Den sorte omstilling by Gads Forlag

DEN SORTE OMSTILLING

Fossile brændsler og livet i byerne

NORD ACADEMIC

Den sorte omstilling

Fossile brændsler og livet i byerne

Forlagsredaktion: Peter Bejder og Rikke Kensinger Grafisk tilrettelæggelse og sats: Demuth Grafisk Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet

Forsidebillede: Motor Cycle and Cycle Show af Herry Perry, 1931 © TfL from the London Transport Museum collection. Den oprindelige plakat er grafisk bearbejdet med tilladelse fra museet.

Repro: Narayana Press

Tryk og indbinding: PNB Print, Letland

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-07541-7

Printed in Latvia, 2024

For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav vil i denne forbindelse blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Nord Academics klimakompensering af vores bogproduktion på nordacademic.dk

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certiﬁcation means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientiﬁc quality.

Indhold

Sort fest med tømmermænd 7

Bolig

21 graders kulturen 24

Fra sort til lysegrønt elforbrug i boligen 51

Da beton og asbest indtog hverdagen 83

Forbrug

Det sorte klædeskab 114

Livet er for kort til gamle møbler 147

Rødt kød og sorte bøffer 174

Transport

Togrejsen og byen 204

Forstæder og bilisme 237

Dansk bilturisme 266

Odense i den sorte omstilling 291

Byhistoriens sorte sammenfiltring 324

Historiske klimaaftryk fra det personlige forbrug 16, 55, 103, 261, 262

Noter 353

Om forfatterne 380

Tak 384

Sort fest med tømmermænd

Sissel Bjerrum Fossat

Et kæmpemæssigt underjordisk lager af sort kul, fedtet olie og flygtigt gas har leveret energi til en pulserende, lysende og larmende moderne verden af både formidable og forfærdelige fremskridt. Det er en stor historie, der handler om industri, transport og store urbane systemer (gasværk, elværk, fjernvarme og transportsystemer) – og om de mennesker, der brugte, forbrugte og forandrede. Muligheden for at udnytte fossile brændsler har ført til gennemgribende ændringer af dagligdagen fra 1800-tallet til i dag. Fortællingen om menneskers udnyttelse af fossile brændsler berører os alle. På en og samme tid er det nemlig grundlaget for samfundet og årsagen til ændringer af klodens klima.

Klimaforandringernes kulturhistorie tager udgangspunkt i menneskers hverdag. Klimaforandringerne er menneskeskabte, og derfor må vi forstå, hvordan og hvorfor mennesker har udnyttet naturens opsparede energi. Forbruget af fossile brændsler og udledningen af klimagasser foregår ikke usynligt i atmosfæren eller forårsages af fjerne uhåndgribelige masser. Det er os alle, der træder på speederen eller klikker køb, køb, køb i internetbutikken. Konsekvenserne er klare. Målet om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 grad kan ikke længere nås. Men hvorfor kom det så vidt?

Byerne er centrale i fortællingen. Myldrende markeder med købelystne mennesker, udveksling af nye ideer, moder og teknologier. Med dampmaskinen og industriens fremvækst (i Storbritannien fra anden halvdel af 1700-tallet og i Danmark først for alvor fra midten af 1800-tallet) blev byerne afgørende for produktion, og motorernes energi kunne organiseres og distribueres til mange. Ikke at bymennesker er en særlig

art, der burde skamme sig, men at urbanisering og sort omstilling gik hånd i hånd. Byernes tæt forsamlede mennesker krævede ressourcer og energi, og det fossile tilskud af energi udstyrede samtidig byerne med attraktivt vand under tryk, gadebelysning (fra 1853 i Odense) og senere billig fjernvarme (fra 1903 på Frederiksberg). Den sorte omstilling har berørt stort set alle aspekter af moderne menneskers liv og er intimt forbundet med alt det, vi går og gør hver dag.

