De små skibe by Gads Forlag

215 mm

Store historier om modeller, søfart og saltvand

Skibsmodeller er legetøj for børn og voksne, arbejdsredskaber for skibs ingeniører og skibstømrere, de er pral, håndværk og mindeprojekter. I århundreder blev de bygget som modeller, inden man byggede skibet i virkeligheden, som konstruktionstegninger i 3D. Og igennem århund reder har skibsmodellerne været hobby eller tidsfordriv for gamle sø folk, krigsfanger eller bare entusiaster med saltvand i hjertet.

THORBJØRN THAARUP (f. 1979) er historiker, geograf og museums inspektør på M/S Museet for Søfart.

Thorbjørn Thaarup

Modellerne er også små og meget nøjagtige indgange til søfartshisto riens mange store og fantastiske fortællinger – historier fra hjemlige farvande og fjerne lande. I bogen sejler forfatteren gennem verdens krige, udvandringsbølger, velfærdssamfund og en lang række af tek nologiske revolutioner, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig global udvikling i opfind somhed, forbrug og levevis.

215 mm

DE SMÅ SKIBE Store historier om modeller, søfart og saltvand

Udgivet i samarbejde med

xxx g CO2e

788712

074557

CLIMATECALC.EU

0001 1 2 / LV

Thorbjørn Thaarup

274 mm

De små skibe fortæller en fascinerende historie om ny og gammel skibsteknologi, om tradition og rødder og om håb for fremtiden. Vi finder skibsmodellerne over det hele. Hængende fra kirkelofter over hele landet, i montrer på rederikontorer i hele verden. Skonnerter, fre gatter og slagskibe fylder hobbyrum og værksteder, nænsomt udsty ret af pertentlige hænder – og nogle gange på næsten uforklarlig vis samlet i flasker.

DE SMÅ SKIBE

32 mm

DE SMÅ SKIBE Store historier om modeller, søfart og saltvand

Thorbjørn Thaarup

G A D S F O R L AG U d g i ve t i s a m a r b e j d e m e d M /S M u s e e t f o r S ø f a r t

DE SMÅ SKIBE

STORE HISTORIER OM MODELLER, SØFART OG SALTVAND Af Thorbjørn Thaarup Copyright © Gads Forlag, 2024 ISBN: 978-87-12-07455-7 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekstredaktion: Poul Henrik Westh Omslag: Le Bureau Illustrationer: Se billedtekster Grafisk tilrettelæggelse: Le Bureau Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: PNB Print, Letland Udgivet i samarbejde med M/S Museet for Søfart

For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at ﬁnde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Forside: Bådebygger Jens Kongerslev, kaldet Kong-Jens, sammen med en model af Hirtshalsprammen, som han havde konstrueret sammen med sin far, Hans Kongerslev. Foto: M/S Museet for Søfart

Til min far og hans sidste blyskib

Bogen er udgivet med støtte fra:

M/S Museet for Søfarts Venner

Indhold Forord

Forfatterens forord

De små skibe i den store historie

De ældste modeller

Den danske flådes modelsamling

Skibene under kirkeloftet

M/S Museet for Søfarts samling af skibsmodeller

112

Bernhard David Larsen og en armada af minder

124

Krigsfangernes skibe

138

Flaskeskibe og dioramaer

146

Museumsmodeller

164

De store skoleskibe og vinden, der ikke vil dø

206

Skibe for folket

220

Konstruktions- og halvmodeller

240

Rederimodellens storhedstid

254

Modernismens gennembrud

276

Containerrevolutionen

294

Epilog

310

Ordliste

314

Noter

318

Modeldata

324

336

Elever på Kogtved Søfartsskole ved Svendborg bliver med udgangspunkt i en skibsmodel undervist i sømandskab. Vi er i 1950’erne. Foto: M/S Museet for Søfart

Forord Modstående side: Københavnere gør midt i 1930’erne klar til kapsejlads for modelskibe på Peblingesøen. Foto: Det Kgl. Bibliotek, Holger Damgaard

