Et ekstra gear

I 1980’erne rejser han til Tyskland for at gøre karriere i den internationale shippingbranche. Han bliver tidligt en del af det nystartede rederi SAL, der sender ham kloden rundt i jagten på nye, lukrative kontrakter. Han opbygger et globalt netværk og står senere bag det spektakulære salg af rederiet til japanske K Line.

I sin fritid er Lars Rolner racerkører, og han er hyppig gæst på nogle af klodens mest ikoniske baner. Sammen med sin hustru, Annette Rolner, har han to gange gennemført det legendariske rally Peking-Paris, og ­parret er grundlæggere af velgørenhedsløbet Ræs med hjertet.

I bogen giver Lars Rolner et sjældent indblik i den globale shipping­ industri, og han fortæller om det hæsblæsende erhvervseventyr, der har ført til et liv i overhalingsbanen. Følg med om bord på fremtidens skibe, til rally i verdensklasse og til velgørenhedsevents, der henter millioner hjem til gode formål.

9 788712 070535

GADS FORLAG

OM FORFATTEREN: Tom Okke (f. 1976) er journalist og forfatter og siden 2006 redaktør på dagbladet Børsen. Han er forfatter til bøgerne: Gennem generationer (2012), Levemandens tre liv (2020) samt Værdiernes mand – et portræt af Peter Mads Clausen (2021).

ET EKSTRA GEAR

Med mere end 30 års erfaring etablerer han i 2015 sit eget rederi, som på få år sætter nye standarder for global sværgodstransport. I dag står han bag den verdensomspændende virksomhed United Shipping Group.

TOM OKKE

LARS ROLNER ER EVENTYRER, SKIBSREDER OG BILENTUSIAST

TOM OKKE

ET EKSTRA GEAR

ET PORTRÆT AF LARS ROLNER

ET EKSTRA GEAR ET PORTRÆT AF LARS ROLNER

TOM OKKE Fotos af Jens Peter Engedal

INDHOLD Forord 6 Indledning 8

DEL 1

BEGYNDELSEN

Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Velkommen i ­familien Rolner Ungdom, ­sejlsport og en sjælden ­sygdom Shippingelev med handels­talent og udlængsel Karriere­menneske, ­ambitioner og den store ­kærlighed

12 20 30 40

DEL 2

SKIBSREDER

Kapitel 5 Kapitel 6

Big business, familiefar og ­farlige forretninger 60 Skibs­reder, gyldne ­kontrakter og den lukrative ­turnaround 80 Topmøde i Tokyo, ­formuen og nyt liv i Hamborgs ­HafenCity 94 Den ­sidste ­handel, ­opsigelsen og ­stiftelsen af et nyt ­livsværk 112

Kapitel 7 Kapitel 8

DEL 3

LIVSNYDER

Kapitel 9

Hverdag i ­Hamborg, Sø­mandskirken, kunst og ­gastronomi Bilsamler på eventyr fra ­Peking til Paris Globe­trotteren og de danske ­rødder Ræs med ­hjertet og fremtiden

Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12

152 174 190 202

Curriculum Vitae 224 Lars Rolners løbsliste 226 Tak 230

FORORD Vi er gået under jorden. Ned i en parkeringskælder under Hamborgs HafenCity-­bydel. Lars Rolner står stille et øjeblik, trækker vejret langsomt og åbner så en hvid garageport. Vi træder ind i det allerhelligste: Et rum fuldt af superbiler. Året er 2011, og det er første gang, jeg møder Lars Rolner. Han siger ikke så meget. Virker en smule genert, men da han begynder at fortælle om sin bilsamling, sker der noget. Der kommer fart på sætningerne, ansigtet lyser op, og historierne og de mange anekdoter om bilerne står nærmest i kø. Og det er godt, for det er den aftale, vi har.

Jeg skal interviewe ham om bilerne til dagbladet Børsen. Vinklen er klar: En mand med en passion. Endda en sej en af slagsen.

Der bliver taget fotos foran en Ferrari, en Porsche og selv en klassisk Bentley. Historien har det hele: fart, fascination og en hulens masse action.