Boligen er siden det sene 1800-tal blevet tilsluttet byernes store tekniske netværk. Nemt og bekvemt har energiforsyningen varmet hjemmene op og sat lys til hverdagen. Samtidig har boligens form, størrelse og

Den sorte omstilling tog sin begyndelse i Storbritannien i 1700-tallet. Dampmaskinens første opgave var at pumpe vand ud af dybe miner, men inden længe begyndte man at drømme om at sætte dampkraft til næsten hvad som helst. Illustratoren Robert Seymour (1798-1836) gjorde sig i 1830 lystig over de kulfyrede perspektiver. Science History Images / Alamy.

materialer haft væsentlige konsekvenser for udledningen af klimagasser. Vi har fået andre forventninger til, hvordan et hjem skal være. Hvor mange bor man sammen, skal ungerne have eget værelse, skal der være gulvvarme i badeværelset, er det dejligt at bo i hus med have, og hvornår er et hjem præsentabelt og komfortabelt? På vores breddegrader må der nødvendigvis varme til i vintermånederne, og en stor del af vores kost er ufordøjelig og næringsfattig uden at have været forbi kogende vand eller en varm ovn. Men med de fossile brændsler har en meget stor del af energiforbruget i de danske hjem flyttet sig fra nødvendighed til komfort og underholdning.

Hjem og hverdagsliv er gradvist blevet en del af det, historikeren David Nye har kaldt en højenergikultur.1 Og det gælder ikke blot energi fra stikkontakten eller benzin til bilen, men også forbrug af fødevarer, beklædning og hjemmenes bugnende mængder af ting og sager. Forbruget af industrielt bearbejdede produkter står centralt i det fossile samfunds vækst. En stadig mindre del af budgettet gik efterhånden til basale fornødenheder som mad, mens der til gengæld var plads til at anskaffe sko, legoklodser og køkkenmaskiner. Det var en udvikling, som skete gradvist over de ca. 200 år, den sorte omstilling varede, men i Danmark gik det særlig stærkt fra 1958, da efterkrigstidens højkonjunktur satte ind. Mens der var plads i budgettet, var der mindre plads på hylder, i skuffer og i garagen. Ophobningerne blev til oprydninger og udsmidninger, der umiddelbart skulle skaffe orden og minimalisme, men som også skruede op for, hvor hurtigt tingene bevægede sig ind og ud af hjemmene.

Forbruget af fossile brændsler har haft afgørende betydning for mobilitet i hverdagen og det fritidsliv, som blev en del af den sorte omstilling med lønarbejde i byerne. Otte timers fritid var ikke en del af det traditionelle liv på landet, men i byerne med de aldrig trætte maskiner og de altid oplyste fabrikshaller, blev fritid del af fagbevægelsens krav og blev gennemført for mange faggrupper i 1920. Fritid og ferie gav mulighed for at tage på tur eller ligefrem at rejse væk. Før toget var menneskets tophastighed over land, så hurtigt som en hest kan rende. Trans-

port over vand var mere effektivt, og hvor den toptrimmede hestetrukne kuglepostvogn i midten af 1800-talletbevægede sig gennem landskabet med en fart på omkring 7,5 km i timen, skød de hurtigste handelsskibe op mod 20 knob (ca. 37 km i timen) over verdenshavene i samme periode. I dag kan astronauten Andreas Mogensen bryste sig af at være den hurtigste dansker nogensinde, eftersom opholdet i den internationale rumstation bragte ham op på 27.600 km i timen.

Bilen blev den sorte omstillings mest eftertragtede køretøj. Den lovede fart og frihed, men også praktisk hverdagstransport mellem parcelhus, arbejde og indkøb. I Essos bilistbutik kunne man få alt til det nye familiemedlem. Her foreviget i et festligt øjeblik i 1972. Mogens von Haven / Museum Odense.

En rumraket er spektakulær, men bilen skiller sig ud som hjemmenes fartmaskine. Hast, frihed, hverdag og ferie omslynget af det 20. århundredes store ideologier og forestillinger om fremskridt fra Ford og Folkevogn til Trabant og Tesla.

Menneskenes tid

Fossile brændsler er blevet udnyttet som substitut for træ i århundreder, men først da omstillingen fra vand, vind og muskler til fossildreven maskinkraft tog fart i 1800-tallet, blev opsparet kulstof frigivet i et problematisk omfang. Med den tyske historiker Rolf Peter Sieferles formulering muliggjorde ”den underjordiske skov” af stenkul ikke blot et pusterum til de levende skove og en bedre udnyttelse af landbrugsjorden, men også den industrielle revolution.2 I 1910 importerede Danmark så megen underjordisk skov, at den ville have dækket Jylland, og i slutningen af 1930’erne bredte den underjordiske skov sig ud over hele landet. I dag lakker stenkullets epoke mod enden, og der ville i 2023 have været plads til stenkulsskoven på en ø lidt mindre end Lolland. En beskeden størrelse fortrængt af andre brændselstyper og grøn omstilling – lillebitte i forhold til det samlede energiforbrug – men den svarer stadig til, at man fælder og afbrænder Rold Skov ti gange om året.3

