Danske soldater i Vestindien

Danske soldater i Vestindien

Karsten Skjold Petersen

Karsten Skjold Petersen

Danske soldater i Vestindien

De Vestindiske Tropper 1755-1851, Den Vestindiske Hærstyrke 1851-1907 og

Det Vestindiske Gendarmerikorps 1907-1917

Danske soldater i Vestindien

De Vestindiske Tropper 1755-1851, Den Vestindiske Hærstyrke 1851-1907 og Det Vestindiske Gendarmerikorps 1907-1917

Af Karsten Skjold Petersen

© 2024 Forfatteren og Nord Academic 1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-07574-5

Tekstredaktion: Hans Erik Havsteen

Forlagsredaktion: Henrik Sebro

Omslag: Julie Falck / Stereo Associates

Forsidebillede: Mandskab og officerer af Den Vestindiske Hærstyrke. Tegning af Gustav Brock 1886. Nationalmuseet.

Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk

Kort: Per Jørgensen

Repro: Narayana Press

Tryk og indbinding: PNB Print, Letland

Printed in Latvia

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Denne bog er blevet til med støtte fra:

Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond

Dansk Vestindisk Selskab

Læs om Nord Academics klimakompensering af vores bogproduktion på nordacademic.dk

nordacademic.dk

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

Forkortelser

FM Finansministeriet

FOARK Forsvarets Arkiver

GKK Generalkommissariatet/ Generalitets- og Kommissariatskollegiet

GTK Generaltoldkammeret

KC Koloniernes Centralbestyrelse

Kgl. Kongelig

KM Krigsministeriet

Kr. Kroner

Mus.nr. Museumsnummer

NARA National Archives and Records Administration

RA Rigsarkivet i København

Rbd. Rigsbankdaler

Rdl. Rigsdaler, dansk (en vestindisk rigsdaler svarede til 80 % af en dansk)

Skr. Skrivelse

Indhold

Forord

Jeg vil hjerteligt takke følgende, som på forskellig vis har bidraget med råd, henvisninger og illustrationer: Forhenværende arkivarer på Rigsarkivet Erik Gøbel og Poul Erik Olsen, museumsinspektørerne Jannik Hartrup, Thorbjørn Thaarup og Benjamin Asmussen fra M/S Museet for Søfart, seniorforsker Mette Mia Krabbe Meyer fra Det Kongelige Bibliotek, Anne Walbom og Vibeke Maduro Tuxen fra Dansk Vestindisk Selskab, Ulrik Lauridsen og Lis Hansen samt mine kollegaer på Nationalmuseet, museums-

inspektørerne Jørgen Walseth, Mikkel Venborg Pedersen og Wibeke Haldrup samt Jens Ammitzbøl Lauridsen og de øvrige fotografer. En stor tak skal også lyde til Nationalmuseets Fond for videnskabelige Undersøgelser og Nyerhvervelser, som gjorde det muligt at besøge National Archives i Maryland. Selve udgivelsen er blevet muliggjort gennem yderst velvillig støtte fra Civilingeniør Knud Nørgaard og Hustru Grethe Nørgaards Fond samt Dansk Vestindisk Selskab, for hvilken jeg sender en stor og dybfølt tak.

Indledning

I 1917 solgte den danske stat De DanskVestindiske Øer til USA, som efterfølgende skiftede navn til US Virgin Islands. I dag forbindes øerne formentlig mest med turisme, som er øernes vigtigste indtægtskilde. Det smukke klare vand, koralrevene og det tropiske klima tiltrækker strømme af turister uden for orkansæsonen.

Men da den danske stat overtog øerne fra handelsselskabet VestindiskGuineisk Kompagni tilbage i 1755, var det ikke klimaet, men snarere øernes økonomiske potentiale, der lokkede, og i de næste 162 år gjorde tusindvis af mænd derfor tjeneste som soldater og gendarmer for at opretholde sikkerhed, ro og orden. Ud over at forsvare øerne mod en udefrakommende fjende var soldaternes opgave at forsvare den private ejendomsret. Øernes vigtigste økonomiske aktiv var sukkerrørsdyrkningen på plantagerne, som blev drevet af en lille gruppe eurocaribiske godsejere, de såkaldte plantere. I denne bog anvendes betegnelsen eurocaribier om den hvide del af befolkningen, mens den sorte befolkning betegnes som afrocaribiere.

