Da kvinder tog magten

Da kvinder tog magten S Ă˜ S M A R I E S E RU P

Da kvinder tog magten_indhold.indd 2

11/09/2018 13.39

SØS MARIE SERUP

Da kvinder tog magten Medvirkende: Ritt Bjerregaard Lone Dybkjær Mimi Jakobsen Grethe Fenger Møller Jytte Hilden Britta Schall Holberg Pia Kjærsgaard Marianne Jelved

Gads Forlag

Da kvinder tog magten_indhold.indd 3

11/09/2018 13.39

Da kvinder tog magten Af Søs Marie Serup Copyright © 2018 Søs Marie Serup & Gads Forlag Fotos: Tine Harden ISBN: 978-87-12-05687-4 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Omslag: Lene Nørgaard Sats: Demuth Grafisk Tryk: PNB Print, Letland Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Da kvinder tog magten_indhold.indd 4

11/09/2018 13.39

Indhold

Forord 9 Tak til: 11 Hvad er magt? 13 Magt er noget, man tager 19 Indflydelse er noget, man får 22 Magten er, hvor slagsmålet er 25 Man skal kæmpe for de gode poster 28 Man skal have sit flertal på plads 34 Man skal have mod og mandshjerte 37 Kvindelig statsminister 41 Andre kvinder med 48 Det starter med et ”ja” 55 Rødder 59 På egne ben 63 Kommunalpolitik 69 Folketinget 73 Tid til at komme ind i tingene 80 Minister 85 Partiformand & partistifter 92

Indhold

Da kvinder tog magten_indhold.indd 5

5

11/09/2018 13.39

Kvindeliv i en mandeverden 97 Opbrudstid 101 Ikke påklædningsdukker 105 Rygter er en del af gamet 110 Fordele og ulemper ved at være kvinde 118 Den fordømte tåre 127 #MeToo 129 Søstersolidaritet 133 Familie, kærlighed og venskab 138 Børnefamiliens løsninger 143 Ingen børn = tid til politik 153 Parforholdet 155 Venskaber 163 Netværk 166 Kaffeklubben 173 Strikkeklubben 178 Pigespejderne 183 Persilleklubben 187 Firebanden 188 Det lille tænksomme selskab 190 Gruppeformændene 192 Hjemmerådgiveren 192

6

Da kvinder tog magten

Da kvinder tog magten_indhold.indd 6

11/09/2018 13.39

Stormvejr 195 Jeg siger ikke undskyld 199 Der stod jeg meget alene 202 Bag visir og skjolde 205 De reddede mit liv 208 Jeg sad jo aldrig ned 212 Det er bedre, at det er mig 213 Jeg syntes, at det var urimeligt 215 Han var en ondskabsfuld mand 218 Du må på en eller anden måde redde dit liv 220 Jeg kunne ikke skælde min far ud 223 Jeg trives, når det blæser 224 Det var en illusion, jeg havde 226 Vi er ikke maskiner 228 Jeg troede, at jeg skulle dø 229 Jeg begår én fejl, men det er også nok 232 Man er ikke alene 236 En måde at være i verden på 238 Forsigtigt 240 Opbyggeligt 246 Selvsikkert 251 Professionelt 261 Kvindelig ledelse 272

Indhold

Da kvinder tog magten_indhold.indd 7

7

11/09/2018 13.39

Det ­stopper ikke 281 Der er stadig noget, man skal nå 284 Fortrydelser 286 Uheldigt tidspunkt, hvis jeg skulle gå 288 Fremtidens kvindelige politikere 290 Langt fra ligestilling 292 Vi ændrede magten 295 Mere alvor og flere grin 297 Jeg skal blive meget gammel 299 Overblik Ministre gennem tiden: 74 kvinder 300 Partiledere: 10 kvinder 301 Litteraturliste 302 Navneregister 303

Da kvinder tog magten_indhold.indd 8

11/09/2018 13.39

Forord

En lun aften i maj 2018 mødtes en lille gruppe meget markante kvinder i mine lokaler i et baghus i Københavns Indre By. Det var Ritt Bjerregaards idé. Jeg havde tænkt tanken, men slået den hen, for jeg tænkte, at der næppe ville komme noget godt ud af at samle dem.

