EN RIGTIG DRENG
Om identitet, normer og frihed
REDIGERET AF LISE RØNFELDT BAGGER
MED FOTOS AF LEA MEILANDT
GADS FORLAG
EN RIGTIG DRENG
Om identitet, normer og frihed
EN RIGTIG DRENG – om identitet, normer og frihed
© forfatterne og Gads Forlag 2025
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-07840-1
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Tekstredaktion: Hanne Godtfeldt
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Spine-Studio
Fotos: Lea Meilandt
Tryk: PNB Print
Udgivet med støtte fra Dansk Tennis Fond
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Tilegnet Max, Pelle, Vilfred, Silas, Pelle og alle I andre søde, seje, kloge, modige, smukke, usikre, frække, følsomme og omsorgsfulde drenge. Må I insistere på at leve og udfolde jeres liv frit, lykkeligt og uden begrænsninger.
Lise Rønfeldt Bagger & Lea Meilandt
27 ALLE DRENGE ER RIGTIGE DRENGE
Cecilie Nørgaard
45 OM DRENGES (U)LIGE DELTAGELSESMULIGHEDER I DAGTILBUD
Jacob Graack
61 KØN OG (SKOLE)KULTUR – ET OPGØR MED STEREOTYPE FORVENTNINGER
Tekla Canger
77 KØNSKLØFTEN OG HJERNEN
Christian Gerlach
95 PIVFRANS!
Marianne Rathje
115 LAD OS UDVIDE NORMERNE FOR KØN – FOR ALLES SKYLD
Susanne Branner Jespersen
129 DRENGE, MASKULINITET OG KROPSIDEALER
Karen Hvidtfeldt
145 KAN DRENGE OVERHOVEDET TALE OM FØLELSER?
Andreas Beck Kronborg
163 NYE MASKULINITETER PÅ VEJ
Kenneth Reinicke
179 DE KØNNEDE UDDANNELSESVALG: SELVOPFYLDENDE PROFETIER I STILSTAND
Gine Maltha Kampmann
Bilag
Litteraturliste
Forslag til videre læsning
Tak til
tabermand, en fandens karl, tudeprins, få hår på brystet, tøsedreng, fuckboy, homosvin, bøsse, weekendfar, herrefedt, skørtejæger, brushane, slagsbror, en rigtig dreng græder ikke, gentleman, scorekarl, har du nosser? slipsedreng, menigmand, tabermand, mandskab, player, voldsmand, gerningsmand, dagens mand, enmands, gå efter manden, manden på gaden, mandetimer, rigmand, fremtidens mand, mandefald, drengesnak, hulemand, kussetyv, tabermand, friskfyragtig, en rask dreng,
drengestreger, mand dig op, mandehørm, duksedreng, en blød mand, menigmand, kaste som en tøs, hanekylling, tage det som en mand, mandsmod, mandhaftig, knudemand, vatpik, pivfrans, machomand, sejrherre, en rigtig mand, en rigtig dreng, forretningsmand, manddrab, det kræver sin mand, ene mand, i mands minde, manden i huset, det stærke køn, statsmand, en mand af ære, mandfolk, mandetimer, mandhaftig, damernes ven, player, tøffelhelt, tøseskud, manddomsprøve, knøs,
kønsstereotyp substantiv, fælleskøn -en, -er, -erne Unuanceret og klichépræget opfattelse af køn og kønsroller Den Danske Ordbog
“Kan drenge ikke bare få lov til at være drenge?”
Vores
svar vil lyde: Kan de ikke bare få lov til at være børn?
We should not fear each other’s freedom – your freedom does not take away from mine.
(Judith Butler 2024)
I årene mellem 2005 og 2017 blev vi hver især mødre til i alt fem drenge: Max, Pelle, Vilfred, Silas og Pelle. Forældreskabet – moderskabet – har gjort vores verden større, men samtidig har en særlig problematik fulgt os begge, lige fra første gang et scanningsbillede viste, at en lille dreng var på vej.
Vi bor to vidt forskellige steder i Danmark. Den ene i en mindre provinsby ved Vesterhavet, den anden på Frederiksberg i hovedstaden. Begge steder oplever vi, at omverdenens normer og forventninger til det biologiske køn, som vores sønner tilfældigvis er blevet tildelt, gang på gang sætter begrænsninger for deres udfoldelse.
Sagen er, at drengene ikke nødvendigvis bliver mødt som de individer, de er, med egne holdninger, interesser og karaktertræk. Ofte bliver de set udelukkende på baggrund af deres køn. For eksempel i måden de bliver talt til, talt med og talt om.
Vores bog, EN RIGTIG DRENG, er skabt på baggrund af mange års observationer, undren og frustrationer.
Lad os give nogle konkrete eksempler fra vores sønners hverdag:
“Sådan er drenge.”
“En rigtig dreng græder ikke.”
“Leger du med dukker?”
“Skal han ikke have en rigtig drengefrisure?”
“Hvilket fodboldhold holder du med?”
“Nu skal du ikke være en tøsedreng.”
“Er gaven til en dreng eller pige?”
