f6b68990cc04426d8baad5bc572b7809

De bedste (Bedste)

forĂŚldre en Find vej dt til et go iv familiel

De bedste

14/07/10

16:01

Side 3

De bedste (bedste)forĂŚldre Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen I samarbejde med Dorthe Plechinger

Gads Forlag

De bedste

14/07/10

16:01

Side 4

De bedste

14/07/10

16:01

Side 5

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sådan bruger du bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 9 13

11 Når mors grænser overskrides . . . . . . . . . . . . . . .

Vi kommer altså nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18 20

12 Svigerdatter og svigermor – og fars nye rolle . . . .

Svigermor i hård kamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Så skal der festes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et stik af jalousi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fars nye rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30 32 35 39 45

13 Skuffede forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lysten skal drive (sam)værket . . . . . . . . . . . . . .

54 56

14 Opdragelse og vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lad ham bare græde! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad skal barnet spise? . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om pylrede mødre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

66 68 75 80

De bedste

14/07/10

16:01

Side 6

En pæl gennem pottemyterne . . . . . . . . . . . . . .

Hvornår skal det barn i seng? . . . . . . . . . . . . .

Hvad med bordskikken? . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et børnesikret hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

82 84 87 92

15 Forkælelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Sov sødt – helt alene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Er de forkælede? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Det er vi nødt til at ha’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 16 Når bedste skal passe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stol på hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pasning på udebane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gråzonerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

120 122 130 139

17 Hvornår må vi få ham på ferie? . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Ferie – helt for os selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 18 Når ens datter bliver mor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 De nye roller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Når mor bliver jaloux på mormor . . . . . . . . . . 164 19 Når der bliver gjort forskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Forskellige former for forskel . . . . . . . . . . . . . . 171 De ser kun det andet barnebarn . . . . . . . . . . . . 174 10 Skilsmisse – hvad så med os? . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Når bedsteforældrene er skilt . . . . . . . . . . . . . . 192 Lykken ligger i nærværet – og i detaljerne . . . . . . . 196

De bedste

14/07/10

16:01

Side 7

Forord

Det var på mange måder mere enkelt at være forældre eller bedsteforældre førhen. Rollerne var klart definerede, og den nybagte mor lænede sig op ad sin egen mor eller svigermor, når det gjaldt opdragelse af barnet. Her fik hun de samme råd, som generationer før hende havde fået, og der var stort set kun én måde at opdrage et barn på: Ro, renlighed og regelmæssighed hed den første regel. Børn skal ses, ikke høres, hed den anden. Og endelig hed den tredje: Den, man elsker, tugter man.

Konflikter om, hvad lille Merete måtte eller især ikke måtte, hvad enten det var hjemme eller hos bedstemor, var generelt ikke eksisterende. Og overskred Merete grænserne, fik hun et rap over fingrene og en bagi – både hjemme og hos bedste. Sådan var det!

Opdragelsen af børn og de konflikter mellem generationerne, det kunne medføre, var der derfor ikke mange af førhen – uden at det dog var en mere rosenrød tid.

Spørg bare den mor, der var fanget i hjemmet af børn, 7

De bedste

14/07/10

16:01

Side 8

blevask, madlavning og rengøring – og endda ofte måtte finde sig i at blive overvåget og kommenteret af svigermor og egen mor!

Der var også en anden afgørende forskel tidligere: Generationerne var i højere grad afhængige af hinanden – også med hensyn til børnepasningen. I dag hviler forholdet næsten udelukkende på frivillighed og på, at man har lyst til at være sammen.

Så familiers og børns vilkår, og opdragelsen af børnene, er mildt sagt ændret på stort set alle fronter. Og derfor er der også rig grobund for alle mulige diskussioner mellem de nye forældre og bedsteforældregenerationen: Det hedder f.eks. ikke opdragelse mere, men inddragelse af barnet. Revselsesretten er afskaffet, og forældrene bruger ikke mere bedsteforældrenes mere eller mindre gode råd, men kæmper ofte en sej kamp for selv at finde deres vej gennem et utal af informationer, “skoler”, eksperter og gode råd fra bøger, nettet og andre medier om børneopdragelse – eller inddragelse. Og ikke nok med, at de selv skal finde deres egne ben i den nye rolle som forældre med ansvaret for et nyt lille menneske, de skal også indbyrdes blive enige om en fælles linje – og så skal bedstemor ikke komme og forvirre yderligere med al sin ammestuesnak om at udvikle lungerne ved gråd, om sæbepropper mod forstoppelse eller grød til tre måneder gamle Emma.

Omvendt står bedsteforældrene ofte og ryster på hovedet, når de ser de unge menneskers tilgang til forældrerollen. Helt ærligt, hvad skulle det skade, at lillebror bliver lagt fem minutter senere i seng – eller på en sofa?

8

De bedste

14/07/10

16:01

Side 9

Og skulle det nu være så stor en videnskab at have børn, at de får udstukket en alenlang liste med dagsprogrammet, når de skal passe den lille? De har da for pokker selv opdraget fire sunde unger, så har de ikke et og andet at lære fra sig?

Der kan med andre ord let opstå en masse modstand og irritation mellem generationerne, som kan vokse sig til store konflikter – eller til en erkendelse af, at så er det lettere at lade være med at være sammen – selvom begge parter gør alt i bedste mening og ud fra de bedste forudsætninger. Men tit er der blot brug for lidt forklaring, forståelse og respekt for hinandens holdninger og roller, for at tingene glider, og man har lyst til og glæde af at være sammen i de tre generationer.

Og hvem kunne være bedre til at guide forældre og bedsteforældre gennem disse små og store og nye konflikter end de to sundhedsplejersker Sigrid Riise, der i en menneskealder har været fyrtårnet for mange forældre og bedsteforældre med sine spørgeprogrammer, bøger og foredrag, og Helen Lyng Hansen, som er blevet ankeret for den nye generations forældre gennem sin netbrevkasse netsundhedsplejerske.dk og bøger?

Sådan bruger du bogen De to sundhedsplejersker er enige et meget langt stykke hen ad vejen – det er f.eks. både vigtigt og vitalt at kæmpe for et godt og afslappet samvær mellem generationerne. Men de er også uenige om mange ting, som du vil opdage, når du læser i denne bog. Ofte handler det 9

De bedste

14/07/10

16:01

Side 10

om, hvilke briller man bruger: Bedsteforældrenes eller forældrenes. Så forvent ikke en universalløsning i denne bog, men brug den til at blive klogere på jeres samvær.

Måske kan du genkende dig selv i en af de cases fra “den virkelige verden”, som Helen og Sigrid har oplevet og oplever dem, til at se, hvad der kan være gået galt imellem jer. Her får du ofte problemerne set fra begge sider – forældrenes og bedsteforældrenes – for på den måde at forstå, hvorfor parterne tit taler forbi hinanden.

Undervejs vil der også være mange bokse, der fortæller, hvad bedsteforældregenerationen har fået af viden på det tidspunkt, de selv var forældre, så man som nutidige forældre bedre kan forstå, hvorfor de siger, som de gør – at det ikke altid er det rene vrøvl. Rådene har ofte en helt naturlig forklaring og historie, og de har været gode og effektive tidligere. Nu er mange af dem ændret pga. ny viden og nye produkter, og derfor hedder disse bokse “Historien om ...”

Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen forholder sig først og fremmest til helt konkrete cases, som en af dem eller de begge har oplevet, men giver også mere generelt gode råd samt gode eksempler på, hvordan nogle familier har løst et problem på en god måde.

Du kan selvfølgelig vælge at springe alle “mellemregninger” og forklaringer over og gå til de helt konkrete bud på, hvad du og I selv kan overveje i forbindelse med en bestemt konflikt – f.eks. i boksene: “Tag en snak om ...” eller “Gode måder – Sådan kan man også gøre … ”.

Her kan du blive inspireret til at tænke på andre måder og få gode eksempler på, hvordan andre har gjort.

10

De bedste

14/07/10

16:01

Side 11

For er der én ting, de to sundhedsplejersker med det store kendskab til familiernes tilstand i dag er enige om, så er det, at meningen med det hele er: at man kan have så stor glæde af hinanden generationerne imellem, og at det er et forsøg værd at prøve, også selvom man ikke mere er nødt til det. Først og fremmest for barnets skyld.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 12

De bedste

14/07/10

16:01

Side 18

KAPITEL 1

Når mors grænser overskrides Der er grænser for en nybagt mors overskud, når hun lige har født, og hun føler let, at hun ikke får lov til selv at prøve, før andre tager over. Derfor er det vigtigt, at hun siger fra og til ret hurtigt, så problemerne ikke eskalerer. Ofte skal far dog blot hurtigt på banen med sin støtte for at få gode aftaler.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 19

O

msorgsfuld deltagelse og et naturligt ønske om tæt kontakt og medleven i den lilles liv – eller grænseoverskridende blanden-sig-i-alt? Grænserne kan være hårfine, når de nybagte forældre skal finde sig selv som familie, og ofte opleves det hos især moren i den lille ny familie meget voldsomt, når de overskrides, og især af svigermors væremåde, som hun kan finde irriterende og belastende.

Det begynder allerede på barselsgangen: En fødsel kan næsten sammenlignes med et maratonløb, og mor er ofte aldeles udmattet og overvældet efter flere timers fødsel og kan slet ikke forholde sig til f.eks. besøg fra de stolte bedsteforældre. Omvendt har de også ventet med længsel i alle månederne og vil så gerne se det lille barnebarn hurtigst muligt. Både Sigrid og Helen har oplevet, at den nybagte mor allerede på barselgangen føler, at hendes grænser bliver overskredet med flere længder, fordi bedsteforældrene gerne vil på besøg straks.

19

De bedste

14/07/10

16:01

Side 20

Vi kommer altså nu Mange konflikter kunne undgås, hvis bedsteforældre og forældre blev lidt bedre til allerede FØR barnebarnets fødsel at aftale, hvornår der må besøges efter fødslen, og hvad man kan forvente af hinanden. Så er det lettere at stå fast – men måske også lettere at “fire” lidt på vilkårene, hvis man senere kan overskue det. Ellers risikerer man, at det udvikler sig til en konflikt, der fortsætter, efter at den lille familie er kommet hjem. Læs her to eksempler på, hvor pinagtigt det kan udvikle sig, hvis man ikke er klar i mælet med hensyn til, hvad man har behov for fra starten, og sundhedsplejerskernes svar.

To svigerdøtre, der ønsker respekt fra svigermor Svigermor 1 Tine havde haft en meget hård og langvarig fødsel, der først var overstået sent om aftenen. Hun og manden havde derfor bedt begge hold bedsteforældre komme på besøg dagen efter. Det valgte svigerforældrene at overhøre – eller de kunne ikke vente med at se den lille nye sønnesøn – så de troppede op efter besøgstid samme aften. Sygeplejersken var tosset og spurgte Tine, om hun havde bedt dem komme, hvilket hun ikke havde. Og det mønster skulle vise sig at fortsætte: Tine, hendes mand og svigerforældrene bor i samme lille by og tæt på hinanden, og svigermor tropper op i tide, men især i utide, føler hun. Tine er faktisk mange gange flygtet ud ad døren for at gå tur, har låst døren eller gemt sig, fordi hun ikke orkede 20

De bedste

14/07/10

16:01

Side 21

flere besøg fra svigermor. Svigermor kom ofte tre-fem gange om ugen, omend på korte besøg, og svigermor var endda ikke i stand til at aflaste Tine, da hun selv var blevet meget syg.

En aften blev det Tine for meget, og hun fik sagt til sin svigermor, at hun ikke ønskede alle disse besøg, at der også var mange andre ting at nå – og at familien ikke mindst nød en gang imellem at være sig selv som familie. Hun ville også gerne have, at besøgene blev planlagt og annonceret. Det blev taget meget ilde op, og farmor blev meget ked af det. Nu er der krise i den lille familie, for farmor forstår ikke, at det hele skal være så planlagt, og hun vil jo bare gerne se sit lille og foreløbig eneste barnebarn.

Svigermor 2 Også Lone har haft en hård fødsel, men på trods af det inviterer hun og manden hele svigerfamilien på barselsbesøg kun 12 timer efter fødslen. Her går barnebarnet i “armgang”, og Lone har ham faktisk slet ikke i sine arme på noget som helst tidspunkt. Svigermor er den sidste til at tage af sted, da hun har siddet med barnebarnet i lang tid.