De mulige konsekvenser af den øgede afbrænding af kul blev bemærket allerede for omkring over 100 år siden af den svenske kemiker

Svante Arrhenius (1859-1927) og den danske zoolog og fysiolog August Krogh (1874-1949). De var forbløffet over, at den industrielle afbrænding af kul afgørende kunne ændre atmosfærens sammensætning. Krogh så for sig, at det ville tage 1.000 år, men det kom til at gå langt hurtigere.4

Siden blev drivhuseffekten en del af 1960’erne og 1970’ernes stigende bekymring for forurening og miljøproblematikker. Et vigtigt udgangspunkt blev den canadiske fysiker Gilbert Norman Plass’ (1920-2004) forskning. Han konkluderede, at menneskers aktiviteter – afbrænding af fossile brændsler, skovfældning og afvanding – havde øget indholdet af CO 2 i atmosfæren, og at det sandsynligvis var årsag til, at Jordens

gennemsnitstemperatur var blevet højere i det seneste århundrede. Ifølge Plass’ teori ville temperaturstigningerne forsætte.5 Især amerikanske forskere interesserede sig for kuldioxidforureningen af atmosfæren, men diskussionen nåede også til Danmark.6 Det var imidlertid først med FN-rapporten Vores fælles fremtid i 1987, at atmosfærens tilstand for alvor bevægede sig ind på den politiske lystavle.

Den umenneskelige skala

Den globale opvarmning har åbnet for at diskutere menneskers rolle i Jordens udvikling. For hvornår begyndte mennesket ikke blot at påvirke sine omgivelser på en lokal skala, men blev en global faktor? I 2000 introducerede Paul J. Crutzen (1933-2021) og Eugene F. Stoermer (19342012) betegnelsen antropocæn om den geologiske tidsalder, hvor menneskeheden har sat så store aftryk på kloden, at den blev en geologisk faktor.7 Begyndelsestidspunktet for epoken satte Crutzen og Stoermer til den industrielle revolution i anden halvdel af 1800-tallet og udledningen af kuldioxid i atmosfæren. Andre forskere har peget på, at den menneskelige påvirkning af Jordens atmosfære også fandt sted langt før – dog i mindre skala – og kan spores til det tidlige landbrugs modificering af landskaber og skovrydningers udledninger af klimagasser.8

Det endelige tab af global bæredygtighed knyttes navnlig til årtierne efter 1950 og ”den store acceleration” efter 2. Verdenskrig, hvor den menneskelige påvirkning af miljøet fik et hidtil ukendt omfang. På tværs af faktorer som bybefolkning, energi- og gødningsforbrug og koncentrationen af CO 2 og metan i atmosfæren har opgørelser vist stærkt stigende kurver.9 Alt det, der var med til at gøre den sorte omstilling lækker, sjov og ufattelig tiltrækkende, stortrivedes i den højkonjunktur, der indtraf fra slutningen af 1950’erne. Indkomsterne steg, og forbruget med. Antallet af biler, fjernsyn, parcelhuse, nylonstrømper og kummefrysere eksploderede. Men der var ikke blot tale om en stor mængde ting og sager og materiel velstand. Med accelerationen fulgte også fritid, ferie og mobilitet. Til gengæld satte den menneskelige påvirkning af miljøet

Adgang til billig energi blev i efterkrigstiden en del af partiernes valgløfter uanset kulør. Den konservative valgplakat er fra valget i 1947 eller 1950. Thomas Kaare Lindblad / Dansk Plakatmuseum / Den Gamle By, ukendt kunstner.

også rekord. Den schweiziske historiker Christian Pfister har ligefrem talt om et ”1950’er syndrom”, hvor billigt kul og olie dannede grundlag for et hidtil uset ødselt forbrug. En sygelig tilstand og et syndrom, der førte til, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren eskalerede.10

