50 VINE DU SKAL
SMAGE
FØR DU
DØR Henrik Steen Andersen
GADS FORLAG
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 2
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 3
50 vine du skal smage før du dør Henrik Steen Andersen
Gads Forlag
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 4
Indhold FORORD
6
CHAMPAGNE 1 Michelle Pfeiffer på flaske – Salon 2 Goold old Bolly ... – Bollinger 3 Mesterblanderne fra Reims – Krug 4 Boblende lingeri – Dom Pérignon TØRRE HVIDVINE 5 Som iskrystaller – Trimbach 6 Det velsmurte talerør – Deiss 7 Fyrtårnet i Nahe – Dönnhoff 8 Mønsterbryderen fra Rhinen – Georg Breuer 9 Østrigs genopstandelse – FX Pichler 10 Flydende mineraler – Raveneau 11 Det hvide zenit – Leflaive 12 Madame X – d’Auvenay
12 16
13 Australiens bedste hvidvin? – Giaconda 14 Stringens og rigdom – Kistler 15 Scorevin – Pahlmeyer 16 Fra Irma til kult – Coulée de Serrant
62 66 70 74
20 ELEGANTE RØDVINE 24
30 34 38 42 46 50 54 58
17 Når hjernes pinotcenter rammes – Prieuré Roch 18 Napoleon tog ikke fejl – Rousseau 19 Silke på flaske – Méo-Camuzet 20 Nr. 1 i Bordeaux – Lafite 21 Forførende Palmer – Palmer 22 Den sorte piste – Guigal 23 To die for ... – Chave 24 Historien går begge veje – Solaia 25 Toppen af Toscana – Castello di Ama
80 84 88 92 96 100 104 108 112
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
KRAFTIGE RØDVINE 26 Det kontrolleret animalske – Beaucastel 27 Gammeldags på den fede måde – Rayas 28 Manden med saksen – Altare 29 Manden der satte Italien på verdenskortet – Gaja 30 Koncentreret modernist – Voerzio 31 Klassikkens mester – Conterno 32 Tobakken i de toscanske høje – Poggio Antico 33 Syditaliens magtfulde topvin – Feudi di san Gregorio 34 Rejsen til Jordens indre – Montus 35 Dansk verdensklasse – Pingus 36 Spaniens fineste tradition – Vega-Sicilia 37 Fjernt fra lammekølle à la provençale – Contador 38 Urkraft fra Nordspanien – L’Ermita
Side 5
138
39 Rigdommens diskrete charme – Harlan 40 Et jordskælv i munden – Ridge 41 Bjergvin blandt kolibrier – Togni 42 Myten fra Australien – Grange 43 Australsk charme – Torbreck 44 Chiles lysende stjerne – Altaïr 45 Aristokraten fra Mendoza – Catena
142
SØDE HVIDVINE
118 122 126
130 134
146 150 154 158
46 Renhedens triumf – Egon Müller 47 Råddenskabens adel – d’Yquem 48 Vital energi fra Alsace – Weinbach 49 Rendyrket biodynamik – Zind-Humbrecht 50 Saltsøens hemmelighed – Kracher
170 174 178 182 186 190 194
200 204 208 212 216
162 166
LILLE LEKSIKON OVER VINBEGREBER
222
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 6
Forord “Tør du virkelig åbne den sidste flaske i striben?” Titlen på bogen kan nemlig forstås på to måder, og den lidt besværgende og overtroiske måde kunne forlede en til at tænke, at når den sidste er nedsvælget, venter manden med leen. Puha! De sidste flasker nærmede sig. Heldigvis var der leveret 2 årgange af et par af vinene, så det holder vel skæbnen fra døren, selvom alle vine var blevet smagt. Men står du lige og mangler gaven til manden, der har alt? Har du vundet en større Lotto-gevinst? Så har vi her et forslag til en hedonistisk rejse i flydende form. Denne bog er en kærlighedserklæring til nogle af de største og mest spændende vine i verden. Store vine har den forunderlige egenskab, at de taler direkte til sanserne, glæden og lystfølelsen – som nogle oplever musik og andre kunst. Ikke alle er lige modtagelige for vinens lystskabende egenskaber, men man kan træne sig op til det. Det kan blive en dyr sport, men også en fornøjelig sport. En sådan begrænset samling af 50 vine, som denne bog udgør, ville med
6 /
Forord
garanti have set anderledes ud, hvis det havde været en af mine kolleger, som skulle udvælge deres favoritter. En del vine ville nok gå igen på de flestes lister, men andre ville have truffet anderledes valg. Det er (selvfølgelig) en subjektiv liste, som kun jeg kan tage ansvaret for. Jeg har bevidst medtaget vine, som i nogles øjne kan forekomme lidt “skæve” eller kontroversielle med tanke på bogens titel. Det er, fordi netop de vine har haft betydning for mig gennem årene, enten fordi jeg regelmæssigt har købt og drukket disse vine, eller fordi personen bag har gjort et særligt indtryk. Men det er i nogen grad også for at komme raden rundt, så de fleste typer vin er repræsenteret – så godt det nu lader sig gøre inden for 50 vine. Skulle bogen have været drevet af ren hedonisme, kunne det have været 50 røde Bourgogner – eller 50 hvide for den sags skyld. Men det ville være en anelse smalt, skulle jeg mene. Der vil være typer af vin, som historisk og kvalitetsmæssigt er uomgængelige, fx Bordeaux. Dette gigantiske distrikt definerer som intet andet