Hun kommer igen næste dag, og igen, da parret er kommet hjem. En af dagene er Lones veninder på besøg, men de får ikke et ben til jorden, for svigermor overtager igen barnebarnet uden at spørge om lov. Og sådan fortsætter det. Hun bliver ved med at komme og overtager igen og igen rollen som over-mor, tager barnet ud af armene på Lone og op af barnevognen eller skråstolen uden at spørge om lov. Hun ringer og sms’er konstant for at høre, om hun må gå tur med ham, passe ham osv. Og hun bliver sur, hvis svaret er nej.

21

De bedste

14/07/10

16:01

Side 22

Har Tine og Lone ret i, at svigermor overtræder deres grænse i disse tilfælde – eller er de lidt for sarte? Bør deres mænd involveres, eller er det en konflikt, de selv må løse?

Sigrid: “Generelt om den slags sager har jeg dette at sige: Jeg forstår godt mandens dilemma, at han ikke tager kampen, når der er konflikter mellem svigerdatter og svigermor. Men det er ikke det samme, som at man bare skal acceptere tingene.

Selvfølgelig skal hverken mormor eller svigermor overtage barnet, og naturligvis skal de respektere besøgstiderne på barselsgangen. Det er anstrengende at ligge der, der er aldrig ro, og så skal de ikke komme uden for besøgstid. De skal have respekt for, at den nybagte mor har lov til at få fred. Og de bør tænke tilbage på, hvordan det var for dem selv, at især det første barn fylder så meget. Så lad nu lige mor og de nybagte forældre finde sig selv. Det bliver jo aldrig nogen skovtur at få et barn, og kvinder er meget sårbare, når de lige har født.

De slås med hormonelle ændringer og træthed, og det bør begge bedsteforældre tænke over og have forståelse for.

Men ellers handler problemet jo tit om konflikter i forhold til hans mor, og hvorfor skulle hun pludselig ikke du til noget som helst? Og omvendt har svigermødre ofte den holdning, at alt, hvad deres sønner gør, er det rigtige, og “min søn hjælper da rigtignok til”. Så man bør vælge sin sæddonor – og bopæl – med omhu! For 22

De bedste

14/07/10

16:01

Side 23

hvis manden ikke har taget opgøret med sin mor og sat sig i respekt tidligere, kan det være svært at få hans opbakning til en nødvendig afklaring senere, når hans mor virker grænseoverskridende i sine handlinger. Bor parterne tæt på hinanden, kan det være endnu sværere at få sagt og afklaret. Det samme gælder i øvrigt konflikter i forholdet mellem mor og datter – der med fødslen af det nye familiemedlem bliver til mor og bedstemor. Også her bør opgøret tages, inden man flytter hjemmefra eller helt væk fra området, og måske kan man finde styrken til dette opgør, når man selv bliver mor?

Men grænseoverskridelser? Jeg har aversion mod det ord. Kald det hellere for respekt for hinanden generationerne imellem. Selvfølgelig skal bedsteforældrene ikke slå barnet eller lignende, det skal man aldrig tolerere, men ellers skal man ikke rette på hinanden, men forsøge at forstå og respektere hinanden.”

Helen: “Begge mødre føler, at grænserne overskrides med op til flere længder allerede på barselgangen. For selvom begge har forsøgt at værge for sig, bliver det ikke respekteret. Jeg har også selv oplevet det, da jeg arbejdede som sygeplejerske på en barselgang, at mødre forsøgte at få mig til at træde til, når de ikke selv kunne sige fra og få forklaret, at de trængte til ro og hvile: “Vil du ikke nok bede min familie om at gå. Jeg kan ikke sige det selv,” lød det flere gange. Generelt er det mindste, man kan gøre, at spørge moren, om man må tage den lille, før man tager barnet op – vise lidt ydmyghed og respekt.”

De bedste

14/07/10

16:01

Side 24

Det, som nogle mødre opfatter som grænseoverskridende indblanding, kan altså udvikle sig til en alvorlig konflikt, der måske eskalerer gennem den lilles barndom, hvis man ikke får taget fat med det samme. Det viser følgende eksempel.

Hvordan kan jeg føle mig sikker?

Christina bryder sig ikke om at lade svigerforældrene passe Malte på fire måneder. Hun ved nemlig, at hendes svigerindes grænser ofte bliver overskredet, når svigermor har passet hendes børn. Det har svigermor selv fortalt hende – “men du skal ikke sige noget til hende,” som hun tilføjede.

Derfor er Christina selvfølgelig bange for, at svigermor også vil overskride hendes grænser, når hun skal passe Malte. Det gør hun faktisk allerede, mens Christina er til stede. Hvis Christina f.eks. siger, at hun ikke skal tage Malte, før han er færdig med at spise, gør hun det alligevel, mens hun er ved at gøre bryst nummer to klar. Hun har også bedt svigerforældrene lade være at give Malte noget at spise, han får kun bryst, men heller ikke det respekterer de og kan finde på at give ham is. Christina får ingen hjælp eller opbakning fra sin mand – “hold mig uden for det fnidder. Jeg gider ikke konflikter med dem,” siger han.

Christina er også imod svigerforældrenes pasning af Malte af en anden grund: Hun er ganske enkelt bange for, at de andre ikke kan forstå sønnens signaler godt nok. Det, hun hører som optræk til gråd og reagerer på, får af bl.a. svigerfar en kommentar som: “Lad ham dog bare ligge, han snakker jo kun.”

24

De bedste

14/07/10

16:01

Side 25

Christina føler altså, at hendes grænser bliver overskredet, og hun er bange for, at svigerforældrene ikke reagerer på hans gråd. Hvad siger Sigrid og Helen til Christina, til bedsteforældrene – eller til manden for den sags skyld. Er det o.k., at han ikke ser en konflikt eller ønsker at “oppiske” en konflikt?

Sigrid: “Malte skal ikke passes der, hvor Christina ikke er tryg ved at lade ham passe – hvorfor skal han det? Og når han er fire måneder, har han lært at skelne mellem kendte og ukendte ansigter. Svigerforældrene må vente på at blive accepteret, så Christina gør ret i at være utryg ved, om de kan kende hans signaler. Det kan de nemlig ikke, det kan kun hun. Så hvorfor tager hun overhovedet ud og lader dem passe Malte?

Helen: “Det er helt utilstedeligt, at man kommer og fjerner et barn midt i amningen. Det er bare ikke o.k.! Et lille barn skal have det trygt og godt omkring sin spisesituation, i værste fald kan det ende med, at Malte fravælger brystet, fordi han kæder det sammen med en ubehagelig situation.

Det er vigtigt, at svigermor holder afstand, når Christina ammer. Vi har alle en intimsfære, og den må ikke overskrides.

Hvis svigerforældrene giver ham is, skal de have at vide, at komælk for et fire måneder gammelt barn kan give ham små tarmblødninger. Man har beviser for, at 25

De bedste

14/07/10

16:01

Side 26

det er vigtigt, at børn kun får modermælk eller modermælkserstatning, indtil det er seks måneder gammelt.

Og hvis det ikke er nok, så en smule grød, men slet, slet ikke is!

Når Christina er bange for, at svigerforældrene overhører Maltes signaler, er det måske, fordi hun er utryg på de andre områder. Så er alt galt? Det behøver det ikke at være. Det kan godt være, at svigerforældrene ikke kan tyde Maltes signaler så godt som hun, men det betyder ikke, at de ikke er gode til at passe ham. Og måske er det o.k., at de lader Malte ligge og snakke, og kun træder til, hvis han græder. For så skal han selvfølgelig tages op. De behøver ikke gøre præcist det samme som Christina.

Generelt bør Christinas mand dog træde mere i karakter. Hvis han ser sin mor afbryde en amning, og at det gør Christina bekymret eller vred, bør han selvfølgelig markere over for sin mor og sige, at hun skal lade den lille ligge – og at barnets behov må komme i første række. Han bør absolut støtte hende.

Når man sidder med sit lille barn og ammer, er situationen meget sårbar, og Christina kan naturligvis ikke sige fra. Hun kan ikke bare rejse sig og gå eller begynde at råbe op, som hun måske ville gøre i en anden konfliktsituation mellem to voksne. Hun er nødt til at bevare roen og intimiteten med sit barn. I lige præcis den her situation har far derfor en særlig forpligtelse til at træde ind og f.eks. sige: “Mor, du skal lige lade dem være, indtil de er færdige med at amme!” Det er i øvrigt også i hans egen interesse, at barnet får den mælk, 26

De bedste

14/07/10

16:01

Side 27

det har behov for og trives med amningen i det hele taget.”

!

Tag en snak om det nye samvær

Kære bedsteforældre • Respekter, at den nybagte mor har brug for at finde sig selv og skal have tiden og roen til det.

• Respekter også, at den nybagte familie har al mulig ret til at lære at være familie sammen, så vær sikker på, at det er o.k., at I kommer, og overhold de aftaler, der er om f.eks. antal og længde af besøgene.

Kære forældre • Måske er jeres forældre oprigtigt interesserede og ikke bare ude på at bryde ind i jeres nye treenighed? Måske har de ventet længe og utålmodigt, så selvom det passer dårligt med besøg lige nu, så vær glad for, at de er glade for deres barnebarn.

• Bliv enige om nogle aftaler, som I begge kan leve med, hvis det er nødvendigt, og nogle, som begge er enige i er rimelige – også i forhold til bedsteforældrene. Bak hinanden op i de aftaler.

27

De bedste

14/07/10

16:01

Side 28

Del oplevelsen Generelt er det Helens opfattelse, at forældre meget gerne vil involvere og inddrage bedsteforældrene i den store oplevelse og glæde, det er at blive forældre – hvis grænserne vel at mærke ikke overskrides. Men snak dog sammen, fortæl og giv videre om dengang og nu, lyder hendes bedste anbefaling. Det er som regel en udveksling, som både bedsteforældre og forældre har stor glæde af, og som gør dem klogere og mere forstående over for hinanden.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 29

De bedste

14/07/10

16:01

Side 30

KAPITEL 2

Svigerdatter og svigermor – og fars nye rolle Respekten for hinanden er ekstra vigtig, når det gælder svigerdatter og svigermor, for mens man kender sin egen mor og ved, hvad hun står for, ved man ofte ikke, hvordan svigermor er som “opdrager” – eller hvordan svigerdatteren er som mor. Respekten bør dog også gælde far og hans nye rolle – fra både hans egen mors og kærestes side.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 31

J

a, den gamle vittighed med manden, der siger: “Hej, svigermor, hvorfor står du derude i regnen? Gå dog hjem,” kan altså i høj grad overføres til forholdet mellem mange svigermødre og -døtre, og især når der kommer et nyt barnebarn. Det er her, de allerstørste konflikter ofte opstår, og magtkampe og manglende forståelse og respekt for hinanden opleves. Årsagen kan være, at farmor føler, at hun nu for alvor mister sin egen søn til en anden kvinde – eller får en klar andenplads – og at hun trods alt har kendt ham hele livet.

Svigerdatteren derimod føler, at svigermor mangler respekt for, at sønnen nu er blevet en voksen, selvstændig ægtemand og far med sit eget ansvarlige voksenliv sammen med hende. Og konflikter omkring opdragelse opstår netop oftest i forhold til svigerforældrene, da man jo kender sine egne forældres regler og værdier, men ikke svigerfamiliens. Så farmor har som udgangspunkt en svær rolle. Læs Sigrid og Helens overordnede 31

De bedste

14/07/10

16:01

Side 32

kommentarer, og hvordan de forholder sig til helt konkrete eksempler.

Svigermor i hård kamp Mandens mor arbejder generelt mod mange hårde odds, når hun skal kæmpe sig ind i en ny rolle som farmor og meget ofte i skarp konkurrence med den anden bedsteforælder – nemlig den nybagte mors egen mor, mormor, siger Helen. Udgangspunktet kan være mere end svært: Hvis farmor leger den praktiske svigermor, der ordner vasketøj og gør rent for at hjælpe til, hedder det f.eks.: “Nå, synes hun nu heller ikke, her er rent nok?” Hvis farmor siger: “Jeg steger lige nogle frikadeller, så I har lidt til fryseren,” tænker svigerdatteren ofte: “O.k., så hun mener åbenbart ikke, jeg kan lave mad.”

