Christian Groes Da MeToo ramte manden
Gads Forlag
Da MeToo ramte manden
Af Christian Groes
Gad vide-serien, Gads Sundhedsredaktion
© Forfatteren og Gads Forlag 2023
www.gad.dk
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-07107-5
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal og Marianne Eilsø Munksgaard
Tekstredaktion: Jakob Eberhardt
Omslag: Mikkel Henssel, mikkelhenssel.dk
Sats: LYMI DTP-Service
Tryk: ScandBook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk.Tak til Maria Jensen og Sara Fox for assistance med interview og transskribering og til de mænd og kvinder, der sagde ja til at tale om deres erfaringer med og holdninger til MeToo. Der skal også lyde en stor tak til min kæreste Julie Rokkjær Birch for inspiration og støtte og for at have læst med undervejs. Jeg kunne heller ikke have skrevet bogen uden indspark fra venner, kolleger og Gads gode og kritiske redaktører.
Indholdsfortegnelse KONGENS FALD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 – MeToo som manderevolution KULTURÆNDRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 – Generationskløften og mænds nye bevidsthed “KRÆNK MIG FOR POKKER” . . . . . . . . . . . . . . . 30 – Mandehierarkiet og nye frontlinjer “AT FØLE SIG FREM” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 – Mænds fornemmelser for intimitet INTIMITETENS NYE SPILLEREGLER . . . . . . . . . . 65 – Om ensidig og gensidig sex KRÆNKELSENS AKSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 – Magt, køn og asymmetrisk afhængighed GRÆNSEARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 – De forbudte lysters parallelunivers
KONGENS FALD
– MeToo som manderevolution
I 2020 holdt TV-værten Sofie Linde sin berømte tale til Zulu Comedy Galla. På direkte TV fortalte hun, at hun i årevis havde oplevet sine mandlige chefer være grænseoverskridende: “Jeg var lige startet i Danmarks Radio. Vi skulle til julefrokost, og jeg havde glædet mig, og så kommer der den her store TV-kanon op, tager fat i min arm og siger: ‘Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere.’” Hendes tale inspirerede andre kvinder fra forskellige brancher til at fortælle om krænkende adfærd fra mandlige overordnede. Beretningerne fik den konsekvens, at mænd i toppen af samfundet blev udfordret på deres magtpositioner, og de følgende måneder trak en række kendte mænd sig fra deres stillinger.
Nyhedsdækningen af MeToo i 2020 og årene efter handlede om kvinders oplevelser af krænkelser på arbejdspladsen og om de mænd, der havde krænket dem. Denne bog går bag om medieoverskrifterne og ser på, hvordan MeToo sidenhen har påvirket danske mænd, herunder deres holdninger og seksuelle adfærd. Det vil sige, hvordan mænd fra forskellige generationer rundt om i landet ser på MeToo, og hvordan mænds magt og mandeidealer blev udfordret.
9
MeToo-bølgen kan ses som en kritik af maskulinitet og magtmisbrug. Men den åbnede også for nye perspektiver på mænds magt, seksualitet og grænser. Har mænds tanker om seksuel adfærd, grænser og samtykke fx ændret sig som følge af MeToo, og hvilken rolle spiller mænd i opgøret med seksuelle krænkelser? Har MeToo medført en kulturændring på arbejdspladsen og i privatlivet, og er der skabt rum for nye måder at være mand på?
MeToo var et opgør med seksuelle krænkelser og magtmisbrug på arbejdspladsen. Derfor gælder det om at forstå de magthierarkier og mandekulturer, der er på spil, og som stadig præger mange arbejdspladser. Men opgøret påvirkede også mænd i privatlivet og i deres tilgang til både kvinder og andre mænd. Derfor indeholder bogen et dobbeltblik: På den ene side undersøger jeg magtmisbrug og krænkelser i jobsammenhæng, fx når chefer udnytter underordnede i ulige magt- og afhængighedsforhold. På den anden side ser jeg på, hvordan sex med samtykke kan anskues mere generelt, nemlig gennem principper for gensidig og ligeværdig udveksling af intimitet. Som følge af MeToo har mange mænd reflekteret over deres egen adfærd: Har jeg selv krænket nogen i mit liv, og hvordan kan jeg undgå at krænke nogen fremover? Mænd søger svar på, hvordan de kan flirte eller have sex uden at risikere at overskride andres grænser. De er i tvivl om, hvad det de kalder “de nye spilleregler” betyder for intimiteten og sexlivet. Bogen besvarer følgende spørgsmål:
1. Hvordan har MeToo påvirket danske mænd, og er der sket en kulturændring på arbejdspladsen og i mænds tilgang til kvinder, fx i datinglivet?
10
2. Hvordan identificerer mænd sig i forhold til MeToo på tværs af generationer og landsdele, og hvordan er mandehierarkiet og mandeidealerne blevet udfordret?
