Dansk landbrug

DANSK

LANDBRUG

© 2022 Forfatterne og Gads Forlag

Forlagsredaktion: Anette Stoffersen

Billedredaktion: Therese Boisen Haas

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lebureau

Sat med: Moderat og Periodico

Repro: Narayana Press

Tryk og indbinding: P&B Print

Printed in Latvia

ISBN: 978-87-12-07045-0

Forsidebillede: Efter 2. Verdenskrig blev en del Ferguson-traktorer købt med penge fra Marshallhjælpen. Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix.

Bagsidebillede: Mejetærskerere i arbejde. Landbrug & Fødevarer.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om Ophavsret. Kopie ring må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogen udgives i samarbejde med Det Grønne Museum og er tillige Årsskrift for Det Grønne Museum 2022 (nr. 1)

ISSN: 2597-1573

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

DANSK LANDBRUG

Gads Forlag

Indhold

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL 8

KAPITEL 9

KAPITEL 10

KAPITEL 11

KAPITEL 12

KAPITEL

Forord

Jeg sidder en tidlig morgen med en kop te og udsigt til nyhøstede mar ker og skal prøve at skrive dette for ord. Det er ikke helt let, for jeg håber, at det vil kunne bibringe en fornem melse af den stolthed og glæde, jeg føler over, at dette projekt nu er nået i mål. Og at bogen er blevet akkurat lige så omfangsrig, velillustreret og spændende, som da vi tænkte de før ste tanker om bogen for tre-fire år si den.

Det Grønne Museum havde den gang besluttet, at der skulle etab leres en ny stor basisudstilling om de sidste 75 års danmarkshistorie –fortalt på tværs af museets områder: landbrug, mad, jagt og skov. Penge ne til udstillingen, i alt 18 mio. kr., er i sk rivende stund skaffet, og projektet er i gang. Men vi har manglet viden om særligt de sidste årtiers udvik ling på området, så da Landbohisto risk Selskab nogenlunde samtidig opfordrede Det Grønne Museum til at varetage udgivelsen af en ny land brugshistorie, som skulle omhand le perioden efter 1945, påtog museet sig med glæde opgaven. I projektet har vi – ud over museets egne tre

museumsinspektører – samlet otte forskere og specialister på hver de res område og bedt dem om at bi drage med deres ekspertise til for tællingen om det danske landbrug gennem de sidste 75 år.

Jeg er ikke selv historiker, og jeg har heller ikke en baggrund i land bruget. Jeg er – som de allerfleste danskere i dag – født og opvokset i en by. Og min mad kommer overvejende fra et supermarked, selv om jeg i dag bor på en gård på landet. Mit eget bi drag til bogen har derfor kun været ganske beskedent. Jeg har faciliteret møder, læst med, været forundret, samlet op og stillet spørgsmål under vejs. Men det viste sig, at det for mig blev en helt eventyrlig og lærerig rej se at være med på.

For først og fremmest er de sid ste 75 års landbrugshistorie en for tælling om store livsomvæltende be givenheder og ændringer i mange, endda rigtig mange, menneskers liv og livsvilkår på bare et par genera tioner. En fortælling om et erhverv, der skaffer os alle mad på bordet og sørger for, at vi ikke går sultne i seng, men som i løbet af perioden også er

blevet udsat for stigende kritik. Ar bejdet med bogen har været en rejse gen nem dette vigtige erhvervs ud vikling de sidste 75 år. Med de kon sekvenser, det har haft undervejs for la ndbrugets familier – og for biodi versitet, miljø og klima.

I processen har jeg lært at be tragte og læse det kulturlandskab, jeg kører igennem hver dag til og fra arbejde, på en helt anden måde. Jeg forstår nu også bedre baggrunden for den store kløft mellem forskel lige natursyn og værdisæt, vi i dag oplever, f.eks. når 20.000 mennesker besøger landbrugsmessen på muse ets marker, samtidig med at en vok sende gruppe veganere står udenfor og protesterer mod udnyttelse af og drab på dyr. Med voksende udfor dringer med bl.a. klimaet vil der de kommende år være stort fokus på og krav til mere bæredygtige løsnin ger, også inden for landbruget, og Det Grønne Museum har her en vig tig rolle i at fortælle kulturhistorien, være platform for debatten og styrke den enkeltes handlekraft til at agere i denne nye hverdag.

Museets nye strategi for årene 20232026 har overskriften ”Det handler om mennesker”. Det håber jeg også tydeligt fremgår af denne bog. Rigtig god fornøjelse med læsningen!

TAK

En stor tak til Landbrugets Kultur fond, Farumgaard-Fonden, Forenin gen PlanDanmark, Løvenholm Fon den og Fællesfonden for gavmilde tilskud til udgivelsen. Uden jer hav de der ikke været nogen bog.