Og hvis svigermor trækker sig helt, er det også galt: Moren siger måske bittert: “Du ku’ nu godt tage ham lidt, han er trods alt dit barnebarn.”

Også Sigrid erkender, at svigermor mange gange skal være “tre gange så rar” for at blive lige så accepteret som ens egen mor. Og mens mormor generelt får lov til at blande sig mere, skal svigermor virkelig træde på listesko her – ja, faktisk kun blande sig, når hun bliver spurgt, ligesom hun skal gøre alt for at holde sine kritiske briller for sig selv.

Læs her om nogle tilfælde, hvor det er gået galt, men også om, hvor lidt der ofte skal til, før konflikterne kan løses op.

32

De bedste

14/07/10

16:01

Side 33

Svigermor – nu på cykel Marianne tog sig sammen og fik en snak med svigermor en dag, hvor hun igen uanmeldt kom forbi – for fjerde gang den uge. “Jeg sagde til hende, at jeg gerne ville, at vi kunne ses lidt mindre, og at vi rigtig kunne hygge os, når vi så var sammen,” fortæller hun. Marianne fik også sagt til sin svigermor, at det efterhånden gav et sæt i hende, hver gang hun hørte en bil, fordi hun troede, at svigermoren kom på besøg igen.

Endelig bad hun svigermoren om at give barnet tilbage til hende, når det blev ked af det, så hun ikke skulle tage ham ud af hænderne på hende. “Jeg har utrolig svært ved at sige fra, men fik det gjort på en pæn måde,” siger Marianne. Desværre hjalp det ikke, og da svigermoren kom to dage efter, var det på cykel.

Er Marianne for rigid i forhold til at lave aftaler – kunne hun ikke bare tillade lidt større spontanitet?

Skal Mariannes mand blande sig? Og hvordan løses konflikten bedst?

Helen: “Det er jo en nærmest tragikomisk situation: Endelig har Marianne taget sig sammen og fortalt, hvor svært det er for hende, at svigermor kommer hele tiden, og så bliver hun alligevel ved ...

Jeg synes, at man skal anerkende, at svigermor vil sit barnebarn så meget, at hun gør alt for at følge med.

Hun kan også være reelt bekymret for, om familien har det o.k. og kan tackle situationen med en lille ny? Men 33

De bedste

14/07/10

16:01

Side 34

det skal i høj grad også respekteres, at det kan være svært for Marianne at have gæster. Hele dagen er fyldt op med nye ting, man skal finde ud af med barnet. Det kan tage et helt år at finde sig selv igen og den nye treenighed, efter man har født. Det er enormt stressende for hende i sig selv, og så kommer bedstemor hele tiden og kontrollerer. Det kan betyde, at Marianne bruger en masse energi på at få tingene i orden i stedet for at give ro og energi til barnet, som er det centrale.

Her er far nødt til at træde i karakter! Han skal gå ind og sikre, at der kommer ro på den nye familie, men skal også sørge for, at Marianne anerkender, at svigermor gerne vil være med. Han kan sørge for, at der bliver lavet faste aftaler, og at alle – også Marianne – kan leve med den tid, der anvendes på svigermors besøg.”

Sigrid: “Det er ikke vanskeligt at se den lille families problem.

Marianne er naturligt træt efter fødslen og den afbrudte nattesøvn. Hun kan forsøge sig med endnu en samtale med farmor og måske foreslå hende at gå en lang tur med den lille i barnevognen. Så kan Marianne få sig en god, tiltrængt middagssøvn. Hun kan måske også få lov til at tage sig af noget praktisk, for det kan ikke udelukkes, at hun har behov for at deltage i nogle funktioner til gavn for familien. Denne periode skal meget gerne tackles med det samme, så den ikke ødelægger forholdet fremover.”

34

De bedste

14/07/10

16:01

Side 35

Så skal der festes Bedsteforældrene vil som regel gerne være mest muligt sammen med barnebarnet – men de vil ofte også stolt vise barnet frem. Familiefester kan f.eks. være en prøvelse, hvor den lille går fra arm til arm, og nogle gange må forældrene kridte skoene og sige fra, hvis de føler, at ingen har glæde af et lille, træt og klynkende barn. Omvendt må de også anerkende, at nogen har inviteret, bestilt mad osv. og om nødvendigt sige fra på en ordentlig måde, mener Helen i forhold til den følgende historie.

Vi kommer ikke alligevel Hannas mand har lavet en halv aftale med sin mor om, at parret måske kommer hen til hende med den lille tre måneder gamle Jakob. Men Jakob skal vaccineres, og Hanna ringer til svigermor og siger, at de helst vil skyde aftalen, da mange børn bliver syge af vaccinationen. Svigermor bliver meget sur og må have forklaret fem gange, at sådan er det, før hun giver op, fortæller Hanna.

Jakob bliver faktisk meget syg af vaccinationen, og da Hanna senere taler med sin svigermor, kan hun høre, at hun sidder i en kreds af veninder, og Hanna fornemmer, at de har talt om, hvor synd det er for svigermoren, at hun er blevet “brændt af”.

Det bliver ikke bedre af, at parret er inviteret til fødselsdag hos bedsteforældrene senere på ugen. Men Jakob er stadig syg og falder først i søvn, da de er på vej ud ad døren. Og da han har det med at vågne, når der bliver flyttet på ham, fore35

De bedste

14/07/10

16:01

Side 36

trækker Hanna at blive hjemme og passe ham. Det vil jo hverken være sjovt for sønnen, parret selv eller resten af selskabet med en træt og halvsløj dreng, mener hun. Hannas mand foretrækker at blive sammen med hende og se, om situationen forandrer sig. Parret ringer til fødselaren, og det bliver bestemt ikke godt modtaget. Det bliver aftalt, at parret måske kommer senere, når Jakob vågner, fordi alle bliver så skuffede, hvis ikke de kommer. Da Jakob vågner, tager parret af sted med en halvsløj dreng, der pjevser hele aftenen.

Er Hanna lidt for pylret? Bruger hun måske Jakobs sløjhed som “dårlig undskyldning” for ikke at dukke op, og hvad kan Hannas mand gøre?

Sigrid: “Gade vide, om det er vaccinationen, der er årsag til, at drengen bliver syg? Men han skal ikke være med, det er ødelæggende for alle parter. Altså, de dumme familiefødselsdage hele tiden – de burde afskaffes! De kan være en parodi. Familier bliver man født ind i, mens man selv vælger sine venner. Og familiesammenkomster er kun yndige, hvis alle arbejder på, at de foregår på en respektabel måde.

Alle disse situationer handler om, hvor svære situationer farmor og svigerdatter ofte står i. Det burde i stedet handle om, hvor barnet er trygt og glad for at være. Det er jo barnet, det handler om.”

36

De bedste

14/07/10

16:01

Side 37

Helen: “Der er flere hensyn at tage her. Set fra barnets side har han intet behov for at blive slæbt med ud, og han bliver da også pylret. Men man er også nødt til at anerkende, at nogen har planlagt en fest, sendt invitationer ud og måske bestilt mad udefra. Så jeg mener, at den ene forælder er nødt til at komme forbi: Hvorfor kan faren ikke tage af sted og lade mor og barn blive hjemme?

Selvfølgelig vil bedsteforældrene gerne vise deres skønne barnebarn frem, men her er det barnets tarv, der kommer i første række, og de får masser af chancer for at vise frem senere. Det er vigtigt at tage dette hensyn til barnets behov og til, at han kan komme sig på ordentlig vis og føle sig hørt. Det betyder, at der er større chance for, at han generelt bliver så tryg, at man nemmere kan tage ham med senere.

Generelt oplever jeg ikke, at en mor bruger sit barn som undskyldning, men der kan være visse hensyn, hun skal tage til barnet – en grund til, at det skal skånes og skærmes. Hvis man f.eks. ikke vil udsætte sit barn for passiv rygning. Men ellers skal man da være opmærksom på, om en mor bruger sit barn som undskyldning for ikke at deltage, det kan jo skyldes, at hun generelt har det dårligt og murer sig inde.”

37

De bedste

14/07/10

16:01

Side 38

Gode svigerrelationer At der ikke behøver være et elendigt og konfliktfyldt forhold mellem svigerdatter og -mor, viser følgende to indlæg, som Helen har modtaget i sin netbrevkasse.

Den skønneste svigermor “Min svigermor er den sødeste! Hun og jeg kan sidde og hygge sammen, tale om rigtig mange ting, og det bedste er, at hun ikke kun holder med min kæreste, selvom han er hendes søn. Hun tager også nogle gange mit parti, og han får virkelig direkte at vide, hvis hun ikke synes, han behandler mig ordentligt. Han har fortalt mig, at hun en dag, da de to var alene, havde sagt til ham, at hun var glad for, at han havde valgt mig, og at han skulle passe på mig ...”

Hilsen svigerdatteren En ny familie “Jeg har ikke selv nogen familie, så da jeg kom ind i min mands familie, var det så dejligt. De har virkelig taget mig til sig, og det er så skønt at besøge dem. Jeg føler, at de også synes, det er hyggeligt, at jeg er der. Nu er jeg gravid, og vi glæder os alle sammen helt vildt. Det betyder rigtig meget, at jeg i min svigerfamilie har fået en ny familie, og at det barn, vi nu får, vil vokse op med bedsteforældre, som holder af det. Vi spiser tit sammen, og det håber jeg, vi kan blive ved med, når den lille kommer ...”

Hilsen en snart mor 38

De bedste

14/07/10

16:01

Side 39

Et stik af jalousi Konflikterne mellem svigermor og svigerdatter kan f.eks. opstå, hvis svigerdatteren sammenligner svigermors og sin egen mors opførsel over for barnet – hvilket sjældent falder ud til svigermors fordel! Der kan også være jalousi blandet ind i konflikterne, og ikke kun fra svigermor til svigerdatter, som “har hugget min søn”, men også den anden vej: “Nå, de giver åbenbart min datter en opmærksomhed, som de aldrig har givet mig,” som følgende historie viser.

Mor føler sig tilovers i svigerfamilien Farmor elsker sit lille barnebarn, Signe, og det viser hun på alle måder. Midt i en snak mellem hende og Signes mor, Birgitte, forsvinder farmors opmærksomhed, hvis Signe så meget som gør opmærksom på sig selv. Birgitte bliver totalt ignoreret af farmor. Og det er måske normalt, men Birgitte er vant til at øve sig på sin egen mor og Signe, så Signe lærer, at hun skal vente på, at de andre bliver færdige med en samtale, inden hun får lov til at bryde ind. Og under alle omstændigheder vender mormor tilbage til samtalen, når Signe f.eks. har vist det frem, hun ville, eller har fået det, hun gerne ville have.

Det gør farmor ikke. For hende har samtalen åbenbart aldrig foregået. Det er bare et eksempel på, at Birgitte ofte føler sig tilovers eller ignoreret i svigerfamiliens selskab.

Birgittes mand mener, at Birgitte straffer hans forældre for det ved f.eks. ikke at lade Signe komme med på udflugt eller være sammen med dem i længere tid. De bor nemlig ikke så 39

De bedste

14/07/10

16:01

Side 40

tæt på og har ikke samme fritid til rådighed som Birgittes forældre. Birgitte mener til gengæld, at han lader sine forældre bestemme på Signes bekostning, fordi han gerne vil have, at de er mere sammen med Signe, uanset hun ikke er gammel nok til at være sammen på den måde, de ønsker det.

Så hvem har ret – eller har alle ret? Er Birgitte en hønemor, der ikke lader Signe være nok sammen med farforældrene – og kan der være en tendens til at bruge sit barn til at “straffe” svigerforældrene med, fordi de f.eks. ikke er opmærksomme nok over for svigerdatteren?

