Evighedernes by Rom by Gads Forlag

BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA Bergiafonden G.E.C. Gads Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Lademanns Fond

Evighedernes by Rom.indd 2

16/05/2019 15.14

Evighedernes by

ROM Louise Nyholm Kallestrup Jesper Majbom Madsen Nils Arne SĂ¸rensen

Evighedernes by Rom.indd 3

16/05/2019 15.14

Evighedernes by Rom.indd 4

16/05/2019 15.14

INDHOLD Evighedernes by

Det augustæiske Rom

Kejsertidens Rom

Middelalderens Rom

112

Rom i renæssance og modreformation

150

”Rom er for mig Italien”

204

Det italienske Rom

220

Mussolinis Rom

266

Hinsides evighederne?

314

Appendiks

330

Tak

331

Noter

332

Udvalgt litteratur

339

Illustrationer

343

Stedregister

345

Evighedernes by Rom.indd 5

16/05/2019 15.14

EVIGHEDERNES BY

Evighedernes by 6 Evighedernes by Rom.indd 6

16/05/2019 15.14

til evig tid, og begrebet urbs aeterna var der-

den er verdens hovedstad (caput mundi), og

for i høj grad rettet mod fremtiden. Det er den

når engelsktalende giver det gode råd om, at

samme fremtidsforventning, som blev knyttet

”skik følge eller land fly”, siger de: ”When in

til byen og det magtprojekt, der havde sit cen-

Rome, do as the Romans”. Men bedst kendt

trum i den, da den katolske kirke gjorde Rom

er nok alligevel Rom som den evige stad (urbs

til sin by, og igen – fra 1800-tallet – da Rom

aeterna). Det indgår i omtrent enhver guide til

blev knyttet til projektet om at skabe en itali-

Rom. I guidebogens og den besøgendes uni-

ensk nationalstat og siden Mussolinis fascisti-

vers signalerer det, at byen (næsten) altid har

ske stat og nye imperium.

været der, og at denne historie og dens synlige

Denne bog handler om Rom som evighe-

rester er byens vigtigste attraktion.

dernes by. Det er en byhistorie, men ikke et

Oprindeligt havde udtrykket imidlertid

forsøg på at skrive Roms historie fra A til Z.

en helt anden betydning. I den ældste over-

Den koncentrerer sig om at vise, hvordan

leverede form, der findes i digteren Tibullus’

Roms magthavere fra kejser Augustus til den

Elegier fra 19 f.Kr., er Rom urbs aeterna, ikke

fascistiske diktator Mussolini bevidst synlig-

kun fordi den var grundlagt af Romulus på et

gjorde byens evighedskarakter og især deres

langt tidligere tidspunkt, men lige så meget

evighedsprojekt

på grund af Augustus’ genrejsning af byen og

monumenter og byplanlægning. Det er såle-

Romerriget efter årtiers strid. Rom var evig,

des kejsernes, pavernes og de italienske magt-

Evighedernes by Rom.indd 7

gennem

fordi Augustus havde sikret, at den ville bestå

mundheld om byen Rom. Hertil går alle veje,

Evighedernes by Rom

Det nærmest vrimler med betegnelser for og

byggeprojekter,

16/05/2019 15.14

Evighedernes by 8

haveres selvfremstilling, der står i centrum.

det helt nye romerske magtprojekt, som han

Men det er samtidig vigtigt at huske, at disse

formulerede. Vi regner Augustus for grund-

selvfremstillinger i byens rum ikke blev reali-

lægger af det romerske kejserrige, og selve

seret i et tomrum, men alle fandt sted i en eksi-

ordet ”kejser” er afledt af hans familienavn:

sterende by med synlige og derfor levende for-

Cæsar. Men selv forsøgte Augustus omhygge-

historier. Disse fortider måtte magthaverne

ligt at fremstille det, som om han byggede på

til enhver tid forholde sig til – det kunne være

veletablerede traditioner og dybe historiske

i form af kritisk afstandtagen, men tidligere

rødder. Formålet var at give det monarki, han

storhedstider kunne også bruges til at give nye

i realiteten skabte, legitimitet.

