Eksperimentet, der slog fejl

MIKKEL ANDERSSON og NIELS JESPERSEN

Status over 35 års dansk asylpolitik

DER SLOG FEJL

EKSPERIMENTET

GADS

Forlag

Eksperimentet der slog fejl.indd 2

04/10/2018 13.12

MIKKEL ANDERSSON OG NIELS JESPERSEN

EKSPERIMENTET

DER SLOG FEJL

GADS FORLAG

Eksperimentet der slog fejl.indd 3

04/10/2018 13.12

Eksperimentet, der slog fejl Af Mikkel Andersson og Niels Jespersen Copyright © 2018 Mikkel Andersson og Niels Jespersen & Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05736-9 1. udgave, 1. oplag Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Sats: Demuth Grafisk Tryk: Scandbook, Sverige Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Eksperimentet der slog fejl.indd 4

04/10/2018 13.12

INDHOLD

Tak til 6 Forord 7 En aprildag i Gellerup 12 Eksperimentets forhistorie 23 Islam og kulturkonflikter 29 Kriminalitet 42 Indvandringens økonomi 46 Indvandringsdebattens masochistiske toneteori 55 Eksperterne: Når pølsevognen trumfer forskermiljøet 67 Faren fra det nationalistiske højre 88 Penge nok til at slå ihjel for 110 Den nuværende politik er alt andet end humanistisk 131 Løsninger: Hvad må der gøres? 147 Scenarier 162 Afsluttende ord 187 Litteratur 189 Noter 190

Eksperimentet der slog fejl.indd 5

04/10/2018 13.12

TAK TIL

L

asse Birk Olesen, der af egen lomme og uden betingelser eller tvivl valgte at støtte projektet, allerede inden han blev hovedsponsor for den integra­tionspolitiske tænketank Unitos, og dermed gav os mulighed for at tage tid ud af travle kalendere.

Redaktør Mette Højbjerg for altid konstruktiv kritik og engleagtig tålmodighed.

Ahmed Akkari for sparring og værdifulde indsigter fra og om de islamistiske parallelsamfund.

Ali Aminali for at dele ud af sine erfaringer som socialrådgiver og kompetent agere guide en aprildag i Gellerup.

Morten og Anders Lisborg for kritiske og fremragende indspark og forbedringsforslag.

Mikkels kæreste, Marta Sørensen, for med falkeblik at have udluget utallige fejl og inkonsistenser i manuskriptet og for i lighed med Niels’ kæreste, Isabella Frederikke Øllgaard, at have tolereret uendelige seancer med stakkevis af statistik i stuerne og vort fravær under mystiske ugelange skriveferier på spidsen af Sjællands Odde.

Uden dem havde denne bog ikke været mulig. Til gengæld kan vi med sindsro erklære, at alle fejl og mangler er helt vores egne.

Eksperimentet der slog fejl.indd 6

04/10/2018 13.12

FORORD

I

1983, da verdens angiveligt mest humanistiske udlændingelov blev vedtaget, var der lige knap 60.000 indvandrere med ikke-­ vestlig baggrund i Danmark.

35 år senere er der 476.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i landet, hvoraf langt hovedparten har rødder i den muslimske verden. De er her, fordi Danmark, som mange andre lande i Nordvesteuropa, førte en asylpolitik, der gjorde det muligt for dem at komme hertil.

Man kan opfatte den udvikling som en konsekvens af erfaringerne fra Anden Verdenskrig, en nødvendig humanistisk politik, hvormed Danmark løftede sit ansvar for verdens forfulgte i en stadig mere globaliseret verden.

Man kan imidlertid også anskue udviklingen som et eksperiment. Ikke alene er den påvirkning af befolkningssammensætning og kultur, som asylindvandringen har ført med sig, uden fortilfælde i nyere Danmarkshistorie. En række af de antagelser, som mange havde om, hvordan integrationen ville forløbe, kan man også se nærmere på i lyset af de seneste årtiers erfaringer.

Efter knap fire årtier er det derfor på høje tid at gøre status over den førte politik og dens konsekvenser og finde ud af, om det giver mening at fortsætte asylpolitikken som hidtil. Er integrationen gået, som man forventede? Hvad er konsekvenserne af indvandringen i forhold til kulturelle spændinger, konflikter, økonomi, kriminalitet og velfærdsstat? Risikerer en fortsættelse af den nuværende angiveligt humanistiske asylpolitik at styrke de politiske kræfter, som dens fortalere finder mest usympatiske? Kort sagt: Hvordan vil et fremtidigt Danmark se ud, hvis indvandringen stopper, forbliver den samme eller øges?

Det giver vi vores bud på i slutningen af bogen, hvor vi opstiller tre scenarier for, hvordan Danmark vil se ud i 2050. Første scenarie F orord | 7

Eksperimentet der slog fejl.indd 7

04/10/2018 13.12

er der, hvor der stoppes for spontanasyl og skæres på antallet af familiesammenføringer. Næste scenarie er et, hvor den nuværende politik fastholdes, og det sidste scenarie beskriver en fremtid, hvor den danske udlændingepolitik liberaliseres mærkbart. Vi er selvsagt ikke neutrale observatører, da vi argumenterer for, at første scenarie er det mest ønskværdige, men forsøger alligevel efter bedste evne at komme med et plausibelt bud på både fordele og ulemper ved de forskellige scenarier.

Derudover berører vi det betændte spørgsmål om tonen i debatten. Igennem mange år er det af mange blevet fremhævet som noget nær en kendsgerning, at en såkaldt hård tone bærer en betydelig del af ansvaret for integrationsproblemerne i Danmark. Men er der belæg for den påstand, og i hvor høj grad har den akademiske verden bidraget til at give meningsfulde analyser af de problemer, som indvandringen har ført med sig, og har dele af den været med til i højere grad at forværre problemer end give et kvalificeret grundlag for at løse dem?

Og sidst, men absolut ikke mindst: Er den asyl- og indvandringspolitik, som Danmark har ført de sidste små fyrre år, i det hele taget humanistisk og meningsfuld, hvis man ønsker at hjælpe flest mulig af de mennesker, der har størst behov for hjælp, eller er den tværtimod destruktiv og bidrager til problemer for borgerne i de lande, som man antageligvis forsøger at hjælpe?

I denne bog giver vi vores svar.