Alligevel rejser jeg derfra med flere spørgsmål end svar. For Lars Rolner er ikke sådan en, der bralrer løs om sig selv. Han er afmålt, afbalanceret og rolig i sin facon. Jeg tænker over, hvem han er, når ikke han sidder bag rattet i en sportsvogn. Hvem gemmer sig bag bilentusiasten, der har det bedst i topfart? Og ikke mindst: Hvordan er han nået dertil i livet, hvor han kan udleve de fleste af sine drengedrømme?

Biler og business

Ti år senere taler vi sammen igen. Der er sket meget siden sidst.

Lars Rolner har deltaget i et utal af rally- og racerløb verden rundt, og han er blevet involveret i velgørenhedsprojekter i både Tyskland og Danmark.

Desuden har han solgt et stort rederi og skabt et nyt fra bunden.

Det er en erhvervshistorie uden sidestykke. Med drama, intense forhandlinger og et tempo, der tager pusten fra de fleste. Det slår mig, at Lars Rolner har et ekstra gear. Han er altid på eller i gang med nye projekter. De mange historier om shipping, ræs og rally skriger på at blive fortalt. Jeg foreslår ham en bog, men Lars Rolner afviser. Han bryder sig ikke om opmærksomheden.

6

Et par uger senere ringer han. Måske er idéen alligevel ikke så dum: at få fortalt sin historie én gang for alle, og i bogform med plads til nuancer.

Vi laver en aftale, og arbejdet med bogen går i gang i sommeren 2021. Vi mødes til timelange samtaler i hjemmet i Hamborg, i fritidsboligen i Sønderhav nær den dansk-­tyske grænse samt om bord på skibet “MV Bravewind” på havnen i Esbjerg.

Livets skønhed

Denne bog er Lars Rolners egen fortælling. Det er hans version af begivenhedernes gang, tilsat erindringer fra venner, familie, kolleger og forretningsforbindelser.

Bogen er bygget op i tre dele, der kan læses uafhængigt af hinanden – alt efter interesse: Del ét begynder i barndommen og følger tiden, frem til karrieren tager fart. Anden del sætter spot på erhvervskarrieren, mens tredje del fokuserer på Lars Rolners fascination af fart, kunst og kultur samt værdien af velgørenhed.

Lars Rolners liv er fuld af billeder. Han omgiver sig med det skønne i livet: kunst, arkitektur, design og natur. Plus en hulens masse biler, der alle giver ham følelsen af frihed. Fotograf Jens Peter Engedal har forsøgt at indfange livet med sin linse.

Det er mit håb, at tekst og fotos tilsammen fuldender fortællingen, der tog sin begyndelse langt nede under Hamborg, men som siden er nået helt op til overfladen.

Tom Okke Birkerød, sommeren 2022

7

INDLEDNING Det er et sært syn. Og et, der vækker opsigt. For helt ude på kanten af kajen på Esbjerg Havn står Lars Rolner ved siden af sin bordeauxfarvede Ferrari Roma iklædt neonorange jakke, sikkerhedshjelm og ditto sko.

Lars Rolner kender udmærket havnen, men Ferrarien er en sjælden gæst, som får flere af medarbejderne på området til at stimle sammen og tage fotos af bilen, som har mudder op langs siden og er parkeret i en vandpyt.

Men Lars Rolner smiler bare. Bilen er hans hverdagsbil, siger han, og i dag er han på arbejde. Han skal om bord på skibet “MV Bravewind”, der ligger og fylder hele langsiden af kajen.

En majestætisk Liebherr LHM 400-kran svæver med sin krog hen over skibet, mens en helikopter flyver lavt på himlen. Der er hektisk aktivitet på havnen, der er verdens førende inden for håndtering og udskibning af vindmøller.

Overalt på havnen ligger der vindmøllevinger, vindmølletårne og enorme naceller med gearkasse og generator. Langt de fleste af møllerne skal stilles op ude på havet i nogle af de gigantiske vindmølleparker, der skyder op i disse år. Mere end 80 pct. af den havkapacitet, der allerede findes i Europa, er netop udskibet fra Esbjerg Havn.

Det er derfor, Lars Rolner er på pletten.

“Jeg så tidligt muligheder i vindmøllebranchen, og da det stod klart, at vindmøllerne ude offshore kun ville blive større, tænkte jeg, at så måtte skibene til at fragte dem også følge med. Kom, lad os gå om bord.”