fremtidsorienterede projekter historisk legiti-

Det er ikke noget tilfælde, at Augustus har

mitet. Dette satte sig bl.a. spor i genbrug af lev-

hovedrollen i antikhistoriker Mary Beards

nene fra tidligere guldaldre og betød, at Roms

fremragende syntese over Romerrigets histo-

byrum konkret afspejlede og afspejler ikke blot

rie, SPQR (2015), og helt præcist, at hun samler

byens lange historie, men også hvordan forti-

de næste knap to hundrede års politiske histo-

den er blevet udnyttet af senere magthavere.

rie i et enkelt kapitel med den sigende over-

Derfor handler bogen i høj grad om, hvordan

skrift: ”14 kejsere” – efterfølgerne byggede

magthavere gav deres magt konkrete, materi-

nemlig i alt væsentligt på arven fra Augustus.

elle udtryk i byens rum, men også om, hvordan

Augustus genindførte monarkiet i Rom,

den evige stad, det historiske Rom, som vi ser i

men formelt iklædt mange af den romerske

dag, kan læses som disse materialiseringer og

republiks gevandter i en styreform, hvor mag-

deres senere bearbejdelser.

ten i højere grad end tidligere baserede sig

Denne magtens materialisering kan man

på opbakning fra byens elite i senatet, hæren

følge gennem meget lange perioder af Roms

og folket. For Augustus og de senere kejsere

historie, men vi retter især blikket mod tre

var storslåede offentlige byggerier en måde

afgørende perioder. Den første er den romer-

at sikre opbakning til styret. Det tog form af

ske kejsertid. Her tager vi udgangspunkt i

templer, fora og paladser, men lige så vigtige

Augustus. ”Han efterlod sig en by af marmor,

var byggerier, der forbedrede de infrastruktu-

hvor han havde modtaget en af mursten”, som

relle forhold som fx badeanlæg, vandledninger

forfatteren Sueton omtrent citerede ham i

eller foranstaltninger til bekæmpelse af over-

Romerske Kejsere, skrevet godt hundrede år

svømmelser. Andre anlæg som Colosseum

efter Augustus’ død i 14 e.Kr. Denne for-

og Circus Maximus dannede rammerne om

andringsproces fylder meget i bogens første

byens underholdningsindustri, hvor romerne

kapitel, men her afdækker vi først og fremmest

kunne nyde gladiatorkampe og hestevædde-

Evighedernes by Rom.indd 8

16/05/2019 15.14

gik selv de mest ambitiøse bygninger rundt

paverne siden det 4. århundrede fra kejserne

omkring i riget. Der kom øget fokus på Roms

overtaget titlen som Roms ypperstepræst,

monumentale fremtoning og en ambition om,

pontifex maximus, et embede, som i antikken

at byen også arkitektonisk skulle indtage rol-

gav den udpegede præst ansvar for og dermed

len som imperiets centrum.

også kontrol med rigets religiøse anliggender.

Romerrigets politiske kollaps, ostrogo-

I løbet af middelalderen styrkedes paver-

ternes erobring af Den Italienske Halvø i det

nes magt i Rom såvel som på den udenrigspo-

6. århundrede, gentagne plyndringer og en

litiske scene. En række af paverne iscenesatte

vandforsyning, som gradvis blev sat ud af drift,

sig som verdslige fyrster, men altid legitimeret

betød, at den antikke millionby skrumpede

af den guddommelige orden, idet paven hæv-

gevaldigt over de næste århundreder. Øde

dede at have sin magt direkte fra Gud. I byen

områder inden for murene og antikke ruiner

Rom udgjorde de enorme tidligkristne basili-

prægede bybilledet. Men middelalderen var

kaer en stadig påmindelse om kirkens storhed,

også en periode med opblomstring for kirken,

og sammen med pavernes pompøse processi-

både i byen Rom og ude i Europa. Kristendom-

oner rundt i byen betød det en konstant synlig

mens spredning førte til en konsolidering af

kirke.

pavedømmet og den kristne kirkes magt. Rom

I det meste af det 14. århundrede opholdt

blev nu kirkens ubestridte centrum, og det er

paverne sig i Avignon langt væk fra Rom. Det

omdrejningspunktet for kapitlerne om paver-

svækkede byen, der i næsten et hundrede år

nes by fra middelalder til modreformation.

var uden biskop, men fra midten af det 15.

