En tryg begyndelse

Til Martin og Verona

Ranka Skak

En tryg begyndelse Graviditet, fødsel og den første barselstid

GADS FORLAG

Indholdsfortegnelse Velkommen 4

Del 1: Graviditeten 10

Dine følelser og den sansende foster 13 Kroppen i graviditeten 39 Sådan bliver du autoriteten i dit barns fødsel 61

Del 2: Fødslen 78

Fødesteder 81 Fødselshjælpere 97 Dine fødefærdigheder 114 Fødslens forløb 147 Krop og psyke er forbundet 177 Medicinske og kirurgiske indgreb 185

Del 3: Den første barselstid 204

Den nyfødtes verden 207 En vej til vellykket amning 215 Den første tid som mor 227 Rammer for den første barselstid 235 God vind til dit moderskab 247 Tak 249 Hvis du vil vide mere 251 Kildeliste 255

Velkommen ”Tænk en gang at man kan lave sit eget lille anker, sit eget lille timeglas, sin egen lille sol, der stråler” F R A T R I L L ES SA NG : ’ MI N L I L L E S OL’

Ganske kort efter min datters fødsel skrev jeg denne tekst om hendes ankomst: ”Min hånd rørte toppen af hendes hoved, mens hun arbejdede sig vej ned gennem mig.

Først frem og så et lille smut tilbage. Mødet med hendes lille hoved og det, der viste sig som et mørkt, tæt hår, gjorde mig hovedkulds forelsket. Da al natur i mig havde overtaget, og jeg holdt hendes hoved ude mellem mine ben, blev hun centrum af min verden.

Som en lille fisk smuttede resten af hendes krop ud i vandet. Jeg havde tænkt, at hun skulle være lidt i vandet, men trangen til at have hende helt tæt på min krop igen var for stor. Hun græd, og jeg kunne ikke forstå hvorfor. Det var jo det lykkeligste øjeblik.

Jeg holdt hende tættere og trøstede hende: ”Smukke barn, alt er godt. Alt er lige, som det skal være”. Da jeg løftede hende op i mine arme fra vandet, lille nye krop, evige ven, smukke sjæl, var hun det mest naturlige i verden for mig”.

I tiden efter fødslen var jeg fyldt med en lykkefølelse og svømmede i hormonet oxytocin. Da jeg blev gravid, var jeg heldig, fordi jeg i kraft af mit arbejde som psykolog med speciale i graviditet, fødsel og det nye moderskab havde en masse viden at trække på. Det er en viden, som mange mødre ikke har, og som ikke er en del af den normale fødselsforberedelse. Det hjalp mig til at forberede og gå styrket gennem fødslen af min datter. Jeg havde også et netværk af jordemødre og behandlere, der vidste endnu mere, og hjalp og delte ud af deres viden. I tiden efter min datters fødsel blev ønsket om, at andre skulle have det samme gode fundament, ved med at dukke op.

Denne bog er resultatet af det ønske. Formålet med bogen er at give dig viden og redskaber, så du og dit barn får en tryg begyndelse både fysisk og psykisk. Du vil lære, hvordan du ved hjælp af din krops ressourcer og en tro på egen styrke kan få ejerskab over din graviditet, fødsel og barselstid. Det skaber det bedste udgangspunkt for tilknytningen mellem dit barn og dig og giver hele familien en god start på jeres nye liv.

I dag handler tryghed i fødslen typisk om den fysiske tryghed: Alle skal overleve og komme uskadte ud af fødslen. Og selvfølgelig er det første prioritet. Men i et velfærdssamfund som det danske er det muligt at udvide definitionen af tryghed og den gode fødsel til også at gælde de mere usynlige processer, dvs. de psykiske, åndelige og menneskelige dimensioner, som ikke er umiddelbart målbare. Graviditeten, fødslen og barselstiden skal ikke blot være ”ukompliceret”, men skal også føles tryg. Under en graviditet og fødsel kan der åbnes til en dybere kontakt med din egen styrke. En fødsel giver dig en oplevelse af tryghed, når du føler dig fuldstændig støttet af dem, der er med til fødslen, og af kroppens og fødslens kraft.

En fødsel er en fælles oplevelse for forældre og barn. Vi ved i dag, at børn fødes med vågne sanser, og at de er langt mere bevidste end tidligere antaget. Derfor handler Velkommen

4

definitionen af tryghed også om babyens allerførste oplevelse af livet på jorden.

Fødslen er dybt forbundet med tiden før og efter. Moderskabet starter i graviditeten, og for nogle måske allerede, når ønsket om at blive gravid opstår. Du er allerede i en relation til det liv, der vokser i din mave, uanset hvor abstrakt det kan virke. I er i gang med at lære hinanden at kende. Fødslen rækker også ind i den første barselstid.

Den kan sætte en tone for, hvordan du oplever dig selv som mor. I dag er der heldigvis mange, som ved, at fødselsforberedelse er vigtig. Men du kan også nyde godt af at forberede dig på efterfødselstiden.

Tre hovedpointer går igen gennem bogen: • Alle kan gennem viden og tillid til egne evner komme til at føle ejerskab over deres gravide og fødende krop.

• Støtte og tryghed er fundamentet for en god oplevelse af hele forløbet.

• Mor og baby er dybt forbundet og samarbejder gennem graviditet, fødsel og barselstid.

Du har i dig og i din krop alt det, du skal bruge for at få en god, tryg og værdig fødsel.

Med denne bog kan du begynde en rejse, hvor du lærer at udfolde disse kompetencer og færdigheder, og udforske, hvilke veje du skal gå for at være velforberedt til dit barns fødsel.

Bogen indeholder ikke den standardinformation, som du får fra Sundhedsstyrelsen om f.eks. kost og vitamintilskud. Den viden har jeg tillid til, at du får ad andre veje, f.eks. fra din jordemoder. Her i bogen får du til gengæld viden, du ikke hører om til fødselsforberedelsen på hospitalet. En fødsel er et af de største og mest afgørende øjeblikke i dit liv. Du fortjener en evidensbaseret viden, når du skal træffe valg i forhold til, hvilke støttepersoner du gerne vil have med, hvordan du skal forholde dig til eventuelle indgreb, og hvordan du kan få de bedste betingelser før, under og efter dit barns fødsel. Derfor er teksten baseret på viden fra forskningsartikler, teori og interviews med fagpersoner, særligt jordemødre. Derudover trækker jeg på egne erfaringer fra min praksis som psykolog og på erfaringer som hjælper til fødsler med både klienter og kvinder fra min private bekendtskabskreds.

Det æg, der bliver til et barn i din mave, fandtes allerede i din mors krop. Dengang du selv blev til, dannede din krop alle dine fremtidige æg. Du er lige midt i naturens mest almindelige vidunder.