I starten var stemningen nervøst afventende. Kvinderne fordelte sig omkring bordet, spiste, drak vin og grinede. Der gik ikke længe, før alle mærkede, at de ville hinanden det godt. Og så skete der noget forunderligt. Der opstod en øjeblikkelig fortrolighed, som jeg bedst kan sammenligne med, når soldaterkammerater, der har været i krig, taler sammen. Det er nærmest magisk at betragte, hvor forbundne mennesker kan være for en stund, når de deler et livsvilkår. Jeg er sikker på, at det var første gang, disse kvinder har set hinanden med smilende omsorgsfulde øjne og erkendt, at de er et hold. Et hold af de modige få, der ændrede verden for mange.

Der findes et skønt ord på amerikansk: trailblazer. Det er et udtryk for en person, som har trampet en sti gennem et vildnis, som andre bagefter kan benytte med noget mindre anstrengelse end den, der måtte ”blaze” stien.

Forord

Da kvinder tog magten_indhold.indd 9

9

11/09/2018 13.39

Jeg har altid været bevidst om, at der er en generation af kvinder, som har været trailblazers for mig og alle andre kvinder i Danmark.

Og jeg har altid været nysgerrig efter at høre deres fortællinger fra frontlinjen.

Jeg har talt med Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Mimi Jakobsen, Grethe Fenger Møller, Jytte Hilden, Britta Schall Holberg, Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved om deres forhold til magt, om hvordan de kom ind i politik og deres første indtryk af magten, om fordele og ulemper ved at være kvinde, om familien og kærligheden, om deres netværk, om at være i politisk og personligt stormvejr, og om hvordan de fandt deres egen måde at være i verden på. Og for første gang nogensinde har de talt med hinanden om, hvad de oplevede som kvinder i magten.

Det er historier med nerve, som man bliver berørt af og, som får en til at grine. Man er også lavet af et særligt stof, hvis man undgår at blive klogere af deres fortællinger. Alligevel har jeg ikke blot kunnet tænde båndoptageren og lytte.

Som spindoktor gennem otte år for Venstre, i Finansministeriet og i Statsministeriet (fire år under Anders Fogh Rasmussen og fire år under Lars Løkke Rasmussen) har jeg blandet mig i alt, kommet med gode råd, egne erfaringer og analyser af situationen. Efterfølgende har jeg haft en mening om alt, i de syv år jeg har fungeret som politisk kommentator. Ligesom jeg også i mit lille verdensfirma rådgiver alt fra biskopper til topchefer i erhvervslivet, noget, man naturligvis ikke kan gøre, hvis man bare blander sig udenom.

Jeg blander mig – og jeg har blandet mig i samtalerne med kvinderne, og jeg har blandet mig her i bogen. Der er påstande, som står for deres regning, og påstande, som står for min regning.

Denne bog er mest af alt en fortælling. Bogen er ikke kritisk journalistik eller historieformidling, det er heller ikke en portrætbog eller samtalebog i traditionel forstand. Denne bog er sin egen, ligesom de kvinder, der har fortalt historierne.

En fortælling som denne kan ikke yde kvinderne i bogen fuld retfærdighed og nå rundt om alle deres bedrifter, ligesom der er man-

10

Da kvinder tog magten

Da kvinder tog magten_indhold.indd 10

11/09/2018 13.39

ge flere imponerende kvinder, der med rette kunne eller burde have været med. Men kvindelivet, samfundslivet og det politiske liv er bredt repræsenteret med disse otte kvinder, som alle har haft og stadig har det, man kan kalde ”hård magt”. Bogen er fortalt i et personligt talesprog, så kvindernes personlighed og meget forskellige tilgange til livet og til politik skinner igennem.

Når man i stedet for en traditionel politisk linse ser på samfundet gennem en prisme, der beundrer de kvinder, der trampede stien for os andre ind til magten i samfundet, så udfolder der sig en anderledes historie om magt, samfund og kvindeliv. Det er mit håb, at magtkvindernes erfaringer vil bundfælde sig med respekt, for det fortjener de – uanset om man er politisk enig eller uenig med dem.

De fortjener en mere fremtrædende position i fortællingen om dansk politik.

Tak til: Kære Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Mimi Jakobsen, Grethe Fenger Møller, Jytte Hilden, Britta Schall Holberg, Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved.

Jeg er jer dybt taknemlig for den tillid, I har vist mig i forbindelse med bogen og de mange enestående samtaler, vi har haft med hinanden. I har opfyldt en lille piges drøm om at møde sine heltinder og en voksen kvindes drøm om at skrive en bog om jer.

