Danmarks biodiversitet

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 2

15/02/2022 11.38

Kaj Sand-Jensen & Jens Christian Schou

DANMARKS BIODIVERSITET – FØR, NU OG I MORGEN

GADS FOR LAG

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 3

15/02/2022 11.38

DANMARKS BIODIVERSITET – FØR, NU OG I MORGEN © Kaj Sand-Jensen, Jens Christian Schou og Gads Forlag A/S 2022 Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Sara Itkin Foto og illustrationer: Jens Christian Schou hvor ikke andet anført Øvrige fotos: Lars Lønsmann Iversen s. 21, Peter Holm s. 45, SMK Open s. 99, Theis Kragh s. 101, 154, Flemming Rune s. 132, 137, Gerner Jensen s. 150 Tryk og indbinding: Print Best 978-87-12-06806-8 1. udgave, 1. oplag Printed in Estonia 2022

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond

AG

RL

D

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 4

315 g*

GADS

F

O

NE BOG

EN

2

YK

A FO D F TR S CO eq

Fodaftrykket redegør for alle råvarers Fodaftrykket redegør for alleforarbejdråvarers forarbejdning (papir, farve, lim osv.) samt ning (papir, farve, lim osv.) samt trykkeriets, bogtrykkeriets, bogbinderietsenergiforbrug. og underleverandørers energiforbrug.Desuden viser det binderiets og underleverandørers alle andre og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport Desuden viser direkte det alle andre direkte og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport samt transport af bøger frem til Gads lager. af råvarer til og mellem producenter af råvarer til og mellem producenter samt transEmissionsretten til denne bog er købt hos www.southpole.com port af bøger frem til Gads lager. Emissionsretten forwww.southpole.com Life). til(Lacandón denne bog -erForest købt hos (Isangi forest conservation).– Cert.no. CC-000097/SE www.climatecalc.eu www.climatecalc.eu – Cert.no. CC-000097/SE

*beregnet ved bestilt oplag

*beregnet ved bestilt oplag

15/02/2022 11.38

Hvorfor er biodiversiteten i krise? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 1. Blandt dammens smådyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2. Sjældne bakker og overdrev. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 3. Fuglene ud over landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 4. Nattens sværmere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 5. Den skjulte verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 6. Folket tæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 7. Biodiversiteten og landskabet før og nu . . . . . . . . . . . 80 8. Egnen omkring Hobro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 9. Livet i de ferske vande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 10. Floraens udvikling i 14 regioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 11. Danmarks fugle over to århundreder. . . . . . . . . . . . . . 120 12. Lesvingere går i enge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 13. Rig natur på istidsjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 14. Sublime oplevelser i nye søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 15. Tre store dyr vender tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 16. Sådan ligger agerlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 17. Summende haver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 18. Halvvild eller forvildet natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 19. Biodiversiteten i dag og i morgen . . . . . . . . . . . . . . . . 206 APPENDIKS – Biodiversitetens måletal. . . . . . . . . . . . . . . 218 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 5

15/02/2022 11.38

FORORD Biodiversitet – nu har vi efterhånden vænnet os til at sige ordet. Vi har også forstået, at biodiversiteten er i dyb krise på grund af voldsom mangel på plads til naturen og dens udfoldelse. Coronakrisen udløste en natursult hos mange danskere, og vi har med egne øjne og ører oplevet manglen på plads til at færdes i naturen og til at finde de stille steder. Men de fleste har næppe tænkt dybere over, hvad biodiversitetskrisen egentlig indebærer, og hvad det kræver at kurere den. Det har vi som forfattere til denne bog, og her kommer vores bud på nogle svar.

Verden over forsvinder arternes levesteder, fordi befolkningseksplosionen lægger beslag på ressourcerne i stadigt større områder. Derfor bliver de vildtlevende arter fåtallige og truede på deres eksistens, og de må endegyldigt uddø med en hastighed, der er tusind gange større end den naturlige.