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
vinverdenen. Det er Bordeaux, der sælges på auktion. Kvaliteten af Bordeauxs årgange kopieres straks til andre distrikter, selvom det ikke nødvendigvis er relevant. Prisudviklingen på Bordeaux søges overført til andre regioner. Produktionsmetoder og vintyper fra Bordeaux efterlignes verden over. Men Bordeaux kan også siges at være kedeligt “let” at forstå, ikke så udfordrende (eller frustrerende!) som at nå ind til kernen af de bedste Bourgognevine og tyske vine eller at forstå Italiens vin-vildnis. Bl.a. derfor er der færre Bordeaux-vine omtalt i bogen, end mange sikkert havde ønsket sig. Nogle vil undre sig over, at der ikke er nogen Amarone, og andre vil måske savne en Sauvignon Blanc eller en portugisisk vin. Men sådan blev udvalget nu engang – hjertet, ikke hjernen, talte! Bogen er naturligvis ikke en lærebog om vin, men en stribe punktnedslag, som forhåbentlig kan gøre fyldest som lystlæsning. Afsnittene kan læses i vilkårlig rækkefølge, selvom bogen er opbygget som en teoretisk opbygning af et større måltid, startende med Champagne, videre med tørre hvidvine,
Side 7
gennem de røde og sluttende med de søde vine, der for mange vil være naturlige til desserten. Og så er der jo lige det med osten. For kun sjældent er rødvin det rette valg til ost. Det fungerer normalt langt bedre med hvidvin – både søde og tørre. Eller forskellige hedvine, men det jo en helt anden sag. Danmark har rimeligvis et af de bedste udvalg af vin i verden, ja, måske det bedste. Det er der flere grunde til. En grund er paradoksalt nok, at vi (næsten) ikke er vinproducerende. Der er derfor ikke de samme lokalinteresser for vinindustrien som i fx Napa, Rioja, Barossa eller Toscana, hvor vinforretningerne fortrinsvis vil forhandle de lokale vine. En anden grund er, at vi drikker ganske meget i vores lille land. Faktisk mest vin per indbygger blandt ikke-vinproducerende lande. Der er altså noget af et marked for importørerne. Og ikke mindst fordi importen i grove træk at delt op i tre dele: supermarkedsdelen, de store, etablerede vinimportører og de mindre specialimpotører. Det er i høj grad de sidste, som medvirker til mangfoldigheden. Blandt de små importører er
Forord
/ 7
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
også de, som med et lidt nedsættende udtryk kaldes garageimportører, hvor forretningen typisk er begyndt med en brændende passion for et særligt geografisk område. Ikke så få af de nu professionelle og veletablerede importører er startet på den måde i det ganske små, men er vokset med årene. Nogle bevarer specialinteressen for et eller få distrikter, mens andre breder sig til det fulde udtræk. Mange af de store importører har imidlertid også bidraget til det gigantiske udvalg af spændende vine, der findes i Danmark. Tænk på Sveriges Systembolaget. Det er det fulde udvalg af vin til vores store nabo. Tre til fire af Danmarks store importører kan præsentere stort set lige så mange forskellige vine som det samlede Systembolaget. Disse mange importører har medvirket positivt til skabelsen af bogen, og der skal rettes en stor tak til dem. Ikke mange har sagt nej til at deltage – og de, som har, har væsentligst gjort det, fordi de efterspurgte vine har været udsolgt og ikke har kunnet skaffes. Et par ord om priserne. I sagens natur er det ikke verdens billigste vi-
8
/
Forord
Side 8
ne, som kan finde vej til sådan en bog. Men omvendt er bogen ikke tænkt som et freak show af Jordens dyreste og mest sjældne vine. Nogle har man nok kun chance for at smage, hvis man vinder i Lotto, har en rig onkel eller slår sig sammen i vinklubber, mens andre faktisk kan købes for menneskepenge. Det vil altid være et spørgsmål om interesse, personlig smag, formåen og – ikke mindst – prioritering, om man vil bruge 500-600 kr. på en flaske vin. Slår man sig sammen i en lille klub, har man både den fælles oplevelse og muligheden for at reducere prisen betragteligt. Jeg har også de fleste steder søgt at pege på lidt mere overkommelige alternativer til den præsenterede vin, ligesom mange producenter foruden deres hovedvin også laver mere overkommelige vine, der har mesterens fingeraftryk. Skulle man have mod på alle 50 vine, kan jeg garantere en spændende rundgang i vinens verden. Og så vil jeg da lige opfordre til, at man ikke tager titlen alt for bogstaveligt! Der er mange gode vinøse oplevelser, der venter efter denne omgang.