Jeg er jer også taknemlig for den plads, I skabte til mig og andre kvinder i samfundet. Tak for trailblazing!

Redaktør Mette Højbjerg har ydet mig professionel humoristisk sparring – og gode samtaler undervejs. Jeg havde aldrig turdet skrive bogen, hvis ikke du havde været med hele vejen. Tak for turen!

For prøvelæsning, kritiske spørgsmål og konstruktiv feedback skal lyde en tak til Ruth Olsson, Mette Vestergaard Huss og Sandy French.

Forord

Da kvinder tog magten_indhold.indd 11

11

11/09/2018 13.39

Mikkel Andreas Beck og Tanja Parker French har bidraget med et uvurderligt skarpt journalistisk blik på bogen i den sidste fase. Tak, venner!

Tak til gode kolleger både i verdensfirmaet og omegn, Helle Qvistgaard, Frank Serup Laybourn og John Iversen, og på TV 2 News, Lasse Sjørslev, Martin Harbo og Noa Redington, for jeres tålmodighed med mig, og for at dække ind, når jeg var presset. Tak! Jeg dedikerer denne bog til min søn, Nelson, og min mand, Frank, for uden gode mænd går det ikke. I to er de bedste i verden!

Søs Marie Serup August 2018

Da kvinder tog magten_indhold.indd 12

11/09/2018 13.39

Hvad er magt?

På kvindernes internationale kampdag 8. marts 2015, præcis 100 år efter at kvinder fik stemme- og valgret, samlede statsminister Helle Thorning-Schmidt 42 tidligere og nuværende kvindelige ministre på Marienborg. Indtil da havde Danmark bl.a. haft 17 kvindelige socialministre, men kun én kvindelig statsminister (dagens vært), én udenrigsminister, én finansminister og én økonomiminister. Vi har stadig den første kvindelige skatteminister til gode.

Danmark fik sin første kvindelige minister i 1924. Det var Nina Bang, som blev undervisningsminister i Staunings regering. Siden har der været i alt 74 kvindelige ministre, og da Ritt Bjerregaard i 1973 blev minister, var hun den kun 10. kvindelige minister i Danmark. Før 1970’erne var mere end én kvinde i hver regering en sjældenhed, men pludselig skete der noget. Den seneste magtbastion, der blev indtaget af en kvinde for første gang, var posten som Folketingets formand, som Pia Kjærsgaard erobrede netop i 100-året for kvinders stemmeret i 2015.

Set over de sidste 100 år er det kvinder født i 1940’erne, som har indtaget flest magtbastioner i dansk politik. Det har de ifølge dem selv gjort, fordi tiden var til det. De fik muligheden – og tog den. De første kom med rygvind fra ungdomsoprøret, fra kvinders indtog i faglige organisationer, og de kom på kraften af nye politiske dagsordener. Dermed ikke være sagt, at de havde det nemt. Tværtimod.

Hvad er magt?

Da kvinder tog magten_indhold.indd 13

13

11/09/2018 13.39

Kvinderne fra 40’erne var så få, at de kunne få øje på hinanden, og danskerne kunne få øje på dem. Det er nok derfor, vi husker deres navne så tydeligt. Men de kom også så mange på en gang, at de kunne tage magten. Antal betyder noget. De få kvinder, der blev ministre før kvinderne fra 40’erne, viste sig at være midlertidige brud på normen, mens normen forblev den samme. Magten var noget med mænd. Efter kvinderne fra 40’erne ændrede normen sig. Kvinder var ikke længere undtagelsen, men en naturlig del af magtens indre og ydre væsen.

De kom som en bølge. Og en bølge efterlader verden anderledes, end den mødte den. En bølge trækker mere med sig end sig selv.

Jeg er selv blevet trukket med i slipstrømmen fra dem. Ligesom jeg tror, enhver kvinde i dag er bevidst om, at hun er båret frem af bl.a. disse kvinders kraft.

Som barn af 70’erne voksede jeg op i den verden, disse kvinder samtidig lagde arm med. Og jeg husker dem tydeligt, set med en lille piges beundrende øjne. Men jeg husker også de ord, voksne ytrede om dem. Det var hårde ord om, hvad der blev opfattet som hårde kvinder. Først mange år senere har jeg tænkt over, hvordan man fremstiller kvinder med magt, hvordan man bedømmer dem – og hvordan man husker dem. Kvinderne i denne bog bør huskes som politiske heltinder, for det var dem, der åbnede magten for alle kvinder. For dem, der kom efter.