Velkommen

5

Hvem bogen henvender sig til

Bogen er til dig, som er gravid eller planlægger at blive gravid og gerne vil forberede dig fysisk og psykisk til fødslen og overgangen til moderskabet. Måske er det dit første barn, og du søger viden om alt det nye, der vil ske i dit liv. Måske har du født en eller flere gange før. Selvom du er erfaren som fødende, kan du stadig nyde godt af at forberede dig. Hvis du har åbnet bogen, tænker jeg, at noget i dig søger efter nye veje til at håndtere fødslen og det nye moderskab.

Måske har du oplevet en hård fødsel tidligere og frygter, at du har ’gjort noget forkert’, eller at det ubærlige kunne være undgået med den rette viden. Nogle gange kan der mærkes en sorg over det, der var, i modsætning til, hvad der kunne have været. For nogle fører det til skam. Men alle mødre gør deres bedste under en fødsel og fortjener at være fri af skammen. Hvis du er gravid igen, så inviterer jeg dig til at være blid ved dig selv. Brug din nye viden til at skabe en anden oplevelse i denne graviditet, og find støtte til at bearbejde tidligere fødsler, hvis behovet opstår undervejs.

Er du gravid med tvillinger, eller føder du inden terminsperioden, er der særlige vilkår og behov, der skal tages højde for. Du kan stadig bruge mange af pointerne og metoderne, der beskrives i bogen, men du må tilpasse det den vejledning, du får fra din jordemoder eller fødselslæge.

Også en hilsen til dig, der ikke lever i den traditionelle kernefamilie. Måske har dit barn ikke en far, men en donor. Måske er faderen forduftet eller ikke egnet til at være med jer lige nu. Måske har dit barn to mødre eller måske to fædre. Jeg skriver til alle kvinder (og alle partnere, som gerne vil læse med). Men af hensyn til læsevenligheden er der steder, hvor jeg blot skriver ’han’ om partneren i stedet for ’han eller hun’.

Indholdet i denne bog er lige så relevant for din partner, men er skrevet til dig som kvinde, fordi det er dig, der bærer fosteret og skal føde. Jeg håber, at mange partnere har lyst til at læse med og dermed blive bedre klædt på til at støtte og vejlede under graviditeten og fødslen og i den første tid derefter.

Bogens opbygning

Bogen er delt ind tre dele: 1) Graviditeten, 2) Fødslen og 3) Den første barseltid. Hver del indeholder både en teoretisk gennemgang og en vejledning til, hvordan du kan omsætte denne viden til praksis.

Har du termin om ganske kort tid, eller har du meget kort læsetid, så gå direkte til kapitlet om fødslen, og læs særligt afsnittene om ’Dine egne fødefærdigheder’ og ’Fødslens forløb’. Derefter kan du give dig i kast med resten af kapitlet om fødslen og afsnittet ’En vej til vellykket amning’.

Velkommen

6

Bogen kan læses fra start til slut eller bruges som opslagsbog. Nogle emner vil måske være mindre vigtige for dig. Andre emner kan du fordybe dig i. Hvis du f.eks. lige nu er mest optaget af, hvor du vil føde, og hvem der skal være med, så hop frem i bogen til de afsnit. Der er øvelser løbende i bogen, som forhåbentlig kan sætte gang i dine tanker og refleksioner, så du bliver klogere på dig selv og dine behov. Lav de øvelser, som giver mening for dig. Det er dig, som er autoriteten. Det er din graviditet. Hvis du støder på noget, som du finder vigtigt og gerne vil have uddybet, så skriv det evt. ned og tal med din jordemoder eller andre fødselshjælpere om det inden fødslen. Læs om tiden efter fødslen, mens du er gravid. Så har du tid til at forberede dig i god tid og påbegynde dine overvejelser om, hvilke rammer du gerne vil have for denne tid.

Undervejs i læsningen kan du tillade dig selv at være nysgerrig og sætte spørgsmålstegn ved det, du tager for givet. Du kan overveje dine forudfattede ideer og forventninger til den gode fødsel. Fordi denne tid er så speciel en overgang og modningsproces, er det også en tid, hvor mange skifter standpunkt.

Om perfektion og autoritet

Næsten halvdelen af befolkningen føder på et tidspunkt et barn, og ikke to fødsler er ens. Fødsler er lige så forskellige, som vi kvinder er. Derfor er ideen om ’Ti tips til den perfekte fødsel’ en illusion. Det kan ikke fastslås, at en fødsel har været en succes, ved at krydse af på en liste. Det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde, hvad hun har brug for, og hvad der udgør en god fødsel for hende.

Fra mine klienter hører jeg tit historier, der tyder på, at der er i Danmark findes bestemte fødselsidealer. Man taler om at være en smuk gravid og at være god eller dårlig til at føde. Det tyder på, at gravide og nye mødre spejler og vurderer sig selv i et fødselshierarki. Højt i hierarkiet findes: • • • • • • • •

At blive naturligt gravid At blive hurtigt gravid At være en smuk gravid At have få eller ingen gener ved at være gravid At føde naturligt At føde hurtigt og uden at briste At blive forelsket i barnet fra første øjeblik At kunne amme (men ikke for længe)

Velkommen

7

Fødselsidealerne kan give anledning til selvfordømmelse og i værste fald lidelse. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, at der netop er tale om idealer og ikke mål. Så øv dig i ikke at lade dem styre din indre samtale for meget, og mind til gengæld dig selv om, at moderskabet ikke er en konkurrence. Et moderskab kan ikke sammenlignes med et andet, da du er forskellig fra alle andre kvinder, ligesom relationen til dit barn er unik.

Fødselsidealerne kan skabe situationer, hvor masser af god viden bliver omdannet til en følelse af, at relationen bliver ødelagt, hvis noget ’går galt’ i forløbet. Et typisk eksempel er amning. I dag kender mange fordelene ved at amme, men hvis amningen af en eller anden grund ikke fungerer, kan en stor viden om amningens fordele ende med at blive en byrde, hvor man plager sig selv med negative tanker om, at man er mislykkedes som mor, eller at barnet ikke har lige så gode vilkår som andre børn.

Det er synd og på ingen måde meningen, at vigtig viden skal forvandles til en indre hammer. Heldigvis er et barns liv ikke afhængigt af amning. Det kan varmt anbefales, men hvis omstændighederne forhindrer amning, er der masser af andet godt, du kan gøre for dig selv, dit barn og jeres tætte kontakt, hvilket jeg uddyber i sidste del af bogen.

Den perfekte mor findes slet ikke. En stræben efter det perfekte vil kun skabe psykiske spændinger, idet du hele tiden vil have en følelse af at kunne gøre det bedre.

Det er til ingen glæde for nogen. Slet ikke dit barn og jeres relation. For hvis du har en ide om, at alt skal være perfekt (hvordan du end definerer det), så er det implicit, at dit barn også skal være det. Perfekthedsprojekter giver børn en oplevelse af ikke at være gode nok. Af at skulle være noget andet, end de er. Alle mennesker begår fejl, og derfor er de bedste forældre uperfekte. At være uperfekt er det samme som at være menneskelig.