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Jeg håber således, at bogen kan inspirere til at søge nogle af de ultimative oplevelser i de to sanseapparater, som vi sjældent giver behandling efter fortjeneste: lugte- og smagssansen. Tag med på rejsen – den er ikke kedelig!
Side 9
Prisangivelser: §
=
op til 500 kr.
§§
=
mellem 500 og 1000 kr.
§§§
=
mellem 1000 og 2000 kr.
§§§§
=
over 2000 kr.
Henrik Steen Andersen
Forord
/
9
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 12
1
Michelle Pfeiffer på flaske Navn:
Salon 1996
Vintype:
Årgangschampagne
Oprindelse:
Champagne, Frankrig
Prisniveau:
$$$$
Årlig produktion: 80.000 flasker
Det er med stor Champagne som med smukke kvinder. Der er ofte en blanding af kølig tilbagetrukkethed og indbydende sanselighed. Michelle Pfeiffer har den sælsomme blanding af utilnærmelig, kølig skønhed og sensuel imødekommenhed. At se filmen, “The Fabulous Baker Boys”, første gang var lidt som at blive ramt af lynet. Nu er det jo sådan, at Jeff Bridges stikker af med hende i filmen, selvom han er et dumt svin, og man løber i øvrigt alt for sjældent ind i Michelle Pfeiffer nede i Irma – hvad gør man så, hvis man vil have lidt af den køligt indtagende sanseoplevelse? Man åbner en flaske Salon! Gerne med en del alder, for ligesom “cool” skønheder kan lægge alen til deres fremtræden og væsen med passende alder, kan også stor Champagne ældes med ynde.
12 /
Champagne
Stort og køligt Salon er noget af det mest eksklusive blandt Champagner. Champagne, denne nordfranske, boblende drik, der om noget drikkeligt i verden har skabt myter og indhyllet sig selv i en aura af dyr finesse. Og det på trods af at der produceres enorme mængder af Champagne. Alligevel er Champagne festdrikken over alle festdrikke. Det er aperitiffen over alle aperitiffer. En snobbet fernisering kan ikke være foruden. Det er forførelseskunst på flaske. Og så er det faktisk også vin. Ofte særdeles god vin, med en renhed, præcision og en holdbarhed, hvor ikke mange vine kan følge med. Mange glemmer, at Champagne netop er vin og har en række anvendelsesmuligheder, der går langt ud over det gængse image. Den almindelige Champagne er et sammenstik af forskellige årgange, mens årgangschampagne kommer fra et bestemt år. Al Champagne kommer fra Champagne-distriktet, andre mousserende vine kan kalde sig cava, crémant, spumante eller sparkling – men Champagne er det ikke. Det kræver en
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 13
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
egnsoprindelse, som netop er Champagne-distriktet. To vigtige karaktertræk ved Champagne er, at druerne vokser på kølighedsgrænsen for vinproduktion og får dermed stor friskhed og høj syre, og at Champagnens 2.-gæring finder sted i flasken, hvilket giver vinen de mange fine perler. Der tilsættes oftest en mindre mængde sødet druesaft – dosage – inden den endelige aftapning, mens de bedste og fineste Champagner kun får et beskedent tilskud af sødme. Det fordrer dog, at druematerialet er optimalt. De bedste Champagner ligger og trækker kompleksitet fra gærresterne, kaldet bærmen, i bunden af flasken gennem adskillige år i kældrene i Champagne.