3. Hvilken betydning har køn, ulige magtforhold og den gensidige afhængighed mellem ledere og ansatte på arbejdspladsen for, at krænkelser finder sted?
4. Hvordan kan spillereglerne for, om en adfærd er krænkende eller samtykkebaseret, forstås ud fra principper om gensidig eller ensidig udveksling af intimitet?
5. Er der stadig plads til at dyrke erotiske fantasier om magt, underkastelse og overskridelser af kroppens grænser i et samfund, hvor krænkelser skal undgås?
Bogen bygger på samtaler og interview med 18 mænd i alderen 20-65 år. Interviewene blev foretaget af mig selv og to assistenter mellem januar 2021 og januar 2023. Mændene har forskellige baggrunde og kommer fra forskellige landsdele, bl.a. Falster, Fyn, Nordjylland, Sønderjylland, Aarhus og København. For at indsamle erfaringer blandt unge mænd og kvinder afholdt jeg også workshops på højskoler og universiteter. Bogen kommer ikke med endegyldige konklusioner om danske mænds oplevelser af MeToo. Hensigten med bogen er at koble mænds forskellige reaktioner på MeToo med perspektiver på magt, maskulinitet, samtykke og sex, hentet fra min faglige baggrund som forsker i antropologi og kønsstudier. Nogle af mændenes udsagn kan virke provokerende eller stødende, men de er taget med for at afdække de meget varierende reaktioner på MeToo på tværs af landsdele og generationer.
11
MeToos første bølge: Kvinder i kulturbranchen gør oprør
Metoo-bevægelsen startede i USA, hvor kvindelige skuespillere i 2017 begyndte at dele hashtagget #MeToo og beskrive deres oplevelser af seksuelle overgreb i filmindustrien. Mens overgrebsanklager mod Hollywood-produceren Harvey Weinstein begyndte at fylde i amerikanske medier, tweetede skuespilleren Alyssa Milano de berømte ord: “Hvis alle kvinder, som har været udsat for seksuelle krænkelser, skrev #MeToo i deres status, kunne vi måske give folk en ide om, hvor altomfattende problemet er” (The Guardian 2017). I løbet af få dage havde millioner af kvinder og enkelte mænd over hele verden skrevet MeToo på Facebook, Twitter og Instagram for at bevidne krænkelser, de havde oplevet ikke alene i jobsammenhæng, men også generelt i deres liv. Bevægelsen ramte i forskellige bølger fra land til land, og MeToo-sager begyndte efterfølgende at dukke op i medierne i andre dele af den vestlige verden, også i Danmark.
Kort efter at MeToo-bevægelsen brød ud i USA, trådte den danske skuespiller Dorte Rømer frem og fortalte sin historie om sexchikane i den danske filmbranche. Det var starten på første MeToo-bølge herhjemme. Flere danske skuespillere fulgte trop, og daværende ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock skrev et åbent brev til kulturbranchen. De lagde op til, at kulturbranchen skulle tage problemet alvorligt og gøre op med en tabubelagt kultur: “Som ligestillingsminister og som kulturminister er vi både overraskede og bekymrede over disse fortællinger om magtmisbrug og krænkende ad-
12
færd fra overordnede både i og uden for kulturbranchen” (Ellemann 2017). MeToo havde ramt Danmark. Men den første bølge fik begrænset opmærksomhed og centrerede sig hovedsageligt om kulturbranchen. I det hele taget var mænd bemærkelsesværdigt fraværende i debatten i 2017, og spørgsmål om magt og maskulinitet blev sjældent debatteret. Det hang formentligt sammen med, at de mænd, som kvinder havde omtalt som krænkende, og som havde misbrugt deres magt, forblev anonyme, og at deres magtposition ikke blev synderligt udfordret.
MeToos anden bølge: Østergaard-sagen, sexismedebatten og samtykkeloven
Der er almindelig enighed om, at det var Sofie Lindes tale, der blev startskuddet til MeToos anden bølge i Danmark. Talen førte til, at kvinder stod frem med deres beretninger i langt større omfang end under første bølge, og anden bølge ramte langt flere brancher og fagområder. Men MeToos anden bølge var også kendetegnet ved, at den helt konkret udfordrede mænds magtpositioner. Ved et tilfælde blev jeg vidne til den første store sag i bevægelsens anden bølge. Hen på eftermiddagen den 7. oktober 2020 sidder jeg på caféen på Det Kongelige Bibliotek og vejleder nogle studerende, ironisk nok om en projektopgave, der omhandler nye manderoller. Vi ser politikere fra Det Radikale Venstre gå op ad en trappe. Bagerst går partiets grand old lady, Marianne Jelved, arm i arm med partiformanden Morten Østergaard. Han har tårer i øjnene. Mens mine studerende og jeg taler om maskulinitet og kulturteori, ser vi journalister stille sig op udenfor med kameraer og mikrofoner.
13