Graviditet og fødsler er følsomme emner, der virkelig kan få følelserne i kog hos mange. Som psykolog ser jeg et stort behov for mere viden og bedre forberedelse, så den kommende mor kan føle sig som en autoritet ved fødslen af sit barn. En af mine udfordringer med bogen har været at formidle viden, der viser fordelene og ulemperne inden for forskellige praksisser omkring graviditet og fødsel, uden at skabe et billede af rigtig og forkert. Jeg ved selv, hvor let det er at føle sig forkert i moderskabet. Og det er ikke min intention at grave grøfter mellem mødre med forskellige holdninger, f.eks. til kejsersnit og fødested, men at vise et nuanceret billede af de muligheder og udfordringer, der findes.

I moderskabets verden er alt og intet helligt på samme tid. Alt er helligt, fordi det handler om et nyt menneskes landing på jorden, og fordi alt, hvad der sker i gravidi-

Velkommen

8

teten og perioden omkring fødslen, har potentiale til at sætte spor i os. Omvendt er intet helligt, fordi graviditeten og fødslen, trods de mange fællestræk ved det meget specifikke forløb, er en dybt individuel oplevelse. Det, der for den ene kvinde har skabt komplikationer og efterfølgende gør ondt at tænke på, kan for andre være et lille, ubetydeligt bump i begivenhedernes gang eller ligefrem en berigelse. Mine klienter har gang på gang lært mig, at selv de ting, statistikkerne inddeler i gavnligt eller problematisk, opleves forskelligt for de enkelte kvinder.

I kapitlet ’Sådan bliver du autoriteten i dit barns fødsel’ uddyber jeg, hvad det vil sige at have autoritet som fødende, og hvordan du værner om denne. Men emnet er meget bredere end som så. For du bliver jo ikke en anden under fødslen. Den måde, du lever på – måden, hvorpå du udtrykker dine behov og intentioner, sætter dine grænser og samarbejder – afspejles alt sammen i, hvordan du er under graviditeten og i fødslen. Fordelen ved, at din graviditet varer i 40 uger, er, at du har tid til at udvikle dig – ikke bare for fødslens skyld, men også for forældreskabets. Som forældre får I brug for at kunne tage lederskab, samarbejde, være tydelige og kunne mærke jer selv. Så graviditeten kan give anledning til selvransagelse: hvad har du brug for at øve dig i?

Formålet med bogen er, at du skal være velinformeret om dine valgmuligheder som gravid og nybagt mor. På den baggrund kan du vælge, hvad der føles rigtig for dig. Og ikke mindst gå velforberedt ind til fødslen og den første tid med dit barn.

Velkommen

9

Graviditeten

En sædcelle har sammen med et af dine æg startet en rejse mod at blive et levende væsen. Hvert øjeblik bliver dit foster til. I de ni måneder, fosteret er i maven, vil det fysisk set udvikle sig mere, end det gør resten af sit liv.

Graviditeten har det tilfælles med andre ekstreme – og naturlige – livssituationer, at du kan komme til at mærke alle slags følelser og sider af dig selv. Du vil være glad, spændt, bekymret, ked af det, bange og vred. Du vil mærke frustration, tvivl, forvirring, styrke og begejstring. Måske endda i højere grad, end du har prøvet før. Og det hele vil være med til at forberede dig på at blive mor.

I denne del af bogen vil du først kunne læse om alle de psykiske forandringer i graviditeten. Du har måske lige fundet ud af, at du skal være mor, og der er en masse nyt at vænne sig til. Eller måske har du født flere gange før, og graviditeten vækker minder fra dit første barns eller dine børns fødsler. Uanset hvad din situation er, er graviditeten begyndelsen på et helt nyt liv. Både for det liv, der vokser i din mave, og for den nye hverdag, du og resten af din familie får. Et nyt moderskab sætter sine mentale spor i dig. Samtidig handler den psykologiske del også om fosteret. Dit sansende foster og jeres kontakt. Dernæst handler det om alle de fysiske forandringer, du kan opleve i din graviditet. Formålet er at øge din kropsbevidsthed og give dig en masse gode råd til, hvordan du kan gøre din krop fødselsklar og hjælpe dit barn med at lægge sig godt til rette i dit bækken. I sidste kapitel i denne del nærmer fødslen sig. Fundamentet for en god fødsel handler om din oplevelse af at være en autoritet, dvs. hvordan du kan styrke oplevelsen af at have indflydelse på fødslens gang og ejerskab over egen krop.

De fleste ufødte børn har et kaldenavn, mens de lever i maven. Oftest ikke det navn, som de bliver døbt eller navngivet. Højt på listen er f.eks. blyp, lille liv, lillen, bebs, bønne, baby eller noget så simpelt som han eller hun. Jeg vil gennem bogen kalde det ufødte barn for fosteret, indtil vi kommer til den aktive fase i fødslen, hvor jeg begynder at kalde det barnet.

Når du forbereder dig til fødslen, forbereder du dig også på at blive mor.

Graviditeten 12

DINE FØLELSER OG DET SANSENDE FOSTER Præ- og perinatal psykologi

Præ- og perinatal psykologi er udviklingspsykologi om, hvilken psykologisk betydning undfangelsen, tiden som foster, graviditeten, fødslen og den allerførste tid som nyfødt har for barnet og dets senere liv og udvikling. Hovedbudskabet er, at dit foster allerede under graviditeten er sansende og begynder at lære om livet som menneske.

I er forbundne både fysisk og psykisk. I knytter jer til hinanden, mens barnet bliver til i din krop. Det hedder prænatal tilknytning. Når man taler om tilknytning op igennem barnets opvækst, taler man almindeligvis om barnets tilknytning til sine forældre eller andre vigtige omsorgspersoner. Prænatal tilknytning handler derimod om forældrenes forhold til fosteret – altså jeres følelser for fosteret, jeres opfattelser af det og måden, hvorpå I forholder jer til det. Den prænatale tilknytning er betydningsfuld, fordi den er begyndelsen på den indbyrdes relation mellem dig og dit barn.

For at forstå prænatal tilknytning må det først udfoldes, at dit foster er et sansende og vågent væsen, og at I allerede i graviditeten er dybt forbundet. Det handler de næste afsnit om. Når du bliver mere opmærksom på den eksisterende forbindelse mellem dig og dit foster, gavner det din tilknytning til ham eller hende.

”The consciousness of society is nurtured in the womb” B I N N I E A . DAN S BY, G R UN DL ÆG G E R A F S OU R C E B R EAT HWOR K

Det sansende foster Ida blev født i uge 26 og hører derfor til de ekstremt for tidligt fødte børn. Jeg mødte hende, da hun havde været ude i verden i en uge, og hun gjorde et stort og betydningsfuldt indtryk på mig. Hendes mor havde tidligere gået i terapi hos mig og havde brug for at vende fødselsforløbet. Så jeg kom ind til den lille familie på Rigshospitalets neonatal-afdeling. Ida lå i en åben kuvøse, så hendes forældre lettere kunne have kontakt med og holde hende. Kroppen var lillebitte, og hendes øjne var store, smukke og vågne. Hun var til stede og i kontakt med os andre. Mødet med Ida bekræftede teorien om, at børn er sansende og modtagelige for påvirkninger, længe inden de når tiden for den normale fødsel.