Helen: “Et eller andet sted er det jo sødt, at Birgittes svigermor kun har øje for den lille og ikke kan koncentrere sig om at tale med sin svigerdatter, ikke? Det lyder, som om farmor vil smide, hvad hun har i hænderne for sit barnebarn, og hvad mere kan man vel næsten ønske sig? Men det lyder også lidt, som om Birgitte er jaloux på det tætte bånd, der er knyttet mellem de to, og det skal hun passe på ikke at bryde i ren jalousi, for så er det sit eget barn, hun straffer. Måske skulle Birgitte arbejde lidt mere med, hvad det er, hun føler, og hvorfor, og ellers glæde sig over sin glade pige, der har al denne opmærksomhed fra sin farmor? Selvfølgelig kan der være behov for at tale om andet end børn, men voksensnak kan jo fortsætte i timevis, hvor børn keder sig. Hvorfor ikke hellere vente med en lidt dybere snak mellem de voksne, til de små er lagt i seng?”

40

De bedste

14/07/10

16:01

Side 41

Sigrid: “Det er ikke vanskeligt at se lidt jalousi mellem de to kvinder – men det må være til at klare. De to familier bor ikke tæt på hinanden, men bedsteforældrene er glade for deres barnebarn, så forældrene kan være trygge ved, at hun bliver behandlet godt. Hvis Signe har en alder til at klare en lille ferie hos farmor og farfar, kunne det måske være en god idé.”

Gode måder Sådan kan man også hjælpe “de unge” “Vores søn og svigerdatter er godt i gang med den etableringsfase, vi selv var igennem, da vi var unge. Vi ved, at de har travlt, at midlerne nogle gange er små, og at det kan være svært at finde tid nok, når hverdagen skal hænge sammen. Selvom tiden er anderledes i dag, end da vi fik børn for 30 år siden, så kan vi godt huske, hvordan det var at være en småbørnsfamilie.

Derfor prøver vi altid at stille os til rådighed og hjælpe, hvor vi kan. Vi vil gerne se vores børnebørn og være sammen med dem og vores børn, og vi har bedre tid i dag.

For os betyder det ikke så meget, hvordan vi er sammen – bare vi er det. Derfor hjælper vi f.eks. ofte vores søn og svigerdatter i haven. De har ikke tid til at holde hus og have, men vil gerne have det pænt, og her træder vi til. Vi føler, vi hjælper dem, og samtidig får vi tid sammen med børnebørnene, som nyder, at vi er i haven sammen.”

Hilsen en farmor 41

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 42

Tag en snak om rene linjer

Kære svigerdatter Husk som udgangspunkt, at svigermor og svigerfar har opdraget den mand, som du selv er faldet for, elsker og har valgt som far til dit barn.

Fortæl din mand om eventuelle konflikter, hvad der sker, og hvordan du føler det. Hvis det handler om at finde nogle aftaler om, hvornår svigermor må komme, så find din grænse og fortæl det. Hvis du føler, at svigermor ikke respekterer din opdragelse eller væremåde over for dit barn, så sig det, men vær også åben for din mands forklaringer eller argumenter. Det er vigtigt, at I finder en linje, I begge kan leve med og acceptere.

Kære svigermor Husk som udgangspunkt, at din søn har valgt din svigerdatter som mor for sit barn, så noget må der vel være ved hende?

Sørg først og fremmest for at være tilgængelig det første års tid. Lad være med at trække dig helt, men respekter, at det i familien nu handler om, at alle skal finde deres nye roller.

Tænk f.eks. over, at det kan være nødvendigt for din svigerdatter at få den nødvendige sikkerhed i rollen som nybagt mor, før hun overlader den lille til dig eller involverer andre i pasningen. Som mor er det vigtigt, at man føler sig som den bedste for sit barn – at man kan 42

De bedste

14/07/10

16:01

Side 43

finde ud af at gøre det rigtige og føle sit barns behov.

Når man har den følelse og indre sikkerhed, er det nemmere at lytte til andre, f.eks. dig, svigermor. Så giv det tid: Når mor er en sikker mor, kan du som farmor komme til.

Kære søn – og nu far Vær opmærksom på, hvordan forholdet er mellem din mor og din kone. Det er også i din interesse, at de finder en god måde at være sammen på. Det kræver, at du forholder dig til eventuelle konflikter og sammen med din kæreste finder en god løsning. Herefter handler det om at få det sagt til din mor – og støtte solidarisk op om din kone og jeres fælles beslutninger.

Men fortæl endelig også din kone om sagen set fra din mors synspunkt. Du kender hende så godt og ved, hvorfor hun eventuelt reagerer, som hun gør. Det kan være, at din kone ikke er opmærksom på det.

Gode måder Sådan kan man også tackle konflikter Der er mange måder at parere eller klare konflikter på, men generelt er den bedste måde at være åbne over for hinanden i f.eks. forholdet mellem svigermor og -datter: Hvis f.eks. farmor hvert år gerne vil købe en flyverdragt til den lille, kan hun – set med de positive briller – spare familien for en udgift. Tager svigerdatteren de negative

43

De bedste

14/07/10

16:01

Side 44

briller på, synes hun, farmor enerådigt vil bestemme, hvilken dragt den lille skal have på til daglig og i hvilken farve. Og hvad nu, hvis den ikke er til at ånde i eller omvendt ikke er særlig vandtæt eller varm?

Måske er der også bare den mulighed, at mor faktisk gerne vil være med til at vælge, hvilken flyverdragt hendes datter skal bruge i institutionen mange timer hver dag og i de næste fem-seks måneder?

Så kære mor: Hvis bedstemor vil købe en flyverdragt for at spæde til familiens økonomi, så kan du anerkende det og udtrykke, hvor betænksomt det er, men du kan også sige til hende, at du gerne selv vil have indflydelse på, hvilken dragt det bliver. Så hvorfor ikke købe den sammen? Prøv at foreslå det. På den måde kan bedstemor hjælpe til økonomisk, og du kan få dit ønske om at få indflydelse på barnets dagligdag opfyldt ved, at du selv får indflydelse på, hvad der bliver købt.

Hvad gør man så, hvis bedste går solo?

Hvis ønsker går hen over hovedet på bedstemor? Hvis hun f.eks. har hørt, at der er noget bestemt, bl.a. laksko, som forældrene ikke vil have, deres barn går med, og hun så køber dem alligevel ...?

Man behøver ikke bytte dem! Hvis forældrene er mere til fodformede sko, kan de i stedet bruge skoene som en slags legetøj. Det vil sige lade barnet gå med skoene derhjemme og ellers bruge fornuftigt fodtøj i børnehaven og skolen.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 45

Fars nye rolle Indrømmet – vi har stort set kun skrevet om forholdet mellem svigerdatter og svigermor og forholdet til egen mor. Spiller far slet ingen rolle? Og hvis han gør, hvordan viser hans nye rolle sig i forholdet til den “ældre” generation?

Den helt grundlæggende forklaring på, at far er så usynlig i denne bog, er, at selvom han i høj grad er kommet på banen de senere år, så er det stadig mor, der er “knudepunktet” i de fleste familier. Det er hende, der oftest går hjemme hos barnet og etablerer kontakten til bedsteforældrene, fordi så få fædre tager barselsorlov, da det stadig i de fleste familier er den bedste løsning rent økonomisk og praktisk. Det er meget ofte også hende, forholdet mellem generationerne hviler på, og hende, der derfor har og føler konflikterne på området.

Forklaringen på fars “lille rolle” i denne bog er dog også den simple, at det meget sjældent er far, der søger råd hos sundhedsplejersker som Helen og Sigrid. Han søger ofte råd hos sin kone, mor eller kammerater. Far kan – helt generelt – ofte være lidt fortabt, fordi han ingen mandlige rollemodeller har at se op til eller spørge. De optimale rammer og muligheder for at være “fuldtidsfar” har slet ikke været der i form af barselsorlov for den ældre generation, så selvom fædrene også tidligere har ønsket at være nærværende fædre, så har de ikke haft den daglige mulighed for det.

Læs her om fars nye rolle og f.eks. den usikkerhed, han selv kan føle ved ansvaret for barnet, og hvorfor det 45

De bedste

14/07/10

16:01

Side 46

måske ikke altid er en god idé bare at overlade den lille til sin egen mor.

Værsgo’ – din søn græder Lone henvender sig og fortæller, at hendes mand var hjemme i de første otte uger af barselsorloven, hvilket hun havde det godt med, for så var de to om ansvaret. Dog meldte manden hurtigt ud, at han ikke var så vild med helt små børn. Derfor skiftede han kun sønnen et par dage – og indtil første gang, der var lavet i bleen. Han holdt også kun sønnen kort tid ad gangen og gav ham hurtigt fra sig, hvis der var optræk til gråd.

Manden sejler og er ofte væk i 14 dage og hjemme i længere tid. Når han er hjemme, bruger han mest tiden sammen med sine forældre, og han tager stadig oftere sønnen med.

Men Lone ved, at svigermor her tager helt over og passer på sit barnebarn. Det har hun det blandet med – for selvfølgelig skal faren have et godt forhold til sin søn og være meget sammen med ham, når han er hjemme, men hvorfor sørger han så ikke for at få tid alene med sønnen i stedet for at række sønnen videre til sin mor?

Er det stadig sådan med mange mænd, at de gerne vil alt det gode og nemme – men ikke det, der snavser og græder? Hvis svaret er ja, – er det så noget, man skal forsøge at ændre på? Er det også stadig det generelle billede, at farmoren ofte tager for hurtigt over – eller er det fordi manden ikke griber chancen hurtigt nok, at hans egen mor tager over?

46

De bedste

14/07/10

16:01

Side 47

Helen: “Der er forskel på mænd – nogle involverer sig, andre gør ikke, nogle gør det, mens barnet er lille, andre gør det først, når barnet er blevet større. Men Lones mand har sikkert nogle kvaliteter, som hun i sin tid forelskede sig i – kvaliteter, der forhåbentlig stadig er der. Det kan godt være, at han ikke er den type, der er interesseret i yngelpleje, måske er han en, der kommer på banen, når sønnen er 2 år, og bliver en fantastisk far, der tager sønnen med ud at spille fodbold, sejle eller lignende. Hvis Lone havde giftet sig med f.eks. en handyman, var det ikke sikkert, at han senere kunne hjælpe drengen med matematik, men måske ville han være fantastisk til at bygge et legehus i haven? Vi mødre har også forskellige ressourcer og evner.

Når Lones mand vælger ikke at skifte sit barn, give det mad osv. og overlader dette til sin mor, når han er på besøg der, er det sandsynligvis, fordi han ikke interesserer sig for småbørnspleje. Derfor kan han jo stadig være en rigtig god mand og far. Men han skal naturligvis vide, at hvis han bevidst vælger drengens tidlige barndom fra ved at være meget væk hjemmefra eller overlade ham til sin mor, risikerer han at gå glip af en stor del af drengens udvikling, og det kan være svært for ham at komme til senere. Han skal altså være bevidst om, hvad han fravælger.

Hvis farmor tager over, når far og barnebarnet kommer på besøg, er det ikke i konkurrence med faren (sin søn), men fordi det er naturligt for farmor at gøre det.

Hun føler sig sandsynligvis glad og privilegeret over at 47

De bedste

14/07/10

16:01

Side 48

få lov og nyder at kunne have dette samvær med sit lille barnebarn, og når både farmor, far og barnebarn trives med denne løsning, er det jo et eller andet sted godt. Der er ingen tvivl om, at det vil være positivt for tilknytningen mellem farmor og barnebarn, at de to bruger tid sammen med hinanden, og at farmor er så meget inde over, som hun er, når far og barnebarn besøger dem.

For kvinder er det helt naturligt at påtage sig spædbarnspleje. Det er kvinderne, der føder og ammer barnet, og kvinderne, der stadig går mest hjemme hos barnet. Men manden kan godt have i baghovedet, at “når jeg får plads, gør jeg sådan og sådan, og det her kan jeg godt finde ud af at styre.” Og mødrene skal lære at give ham plads – også bedstemødrene! De skal acceptere, at han ikke behøver gøre tingene på en bestemt måde, og at hans måde nogle gange er ligeså god og måske nogle gange bedre end hendes.

Jeg har indtryk af, at bedsteforældre generelt accepterer fars nye rolle, at de endda er meget stolte over og nyder, at deres søn tager så stor del i opdragelsen af sit barn samt tager tingene med ophøjet ro – og tænker måske: “Sådan var det jo ikke, da vi havde små børn.” ... Jeg har hørt flere farmødre rose deres sønner og med stolthed i stemmen fortælle, hvor dejligt roligt han tager det, hvordan han kan lege med børnene, ja, hvor god en far, han er.”