Hvad skal vi med skibsmodeller? Alle museer har deres skatte. På M/S Museet for Søfart er det vores skibsmodeller. Skibsmodeller, der fortæller danmarkshistorie og er små vidnesbyrd om tidligere tiders søfart, innovation og skaberlyst. Udgangspunktet for denne bog er M/S Museet for Søfarts samling af skibsmodeller, men bogen handler ikke kun om de enkelte modeller og ikke kun om M/S Museet for Søfarts samling. Vi kommer vidt omkring med forfatter og museumsinspektør Thorbjørn Thaarup, der på sin egen vidende og finurlige vis sætter de forskellige skibsmodeller ind i en historisk sammenhæng og formidler den udvikling fra sejl til damp og damp til diesel, som modellerne også er vidnesbyrd om. For, som han skriver: ”Meningen er, at man skal tænke ’der står et skib’ og ikke ’der står en model af et skib’”. På den måde er de små skibe med til at fortælle søfarts- og verdenshistorie. Thorbjørn Thaarup inddeler skibsmodeller i to typer: Dem, der er bygget før det faktiske skib som skitse, test eller beslutningsgrundlag, og dem, der er bygget som et minde eller en drøm. Bogen er også et møde med de mennesker, der bestilte og byggede modellerne. At være modelbygger kræver omhu, dedikation og koncentration, og skibsmodellerne tjener derfor også som inspiration til at fordybe sig i en hverdag, hvor tiden hurtigt stjæles af skærm, stress og jag. Denne årbog udkommer samme år, som vi åbner en stor udstilling Skibe på Stribe med 200 skibsmodeller fra flaskeskibe over kirkeskibe til containerskibe. Vi er glade for at kunne præsentere denne bog i rækken af årbøger udarbejdet i samarbejde med Gads Forlag og med støtte fra M/S Museet for Søfarts Venner. God læselyst.

ANNI MOGENSEN direktør for M/S Museet for Søfart SEPTEMBER 2023

DE SMÅ SKIBE

FORORD

Forfatterens forord Lad det være sagt med det samme. Jeg kan ikke bygge skibsmodeller og har aldrig rigtigt kunnet det. Heldigvis er jeg gennem mit arbejde kommet i berøring med en masse mænd, for det er mest mænd, der bygger skibsmodeller, og en lang række af deres forfædre med samme lidenskab. På M/S Museet for Søfarts magasin opbevarer vi hundredvis af skibsmodeller, og jeg omgås dem som en slags venner. De siger ikke så meget, men alligevel taler de til mig. Ligesom jeg ikke er modelbygger, er jeg heller ikke sømand eller sejler, men jeg har aldrig kunnet forsvare mig over for skibsmodellernes charme – og det fornemmer jeg, at der er få, der kan. ”Hvorfor er der ikke flere skibsmodeller?” er nok det spørgsmål, jeg oftest har fået, når museumsgæsterne har kommenteret på vores udstillinger. Svaret, som nogle nok opfatter som en dårlig undskyldning for at sjofle søfartens måske mest elskede genstand, er det kedelige, at vi gerne vil fortælle langt bredere om søfartshistorien, end vi er i stand til alene ved hjælp af skibsmodeller. Men i denne bog er der ingen af den slags undskyldninger. Den er en lang kærlighedserklæring til skibsmodellerne – fra den mindste, der kan være inde i elpæren fra et køleskab, til den største, som vi knap aner, hvordan vi skal få ud af museet igen. Og den er samtidig en generel hyldest til de tusinder og atter tusinder af museumssamlinger, der verden over udgør en vigtig del af menneskehedens hukommelse. Jeg vil gerne takke dem af mine kolleger, der er endnu bedre til at passe på vennerne, end jeg er, nemlig vores konservatorer og skibsmodelbyggere. Så Line, Flemming, Hans, John, Anders – den her bog er også til jer. Den er også til dig, Jørgen, med tak for dit fabelagtige arbejde med museets journalarkiv, der har gjort det muligt for mig at finde de beva-