Loyalitet betaler sig

“MV Bravewind” er et unikt skib, der er skabt til transport af kolossale komponenter som netop vindmøller. Skibet er 149 meter langt og 28 meter bredt. Besætningen består af 14 søfolk, som Lars Rolner går rundt og hilser på én efter én.

De fleste er filippinere og tyskere, som arbejder i turnus om bord på det blå-­røde skib, der mest sejler i Nordeuropa. I morgen går turen til Portsmouth i England, hvor det lastes med vindmølle­ vinger, før sejladsen slutter i Teesport i det nordøstlige England.

“Her bliver vingerne læsset over på et installationsskib, som

8

sejler dem det sidste stykke ud til havvindmølleparken Seagreen i Nordsøen, godt 27 km ud for den skotske kyst,” fortæller Lars Rolner på vej op på broen, hvor han småsnakker lidt med skibets 35-årige kaptajn, tyske Alexander Böhm.

Lars Rolner kender kaptajnen i forvejen, for Alexander Böhm har arbejdet for ham siden 2011. Først som styrmand i Lars Rolners daværende rederi, SAL, og siden 2020 som kaptajn i United Shipping Group.

“Jeg kender de fleste af vores medarbejdere. Mange af dem har jeg selv ansat, eller de har været med i mange år. Loyalitet betaler sig,” siger Lars Rolner, der selv har mere end 40 års erfaring inden for shipping og især den del af branchen, der kaldes sværgodstransport.

“Det er transport til søs af alt, hvad der er stort, tungt eller bare omfangsrigt. Det kan være vindmøllevinger, store skibsmotorer, kraner eller gigantiske komponenter til fabriksanlæg.”

Søens folk

Lars Rolner følger med kaptajnen ned under dæk via kontrolrummet og ned i maskinrummet, hvor larmen er infernalsk. Monotone motorlyde og høje hyletoner. Alle bærer høreværn, og kommunikation foregår med kropssprog.

“Nu står vi direkte over skibets to propeller. De måler hver 4,5 meter i diameter,” råber Lars Rolner og viser vej gennem lange gange, til vi når frem til skibets kantine, messen.

“Jeg er virkelig stolt af dette skib,” siger han. “Det er teknik i særklasse. “Bravewind” er et af de mest miljøvenlige skibe i sin kategori og har Adblue-­indsprøjtning og katalysatorer, der brænder giftige dieselpartikler. Skibet er desuden forberedt til moderne hybridteknik, så det er der fremtid i.”

Tre besætningsmedlemmer sætter sig ned ved bordet bag ham for at spise deres frokost. Lars Rolner smiler til dem.

“Det vigtigste om bord er en god kok. Hvis maden er god, smitter det af på mandskabet. Det betyder enormt meget for arbejdsglæden, hvis man dagligt får tre gode måltider.”

Han rejser sig op, takker kokken for mad og går ud på det åbne dæk. Dagens arbejde er slut.

“Jeg elsker livet om bord. Søens folk er gjort af et særligt stof, og det præger hele den maritime branche. Men det vidste jeg egentlig ikke, da jeg som helt ung blev shippingelev. Jeg ville bare gerne ud på eventyr.”

9

DEL 1

BEGYND

DELSEN

KAPITEL 1

VELKOMMEN I ­FAMILIEN ROLNER

H

istorien begynder ved vandet. Lars Rolner kan næsten se havet fra huset, hvor han bor. Han er ikke så gammel. Måske fire-­fem år, men bølgerne, duften og det maritime liv, der udspiller sig lige derude på vandet i Aarhus Bugt, gør tidligt et stort indtryk på ham. Det er for ham, som om havet har noget mystik over sig. Et eventyr, der bare venter på at blive udforsket.

Der er dage, hvor det blå element fylder det hele. Så får han lov til at rende med sine to brødre ned til det gamle sommerhusområde ved vandet. Her er der en lille lund, hvor der er udsigt over bugten. Ude i horisonten kan han se de store skibe, men tæt på land er det mest småjoller og sejlskibe. Han dagdrømmer. En dag vil han selv stævne ud og lære havet bedre at kende.

Han småløber tilbage til huset på Lønstrupvej. Det ligger cirka 150 meter fra vandet, og huset er et af de første, der er opført i nybyggerkvarteret. Efter planen skal der bygges et par hundrede huse i området, der ligger i Skæring lidt nordøst for Aarhus, men endnu er der lang vej igen. Kvarteret er bare en byggeplads.