Sigrid: “Ja, man er godt nok enlig mor, når man gifter sig med en sømand ... Jeg hører om så mange tilfælde, hvor far 48

De bedste

14/07/10

16:01

Side 49

ikke skifter ble – og ikke er vant til at være sammen med små børn, men hvor de får et tættere forhold, når barnet bliver større. Mænd har jo ikke samme yngelplejeinstinkt som kvinder – det handler om at komme tæt på hinanden, og en mand kan ikke skubbes til at være en god far eller bedstefar. Det sker bare ikke.”

Ingen andre må passe ham “Er jeg en dårlig mor, fordi min søn endnu ikke har været passet af andre,” vil Jeanette vide. Kæresten har ikke haft ham alene endnu, for han kan ikke trøste ham – og er heller ikke interesseret i at gøre forsøget eller passe ham. Jeanette selv kan heller ikke klare, at sønnen er uden for rækkevidde og eventuelt ked af det, og derfor tør hun ikke overlade ham til andre, fordi hun hele tiden vil tænke på, om han har det godt.

Hun er derfor absolut heller ikke tryg ved at skulle lade sine svigerforældre passe sin “lille guldklump” – hverken en time eller ved en overnatning for den sags skyld, selvom hendes kæreste insisterer. Han mener, at sønnen er alt for meget hos hendes forældre, og at hans forældre aldrig får en reel chance. Men Jeanette henviser til, at svigerforældrenes helbred er for skrøbeligt til, at de kan passe ham ordentligt, skifte ham m.m., og selv mens Jeanette er der, bliver han ked af det, når han har siddet hos bedsteforældrene et par minutter.

Svigermor kan dårligt nok rejse sig op fra stolen med ham på grund af helbredet, og når hun endelig er kommet op at stå, kan hun ikke bære ham ret længe. Så sætter hun sig ned med ham igen, og han bliver mere og mere ked af det, og til sidst 49

De bedste

14/07/10

16:01

Side 50

bliver han hysterisk, og Jeanette føler sig dårligt tilpas og bliver nervøs af et barn, der græder højere og højere.

Samtidig stoler Jeanette helt generelt ikke på svigerforældrene – især ikke på svigermoren, fordi hun føler, at hun blander sig i alt og stadig bestemmer over hendes kæreste.

Så hvordan skal Jeanette fortælle og forklare sin kæreste, hvordan hun har det? “For han vil ikke kunne forstå, at sønnen har det bedst sammen med min familie – og at jeg derfor også vil kunne slappe bedre af der,” som hun skriver. “Han vil blive sur.”

Helen: “Som udgangspunkt skal man ikke konkurrere om, hvilke bedsteforældre der er bedst. Det er barnets tarv og behov, man altid skal se på. Hvis det ene hold bedsteforældre som her er svagelige, skal de ikke passe barnet alene, for selvom det kun drejer sig om en time, skal de stadig være i stand til at tage ham op, hvis han græder, eller bære ham ud for at blive skiftet. Men de skal da stadig have chancen for at lære ham at kende. Måske skal Jeanette være der imens til at tage over? For hun skal huske på, at de holder lige så meget af barnet som hendes forældre, og at de godt kan elske guldklumpen, selvom de ikke kan bære ham.”

50

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 51

Tag en snak om fars rolle

Kære mor Overvej, om du i for høj grad tager kontrollen, når barnets far skal passe. Det kan godt være, at du ikke synes, han gør det godt nok – ikke sætter tøjet rigtigt sammen eller den rigtige hårdut på det rigtige sted i håret – eller at det er lidt nemmere selv at tage over, “for så bliver det, som jeg vil have det” eller som lille Mikkel er vant til. Men måske kan han lære dig noget ved netop at gøre tingene på en anden måde? F.eks. har Helen Lyng Hansen helt konkret oplevet, at en mor havde svært ved at få den lille til at spise brødhapser. Far sagde resolut, at “de småtterier” skulle den lille ikke sidde og fedte med, og så fik han i stedet et kvart stykke rugbrød. Sønnen spiste op uden problemer.

Med andre ord: Hold dig tilbage og støt ham i det, han gør, også selvom det nogle gange er forskelligt fra det, du gør.

Kære far Hvis man ser dit samvær med barnet udefra som en fodboldkamp, hvem er du så? Er du den spiller, der vil være med fra starten, eller ham, der vælger at sidde på reservebænken og vente på at blive kaldt ind – af enten din kone eller din mor?

Hvis du gerne vil være mere sammen med barnet, så insister – både i forhold til din kone og dine forældre.

51

De bedste

14/07/10

16:01

Side 52

Og hold også fast i at gøre tingene på din måde – selvom du selvfølgelig godt kan høre på, hvilke erfaringer og gode råd andre har. Overvej, hvem du kan bruge til at tale med, hvis du er i tvivl om noget – er der f.eks. en fadergruppe i dit område eller andre mænd, der også går hjemme? Det kan være guld værd at være sammen med andre ligesindede, så man ikke er så alene om tingene.

Kære bedstemor Vis den lille nye familie, at du er der og gerne vil hjælpe, hvis de har brug for det. Vis oprigtig interesse, være åben og stil dig til rådighed, men uden at være anmassende. De har brug for at lære hinanden at kende, brug for at finde deres nye roller som forældre, og når de føler sig sikre i forældrerollen, vil de helt naturligt have mere overskud til at lukke dig ind i deres liv. Hvis du viser dig tilgængelig, så tro på, at de nok skal henvende sig til dig, når de har brug for dig.

Kære bedstefar For mange mænd vil det naturligvis være en ny og anderledes rolle at blive bedstefar. Tiden er anderledes i dag, og fædre deltager ofte mere aktivt i deres børns daglige pleje, trivsel og udvikling end tidligere, og derfor kan du måske føle, at det er begrænset, hvad du kan byde ind med. Men du er nødvendig, både dit nu voksne barn og dit barnebarn har brug for dig. Uanset om du er morfar eller farfar, har du en vigtig rolle i den lille ny familie, og det er vigtigt, at du viser dem, at du er der 52

De bedste

14/07/10

16:01

Side 53

og gerne vil deltage aktivt – hvis du ikke ved hvordan, så sig det, spørg og tal sammen.

Er oldefar parat til sin nye rolle?

Ole, der er 31 år gammel, skal være far for første gang.

Det glæder han sig meget til og vil gerne dele glæden med sin elskede morfar på 88 år. Ole ringer derfor til morfar og fortæller ham den glædelige nyhed. Morfaren bliver imidlertid ganske tavs, og et øjeblik efter lægger han røret på.

Et kvarter senere ringer han dog til Ole og undskylder sin adfærd med et: “Jeg var ikke rigtig parat til den rolle” ...

De bedste

14/07/10

16:01

Side 54

KAPITEL 3

Skuffede forventninger Drømmen om det dejlige samvær mellem generationerne kan let ende i dyb skuffelse, hvis vi har nogle forventninger til hinanden, som ikke bliver opfyldt, eller et dårligt forhold til hinanden i forvejen. Heldigvis er der i dag mange andre og nye måder at være sammen på.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 55

M

ormor mener, at hun har ret til at se sit barnebarn – endda til at få lille Thorkild på ferie, når han ikke mere får bryst, men det er alt for tidligt og kan ikke lade sig gøre, lyder det fra hendes datter. Eller Mette bliver utrolig skuffet over, at hendes mor prioriterer at få årsregnskabet på sin arbejdsplads færdigt, inden hun kommer hastende for at se sit lille nye barnebarn. Er hun ikke først og fremmest mormor?

Den slags skuffede forventninger har en stor del af skylden for, at drømmen om et dejligt samvær ender med dybe skuffelser i stedet. Skåret ind til benet kan de to parter dog ikke forvente en bestemt opførsel fra den anden i forhold til barnet, mener Sigrid og Helen, men måske skal man forsøge at finde en anden måde at være sammen på?

55

De bedste

14/07/10

16:01

Side 56

Lysten skal drive (sam)værket Forældre har absolut ingen krav på, at deres egne forældre stiller op til børnepasning, slår Sigrid fast: Bedsteforældrene har taget deres tørn og haft deres tid med små børn – bedstemoren gik endda ofte hjemme med dem.

De har overhovedet ingen forpligtelser, og de skal være sammen med børnebørnene, fordi de har lyst til det, ikke fordi det er en pligt eller et krav! Pensionister og ældre sidder jo ikke på udskiftningsbænkene og venter i dag – de er aktive og har gang i masser af ting og al mulig ret til at sige nej, siger hun og mener, at det nogle gange bliver helt grotesk, hvis bedsteforældrene har flere børnebørn og er så bange for at gøre forskel – at passe den enes børn mere end den andens – at de ender med at bruge al deres tid på at passe børnebørn for ikke at få vrøvl med nogen.

Helen er enig et stykke ad vejen: Hvis det er en helt normalt fungerende familie, så har man ikke krav på at se hinanden, men man har en pligt til at prøve at være sammen, mener hun, fordi det er så vigtigt for barnet at have de gamle i familien. Og denne pligt til at prøve gælder for begge parter: De skal skabe mulighederne, selvom det kan være svært, og selvom man kan komme til at træde hinanden over tæerne. Det er jo ikke kun barnet, der ellers går glip af en stor oplevelse, det er også bedsteforældrene, som mister den store gave, det er at få børnebørn, lyder hendes argument.

Som forælder bør man dog nok se realistisk på forholdet til ens egne forældre, når man selv skal have et 56

De bedste

14/07/10

16:01

Side 57

barn, så man ikke bliver alt for skuffet i sine forventninger: Hvordan er relationen nu? Hvis den er dårlig, hvor realistiske chancer er der så for, at det vil blive anderledes med et barnebarn? På den måde er det jo ikke en revolution at få et barnebarn, og bedsteforældrene vender ikke nødvendigvis på en tallerken på grund af det, lyder det fra Sigrid, der fortsætter: Og hvad er et godt forhold mellem generationerne? Fordi man har det godt sammen, behøver man jo ikke “sidde lårene af hinanden”. Hvis bedstefar f.eks. aldrig har leget med sit eget barn, hvorfor skulle han så lige pludselig begynde på det nu, og kan barnebarnet ikke sagtens udvikle sig uden at blive leget med og underholdt? Der er ingen standardopskrift på, hvordan man skal være sammen, man skal bare passe på ikke at stille urealistiske forventninger op, men se på, hvordan forholdet udvikler sig, siger Riise.

Her er et par eksempler på de skuffede forventninger fra “det virkelige liv”, som henholdsvis Helen og Sigrid har forholdt sig til, og hvor der er stor skuffelse hos især mødrene over, at bedsteforældrene ikke involverer sig.

Mor har kun tid til sin nye kæreste Bettinas mor fandt sig en ny kæreste for halvandet år siden, og som hun ret hurtigt flyttede sammen med – et stykke borte fra Bettinas familie. Før den nye kæreste kom ind i billedet, var mormor der næsten hele tiden, og hun, Bettina og Emma var tæt knyttet til hinanden. Hun lovede da også, at hun fortsat ville komme og besøge dem – men i de halvandet år har hun været der tre gange af et par timers varighed, og 57

De bedste

14/07/10

16:01

Side 58

hun ringer stort set aldrig og hører, hvordan det går med barnebarnet. Bettina er frygtelig skuffet over ikke længere at få støtte eller interesse fra sin mor. Nu nærmer Emmas toårs fødselsdag sig, og Bettina har måttet ringe og nærmest tigge og bede sin mor om at besøge barnebarnet.

Problemet er også, at morens nye kæreste ikke er vant til børn – og viser det. Bettina kan derfor ikke lide at komme i deres hjem. Og når det nyforelskede par endelig kommer i Bettinas hjem, snakker de kun om deres eget liv, og deres egne fine middage og venner – noget, der overhovedet ikke spillede en rolle i morens liv før, mener Bettina, der siger: “Jeg føler mig godt og grundigt svigtet, synes, det er rigtig hårdt, selvom jeg har en rigtig sød og hjælpsom familie på min mands side. Det opvejer bare ikke det bånd, jeg havde til min mor. Jeg orker ikke at blive ved med at holde kontakten for min datters skyld. Jeg har overvejet ikke at ringe til min mor mere, og så må jeg indstille mig på, at der kan gå laaaang tid, før jeg hører fra hende igen. Jeg synes umiddelbart, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, og føler ikke, hun giver igen.”

