d45fa0ab20ea4982b22f70e5af59e460 by Gads Forlag

ANDREAS FUGL THØGERSEN

MODSTANDS KAMPENS BØRN FORÆLDRENES KRIG – BØRNENES ARV

GADS FORLAG

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

HINWEISE ZUM SOFTPROOF: Schnittmarken, Formatrahmen und technische Nummerierung sind ausschließlich im Softproof enthalten und werden im Druck nicht ausgegeben. Der Softproof ist nicht farbverbindlich. Für eine korrekte Darstellung muss die Überdrucken-Vorschau aktiviert sein (Acrobat: Voreinstellungen - Allgemein - Seitenanzeige).

CPI CLAUSEN & BOSSE

#279779 | GADS FORLAG Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

Modstandskampens børn

CPI CLAUSEN & BOSSE

#279779 | GADS FORLAG Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

CPI CLAUSEN & BOSSE

#279779 | GADS FORLAG Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

AF SAMME FORFATTER

Solkongens liv og tid, om Simon Spies (2012)

Amerika under huden (2013)

Vi kan sove i flyvemaskinen, om Ulla Terkelsen (2011)

Man skal gøre en forskel – tanker fra Basra og omegn, om Kai Vittrup (2004) Amerikanske tilstande – en rejse gennem drømmeland (2004)

CPI CLAUSEN & BOSSE

25.07.2013 06:14:04

MODSTANDS KAMPENS BØRN FORÆLDRENES KRIG – BØRNENES ARV

GADS FORLAG

SOFTPROOF

#279779 | GADS FORLAG Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

ANDREAS FUGL THØGERSEN

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

Modstandskampens børn. Forældrenes krig – børnenes arv Af Andreas Fugl Thøgersen – i samarbejde med: Lise Baastrup, Tonny Bartram, Ester Christiansen, Annette Holtze, Jytte Windel Kahr, Mariann de Lorenzi, Ulla Lunn, Kjeld Malthe-Bruun og Steen Klitgård Povlsen Copyright © 2013 Gads Forlag ISBN 978-87-12-04937-1

Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Erik Høvring Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsfoto: Nationalmuseet Fotos: Se billedtekster Prepress: LYMI DTP-Service Tryk: CPI, Tyskland Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 25.07.2013 06:14:04

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk ®

MIX Papir fra ansvarlige kilder

FSC® C083411

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

www.fsc.org

1. udgave, 1. oplag Printed in Germany

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

Indhold DEL I Om Besættelsens første år Den dag, krigen ringede på 17 Kampen for livet 61 DEL II Om at blive taget af tyskerne Ven eller fjende? 101 “I går aftes blev fire halshugget” 138 DEL III Om at finde hjem De Hvide Busser 171 Arv og gæld 194

Modstandskampens børn – Biografier 235 Kronologi 245 Kilder 253

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

Efterskrift: Dette er ikke en slutning 233

Forord: “Knud, det er det tyske politi ...” 7

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

CPI CLAUSEN & BOSSE

#279779 | GADS FORLAG Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

Forord

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

ER STÅR EN anonymt udseende kasse på et spisebord i et køkken i et gulstenshus i udkanten af Randers. Det er et af den slags huse og kvarterer, der for alvor skød op i udkanten af de fleste større danske byer fra 1960’erne og frem, i takt med det økonomiske opsving og velfærdsstatens vokseværk, og i takt med at Anden Verdenskrigs armod syntes længere og længere væk for den gennemsnitlige danske familie: Det blev efterhånden til liv med parcelhuse, fjernsyn, opvaskemaskiner og solferier på Mallorca. Danskerne flyttede sig, i hvert fald i forhold til levestandard, i stadigt raskere tempo opad og fremad, i de første cirka tre årtier efter befrielsen. Men kassen dér på spisebordet i Randers fortæller en anden historie. Den indeholder breve samlet med en elastik, foldede udklip, stakke af fotografier og den slags. Minder, der har den gulnede patina, vi typisk bader alt i, når fortiden ruller over lærredet i den indre biograf. Fysiske rester fra et liv, der ikke er mere, relikvier fra den krig, som officielt blev bragt til en ende i maj 1945 men hvis politiske, kulturelle, økonomiske, militære og menneskelige følger åbenlyst rækker langt ind i vor tid. Minderne tilhører Lise Baastrup. De mange genstande er brudstykker fra hendes mors, Pie Baastrups, liv, som det foldede sig ud under Anden Verdenskrig. I bunken med memorabilia ligger en lille, rund og velholdt æske, en pudderdåse. Den er dybblå, som

“Knud, det er det tyske politi”

