Dian Fossey

Bjerggorillaernes passionerede beskytter

Dian Fossey fik et meget nært forhold til gorillaerne og tog konfiskerede gorillaunger til sig som sine egne børn. Rwanda 1969.

Af Bengt Holst

Regnen drypper fra træerne, og i skovbunden, halvt skjult af det tætte buskads, sidder en sorthåret kvinde midt i trediverne og stirrer intenst foran sig. Hun sidder helt stille og tør knap nok trække vejret. Få meter fra hende står en imponerende bjerggorillahan og stirrer lige så intenst på hende – eller rettere sagt, de stirrer begge en smule til siden som for at undgå den andens blik. Det er tydeligt, at de ser hinanden an, og luften emmer af spænding. Den prægtige gorilla ser imponerende ud, som han står der på alle fire, men med hovedet rejst og tydeligvis klar til at kæmpe, hvis det skulle blive nødvendigt. Men den spinkle kvinde kan næppe true ham, og langsomt nærmer han sig, drevet af sin nysgerrighed og inderst inde også af sit sociale væsen. Kvinden bliver siddende, vender hovedet lidt bort for ikke at virke truende og rækker forsigtigt hånden frem, samtidig med at hun udstøder nogle gryntende lyde, som man ellers kun hører fra gorillaerne. Og så sker det utrolige – gorillaen svarer med nogle lignende grynt, bevæger sig langsomt helt hen til kvinden og rækker ud efter hendes hånd. Lige så forsigtigt strækker han de lange fingre ud og så sker det. I et kort øjeblik rører de to hænder hinanden som i Michelangelos billede i Det Sixtinske Kapel, hvor Gud rækker hånden ud mod Adam. Stedet er Virungabjergene i Rwanda, og kvinden er Dian Fossey, den kendte gorillaforsker, der viede sit liv til studiet og beskyttelsen af de sjældne bjerggorillaer. Og billedet er blevet ikonisk for Dian Fosseys virke og for studiet af menneskeaber generelt.

Starten på dette unikke møde finder vi i San Francisco helt tilbage i 1932, hvor Dian Fossey blev født. Hendes forældre blev skilt seks år senere, og så startede et liv med en hård stedfar, der ikke gav plads til følelser og sammen med moderen gjorde, hvad de kunne for at forhindre kontakten til Dians biologiske far. Dian Fossey vendte sig derfor mod dyrene og besluttede sig tidligt i livet til at ville arbejde med og for dyr. Og i 1961 tog hun en vigtig beslutning. Hun lånte penge for at kunne rejse til Afrika, og det blev starten på et nyt liv. På rejsen mødte hun den kendte palæontolog og arkæolog Louis Leakey, som er faderen til teorien om menneskets oprindelse i Afrika, og som nogle år forinden havde hjulpet chimpanseforskeren Jane Goodall i gang med sine banebrydende chimpansestudier i Tanzania.

Mødet med Leakey gav Dian Fossey blod på tanden, og senere samme år så hun sine første bjerggorillaer i Virungabjergene i Uganda. Og så var hun solgt. I 1966 flyttede hun til DR Congo for at studere bjerggorillaerne i de tætte skove på samme måde, som Jane Goodall havde studeret chimpanser i Tanzania. Hun flyttede simpelthen ind, oprettede en lejr og opsøgte de sjældne bjerggorillaer på deres præmisser. På mindre end et år lykkedes det

hende at finde seks grupper af bjerggorillaer, som hun kunne komme tæt nok på til at kunne notere deres levevis i yderste detalje. Koden til denne succes var en engels tålmodighed og at imitere gorillaernes sociale adfærd. Hun lærte deres lyde at kende, benyttede sig af deres pacificeringssignaler, så de ikke angreb hende, og opførte sig i det hele taget langt hen ad vejen som en underdanig bjerggorilla. Det har været et ret spektakulært syn at se Dian Fossey gå knogang hen imod gruppen, klø sig i håret og på kroppen, som gorillaerne gør for at signalere “fred og ingen fare”, og ikke mindst at høre hende grynte, som gorillaerne gør, når de skal berolige hinanden. Men adfærden bar frugt. Gorillaerne accepterede hendes tilstedeværelse, og hun kunne udføre sine unikke studier af gorillaernes adfærd – studier, som endnu i dag er de grundigste, der er foretaget af bjerggorillaers liv i naturen.