Da jeg i 00’erne fik min daglige gang på Christiansborg, var det netop disse kvinder, jeg glædede mig mest til at møde. Dengang var alle optagede af jagten på unge kvindelige kandidater til partiernes lister. Sådan var det også, da kvinderne fra 1940’erne blev opstillet, forskellen er bare, at ”ung” dengang var et begreb, der passede til kvinder på 40, mens der i dag er tale om kvinder under 30 år. Jagten på unge kvinder undrede mig i 00’erne, for de unge kvinder, jeg kendte, var ikke imponerede over andre unge kvinder – de var imponerede over modne kvinder. Blandt andet kvinderne i denne bog. Og de beundrede Bodil Nyboe Andersen, dengang nationalbankdirektør, Hanne Bech Hansen, der var politidirektør, og Nina Smith, som var økonomisk vismand.

Mine veninder og jeg beundrede de kvinder, der allerede havde indtaget magten. Vel at mærke, dengang det måtte have været svært. Og jeg gjorde mig mange forestillinger om, hvordan det mon havde været. Vi var til gengæld ikke benovede over de unge kvinder,

14

Da kvinder tog magten

Da kvinder tog magten_indhold.indd 14

11/09/2018 13.39

der nu blev headhuntet til at pryde magten. Det var selvfølgelig uretfærdigt overfor vores egen generation, men det viser noget om, hvor store ikoner kvinderne fra 40’erne er for os – også den dag i dag.

Jeg har lært nok om magt til at vide, at de store forandringer i samfundet kommer i samspillet mellem karismatiske bannerførere, mennesker med magt og folkelige bevægelser.

Nogle udviklinger hviler på tilfældigheder, nogle på trods, nogle på vilje og nogle på strategier. Det hele har været i spil for denne generation af kvindelige politikere, men det vidste jeg ikke, før jeg spurgte dem. Og jeg er blevet overrasket over, hvor forskellige de er, og hvor forskellige deres tilgange til magt har været. Til gengæld kan jeg også se nogle sammenhænge, som måske ikke står helt klart for dem selv. Jeg er sikker på, at de ikke havde tænkt på sig selv som ”generation kvindemagt”, før jeg satte den ramme op omkring dem. Derfor har tilblivelsen af denne bog været en rejse, vi har taget sammen, hvor vi kom ud med andre erkendelser, end vi gik ind til den med.

Man kan med det blotte øje se den store forandring, der er sket i samfundet fra begyndelsen af 70’erne til i dag. På nogle punkter er det blevet nemmere at være kvinde i politik – man sætter i hvert fald ikke længere spørgsmålstegn ved, om kvinder virkelig behøver flyve på businessclass, eller omtaler dem som ”skolelærerens kone”. Men på andre områder er det blevet sværere. Og helt sikkert mere konkurrencepræget.

Denne bog er drevet af nysgerrighed efter at vide, hvordan det var at komme med en bølges kraft, men samtidig leve i den skrøbelighed, som ”de første” altid gør. Det er et ønske om at trække tråde tilbage for at vise, at der er en generation af kvinder, som tog én for holdet – kvindeholdet. De har ikke alle sammen tænkt på sig selv på den måde – og gør det stadig ikke, men de har alle sammen bidraget.

Jeg har talt med otte kvinder født i 1940’erne, som alle har haft det, man kan kalde ”hård” magt. Det vil sige, at de har været ministre eller partiformænd og en af dem endda formand for Folketinget. De er særdeles velkendte navne og ansigter, og de har sat deres fingeraftryk på Danmark. Og så er de kvinder, som repræsenterer vidt forskellige tilgange til det politiske arbejde og til magt. Men mest af alt er det kvinder, som jeg har været fascineret af altid. Jeg havde simpelthen lyst til at høre dem fortælle.

Hvad er magt?

Da kvinder tog magten_indhold.indd 15

15

11/09/2018 13.39

Med det snit kunne mange flere imponerende kvinder have været med, hvis ikke lige det var for det simple faktum, at jeg så ville løbe tør for sider i denne bog. Det har været vigtigt for mig, at bogen repræsenterer et bredt politisk spektrum, og at den også kunne beskrive meget forskellige kvindeliv.