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

det sidste øjeblik af et tusmørke, og på låget er en del illustrationer i en tynd gylden streg. Små, skitselignende tegninger af forelskede par, af unge mænd og kvinder i karikeret romantiske situationer. Der sidder de ved et bord med vin. Der er han foran et staffeli i gang med at male et portræt af hende. Der er de slynget ind i hinandens kroppe i en hestetrukken vogn. “Soir de Paris”, står der med svungen sort skrift midt på låget: Aften i Paris, med alt, hvad dertil hører af længsler og lyster, af drømme om det søde liv ved boulevardcaféernes marmorborde, hvor sortklædte tjenere serverer stærk kaffe i små kopper under de lysegrønne, nyudsprungne kastanjetræer. Åbner man forsigtigt dåsen, kan man læse sig til, at pudderet er af typen “ocre roseé”, og at den engang er blevet købt for en krone og 75 øre. Men det er ikke alt, for man får også en ansats til en skæbnefortælling, som er meget langt fra det romantiske, lette liv, der antydes med pudderets navn og dåsens udtryk. Inde i låget er der skrevet en hilsen på tysk. Den er kradset ned med små blækbogstaver, og skriften er med årene blevet en smule sløret. Ordene er svære at tyde: “Hjertelige hilsner lille Pie. Alle her er raske. I Frøslevlejren. Du? Vi fejrer dig også, lille Pie,” står der blandt andet. En fødselsdagsgave? En forsikring om, at håbet ikke er dødt? Et forsøg på at etablere en normalitet i en verden i kaos? Skrevet på tysk, fordi afsenderen var klar over, at dåsen ville blive undersøgt og eventuel tekst censureret af fangevogterne? Det fremgår ikke, hvem der har skrevet hilsenen, eller hvor og hvordan den er blevet overbragt til Pie Baastrup. Om den er blevet smuglet ind til hende, da hun første gang blev tilbageholdt af Gestapo – det frygtede tyske statspoliti, som med uindskrænket magt opererede op til og under Anden Verdenskrig? Eller om det var i Tyskland, i Cottbus, det tugthus for kvinder, hun sad i sammen med blandt andre Tulle Fiil fra Hvidstengruppen og den adelige modstandskvinde Monica Wichfeld? Når den tomme dåse holdes op til ansigtet, kan man stadigvæk svagt fornemme det søde pudder, trække lugten til sig. Det er en duft, der sætter sig som en tør, lidt leret fornemmelse i næsen, og med en eneste vejrtrækning, et åndedrag, suges man tilbage til en 8

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

Modstandskampens børn

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

“Knud, det er det tyske politi”

Dette er en fortælling om ni danskere, der gik i kamp under Besættelsen, og om deres børn, som voksede op i skyggen af forældrenes gerning. Det er livshistorier spændt ud mellem mod og frygt, loyalitet og svigt, opofrelse og ondskab. De ni modstandsfolk er en blandet flok, som tilsammen udgør et stykke danmarkshistorie. Fra kommunistiske arbejderfamilier i Aarhus’ midtby til den økonomisk-kulturelle overklasse med udsigt til Øresund i Hellerup. Fra købmænd af den gamle skole i det centrale Randers til nationalkonservative militærfolk i det sydvestsjællandske. De var almindelige mænd og kvinder med ualmindelige liv, de kom fra forskellige miljøer og tog forskellige veje ind i modstandskampen. En ting havde de tilfælles: krigen. Alle på nær en, som flygtede til Sverige, blev de taget af tyskerne og afhørt, tortureret, fængslet, og sendt sydpå til fængsler i blandt andet Dreibergen og Cottbus, og til kz-lejrene Neuengamme, Dachau og Ravensbrück, til et organiseret, indhegnet helvede, nok skabt af mennesker, men alligevel selve definitionen på det umenneskelige. De ni overlevede. De kom sig bare aldrig, hverken fysisk eller psykisk. Det er faktisk ikke alle sår, som tiden umiddelbart læger. Men livet fortsatte, tiden gik, uden skelen til omkostningerne. De fik børn, og de børn blev store, og de begyndte som voksne at interessere sig for, hvor de kom fra, hvad de var rundet af, hvordan krigen havde defineret deres forældres liv og på mange måder stadig tegnede deres. Kassen med fragmenterne af et liv i sig, på bordet i huset i Randers, kunne i princippet have tilhørt hvem som helst af modstandsfolkenes afkom. De deler skæbne. Ud over Pie Baastrup og Lise Baastrup berettes om civilingeniør Hans Holtze fra Randers og 9

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

anden tid og et andet liv, til Anden Verdenskrigs grusomheder, til de år, hvor nazismen var på fremmarch, hvor også Danmark blev besat af tyskerne, og hvor Pie Baastrup traf et valg om at gøre modstand. Et valg, der fik konsekvenser, for hende selv og for hendes familie og venner, og – sidenhen – for hendes børn.