“Hvorfor kan hun ikke bare høre mit kald om at vise en smule interesse for mig og sit barnebarn?” spørger Bettina.

Sigrid: “Mit svar til Bettina vil umiddelbart være: Prøv at tænke situationen igennem. Er det for din egen skyld eller din datters, at du ønsker en større interesse fra din mors side? Din mor har ret til at have sit eget liv. Det er helt naturligt at frigøre sig fra sine egne børn, mange gange 58

De bedste

14/07/10

16:01

Side 59

bliver mødre jo anklaget for det modsatte – især hvis de er svigermødre! Og nej, jeg har ikke lyst til at sige til mormoren, at hun skal tænke sig om – hun har ret til at være selvstændig, og så må hun leve med, at hun måske ikke kommer til at se sine børnebørn senere, hvor hun får tid, fordi de aldrig har været vant til hende.”

Helen: “Jeg kan godt forstå, at Bettina føler sig svigtet af, at hendes mor vælger sin kæreste i stedet for sit barn og barnebarn. Det gør ondt. Men hun er nødt til at acceptere, at sådan er det, og i hvert fald ikke tigge og bede moren om at deltage, for ellers kan hun ikke holde til det, og hun kan jo ikke tvinge sin mor til at komme.

Min overordnede holdning er, at man altid kommer længst via dialog, og derfor synes jeg, hun bør give det en chance mere og tale med sin mor om, hvor ked af det hun bliver, og hvorfor og hvordan hun føler sig svigtet.

Hvis moren stadig vælger fra, må Bettina komme videre og glæde sig over, at hun har en god svigerfamilie.

Bettina må selv finde ud af, om hun vil skrive eller ringe – hun må gøre, hvad der er bedst for hende. Og først og fremmest skal hun ikke komme ind på, hvem der gjorde hvad og hvorfor, men i stedet fokusere på barnet – og hvorfor hun kan føle det som et svigt.”

59

De bedste

14/07/10

16:01

Side 60

Morfar interesserer sig ikke for sine børnebørn Marie henvender sig til sin far, fordi det ikke er lykkedes at få morfar til at interessere sig for sit 2-årige barnebarn.

Maries forældre blev skilt, da hun var barn. Hun husker ikke, at hun på noget tidspunkt har haft noget særligt samvær med faren.

Mormor er død, så Marie vil gerne have, at hendes barn får en kontakt til sin morfar. Han har for kort tid siden fejret en rund fødselsdag. I et forsøg på kontakt sagde Marie ja tak til at komme og deltage i festen sammen med mand og barn.

Men det viste sig ikke muligt hverken før, under eller efter festen at få morfar til at interessere sig for det 2-årige barnebarn – eller sine andre børnebørn.

Hvad kan Marie gøre for at få morfar til at være interesseret i sine børnebørn?

Sigrid: “Igen må jeg svare, at morfar har ret til sit eget liv – og hvorfor overhovedet arbejde så meget med sagen? Han har jo aldrig interesseret sig for sine egne børn, så hvorfor skulle han pludselig begynde at interessere sig for sine børnebørn? Lad ham være i fred, for hvad skal barnet med en mand, som ikke er interesseret i det? Barnet skal have lyst til at være hos bedsteforældrene, ellers vil det kun være en plage at komme der.”

60

De bedste

14/07/10

16:01

Side 61

Helen: “I Maries tilfælde blev forældrene skilt, da hun var lille, hendes mor er død, og faren har hun ikke meget tilknytning til, så nu vil hun gerne forsøge at tage et initiativ i forhold til at knytte familien sammen igen. Det er supergodt tænkt!

Fælles for Maries og Bettinas eksempler er dog, at børn kan fornemme det på de voksne, der ikke gider dem. Og det samvær har ingen glæde af, så er det bedre at lade være!

Det kan godt være, at morfar ikke er særligt interesseret i små børn – at de først begynder at blive interessante, når de er 8 år og f.eks. kan være med på hans værksted, men han – og Bettinas mor – skal bare vide, at det ofte er tilliden og de nære bånd, der bliver etableret, mens børnene er helt små, der er vigtige for et godt forhold senere. Bedsteforældrene skal tænke over, at de er nødt til at foretage sig noget med børnene, mens de er helt små, hvis de skal have et nært forhold senere. Og det kan man godt sige til dem.

Selvom Marie og hendes far ikke har haft et dybt og nært forhold, må der alligevel være nogle små øjeblikke, hun husker for noget godt – det er jo sandsynligvis derfor, hun ønsker at skabe kontakt mellem sit barn og morfar. Hvis Marie kan mindes, at hun lavede noget særligt sammen med sin far, da hun var barn, noget, der gjorde hende glad, og som hun ønsker, at morfar og hendes eget barn skal opleve sammen, kan hun nævne det og vise sin anerkendelse af det – samt sige til sin far, 61

De bedste

14/07/10

16:01

Side 62

at hvis han gerne vil give sit barnebarn den samme glæde, skal han på banen fra starten.”

!

Tag en snak om forventninger • I dag er det lysten, der skal drive værket – ikke pligten eller behovet. I kan ikke forvente, at jeres forældre smider, hvad de har i hænderne for at passe deres børnebørn.

• Lysten gælder i høj grad også for barnebarnet. Han eller hun skal have lyst til at besøge jer, så I skal gøre jer fortjente til, at børnene gider komme hos jer. Og den lyst skal etableres tidligt. De helt tætte bånd opstår ved det tætte samvær i barnets tidlige alder.

• Er det svært at blive bedsteforældre? Får det jer til at føle jer gamle at komme i den rolle? Det er meget naturligt og bliver kun lettere af, at man fortæller det, hvis det er sådan, man har det.

• Er der behov for at være mere sammen? Samvær handler jo ikke kun om omfanget, men også om kvaliteten. Men har I prøvet tilstrækkeligt ihærdigt at finde ud af, om I kan være mere sammen på en god måde?

Kære forældre • Lad være med at tvinge et samvær mellem bedsteforældre og børnebørn igennem, hvis bedstefor62

De bedste

14/07/10

16:01

Side 63

ældrene ikke er interesserede – det kommer der ikke noget godt ud af. Og børn kan mærke, når de er sammen med voksne, som ikke gider dem.

• Man kan alligevel godt gøre en indsats for at etablere en kontakt til en bedsteforælder for barnets skyld. F.eks. ved at fortælle eller skrive, hvor meget det betyder for en selv, at der er en kontakt, eller ved at tale om en god, nær oplevelse man husker sammen med dem, da man selv var barn, og hvor vigtigt det er med den slags minder.

Kære bedsteforældre • Det er ofte, mens barnebarnet er helt lille, at der knyttes tætte bånd. Og hvis det ikke sker her, kan det være svært at etablere et forhold senere. Det kan være, at det er dit valg, men det kan være værd at overveje, om det er sådan, det skal være.

Gode måder Sådan kan man også være sammen på andre måder • Winnie og Jørgen har både travlt med deres almindelige travle job og er aktive i forskellige kulturaktiviteter. De går ofte på udstillinger og er meget interesserede i malerier og skulpturer. Nu har de fået børnebørn, men vil så nødig droppe denne nye og vigtige del af deres liv. Svigerdatteren har derfor

63

De bedste

14/07/10

16:01

Side 64

foreslået, at de medtænker børnebørnene i deres kulturarrangementer og tager dem med til nogle af de ting, som kan ske på børnenes præmisser. Som svigerdatteren siger: Det vil være en gave for børnene at få indblik i den viden, som bedsteforældrene har om emnet – en fantastisk introduktion til et område fra nogle, som ved noget om emnet, og en god og anderledes måde at være sammen på.

• Susanne, der blev mormor for otte måneder siden, besluttede sig for, at hun ville have et nært forhold til sit barnebarn, selvom hun bor langt væk. Derfor fik hun en bestemt orlovsaftale med sin arbejdsplads om nedsat tid og med en fast fridag hver anden uge. En fridag, hvor hun besøger sin datter, svigersøn og barnebarn og aflaster dem efter fælles aftale. Måske vil hendes datter til frisøren denne dag, måske på café med veninderne, måske vil hun bare have nogle timer for sig selv, mens mormor tager den lille med i barnevognen – og det sker også, at de alle tre foretager sig noget sammen. Når datteren skal tilbage på sit job igen, har Susanne en plan om at hente den lille i dagplejen og være sammen med hende nogle timer, når hun har sin fridag.

• Rikke er enlig mor, og hendes forældre bor langt væk, så hvad gør hun, når Monica er syg eller trænger til en kærlig og omsorgsfuld favn? Hun ringer efter Birthe, der er blevet familiens nye “re-

64

De bedste

14/07/10

16:01

Side 65

servebedste”. Birthe, som er 66 år, har selv masser af børnebørn, men hun elsker bare børn og har arbejdet som pædagogmedhjælper og derfor føler hun, at hun har overskud til både Monica og et andet lille barn, hun er blevet reservebedste for.

Oven i købet kan hun tilbyde Monica legekammerater i form af sine børnebørn ...

Så nej, det behøver ikke være verdens ende, hvis der ingen bedsteforældre er, enten fordi de bor langt væk eller i øvrigt ikke har mulighed for eller lyst til at passe børnebørnene ved f.eks. sygdom. Så træder reservebedste til!

Velfærdsministeriet har støttet en ordning og givet kommunerne tilskud til forskellige forsøg med en reservebedste – det vil sige en person, som træder til og hjælper under f.eks. barns sygdom, hvis mor og far har svært ved at tage fri fra arbejde eller uddannelse eller i øvrigt bare trænger til en omsorgsperson fra den ældre generation, der ofte har noget helt andet at tilbyde barnet. Undersøg eventuelt i din kommune, om den er omfattet af ordningen, hvordan den virker, og om du kan komme under den.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 66

KAPITEL 4

Opdragelse og opvækst Er der noget, der kan sætte sindene i kog, så er det diskussioner om opdragelse – ofte kan bedsteforældrene føle det som en indirekte kritik af deres egen måde at opdrage på, hvis tingene blver gjort på en anden måde af deres voksne børn.

Heldigvis kan en god snak – og respekt for hinandens holdninger – klare mange konflikter.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 67

T

ænk over, hvor meget synet på børn og opdragelse har ændret sig på bare 30-40 år. Der er som regel milevidt fra den opdragelse, bedsteforældrene selv har fået og brugt, og så den, de ser deres egne børn praktisere over for barnebarnet. Bedsteforældrene kan jo se, at deres egen “medicin” har virket, for er der ikke kommet gode, raske mennesker ud af det? Har de måske ikke gjort det godt nok? Og derfor kan det være svært at blive afvist eller placeret på sidelinjen og ikke få lov til at øse af sine egne erfaringer, når man synes, de nye forældre gør noget forkert – man vil jo også selv det bedste for sit barnebarn.

På den anden side står de nye forældre og har ofte knap nok nået at få en holdning til, hvordan de selv vil gribe opdragelsen an, før de føler, at bedsteforældrene blander sig, kommenterer og kritiserer, og måske er de slet ikke enige i, at deres egne forældre gjorde det så pokkers godt med at opdrage dem? Der er med andre 67

De bedste

14/07/10

16:01

Side 68

ord lagt op til mange raske diskussioner og konflikter, når det gælder opdragelsen af de nye, små familiemedlemmer, der især skyldes, at ny forskning og viden om børn har skabt nogle andre behov og metoder, men hvor de nye forældre måske også glemmer, at deres egne forældre gjorde tingene på deres måde ud fra den viden, man havde på det tidspunkt. Eller rent faktisk også har en god fornemmelse for børn og børns behov. Læs her om de mange punkter, hvor opdragelsen af børn har ændret sig grundlæggende, hvilke diskussioner det kan give anledning til, og hvad de to sundhedsplejersker siger om den sag.

Lad ham bare græde!