Et opslag i SFO’en med overskriften: “Juletræsfældning for drenge”, hvor man “ikke medbringer dårlige undskyldninger om hellere at ville blive hjemme og danse ballet i tyl med pigerne”.
Legeaftaler, hvor pigeforældre – i den bedste mening – møder drengen med: “Vi har desværre ikke så meget drengelegetøj.”
Sproget og dets magt er én ting. Dertil kan lægges et hav af kønnede produkter, fx:
Børnetandpasta i de gængse guidefarver lyserød og lyseblå.
Bøger, hvor barnet kan sætte sit foto ind og spille rollen som enten prinsesse eller astronaut. Farverne går igen.
Bøger med titlerne Eventyr til piger og Eventyr til drenge.
Lyserøde makeupkufferter og lyseblå lægekufferter i en supermarkedskædes spotafdeling i 2024.
Vi navigerer i en verden opdelt i lyserød og lyseblå.
Men – er der overhovedet et problem?
“Kan drenge ikke bare få lov til at være drenge?”
Vores svar vil lyde: Kan de ikke bare få lov til at være børn?
Den socialisering, som børn – uanset køn – udsættes for i barndommen, har konsekvenser langt ind i ungdommen og voksenlivet.
Mens vi gennem årene i vores forældreskab har haft de samme refleksioner og stillet de samme kritiske spørgsmål, har vores reaktioner været forskellige. Den ene af os fyldes af undren og utålmodighed – “Er vi virkelig ikke kommet længere?” Den anden oplever det helt fysisk i form af høj puls, hovedrysten og himmelvendte øjne fulgt af et vemodigt moderhjerte. Begge har vi mærket en drivkraft i forhold til at sætte fokus på drenge og deres ret til ligestilling og et frit børneliv. Drengene bliver nemlig lige så begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder som pigerne, når de mødes med forudbestemte holdninger, forventninger og drømme på deres vegne.
Det har konsekvenser på både kort og særdeleshed på langt sigt. Både for det individuelle barn og for samfundet.
Men hvor er drengene og deres stemme i den moderne ligestillingsdebat? Drenge, som alle bliver voksne mænd en dag med alt, hvad det indebærer.
Retten til ligestilling betyder, at alle skal have lige muligheder for at træffe deres egne valg i livet. Der sker små fremskridt, men alt, alt for langsomt. Og ligestilling er en fælles sag, hvor alle skal vinde.
Særligt i deres første leveår har børn en enestående og afgørende chance for at møde verden med fordomsfrie, nysgerrige øjne. Hvis vi giver dem lov. Som Cecilie Nørgaard skriver i sin bog HAN HUN HEN: “Vi vil alle sammen gerne have, at vores børn er glade og udnytter deres fulde potentiale. Men når vi først og fremmest møder vores børn igennem vores forestillinger om deres køn, skaber det en rød tråd af muligheder og begrænsninger for dem, som rækker langt ud i deres fremtid. Hvis man opdrages til, at ens eget eller andres køn har afgørende betydning for, hvad livet kan bringe, er man ikke fri til at tænke, føle eller handle”.
Bogen, du nu sidder med, er et hjerteprojekt for os som mødre. Med EN RIGTIG DRENG ønsker vi at sætte fokus på retten til et børneliv, hvor enhver –uanset køn – har mulighed for at træffe egne valg, udleve interesser og drømme uden at blive presset ned i stereotype kasser og kvælende normer. Snævre kønsroller og ditto forestillinger er ikke opskriften, hvis man ønsker et liv og et samfund præget af frihed, mangfoldighed og lige muligheder.
Når vi gennem årene har forsøgt at italesætte problematikken, har vi oplevet, at debatten lynhurtigt bliver polariseret. Mange argumenterer ud fra deres egen opdragelse, individuelle holdninger og erfaringer og reagerer meget følelsesmæssigt. Men selv om denne samtale sjældent er nem, er det nødvendigt og vigtigt at forsøge.
EN RIGTIG DRENG indeholder to spor: Ti tekster, som repræsenterer fakta og viden fra en række fagområder, og vi håber, at teksterne kan bruges til at udvikle samtalen med udgangspunkt i ja, netop fakta. Listen er naturligvis ikke udtømt, men forhåbentlig kan bogen inspirere til at fordybe sig yderligere i emnet.
Derudover indeholder bogen en lang række portrætbilleder af drenge fra hele landet. Fotografierne er tænkt som et visuelt argument; drengene understreger med al deres vidunderlige forskellighed bogens budskab. Drenge er alt muligt og kan alt muligt. Tænk, hvilken gave det ville være både for dem og for os, hvis vi som samfund slap drengene og deres potentialer fri.
Alle drenge – alle børn – er lige rigtige. I al deres uperfekthed er de præcis, som de skal være. Der er absolut intet galt med hverken prinsesser, superhelte, lyserøde og lyseblå universer, piger, drenge eller andre kønsidentiteter.
Pointen er, at alle børn, uanset køn, skal have lov til at træffe deres egne valg og udfolde sig frit.
Det skylder vi dem.
Lea Meilandt og Lise Rønfeldt Bagger, april 2025