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

hans datter Annette Holtze, om købmand Knud Christensen, ligeledes fra Randers, og hans datter Jytte Windel Kahr, om fabrikant Hans Malthe-Bruun fra Hellerup og hans søn Kjeld Malthe-Bruun, om skolelærerinde Kamma Klitgård Povlsen fra Aarhus og hendes søn Steen Klitgård Povlsen, om sergent Erik Beermann fra København og hans datter Mariann de Lorenzi, om gårdforvalter og officer Christian Lunn fra Hellestrup på Sjælland og hans datter Ulla Lunn, om metalarbejder Erik Sørensen fra Aarhus og hans datter Ester Christiansen, og om forretningsfører Christian Bartram, også fra Aarhus, og hans søn Tonny Bartram. Konsekvenserne af at gå ind i modstandskampen kan ikke afgrænses til den enkeltes sfære. Den slags livsforandrende begivenheder lejrer sig ikke alene permanent i hovedpersonernes sind, men spreder sig som ringe i vandet og skyller hen over alle andre, som opholder sig i umiddelbar nærhed. Krigen påvirkede modstandsfolkenes forældre, deres ægtefæller, brødre, søstre og især børn. Det er disse børn, som her fortæller om det at have en far eller mor, der åbenlyst havde handlet heltemodigt, da tyskerne kom, og som var blevet ødelagt af mødet med krigens ondskab. Deres forældre levede amputerede liv, traumatiserede af fangenskab, ødelagte indeni og for de flestes vedkommende diagnosticeret med kz-syndrom. De blev fraværende, ramt af det, der i dag ville hedde posttraumatisk stress. Nok fri af krigens lænker, men stadig spærret inde, fastholdt af deres fysiske men, smerterne, den ødelagte fordøjelse på grund af fejlernæring og sult og i høj grad af deres psykiske uligevægt: depressioner, angst, mareridt, humørsvingninger og støjfølsomhed med dertilhørende selvmedicinering, typisk i form af alkohol. Sekundær traumatisering eller traumevandring kalder de det i psykiatrien, når børn – og måske også børnebørn og oldebørn – overtager den tilstand, der var deres forældres. Så kan børnene få symptomer og reaktioner, der ligner ophavets. Hvor forskellige de ni børn end er, har de en række fællestræk i deres personlighed og psyke. Nogle har kæmpet med angst og depression, andre med tvangstanker og uro i forhold til verden omkring dem. De fleste har, fra de var små børn, haft alle antenner ret10

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

Modstandskampens børn

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

tet helt ud for at kunne afkode omgivelserne og andre menneskers, deres forældres, tilstand og stemning og dermed bevare kontrollen. Alle ni mødtes første gang i marts 2008. Initiativtageren til mødet var lægen og forfatteren Sven Arvid Birkeland, som har skrevet flere bøger om Besættelsestiden, blandt disse Taget af tyskerne fra 2007. Som seniorforsker på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre har han arbejdet vedholdende med traumevandring. Samtalerne med og mellem de ni begyndte som en del af Sven Arvid Birkelands research, men med tiden har de udviklet sig og fået en mere terapeutisk karakter, og de er fortsat over frokoster og middage, også uden Sven Arvid Birkelands mellemkomst. Der opstod et fællesskab i gruppen, fra de ankom til det første møde med en identisk fornemmelse af at være på vej til at springe ud af et fly uden faldskærm, en fornemmelse af at de nu befandt sig i en frit svævende tilstand, hvor alt kunne ske. Så mange ting fra deres forældres liv, kamp og død, havde været gemt væk, men i dette regi kunne de for alvor, og for nogles vedkommende for første gang, nå en dybere indsigt i deres forældre, i modstandskampen og i sidste ende i dem selv. Undervejs i denne bog bliver enkelte af Anden Verdenskrigs begivenheder ridset op for at sætte tingene ind i en sammenhæng. Der er dog ikke tale om, at dette er en danmarkshistorie eller en besættelsestidshistorie, derimod er det historier fra Danmark og Besættelsen. To generationer, de ni modstandsfolk og deres børn, er i centrum, andre folk, som oplevede krigen og dens følger, kan have andre erindringer eller meninger om, hvad det hele betød. Her er det disse ni børn, som fortæller om deres egne og forældrenes liv, holdninger og tanker, det er deres krig, som foldes ud. Alle har de undervejs skrevet ting ned om deres familier, om krigen og om arven. Nogle har skrevet ud fra de overleveringer, som de har fra deres forældre, andre er blevet mødt med tavshed i barndomshjemmet og har som voksne brugt vældige kræfter på at grave sig ned i arkiverne for at finde ud af, hvad der skete dengang. Bogen tager udgangspunkt i børnenes beretninger og oplevelser og i det materiale, de har arvet og indsamlet; breve og dagbøger især. 11