DE SMÅ SKIBE

En sømandsfamilie bygger sammen en skibsmodel, som sønnens og hans far kan sejle med. Den store dreng er allerede i sømandstøj, parat til livet på virkelighedens skibe som det, der skimtes gennem vinduet. Foto: M/S Museet for Søfarts samling

rede brudstykker af de enkelte skibsmodellers historie, og den er til min skarpe redaktør, Poul Henrik Westh, der har gjort bogen meget bedre. Endelig står denne bog i gæld til museumsinspektør Emily Malcolm og hendes mangeårige arbejde med typologisering, katalogisering og dokumentation af Glasgows Riverside Museums store modelsamling, der kulminerede i bogen The Ship Models i 2019. Og den står især i gæld til jer, der allerede nu har læst forordet og måske, forhåbentlig, vender siden og går i gang med resten. God fornøjelse!

FORFATTERENS FORORD

DE SMÅ SKIBE

KAPITEL 1

De små skibe i den store historie Foranstående side: Modelkaptajnen skuer mod horisonten fra den åbne kommandobro, mens vatdampen pulser op gennem skorstenen. Skibet er Thingvalla Liniens GEISER, der forliste ud for den canadiske kyst i 1888 efter en kollision. Foto: Henrik Freek Kvist Christensen

Skibsmodeller. Søfartsmuseer og rederikontorer bugner af dem, og selv

Modstående side: M/S Museet for Søfarts model af jagten CASTOR. Modellen er bygget af bådebygger, modelbygger, konservator og skibsekspert Christian Nielsen, der har betydet så meget for bevarelsen af den sejlende kulturarv i Danmark. Foto: Henrik Freek Kvist Christensen

godt for.

til bryllupper og begravelser får vi glæde af dem. Faktisk er kirkerne måske det mest almindelige sted at se dem. Små skonnerter, fregatter og slagskibe fylder også hobbyrum og værkstedskældre, nænsomt udstyret af pertentlige hænder. En del af dem sejler i flasker på små verdenshave. Mange af skibenes historier kan alle lære at kende, men der er også fortællinger, som man kun kan føle. På M/S Museet for Søfart bliver vi ofte mindet om, at en skibsmodel, der er mindestof og ungdomsfantasi for den ene gæst, kan være en fin, men også lidt fjern, håndværkspræstation for den anden. Oplevelsen af skibsmodellerne går fra sejlklar fortælling om liv og død til en knap søsat undren over, hvad de egentlig gør Skibsmodeller er så almindelige på søfartsmuseerne og på rederikontorerne, at man næppe skænker en tanke, at det ikke behøvede at være sådan. Men industrimuseerne bugner jo ikke af fabriksmodeller, og inde på landbrugets Axelborg er lobbyisterne ikke omgivet af små bondegårde. Men hvorfor er der så mange modeller af skibe? Det er der flere svar på. Modellerne er både smukke, elskede ting med deres egen historie og repræsenterer samtidig hele søfartens flygtige liv, med alt hvad det indeholder af opfindsomhed, håndværk og store økonomiske og følelsesmæssige investeringer. Groft sagt kan man inddele skibsmodeller i netop de to typer: Dem, der er investeret penge i, og dem, hvor der er investeret følelser. Førstnævnte modeller er med visse undtagelser bygget før det faktiske skib som skitse, test eller beslutningsgrundlag, mens sidstnævnte typisk er

DE SMÅ SKIBE

bygget som minde eller af interesse efter virkelighedens forlæg – nogle gange flere hundrede år efter skibets sidste rejse. Under disse to paraplyer folder en stor lille verden sig ud. Udgangspunktet for denne bog er M/S Museet for Søfarts samling af skibsmodeller, men vi kommer også på besøg andre steder, hvor der gemmer sig skatte i miniformat. Det er ikke bare historier om ting. Det er også møder med de mennesker, der byggede modellerne. Det er lidenskab, kunnen og nørderi. Samtidig er bogen også en delvis kronologisk søfartshistorie om den virkelige verden i naturlig størrelse. For skibsmodellerne viser os også en verden, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig global udvikling i opfindsomhed og forbrug. En verden, hvor livet både til søs og på land har forandret sig med lynets hast. Hvor meget har bådsmanden på 1800-tallets skonnert til fælles med nutidens containersømand, og hvor meget minder vores eget liv om vores tipoldeforældres? De små skibe fortæller en del af historien.