Vi har valgt debatbogens format for at præsentere en sammenhængende fremstilling, der er tilgængelig for alle, også dem, som ikke har for vane at sætte sig ned med en ministeriel redegørelse eller et datasæt.

Formålet med denne bog er ikke at give det fuldstændige overblik over dansk indvandringspolitiks historie eller den mest udtømmende redegørelse for integrationens tilstand i Danmark lige nu. Vi er ikke i tvivl om, at der vil kunne føjes mange nuancer til og fremsættes argumenter mod en så relativt kortfattet gennemgang af et så komplekst og mangefacetteret emne.

Selvom vi tilstår at være overuddannede humanister, har vi bo8 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 8

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

gen igennem efter bedste evne forsøgt at benytte os af et tilgængeligt talesprog. De begreber, vi bruger, er bevidst ikke taget fra den videnskabelige verden. Tværtimod har vi tilstræbt at ramme de mest udbredte betegnelser, og vi er klar over, at de i høj grad vil afspejle majoritetens værdier og samfundssyn. Og fordomme.

Når vi taler om majoritetsbefolkningen, ved vi, at det er et gummibegreb, for hvem er med i den? Ikke desto mindre giver det mening for mange danskere at føle sig som en del af dansk majoritetskultur, ligesom det er meningsfuldt for mange danskere med mellemøstlige rødder at definere sig selv som indvandrere, uagtet at de i Danmarks Statistiks øjne er efterkommere af indvandrere. Derfor anvender vi primært sondringen mellem indvandrere og efterkommere i bogens mere statistiske afsnit, hvor det er direkte relevant.

Bogen er skrevet med henblik på at være tilgængelig for så mange som muligt og ramme den begrebsverden, som flertallet abonnerer på. Ikke på at undgå det sproglige minefelt, som integrationsdiskussionen ofte er.

Vi er klar over, at vi ved at give vores bud på en analyse og på løsningsforslag bringer vores egne røve i klaskehøjde. Med undtagelse af dyrevelfærd og kønspolitik findes der næppe emner, hvor tonen bliver så polariseret og hård som i indvandringsdebatten. Vi vil utvivlsomt også med denne bog blive skudt alverdens tvivlsomme motiver og fordomme i skoene. Det lærer vi forhåbentlig at leve med.

Vi skriver om en række problemer, der fortrinsvis omhandler danske statsborgere og herboende mennesker med muslimsk og mellemøstlig baggrund. Det gør vi, vel vidende at størstedelen af indvandrerne i Danmark er velfungerende, lovlydige mennesker, der passer deres arbejde, betaler deres skat og opdrager deres børn.

Derfor forstår vi, hvis man som indvandrer og/eller muslim synes, at dette er en halvtræls bog. Vi fokuserer ikke meget på de positive sider, som indvandringen har bragt med sig, da vi er af den overbevisning, at der findes en række problemer med integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark og det nuværende asylsystem, som må adresseres.

F orord | 9

Eksperimentet der slog fejl.indd 9

04/10/2018 13.12

Vi har begge en baggrund på den yderste venstrefløj, men har gradvist bevæget os ind mod midten med stop hos Socialdemokratiet for Niels’ vedkommende og liberale kredse på den borgerlige fløj for Mikkels.

Fra et fælles udgangspunkt, hvor vi i slutningen af 90’erne anså kampen mod Dansk Folkeparti som tidens vigtigste spørgsmål, er vi begge blevet tiltagende skeptiske over for ikke bare den venstrefløj, hvorfra vi begge udspringer, men også det officielle Danmarks tilgang til integration og indvandring. For Niels’ vedkommende kommer han fra en stolt linje af Venstre-gårdmænd, der imidlertid stoppede brat ved hans forældre, der ikke alene blev offentligt ansatte lærere, men også stemte til venstre for midten. Efter at have været langhåret militærnægter blev han fagforeningsaktivist og tillidsmand, hvorefter han endte med at arbejde 10 år i Forsvaret. Her fik han lejlighed til at besøge en række af verdens flygtningeproducerende regioner, hvor han selv bidrog til urolighederne, men også fik lejlighed til at arbejde som analytiker med henholdsvis Afghanistan og Irak som arbejdsfelt. Det kulturmøde fik ham til at indse, hvor lille et land Danmark faktisk er, og hvor radikalt vores samfundsmodel afviger fra resten af verden. Samtidig blev han overbevist om, at urolighederne i lande som Afghanistan og Irak ikke skyldes, at indbyggerne nødvendigvis er mere krigeriske og mindre empatiske end danskere. De har blot indrettet sig mere eller mindre rationelt efter et socialt system, der er brudt sammen. Den erkendelse har gjort ham til en inkarneret tilhænger af et statsligt voldsmonopol, stærke folkelige fællesskaber samt velfærdssamfundet. Tre fundamenter for det moderne Danmark, der udfordres af indvandringen.

Mikkel er opvokset i en kernefolkesocialistisk familie i et kvarter i det nordlige Aarhus, hvor alle stemte SF og mente, at borgerlige var onde mennesker. Efter en tur omkring både socialisme i den trotskistiske variant og sympati for neokonservatismens noget mislykkede projekt med at opbygge demokrati i Irak med amerikanske våben er han endt som liberal med sympati for velfærdsstatens grundlæggende principper, men dog med et ønske om lidt mindre topskat og omfordeling.

10 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 10

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

Den indvandringspolitiske fællesnævner er, at vi er gået fra at være tilhængere af en åben asylpolitik til at være fortalere for et stop for yderligere asylindvandring til Danmark, fordi vi opfatter et asylstop som en forudsætning for velfungerende integration og en mere human flygtningepolitik. Hertil kommer – som vi vil redegøre for over de kommende sider – at mange af de grundlæggende antagelser om, hvordan og hvorvidt integration fungerer, og hvilken rolle kultur spiller, og som vi selv har abonneret på, har vist sig forfejlede og sågar kontraproduktive.

Det er derfor ud fra et oprigtigt ønske om at sikre et bedre fremtidigt Danmark, både for gammeldanskere og de nytilkomne, der gerne skulle blive en del af vores fællesskab, at vi fremlægger de argumenter, data og analyser, som kan sikre såvel en mere velfungerende integration som en humanistisk asylpolitik. Det er ingen hemmelighed, at vi er bekymrede over den nuværende udvikling.