I Danmark blev udviklingen ikke kun understøttet af billig importeret olie, men også af politiske idealer om højere produktivitet. Det fandt sted ved mekanisering, automatisering og forbrug. Stærk og varieret efterspørgsel på varer blev set som grundlaget for økonomisk vækst og højere levestandard.11

På den ene side fik de videnskabelige undersøgelser af klimaforandringerne, atmosfærens sammensætning og den store accelerations mange grafer i den grad sat klimaet på dagsordenen. På den anden side har det globale perspektiv udvisket det lokale og det enkelte menneske.12 Tager man de historiske briller på og interesserer sig for hverdagslivets forandringer, bliver det på den anden side tydeligt, at den sorte omstilling var en særdeles menneskelig affære. Et fælles greb på tværs af bogens kapitler er at gå på opdagelse i det forbrug, der i dag sker i ubemærkethed. Det synlige forbrug og forbrugsdrømme er blevet knyttet til nye forbrugsgoder eller komfortfremskridt. Men hvad den ene generation opfatter som store fremskridt, tager den næste for givet. Varer, tjenester og systemer er blevet nye normaler. Det gælder regelmæssige ferierejser, røde bøffer eller en bolig opvarmet til 21 grader. Det usynlige forbrug af almindeligheder er den sorte omstillings mest gennemgribende forandring af hverdagslivet.13

Fortidens sorte fodaftryk

Bogens kapitler er blevet til i forbindelse med forskningsprojektet Bylivets sorte omstilling. Forbruget af fossile brændsler og forandringsprocesser i byernes hverdagsliv. I projektet har fire museer – Museum Odense, Den Gamle By, Danmarks Jernbanemuseum og Energimuseet – arbejdet sammen med forskere fra Nationalmuseet, Forstadsmuseet, Copenhagen Business School, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Ved

landets museer og blandt historikere findes stor viden om materiel kultur og dagliglivets gradvise forandringer, mens klimabelastningen fra fortidens forbrug er blevet estimeret af ingeniører fra Institut for Grøn Teknologi på SDU.

Ingeniørernes livscyklusvurderinger beskæftiger sig almindeligvis med estimater af produkters eller større systemers miljøbelastning. De betragter klimafodaftryk i et holistisk perspektiv, der inddrager produkters produktions-, brugs- og afskaffelsesfase.14 En historisk undersøgelse af individuelle forbrug koblet med livscyklusvurderinger har været en helt ny vej at gå.15 Der er blevet arbejdet med en nedefra og op-tilgang, hvor udgangspunktet var det personlige forbrug i fem forskellige årtier: 1860’erne, 1890’erne, 1920’erne, 1970’erne og 2010’erne. Her i bogen kan man finde uddrag af estimaterne og se eksempler på det datagrundlag, historikerne har gravet frem fra museer og arkiver.16

Et godt greb til en tværfaglig indgang til at beskæftige sig med historisk miljøbelastning er IPAT, der forholdsvis enkelt betegner, at miljøpåvirkning (Impact) bestemmes af befolkning (Population), velstand (Affluence) og teknologi (Technology). IPAT har sine rødder i 1960’erne og 1970’ernes videnskabelige debatter om ressourceforbrug, miljø og overbefolkning.17 Siden er spørgsmålet om overbefolkning trådt i baggrunden for teknologi og velstand, når miljøbelastningens fortsatte forøgelse undersøges. Hvis man i dag skulle benytte teknologi fra 1800-tallet, ville miljøbelastningen være langt større, fordi teknologien er blevet langt mere effektiv. En tidlig dampmaskine udnyttede kun omkring 0,5 % af det kul, den blev fodret med til den bevægelse, den skulle frembringe. Resten blev til varme og larm. Teknologi og innovation har derfor været med til at nedbringe udledningen af klimagasser, men den sorte omstilling var også netop en lang omstillingsproces, hvor flere og flere processer og bevægelser har fået et skud sort energi. Stigende velstand har entydigt vist sig som en trang til forbrug.

Det absolut sorteste område i undersøgelsen var klimabelastning knyttet til boligen.

Hovedresultaterne fra livscyklusvurderingerne af fortidens forbrug viser, at den helt store klimasynder var energiforbruget i boligen. Det er til gengæld også her, at den grønne omstilling indtil videre har taget mest fart. Damplokomotiver i 1800-tallet udspyede sort røg og forbrugte mange kul, men hverdagstransporten blev først for alvor sort med bilen. Simon Bruhn / Institut for Grøn Teknologi, SDU.