Historisk set har der været en vekslen mellem ideen om, at fostre og nyfødte er upåvirkelige væsner, og ideen om en tæt forbindelse mellem mor og foster. Den græske læge Hippokrates, som levede cirka 400 år før vor tidsregning, mente, at fostreret var påvirket af moderen. Leonardo Da Vinci mente, at kvinden og det ufødte foster

Dine følelser og det sansende foster 13

påvirkede hinanden. Men for bare hundrede år siden var den gængse holdning, at livmoderen var uigennemtrængelig, og at moderens indtag af medicin, røg eller mad ingen betydning havde for fosteret. Der er stadig privatpraktiserende læger, der siger, at moderens stressniveau ingen betydning har for fosteret i maven, eller som bruger det gamle udtryk, at fosteret er ’den perfekte parasit’. Altså at fosteret tager, hvad det har brug for af moderens krop og næring, og ellers ikke er påvirket af det miljø, det bliver til i.

I dag finder flere forskere beviser for, at fosteret er forbundet med omverden. Man mener, at fosteret lærer om livet uden for maven under graviditeten, og at det er naturens måde at forberede mennesket på den verden, det skal leve i resten af livet. Fosteret lærer at genkende, hvor det hører til, f.eks. ved at kunne skelne sin mors stemme og duft fra andres. Fosteret indlærer også præferencer for livstil, f.eks. om hvad man spiser i den kultur, det er en del af. Om der er overflod af mad, eller om ressourcerne er små.

Fosterets krop øver sig også i at skulle fungere uden for maven f.eks. ved at træne lungerne og lære at sutte. I livmoderen træner fosteret lungerne ved at lave åndedrætsbevægelser 80 procent af tiden. De første åndedrætsbevægelser starter, når fosteret er 11 uger gammelt. Et modent suttemønster kan ved hjælp af skanninger ses, når fosteret er 36 uger. Men allerede ved 11. uge kan man observere fostre, der sluger og sutter.

Mens fosterets krop bliver til, udvikler hjernen sig mere end på noget andet tidspunkt i livet. Også sanserne udvikles gennem graviditeten. Selv lys opfanger fosteret.

Det kan ses ved, at fostres bevægelser og hjerterytmer ændres ved meget lys. Livet i maven er også fyldt med lyd. Fosterets ører begynder at fungere ca. seks måneder inde i graviditeten. Når fosteret reagerer på lyd inden, er det, fordi det sanser vibrationerne fra lyden på sin hud. Noget af det første, dit foster hører, er din hjertelyd. Fosterets ører begynder med at høre lavfrekvente lyde såsom dit hjerteslag og lyd-ekkoet af hjertets pulsering i arterierne rundt om livmoderen og i blodgennemstrømningen mellem livmoder og moderkage. Din hjertebanken er dit fosters soundtrack. I det lys er det ikke så mærkeligt, at lyden af dine hjerteslag, når du slapper af, virker beroligende på din nyfødte.

På et tidspunkt kan fosteret også høre lyde, der stammer fra kilder uden for din krop, og det begynder at lytte med til de lyde, du selv hører. De lyde, som fosteret hører meget, bliver velkendte, og ofte kan den tilstand, som dit barn vænner sig til at opleve dig i, mens du hører lydene (f.eks. afslappet eller aktiv) blive koblet til lyden. Et eksempel kommer fra et lille studie med kvinder, der elskede at slappe af til deres yndlingstv-serie. De babyer, hvis mødre troligt havde fulgt med i serien under

Graviditeten 14

graviditeten, blev rolige, når de hørte kendingsmelodien. Hvis de havde grædt, holdt de med op med det ved lyden af den velkendte melodi. Og det var ikke, fordi det var en særligt beroligende form for musik, for den havde ikke samme effekt på de babyer, hvis mødre ikke havde set serien.

Det er blevet bevist, at nyfødte foretrækker deres modersmål frem for andre sprog.

De har altså lært at genkende det sprog, som tales i den kultur, som de bliver en del af.

En nyfødt kan sågar skelne forskellige følelser, når personen, der udtrykker følelserne, taler barnets modersmål.

Også velkendte børnerim kan have en beroligende effekt på fosteret, og det tyder på, at fosteret allerede fra uge 34 kan lære korte rim og huske dem helt frem til fødslen. Helt konkret laver forskerne den konklusion, fordi fosterets hjerterytme bliver langsommere, så snart oplæsningen af rimene begynder, når rimet er velkendt. Fosteret reagerer ikke på samme måde, når det hører et ukendt rim.

Den nyfødte foretrækker smagen af den mad, moderen har spist i graviditeten. På den måde lærer fosteret om, hvad der er godt og sikkert at spise, samt at foretrække den mad, der bliver spist i den kultur, som barnet er en del af. Et studie undersøgte babyers præferencer for vand eller gulerodsjuice, alt efter hvad deres mødre havde drukket mest af i graviditeten og de første måneder af amningen. Da børnene begyndte at få fast føde, iagttog man dem, når de fik havregryn med henholdsvis vand og gulerodsjuice. De babyer, hvis mødre havde drukket større mængder gulerodsjuice enten i graviditeten eller som ammende, var betydeligt mere begejstrede for havregryn med gulerodsjuice end ’vand-børnene’. De havde altså lært at holde af gulerodsmagen, fordi de havde fået den enten gennem moderkagen eller modermælken.

”If people ask me when I began to dance I reply: ”In my mother’s womb, probably as a result of the oysters and champagne”” I SAD O R A D U NCA N, DA NS E R

I er forbundet Du vil formentlig få stillet spørgsmålet: ”Kender du kønnet?” mange gange. Det er normalt, at gravide poster skanningsbilleder på Facebook og Instagram, og der hænger billeder af fostre på utallige køleskabe landet over. Nogle betaler ekstra for at få optaget 3D-skanninger og måske video af fosteret. Det handler alt sammen om, at man som forældre forsøger at lære det barn, man glæder sig til at møde, at kende eller at gøre det uvirkelige i maven mere virkeligt med et fysisk billede. Men graviditeten

Dine følelser og det sansende foster 15

rummer også muligheden for en helt anden form for kontakt. Den mest forunderlige, intime kontakt, du måske nogensinde kommer til at opleve som menneske. En indre, ordløs og kropslig kontakt.

Forskere har fundet ud af, at fosteret laver flere bevægelser med armene, hovedet og munden, når du aer din mave. Hvis du taler til fosteret, bliver bevægelserne til gengæld færre. Det tyder på, at fosteret er klar på en kontakt. Det vil reagere på dine kærtegn og lytte roligt, når du taler til det. Dit foster mærker dine bevægelser, hører dit hjerte slå og lyden af din stemme. Du er hele hans eller hendes verden. Når din nyfødte kommer ud i den store verden, er lige præcis din duft, din stemme og din berøring det tryggeste, der findes. Graviditeten er menneskets første oplevelse af at være helt tæt på en anden. Du lærer dit foster om intimitet allerede inde i maven, og du kan derfor med fordel søge og værne om kontakten ved at tage dig tid til bare at mærke og være tæt med fosteret i maven.