Selvom indvandringen er faldet siden 2015, er den inklusive familiesammenføring stadig på et stabilt højt niveau, og ikke meget tyder på, at vi er blevet bedre til at integrere de mennesker, der kommer hertil, hverken økonomisk eller kulturelt.

Eksperimentet der slog fejl.indd 11

04/10/2018 13.12

EN APRILDAG I GELLERUP

G

ellerupparken tager sig ikke indbydende ud på en skyet forårsdag først i april. Syv af planens utallige grå blokke udgør en front mod Ringvejen i Aarhus og ligner mest af alt et fæstningsværk på knap ti etager, der effektivt skærmer området fra udefrakommende.

Vi er taget til Aarhus Vest sammen med socialrådgiver og konservativ byrådskandidat Ali Aminali, der arbejder i det sydlige Aarhus i det socialt udsatte boligområde Rosenhøj, men kender Gellerup indgående og har fulgt stedets udvikling over det seneste årti.

Gellerup forekommer imidlertid ikke helt så fæstningslignende som tidligere. Helt bogstaveligt er der blevet slået hul ind til området midt gennem en af blokkene, hvor flere opgange er fjernet. Her er man ved at anlægge en ny vej ind i området, og selvom hullet mest af alt ligner en manglende tand i undermunden, vil det færdige projekt formentlig synes imponerende. Nogle meter over vejen bliver blokken nemlig samlet igen med nye lejligheder og skal således fungere som en slags triumfbue eller port ind til bydelen.

Byporten er kun en lille del af det omfattende arbejde, der foregår i Gellerup. Den milliarddyre helhedsplan, som kommune, boligforeninger og en række private aktører samarbejder om, har været undervejs i et årti og er blevet kaldt Danmarks mest ambitiøse byfornyelsesprojekt. Planen involverer blandt andet nedrivning af fem af de 30 blokke i Gellerup og nabobebyggelsen Toveshøj, flere nye veje, der skal åbne området, en bypark med vandfald, udflytning af en række offentlige arbejdspladser til kvarteret og renovering af de eksisterende lejligheder.

Helhedsplanen i Gellerup er dermed på en række boligpolitiske områder et foregangsprojekt for Løkke-regeringens ghettoplan, der blev fremlagt i foråret 2018. Statsministeren erklærede i sin nyt12 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 12

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

årstale, at man skulle afvikle ghettoområder ved at “bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder”. Præcis dét har man gjort i Gellerup.

Helhedsplanen er ikke færdig, så om den lykkes eller bliver endnu et bekosteligt forsøg på at rette op på fejlslagen integration via vidtløftige planer og offentlige midler, er svært at sige. Direktøren for Brabrand Boligforening, som ejer størstedelen af lejlighederne i Gellerupparken, Keld Laursen, er forsigtigt optimistisk, men mener, at planen indtil videre har slået fejl på et afgørende område: “... det er de mest ressourcestærke, der er flyttet, og de mindst ressourcestærke, der er blevet. Det er sådan set det modsatte af det ønskelige.”1 Men ser man tilbage på Gellerups forhistorie, så lå det slet ikke i kortene, at kvarteret skulle ende som et i medierne ofte fremhævet eksempel på dårlig integration og parallelsamfund.

FORHISTORIEN Historien om Gellerupparken er den samme som om utallige andre danske provinsbyer i 1970’erne. Efter årtiers bysaneringer i Aarhus’ faldefærdige gamle midtbykvarterer og en stadig større tilstrømning til byen var behovet for nye boliger stort. En række aarhusianske boligforeninger stod klar til at levere lyse, luftige, moderne og veludstyrede lejligheder i den nyopførte Gellerupplan.

Området havde indtil da været markområder nord og vest for de gamle småbyer og nu Aarhus-forstæder Brabrand og Åbyhøj, men fra 1968 til 1972 rejste Gellerup sig majestætisk knejsende på skråningen ned mod Ådalen og Brabrand Sø, opført som samlesæt i beton.

Mens mange danske byer kan prale af blokke med almennyttige lejligheder spredt med løs hånd rundt i forstæderne, var Gellerup tænkt som meget mere end en lappeløsning til et par enkelte udeller tilflyttere. Det var et ambitiøst nyt kvarter med omtrent 2.400 lejemål – en hel lille by i sig selv, hvor planen for det gode liv bogstaveligt talt var blevet støbt i beton til de nye indbyggere.

Ikke alene gav de høje blokkes panoramavinduer lys, luft og udEn aprildag i G ellerup | 13

Eksperimentet der slog fejl.indd 13

04/10/2018 13.12

syn; mellem blokkene var der også god plads til stisystemer, hvor børn trygt kunne færdes mellem skole, legepladser, fodboldbaner og grønne områder.

Med nem indkørsel fra Silkeborgvej, som afgrænser Gellerupparken mod syd, opførte man indkøbscentret City Vest. Her fandtes lægeklinikker, hotel, biograf og masser af butikker. Naturligvis kunne man inden for Parkens trygge rammer også finde hotel, teater, bibliotek, folkeskole samt byens mest moderne svømmehal. Alt sammen opført på et område, der få år tidligere havde været forblæste marker. Det hele tegnet af arkitekten Knud Blach Petersen, der var stærkt inspireret af den franske arkitekt Le Corbusiers ide om lejligheder som praktiske og effektive bomaskiner.

Den ene af denne bogs forfattere, Mikkel Andersson, har boet i et af Blach Petersens andre projekter, Klostervangen, der med sine 16 etager over for Aarhus midtby bogstavelig talt skygger for store dele af det mondæne Øgadekvarter nedenfor. Her er ikke de store problemer med hverken kriminalitet eller parallelsamfund, men æstetisk minder byggeriet om Gellerup, bare højere.

I 2007 var han til boligforeningens 40-årsjubilæum, og hen over rejecocktailen kom han for skade at omtale blokken som en af Aarhus’ absolut grimmeste i en samtale med nogle af de lidt ældre naboer.

Udsagnet om blokkens grimhed stødte imidlertid åbenlyst og utvetydigt en del af de ældre naboer, der var flyttet ind kort efter blokkens opførelse. Mange af dem kom fra faldefærdige og mere eller mindre slummede lejligheder i Fiskergade, Nygade og andetsteds, der i dag er bysaneret væk eller renoveret og gentrificeret til ukendelighed.