Hvad gør Salon til noget særligt Champagne-produktionen består reelt af to modpoler: de store, verdenskendte kæmpeforetagender som Moët & Chandon og Veuve Clicquot for nu at nævne de to største huse, som tæller deres produktion i tocifrede millioner flasker – og en lang række små producenter, som tæller deres produktion i tocifrede tusinder flasker. Altså en faktor 1.000 til forskel i størrelse. Man skelner ofte mellem dyrker-champagner, hvor produktionen kommer fra producentens egne marker, og Champagnen laves i egne kældre, og Champagne-huse, der dyrker en del af druerne selv, men som opkøber hovedparten af druerne hos andre vinbønder på kontrakt. Som hovedregel er dyrkerchampagnerne relativt små, mens
14 /
Champagne
Side 14
Champagne-husene er store. Salon er faktisk en hybrid af disse to karakteristika, idet det er et (mindre) Champagne-hus, handelshus, kaldet Négociants Manipulants (NM). Produktionen er ganske begrænset, svarende til dyrker-champagne, kaldet Récoltants Manipulants (RM). Hvor de fleste Champagne-huse laver en række forskellige vine, laver Salon kun en. Hvor de fleste Champagnehuse kan præsentere deres vin hvert år, laver Salon kun vin i de gode årgange, typisk 3-4 gange hvert årti. Det hjælper selvfølgelig lidt, at Salon ejes af den store NM, Laurent Perrier, der ligesom huset Delamotte – ligeledes ejet af Laurent Perrier – aftager de druer, som ikke kan indgå i Salon – altså i mindre gode år – og knap så gode partier i de gode år, hvor Salon selv producerer. Kun de bedste druer går altså til Salon, hvorfor man kan holde tilsætningen af dosage nede på et minimum, og Salon er derfor raspende tør i sin ungdom.
Ren Chardonnay Druesorten til Salon er ren Chardonnay, hvorved den kan kalde sig Blanc de Blancs – og druerne stammer fra én af de vigtigste Chardonnay-kommuner i Champagne, Mesnil. Salon kommer således fra et ganske begrænset geografisk område og har dermed betragtelig terroir-karakter. Endelig lagrer Salon ikke mindre end 10 år, inden den kommer i handlen. Dette er blandt de længste lagringstider for Champagne. Lagringen på bundfaldet bidrager til de komplekse duft- og smagstoner. In-
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
den den endelige aftapning ligger flaskerne over nogle måneder med flaskehalsen mere og mere nedad, således at bundfaldet i toppen af flasken kan lynfryses og fjernes, hvorefter den champignonformede prop sættes i. Vi ender således med at have en årgangschampagne, der kun kommer i de bedste år, og som kommer fra særligt udvalgte Chardonnay-druer og ligger økonomisk uvirksomt hen i 10 år inden salg. Derfor er Salon en eksklusiv og kostbar Champagne. Den har et stort lagringspotentiale og kan i de bedre år ligge både 30 og 40 år uden at visne – ofte når den toppen omkring de 20-25 år. Det er en Champagne, der er strengt afvisende, vrissen, voldsomt syrepræget og guvernanteagtig i sin ungdom, men som gradvist udvikler flere nuancer af kaffe, frugter, crême brulée og ristet brød. Syren integreres og skaber grundlaget for en bevaret friskhed. Salon er på samme tid meget koncentreret og elegant. Den kan med passende alder minde om en megastor hvid Bourgogne i en meget forfinet udgave. Men man skal stå tidligt op for at finde en Bourgogne med den finesse. I årgang 1996 er Salon lige begyndt at åbne sig. Den er stadig enormt frisk og syrepræget. Man mærker de typiske dufte af stødte æbler, som her er ved at tone over i mere rige (kaffe- og toastagtige), men samtidig friske nuancer i duften. Smagen er uforlignelig frisk, skærer som et barberblad og smagen er lang, lang. Man kan nærme sig dette “monument” nu, men man kan også gemme den i årtier.