Men hvordan udfolder biodiversitetskrisen sig i Danmark? Her er det tilsyneladende den omvendte verden, for faktisk lever der flere plante- og fuglearter i dagens Danmark end for 200 år siden. Fremmede plantearter har nemlig spredt sig rundt i landet fra haver, skove og læhegn, mens flere fuglearter er indvandret fra andre lande, fordi vi har fået et større dansk skovareal og et varmere klima. Danmarks biodiversitetskrise består derfor i, at mange arter er blevet meget sjældne på grund af det formindskede naturareal og de stadig færre egnede levesteder. Tilbagegangen i biodiversiteten er heller ikke stoppet ifølge den seneste landsdækkende vurdering for perioden 2010-2020. Ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer i naturen er 51 %

6

Indhold

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 6

15/02/2022 11.38

i tilbagegang, mens blot 12 % er stabile eller i fremgang. Især er nøjsomme blomster og deres tilknyttede insekter blevet få på grund af forureningen med næringsstoffer overalt i landskaberne. Forskellen mellem levesteder og tilstedeværelse af næringsfattige forhold, der er en forudsætning for overlevelse af mange nøjsomme arter, forsvinder og skaber en national krise. Måske allervigtigst: Det intensivt udnyttede agerland, der udgør 60 % af Danmarks areal, er efterhånden helt tømt for vilde planter, insekter og fugle.

Biodiversitet er ikke et simpelt begreb. Men det er vigtigt, at vi kender de forhold, der kendetegner høj eller lav biodiversitet. Derfor har vi skrevet denne bog om Danmarks biodiversitet. Vi håber at kunne bidrage med regulær viden og interessante fortællinger, der kan skabe opbakning til de nødvendige indsatser for at forbedre biodiversiteten, sikre levevilkårene for arterne og dermed give os allesammen bedre oplevelser af mangfoldigheden i natur og landskaber i fremtiden.

Følgende personer har kommenteret teksten, Kjeld Hansen, Peter Harder og Ian Heilmann, eller lånt os fotos, Peter Holm, Gerner Jensen, Theis Kragh, Lars Lønsmann Iversen og Flemming Rune.

Aage V. Jensens Fond har støttet udgivelsen. Vi takker dem alle.

Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou, januar 2022

Indhold

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 7

7

15/02/2022 11.38

INDLEDNING

HVORFOR ER BIODIVERSITETEN I KRISE? En lun sommeraften, hvor vi spiste til middag i haven, kom en stor svævende sommerfugl helt pludseligt og satte sig på blomsterne. Der var tale om eksotisk biodiversitet i skikkelse af et pragteksemplar af sommerfuglen Hvid Admiral. Bagefter smagte maden meget bedre, og højdepunktet kunne genopleves på mobiltelefonens billeder.

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 8

15/02/2022 11.38

De fleste danskere har et skarpt øje for dagsommerfuglene, fordi de er så levende og flagrende skønne. Så dem begynder vi med. I min have har jeg i løbet af sommeren 2021 talt ti forskellige arter, mens jeg for år tilbage kunne glæde mig over femten forskellige arter. Selv om havens beplantning er den samme, er artsrigdommen gået tilbage. De blomsterrige skrænter i den nærliggende grusgrav er derimod vokset til i årenes løb og leverer ikke så mange arter til haven som før.

Hvid Admiral

Men artsrigdommen er kun det ene aspekt ved biodiversiteten. I løbet af en varm sommerdag tæller jeg måske 50 individer af Nældens Takvinge og nogle få individer af Stor og Lille Kålsommerfugl i mit havebed med Merian. En enkelt Almindelig Blåfugl, GræsRand­øje og Markperlemorssommerfugl bliver det også til. Men der går til gengæld år og dag imellem, at jeg ser en Hvid Admiral og Det Hvide C. Den talmæssige dominans af nogle få arter signalerer lav biodiversitet i modsætning til en mere ensartet tilstedeværelse af de forskellige arter. Dvs. så jeg alle ti arter hver eneste dag, ville biodiversiteten være højere, end når jeg bare ser Nældens Takvinge og kålsommerfuglene. Vil man læse mere om, hvordan man måler biodiversiteten, henviser vi til bogens appendiks.

Bevæger vi os uden for havelågen for at se på dagsommerfugle, er oplevelsen den samme. Vi ser få arter, og vi møder de samme arter hele tiden. Få arter og høj dominans af enkelte arter kendetegner biodiversitetskrisen for sommerfuglene. Den afspejler samtidigt, at

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 9

15/02/2022 11.38

plantearterne, som sommerfuglene lever på, også domineres af nogle få næringselskende græsser og høje stauder, som har kvalt de mange små, nøjsomme blomster, der tidligere var levesteder for langt flere forskellige sommerfugle. I mange tilfælde er naturindholdet af blomster og insekter helt forsvundet på de intensivt dyrkede marker og de hårdt klippede grøftekanter.

Dagsommerfuglene er nogle af dem, som er allerhårdest ramt af biodiversitetskrisen over hele landet. Tallene taler deres tydelige sprog.