Skulle man google Klostervangen, er det imidlertid svært at falde i svime over blokkens æstetiske charme, og betonklodsen er da også brugt som monolitisk symbol på fremmedgørelse på coveret til Gnags-­albummet “Er du hjemme i aften” fra 1980.

Blokken var absolut ikke grim, måtte man forstå. Den havde præcis det, man skulle bruge: fantastisk udsigt, varmt vand, elevator, affaldsskakt og fremragende placering, for slet ikke at tale om 14 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 14

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

et utroligt sammenhold med billard-, dukke- og dartklub samt rejser til Harzen og Vestkysten flere gange om året, fastelavnsfest og udflugt for børnene til Djurs Sommerland. Helt ærligt, hvad bildte Mikkel sig ind at tale grimt om sådan et dejligt sted, der havde dannet rammen om hele deres voksenliv?

De havde en pointe. For eftertiden er det nemt at give Knud Blach Petersen og dem, der tænkte som han, skylden og ansvaret for de problemer, som er opstået i de kvarterer, de opførte. Men i samtiden løste den slags boliger et reelt problem, og man skal absolut ikke romantisere den tit usle slum, som mange af indbyggerne i de senere ghettoer kom fra.

Bag Gellerupparken lå en oprigtig og idealistisk vision om det gode liv i et overskueligt og ressourcestærkt nærområde med nem adgang til alt, man havde behov for, når man havde fri.

TILBAGE TIL NUTIDEN Besøger man i dag Gellerupparken, er det smerteligt tydeligt, at mange af de gode intentioner er blevet en del af et nyt problem, som Knud Blach Petersen aldrig havde forestillet sig.

Gellerupparkens kommuneskole, Nordgårdsskolen, er lukket og revet ned for flere år siden, og på grunden bliver i stedet opført en bygning til børneinstitutioner og sundhedsplejerske. Inden da var skolen for længst blevet den første danske folkeskole, som udelukkende havde elever med indvandrerbaggrund.

Allerede i 1994 havde skolen 97 procent tosprogede elever, og et stort flertal af dens lærere foreslog da, noget overraskende, at nedlægge deres egen arbejdsplads, fordi vilkårene for det daglige arbejde var for ringe. I stedet oprustede skolen med talepædagoger og psykologer, men uden held. I 2008 blev Nordgårdsskolen nedlagt og eleverne spredt ud over andre folkeskoler i Aarhus. En af skolens tidligere lærere fortalte, at “konflikter og frustrationer var en del af hverdagen, og det var et voldsomt udfordrende sted at arbejde.”2 Mens der ikke længere er en folkeskole i Gellerup, har området til gengæld fået en muslimsk privatskole, Lykkeskolen, som vi passerer på vej mod områdets store succeshistorie, Bazar Vest.

En aprildag i G ellerup | 15

Eksperimentet der slog fejl.indd 15

04/10/2018 13.12

I en periode kort efter årtusindeskiftet var den nu tidligere islamist Ahmed Akkari lærer på Lykkeskolen. I sin bog “Min afsked med islamismen” skriver han blandt andet følgende om sin tid på skolen: ”Overalt var det Koranen og islamisternes snævre verdensbillede, der definerede pensum og indholdet i undervisningen, mens almindelige danske forestillinger om faglighed og objektivitet måtte vige. Alt, der stred imod den rette overbevisning, blev ganske enkelt udrenset fra dagligdagen [...]

Udgangspunktet var en bog i troslære, skrevet i Saudi-Arabien. Med den i hånden stod jeg med rank ryg ved tavlen og forsøgte at forme snesevis af børn efter et forhistorisk og ortodokst ideal, der passede til et liv i det store olieland, men intet havde at gøre med hverdagen i Danmark. Jeg underviste i opdeling af kønnene, i fuldstændig tildækning af kvinder, i forbuddet mod billeder og ikke mindst i forskellen på den gode muslim og den vantro.

Denne linje gik igen i alle fag. Det blev understreget, så ingen kunne misforstå det, at de, der fulgte Koranens ord, var gode mennesker, mens alle andre var urene, fortabte sjæle, som Allah ville straffe hårdt.”3 Selvom Akkaris oplevelser ligger små 20 år tilbage, og skolen i øvrigt afviste hans beskrivelse af forholdene, bliver Lykkeskolen i dag kritiseret af offentlige tilsynsmyndigheder af præcis de grunde, som han nævner. I efteråret 2017 blev skolen sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet. Ifølge interne dokumenter refereret i medierne var forklaringen: “Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat skolen under såkaldt skærpet tilsyn på grund af bekymring over manglende ligestilling, kønsopdelt undervisning og en meget konservativ forældregruppe, der opfatter lejrskoler, musikundervisning, biologi- og seksualundervisning som forbudt ifølge 16 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 16

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

islamiske love. Desuden er der tvivl om, hvorvidt personalet behersker det danske sprog.”4 I juni 2018 valgte styrelsen af fratage Lykkeskolen dens statslige tilskud, og i august erklærede skolen sig for konkurs og lukkede.

De mange små stier uden biltrafik mellem blokkene, der skulle give sammenhæng og mulighed for at færdes trygt i området, er i udpræget grad endt med at gøre det modsatte. Stierne giver lokale kriminelle og mere organiserede bandemedlemmer optimale muligheder for til fods og på scooter at undslippe politibiler, og skulle man blive forfulgt af løbende politifolk, giver de mange opgange og kældre utallige muligheder for at gemme sig for ordensmagten.

Gellerupparkens nye hovedgade, der har afløst en række af de nedrevne blokke, har fået det kernedanske navn Karen Blixens Boulevard. Selv om alt omkring gaden stadig er præget af kraner, byggerod og kommunale plancher, som forkynder, at her opføres “en god by for alle”, giver Karen Blixens Boulevard unægtelig en ny åbenhed, da den sikrer udsyn mellem blokkene og fjerner det klaustrofobiske præg, der ellers let opstår, når betonen rejser sig til alle sider.

Midt på gaden ligger Gellerupbadet, der blev landskendt, da byrådet i Aarhus i 2016 besluttede at forbyde svømning kun for kvinder, hvilket ifølge byrådet fremmede parallelsamfund og antikverede kønsnormer. Svømningen havde indtil da foregået bag nedrullede persienner, så ingen nysgerrige kunne kigge på de badende.