Side 15
Alternativer Vil man finde alternativer til “the cool queen”, der efterhånden koster over 2.000 kr. for de nyere årgange, er det nødvendigt at blive i Champagne. Kun herfra kan man finde mousserende vine med samme renhed og nerve. Men man kan faktisk også, for omkring 300 kr. og lidt over, finde aldeles dejlige Blanc de Blancs Champagner, der har lidt af samme kølige, rene, syrefaste karakter som Salon. Holdbarheden har de ikke helt, men hvad gør det? Så skal man ikke vente i årtier på at kunne drikke den. Har man lyst til at lagre disse vine, kan de sagtens ligge op mod 5-10 år for årgangschampagnernes vedkommende. Bedste bud på et overkommeligt alternativ er nogle af de seriøse RécoltantsManipulants-huse fra Chardonnay-kommunerne Mesnil, der giver strenge og præcise vine, eller Cramant, der giver lidt blødere, men stadig rene vine. Fælles for disse er, at de egner sig strålende til aperitif, men i øvrigt også til mad, hvor de bør anvendes til sarte fiske- og skaldyrsretter uden for mange forstyrrende elementer i sauce og tilbehør – gerne pocheret eller på anden vis nænsomt tilberedt. Fjordrejer fra de danske kyster ville være super. Og så sætter vi Michelle til at pille dem!
Webside: www.salondelamotte.com Importør: Philipson Wine, www.philipsonwine.com tlf. 70 22 68 88
Michelle Pfeiffer på flaske
/ 15
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 92
20
Nr. 1 i Bordeaux Navn:
Château Lafite Rothschild 1999
Vintype:
Struktureret rødvin
Oprindelse:
Pauillac, Bordeaux, Frankrig
Pris:
$$$$ (men meget vekslende fra år til år)
bedste slotte i Medoc – hvor vinene blev inddelt i 5 Cru’er baseret på de priser, de opnåede. Der har været nedture af længere varighed, men det har de fleste slotte oplevet i et større historisk perspektiv. Så, jo – det bliver den uforlignelige duft og elegancen i Lafite, der gør udfaldet.
Årlig produktion: 240.000 flasker
Stor på alle måder Her kan man være noget i tvivl. Skal det være Château Latours massive og konstante kvalitet? Eller Château Margaux’ blanding af finesse og intensitet? Eller Château Cheval Blancs uovertrufne charme? Altså spørgsmålet om, hvem der er nummer et blandt Bordeaux’ røde vine. Der er mange kandidater, og forskellige skribenter vil have forskellige præferencer. Men hvis den historiske berømmelse skal afgøre valget – og den aktuelle kvalitet, må det, trods op- og nedture gennem årene, blive Château Lafite Rothschild. Dette fine slot er da også slottet, som er på samme førsteplads i den suverænt vigtigste klassifikation i verden, 1855-klassifikationen over de
92 /
Elegante rødvine
Vinavl i Bordeaux er stordrift i sammenligning med mange af de andre vine i denne bog. Der er således mange slotte, som har en produktion på 10-15 gange af, hvad der produceres af de små kultvine. Det giver selvfølgelig en helt anden tilgængelighed på markedet. De store vine fra Bordeaux er da også udbredt over hele verden og er med til at definere “god smag”. Det er i særklasse også Bordeaux, der dominerer markedet for vinspekulation og på vinauktioner. Netop Lafite har med en vin fra årgang 1787, som siges at have tilhørt Thomas Jefferson, opnået rekordpris på en vinauktion. Trods stor produktion har man i en længere årrække formået at hæve pri-
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Side 93
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
serne til (over!) smertegrænsen, kulminerende i det højt besungne år 2005, hvor vinene fra 1. Cru nåede op på omkring 10.000 kr. – per flaske. Vanvid varer heldigvis ikke evigt, og priserne er de senere år faldet en del – men er stadig væsentligt højere nu end for 5-10 år siden. Der synes at have været en næsten umættelig appetit på stor Bordeaux – en appetit der midlertidigt er mættet som følge af den finansielle krise. Bordeaux rummer så meget historie og er på topniveauet omgærdet af så meget prestige og snobberi, at efterspørgslen i perioder overstiger udbuddet. Og så stiger priserne jo. At de mindre slotte i Bordeaux i mange år i den grad har haft problemer er en anden sag. Men de store slotte er blevet hovedrige. Lafite har mere end 100 hektar vinstokke, og det kan give en pæn sjat vin. Ikke mindst fordi udbyttet er næsten paradoksalt højt i Bordeaux, når man sammenligner med andre store vine. Det er ikke ualmindeligt, at der fra de fineste slotte produceres 40-50 hl per hektar. Det kræver dog gode klimatiske betingelser, hvilket bestemt ikke er nogen selvfølge i Bordeaux. Årgangsvariationen er betydelig. Lafite formår at holde en meget høj pris og er fx sjældent ude i de udsalgsrunder, som naboen Mouton Rothschild af og til er med i. Navnefællesskabet kommer fra den berømte, franske bankfamilie, hvor to forskellige grene ejer hver sit slot.