En særlig tak til alle de kloge og engagerede forfattere samt til del tagerne i ressourcegruppen for læ rerige oplæg og kloge diskussioner u ndervejs i processen. Jeg har nydt jeres selskab og store viden. Gud run Gormsen, bogens redaktør, har formået at styre 11 meget forskelli ge forfattere, hvilket ikke har været en helt lille opgave, og hun fortjener en helt særlig tak for at styre slagets gang med stædighed, klogskab og rosende ord.

Anne Bjerrekær

Direktør, Det Grønne Museum

Bogens baggrund

Peter Bavnshøj, Anne Bjerrekær og Gudrun Gormsen

Siden afslutningen på 2. Verdenskrig har landbruget undergået de største og mest vidtgående forandringer i de ca. 6.000 år, der har været drevet landbrug på disse breddegrader. I samme periode har erhvervet mistet sin altdominerende rolle i det dan ske samfund. Hvor flertallet af be folkningen i 1945 enten ernærede sig ved landbrug, var beskæftiget ved et af landbrugets mange forsynings- og følgeindustrier eller på anden vis var afhængig af landbruget, er det kun en meget lille del af den danske befolk ning, der har berøring med landbru get i vore dage. I det forløbne trekvar te århundrede er Danmark gået fra at være et landbrugsland til at være et land domineret af industri- og ser viceerhverv.

Me d den ændrede placering og rolle i samfundet har den særlige le vevis og de kulturværdier, som har k nyttet sig til landbruget og land distrikterne, også ændret sig. Skel

let mellem land og by er blevet mere udvisket. Jordbrugserhvervet fylder dog stadig meget i det åbne land, idet der drives landbrug på hele 62 pct. af Danmarks areal.

I 1945 optog landbrug knap tre fjerdedele af arealet, og der var ca. 200.000 landbrugsbedrifter. Gårde og husmandsbrug lå spredt i land skabet midt i mosaikker af marker me d korn, roer og græs. Høstakke, kornneg på rad og række og roeku ler indgik i landskabsbilledet. Køer ne græssede på markerne, og mælke kusken kørte dagligt mælkejungerne til andelsmejeriet. Svinene blev fod ret op med skummetmælk og valle og sendt på slagteriet, ligesom ægge ne fra de mange høns i hønsehuset i reglen blev solgt gennem et andels foretagende.

I de følgende 10-15 år blev hestene erstattet af traktorer. Det var det før ste trin i den omfattende mekanise ring, som landbruget har gennemgå

et, og begyndelsen på en udvikling, der efterhånden har introduceret fle re og flere specialiserede og mange stadig større maskiner.

De specialiserede maskiner og nu også de store og meget avance rede maskiner, der benytter sig af I T-baseret teknologi, er nært for bundet med den specialisering, der er sket i landbruget siden 1980’erne. Den alsidige driftsform forsvandt og erstattedes af kvæggårde med løs driftsstalde, svinebrug med fare- og fedestalde og gårde, hvor driften ale ne er baseret på planteavl. Størrelsen på b esætningerne voksede, og det samme gjorde jordtilliggenderne, så gårdene blev større og større.

Allerede før 1980 var husmands brugene nedlagt som selvstændige br ug, men i årene herefter forsvandt mange gårde også. Denne udvikling er fortsat med øget styrke efter år 2000. Hvor der i 1946 var ca. 200.000 selvstændige landbrugsbedrifter, er der i dag under 8.000 heltidsbedrif ter. Det er store landbrug med man ge ansatte. Det er mange år siden, at en familie sammen med et par kar le og eventuelt en pige kunne passe dr iften af en gård.

I takt med denne udvikling har landbrugslandskabet forandret sig. Kun på de økologiske malkebrug ser man køer på græs. Markerne er til passet de store maskiner og er enor me, og her dyrkes fortrinsvis byg og

hvede. På sandjorder står kartofler, og hvor der er malkebesætninger, ta ger majsen i sensommeren udsynet. Det danske landbrugslandskab har ændret karakter med den højpro duktive, meget ensartede og specia liserede produktion.

Den moderne, industrialiserede landbrugsproduktion har politisk be vågenhed både med hensyn til bio diversitet i landskabet, gødskning og udledning af næringsstoffer i na turen samt dyrevelfærd, og der er lø bende sket reguleringer i forhold til vilkår og produktion siden 1980’erne.