Siden kvindesvømningen er lukket, er besøgstallet raslet ned. I stedet har en række private svømmeklubber for kvinder, som låner hallen uden for normal åbningstid, fået et voldsomt medlemsboost.

Ikke desto mindre står Gellerupbadet også foran nedrivning, og man planlægger at erstatte det med et nyt “kulturvandland” kaldet Verdensbadet.

Vi begiver os mod City Vest og kommer forbi områdets lille bibliotek. Udenfor står tre-fire drenge på omtrent 15 år, som ikke er i skole lige den fredag formiddag, og taler med en dansk kvinde, der er på vej ind i en bil. Da de går derfra, råber en af dem grinende En aprildag i G ellerup | 17

Eksperimentet der slog fejl.indd 17

04/10/2018 13.12

“fede svin” efter kvinden. Måske for sjov, måske ikke. Ifølge Ali er kvinden en af de lokale gadeplansmedarbejdere.

Den lille bro ind til indkøbscentret City Vest har i dag karakter af en tunnel i kraftigt metaltrådnet. Tidligere var det en almindelig åben gangbro, men den ændrede udseende i midten af nullerne, efter at kast af fliser, indkøbsvogne og andet fra broen førte til, at buschauffører i perioder nægtede at køre på gaden nedenunder.

City Vest var i en årrække et lidt snusket provinscenter, men i dag er stedet gennemrenoveret og har alle de store kædebutikker – Føtex, Gina Tricot, H&M – som hører til i ethvert center med respekt for sig selv.

Biografen, Bio Vest, der viste Olsen-Banden-film i en tilsyneladende uendelig båndsløjfe, er for længst lukket, men lokale entreprenører planlægger en ny, topmoderne biograf med fem “svævende” sale, der skal opføres på centrets ydervægge. Centrets bodega, der ikke ligefrem emmede af imødekommenhed, forsvandt også for mange år siden. Til gengæld er der kommet et stort fitnesscenter i kælderen.

Fra City Vest går vi op mod områdets andet store indkøbscenter og succeshistorie, Bazar Vest, der på sin hjemmeside beskriver sig som ”18.000 m2 med mere end 100 forretninger byder på oplevelser for alle sanser Skandinaviens største Bazar byder velkommen..!”

Bazaren, som den blot hedder i folkemunde, slog dørene op i 1996 som et privat initiativ med den aarhusianske ejendomsmatador og bygherre Olav de Linde som bagmand. Han ønskede at skabe et sted, hvor indvandrere havde mulighed for at blive selvhjulpne og starte små virksomheder op, og Bazaren adskiller sig stadig fra en række andre integrationsrettede initiativer i området ved ikke at være offentligt finansieret. Projektet er i vid udstrækning lykkedes, og siden åbningen har Bazaren været et velbesøgt indkøbscentrum for Gellerupparkens beboere og et udflugtsmål for aarhusianere og folk fra hele oplandet.

Succesen har dog ikke været ubetinget. Sort arbejde og socialt bedrageri har vist sig omfattende ved en række kontroller. I januar 2018 rykkede 130 medarbejdere fra Skat, Arbejdstilsynet og Føde18 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 18

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

varestyrelsens rejsehold ud og afspærrede hele Bazaren. Ved den lejlighed fandt myndighederne kritisable forhold hos halvdelen af 43 kontrollerede virksomheder, lukkede en enkelt og kunne konstatere, at to slet ikke var registreret.

Der er ikke voldsomt stor trafik på Bazarens centrale strøg en fredag formiddag ved ellevetiden. “Rigtig mange sover stadig,” forklarer Ali. Besøgende med dansk, somalisk og mellemøstlig baggrund defilerer afslappet rundt mellem de mange butikker, der sælger alt fra turistrejser, taletidskort og tøj til dagligvarer med oprindelse i Mellemøsten og Nordafrika, ligesom man finder både slagtere, små cafeer og shawarma-barer.

To midaldrende danske kvinder med fornuftige korthårsfrisurer kigger nysgerrigt på guldindrammede billeder af vandfald i en butik, der tilsyneladende sælger alt mellem himmel og jord af nipsgenstande til det mellemøstligt inspirerede hjem. Butikken har et rigt udvalg af ure med Kabaen i Mekka og Allahs 99 navne til at hænge op. Tidligere blev der også solgt billeder af Jomfru Maria i samme let kitschede stil, men tilsyneladende ikke længere. Det kan skyldes et religiøst fravalg, men – måske mere sandsynligt – udbud og efterspørgsel. Udenfor er guirlander med dannebrogsflag draperet over en sidegang.

Grøntmarkedet i Bazar Vests midterste hal er en imponerende oplevelse med sandsynligvis det største udvalg af frisk frugt og grønt i Danmark, inklusive en hel del eksotiske fødevarer, som aldrig ville finde vej til et gængs dansk supermarked. Det hele til aldeles konkurrencedygtige priser, så den sædvanlige kliché om, hvordan indvandringen har beriget dansk madkultur og vareudbud, forekommer her ubestrideligt korrekt.

Vi passerer en butik med dametøj, og Ali peger ind mod et hjørne af butikken, der primært sælger kjoler i spraglede former og farver. Her står også en børnemannequin i størrelse syv-otte år iklædt en moderigtig hijab, der dækker alt andet end ansigtet.

Ali møder en bekendt i centret, en ung fyr med mellemøstlig baggrund, der er sidst i tyverne. Han har et par ansatte under sig og En aprildag i G ellerup | 19

Eksperimentet der slog fejl.indd 19

04/10/2018 13.12

fortæller, at han gør, hvad han kan, for at hive unge ud af betændte miljøer og i arbejde. Han er lige så træt af de unge gangstere i området, som han er af svindlen i centret. Ifølge ham skyldes bedrageriet primært en gruppe “gamle ulve”, der stadig er alt for dominerende og dagsordensættende i Bazarens mikrokosmos. “Dem med en gammeldags tankegang ødelægger det for alle andre,” siger han og erklærer sig i farverige vendinger enig i visionen om at bryde ghettoen op for at få gjort noget ved de betændte miljøer: ”Vi skal begynde at sprede gyllen ud, så de kan opleve noget andet,” erklærer han tydeligvis med henvisning til ikke mindst gangstermiljøerne.