Der er 98 arter i Danmark, nogle optræder dog kun som trækgæster. Op gennem 1900-tallet forsvandt 12 arter fra landet, og 34 arter blev enten truede eller sårbare. Og nedgangen fortsætter, desværre.

På Sjælland, Lolland-Falster og Møn ved man, at tilbagegangen var særlig dramatisk over det korte åremål fra 1990 til 2014. Af de oprindeligt 92 arter i området forsvandt 24 arter, og 21 arter blev sjældne.

Flere forventes helt at forsvinde i fremtiden, fordi meget få bestande har overlevet. For Isblåfugl, Violetrandet Ildfugl og Rødlig Perlemorssommerfugl var blot hver femte bestand tilbage efter de 14 år.

Går vi 100 år tilbage i tiden, så beretter de gamle artslister om 22 arter i bestande af larver og voksne sommerfugle i Asserbo Plantage. I dag skrabes bunden med bestande af blot otte arter. Lokaliterne findes stadig, men levestedernes kvalitet er forringet – der mangler blomstrende planter i tilstrækkelig mængde til larverne og til de nektarsugende voksne sommerfugle.

Blandt vildtlevende bier, svirrefluer og mange andre insekter er biodiversitetskrisen den samme som for dagsommerfuglene. Men for planterne som helhed og især fuglene er situationen anderledes.

Flere plantearter, men de samme overalt Kan vi tale om en biodiversitetskrise for Danmarks plantearter, når vi i dag finder flere arter inden for landets grænser end i sidste halvdel af 1800-tallet? Det kan diskuteres.

I 14 forskellige egne over hele landet fra Roskilde til Tønder møder vi i dag 200 flere plantearter end for 150 år siden. Den samlede artsrigdom i de 14 regioner er øget fra omkring 1370 til 1570 arter. Undervejs er 125 arter forsvundet, men 325 nye arter kommet til. Arter, der

10

Hvorfor er biodiversiteten i krise?

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 10

15/02/2022 11.38

var almindelige herhjemme for 150 år siden, er blevet endnu mere almindelige over hele landet. Fremmede arter er kommet til og er blevet spredt overalt fra haver, busketter og anden dyrkning og ved transport af varer og almindelig færdsel. Florakrisen består derfor ikke i et fald i det samlede antal arter i landet, som for dagsommerfuglene, men i stedet i, at det er de samme trivielle, næringselskende arter, der nu dominerer overalt. De nøjsomme arter, som engang var almindelige på sandjordene i Vestjylland og mange andre steder, er blevet udkonkurreret og er nu sjældne eller helt forsvundet. Forskellene i floraen fra egn til egn er blevet mindre, og det samme er vores glæde ved at opleve forskelligheden.

Det alvorlige problem består i, at de særegne, specielle arter enten er uddøde eller blevet yderst sjældne. Det gælder blandt andet orkidéerne. Skrueaks er uddød, og den delikate Bakke-Gøgeurt, der tidligere fandtes flere steder i landet, vokser nu blot i to små hemmeligholdte bestande i Himmerland. Så en virkelig artsrig natur med mange særlige arter er blevet vanskelig at finde. Enge og kalkbakker fyldt med orkidéer skal man lede længe efter, hvor de tidligere fandtes overalt.

Op og ned for fuglene I Danmark har artsrigdommen af fugle udviklet sig positivt i løbet af de seneste to århundreder på trods af udviklingen af et moderne landbrug i samme periode. I dag yngler der således omkring 30 arter flere i Danmark end for 200 år siden. Også antallet af fugleindivider er sammenlagt steget fra i størrelsesordenen 10 mio. ynglepar i begyndelsen af 1800-tallet til 16 mio. par, da der var flest i midten af 1900-tallet. Herefter er der sket et mindre fald til under 14 mio. ynglepar i dag.

For småfuglene, der tæller mest, når fugleindivider skal gøres op, er de fleste arter, der lever i skov samt i træer og buske i landskabet, gået markant frem. Forklaringen ligger lige for. I dag har vi omkring fem gange så meget skov som for 200 år siden, og der vokser formentlig flere tusind gange så mange træer og buske i landskabet i form af levende hegn, småplantninger, tilgroede skråninger og opgivne landbrugsarealer samt ikke mindst sommerhus- og villakvarterer.

For 200 år siden var landskaberne praktisk taget uden træer bortset

Hvorfor er biodiversiteten i krise?

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 11

11

15/02/2022 11.38

fra de få rester af skov. Skovarealet omkring år 1805 dækkede blot 2-3 % af Danmarks areal, hvor det i dag dækker 14,5 %.

