Dian Fossey
Bjerggorillaernes passionerede beskytter
Dian Fossey fik et meget nært forhold til gorillaerne og tog konfiskerede gorilla unger til sig som sine egne børn. Rwanda 1969.
Af Bengt Holst
Regnen drypper fra træerne, og i skovbunden, halvt skjult af det tætte buskads, sidder en sorthåret kvinde midt i trediverne og stirrer intenst foran sig. Hun sidder helt stille og tør knap nok trække vejret. Få meter fra hende står en imponerende bjerggorillahan og stirrer lige så intenst på hende – eller rettere sagt, de stirrer begge en smule til siden som for at undgå den andens blik. Det er tydeligt, at de ser hinanden an, og luften emmer af spænding. Den prægtige gorilla ser imponerende ud, som han står der på alle fire, men med hovedet rejst og tydeligvis klar til at kæmpe, hvis det skulle blive nødvendigt. Men den spinkle kvinde kan næppe true ham, og langsomt nærmer han sig, drevet af sin nysgerrighed og inderst inde også af sit sociale væsen. Kvinden bliver siddende, vender hovedet lidt bort for ikke at virke truende og rækker forsigtigt hånden frem, samtidig med at hun udstøder nogle gryntende lyde, som man ellers kun hører fra gorillaerne. Og så sker det utrolige – gorillaen svarer med nogle lignende grynt, bevæger sig langsomt helt hen til kvinden og rækker ud efter hendes hånd. Lige så forsigtigt strækker han de lange fingre ud og så sker det. I et kort øjeblik rører de to hænder hinanden som i Michelangelos billede i Det Sixtinske Kapel, hvor Gud rækker hånden ud mod Adam. Stedet er Virungabjer gene i Rwanda, og kvinden er Dian Fossey, den kendte gorillaforsker, der viede sit liv til studiet
22
og beskyttelsen af de sjældne bjerggorillaer. Og billedet er blevet ikonisk for Dian Fosseys virke og for studiet af menneskeaber generelt. Starten på dette unikke møde finder vi i San Francisco helt tilbage i 1932, hvor Dian Fossey blev født. Hendes forældre blev skilt seks år senere, og så startede et liv med en hård stedfar, der ikke gav plads til følelser og sammen med moderen gjorde, hvad de kunne for at forhindre kontakten til Dians biologiske far. Dian Fossey vendte sig derfor mod dyrene og besluttede sig tidligt i livet til at ville arbejde med og for dyr. Og i 1961 tog hun en vigtig beslutning. Hun lånte penge for at kunne rejse til Afrika, og det blev starten på et nyt liv. På rejsen mødte hun den kendte palæontolog og arkæolog Louis Leakey, som er faderen til teorien om menneskets oprindelse i Afrika, og som nogle år forinden havde hjulpet chim panseforskeren Jane Goodall i gang med sine banebrydende chimpansestudier i Tanzania. Mødet med Leakey gav Dian Fossey blod på tanden, og senere samme år så hun sine første bjerggorillaer i Virungabjergene i Uganda. Og så var hun solgt. I 1966 flyttede hun til DR Congo for at studere bjerggorillaerne i de tætte skove på samme måde, som Jane Goodall havde studeret chimpanser i Tanzania. Hun flyttede simpelthen ind, oprettede en lejr og opsøgte de sjældne bjerggorillaer på deres præmisser. På mindre end et år lykkedes det