Et af de meget brugte udsagn fra bedsteforældre til de nye forældre hedder f.eks.: “Lad ham bare græde, det træner hans lunger” ... Måske lever dette udsagn i bedste velgående, fordi bedsteforældrene selv har levet med og opdraget deres børn ud fra denne praksis – måske fordi der ganske enkelt var for mange børn at trøste? Og måske er de derfor nødt til at finde et selvforsvar for deres handlinger, mener Sigrid. Helen tror, at myten – for det er en myte – også kan være opstået, fordi det er det, der sker, når et barn fødes: Barnet skal skrige for at få fostervand ud af lungerne og luft ned i stedet for.

Begge er dog helt enige om, at man altid skal reagere på barnets gråd. Gråd er den måde, barnet fortæller på, at noget ikke er, som det skal være. Det er barnets kom68

De bedste

14/07/10

16:01

Side 69

munikationsmiddel, og det fortæller med sin gråd, at det har brug for ens hjælp.

Læs her allerførst en henvendelse til sundhedsplejerskerne samt Sigrid og Helens svar, og læs også, hvad vi i dag ved om det lille barns gråd, og hvad vi skal bruge denne viden til.

Han vil bare tages op Charlotte er førstegangs mor til Sebastian, der nu er to måneder gammel. Hun kan ikke lide, når han græder, men moren, der meget ofte kommer forbi, siger hver gang: “Lad ham bare græde, det har han godt af. Det træner også hans “umodne” lunger.” Hun gentager også, at børn ikke skal forvænnes, for så “lærer han hurtigt at regne ud, at han bliver taget op, bare han græder.” Og det er ikke bare holdningen hos hende, men hos resten af familien. De mener, at man bør lade ham ligge og skrige, lukke døren og gå ind i et andet rum.

De mener også, at man godt kan tage en løbetur eller smutte til købmanden fra et sovende barn – selvom han med stor sandsynlighed vågner og er ked af det. Hvis man ikke sætter grænser for børn, mens de er meget små, kan det give alvorlige konsekvenser, når de vokser op, hedder det. Charlotte og hendes mand er af en anden opfattelse. De lader aldrig Sebastian ligge og skrige alene, men skiftes til at gå rundt med ham på armen og trøste.

69

De bedste

14/07/10

16:01

Side 70

Så spørgsmålet er: Kan et to måneder gammelt barn rent faktisk være beregnende? Og risikerer man at give dårlige vaner, når man vandrer omkring i timevis med en lille grædende baby på armen?

Sigrid: “Selvfølgelig skal man ikke lade sådan et lille barn ligge og græde – man skal være der, når den lille har brug for det. Et barn er ikke beregnende, men følger sine naturlige instinkter og adfærd, der sætter det i stand til at overleve. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man ikke stresser barnet og hiver det op og ned hele tiden i ren usikkerhed. Nogle gange er det nok bare at lægge en hånd på hovedet. Men det er forældrene, der ved, hvad der er brug for i forhold til deres barn.

Charlotte skal også være opmærksom på, om hun bliver usikker, når mormor eller en anden er i huset – for det mærker Sebastian øjeblikkeligt.

Charlotte skal altså bare – med et af mine yndlingsudtryk – lære sit barn at kende og finde ud af, hvad Sebastian prøver at udtrykke og reagere på det. Når jeg møder forældre, der siger, at det og det står i bøgerne, svarer jeg i øvrigt altid: “Jamen, de bøger er skrevet, før de lærte dit barn at kende.””

Helen: “Det er fuldstændig hjerteødelæggende, når jeg hører den slags. Gråd er jo det eneste udtryksmiddel, et lille barn har til at fortælle, når noget er galt! Gråden kan variere, men generelt betyder gråden, at barnet har be70

De bedste

14/07/10

16:01

Side 71

hov for noget og siger “kære mor og far, kom og hjælp mig med det her”. Man skal altid reagere på barnets gråd, ellers får det ikke sine basale behov opfyldt og opgiver at få hjælp. Det er også det mønster, barnet så senere vil udvise: Han vil ikke komme til mor og far, hvis han er ked af det, eller hvis nogen driller eller mobber, for de vil jo alligevel ikke hjælpe. Det handler altså om at etablere barnets basale tillid til, at forældrene er der og vil hjælpe ham, og den tillid og tryghed skabes, når barnet er helt lille.

Undersøgelser viser faktisk, at hvis børn ligger og græder utrøsteligt i lang tid, skabes der stresshormoner, der kan ødelægge hjernen.

En nybagt mor skal lære sit barns gråd at kende og skal lære at læse sit barns signaler. Derfor er hun også nødt til at være i tæt kontakt med barnet, det giver den nødvendige erfaring, og derfor er det også vigtigt for andre at respektere og ikke gribe ind og fortælle hende, at hun bare skal lade den lille ligge. Hun skal reagere på sit barn for at lære barnet at kende.

Jeg har da hørt den her med, at nogle mødre oplever, at den lille græder, og når de så kommer hen til barnet, smiler han strålende op til hende. Er det beregnende?

Tænker den lille: “Ha, ha, nu smider hun, hvad hun har i hænderne og kommer, hvis jeg bare græder”? Nej, det er da, fordi den lille føler sig hørt. Børn er ikke udspekulerede.

Det andet spørgsmål: Om hun kan løbe en tur, mens den lille sover, kan kun besvares med et nej! Der kan ske alt muligt med et barn, det kan blive kvalt i gylp, det 71

De bedste

14/07/10

16:01

Side 72

kan blive for varmt eller for koldt, et lille barn skal være under opsyn. Der kan jo også ske noget med moren, mens hun løber ... Hvorfor ikke bare tage barnet med, hvis hun har behov for at løbe? Der findes babyjoggere, og hun kan også tage barnet med til købmanden i barnevognen, mens den lille sover. Hvordan bedsteforældre kan foreslå, at et lille barn skal være alene hjemme, er mig ubegribeligt, men det lyder heldigvis, som om Charlotte og hendes mand er gode til at lytte til sig selv og til deres barns behov.”

!

Historien om små børns gråd

• I dag ved man, at barnet ikke græder for at træne sine lunger, eller fordi det forsøger at kontrollere sine forældre. Barnet græder, fordi det er ulykkeligt, og fordi noget generer det fysisk eller følelsesmæssigt.

• Børn græder ofte lidt mere de første tre måneder end siden hen, og i takt med at barnet bliver ældre og naturligt får mere sprog – både fysisk og verbalt – vil barnet naturligt også kunne kommunikere sit behov mere og mere uden at græde. Men børn vil stadig naturligt græde, når de føler sig sultne, trætte eller syge, og børn vil naturligt ofte protestere med gråd, når de er i situationer, hvor de bliver utrygge, eller når de f.eks. keder sig.

72

De bedste

14/07/10

16:01

Side 73

Det sker i barnets krop: • Hvis et barn efterlades grædende på sit værelse, vil der strømme stresshormoner gennem barnets hjerne, og barnet føler en følelsesmæssig smerte – faktisk fuldstændig på samme måde, som hvis det var blevet slået. Det skyldes, at stresshormonerne får de kemiske stoffer opioiderne, som er kroppens naturlige smertestillende og beroligende stoffer, til at trække sig tilbage.

Det kan ske senere: • Når et barn får lov til at græde langvarigt og ikke bliver trøstet, vil blandt andet stresshormonet cortisol stige og måske nå et niveau, som skader udviklingen af barnets hjerne. Barnets hjerne bliver særlig stressfølsom, og forskning tyder på, at det hos nogle børn senere vil give en frygt for at være alene, at barnet oplever ekstra stor separationsangst, eller at barnet senere i livet får anfald af panik.

• Når barnet græder, udløses også store mængder adrenalin, hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, barnet sveder, vejrtrækningen øges, musklerne spændes osv., og det er vigtigt, at man som voksen reagerer og får barnet i fysisk og mental ro igen.

Det gør man netop ved at reagere på barnets gråd, ved at tage det op, ved at give det fysisk kontakt og nærhed og lade det mærke, at man er der for det og forsøger at hjælpe det.

73

De bedste

14/07/10

16:01

Side 74

Derfor skal du trøste: • Når man trøster sit barn, holder det i sine arme, vugger det, beroliger det, taler stille til det, falder barnets krop fysisk til ro, og der oprettes igen balance. Varmen fra moderens krop mod barnets krop gør, at der dannes oxytocin, som er et beroligende hormon. Oxytocin kaldes også for “kærlighedshormonet”, og undersøgelser viser, at det har indflydelse på menneskers tillid til hinanden, og det er f.eks. også oxytocin, der udskilles, når man ammer, og mælken løber til ens barn.

!

Tag en snak om barnets gråd • Man skal altid reagere, når et lille barn græder. Det er barnets eneste måde at udtrykke på, at noget ikke er, som det skal være. Hvis man lader barnet ligge længe nok og skrige, kan det godt være, at det holder op på et tidspunkt, men barnets grundlæggende og meget vigtige tillid til, at forældrene forstår det og vil hjælpe det, bliver ødelagt. Ikke bare her og nu, men også senere i livet, hvor barnet vil lade være med at søge hjælp og støtte fra andre.

• Kun ved at være tæt sammen med sit barn lærer man, hvad barnet vil udtrykke med sin gråd – om det er sultent, vådt, træt, keder sig eller ...

• Et lille barn, der får lov til at græde meget, kan ud-

74

De bedste

14/07/10

16:01

Side 75

vikle stresshormoner, der ødelægger barnets hjerne og kan risikere at ødelægge dets senere evne til at tackle stress i det hele taget.

• Nej, et lille barn er ikke beregnende. Det er slet ikke i stand til at spekulere i, at hvis jeg bare skriger højt nok, skal hun nok komme rendende og underholde mig. Et barn bruger blot den eneste måde at meddele sig på – gråden – hvis det skal meddele sig til omverdenen.

• Nej, nej og atter nej: Et lille barn må aldrig efterlades alene uden opsyn i længere tid ad gangen. Det er slet ikke i stand til at hjælpe sig selv, hvis noget skulle gå galt. Så selvom den lille sover sin skønneste søvn, skal han med, hvis forældrene skal ud i længere tid.

Hvad skal barnet spise?

Spæd- og småbørnsmad er et område, der virkelig kan sætte sindene i kog hos forældre og bedsteforældre.

Bedsteforældre kan ikke altid forstå, hvorfor børnebørnene ikke skal have samme mad, som de selv gav deres børn engang, og på samme tidspunkt i barnets opvækst.

De synes selvfølgelig ikke, at den mad, de selv opfostrede deres børn med, var helt forkert. Men som på alle andre områder har der været en del forskning på ernæringsområdet – ikke mindst på børneernæringsområdet – og derfor er der sket ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger med jævne mellemrum. Ændringer, der i 75

De bedste

14/07/10

16:01

Side 76

nogle tilfælde dog er endt det samme sted, som de startede, hvad den sidste del af Sigrid Riises gennemgang viser!

Semuljevælling ... ... fik de små børn en eller to gange om dagen i Sigrid Riises barndom. Det er et produkt, der er fremstillet af hvede, som indeholder gluten. Det viste sig imidlertid, at en del spædbørn var overfølsomme over for gluten og derfor fik en tarmsygdom, der kaldes cøliaki. Al mad, der indeholder gluten, blev derfor frarådet til børn indtil seksmåneders alderen. Og denne anbefaling har reduceret antallet af glutenoverfølsomme ganske betydeligt.

Mælkeblandinger ... ... har tidligere bestået af komælk blandet med vand og tilsat sukker til spædbørn. Komælk har imidlertid vist sig at være vanskeligt fordøjeligt for de små børn, der ofte fik meget “træg mave”. Endnu mere alvorligt er det dog, at komælk har vist sig at irritere tarmens slimhinder og give mikroskopiske blødninger på helt små børn.

Der er altså en væsentlig grund til, at sødmælk ikke må gives til børn, før de er seks måneder gamle og fra seksmåneders alderen kun i meget små mængder.

Vitaminer og jernholdig kost ... ... fik børnene heller ikke tilstrækkeligt af, når hovedparten af deres mad kom fra komælk. Det blev derfor anbefalet, at børnene fik tilskud af appelsinsaft fra seks76

De bedste

14/07/10

16:01

Side 77

ugers alderen og tilskud af kartoffelmos med grøntsager fra tremåneders alderen. Og det kan godt være, der kom vitaminer og jern ad denne vej, men der kom altså også masser af børn med ondt i maven og udslæt! Udslættet blev i øvrigt kaldt børneeksem, og holdningen var, at “det går nok over”.