Derimod er mange af de arter, som tidligere ynglede i stor mængde i det åbne land, gået tilbage. For 200 år siden var Sanglærken suverænt Danmarks almindeligste fugl. Siden er den gået markant tilbage sammen med Gulspurv, Stær, Tornirisk, Vibe med flere. Til gengæld er der i dag er dobbelt så mange Bogfinker og mere end tre gange så mange Solsorter i Danmark, som der er Sanglærker. Særlig grel har tilbagegangen været i agerlandet, hvor fremkomsten af det industrialiserede landbrug med udstrakte monokulturer og intensiv giftsprøjtning efter Anden Verdenskrig har skabt stadig mere ørkenlignende tilstande for fuglene og nærmest livløse forhold for vilde planter og insekter. Nedgangen for fuglene i det åbne land det sidste halve århundrede har været så voldsom, at det betragtes som selve årsagen til, at halvandet århundredes fremgang i Danmarks samlede fuglebestand er vendt til nedgang.

Så fuglene i det åbne land er i krise, hvorimod almindelige skovfugle som Bogfinke går frem i antal. Samtidig er Havørn, Kongeørn og Rød Glente vendt tilbage, da man holdt op med at skyde dem.

I de følgende kapitler skal vi se på, hvordan biodiversiteten kan opleves derude, og hvordan den over de sidste 200 år har udviklet sig i naturen i al dens mangfoldighed.

Violetrandet Ildfugl lever på næringsfattige overdrev, men er gået meget tilbage.

12

Hvorfor er biodiversiteten i krise?

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 12

15/02/2022 11.38

13

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 13

15/02/2022 11.38

KAPITEL 1

BLANDT DAMMENS SMÅDYR En lille dam er der plads til i enhver udstykning. Her kan børn inden for gåafstand fra hjemmet få deres første oplevelser med naturen og dens store mangfoldighed af smådyr.

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 14

15/02/2022 11.38

Vand har alle dage fascineret børn. Bevæbnet med en spand, en gammel fotobakke og en stangketsjer konstrueret af en køkkensi monteret på et kosteskaft er vi ofte gået ned til dammen sammen med børn og børnebørn for at fiske efter smådyr. Helt ufarligt selv for de mindste, og det er altid en god oplevelse. I værste fald kan det koste en våd sok i iveren for at række ud efter det mest lovende sted for at få dagens største fangst – en Lille Vandsalamander i nettet. Men længe inden sokken bliver våd, er den hvide fotobakke blevet fyldt med et virvar af hvirvelløse smådyr fra de fleste af de dyregrupper, som er udviklet gennem de sidste 550 millioner år. Tænk lige – 550 millioner års udvikling repræsenteret i en fotobakke efter et par timers aktiv søgen i en dam på størrelse med en halv parcelhusgrund.

Det er da mageløst.

Efterårs-Damrokke blev genfundet i Danmark i 2021 i en dam i Næstved.

Nu myldrer denne biologiske mangfoldighed af dyr rundt mellem hinanden i bakken. Det er biodiversitet i fuld udfoldelse. Stor Mosesnegl med spir og det hele er meget nem at kende. Den glider adstadigt hen over bunden på sit slimspor. Men her er også flere forskellige arter af flade skivesnegle, spiralsnoede med vindingerne enten venstre om eller højre om. Posthornssneglen ligner grangiveligt posthornet i postvæsenets gamle logo. De fem til ti centimeter store dammuslinger skal selvfølgelig være her; der er faktisk flere arter af dem, nogle almindelige, andre sjældne, men de er vanskelige at skelne fra hinanden. Både snegle og muslinger har kalk i skallerne, så dammen må være kalkrig og ikke for sur til, at de kan leve her.

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 15

15/02/2022 11.38

Mange sneglearter med forskellig udformning af snegleskallen findes i damme med rent kalkholdigt vand.

1) Gyraulus laevis, 2) Lymnaea peregra, 3) Almindelig Mosesnegl, 4) Blæresnegl, 5) Almindelig Sumpsnegl, 6) Anisus vorticellus, 7) Anisus vortex, 8) Stor Mosesnegl, 9) Almindelig Skivesnegl, 10) Posthornsnegl.

Havde vi opsøgt en tørvegrav med surt vand, ville vi ikke have fanget en eneste snegl eller musling.

Krebsdyr er der ikke mange arter af i dammens ferske vand. Oprindeligt stammer krebsdyrene fra havet, hvor der lever mange arter.