Noget forskning peger på, at fosteret ligefrem kan hjælpe moderen – i modsætning til den gamle ide om fosteret som en parasit. Et studie har fundet stamceller fra fostre i hjertet på mødre, der har lidt af en hjertefejl. Helt kort beskrevet tilpasser nogle stamceller fra fosteret sig moderens hjerteceller og reparerer på hendes hjerte.

Moderens krop gør også sit for at passe godt på fosteret. Selvom dit kortisol-niveau påvirker fosterets kortisol-niveau (som du kan læse om i næste afsnit), er der også i dit blod et enzym, der nedbryder stress-hormonet kortisol, inden det når moderkagen.

Det er et eksempel på, hvordan din krop gør alt, hvad den kan, for at skabe de bedste forhold for fosteret.

”Environment doesn’t begin at birth. By the time you are born, you’ve just spent a very intimate nine months sharing your environment with your mother” R O B E RT SAP O LS KY, P R O F ES S OR I B I OLOG I OG NEU R OLOG I

I dag er det almen viden, at det, den gravide spiser og drikker, deles med fosteret.

Men du er altså også psykisk tæt forbundet med dit foster. Det, moderen oplever, forvandles til forskellige fysiologiske og neurokemiske processer i kroppen, som kan blive en del af fosterets miljø i livmoderen. Som et eksempel kan man fra uge 27 af graviditeten se en direkte sammenhæng mellem niveauet af angst og stress hos moderen og fosterets bevægelser. Der er også en tydelig sammenhæng mellem moderens kortisol-niveau og fosterets. Hvis moderen er stresset i en grad, så kortisol-niveauet stiger, vil fosteret også opleve en stigning af kortisol.

Graviditeten 16

Alt det gode, du gør for dig selv, påvirker din egen biokemi og er derfor også en del af fosterets verden. Din afspænding, kærlighed og alt det frydefulde ved livet deler du med dit foster. Når du slapper af eller fordyber dig i meditation eller behagelige visualiseringer, ændres fosterets hjerterytme og bevægelser. Meditation under graviditeten kan sågar have en positiv effekt på barnets temperament helt op i femten-måneders alderen.

En høj grad af stress, angst og depressive symptomer hos moderen i graviditeten kan have negative konsekvenser for barnets senere udvikling. En større andel af disse børn vil få kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle udfordringer. Dog handler det ikke om, at du slet ikke må have travlt eller mærke svære følelser. Moderate grader af disse tilstande i graviditeten er også med til at udvikle fosteret og kan f.eks. gavne barnets motorik. Det er et komplekst emne uden sort/hvide svar. Som med så meget andet i livet handler det højst sandsynligt om balance. Det vigtige er, at du ved, at du er forbundet med dit foster. Du skal passe godt på dig selv. Det den bedste måde at passe godt på fosteret. Som gravid kommer du igennem en modningsproces, som kan indeholde flere forskellige udfordrende følelser. Det er naturligt og en del af det at blive mor. Bliver det for intenst, så er det nu, du skal søge støtte.

Nogle gange fortæller mine gravide klienter, at de skammer sig over at have haft negative tanker om fosteret eller det at være gravid. Spørgsmålene kan være: ”Kan min baby mærke, hvis jeg er ked af det, vred eller forvirret?” og ”Skal jeg lægge låg på mine følelser for at skærme mit barn?” Én ting er sikkert: Det gavner ikke at holde på følelserne. Dit foster er jo en del af din indre verden og ikke af din facade eller dit udtryk udadtil. Du kan måske vende det lidt på hovedet: I stedet for at være bange for, at de svære følelser skader fosteret, så tænk det sådan her: Når du lader dig selv mærke alle slags følelser, så lærer du dit barn, at følelser er naturlige og trygge.

Det handler om bevidsthed. At du ved, I er forbundet. Fosteret er ikke en alien, der lever et isoleret liv i din krop. Det er dit barn, der danner sig selv i din indre verden.

Du kan bruge denne viden til, at: • Opnå en bevidsthed om, at dit tempo har betydning for fosteret. Du må godt have travlt, bare husk at værne om dig selv ved at sagtne din fart, hvis tempoet gør dig for presset.

• Tage dig tid til at mærke maven og rette opmærksomhed ind til fosteret.

• Forbinde dig med fosteret ved f.eks. at mærke, tale til eller synge til det.

• Gøre ting, som du nyder, og som du ved, er gode for dig. Det, der udløser nydelseshormoner i din krop, er også godt for fosteret.

Dine følelser og det sansende foster 17

Hvorfor er det vigtigt, at du bevidst forbinder dig med fosteret i maven? Det er, fordi graviditeten er begyndelsen på jeres relation og den tilknytning, som vil forstærkes, når barnet er født. Hvis du oplever, at det er svært at mærke en kontakt med fosteret, kan du undersøge, om der er noget, der afholder dig fra det. Kærligheden er der. Højst sandsynligt er det en frygt, sorg eller bekymring, der gør det svært at mærke den. Du kan prøve lige nu.

Luk øjnene, tag et par dybe åndedræt, og lad opmærksomheden vende sig indad.

Forestil dig, at dit nærvær tager en elevator ned til fosteret. Brug åndedrættet til at forestille dig en kontakt fra dit hjerte til fosteret. Er det let og flydende? Eller er der en oplevelse af, at noget stopper kontakten? Hvis det er tilfældet, så tillad oplevelsen af det, der stopper. Måske er det en fysisk sansning af noget, der spænder, eller et visuelt billede eller en tanke. Forestil dig, at du skaber plads rundt om det, og sig til sansningen: ”Jeg lytter. Lad mig mærke dig”. Giv det nogle dybe åndedræt og oplev, hvad der sker. Ofte vil det, der stopper kontakten, af sig selv forandre sig, når du tillader det at være der. Andre gange må du spørge mere ind til det, f.eks. med ordene: ”Hvad handler du om? Har du et budskab til mig?” Uanset om du får klar besked eller ej, har du åbnet dig for at få indsigt i det, der giver dig en oplevelse af ikke at kunne mærke forbindelsen med dit foster. Måske skal der nogle samtaler med din partner eller en anden tryg person til for at blive klogere på, hvad der er på spil.

Et eksempel på, hvordan sorg kan skygge for forbindelsen, er historien om Emma, der kom hos mig for at få en session med åndedræsterapi, da hun var gravid med sit første barn. Hun lå på briksen med et tæppe over sig og trak vejret dybt. I roen med sig selv mærkede Emma, at hun ikke havde turdet overgive sig til den nye virkelighed: At hun skulle være mor. Syv år tidligere var Emmas mor død, og det nye moderskab prikkede til sorgen. Da det gik op for hende, tillod hun sig selv at mærke sorgen.