Behovet for lys og varme er ikke særligt for det moderne liv, men adgangen til at få dækket behovet blev langt lettere, da de fossile brændsler kom i brug. Så meget lettere og billigere at ikke blot basale behov blev dækket, men nye normer for komfort etablerede sig. Det har også vist sig lettere igen at nedbringe boligens klimabelastning, og den grønne omstillings nye teknologier har gjort det muligt uden at skulle gå på kompromis med hverdagskomforten. Den nok så berygtede hockeystav synes inden for rækkevidde. Når det gælder nogle af de mest grundlæggende kendetegn ved den moderne epoke – den øgede fart, de lange afstande og den motordrevne frihed til at bevæge sig ud i det blå – ser det anderledes ud. Selv om både tog og biler kører væsentligt længere

på literen og isoleret set er blevet mindre miljøbelastende over tid, er trangen til transport steget med en hast, som den teknologiske udvikling ikke har kunnet kompensere for.

Det mest komplekse at undersøge er klimabelastningen for fødevarer. Selv nutidige estimater med et væld af data til rådighed er metodisk udfordrende. Beregningerne giver imidlertid et indtryk af en fødevareproduktion, der langt fra var klimaneutral allerede i 1800-tallet. Træk ved dansk landbrug var ikke særlig grønne. Omfattende dræning og udnyttelse af marginaljord og andelsmejeriernes smør og bacon bidrog allerede i 1800-tallet til at belaste klimaet. Undersøgelsen kunne desuden vise, at mens også teknologien i fødevareproduktionen er blevet langt mere effektiv, er der samtidig udviklet et enormt stort spild i produktionen, distributionen og i hjemmene. Selv om nutidens kroppe er større end i slutningen af 1800-tallet, er det ikke forklaringen på et øget forbrug af fødevarer. Det er derimod skraldespandens forslugenhed. Et kendetegn ved fossile højenergisamfund var netop tilstedeværelsen af en overflod af energi. Mens ældre måder at leve på var gennemsyret af påpasselighed, er den moderne højenergikultur drevet af fossile brændsler kendetegnet ved ødselhed.18 Selv om et nedslag i et begrænset område af forbruget som møbler synes ubetydeligt, er det blot en lille bæk i den meget store flod af ting og sager, der kendetegner den materielle kultur i det 20. og 21. århundrede. Mens energiforbruget i boligen afspejler en grøn omstilling, kan man ikke iagttage et lignende fald i undersøgelsens to nedslag i energi omsat til materialitet: byggematerialer og møbler.

Bogens bidrag

Bogen er inddelt i fire tematiske afsnit: Bolig, Forbrug, Transport og By. Hjemmets opvarmning skriver Mogens Rüdiger om. Den sorte omstilling gjorde hjemmene varmere, temperaturen mere stabil og jævn og ikke mindst let at have med at gøre. Elektriciteten oplyste boligen med et tryk på en knap. Jytte Thorndahl viser i sit kapitel, hvordan strømmen også kunne bruges til meget andet, men først skulle det læres. Appa-

raterne blev populære, den mest feterede darling blev dybfryseren, og danskerne blev nogle af de største nydere af frisk fra frost i hele verden. De byggematerialer boligerne blev opført af blev stadig flere og mere komplekse. Louise Karlskov Skyggebjerg opfordrer til at betragte den ”tomme” bolig og lægge mærke til det væld af materialer, der har fundet vej ind i vægge, tage og fundamenter.

Tøj har bevæget sig rigtig hurtigt under den sorte omstilling. Fibre, stoffer og færdige kreationer har lige siden den industrielle revolution flyttet sig verden rundt. Det urolige tøj bliver heller ikke hængende længe i skabet, før det må videre. Det sorte klædeskab kan man læse om i Sissel Bjerrum Fossats kapitel. En lignende letsindighed gælder møblerne, der står stadig kortere tid i hjemmene. Mens et sæt møbler i 1800-tallet skulle kunne holde mindst til døden jer skiller og gerne til næste generation, er møblerne blevet en udskiftelig og modepræget del af forestillingerne om det gode liv. Christina Louise Lykkeberg Sørensen spørger: ”Er livet for kort til gamle møbler?” Husmoderens sparsommelighed og evne til at undgå levninger var vigtige ingredienser i kogebøgernes vejledninger. Christian Rasmussen viser, hvordan måltidet har ændret karakter, og hvordan kødet er blevet tallerkenens ukronede konge.