Langs Bazarens vestlige sidegang er der færre butikker, men flere foreningslokaler. I en somalisk klub sidder en større gruppe på omkring 20 somaliske mænd og taler lavmælt sammen. Uden for en barber står et par unge rødder på omkring 20 med sorte joggingbukser og sneakers og skuler mellemfornøjet og skeptisk mod os, da vi passerer forbi.

“Det var nogle af dem, som smed Loyal to Familia ud af Gellerup,” forklarer Ali med henvisning til en aarhusiansk aflægger af den ellers primært københavnske bandekrig i 2017, da den sjællandske indvandrerbande uden held forsøgte at få fodfæste i Aarhus.

Dette førte til en række skyderier i Gellerup og det vestlige Aarhus samt slagsmål og masseanholdelser. Punktum i konflikten blev sat ved et såkaldt forsoningsmøde mellem fremtrædende imamer, forældre og 100 bandemedlemmer i moskéen på Grimhøjvej i december 2017.

“Det gik godt, og de hilste på hinanden til sidst og krammede og spiste frugt og kage. Det var en dejlig dag,” forklarede moskéens talsmand, Oussama El Saadi, efterfølgende.5 At freden blev sluttet i en moské, var helt i tråd med, da våbenhvilen i den københavnske bandekrig mellem Loyal to Familia og Nørrebro-grupperingen, der tidligere hed Brothas, kort forinden var blevet annonceret i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter.

Efter Bazaren spadserer vi mod Grimhøjvej, der ligger i et indu20 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 20

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

striområde et par hundrede meter uden for Gellerupparken. Foruden moskéen er området mest kendt for Danmarks Grimmeste Festival, hvor små bands hvert år først i august spiller for et par tusind glade gæster under meget lidt islamistiske forhold.

Over for Poul Ladefoged Snedker- og Tømrerfirma ApS ligger moskéen i en lidt ramponeret gulstensbygning omkranset af et nyt sort metalhegn og små, lidt interimistisk udseende bede med spæde forårsblomster.

Mest ligner bygningen i to etager og med et par større haller tilknyttet det, den tidligere var: en mindre industrivirksomhed i provinsen. Kun skiltet med teksten “Den Muslimske Sammenslutning” og en tegning af en halvmånebeklædt moskékuppel afslører, at et religiøst fællesskab har til huse her.

Bygningen på Grimhøjvej 7 rummer nemlig så afgjort et religiøst fællesskab, et temmelig kontroversielt et af slagsen. PET har vurderet, at ud af de 27 østjyder, der er draget i krig i Syrien, har 22 haft deres gang i moskéen, der er kendt for sin ekstremt konservative og salafistiske udlægning af islam. Prominente figurer fra moskéen har da heller aldrig lagt skjul på, at begrebet hellig krig ikke var fremmed for dem, og den tidligere nævnte talsmand, Oussama El Saadi, erklærede i 2015 ganske umisforståeligt, at “jeg håber, at IS vinder, og vi en dag har en islamisk stat i verden”6. En af moskéens mere prominente imamer, Abu Bilal, er også flere gange kommet i mediernes søgelys, blandt andet for støtte af Koranens formaninger om stening af utro kvinder og opfordringer til at dræbe “zionistiske jøder”.

På vej ud af Gellerup ser det ud til, at området langsomt er vågnet op. Tilslørede kvinder og mænd i både dagligdags tøj og salafisternes karakteristiske hvide kjortler bevæger sig ned mod moskéen for at deltage i fredagsbønnen. Flere af de unge har en helt særlig udtryksform. Moderne sneakers under en hvid kjortel og militærcamouflage-jakke. Fuldskæg, islamisk taqiyah-kalot og hvide iPhone-propper i ørene. Gangen er selvsikker, målrettet, og man kan se deres læber bevæge sig lydløst. Allerede på vej hen til moskéen reciterer de koranvers.

En aprildag i G ellerup | 21

Eksperimentet der slog fejl.indd 21

04/10/2018 13.12

De unge sportstrænede mænd udstråler en ro og styrke, der er lysår fra de utilpassede møgunger, der tidligere råbte “fede svin” ad den kommunale dame. Med en blanding af traditionel mellemøstlig påklædning og en af modernitetens stærkeste identitetsmarkører, smarte gummisko, synes de unge mænd at beherske begge verdener. Militærjakken giver dem et kriger- og machoagtigt look. Der er sikkert i høj grad tale om mode, men med moskéens rygte som afgangshal til borgerkrigen i Syrien i baghovedet er det nok heller ikke uden alvor.

De unge hipster-islamister ligner ikke kvarterets tabere. Tværtimod ligner de nogle, der har fundet en mening med livet og et stærkt fællesskab. Hvilket der tydeligvis også er behov for i et kvarter med massive sociale problemer og beboere fra hele verden.

På godt og ondt illustrerer Gellerup i koncentreret form mange af de forandringer af Danmark og de udfordringer, som landet står over for, som en konsekvens af tredive års indvandring. Spørgsmålet er, hvordan det kom dertil, hvilke problemer der er forbundet med indvandringen, og hvad der skal gøres. De beslutninger, vi tager nu, kommer til at afgøre, hvordan Gellerup ser ud om tredive år. Vi vil senere vende tilbage til Gellerup og se på, hvordan både det kvarter og hele Danmark kan se ud i år 2050.

Eksperimentet der slog fejl.indd 22

04/10/2018 13.12

EKSPERIMENTETS FORHISTORIE

D

et er ikke nyt, at folk flygter. I en vesteuropæisk og ikke mindst dansk sammenhæng er det dog et relativt nyt fænomen, at flygtninge kommer hertil fra andre verdensdele gennem en række sikre lande og med tiden bliver permanente migranter. Denne bog fokuserer primært på aktuelle problemstillinger og den udvikling, som en videreførelse eller ændring i asylpolitikken kan resultere i, ikke den historiske udvikling af dansk asylpolitik. Det har andre redegjort for udførligt andetsteds. Imidlertid er det relevant at se på, hvad baggrunden var for det asylpolitiske og befolkningsmæssige eksperiment, som Danmark de sidste knap 40 år har indladt sig på.