Opmærksomheden på landbruget både fra politikere og den brede be folkning er ikke blevet mindre med den aktuelle klimakrise og diskus sionen om den grønne omstilling i samfundet. Landbruget som erhverv tæller langt færre udøvende, end det gjorde for 75 år siden; men det er stadig et betydeligt eksporterhverv. Eksporten har ændret karakter. Det er ikke længere smør og bacon, som sejles over Nordsøen til England. Nu eksporteres danske landbrugsvarer til hele verden. Ligeledes sker foræd lingen af de danske landbrugspro dukter ikke længere lokalt på meje riet og slagteriet. Den er samlet i få store regionale enheder og afsættes gennem selskaber, som er internati onale organisationer, men som dog stadig har andelstanken og -organi sationen som grundlag.

Bogens baggrund

Alt dette er baggrunden for den ne udgivelse og baggrunden for, a t denne bog om Danmarks nye re landbrugshistorie skrives og ud gives lige nu. Det Grønne Museum ønsker at skildre den seneste peri ode af landbrugets lange historie – den periode, hvor der er sket flest ændringer på kortest tid. Da mu seet arbejder med at etablere helt nye basisudstillinger om menneske og natur omhandlende landbruget, maden, skovbruget og jagtens histo rie fra 1945 til nutiden, er det højst relevant også at fokusere indsatsen på forandringerne i landets tidligere hovederhverv.

Museet har allieret sig med mag. art. Gudrun Gormsen, der er land bohistoriker, til at være projekt leder og hovedredaktør på bogen. Gudrun Gormsen har sammen med museumsdirektør, cand.phil. Anne Bjerrekær og museumsinspektør, cand.mag. Peter Bavnshøj udgjort bogens redaktionsgruppe. Det er lykkedes museet at overtale nogle af nutidens vigtigste og mest kom petente landbrugshistorikere til at le vere bidrag til bogen. Forfatter teamet har bestået af:

Niels Kærgård , dr.polit., professor emeritus, Institut for Fødevareog Ressourceøkonomi, Køben havns Universitet. Henning Otte Hansen, ph.d., senior

rådgiver, Institut for Fødevareo g Ressourceøkonomi, Køben havns Universitet.

C a rsten Porskrog Rasmussen , dr. ph il., museumsinspektør, Muse um Sønderjylland.

Flemming Just , dr.phil., museums direktør, Sydvestjyske Museer. Tommy Dalgaard , agronom, ph.d., professor, sektionsleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Univer sitet. Gårdejer.

Johs. Nørregaard Frandsen , cand. phil., professor emeritus, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Morten Stenak , ph.d., enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen. Jørgen E. Olesen, cand.agro., profes sor, institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Bettina Buhl, cand.mag., museums inspektør, Det Grønne Museum. Anette Stavensø Møller, cand.mag., museumsinspektør, Det Grønne Museum.

Peter Bavnshøj , cand.mag., muse umsinspektør, Det Grønne Muse um.

Der har været nedsat en faglig res source- og følgegruppe, som har gi vet fagligt input og sparring til for fatterne og fulgt skriveprocessen t æt undervejs. Dette er bl.a. sket gennem en række fællesmøder med forfatterne i løbet af 2021 og 2022.

Dansk Landbrug 1945-2020

Gruppens medlemmer har været:

Mette Skougaard , cand.mag., fhv. direktør, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Jesper Strandskov, dr.merc. og cand. polit., professor, Syddansk Uni versitet. Bent Claudi Lassen, gårdejer. Gert Karkov, gårdejer. Flemming Just , dr.phil., museums direktør, Sydvestjyske Museer.

Med denne udgivelse følger muse et en lang tradition for udgivelser af større samlede landbrugshisto rier. Den er således den tredje stør re landbrugshistorie udgivet inden for de seneste 100 år. Under 1. Ver denskrig begyndte Det Kongelige D anske Landhusholdningsselskab at forberede arbejdet med udgivel se af en stor landbrugshistorie Det d anske Landbrugs Historie – ofte kaldet K. Hansens landbrugshisto rie. Redaktionsarbejdet blev nemlig lagt i hænderne på statskonsulent Knud Hansen, der tillige var leder af Dansk Landbrugsmuseum – forlø beren for Det Grønne Museum.

De enkelte kapitler og bind af det store og omhyggeligt udarbejdede bogværk, der var opbygget tematisk, blev skrevet af tidens førende land brugsteknikere, som besad en bety delig viden om forskellige dele af de da nske landbrugsforhold. Udgivel

sen af det store fembindsværk strak te sig over 20 år fra 1925 til 1945. Det g r undige og meget banebrydende arbejde resulterede i et bogværk, som stadig kan anvendes som bag grundslæsning om landboforhold, også selv om nyere landbrugshisto risk forskning har været med til at ændre og nuancere billedet på man ge områder.

Efterkrigstidens omfattende land bohistoriske forskning, som især blev udgivet gennem forskernetværket Landbohistorisk Selskab, gjorde det med tiden påkrævet, at der blev ud givet en nyere revideret landbrugshi storie til erstatning for K. Hansen og Landhusholdningsselskabets bane brydende værk. I midten af 1970’erne begyndte man i selskabet at drøfte mulighederne for en sådan udgivelse. Fejringen af 200-året for stavnsbån dets ophævelse var derfor en passen de anledning til en ny landbrugshisto risk udgivelse.