Gennem sorgen fik hun kontakt til den store kærlighed til sin egen mor. For i en stor sorg ligger en stor kærlighed. Efter lidt tid med oplevelsen af sorg og savnet af moderen, kom ordene til hende: ”Jeg skal være mor. Jeg er allerede mor for barnet i min mave!” Emma tog lige der drengen, der voksede i hendes mave, helt til sig. ”Children are the gurus in the family”. Det er et citat af den amerikanske forfatter og terapeut Sondra Ray. Jeg tror, mange forældre kan genkende, at deres børn ud af det blå siger ting fulde af visdom. Nyfødte og små babyer har ofte en adfærd, som buddhistiske lærere anbefaler: fuldt til stede i nuet. Som forældre kan vi tage ved lære af barnets tilstedeværelse og selv blive mere nærværende.

Hvad gør det ved jeres relation, hvis du allerede inden fødslen ser dit barn som en, der vil bidrage til dit liv og lære dig nyt om at være menneske? Det giver os en stærk fornemmelse af at høre til, når det, vi har at give, anerkendes af familien, af gruppen.

Barnet kommer ikke og skaber en perfekt verden, hvor alt er let, og livet bliver til et Graviditeten 18

glansbillede. Men en sjæl er på vej og har sikkert noget på hjerte. Det uforudsigelige, som vi måske endnu ikke ved, at vi har brug for.

Måder at styrke forbindelsen mellem fosteret og dig Vejen til at mærke dit foster starter med at mærke din egen krop. Så simpelt og samtidig kompliceret er det. Udover de daglige små momenter, hvor du lægger en hånd på maven eller mærker bevægelse indefra, er der forskellige måder at skabe pauser med forbindelse til dit barn. Her kommer nogle forskellige forslag til, hvordan du kan gøre.

Musik og ord Du kan forbinde dig med dit foster ved at tale til eller synge for det. Fosteret sanser lyd, og hvis du jævnligt i en afslappet tilstand taler eller synger blidt til fosteret, vil det forbinde din rolige stemme med det at have det rart (fosterets respons kan både være at ligge stille og at bevæge sig).

Fosteret lytter med, også når du ikke taler specifikt til det. Fosteret er med i alle samtaler af en vis volumen. Fosteret forstår ikke ordene, men kan høre tonen i din stemme. Om den er blød, spændt eller intens. Det er en del af forberedelsen på, hvad det er for en verden, barnet kommer ud i.

Tryghed, beskyttelse og kærlighed er noget af det, babyer har allermest brug for.

Du kan øve dig i at få disse fundamentale budskaber igennem til dit foster ved at sige: ”Du er ønsket.” ”Du er velkommen.” ”Du er tryg.” ”Du er beskyttet.” ”Du er set.” ”Du er hørt.” ”Du hører til her hos os.”

Alt sammen noget, de fleste mennesker har brug for at få bekræftet.

En af mine klienter fortalte, at det for hende føltes mærkeligt at tale højt til fosteret. Hvis fosteret (en pige) bevægede sig, var det mest naturligt for hende at sige: ”Nu bevæger hun sig”. Vi fandt derfor på et lille tvist, der gav mening for hende. Når vi taler til nogen i stedet for om nogen, kommer de tættere på. Så hun øvede sig i at ændre sætningerne til: ”Nu bevæger du dig,” og ”Hej, der var du,” hver gang hun mærkede bevægelse. Efter at have øvet det i nogle dage virkede det mere naturligt for hende at forbinde sig med fosteret gennem ord.

Dine følelser og det sansende foster 19

Nogle bliver generte over at tale højt til fosteret. Har du ikke lyst til det, kan du starte med at tale til ham eller hende i dine tanker. På den måde skaber du en indre forbindelse, som også er værdifuld. Det at tale til fosteret er lige så godt for moderen som for barnet, fordi det styrker forbindelsen. Men når du i tankerne taler til fosteret, bliver du også mere nærværende på din krop og det, der sker i den. Og fosteret mærker dit nærvær.

Visualisering Mange har glæde af at bruge visualiseringer til at skabe kontakt med fosteret. Særligt for dem, der tænker meget visuelt, kan det være en let måde at mærke forbindelsen.

Visualiseringen af forbindelsen med dit foster er en af flere visualiseringer, du bliver guidet til i denne bog.

Derfor følger først en introduktion til visualiseringer:

Visualiseringer er indre billeder, du dvæler ved, og de har størst effekt, hvis du slapper af imens. Du kan ligge ned, måske med puder under knæene (eller mellem benene, hvis du ligger på siden), eller du kan sidde ned, måske med støtte i ryggen, eller hvor du balancerer på dine siddeknogler. Træk vejret, så det føles rart. En god ide er dog at afspænde i kæberne på udåndingen. Prøv først at lukke øjnene, tag måske nogle dybe åndedrag, og vær åben for, at billederne kan opstå af sig selv. Ellers kan du bruge din kreativitet til bevidst at skabe de allerbedste billeder, du kan forestille dig. Du skal mærke efter, hvilke billeder der føles rare og mest givende for dig. Det vil sige de billeder, der allermest får dig til at slappe af, føle tryghed eller trække på smilebåndet. For nogle kommer billederne hurtigt og står helt skarpt. For andre kommer billederne mere fragmenteret og forsvinder hurtigt. Begge måder er effektive. Tillad dig selv at nyde det, være fantasifuld og synke ind i afslapningen undervejs.

Graviditeten 20

Her er fire forslag til visualiseringer, du kan tage udgangspunkt i, når du ønsker at skabe en kontakt med fosteret: • Fosterets verden. Du forestiller dig livmoderens varme og blødhed. Måske sollys, der trænger ind, eller en farve, der føles nærende. Fosteret kan slappe helt af, fordi det er omsluttet og båret til alle sider.

• Jeres forbindelse. Måske kan du se dit hjerte forbundet til fosterets hjerte. Lys, en energistrøm, en snor, en vej. Mulighederne er mange. Forestil dig, at I ikke kun er forbundet af det fysiske (livmoder, navlestreng, moderkage), men at der også er en psykisk eller åndelig forbindelse mellem jer.

• Jeres kommunikation. Gennem jeres forbindelse kan I kommunikere med hinanden. Du kan fortælle fosteret om livet uden for maven, eller du kan stille spørgsmål.

Nogle kvinder tænker, at de ikke må stille fosteret spørgsmål, fordi det jo er dem, der er den voksne og erfarne. Men hvis det føles okay for dig, kan der nogle gange komme værdifulde svar frem, når vi stiller spørgsmål til fosteret i maven. Spørgsmålet kan være helt enkelt, f.eks.: ”Har du et budskab til mig?” eller ”Jeg lytter, er der noget, du vil fortælle?”.

• Livet uden for maven. Visualiser nogle billeder fra en mulig fremtid. Det er en visualisering, jeg har oplevet som særligt værdifuldt for klienter, der har haft komplicerede graviditetsforløb, eller som har lidt meget af angst. Billederne af en dejlig fremtid sammen, hvor barnet vokser op og klarer sig godt i livet, kan være et trygt billede at vende tilbage til, når bekymringerne eller angsten fylder for meget.