Ganske kort om søfartens betydning I Trundholm Mose, midt i Odsherred ikke så langt fra hovedvejen til Nykøbing Sjælland, blev Solvognen fundet i 1902. Den minder os om en tid for ca. 2.400 år siden, hvor Odsherred ligesom i dag var befolket af bønder, jægere og håndværkere, der levede og døde med udsigt til Kattegat mod nord og Isefjorden mod øst med alle dens vige og bredninger. Mod vest trængte Sejerøbugten lidt længere ind i landet, end den gør i dag, mens barrierekyster voksede uden på hinanden og skabte laguner, der voksede til og blev til moser. Det var i sådan en sumpet mose, langt fra vore dages drænede marker, at vores forfædre kastede Solvognen ned som et offer, der skulle hjælpe guderne med at holde året i gang og nye dage med at gry. Solvognen er en del af vores rodnet som borgere og danskere. Den er på pengesedlerne, og den er en af de få ting, som alle danske skoleelever skal se, uanset hvor i landet de kommer fra. Gennem Solvognen forstår vi, ideelt set, at vi har arvet landet efter mennesker, der nu med vores øjne er oldgamle, og at vi skal give det videre til andre, der ikke er født endnu. Solvognen er af bronze. Det er en legering af tin og kobber, og ingen af delene fandtes på Sjælland for 2.400 år siden. Det gjorde guldet til forgyldningen af solskiven heller ikke. Det hele er sejlet – ligesom alt metallet til sværdene fra Rørby, Bæltepladen fra Langstrup og alle de

DE SMÅ SKIBE

I denne bog ser vi mest på skibsmodellerne med vestlige, og især danske, øjne, men der er også andre steder i verden, hvor de små skibe spiller en kulturel rolle. Her slæber et par japanske børn nytårsskibet, Takarabune, efter sig ind i det nye år. Skibet er lastet med skatte og ført af syv lykkebringende guder. Foto: Library of Congress

andre sjællandske bronzealderfund. Metallerne blev betalt med rav og især med store mængder af uld, der blev sejlet den anden vej.1 Uden søfarten var der ingen bronzealder i Danmark – i hvert fald ikke på øerne. Den lokale sjællandske afhængighed af søfarten fortsatte op til indvielsen af tunnelen under Storebælt i 1997, da en ny menneskeskabt fastlandstid startede ca. 10.000 år efter den sidste naturlige af slagsen. Nu om dage kan det meste køres til Sjælland, der med broer snart hænger fast i kontinentet i alle verdenshjørner. Og alligevel er søfarten her stadig, selvom den kan virke fjernere end tidligere, for stort set hver eneste gang vi spiser et måltid, rummer tallerkenen fødevarer, der er sejlet hertil, , og hver gang vi klæder os på, tager vi en smule søfart på kroppen, for langt det meste tøj produceres i den anden ende af verden og sejles et stykke af vejen til Danmark. Så det er rigtigt, når man siger, at ”Danmark er en søfartsnation”, selvom vi selvfølgelig også er et landbrugsland, en industrination og en hel masse andet. Og selvom idéen om Danmark som søfartsnation er knyttet til en særlig national kultur og tradition, er vi det under alle omstændigheder gennem vores forbrug. Og dermed er vi nogenlunde som resten af menneskerne på søfartsplaneten Jorden.