Den sorte omstillings måske mest ikoniske transportform har René Schrøder Christensen undersøgt i sit kapitel om togrejsen og byen. Med lokomotivet blev dampmaskinen sat på hjul, og forventningsfulde passagerer kunne flytte sig fra station til station med forbløffende hast. Togets storhedstid var i mellemkrigstiden – altså tidligere end den store acceleration i efterkrigstiden. Det blev nemlig overhalet af bilen, som danskernes foretrukne motoriserede transportform. Poul Sverrild har

‹ ”Hvad udad tabes, det maa indad vindes”, lød mottoet for Industriudstillingen i 1872. Det blev hurtigt knyttet til opdyrkningen af heden og den intensive, nærmest industrielle, udnyttelse af landbrugsjorden. Kvæg, svin og dræning af lavbundsjord var blandt 1800-tallets klimasyndere. L.A. Ring malede sit billede af drænrørsgravere i 1885. L.A. Ring / SMK Open.

kastet sig over symbiosen mellem biler og forstæder. Med bilen som mellemmand kunne lave forstæder brede sig. Afstande mellem hjem, arbejde og indkøb betød mindre. Lysten til at bevæge sig ud på vejene var ikke mindre i ferier og fritid. Julie Andersen-Mølgaard viser, at turen i bilen i sig selv kunne være målet for rejsen. På paradoksal vis tog Margueritruten turister med ud for at opleve naturen og landskabet, men grøn var den ikke.

Bogens to sidste kapitler er dedikeret by og byhistorien. Sissel Bjerrum Fossat viser, hvordan Odense blev formet af den sorte omstilling. Odense var den første by, hvor et gasværk åbnede for hanerne i 1853. Hovedstaden og en lang række andre byer fulgte eksemplet, og den rørførte sorte byinfrastruktur var født. I bogens historiografiske kapitel tager Mikkel Thelle og Bjarke Hellemann Weiss læseren gennem byhistoriens perspektiver på forholdet mellem det urbane og den påtrængende klimaproblematik.

I bogens kapitler kan man finde ingeniør Simon Bruhns estimater af det personlige forbrugs aftryk på klimaet. Han har regnet på energiforbrug i boligen, byggematerialer, mad, møbler og transport.

Fra grønt til sort og tilbage igen

Den sorte omstilling var en fest. Det traditionelle samfunds knappe energiressourcer blev afløst af forestillinger om ubegrænset energi. Stenkul blev toppet af oliens koncentrerede energi, og efter 1945 drømte man sågar om flyvende biler, intergalaktiske ferierejser og helautomatiske køkkener drevet af atomenergi. Fremtiden var kendetegnet ved mere energi end i går. Sådan er det ikke længere. Fremtiden er ikke, hvad den har været. Nu er den for våd, for tør, for varm.

› Med den sorte omstilling blev hverdagslivet i byerne tæt knyttet til industri, elværker og fossil infrastruktur. Da Aage Sikker Hansen i mellemkrigstiden tegnede denne lille familie, var fabrikker og værker et tegn på velstand og fremskridt. Aage Sikker Hansen / Museum Odense / VISDA.

Det var ikke, fordi der ikke blev sparet på kul og olie under den sorte omstilling. Mangel var de fossile brændslers følgesvend, og bagtæppet var drømmen om ubegrænset adgang til energi og kunstige materialer. Krige, strejker og afbrudte handelsforbindelser kunne udløse akut mangel på ressourcer, men også simple pekuniære interesser var grund nok til at spare på brændslerne. Hver ny generation af dampmaskinen brugte mindre kul end den foregående. Men selv om der blev sparet, steg forbruget alligevel. Den britiske økonom William Stanley Jevons (18351882) beskrev fænomenet i 1865. Det kom til at gå under betegnelsen Jevons paradoks. Hvorfor blev der brugt flere kul, selv om alle fabriksejere gjorde deres yderste for at spare på det dyre og tunge kul? Det var i virkeligheden ikke et paradoks, men en effekt. De lavere omkostninger medførte lavere priser, højere efterspørgsel og føjede endnu flere varer til et købelystent publikum.