I Anden Verdenskrigs sidste fase oplevede Danmark den suverænt største tilstrømning af flygtninge i nyere tid. Knap en kvart million tyskere fra Nordtyskland og områder omkring Østersøen, som frygtede Den Røde Hærs fremrykning, strømmede i slutningen af 1944 og begyndelsen af 1945 til Danmark. Hovedparten af flygtningene var kvinder, børn og ældre mænd, der ikke havde været indkaldt til krigstjeneste af det stadig mere pressede nazistiske regime.

Det var ikke med de danske myndigheders gode vilje, at et stort antal borgere fra besættelsesmagten kom til landet, men som det nu engang er med besatte lande, blev danskernes holdning til det spørgsmål ikke tillagt voldsomt stor vægt. Efter befrielsen i maj 1945 overtog de danske myndigheder ansvaret for flygtningene, der var indkvarteret i mere end tusind mindre lejre, skoler og andre steder, hvor det havde været muligt at finde plads. Her boede de under forhold, der i samtiden blev beskrevet som nødtørftige, men tilstrækkelige, under bevogtning og isoleret fra den danske befolkning. Der er i eftertiden blevet rejst kritik af de tyske flygtninges boligforhold og en overdødelighed, særligt blandt spædbørn, på grund af kummerlige levevilkår, i perioden omkring Tysklands Eksperimentets forhistorie | 23

Eksperimentet der slog fejl.indd 23

04/10/2018 13.12

endelige kollaps. Endvidere var modtagelsen af de tyske flygtninge ikke entydigt positiv. I den danske presse kunne man finde stærkt kritiske indlæg om flygtningene, der får den nuværende udlændingedebat om flygtninge til at virke afdæmpet. Ikke mindst i det tidligere illegale modstandsblad Information, der efter befrielsen var rykket ind i bygninger, som havde tilhørt den nazistiske avis Fædrelandet, var man meget skeptisk over for de mange flygtninge fra den tidligere besættelsesmagt. Den tyske historiker Karl-Georg Mix, der har skrevet et større værk om de tyske flygtninge i Danmark, har betegnet den danske politik over for de tyske flygtninge som “human på et lavt niveau”.

De danske flygtninge i Sverige, der primært rejste fra Danmark, fordi de var jøder eller engageret i modstandsbevægelsen, og altså ikke ankom til landet som borgere fra en besættelsesmagt, levede i nogen grad under sammenlignelige vilkår med de tyske flygtninge i Danmark. Medmindre man kunne stille garantier for arbejde og selvforsørgelse, eller en svensk statsborger kunne garantere ens økonomiske understøttelse, blev man indkvarteret under mere eller mindre kummerlige forhold i interimistiske lejre, hvor madrationerne var sparsomme, selvom de danske flygtninge i Sverige dog havde mulighed for at bevæge sig uden for lejrene.

Under de tyske flygtninges ophold i Danmark var det konstant en mere eller mindre udtalt præmis, at de forlod landet, så snart det blev muligt, og hjemsendelserne begyndte i efteråret 1946.

Selvom Tyskland sidst i 1940’erne stadig var stærkt medtaget af de omfattende bombardementer under krigen, og landet langtfra var kommet i gang med det “Wirtschaftswunder”, der i halvtredserne førte til stor økonomisk fremgang i Vesttyskland, var der i datidens Danmark ingen tvivl om, at hjemsendelserne var rimelige og nødvendige, og de sidste tyske flygtninge forlod Danmark i 1949.

Forløbet omkring de tyske flygtninge er ikke atypisk for, hvordan flygtningekriser blev håndteret i samtiden. Et umiddelbart naboland tillod, omend skumlende og lejlighedsvist vrangvilligt, at flygtningene opholdt sig her, indtil forholdene i hjemlandet var blevet gode nok til, at hjemsendelse lod sig gøre. Modtagerlandet 24 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 24

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

sikrede tag over hovedet samt mulighed for livets opretholdelse i perioden, men heller ikke meget andet, og så afgjort ikke, med få undtagelser, mulighed for, at flygtningene blev permanente indbyggere.

Imidlertid var der undtagelser fra den regel i årene op til Anden Verdenskrig. En række lande hjemsendte flygtninge, som åbenlyst risikerede forfølgelse i det nazistiske Tyskland, heriblandt Danmark. I 1938 lukkede Danmark definitivt grænsen for jødiske flygtninge og afviste efter bedste evne tyske jøder, som alligevel ankom.

I en række tilfælde blev jøder, der illegalt havde krydset grænsen og opholdt sig på dansk jord, udleveret til tyske myndigheder. Flere af dem omkom senere i de nazistiske udryddelseslejre. På det tidspunkt havde ingen endnu forestillet sig, hvad den nazistiske udryddelsespolitik ville udvikle sig til, men det var velkendt og dokumenteret i danske medier, at jøder blev forfulgt af de nazistiske myndigheder, chikaneret og i stort tal interneret i kortere eller længere perioder i koncentrationslejre. Efter besættelsen af Danmark i april 1940 fortsatte danske myndigheder med at overgive jødiske flygtninge til de tyske myndigheder. I alt blev 20 udleveret, og de 18 overlevede ikke krigen.

Eksemplet med de tyske flygtninge, der blev afvist, selvom de åbenlyst var forfulgte, var langtfra enestående. En lang række lande enten nægtede at modtage eller udviste jødiske flygtninge fra Tyskland. Det mest kendte eksempel er skibet St. Louis, der i maj 1939 sejlede fra Hamborg mod Cuba med knap tusind passagerer ombord, langt hovedparten jødiske flygtninge fra Tyskland. Størstedelen af passagererne regnede med at rejse videre til USA. Imidlertid afviste både Cuba og USA at tage imod dem, og de måtte sejle tilbage til Europa. De jødiske flygtninge ombord blev dog ikke sendt tilbage til Tyskland, men fik visa til henholdsvis Storbritannien, Belgien, Holland og Frankrig. Imidlertid blev de tre sidstnævnte lande i årene, der fulgte, besat af Tyskland, og omtrent halvdelen af de passagerer, der havde fået ophold her, blev dræbt af nazisterne.