Op- og nedture Lafite har ikke holdt samme niveau alle årene. I mange år i begyndelsen af
94 /
Elegante rødvine
Side 94
det 20. århundrede var kvaliteten slet ikke, hvad den skulle være. Fra midten af 1960’erne og 15 år frem var vinen heller ikke helt på højde med sig selv. Vinen var dog stadig god, og nedturen var ikke så dyb som for fx Château Margaux i samme periode. Men dengang var det Latour, som havde taget teten. Siden begyndelsen af 1980’erne har der derimod været en lang række triumfer for Lafite. Ikke altid den bedste vin i Bordeaux – dog i visse år, men taget samlet nok den, som har holdt det højeste niveau. Økonomi og tilbud har ikke tilladt, at voldsomt mange årgange er blevet smagt, men når det er sket, har det været stort, og der har ikke været mange svipsere i denne årrække. Faktisk har Lafite holdt et fint stabilt niveau, selv i de mindre gode år. Det er i øvrigt en generel tendens i Bordeaux, at man kun har haft få katastrofeår, og at der selv i vanskelige år laves god vin. Der er mindst tre forklaringer på dette: Klimaet er blevet varmere – Bjørn Lomborg eller ej; man er blevet dygtigere i alle produktionens faser; og efterhånden laver alle slotte en eller flere sekundære vine, hvor mindre optimale druer kan indgå, hvilket favoriserer hovedvinen. Der er to sidegevinster ved at satse på at købe de mindre årgange. De er som regel væsentligt billigere, og så er de hurtigere modne. Ganske vist laves Bordeaux på en anden måde i dag og bliver hurtigere moden end tidligere, men i de bedste år når man først toppen efter 15-20 år. Og det kræver binding af kapital og lagerfaciliteter.
50 vine du skal smage før du dør
27/08/09
15:40
Der er kun én Lafite, men man kan finde alternativer til nr. 1 i det kæmpestore Bordeaux. Dels er der selvfølgelig slottets egen nr. 2-vin, Carruades de Lafite, der med årene er blevet en af de bedre nr. 2-vine. Lafite ejer også 4. Cru-slottet, Duhart-Milon, ligeledes fra Pauillac, som er en glimrende vin, men knap så elegant og finesserig som Lafite.
Højtidelig stund Alene synet af flasken maner til andagt. Det er ikke smart italiensk design, som lægger op til tjekket og dyrt outfit eller jovial rustikalitet som på mange burgundiske vines etiketter. Nej, når der står en flaske Lafite på bordet, skal slipseknuden strammes, og det fineste porcelæn på bordet. Det er klassisk og lidt snobbet, men sådan er Bordeaux. Samtidig må det erkendes, at det er dette snobberi og det højtidelige ved Bordeaux, som har drevet mange vinelskere mod mere hjertelige og imødekommende vinregioner. Lafite skal have mindst 10 år, før den begynder at åbne sig. Men netop fra dette tidspunkt kan man nærme sig de hurtigt udviklede årgange. En sådan er 1999 – til dels. Man deklasserede (altså undlod at lade denne del af
Side 95
høsten indgå i selve Lafite) 60 % af høsten og kunne derfor lave en rigtig god vin i et middel år. Der er stadig noget tannin i årgangen, og den fremstår en smule stram. Men den klassiske stil viser sig i den grad med mad til. Her blødes det stramme op, tanninerne hjælper til at friske munden mellem maden og vinen, og man undergår en metamorfose fra en stram tante til en charmerende kvinde i sin bedste alder. Duften er dog næsten det bedste i en Lafite. En usædvanlig elegant duft af mørke bær, solbær frem for alt, vaniljesødme fra fadet og en på samme tid varm og kølig oplevelse af cedertræ (cigarkasse) og blyantspids. Den duft, som for mange vinsmagere har været referencepunktet, og som de har søgt i deres egne vine. Vinen er ikke overvældende, snarere elegant, grænsende til det feminine, men dog koncentreret. Her bør serveres en lammeryg af bedste kvalitet, stegt rosa uden hvidløg og serveret med en fondbaseret sauce på rødvin. “Angels, come and meet me!”
Webside: www.lafite.com Importør: Ingen specifik
Nr. 1 i Bordeaux
/
95