Kirkens forhold til den antikke fortid var

århundrede var paverne tilbage, og den føl-

modsætningsfyldt. På den ene side byggede

gende periodes romerske renæssance repræ-

man i helt bogstavelig forstand ofte oven på

senterer kulminationen på kirkens magtpo-

den antikke storhedstid, og denne antikke for-

sition. Den mest markante periode var den

tid spejlede kirken sig ofte i. Men på den anden

første tredjedel af 1500-tallet, hvor skiftende

side var det antikke Rom frem til kejser Kon-

paver agerede mæcener for nogle af verdens-

stantin en hedensk by og ikke nok med det:

historiens mest berømte kunstnere.

scenen for kristenforfølgelser og martyrier.

Da de protestantiske reformationer split-

I kirkens historiske fortælling hang Roms

tede

storhed uløseligt sammen med, at apostlen

paverne og Rom ind i en ny tid, hvor kirken i

Peter blev tilskrevet rollen som Roms første

vid udstrækning måtte manifestere sig over for

biskop og pave – og at han havde lidt martyr-

sine udfordrere. Modreformationen faldt sam-

Evighedernes by Rom.indd 9

middelalderens

enhedskirke,

døden og var begravet her. Samtidig havde

Evighedernes by Rom

løb på højeste niveau og det i anlæg, som over-

trådte

16/05/2019 15.14

Evighedernes by 10

men med, at mange af de tidlige kirker, som nu

af Rom skabte. Derfor blev konstruktionen

havde et årtusind på bagen, efterhånden var så

af et nyt, italiensk Rom kompliceret, da der

faldefærdige, at en restaurering var nødvendig.

skulle findes plads til både at knytte det nye

Dette tog bl.a. form af en intens byggeaktivitet

Rom an til antikken, mens der samtidig blev

og ny organisering af byens bærende vejanlæg,

lagt luft til kirken, hvis synlighed i byen også

der fik de vigtigste pilgrimskirker som oriente-

uden for Vatikanet var massiv. Sidst, men ikke

ringspunkter. Mens renæssancepaverne ofte

mindst skulle byen også fremstå som nu- og

havde spejlet sig i antikken, fik modreforma-

fremtidig – som en moderne hovedstad lige-

tionens kirke et ambivalent forhold til byens

som Paris og Wien. Det sidste var også udtryk

romerske fortid. På den ene side understre-

for nødvendighedens lov: Da Rom blev Itali-

gede kirkens magtbyggerier deres storhed ved

ens hovedstad, satte en voldsom befolknings-

at citere og konkret genbruge romerske ele-

tilvækst ind. På et hundrede år blev byens fol-

menter, men på den anden fik fortællingerne

ketal mere end tidoblet.

om det hedenske Rom fornyet kraft, fordi man

I udgangspunktet havde fascisterne også

her kunne hente talrige eksempler på heroiske

et tvetydigt forhold til Rom: Byen signalerede

martyrier (fx Colosseum).

italiensk storhed, men også moralsk forfald

Efter paverne sættes fokus på det itali-

som centrum for den liberale stat. Fra fascister-

enske Rom, der behandles som to sammen-

nes synsvinkel standsede forfaldet med deres

hængende, men også klart adskilte perioder:

magtovertagelse efter marchen mod Rom i

Det liberale Rom, hvor det ikke bare handler

1922, og i stedet blev Rom hurtigt indskrevet

om perioden, hvor Rom blev hovedstad, men

i det fascistiske fremtidsprojekt. Ligesom Ita-

også om Roms særlige status i det italienske

lien skulle genrejses efter det liberale Italiens

”genrejsningsprojekt”, og dernæst det mere

korrumpering af det nationale samlingspro-

berømte fascistiske Rom. Selv om Italien blev

jekt, skulle også Rom genrejses. Rom skulle

samlet ”oppefra” geografisk (og socialt), og

moderniseres, men samtidig skulle byens

Torino blev landets første hovedstad, blev

historiske, især romerske, arv synliggøres.