Tømmermændene har indfundet sig. Hvordan kommer vi videre?

Ved for alvor at skrue ned for forbruget eller med et gnidningsfrit teknologisk fiks? Nøjagtig som under den sorte omstilling bliver livet i byerne afgørende for den grønne.

Litteratur

Bruhn, Simon, Styrmir Gislason, Trine Røgild, Matilde Andreasen, Frederik Ditlevsen, Julie Larsen, Nana Sønderholm, Sissel Fossat & Morten Birkved: “Pioneering historical LCA – A perspective on the development of personal carbon footprint 1860-2020 in Denmark” i Sustainable Production and Consumption, bind 46, 2024.

Chertow, Marian R: “The IPAT Equation and Its Variants. Changing Views of Technology and Environmental Impact” i Journal of Industrial Ecology, 4 (4), 2001. https://doi. org/10.1162/10881980052541927.

Crutzen, Paul J. & Eugene F. Stoermer: ”The ‘Anthropocene’” i IGBP Newsletter, 41, 2000, s. 17-18.

Fossat, Sissel Bjerrum: “American Lessons in Mass Production and Mass Consumption. Danish Study Visits to the United States under the Marshall Plan’s Technical Assistance Programme” i Contemporary European History, 27(4), 2018, s. 582-600, doi:10.1017/S0960777318000450.

Sort fe S t med tømmermænd

Heymann, Matthias: “The climate change dilemma: big science, the globalizing of climate and the loss of the human scale” i Reg Environ Change 19, 2019, s. 1549-1560. https://doi.org/10.1007/s10113-018-1373-z

Kalbar, Pradip P., Morten Birkved, Simon Kabins & Simon Elsborg Nygaard: “Personal Metabolism (PM) coupled with Life Cycle Assessment (LCA) model: Danish Case Study” i Environment International 91, 2016, s.168-179, https://doi.org/10.1016/j.envint.2016.02.032.

Korsbech, Uffe: ”Kuldioxid i atmosfæren. Det kan gå galt, hvis mængden i atmosfæren stadig stiger” i Ingeniøren, 17. september 1976.

Larsen, Erik Hviid, Else Hoffmann, Michael S. Hedrick & Tobias Wang: “August Krogh’s contribution to the rise of physiology during the first half the 20th century” i Comparative Biochemistry and Physiology Part A: Molecular & Integrative Physiology, 256, 2021. https://doi.org/10.1016/j.cbpa.2021.110931.

Nye, David: “Consuming Power. A social history of American energies. Cambridge”, Massachusetts: The MIT Press, 1999.

Pfister, Christian: “The ‘Syndrome’ and the Transition from a Slow-Going to a Rapid Loss of Global Sustainability” i Frank Uekoetter (red.): The Turning Points of Environmental History. Pittsburgh; Pennsylvania: University Pittsburgh Press, 2010.

Plass, Gilbert Norman: “The Carbon Dioxide Theory of Climatic Change” i Tellus, bind 8, 2, 1956.

Ruddiman, William F.: “The Anthropocene” i Annual Review of Earth and Planetary Sciences, 41, s. 45-68, 2013, doi: 10.1146/annurev-earth-050212-123944.

Shove, Elisabeth & Alan Warde: “Inconspicuous Consumption: The sociology of Consumption, Lifestyles and the Environment” i Riley E. Dunlap, Frederick H. Buttel, Peter Dickens & August Gijswijt: Sociological Theory and the Environment: Classical Foundations. Contemporary Insights: Rowman & Littlefield Publishers, 2002.

Sieferle, Rolf Peter: Der unterirdische Wald: Energiekrise und industrielle Revolution. Berlin: Landtverlag, 2021 [1982].

Smil, Vaclav: Energy and Civilization a history. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press, 2017.

Sohn, J., P. Kalbar, B.P. Goldstein & M. Birkved: “Defining Temporally Dynamic Life Cycle Assessment: A Literature Review” i Integrated Environmental Assessment and Management, 2020, https://doi.org/10.1002/ieam.4235.

Steffen, Will m.fl.: “The Trajectory of the Anthropocene: The Great Acceleration” i The Anthropocene Review, bind 2, 2015.

Den sorte omstilling

Redigeret af SISSEL BJERRUM FOSSAT