Det fantastiske ved Dian Fossey var hendes passion, hendes gå på mod og hendes ihærdighed. Ingen skulle forhindre hende i hendes forehavende, og hun formåede imod alle odds at leve alene i lange perioder dybt inde i først DR Congos og siden Rwandas skove i en form for samhørighed med bjerggorillaerne for at lære dem bedre at kende. Og som så ofte ved sådan et tæt samliv opstod der hurtigt mere end en forskningsmæssig interesse for gorillaerne. De blev til hendes familie, og hun satte alt ind på at beskytte dem – både generelt og specifikt mod krybskytter og andre lokale, der efterstræbte dem. Og med tiden blev denne beskyttertrang til mere end ren beskyttelse. Det udviklede sig til en krig mellem hende og det omgivende samfund, hvor begge parter greb til selvtægt for at genere modstanderne. Til trods for denne krig forblev Dian Fossey i sin lejr for at beskytte gorillaerne. Men da hendes yndlingsgorilla gennem mange år, Digit, i 1977 blev dræbt af krybskytter, var det, som om filmen knækkede for Dian Fossey. Hun begyndte at opføre sig meget mærkeligt, blev mere menneskesky og jagede lokale væk ved at spille heks.

Til sidst gik det galt. 27. december 1985 finder man hende myrdet i den lille hytte i bjergene, dræbt af et machetehug tværs over ansigtet. Mordet er aldrig blevet opklaret, men en del tyder på, at der har været større ting på spil end blot drillerier. Dian Fossey var ved at samle dokumentation for højtstående folks medvirken til slagtning af bjerggorillaer og bortførsel af gorillaunger til private zoos og er dermed kommet på kant med stærkere kræfter, end hun kunne klare. Om der er noget i den udlægning, er der ingen, der ved. Men sikkert er det, at hun var oppe imod stærke kræfter, og at hun for nogle lokale politikere var en sten i skoen for de udviklingsplaner, der skulle gøre dem rige. Og sikkert er det også, at Dian Fossey har reddet bjerggorillaerne fra at uddø. Hun fik tiltrukket verdens opmærksomhed til deres stærkt truede situation på grænsen mellem de politisk ustabile lande DR Congo, Uganda og Rwanda, og hun skabte grundlaget for den viden, vi i dag har om bjerggorillaernes levevis, og som har været essentiel for vores forståelse af disse helt unikke menneskeaber – og som har resulteret i den beskyttelse, de i dag nyder i hele deres udbredelsesområde. Dian Fossey var en ener, en passioneret forsker, der satte alt på ét bræt for at beskytte bjerggorillaerne, og som i sidste ende betalte den ultimative pris i en alder af kun 53 år.

Dian Fossey med gorillaerne Coco og Pucker. Rwanda 1969.

Dian Fossey

(16. januar 1932 – ca. 26. december 1985) Født i San Francisco. Uddannet som ergoterapeut i 1954, men skiftede til adfærdsbiologi og primatologi på grund af en glødende interesse for bjerggorillaer. Udgav i 1983 det kendte værk Gorillas in the mist, som var banebrydende i forhold til vores viden om bjerggorillaernes levevis, og oprettede i 1977 The Digit Fund, senere omdøbt til Dian Fossey Gorilla Foundation International, som rejser penge til bevarelsen af bjerggorillaer i Centralafrika.

Bengt Holst

Uddannet zoolog og ansat i Zoologisk Have, København, i 37 år. Først som videnskabelig assistent og chef for dyreafdelingen og sidst som videnskabelig direktør. Har arbejdet med truede dyrearter i hele perioden og har udviklet forsknings og naturbevarelsesprojekter i Sydøstasien, Sydafrika, Brasilien og Danmark. I dag formand for Den Danske Naturfond og medlem af Eventyrernes Klub.