Når man fører samtaler med disse kvinder, er det ikke nok at tænde båndoptageren og lytte, for det er tydeligt at mærke, at man bliver set på med intense og analyserende øjne. Som dengang på Københavns Universitet, hvor jeg i forbindelse med fejringen af 90-året for Nina Bangs udnævnelse som Danmarks første kvindelige minister besluttede mig for at gå hen og hilse på nogle af disse kvinder, herunder Grethe Fenger Møller, Jytte Hilden og Lone Dybkjær. Jeg husker tydeligt, da Lone Dybkjær svarede mig: ”Vi ved skam også godt, hvem du er.” Det var lidt uklart, om det var ment som en kompliment eller en fornærmelse, indtil jeg så det drilske i hendes øjne. Det var i øvrigt Jytte Hilden, der stod bag arrangementet.

På forunderlig vis føler jeg et slægtskab med dem alle, selvom jeg er 30 år yngre end dem. Ligesom de har jeg både været den første kvinde på nogle magtfulde poster og nummer to på andre. Jeg har oplevet de kønsstereotype bemærkninger i forbifarten, som de måtte kæmpe med på noget mere jævnligt plan. Hvilken kvinde er ikke blevet kaldt ”skinger”, ”uklædeligt skråsikker” eller har fået kastet ordet ”feminist” efter sig som et skældsord. Og ligesom dem har jeg været ligeglad med det meste af det, fordi det vigtigste var at være inde i magtens lille lukkede boble – der, hvor man laver verden om.

Jeg har oplevet, at prominente mennesker per automatik er gået ud fra, at jeg var sekretæren, men også, at nogle af de mest magtfulde mennesker i landet har lyttet til og fulgt mine råd. Jeg har spillet med musklerne og vundet – og tabt. Jeg har oplevet politik, når man bliver båret frem på skjolde – og når man sidder alene med en altædende følelse af uretfærdighed.

Og jeg har været udsat for undrende, fordømmende og ondsindet sladder, der for det meste har handlet mere om køn end kompetencer.

Der er ikke den ven eller det familiemedlem, som jeg ikke mere end én gang har skubbet til side, fordi jeg skulle noget vigtigt. Noget, der var vigtigere end alt andet, men som jeg end ikke kan huske

16

Da kvinder tog magten

Da kvinder tog magten_indhold.indd 16

11/09/2018 13.39

i dag. Alligevel ved jeg, at jeg ikke ville gøre det anderledes, hvis jeg stod der igen med den viden, jeg har i dag.

Det, jeg har oplevet, er alt sammen en voldsomt fortyndet udgave af, hvad kvinderne i denne bog har set og prøvet. Det er derfor, de er relevante at skrive om. Alle vi, der fulgte efter, skylder dem tak for, at de brød igennem adskillige glaslofter, som vi andre har kunnet vokse op igennem med største selvfølgelighed. Deres personlige fortællinger viser, hvordan Danmark, magten og kvindelivet har forandret sig. Dertil kommer, at det er vigtigt at vide, hvad man kommer fra, så man ved, hvad man skal huske på rejsen fremad.

Når jeg i dag møder helt unge kvindelige politikere i 20-årsalderen, så minder de mig om kvinderne fra 40’erne. De begynder i kommunalpolitik, fordi de vil lære det politiske håndværk. De er drevet af sagen, men bruger sammenholdet. De organiserer sig i stærke netværk og skaber relationer på tværs af partier. Det gør de bl.a., fordi de ved, at hvis man vil flytte noget, så kan man ikke stå og synge i et kor af ligesindede; man skal flytte sine modstandere. Og så finder de sig ikke i noget pis, for de ved, at de har opbakningen til at lave tingene om. Der er en selvfølgelighed omkring deres ret til at ændre ting. Ligesom kvinderne fra 1940’erne.

Kvinderne fra 40’erne var en ustoppelig forandringskraft, som blev afløst af en form for ro og konsolidering. Men nu trækker det igen sammen til et ordentligt skvulp. Derfor skal vi benytte tiden netop nu til at reflektere over, hvad vi har lært, og hvor vi vil hen.

Bogen forudsætter hverken, at man er politisk nørd, historiekender eller feminist. Det eneste, man behøver for at tage med på rejse gennem denne bog, er nysgerrighed og interesse for det samfund, vi lever i.

De otte kvinder, der medvirker med deres fortællinger, refleksioner og analyser er: Kronologisk, efter hvornår de blev valgt til Folketinget

Hvad er magt?

Da kvinder tog magten_indhold.indd 17

17

11/09/2018 13.39