Der er gravkøer, store lastbiler, masser af mudder og mænd i arbejdstøj. Et leben uden lige, og Lars Rolner suger det hele til sig.

Tænk at vokse op midt på en byggeplads med alle de store maskiner lige uden for døren!

Nogle gange får han en madpakke smidt i rygsækken og får lov til at gå over i skurvognen. Han kender nogle af arbejds­mændene på byggepladsen. Det er Store Karl og Lille Karl. De er begge murere og tager sig lidt af ham i deres pauser. Viser ham rundt på pladsen og giver ham orange sodavand. De kalder det namnam.

Om natten drømmer han om de store maskiner. Han kører i dem iført gul sikkerhedshjelm. Sådan en som byggelederen Robert har på, når han trasker hen over pladsen og råber ordrer til de mange håndværkere. Måske vil han selv være håndværker engang.

Eller byggeleder. Eller sømand. Der er så mange muligheder.

Familierødder

Lars Rolner bliver født i 1961 og er kun seks måneder gammel, da forældrene Birte Paula Rolner og Erik Boserup Rolner flytter fra Randers til Lønstrupvej i Skæring. Ægteparret har i forvejen sønnen Torry, der er født i 1959, og i 1963 kommer Søren til. De tre drenge vokser op i et hjem, hvor moderen er hjemmegående, mens faderen som salgschef ofte er på farten.

Velkommen i ­familien Rolner

13

Lars Rolner husker sine forældre som to meget forskellige mennesker, men de lever i harmoni med hinanden og med respekt for hinandens forskelligheder.

“Min mor Paula kommer ud af en meget troende familie og vokser op i Skive i Jylland. Senere rejser hun til København, hvor hun kommer i lære på et kontor. Det er også her, hun via fælles bekendte møder min far,” fortæller Lars Rolner, der har arvet sin mørke teint og sine brune øjne fra sin mor.

“Jeg er den eneste i familien, der er mørk i huden. Min far og begge mine brødre har blå øjne, og som børn er både Torry og Søren helt blonde, så jeg skiller mig en lille smule ud,” fortæller Lars Rolner.

Faderen er født ind i en familie i Ringsted på Sjælland, hvor der er tradition for, at drengene bliver beslagsmede. De fleste kommer ud at arbejde i den gamle familiesmedje fra 1700-tallet, som ligger i Roskilde.

“Min far Erik kommer også i lære i smedjen, men han kan ikke holde til det. Han har simpelthen ikke fysikken, og han døjer med noget gigt og kommer senere også på gigtsanatorium.”

I stedet søger Erik Boserup Rolner mod udlandet og næsten så langt væk fra smedefaget, som han overhovedet kan komme.

Han bliver i 1952 assistent i herreafdelingen i stormagasinet Selfridges på Oxford Street i det centrale London, og endnu i dag kan Lars Rolner fremvise tykke fotoalbum, gamle lønkort og slidte scrapbøger fra faderens tid i den engelske metropol.

“Det er virkelig en tid, der præger ham, og som følger ham resten af livet. Han finder ud af, at han er god til at snakke med folk, og han er en dygtig sælger. Men han tager mere end bare salgs­ erfaring med sig hjem, for han bliver også inspireret af den klassiske engelske livsstil,” siger Lars Rolner og beskriver sin far som lidt af en engelsk gentleman.

“I virkeligheden er han rundet af noget helt andet. Han er ud af en håndværkerfamilie i Ringsted, men ved at flytte til England som 25-årig får han et mere internationalt og måske også mere moderne livssyn end de fleste andre i familien.”

Skolestart i Egå

Erik Boserup Rolner bor og arbejder i London et års tid, før han i 1953 vender hjem og får arbejde hos undertøjsproducenten ­Triumph med hovedkontor i København.

14

Del 1 – Begyndelsen

To år senere bliver han gennem en fælles ven præsenteret for Paula Maltesen, og parret bliver gift i 1958. Allerede året efter får parret deres første barn, og familien Rolner rykker til Jylland, hvor Lars Rolner og hans lillebror kommer til.