Om at skanne sig selv Mange kvinder fortæller, at de først rigtig tør tro på, at der er liv, når de ligger med skanneren på maven, ser billedet på skærmen af fosteret og hører hjertelyden. Når de ser og hører, at der er liv. Skanninger er guld, fordi du og fagfolkene får et indblik i det usynlige liv, som er i færd med at udvikle sig i dit indre. Det kaldes tryghedsskanninger eller ekstraskanninger, når man skanner uden medicinsk grund eller blot for at kende kønnet på det kommende barn. For nogle kvinder, f.eks. kvinder, der før har aborteret spontant, eller som har haft en graviditet med komplikationer eller blødninger, kan det give en værdifuld tryghed at ’kigge ind til fosteret’ nogle gange under graviditeten. Men hvis du bruger redskabet uden refleksion, kan du miste noget

Dine følelser og det sansende foster 21

vigtigt: Nemlig evnen til selv at mærke dit foster og din krop. Tilliden til din intuition og troen på, at dit foster har det godt.

Intuitionen kan du styrke ved at skanne dig selv med din opmærksomhed. Hvis du ligger godt og giver dig god tid til at mærke efter, vil du oftest kunne beskrive, hvordan fosteret ligger. Dine sansninger er værdifulde. Du kender fosterets bevægelser bedre end nogen anden. Du mærker, når fosteret går igennem faser med mere eller mindre bevægelse, og du kan mærke, hvis noget føles anderledes. Jeg har flere gange set jordemødre spørge moderen: ”Hvor tror du, barnet ligger?”, inden hun satte doptonen på for at finde hjertelyden. Og mødrenes udpegninger har ofte været præcise.

I kapitlet om fødslen beskriver jeg indgående, hvordan du kan anvende det brede åndedræt til at mindske dine smerter under fødslen, men du kan også bruge det gennem graviditeten til at forbinde dig med din krop og med fosteret. Du kan forestille dig, at hvert åndedrag er en måde at række opmærksomheden og nærværet ind til fosteret i din mave. Som om du omfavner det med et dybt åndedrag og giver det endnu mere ilt og plads.

Selve det brede åndedræt foregår sådan her: Tag en lang, dyb indånding, der skaber fylde i brystet, så en kort pause og endelig en lang udånding, der gerne må være længere end indåndingen. Det kan bruges i dagens små pauser, og det kan få dig dybere ind i afspændingen, når du slapper af. Et bevidst åndedræt højner din kropsbevidsthed, og en god kropsbevidsthed øger din kontakt med fosteret.

Fortællinger om barnets personlighed En af mine klienter fortalte, at fosteret i maven var meget mere aktivt end hendes første barn. ”Så bliver det måske en, der græder meget og ikke vil sove,” sagde hun.

Det er helt almindeligt, at vi laver fortællinger om barnet ud fra, hvordan vi mærker det i maven.

Oftest laver vi fortællinger om barnets personlighed ud fra tolkninger. Det kan handle om: • Hvordan fosteret ligger, f.eks.: ”Mit barn ligger skævt. Han er rigtig stædig”.

• Hvordan fosteret bevæger sig, f.eks.: ”Hun er genert”, ”Han er nok en rigtig en ballademager” eller ”Hun bliver nok fodboldspiller”.

• Hvordan fosteret har lagt sig ved skanningerne, f.eks.: ”Hun viser sig frem”, eller ”Han vil ikke forstyrres”.

• Hvis fødslen ikke starter inden for terminsperioden, f.eks.: ”Han er magelig og ville ikke ud, så det blev et kejsersnit”.

Graviditeten 22

I graviditeten bliver barnet til i dit indre – i dine tanker, følelser og fantasi. Psykologen Margareta Brodén skriver i sin bog ’Graviditetens muligheder’, at det i første omgang er det, barn, man kender fra sin egen fantasi, som moderen danner en relation til. Forældrene danner ofte en forestilling om barnet og om, hvordan barnet vil være, når det kommer ud. Det kaldes et fantasibarn. Det vil ofte ligne forældrenes ide om drømmebarnet. Det nemme, søde eller kloge barn. Barnet, som ligner dig selv eller din partner. Men i fortællingen om fantasibarnet kan der også ligge en frygt for, at barnet arver nogle af jeres mindre heldige sider, eller at noget bliver svært i jeres relation. Det er en del af den helt tidlige tilknytning til barnet, at både du og din partner danner en fantasiforestilling om barnet. Fantasibarnet er stærkest i den periode, hvor moderen kan mærke bevægelse, og frem til kort tid inden fødslen.

Nogle af de fortællinger, du laver om barnet, kan give en oplevelse af at være forbundet med det. Andre fodrer bekymringerne. Lyt godt efter de fortællinger, du danner om barnet, både dem i dine tanker og dem, du fortæller til andre. Styrker de dig, og hvad baserer du dem på?

Et trick, du kan bruge, hvis du fanger dig selv i at fortælle en historie om barnet, som ikke styrker dig, er at stille dig selv tre spørgsmål: 1. Hvad er der konkret sket? Hvad mærker du helt fysisk?

2. Hvad får du det til at betyde?

3. Hvad kunne det ellers betyde?

Kvinden, jeg indledte afsnittet med, var bange for, at hendes baby ville blive et uroligt barn, fordi det var meget aktivt i maven. Hvis hun skulle lave øvelsen, kunne hun sige: 1. Mit foster bevæger sig mere, end hendes storebror gjorde.

2. Jeg får det til at betyde, at hun vil græde meget og ikke vil sove.

3. Det kunne også betyde, at barnet vil elske at bruge sin krop, at hun søger kontakt, eller at hun glæder sig til at komme ud. En anden mulighed er, at hendes storebror eller hans moderkage lå på en måde, som gjorde det sværere at mærke hans bevægelser.

Forresten fik hun et barn med et blidt temperament.

I tiden lige inden fødslen bliver fantasierne ofte færre. Fantasibarnet fylder mindre, og du begynder nu at forberede dig på det virkelige barn, du snart skal møde. Det fremmer tilknytningen til det barn, som er på vej.

Dine følelser og det sansende foster 23

Erindringer fra din egen start på livet ”Birth is the source experience in the body” B I N N I E A . DAN S BY, G R UN D L ÆG G E R A F S OU R C E B R EAT HWOR K

Kroppen husker vores levede liv – også tiden fra før vi havde et sprog. Kroppen bærer erindringen af at blive født og være baby. Mange gravide oplever en stor ro og forløsning ved at forbinde sig med de indre spor af dem selv som nyfødte. Uanset hvad din livshistorie er, kan det at se tilbage på din egen start på livet bringe indsigter, både om hvad der har formet dig, og om hvilken mor du vil være.