Havde vi svunget nettet ved kysten, ville fangsten have været flere arter af krabber, rejer, tanglopper og tanglus. Men vi har alligevel været heldige med at fange tre arter i dammen. Ferskvandstangloppen har vi fanget mellem dammens planter. Nu hviler dyret på siden, mens det svømmer febrilsk rundt, hvis vi forsøger at fange det med en blød pincet for at se nærmere på de mange lemmer. Vi skal have tangloppen op under den medbragte håndlup for at komme tæt på og se og forstå, at lemmerne kan bruges til enten at æde, ånde eller svømme med.

Bænkebideren tog vi på mudderbund ude i dammen, hvor den lever af at æde mudder og døde plantedele. Nu stavrer dyret rundt i bakken og er nemt at få fat på med pincetten, så vi kan se nærmere på gællerne på bagkroppens underside. Flodkrebsen var en særlig fed fangst, men den kan nive med klosaksene. Vi prøver tricket med at stille dyret op på dets pande, mens det støtter med forbenene.

Her bliver det stående ubevægeligt, paralyseret og længe nok til, at

16

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 16

15/02/2022 11.38

det ældste barnebarn kan tage et foto med sin mobiltelefon, inden krebsen atter genvinder sine sanser og kommer ned på alle benene.

Havde vi fanget nogle stykker, kunne vi have stillet et lille vagtkorps af flodkrebs op.

Talrige insekter Det vrimler med forskellige insekter i fotobakken. Døgnfluer, vårfluer, slørvinger og endnu flere. De små, slanke døgnfluer syner ikke af meget i bakken, men under luppen åbenbares deres skønhed.

Gællerne er til at ånde med, men de sidder på bagkroppen og er bygget på forskellige måder. Her i dammens stillestående vand har alle arterne bevægelige gæller, der skaber en vandstrøm, som fører nyt vand med ilt frem til gællernes overflade, så dyret kan overleve i iltfattigt vand. Visse arter bærer store, buskede gæller og har dermed en særlig stor gælleoverflade til at optage ilt fra vandet. Hos andre arter er gællerne udformet som tynde plader eller tråde, og de sidder enten frit fremme eller er beskyttede under et låg, som åbnes, når gællerne bevæges. I bække lever arter med små, ubevægelige gæller, fordi den stadige vandstrøm her sørger for iltforsyningen.

Fordele eller ulemper ved de forskellige gælletyper kender vi ikke.

Vi kan i stedet opfatte dem som udtryk for naturens evne til at skabe skønhed og iøjnefaldende æstetik. Døgnfluerne er naturens eksperimenter med forskellige former, som vi kan nyde som udtryk for biologisk mangfoldighed. Men i realiteternes verden er der selvfølgelig mening med galskaben. Gællernes form og deres evne til bevægelse eller ej giver optimale løsninger på de udfordringer og muligheder, miljøet byder på. Under evolutionen stilles nytte hele tiden over for omkostninger. Der er ingen grund til at have muskler til at bevæge gællerne ude på stenene i vandløbet, hvor vandet strømmer friskt afsted under alle omstændigheder. Men hvis dyrene lever nedgravede i en grusbund, hvor der skal trækkes friskt vand med ilt gennem gruset, for at de kan ånde, må de selvfølgelig have udviklet store, buskede, bevægelige gæller.

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 17

17

15/02/2022 11.38

18

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 18

15/02/2022 11.38

Vi ved endnu ikke, hvilken nytte arter har af at have forskellige typer gæller som tynde plader, tråde eller plader med tråde på. Men den slags ubesvarede spørgsmål er noget, ungerne tænder på. De kommer med alskens gode forslag, fordi de endnu ikke er låst fast i en bestemt tankegang, eller som vi voksne forventer, at der allerede er fundet svar på alt.

Rigtige fluer og myg er også gået i nettet, men som larver eller pupper. Stikmyg i puppe hænger helt forsvarsløse med et ånderør, der bryder vandhinden i bakken på samme måde som ude i dammen.

Hvis der var fisk i dammen, ville de have ædt alle de frithængende mygge-godbidder. Forskellige larver af dansemyg er her også – nogle fra mudderet er røde af hæmoglobin – andre er gule og fanget sammen med tangloppen mellem planterne. Hæmoglobinet hjælper de røde larver med at trække ilt ud af det iltfattige vand på mudderbunden, mens de gule larver udnytter den ilt, som planterne producerer om dagen. Når dansemyggene bliver til voksne insekter, danser hannerne i små sværme ved dammen. Flyver en hun ind i sværmen, bliver den genkendt på den høje tone, som de svirrende vingeslag skaber, hvorefter en kvik han gennemfører parringen. Der lever flere hundrede arter af dansemyg alene i Danmark. For at artsbestemme dem skal de voksne dansemygs kønsorganer frilægges og studeres ved stor forstørrelse under mikroskop, men det kommer vi ikke i nærheden af her ved dammen.