Efter seks år på Lønstrupvej i Skæring får familien i 1967 opført et parcelhus på Søtoften i Egå, cirka otte kilometer nordøst for Aarhus, og den seksårige Lars Rolner begynder i Sølystskolen, der er en stor og forholdsvis ny skole.

“Skolen ligger helt fantastisk og tæt på stranden i Egå. Når jeg keder mig, kan jeg blot vende ansigtet ud mod vinduerne og se ned over vandet,” fortæller Lars Rolner.

De første skoleår forløber fint, og han fordriver gerne fritiden nede ved vandet, hvor han nogle gange får lov til at sejle med sine brødre i en lille robåd.

I ferierne tager familien ofte til Sjælland for at besøge familie – eller de kører hele vejen ned til Tyskland, hvor de også har slægtninge. En gang imellem går turen til Lüneburger Heide, hvor de låner et sommerhus af faderens tyske grandfætter. Lars Rolner husker det som en ubekymret tid.

En dag tager han sin cykel og kører lidt rundt i kvarteret ved Søtoften. Han når kun fem-­seks huse væk fra familiens hus, da han støder på nogle drenge, der står i en indkørsel og snakker sammen.

Han cykler derhen.

En af drengene hedder Jens Dynesen, og han er lige flyttet fra Aarhus ud til Egå. Han kommer inde fra Læssøesgades Skole i centrum af byen, og her er han vant til, at man skal sætte sig i respekt hos de andre elever. Det gælder om at være den, der er stærkest.

Survival of the fittest, simpelthen.

“Jeg er omkring de 11 år, da jeg flytter med min familie ud til Søtoften,” fortæller Jens Dynesen.

“Her møder jeg Lars for første gang. Jeg står sammen med nogle andre drenge i indkørslen til mine forældres hus, da han pludselig kommer hen til os. Jeg erindrer ikke helt, hvad han siger, men der går ikke mange minutter, før jeg er over ham. Jeg lægger ham ned på jorden og råber: “Var der noget med dig?”

Det er sådan, jeg har lært det: At man lige fra starten skal vise, hvor stærk man er. Det er egentlig ikke fair, for jeg er to år ældre end Lars, og jeg er mindst et hoved højere end ham. Alligevel udvikler mødet sig til, at vi i løbet af nogle uger går hen og bliver de

Velkommen i ­familien Rolner

15

bedste venner, og vi tilbringer de næste mange år utallige timer sammen,” siger Jens Dynesen.

Kulturchok

Som ung får Jens Dynesen lidt af et kulturchok, da han i 1970 flytter fra Aarhus ud til Egå og begynder i Sølystskolen et par klasser over Lars Rolner. Han erindrer skolen som “meget hård.”

“Jeg starter i en klasse med 24 børn, og af dem er der 18, hvis forældre har en akademisk uddannelse. Der er en stor overvægt af børn med lægeforældre, og jeg kommer virkelig til kort, for nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvem der er stærkest, men hvem der er klogest,” siger han.

“Heldigvis har jeg ofte Lars ved min side, og vi hygger os og kommer hos hinandens familier. Min far er gravør inde i Aarhus, og han er på mange måder en utrolig kærlig og rar far, men han er også lidt simpel i sin tankegang. Han er gået ud af syvende klasse og har ikke taget nogen yderligere uddannelse, så jeg plejer gerne at kalde ham lidt af en Kartoffel-­Hans, hvorimod Lars’ far er som taget direkte ud af en engelsk film. Han er en fin mand og går altid klædt i lækre Pringle-­trøjer, grå bukser og blankpudsede sko. Han ryger også pibe, men det er ikke Mac Baren, men tobak fra engelske Dunhill. Jo, der er skam stil over ham. Jeg vil nærmest kalde Erik Rolner en smule royal, for han er meget flot, og det er Lars’ mor, Paula, også,” siger Jens Dynesen.

“Lars’ mor er både sød, rar og åbenhjertig, og hun kan snakke med os drenge. Hun er interesseret i, hvad vi render rundt og laver, mens Lars’ far mere er den klassiske patriark. Ikke på nogen negativ måde, men rollerne er klart fordelt mellem dem. Hun tager sig af hjemmet, mens Lars’ far er ude at rejse med sit arbejde.”