“Knud, det er det tyske politi”

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

Modstandskampens børn

Et andet sted i Randers, hos en kvinde ved navn Jytte Windel Kahr, står en kasse meget lig Lise Baastrups. Den er også fyldt med håndfaste minder, håb, frygt og fortræd. Hendes far, Knud Christensen, var en del af Hvidstengruppen, som i 1943 til 1944 tog imod store mængder våben, ammunition og sprængstof nedkastet i Jylland fra engelske fly. Gruppens medlemmer blev i 1944 taget af tyskerne, og de fleste af dem blev efterfølgende henrettet. Da Knud Christensen faldt i hænderne på Gestapo, modtog han en straf på fire års tugthus i Tyskland. Han skrev dagbog fra sit fangenskab i fængslet i Dreibergen. De løse dagbogsblade gemte han i resten af sit liv i en tom, laset cerutæske, som hans døtre har arvet og gemt. Skriften er sirlig, og ordene er skrevet på tyndt, pergamentlignende papir. Hans iagttagelser er henvendt til konen, Lene, som Knud Christensen med jævne mellemrum fik ekspederet de tætskrevne sider hjem til. Hun blev efterladt højgravid hjemme i Danmark. 19. august 1944 Tænker ustandselig på fødslen. Bare jeg måtte komme hjem til dig og hjælpe dig. 28. august 1944 Lopper, halsbetændelse, feber og hovedpine. 20. september 1944 Tænker meget på Viktor H’s ord om ansvar. Jeg ved, du også tænker meget på dem, men jeg ved også, at du ikke tænker det samme 12

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

Brug af fodnoter er fravalgt for læsbarhedens skyld. Det fremgår dog løbende i teksten, hvor informationer og udsagn stammer fra, og hvem der er afsender. Det skal også nævnes, at dele af materialet i en eller anden form har været offentliggjort før, blandt andet i Anne Dorthe Holms Kvinders modstandskamp – krigere, koner og mødre fra 2012, i Anders Stensagers Kvinderne i Ravensbrück fra 2011 og i 2012-udgaven af Axel Holms Hvidstengruppen. En komplet kildeliste er at finde bagest i bogen.

#279779 | GADS FORLAG

Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn

som han. Den feje usling. Du sagde engang, at du ville være stolt af mig efter krigen. Det er jeg så glad for ... At have ansvar kan jo betragtes forskelligt. Jeg mener, at jeg har taget ansvaret, selvfølgelig også risikoen, for at tage del i et arbejde, der vil gavne vore børns og lands fremtid. At det er gået så godt, er ikke min skyld men Guds, og jeg har så meget at takke dig for, hvad du har gjort i den svære tid. Du har båret den største del af læsset. Jeg ved ikke, om jeg siger det om Viktor H. som undskyldning for, hvad jeg har gjort, men fordi jeg mener det ... nærmere det første. Men en ting ved jeg: At jeg aldrig kunne have sagt nej til anmodningen. Jeg ville have gået rundt med dårlig samvittighed resten af livet, og du ville have foragtet mig.

CPI CLAUSEN & BOSSE

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

10. januar 1945 I går aftes blev fire halshugget, det er hyggeligt. Hundekoldt, ingen lys, ingen varme, så det går godt. Strømmen er blevet rationeret, så arbejdstiden bliver kun den halve desværre. Hvor var sneen køn, da vi var på gårdtur. Men fornøjelse af den har man ikke. Vi har tit talt om at tage til Skørping et par dage, når det var godt skiføre. Til næste år må vi gøre alvor af det – ikke? 22. januar 1945 Så er det etårs-jubilæum i dag. Jeg glemmer aldrig, da du stod i døren og sagde: “Knud, det er det tyske politi ...”

Det er Knud Christensens sjæl, der er på spil ... Jeg ville have gået rundt med dårlig samvittighed resten af livet, og du ville have foragtet mig ... Men ordene vil mere endnu. De rækker ud over ham selv, opsummerer modstandskampens fælles motiver og lidelse, den styrke og sorg, som krigens og nazismens ofre deler – og som hans datter, og med hende alle de børn, der taler i denne bog, er vokset op med og til dels har arvet. Det er fortællingen: Forældrenes krig – og børnenes arv! De to ting kan ikke meningsfyldt skilles ad. I den forstand er krigen langtfra slut.

“Knud, det er det tyske politi”

SOFTPROOF

25.07.2013 06:14:04

CPI CLAUSEN & BOSSE

#279779 | GADS FORLAG Format: 145 x 215 mm

| Modstandkampens børn