Insekterne har meget mere at byde på. Nu zoomer vi ind på de spændende guldsmedelarver, som er gået i nettet. Larver af ægte guldsmede ånder ved at pumpe vand ind og ud af endetarmen, hvor der findes et stort antal luftfyldte kanaler, der fordeler ilten rundt i dyrets krop via et netværk af tynde luftrør. Vandnymferne, de uægte guldsmede, har derimod lange gælleblade i bagkroppen, som de ånder med. De går stivbenede rundt, og børnene behøver bare at se dem en enkelt

Enhver kan fange en mangfoldighed af smådyr med repræsentanter fra hele dyreriget i en lille dam.

1) Skorpiontæge, 2) Almindelig Rygsvømmer, 3) Dambugsvømmer, 4) Slørvinge - Nemoura cinerea, 5) Haletudse af Skrubtudse, 6) Ferskvandspolyp, 7) Lille Vandsalamander, 8) Almindelig Dovenflue, 9) Vårflue - Trianodes bicolor, 10) Vandedderkop, 11) Almindelig Vandnymfe, 12) Stor Vandkalv, 13) Almindelig Mosesnegl, 14) Vårflue - Limnephilus rhombicus, 15) Blå Libel, 16) Stor Kejserguldsmed, 17) Vårfluer - Limnephilus rhombicus, 18) Glyphotaelius pellucidus, 19) Hesteigle, 20) Stor Vandkalv-larve, 21) Almindelig Døgnflue, 22) Caenis horaria, 23) Vandbænkebider 24) Stor Bønnemusling, 25) Rød Vandmide, 26) Dansemyg Chironomus sp., 27) Stor Mosesnegl, 28) Posthornssnegl, 29) Flodkrebs, 30) Almindelig Dammusling, 31) Vandloppe, 32) Daphnie, 33) Hjuldyr.

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 19

19

15/02/2022 11.38

gang for at huske dem. Guldsmedelarverne får en særlig opmærksomhed, fordi de har en fangstmaske ved munden, som de slynger ud for at fange byttet. Tirrer man dem med spidsen af en tændstik, slynger de masken ud og gribe om spidsen; det trick prøver vi selvfølgelig. Nogle arter blandt guldsmede sidder på lur i baghold og angriber byttet, når det kommer nær. Et par arter lever nedgravede i sandet og har lange hår, der mærker byttet, som intetanende går rundt på sandets overflade og pludseligt angribes nedefra og spiddes med kæberne. Flere større arter går aktivt rundt og angriber bytte, de har sneget sig ind på. De aktive snigere kan fange mere, men risikerer også at blive ædt af et endnu større rovdyr, for eksempel en endnu større guldsmedelarve.

Bugsvømmere og rygsvømmere er også havnet i bakken. Mens guldsmedelarven blot niver lidt i en finger, så kan stiksnabelen hos de to tæger virkeligt gøre ondt, så lad være med at tage dem op med fingrene. Larver af vandkalve går umiddelbart på rov i bakken, og vi kan følge dramaet fra første parket. Vandkalve hører til billerne, som er Danmarks og verdens mest artsrige gruppe af organismer. Larverne angriber ved at stikke de hule kindbakker ind i byttet og fylde det med fordøjelsesenzymer. Efter kort tid er byttet fordøjet, og vandkalven kan suge kødsuppen i sig, så kun en slap hudsæk af en spiddet orm eller vårfluelarve bliver tilbage. Vandkalvene opholder sig i dammen både som larver og voksne, men de voksne har vinger og kan flyve fra dam til dam og sprede sig på denne måde. Her i dammen kan vi se, at de voksne vandkalve er forskellige i størrelse, farve og form – måske er her fem eller ti forskellige arter. Samlet i hele Danmark lever næsten 3700 billearter.