Dyrkningen af sukkerrør fandt indtil 1848 sted ved hjælp af slaver, og den primære opgave for de danske soldater var at forhindre, at disse slaver gjorde oprør. De vestindiske soldater var den danske stats væbnede magt i kolonien, og de var som sådan også en del af et racistisk undertrykkelsesapparat. Selv efter slaveriets ophævelse var soldaternes vigtigste rolle at forhindre social uro blandt den store afrocaribiske befolkning. Øernes samlede befolkningstal var knap 17.000 i 1755. Herefter steg det løbende og toppede omkring 1835 med 43.000, hvorefter det gradvis faldt til 26.000 i 1917. Befolkningens sammensætning forandrede sig selvfølgelig over de mange år, men overordnet set udgjorde de hvide eurocaribiere kun ti procent, og af dem var kun ti procent danske, fortrinsvis embedsmænd og soldater, mens resten var briter, hollændere, franskmænd og tyskere. I dagligdagen var de danske soldater således en lille og marginaliseret gruppe, selvom de på papiret havde magten.

De danske soldater på øerne hørte ikke til hæren, men var en selvstæn-

dig styrke, som blev administreret af Generaltoldkammeret og senere af Finansministeriet. Når det gjaldt måden, hvorpå de var organiseret, kopierede man dog forholdene ved hæren. Den første militære styrke, som blev udsendt i 1755, hed De Vestindiske Tropper, og de skiftede navn til Den Vestindiske Hærstyrke i 1851. De var en regulær militær styrke, men i takt med det omgivende samfunds udvikling blev de efterhånden overflødige. I 1907 blev de derfor afløst af Det Vestindiske Gendarmerikorps, en væsentlig mindre styrke, der i højere grad skulle udføre politimæssige opgaver. Gennem hele perioden var generalguvernøren øverstbefalende for de militære styrker.

Den militære tilstedeværelse var afgørende for opretholdelsen af kolonien, men på trods af det har soldaterne og deres tjeneste ikke tidligere været behandlet i en samlet fremstilling.1 I de overordnede fremstillinger optræder soldaterne kun sporadisk, og vores viden om dem har hidtil været fragmentarisk. Deres betydning, både som udtryk for statens fysiske magt og som aktører i garnisonsbyernes daglige liv, er dog uomgængelig. Denne bogs fokus er soldaterne, især mandskabet, mens øernes øvrige indbyggere kun inddrages i begrænset omfang. Fremstillingen er baseret på et omfattende originalt kildemateriale, ikke mindst fra de centrale institutioner, som forvaltede øerne og militæret, hvor korrespondance, rapporter, regnskaber, justitsprotokoller og or-

drer hver især har bidraget med oplysninger. Ulempen ved disse kilder er, at de har en ensidig karakter, idet de repræsenterer magthavernes sagsbehandling. De afdækker dog tydeligt de forskelle, som fandtes mellem mandskabet på den ene side og officererne og systemet på den anden – mellem underklasse og overklasse i det eurocaribiske samfund. Derimod savner vi i høj grad vidnesbyrd fra øernes afrocaribiske befolkning om relationerne mellem dem og soldaterne fra 1700- og 1800-tallet. Først hen mod slutningen af perioden fik de et offentligt talerør igennem aviserne. Ellers kunne man måske gøre sig håb om at finde udsagn i private brevvekslinger, eller vidneudsagn i retssager, men det er som at lede efter en nål i en høstak.

Historiske citater gengives ordret, og de kan derfor indeholde vendinger og betegnelser, som i dag kan opfattes som stødende. De repræsenterer dog tidens sprogbrug og er på den måde med til at synliggøre samtidens tankegang for nutidens læsere.

Denne bog består af fire kapitler, som er tematisk inddelt. Hvert af de tematiske afsnit er kronologisk fremadskridende. Man behøver derfor ikke at læse bogen fra ende til anden, men kan kaste sig over de emner, som man måtte finde mest interessante. De to oprør i 1848 og 1878 er beskrevet flere andre steder, men det er først med denne fremstilling, at der gives en fyldig redegørelse for soldaternes rolle, og takket være kilderne kan vi følge dem og deres handlinger næsten time for time.

Det første kapitel beskriver, hvilke typer af soldater som fandtes på øerne, hvor mange de var, og hvor de gjorde tjeneste. Det andet undersøger, hvem de var, hvorfor de tegnede kontrakt, samt hvordan og på hvilke vilkår de blev antaget. Det tredje beskriver, hvad de lavede, både under den rutineprægede daglige tjeneste og under de mere alvorlige episoder i kolo-

niernes historie, hvad de tjente, hvordan de boede, og hvad der blev af dem, når tjenesten sluttede. Derudover undersøges deres forhold til de øvrige indbyggere og til den lokale drik –rommen. I det fjerde og sidste kapitel gives en hidtil uset detaljeret gennemgang af, hvordan de var uniformeret og bevæbnet.