I sommeren 1938 mødtes 32 lande i den franske kurby Évian nær den schweiziske grænse for at diskutere, hvad man skulle stilEksperimentets forhistorie | 25

Eksperimentet der slog fejl.indd 25

04/10/2018 13.12

le op med de jødiske flygtninge fra Tyskland, der i stadig større antal forsøgte at forlade det nazistiske styre. Som det så ofte er tilfældet ved internationale møder, blev der udtrykt stor sympati for jødernes hårde skæbne, omend hvert land havde overordentligt gode forklaringer på, hvorfor netop de ikke kunne modtage et større antal.

I tiden efter krigen, hvor de nazistiske forbrydelser, ikke mindst det industrielle massedrab på seks millioner europæiske jøder, havde sat uudslettelige spor i den offentlige og politiske bevidsthed, kom behandlingen af ikke mindst de jødiske flygtninge til at spille en stor rolle i diskussionen om flygtninges vilkår. Fortællingen om St. Louis’ forgæves og desperate rejse samt den manglende vilje til at hjælpe flygtninge under Évian-konferencen blev fremhævet som skræmmeeksempler på, hvordan flygtningemodtagelse ikke skulle håndteres. Dertil kom, at Europa i årene efter krigen havde haft et enormt problem med internt fordrevne og flygtninge, hvilket var blevet håndteret forskelligt af de enkelte lande. Derfor blev det betragtet som afgørende, at man lavede et fælles system for håndtering af flygtninge og disses rettigheder, så man kunne undgå noget tilsvarende senere.

Den opgave blev overdraget til det nyoprettede FN, der i 1951 lancerede FN’s Flygtningekonvention, som Danmark havde været central i udformningen af og tiltrådte som et af de allerførste lande.

En hjørnesten i FN’s Flygtningekonvention er det såkaldte non-refoulement-princip, som indebærer, at intet land, der underskriver konventionen, må udvise en flygtning, der risikerer forfølgelse i sit hjemland, tilbage til dette land eller et land, som må formodes at videresende flygtningen dertil.

Næsten samtidig med FN’s Flygtningekonvention vedtog det nyoprettede Europaråd Den Europæiske Menneskerettighedskonven­ tion.

Grunden til, at også en række europæiske lande valgte at samarbejde om menneskerettigheder, var de samme erfaringer fra Anden Verdenskrig, som lå bag FN’s Flygtningekonvention. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en række princip26 | E KSPERI M EN TET

Eksperimentet der slog fejl.indd 26

DER SLO G F EJ L

04/10/2018 13.12

per for asylansøgeres rettigheder. Men hvor FN’s Flygtningekonvention har karakter af hensigtserklæringer, som stater gensidigt forpligter sig på at leve op til, sigter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mod at sikre enkelte borgeres rettigheder inden for en mere juridisk forpligtende ramme, og i 1992 blev konventionen indskrevet i dansk lovgivning. Den er derfor også tæt koblet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor det er muligt for individuelle borgere at indklage staterne for at overtræde dens paragraffer.

Samspillet mellem konventionerne og de europæiske nationale lovgivninger er komplekst og varierer fra land til land, ligesom fortolkningerne. Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det sidste ord, i forhold til hvad der udgør en overtrædelse af konventionen.

Dansk asyllovgivning er i høj grad baseret på principperne i de to konventioner, men udlændingeloven, som Danmark vedtog i 1983 under ledelse af den konservative Poul Schlüter, gik endnu videre. Man gav flere muligheder for spontant asyl, familiesammenføring blev gjort til et retskrav, asylafgørelsen kunne ankes til det nyoprettede Flygtningenævn, og loven lempede også i andre henseender på kravene for at komme til Danmark og for at få sin familie hertil efterfølgende. Lovgivningen har i praksis ført til, at flygtninge, der opnåede asyl, for en stor dels vedkommende fik tildelt permanent, typisk livslangt, ophold. Løbende stramninger, ikke mindst siden Anders Fogh Rasmussen kom til i 2001, har gjort det sværere for nogle grupper at opnå eksempelvis familiesammenføring, ligesom flere har fået midlertidige opholdstilladelser i stedet for permanente. Indtil videre har Danmark dog ikke på noget tidspunkt hjemsendt store grupper af flygtninge, fordi der er blevet fredeligt i deres hjemlande. Overordnet har reglen været, at folk, der fik asyl i Danmark, efter kortere eller længere tid blev migranter og indbyggere i landet.

Det er korrekt, at mennesket altid har vandret, som er det budskab, Jeanette Varberg, museumsinspektør ved Moesgaard Museum, fremfører i DR’s “Historien om Danmark” og i sin bog af samEksperimentets forhistorie | 27

Eksperimentet der slog fejl.indd 27

04/10/2018 13.12

me navn fra 2017. Siden mennesket forlod Østafrika for hundredtusindvis af år siden, har vi været på farten. Rundt i Europa og Asien, med båd til Australien og til fods over Bering-landbroen fra Sibirien til Amerika.

Selv om dronning Margrethe teoretisk set kan føre sit stamtræ tusind år tilbage, findes der få danskere, der ikke har en forfader eller formoder, der kom hertil for at arbejde og handle og kysse på de lokale. Eller for at nyde billig spiritus. I det tyvende århundrede modtog Danmark en anseelig mængde ungarske og senere vietnamesiske flygtninge, så hvad er egentlig det særlige ved asylindvandringen fra den muslimske verden?

Antallet. Hvor de foregående befolkningsgrupper skulle tælles i tusinder, er antallet af indvandrere i dag så højt, at det på få årtier radikalt har ændret befolkningssammensætningen, den offentlige debat, og hvilke kulturelle og sociale problemer samfundet er konfronteret med. Det havde ikke været noget problem, hvis de nytilkomne var blevet absorberet i majoritetsbefolkningen. Vi kan kalde det integration eller assimilation. Det centrale er, at majoritetskulturen gerne skulle sammensmelte med minoritetskulturerne. Det er ikke sket.

Den forandring i befolkningssammensætning, som Danmark har gennemgået de sidste små 40 år, er sandsynligvis den mest vidtgående i nyere historisk tid, måske endda siden Jernalderen eller da Yamnaya-folket kom hertil 3.500 år f.v.t. med deres gravhøje, lyse hud og evne til at drikke komælk. Der er tale om en udvikling, der aldrig har været til afstemning, selv om Danmark er et af verdens mest demokratiske lande, og der er tale om en udvikling, der først de seneste år for alvor har været genstand for politisk debat.

Eksperimentet der slog fejl.indd 28

04/10/2018 13.12