Rom designeret som den ”naturlige” hoved-

Fascisterne kaldte deres Rom for Det

stad, allerede før byen blev erobret fra kirke-

Tredje Rom. Det var et udtryk, de havde lånt

staten i 1870. Det skyldtes byens historie, som

og omtolket fra den demokratiske nationalist

ville tilføre den unge nationalstat historisk

Giuseppe Mazzini, der i 1849 havde talt om

legitimitet. Men for de nye liberale magtha-

at bygge et tredje Rom, folkets Rom, efter kej-

vere blev Rom også et problem pga. den dybe

sernes og pavernes Rom. Fascisternes tredje

konflikt mellem stat og kirke, som erobringen

Rom havde ikke samme holdbarhed som hver-

Evighedernes by Rom.indd 10

16/05/2019 15.14

sammen under 2. Verdenskrig. Verdenskri-

historie. Derfor er litteraturen om Rom selv-

gen endte med fascisternes og deres allieredes

følgelig også kolossal. Vores fremstilling byg-

betingelsesløse kapitulation. Den italienske

ger først og fremmest på læsning af udvalgte

nationalstat levede videre, men nu som erklæ-

dele af denne litteratur, suppleret med vores

ret anti-fascistisk republik.

egne studier af kilder i form af tekster, bil-

Også republikken gjorde Rom til sin hoved-

leder og monumenter. De værker, der har

stad, men uden store forsøg på at fremstille sit

været vigtigst for os, og som vi tror, nysgerrige

republikanske, demokratiske projekt i byens

læsere kan have fornøjelse af, er opført i litte-

rum. Rom har naturligvis forandret sig – på

raturlisten. Bogens noter er udelukkende hen-

nogle områder ganske dramatisk – siden

visningsnoter (hvis man er ligeglad med, hvor

1945, men det virker som om, at romerne

Goethe-citatet stammer fra, er der altså ingen

efter det fascistiske diktatur havde fået nok af

grund til at se i noterne bag i bogen).

selvbevidste evighedsprojekter. Også for ita-

I vores daglige virke som universitetslæ-

lienerne er Rom som urbs aeterna blevet et

rere forklarer vi ofte vores studerende, at en

begreb, der primært peger bagud mod byens

af de ting, der kendetegner historiefaget og

historie, og hvis nu- og fremtidsorientering

historikere er, at vi ikke betjener os af en sær-

mest er rettet mod, at denne historie ska-

lig fagjargon. Tværtimod er det et ideal at

ber byens vigtigste indtægtskilde: turismen.

udtrykke sig, så alle interesserede uden besvær

Denne udvikling søger vi at indfange i bogen

kan forstå, hvad vi siger og skriver. Det ideal

sidste kapitel, der har karakter af en epilog.

har vi bestræbt os på at leve op til. Vi har skre-

lige verdens politiske, kulturelle og åndelige

Evighedernes by Rom

ken kejsernes eller pavernes Rom. Det brød

vet denne bog med den bredt historisk inteDen tyske forfatter Johann Wolfgang Goe-

resserede læser for øje. Det er nok en fordel

the skrev i 1786 om Rom, at man ”her bedre

at have besøgt Rom allerede, men forhåbent-

end noget andet sted i verden [kan] læse histo-

lig vil læsere, der endnu har Rom til gode, også

rien. … Og det gælder ikke alene den romer-

have fornøjelse af bogen. Under alle omstæn-

ske historie, men hele verdenshistorien”. I

digheder håber vi, at læsningen giver lyst til at

dag vil de fleste nok sætte spørgsmåltegn ved,

pakke kufferten og rejse sydpå.

om man ved at studere Rom kan læse hele verdens historie. Men selv for oplyste menne-

Odense, foråret 2019

sker som Goethe var verden i 1700-tallet lig

Louise Nyholm Kallestrup

med den vestlige verden, og få vil benægte, at

Jesper Majbom Madsen

Rom har spillet en afgørende rolle i den vest-

Nils Arne Sørensen

Evighedernes by Rom.indd 11

16/05/2019 15.14