DE SMÅ SKIBE I DEN STORE HISTORIE

Men der er naturligvis ting, der adskiller lande som Danmark, hvor havet altid er tæt på, fra andre egne, hvor havet måske er noget, man rejser efter at se én gang i livet. En af de ting er vores naturlige forhold til skibe fra de mindste joller til de middelstore færger – de største krydstogt- og containerskibe virker stadig som en slags rumskibe i en anden skala end verden, der omgiver dem. Vi vokser op med bådpladser, fiskeri, badeture og vandpjasken, og vi ser skibene sejle forbi ude på sundene og bælterne. Sådan har det været i generationer, og det bliver det forhåbentlig ved med. Det nære forhold til vandet medfører, at der er blevet designet og bygget skibe overalt i Danmark, og at der stadig bliver det, selvom omfanget og typerne har ændret sig gennem årene. Selvom vi på M/S Museet for Søfart gør meget ud af ikke kun at være et skibsmuseum, som søfartsmuseer godt kan have tendens til, er det i denne bogs sammenhæng skibene,

DE SMÅ SKIBE

der er i centrum – og naturligvis især modellerne af dem. Man sejler ikke rundt i verden for at bringe skibe rundt. Man sejler for at bringe varer rundt. Men vi skal ikke skamme os over den barnlige, nostalgiske, nørdede og nysgerrige glæde ved skibene. Sømændenes liv var og er afhængige af dem, og det er vores livsstil også.

Søfartens særlige begreber Søens verden er kendt for sine mange fremmedartede ord og særlige udtryk. En del har fundet vej ind i vores almindelige sprog på landjorden, om end flere af dem efterhånden virker lidt gammeldags: Man går i dørken, har noget på bedding, sætter alle sejl til og løber med en halv vind. Andre er nærmest totalt ukendte uden for søfarten, og atter andre betyder ikke det, som vi normalt går og tror. Det er på tide at lægge fra land med nogle korte introduktioner til nogle af de genrespecifikke ord, som vi møder på de kommende mange sider.

Modstående side: Et af Danmarks mest vellykkede skibsdioramaer står på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde på den jyske vestkyst. Det engelske linjeskib ST. GEORGE forliser i Vesterhavets brænding, og udsigten fra museet giver på stormfulde dage et lille indtryk af rædslerne, da skibet blev smadret på revlerne julenat 1811, og næsten 1400 søfolk døde. Foto: Thorbjørn Thaarup/ Dioramaet er bygget af Orlogsmuseets Modelbyggerlaug

Ganske kort om skibstyper De fleste kender nok navne på skibstyper som skonnerter og fuldriggere, men det er langtfra alle, der ved, hvad de betyder – for hvordan ser en skonnert egentlig ud? Eller hvad med en galease eller en brig? For slet ikke at tale om en kuf, en kvase eller en barkentine? I denne bog optræder der en masse af den slags betegnelser. Der er heldigvis også mange billeder, så man behøver ikke at have alle de forskellige skibstyper i hovedet, men alligevel er det nok rart at kende lidt til ordene og deres ophav og betydning. Groft sagt kan man sige, at sejlskibenes type er bestemt af deres master og sejlføring, som man med en samlet betegnelse kalder rigningen, mens skrogets form normalt ikke betyder så meget i den sammenhæng. En jagt har f.eks. altid en enkelt mast, og en fuldrigger har altid mindst tre. Også typen og antallet af sejl har noget at sige. Det er f.eks. det, der adskiller en brig fra en brigantine. Efterhånden som teknologien har udviklet sig, og der er kommet nye skibstyper til, har navnene også ændret sig, og nogle har simpelthen skiftet betydning, hvilket jo godt kan være lidt forvirrende. En skude, der i dag er en uformel betegnelse for alle mulige forskellige slags fartøjer, beskrev i 14-1500-tallet et fartøj af en bestemt størrelse, der var mindre end et skib – for heller ikke skib var endnu blevet en fællesbetegnelse. Man

DE SMÅ SKIBE I DEN STORE HISTORIE

DE SMÅ SKIBE

Smukke HEBE på Øresund en dag midt i 1800-tallet. Vinden er svag, og sejlskibene ligger slappe hen, mens damp revolutionen buldrer forbi. HEBE har en rigning, der minder om en slups, men det er normalt ikke noget, man nævner, når skibe som HEBE beskrives. Så er det et hjulskib – eller, mere folkeligt, en hjuldamper. Foto: Jørgen Als, M/S Museet for Søfart