Hvordan var din egen fødsel og tidlige barndom? Hvordan havde dine forældre det i graviditeten og i den første tid af dit liv? Havde de fysiske eller psykiske udfordringer? Det er meget almindeligt, at erindringer fra vores egen start på livet står tydeligere frem, når vi selv går ind i forældreskabet. Forældreskabet kan bringe et nyt blik på vores barndom. Pludselig forstår vi måske vores forældre bedre, men det kan også føles modsat, og deres valg kan virke mere uforståelige og måske vække vrede eller frustration. Det kan ske under graviditeten, når dit barn er født eller under fødslen. I det følgende beskriver jeg, hvad der kan være på spil, når erindringer fra vores egen start på livet aktiveres i overgangen til moderskab.

Erindringer fra vores egen tid som foster og under vores fødsel er før-sproglige og kan for langt de fleste ikke genkaldes i den bevidste erindring. Vi finder kun svage spor af de første oplevelser med livet i kropslige sansninger og i følelser, vi ikke kan forklare. Det var meget tydeligt for en af mine klienter, Lina, som kom til mig under sin tredje graviditet. De første to fødsler havde været hjemmefødsler, men pga. af nogle fysiske udfordringer planlagde hun sin tredje fødsel på hospitalet. Hun fortalte, at hun tidligere havde haft stor skræk for hospitaler uden at vide hvorfor, indtil hun hørte historien om sin egen fostertid. Mens hendes mor havde været gravid med Lina, var hun blevet opereret for at få fjernet en cyste i underlivet. Først efterfølgende fandt hun ud af, at hun var gravid. Operationen var et større indgreb i fuld narkose – ikke som i dag, hvor man ville lave en kikkertoperation. Historien om operationen fik en betydningsfuld genklang til at ringe hos Lina. Pludselig var der flere ting, der gav mening: At hun altid har oplevet et adrenalin-rush, når hun var på hospitalet, at hun i samtaler med læger fik en oplevelse af, at de skulle holde sig på afstand, og at behovet for at være den, der bestemmer over hendes egen krop, har fyldt meget i hendes livshistorie. Efter at have indset og mærket sammenhængen mellem sine oplevelser som foster og sin antipati mod hospitaler, vendte det for hende, og hun indså, at hospitalet også kunne være et sted for samarbejde og støtte.

Graviditeten 24

Vejen til viden om dit eget liv som foster går gennem beretninger fra din familie og måske din fødselsjournal. Men din krop kan i sidste ende være det sted, hvor du finder flest svar. Kropsterapi kan være en måde at få adgang til de ordløse lag indeni, der husker livet før sproget. Vi kan ikke tale os frem til en erindring af fødslen, men gennem en terapeutisk tilgang til kroppen kan det for nogle være muligt at genkalde sig helt tidlige oplevelser og følelser fra før, de blev født.

Tidligere var det slet ikke normalt at tale om efterfødselsreaktioner. Derfor har mange mødre ikke fået den nødvendige hjælp og opmærksomhed, hvis de har haft en svær reaktion efter fødslen. Har din mor gennemgået en efterfødsels reaktion, da du blev født, kan du opleve, at en gammel smerte vækkes til live. Måske mærker du en ensomhed i relationen til din mor eller en vrede. Du kan også blive bange for selv at få en kraftig reaktion efter fødslen.

Hvis du har søskende, kan det være givtigt at se på, hvor i søskenderækken du er. Hvis du er gravid med det barn, som er samme nummer i rækken som dig selv, kan det vække erindringer om det, der var svært for dig i din familiekonstellation.

En af mine klienter var vokset op i en familie, hvor dynamikken mellem moderen og storesøsteren havde været meget dominerende, og hun havde oplevet, at der ikke var plads til hende i barndomshjemmet. Nu var hun gravid med sit andet barn, og hun var bekymret over, at hun ikke følte en forbindelse med barnet i maven. Det viste sig, at der under oplevelsen af ikke at være i kontakt med fosteret lå en frygt for, at barnet ville opleve det samme, som hun selv havde som barn. Denne indsigt gjorde det muligt netop at komme i kontakt med fosteret.

Graviditeten kan være et godt udgangspunkt for at få talt med dine forældre om din egen start på livet. Du kan spørge ind til deres relation ved undfangelsen og om, hvordan din mor havde det som gravid. Så er der spørgsmål om selve fødslen, hvor foregik den, hvem var med, hvor længe varede den, hvordan havde de det undervejs?

Og om tiden bagefter, kom du op til din mor med det samme, hvordan gik amningen, hvor var I de første dage, og sov du hos hende om natten? Eller om de første måneder efter fødslen, hvor længe var din mor og far på barsel, hvordan reagerede eventuelle søskende, og hvordan havde du det? Du kan også spørge bredere ind til deres egne fødsler eller længere tilbage i familiehistorien. Denne viden kan du bruge til refleksioner om dit eget barns start på livet og til bedre at forstå dig selv og de følelser, graviditeten bringer op.

Om kort tid vil dit liv være markant forandret, og et lille nyt menneske vil være helt afhængigt af dig og andre voksne mennesker, som er tæt på jer. En stor del af det at være mor er at passe på og pleje sit barn, vise omsorg og være rummelig. Men inden i dig er aftryk af det barn, du selv var engang, og det barn kan også have brug

Dine følelser og det sansende foster 25

for opmærksomhed. I graviditeten er der en særlig mulighed for at skabe kontakt med sporene fra vores egen tid som foster og nyfødt. For mange mødre kan det være en form for egenomsorg at danne indre forestillinger af sig selv som helt lille – elsket og passet på. Også selvom det ikke var tilfældet – eller måske især hvis det ikke var.

Visualisering er en metode til at finde fred med gamle psykiske sår og en måde at skabe nye indre billeder, der virker helende og berigende. Du kan finde mere information om at lave visualiseringer på s. 20.

ØVELSE

VISUALISERINGER AF DIG SELV SOM NYFØDT Detaljerede beskrivelser af visualiseringer bliver nemt så tunge på skrift, så jeg har lavet nogle mere åbne forslag, som du kan eksperimentere med. Brug din kreativitet til at skabe billeder af dig selv som nyfødt, der føles godt: • Forestil dig billedet af dig selv som foster, helt nyfødt eller baby, hvor du har dét, som du havde allermest brug for. Kun fantasien sætter grænser, så hvad end der føles trygt og helende for dig, kan bruges.

• Forestil dig billedet af dig selv som helt nyfødt i armene på din mor. Hun er rolig og glad og holder dig tæt ind til sig. Hver en muskel i din krop slapper af. Bag din mor er din far, og han holder om hende, så hun kan læne sig trygt ind mod ham.

• Forstil dig billedet af dig selv som nyfødt i dine egne arme. Måske hud mod hud med en stor, varm dyne om jer. Den trygge mor, du er i dag, holder det lille menneske, du var engang.

Billederne springer ud fra din kreativitet, og de kan være langt fra virkeligheden. Det er ikke det vigtige, for de dybere kropslige lag lytter med, og billeder af dig selv som en tryg baby kan have en beroligende effekt på dig både fysisk og psykisk.

Graviditeten 26