En alternativ mor

I 1970 vælger Lars Rolners far, Erik Boserup Rolner, at forlade sit arbejde i Triumph til fordel for en ny stilling som salgschef i Triumphs søsterselskab Amourette. Og nu, hvor børnene er blevet lidt større, er der også tid og rum til, at Paula Rolner kan forfølge nogle af sine interesser. Hun begynder bl.a. at gå til yoga og bliver senere uddannet yogalærer.

“Selvom min mor er religiøst opdraget, så har hun også et eller andet alternativt i sig, som hun bruger tid på. Da hun begynder at gå til yoga i 1970’erne, er det stadig noget nyt og anderledes herhjemme, men hun bliver grebet af det. Hun er ikke på nogen måde

16

Del 1 – Begyndelsen

en hippie eller sådan, men hun lader sig rive med og bliver så fascineret af det, at hun ender med at undervise i yoga, helt frem til hun fylder 78 år,” siger Lars Rolner.

Også Lars Rolners to år yngre lillebror, Søren Rolner, husker moderen som en omsorgsfuld kvinde, der altid sikrer sig, at børnene har det godt.

“Jamen, man kan simpelthen ikke forestille sig at have en bedre mor. Hun er der altid for os, da vores far som rejsende sælger – helt naturligt – er meget væk. Han kører ofte af sted tidligt mandag morgen og er ikke hjemme igen før torsdag eller fredag. Så i løbet af ugen er det altid vores mor, der tager sig af os tre drenge,” fortæller Søren Rolner, der beskriver Paula Rolner som rolig og afbalanceret, mens faderen er mere udadvendt.

“Ja, for han er jo sælger af natur, og han er god til at snakke med alle folk. Men samtidig kan han også være lidt barsk, og som forælder har han altid sine klare meninger.”

Store forventninger

Da Lars Rolner bliver ældre, begynder der at blive stillet større krav til ham i skolen, og det er ikke altid lige let. Han har ikke noget imod at gå i skole, men som 12-årig vil han hellere ned til stranden og sejle eller cykle med kammeraterne ind til Aarhus Havn for at fiske eller se på skibe.

I skolen er det især fag som dansk og matematik, der volder ham problemer, og desuden har lærerne på Sølystskolen meget høje forventninger til eleverne. Det er, som om lærerne har en del at bevise, eftersom skolen er en af de nyere i kommunen. Eleverne skal simpelthen være blandt de bedste i hele Aarhus og omegn.

Lars Rolners skolekammerat Jens Dynesen husker skole­gangen på Sølystskolen som en udfordrende tid, og der er meget høje ambitioner, siger han.

“Vi er ikke særlig gamle, før der bliver stillet store krav til os børn, og lærerne er meget fagligt bevidste. Nogle af dem er bare nogle sataner, for nu at sige det ligeud, mens andre er mere dygtige til at motivere os. Jeg dyrker selv meget sport ved siden af skolen, så jeg er vant til at kæmpe for resultaterne, men alligevel er jeg megaudfordret i skolen, og det taler Lars og jeg meget om, når vi ses i fritiden,” siger Jens Dynesen.

Lars Rolner har heldigvis en dygtig klasselærer, Helge Frederiksen, og ham bliver han tæt knyttet til.

Velkommen i ­familien Rolner

17

“Helge er et fantastisk rart menneske, og med sin dybe, rolige stemme får han os elever i skolen til at høre efter i timen. Han underviser i dansk og formning og er yderst kreativ. Han gør virkelig en kæmpe forskel for alle i min klasse. Jeg begynder også at komme hjemme hos ham efter skoletid, da han med sin kone har en datter og to sønner, som jeg er venner med. Den ene søn, Kim Frederiksen, begynder jeg at sejle lidt med i min fritid.”

Rent fagligt er skolen dog ikke let for Lars Rolner, der har svært ved at læse, og han begynder tidligt at spekulere på, om han måske er ordblind.

“Jeg tænker faktisk, at det vil være en hjælp at blive erklæret ordblind, for så har jeg da en forklaring på, hvorfor det er så svært for mig. Men jeg er ikke ordblind og får i stedet en masse ekstra­undervisning i dansk og matematik. Men lige meget hjælper det. Jeg har det svært i syvende klasse og vælger at gå hele årgangen om.”

18

Del 1 – Begyndelsen