Vi er ikke helt igennem fangsten af insekter i dammen. Vi mangler vårfluerne. De fleste larver sidder beskyttede i selvbyggede huse, men enkelte er fritlevende rovdyr. Vårfluerne er beslægtede med sommerfuglene og har som dem spindekirtler, der udskiller silketråde. Adskillige arter i vandløb spinder fintmaskede net, som filtrerer fødepartikler fra det strømmende vand, men det dur ikke i en dam med stillestående vand. Her spinder larverne et silkehus omkring kroppen. Huset beklæder de så med blade, sandkorn eller kviste som camouflage og fysisk beskyttelse mod rovdyr. De kan stikke hovedet og et par ben ud af huset og bevæge sig afsted til gunstige steder for at æde blade, alger eller næringsrigt mudder. Bliver de

20

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 20

15/02/2022 11.38

Vandkalv angriber hundestejle. Foto: Lars Lønsmann Iversen

angrebet, trækker de sig ind i huset. I bakken har vi vårfluer i huse beklædt med sand, bladstumper og grene fra steder med sandbund eller blade og små grene ude i dammen. Sandhusene ligner husmure, hvor mursten er lagt i et sirligt mønster. Bladhusene ser mere sjuskede ud, og grenhusene findes i to former, hvor den ene form har et par kviste, som rager ud foran husets åbning; det må være svært at spadsere rundt med et sådant hus med risiko for at hænge fast. På den anden side er det svært for et rovdyr at håndtere et sådant hus i munden. Det andet grenhus er bygget kunstfærdigt op med ens lange grenstumper lagt i elegant spiral. Vi gætter på, at denne konstruktion gør huset mere robust og bedre kan modstå bid fra et rovdyr, der vil klemme larven ud af huset, men vi ved det ikke.

Igler og en tohovedet fladorm Iglerne gik på rov i samme øjeblik, de havnede i bakken. Det gjaldt både den almindelige rødbrune Hundeigle, den sorte Hesteigle og den sjældne, velsvømmende Lægeigle. Vi må holde Lille Vandsal-

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 21

21

15/02/2022 11.38

amander adskilt i sin egen bakke, da iglerne umiddelbart vil angribe salamanderen for at udsuge den. Dette dødsdrama kan mange små børn ikke klare, så de må forskånes for naturens gru, indtil de bliver lidt ældre. Mange voksne gyser også over iglerne. Herhjemme er det kun den sjældne Lægeigle, som angriber os og kan bide igennem huden for at få blodet til at flyde.

Vårfluerne i hus er beskyttede mod angreb fra de igler, der bider hul med små tandrækker, men de er forsvarsløse mod svælgiglerne, der kan stikke en snabel ind gennem åbninger i husvæggen og videre ind i den nøgne larve. I dammens mangfoldighed virker visse beskyttelser mod nogle fjender, men absolut ikke mod andre. I naturen som i menneskelivet findes der ikke et perfekt forsvar, alle kan brydes ned, selv en mur.

Iglerne er beslægtede med regnorme på land. Dammen rummer tillige fladorme. De glider afsted på bunden ført frem af tætte belægninger af små hår på undersiden. De er rovdyr og udsuger byttet, som iglerne gør. De er også kendte for at kunne ændre form og kunne genskabe sig selv, hvis de skæres i mindre stykker. Vi har aldrig selv gjort forsøget, men det skulle være muligt at lave en fladorm med to hoveder ved at lægge et fint snit med en skarp skalpel midt ned gennem hovedet; så regenererer de to halvdele ganske hurtigt til to hoveder. Bliver der monstro et dobbelt hoved, der orienterer sig sikkert, eller ender det i almindelig forvirring? Det ved vi ikke.

Indsigt fra dammen Nu er det tid at afslutte besøget ved dammen. Men inden da opgør vi fangsten. Vi stødte på seksten hovedgrupper af forskellige dyr, og vi endte med at se omkring 80 arter på denne eftermiddag. Men var vi gået endnu længere ned i artsbestemmelserne med hjælp fra eksperter, kunne vi måske være havnet på 200 arter af smådyr. De 20 arter af planter, som vokser under vandet i dammen eller ved bredden, har vi ikke taget med. De fanger ikke børnenes interesse på samme måde som dyrene, der svømmer afsted i en rasende fart, vifter med gællerne, bider og æder hinanden.

Hvad viser biodiversiteten om dammen? Er det en sund dam eller en syg dam, vi har besøgt? Ingen tvivl om, at besøgsdammen er sund

22

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 22

15/02/2022 11.38

med de mange arter. Kommer vi igen, er der fortsat nyt at fange. Det spændende er, at alle, uanset baggrund, kan opleve mangfoldigheden af arter sådan et sted. Med en lille guidebog om små dyr i dammen eller i søen kan der sættes navn på mange af dyrene, og med indsats og indsigt kan alle opleve en stor mangfoldighed af arter og endog sætte tal på den. Det bør derfor være et mål, at der ved enhver udstykning af byggegrunde findes mindst én dam inden for en afstand på nogle hundrede meter, som børn og voksne kan besøge.