DE SMÅ SKIBE I DEN STORE HISTORIE

skal også passe på med at oversætte ukritisk fra et sprog til et andet, for en galease på dansk er noget helt andet end en galleass på engelsk. Med dampens indtog i 1800-tallet begyndte nogle skibe at blive benævnt ved både deres fremdrivningsmiddel og deres fremdrivningsteknik. Vi kender alle udtrykket hjuldamper, men det er en sammenblanding af teknik og middel, og i maritime kredse kaldes de normalt hjulskibe. Selvom mange af de tidlige dampskibe havde en del sejl, ignoreres de oftest, når man bestemmer skibets type, og de kaldes normalt bare dampskibe. Det ses også, at skibenes typebetegnelse er opstået som en blanding af deres konstruktion og deres brug. En krydser er f.eks. altid et let pansret og hurtigt krigsskib, men det har sit navn efter sin spidskompetence, som er at krydse rundt over lange distancer alene eller i små grupper. Ligeledes er en coaster et lille motorfragtskib, hvis navn kommer af, at den normalt holder sig tæt på kysten og betjener de små havne, som de store skibe ikke kan anløbe eller ikke har grund til at anløbe. Alt i alt er der stof til en hel bog i at kortlægge skibstypernes navne og betydning, men det er ikke denne bogs opgave. De vigtigste skibstyper er forsøgt forklaret, hvor det er nødvendigt, og ellers må man lade nysgerrigheden komme læsningen til gode og konsultere ordlisten bagerst i bogen.

Om skibs- og modelmålingen Inden vi går videre, skal vi lige runde skibsmålingens historie. Det kan lyde tørt, men skibsmålingen er vigtig, fordi det normalt er ud fra skibenes størrelse, man beregner beskatning, forsikring og havnepenge. Både målemetoder og måleenheder har ændret sig gennem årene, og skibsmåling er generelt en ret kompliceret affære, der med begreber som bruttoregistertons, dødvægt, drægtighed, commercelæster og længde mellem perpendikulærerne kan virke uforståelig for den forudsætningsløse. Måling af skibsmodeller er også vigtig, og tommestokken er blandt mine højest skattede arbejdsredskaber. Vi skal vide, om modellerne kan være i vores montrer og i vores varevogn. Og vi skal kunne identificere dem på hylderne. Det er ikke helt så enkelt, som det lyder.

Hvordan man måler skibe – og hvorfor Mens man naturligvis i forbindelse med dokbesøg, kanalsejlads og lignende kan have behov for at kende et skibs længde og bredde, er det for handelsskibes vedkommende oftest skibets lasteevne, man er interesse-

DE SMÅ SKIBE

ret i. Med et ældre ord kaldes det skibets drægtighed, og fra 1400-tallet blev den opgjort i måleenheden læster. Læsterne var som udgangspunkt et rummål baseret på målet for en tønde, og da tøndemålene varierede fra sted til sted og alt efter indhold, gjorde læsterne det også. Først i 1672 blev den standardiserede commercelæst indført i Danmark. Commercelæsten svarede til 5.200 danske pund og kunne oversættes til et rumfang på 82,5 kubikfod a 63 pund, der var vægten af 1 kubikfod søvand. Et skibs indvendige mål divideret med 150 gav antallet af commercelæster. Brugen af commercelæster fortsatte op til 1867, hvor det engelske system med at måle i enheden registerton blev indført. Registertons inddeles i brutto- og nettoregistertons, hvor førstnævnte oftest bruges. Bruttoregistertons (BRT) er rumfanget af alle rum under dæk med nogle få undtagelser. BRT blev anvendt i Danmark ved målinger indtil 1982, hvor

En bekymret sømand præsenterer varerne, mens tolderen regner afgifterne ud. Myndighederne kunne ikke tjekke alle kasser og sække, og tolderne brugte bl.a. skibspapirerne med fartøjets mål til at fastlægge den endelige regning. Foto: Oliemaleri af Julius Friedlænder, ca. 1845, M/S Museet for Søfarts samling

man gik over til bruttotonnage (BT).

DE SMÅ SKIBE I DEN STORE HISTORIE