Landbrugshistoriker Claus Bjørn redigerede det nye firebindsværk, der blev udgivet i jubilæumsåret 1988 med samme titel som forgæn geren Det danske landbrugs historie. På dette tidspunkt stod landbruget midt i en større transformationspro ces, hvor krise, stigende rentebyr de og mange tvangsauktioner sat te dagsordenen for landmændene. I årene inden da havde landbruget op levet en affolkning og en omfatten

Bogens baggrund

de mekanisering og specialisering af erhvervet. De mindste landbrug var blevet nedlagt eller sammenlagt til større bedrifter, og flere af landbru gets organisationer og følgeindustri er oplevede ligeledes strukturfor andringer og fusioner. Landbruget havde ikke oplevet den økonomiske fremgang og de forbedrede vilkår for afsætning af produkterne, som Dan marks optagelse i EF i 1972 havde gi vet forhåbninger om.

Sa mtidig med udgivelsen af det store firebindsværk i 1988 gennemle vede landbruget således en ny økono misk og identitetsmæssig krise, som ik ke var set siden afsætningskrisen i begyndelsen af 1930’erne. For forfat tere og udgivere var det naturligvis vanskeligt at pejle, hvor denne krise skulle ende. Det store bogværk gav en fin og uddybende sammenfatning på den lange landbrugshistoriske forsk ning tilbage i tiden, hvor opgaven med at skrive de enkelte bind og ka pitler blev lagt i hænderne på flere landbrugshistorikere, der havde den fornødne faglige viden inden for hver tidsperiode.

Værket var ikke tematisk opbyg get som forgængeren, men gik kro nologisk frem fra bondestenalder til nutid. Af gode grunde havde forfat terne vanskeligt ved at runde den nyeste og samtidige landbrugshi storie af, fordi man endnu i 1980’er ne stod midt i forandringernes vin

de. Det sidste bind, som omhandlede det 20. århundrede, havde sin tyng de i de organisatoriske og struktu relle forhold og havde ikke så meget fokus på hverdagen, og hvordan forandringerne oplevedes af de enkelte landmænd.

Hvor Landbohistorisk Selskab stod bag udgivelsen af firebinds værket Det danske landbrugs histo r ie f ra 1988, er det ligeledes selska bet, der har fostret de første tanker om udgivelsen af nærværende land brugshistorie. Det skete i løbet af den godt tiårige periode, hvor Car sten Porskrog Rasmussen var for mand for selskabet i 2010’erne. Det h a r været tanken at præsentere en opfølgning på det tidligere fire bindsværk, som kunne følge land brugshistorien helt frem til nutiden. I stedet for at starte i 1988, hvor for gængeren sluttede, anså man det for mere hensigtsmæssigt og natur ligt at gå tilbage og tage afsæt ved 2. Verdenskrigs slutning i 1945, idet de store forandringer i landbruget for alvor tog fart få år efter krigen med Marshallhjælp, mekanisering og den begyndende afvandring.

På selskabets opfordring blev ar bejdet med en ny landbrugshistorie overdraget til Det Grønne Museum. Museet har mennesket i centrum i alt, hvad man arbejder med og do kumenterer, og det har også været en u fravigelig præmis, at dette bog

Landbrug 1945-2020

projekt kom til at omhandle men nesket i landbruget. Det var derfor v igtigt for projektet, at der kom kød og blod på historierne, at man fulg te landmanden i stald og mark og og så fik indblik i, hvordan foran dringerne har påvirket den enkelte landmandsfamilie. Derfor er bogens hovedkapitler suppleret med tre hi storier, hvor man kommer tættere p å t re landmænd og deres fortæl linger.

De tre historier er skrevet af gård ejer Gert Karkov, der fortæller om udfordringerne med at etablere sig som selvstændig landmand i 1980’er nes kriseår; Laurids Søndergaard, der er en moderne vestjysk svine

avler med aktiviteter i udlandet, og Niels Skovgaard, der er formand for LandboUngdom og giver sit syn på fremtidens landbrug.

Målgruppen for denne bog er den brede befolkning – både land mandsfamilierne, der har oplevet forandringerne på nærmeste hold, og det store flertal af den danske befolkning, der har iagttaget er hvervets udvikling lidt mere på d i stancen. Vi har forsøgt at sam le de vigtigste aspekter af det dan ske landbrugs udvikling og foran dringer fra 1945 til 2020, og vi har desuden tilstræbt, at de enkelte ka pitler kan læses uafhængigt af hin anden.

Bogens baggrund