Udover med artstallet kan vi beskrive biodiversiteten i dammen nøjere. Vi oplevede, at de forskellige levesteder i dammen – sandbund, mudderbund og plantebevoksninger – var befolket af forskellige arter med særlige tilpasninger. Forskelligheden af levesteder er et sundhedstegn, som skaber baggrund for flere arter. Var dammen forurenet og møgbeskidt, ville vi udelukkende have oplevet en mudderbund med måske fem arter – en lille ærtemusling, en rød rundorm, en rød dansemyggelarve, en Rottehale – som er en fluelarve med et ånderør fra det iltfrie mudder op i luften – og som højdepunktet en Vandbænkebider. Altså måske blot fem arter af smådyr og ikke 80 arter fra 18 hovedgrupper, som vi fandt i den sunde dam.

I den syge muddderdam med lav biodiversitet ville røde rundorme og røde dansemyg være til stede i tusindtal i ketsjeren og blive suppleret af enkelte vandbænkebidere; altså en voldsom dominans af dyr, der kan tåle det forurenede vand og lever fedt i mudderet, og andre fåtallige arter, der lige netop klarer at overleve. Omvendt kendetegner de mange arter med mere ensartet hyppighed den sunde dam med høj biodiversitet.

Damrokkens specielle verden Det er en vigtig pointe, at mange arter i sig selv ikke er det eneste saliggørende i vurderingen af et naturområdes kvaliteter. Hvis naturområdet er befolket af mange trivielle arter, der findes masser af steder, er det meget mindre værdifuldt end et specielt miljø befolket af få, men meget sjældne specielle arter.

Der findes f.eks. nogle få lavvandede damme i lysåbent græsland, der tørrer ud om sommeren, og hvori der lever Forårs-Damrokke og nogle få yderligere specielle arter. Både naturtypen og dyrene er

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 23

23

15/02/2022 11.38

meget sjældne. Dyrene er specielle, idet de lægger æg, der kan overleve lang udtørring i bunden af dammen, men de vækkes til live og gennemløber en fuld livscyklus i de korte perioder, hvor der er vand i dammen. Damrokker lever på Sjælland i damme i Jægersborg Dyrehave og på halvøen Asnæs ved Kalundborg og nogle få andre steder.

Disse lokaliteter har altså høj værdi, fordi det er de få steder, visse sjældne arter kan leve.

Hjem fra dammen Vi sætter de fleste dyr fra dagens fangst tilbage i dammen. Vi må ikke tage den Lille Vandsalamander med hjem, for alle frøer, tudser og salamandre er fredede. Vi nøjes med at tage enkelte eksemplarer af snegle, vårfluer, tanglopper, guldsmede og nogle vandplanter med hjem til akvariet. Sneglene kan rense algebelægningerne på planterne og på akvariets sider, vårfluerne kan æde af planterne, tanglopperne kan æde alt det døde smulder på bunden, og guldsmede kan æde de andre dyr. Vi håber, det lille økologiske system kan fungere, og vi ser frem til, at vårfluer og guldsmede forpupper sig og forvandler sig til voksne flyvende insekter, der skal lukkes ud i det fri, når den tid kommer.

Da den hvide bakke er tømt, opdager vi på indersiden en lille, overset polyp, bygget som en fastsiddende sæk, der fungerer som mave, og med fangstarme omkring mundåbningen til at snuppe byttet. Ferskvandspolyppen er nem at overse, men den repræsenterer en meget tidlig dyregruppe helt tilbage fra Urhavet. Vi kender mest det fritsvømmende goplestadie hos vandmænd og brandmænd fra kysten, men de er også frigjort fra en polyp, der har siddet på havbunden.

Ferskvandspolyppen har som brandmanden nældeceller til at lamme smådyr, som den æder. Men denne her i bakken er grøn på grund af samarbejde (symbiose) med små, kugleformede grønalger, som den har fanget, men mislykkedes med at fordøje. Nu sidder algerne inde i polyppens celler og laver sukkerstoffer og ilt, når der er lys. Grønalgerne selv sidder godt beskyttet inde i polyppen, som er blevet deres nye sikre hjem. Vi går tilbage til dammen og lemper den forsigtigt ud på et sted med lys, hvor den kan slå sig ned og nok skal leve videre.

Den blodsugende Lægeigle blev tidligere avlet i damme herhjemme og solgt på apotekerne.

24

Blandt dammens smådyr

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 24

15/02/2022 11.38

# DanmarksBiodiversitet_indhold_OK_NY.indd 25

15/02/2022 11.38