Modermælkserstatning ... ... viste sig at blive redningen for de børn, der ikke kunne mættes af morens mælk. Og heldigvis er modermælkserstatning i dag reelle og gode erstatninger for mælken og ligger så tæt på modermælken som muligt.

Selvom de fleste af disse produkter er fremstillet af komælk, er den i dag findelt, så børnene fordøjer det bedre, og tilsat de nødvendige vitaminer og mineraler, ligesom produkterne indeholder de kalorier, barnet har behov for.

Vi ved også, at ... … madens konsistens skal passe til barnets mundmotorik.

Den anbefaling, Sundhedsstyrelsen i dag giver til spædog småbørn, er afpasset det behov, kroppen har for vækst. Den passer også til barnets mundmotorik efter naturens gode logik: De første tre-fire måneder kan barnet række tungen ud af munden. Det vil sige, barnet kun kan sutte, og derfor skal det her ammes eller have sutteflaske.

I fire-seksmåneders alderen kan barnet bevæge tungen bagud. Nu kan det spise tynd, flydende vælling. Fra 77

De bedste

14/07/10

16:01

Side 78

seksmåneders alderen kan barnet spise findelt mos og grød, og i syv-ottemåneders alderen kan maden bevæges rundt i munden og blandes med spyt. Det vil sige, at maden ikke længere skal findeles, kun moses lidt med en gaffel, og der kan stille og roligt serveres lidt brød i små stykker. I nimåneders alderen kan barnet så selv bide af brødet. De fleste børn har i den alder fået nogle få tænder, men det er ikke en betingelse for at spise brød, at tænderne er brudt igennem.

Det er så det, vi i dag kalder den moderne og rigtige måde at spise på. Men hvor moderne er det, når det kommer til stykket, spørger Sigrid Riise: “En diætist kontaktede mig og bad mig spørge min mor, der var den ældste af 12 søskende, hvornår man gav børn brød før i tiden. På det tidspunkt, jeg blev spurgt, levede min mor dog ikke længere, så jeg spurgte en moster, der var ti år yngre end min mor. Hun svarede: “Det gjorde de, da børnene kunne sidde og spise det selv.”

Det vil sige, at nok får alle en bedre kost i dag, men introduktionen af fødemidlernes nye konsistens er den samme som for 100 år siden. Så mon ikke vi nu er vendt tilbage til den naturlige måde at give børn mad på igen – nemlig afpasset barnets behov og udvikling?

78

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 79

Historien om sæbepropper

Fordi mælkeblandinger til spædbørn tidligere bestod af komælk blandet med vand og tilsat sukker, havde mange små børn svært ved at fordøje blandingen, og derfor fik de ofte “træg mave”. Et af midlerne til at løsne op var siet havresuppe blandet i mælken, et andet var sukkervand, men et tredje og skrappere middel var lavement eller små stykker håndsæbe, der blev puttet op i barnets endetarm og virkede ganske effektivt. Det kan lyde som en barsk behandling, men måske er den ikke værre end nutidens klyks, mener Sigrid Riise.

Helen Lyng Hansen tilføjer: “Når der findes midler, der er godkendt til formålet og beregnet til små børn, bør man bruge dem og altid have lægen med til at ordinere. Man skal ikke selv begynde at lave klyks eller lavementer til børn!”

!

Historien om børns sovestilling

Hvordan skal det spæde barn sove, for at den frygtede vuggedød undgås? Det råd har ændret sig meget gennem årene: Tidligere anbefalede man, at børnene lå på siden og sov, for hvis de gylpede, ville det løbe ud af munden.

Børnene skiftede side efter hvert måltid, og derved kom der ensartede tryk på de bløde kranieknogler.

Børns motorik udvikles dog fra en stærk ryg, fandt 79

De bedste

14/07/10

16:01

Side 80

man ud af, så den “geniale” idé blev i stedet fra starten at vænne dem til at ligge på maven. Det viste sig desværre at være årsag til nogle tilfælde af vuggedød, fordi børnene blev for varme, når de lå med ansigtet ned i underlaget, hvilket fik dem til at holde op med at trække vejret i enkelte tragiske tilfælde. Derfor er nutidens anbefaling, at børnene skal ligge på ryggen.

Om pylrede mødre Danske kvinder føder deres børn senere nu om dage – cirka fem år senere i dag end i midten af 70’erne – og i de fleste tilfælde langt senere end deres egne mødre og svigermødre. Og det må de ofte høre for – endda med en lidt nedsættende undertone af, at de så risikerer at blive “for pylrede”. Måske også fordi de nybagte mødre dermed generelt er kommet i en mere “selvsikker” og moden alder og derfor er blevet bedre til at sige, hvad de selv vil og ikke vil – hvilket kan få mor eller svigermor til at opfatte det som en afvisning og en indirekte kritik af deres egen handlemåde og muligheder, da de selv var nybagte mødre. Læs her, hvordan f.eks. Mettes mor reagerer på sin egen datters sene fødsel, og hvad Sigrid og Helen svarer Mette:

Måske er du for gammel?

Mette er i midten af 30’erne og har fået sit første barn, som hun har ønsket sig meget længe. Hun vil gøre alt for sit drøm80

De bedste

14/07/10

16:01

Side 81

mebarn og trøster hende f.eks. ved at lægge en hånd på hovedet af hende og måske vugge hende lidt, hvis hun græder. Og virker hun meget ulykkelig, tager Mette hende op, hvilket får moren til at udbryde, at hun er alt for pylret med hende, og at Mette “kommer til at fortryde senere, at hun forkæler hende så meget”. Moren antyder også, at det er, fordi Mette er for gammel til at få børn, og at det er derfor, hun er så overpylret.

Har Mettes mor ret i, at der er en tendens til, at især ældre mødre er mere pylrede mødre?

Sigrid: “I det område, jeg var sundhedsplejerske, var der mange førstegangsfødende, som var over 40. Og her er min erfaring, at ja, måske er der nogle af dem, der var pylrede, men så var det noget, de havde arvet og havde med fra barnsben af. Det var ikke, fordi de var ældre mødre.

Det er en myte, at ældre mødre er mere pylrede, men måske er de mere omsorgsbevidste og bruger mere tid på deres børn.”

Helen: “Det er så negativt at sige, at ældre mødre er mere pylrede. Det er de ikke – de tænker måske bare mere over tingene og er mere velovervejede i deres valg. De undersøger og sætter sig ind i mange ting og vælger blandt en vifte af muligheder, og det kan vel ikke være dårligt eller negativt? De unge mødre tænker også over tingene, men måske er de ikke helt så søgende og gør i højere grad 81

De bedste

14/07/10

16:01

Side 82

lige her og nu, hvad der umiddelbart virker bedst? De unge og ældre mødre er måske bare forskellige steder i livet, og der er positive ting ved begge faser.

Jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at når mormor kalder sin datter for pylret, fordi hun er en “ældre mor”, kan det skyldes, at hun har svært ved at se, hvad hendes datter gør, hvis det er i stor kontrast til, hvad hun selv har gjort. Hun har typisk selv haft børn i en ung alder, har måske ikke haft en uddannelse på det tidspunkt, og har gjort tingene anderledes. Derfor kan hun godt opfatte det, Mette gør, som en indirekte kritik af sin egen handlemåde: “Du var ikke så god, som jeg er.” Men det er vigtigt, at både mor og mormor accepterer, at når tingene bliver gjort på en anden måde i dag, så er det, fordi tiden har ændret sig, og man har en anden viden.”

En pæl gennem pottemyterne Hvad lavede mødrene, før de gik på arbejde? De vaskede og strøg – bl.a. stofbleerne! I bogen “Det at blive Mor” fra 1968 og udgivet af blevirksomheden Hvide Lam beskriver hovedpersonen, Lottes mor, dengang, hvor “hele badeværelset altid var fuldt af bleer, der hang til tørre. Altid stod vaskekedlen og småkogte. “Ih, sikke et arbejde, jeg havde. Alene strygningen tog timer.”” Og Sigrid Riise siger: “Jeg har gennem tiden med mit spørgeprogram i 82

De bedste

14/07/10

16:01

Side 83

Danmarks Radio og mine mange foredrag for forskellige aldersklasser endnu aldrig undgået spørgsmålet fra bedsteforældre: ”Hvorfor må de børnebørn dog ikke komme på potte? Det har vi jo altid gjort med vores egne børn for at træne dem.” Og Sigrids svar har været – og er: “Tja, hvordan træner man en anden persons lukkemuskler? Det kan børnene nemlig kun selv, når de er færdigudviklede til det. Og det har de fleste børn først kontrol over i treårs alderen – pigerne ofte lidt før end drengene.”

Men der var en god grund til, at bedstemødrene og oldemødrene satte deres børn på potte tidligst muligt dengang. Det sparede på vasketøjet. Datidens stofbleer havde dog også ringe sugeevne, og så var der ligefrem status i at spare bleer. Datidens forældre vedtog også, at børnene så godt kunne lide at føle sig tørre, “men det har jeg nu aldrig hørt et barn sige,” som Sigrid Riise siger.

I dag er næsten alle mødre på arbejdsmarkedet. De har også fuldautomatiske vaskemaskiner og engangsbleer med god sugeevne. Børn i dag skal tilpasse sig forskellige voksne en hel dag igennem i daginstitutionen, og at blive anbragt på en potte på det helt rigtige tidspunkt er næsten en umulighed og slet ikke noget at bruge tid på.

I dag ved vi, at børn viser interesse på området i ca.

1 2 /2-års alderen, og at det at blive renlig skal ske i et tæt samarbejde mellem barnet og de voksne. Den vigtigste samarbejdspartner er barnet, og dernæst forældrene, som må yde den nødvendige støtte. Altså: “Lad endelig 83

De bedste

14/07/10

16:01

Side 84

være med at skælde ud og stille krav (og presse på, bedsteforældre), men giv gerne al mulig positiv støtte.” eller “Plant en husfred i potten.”

Hvornår skal det barn i seng?

Ro, renlighed og regelmæssighed var ofte lidt lettere at praktisere i forhold til de små børn tidligere, for der var sjældent så mange sociale aktiviteter om aftenen i familierne som i dag, hvad enten det hedder spisning eller samvær med venner og familie eller øvrige aktiviteter.

Det er ting, der skal foregå i samme tidsrum, som man skal være forældre i, så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk og tage børnene med ud, tænker mange forældre.

Men børns sengetider – og spørgsmålet om, hvorvidt de skal ligge i egen seng og sove – kan virkelig sætte samværet mellem generationerne på en hård prøve. Hør f.eks. hvad en bedstemor fortæller om sine børnebørn, der altid kommer med, når familien er ude om aftenen, og læs, hvad Sigrid og Helen svarer.

For trætte til at være med “Kathes børn er altid med i byen om aftenen. Både hos familie og venner. Og nogle gange er børnene både trætte og urimelige i deres adfærd. De bliver ofte kaldt forkælede og hører ikke efter irettesættelser på det tidspunkt, og ofte udvikler det sig til situationer, der hverken er hyggelige for dem eller os voksne.

84

De bedste

14/07/10

16:01

Side 85

Så hvorfor kan de små børn ikke bare få lov at blive passet hjemme, så de kan komme ordentligt i seng om aftenen?” lyder bedstemors spørgsmål.

Sigrid: “Bedstemor har ganske ret i sit spørgsmål: Det er bedst for børnene at komme i egen seng på et bestemt tidspunkt med det ræs, de udsættes for gennem en lang dag i enten daginstitution eller skole. De har brug for at være udhvilede. Og det kan jo ikke være meningen, at barnet skal sidde i et hjørne og hvile sig dagen igennem, fordi det er nødt til at være klar til at underholde de gamle om aftenen, vel? Har forældrene ikke hørt om babysittere?

At blive passet hjemme og komme i seng i ordentlig tid vil give børnene mulighed for at være friske og udhvilede dagen efter. Børn nyder generelt kun at være på udebane, indtil de bliver trætte, og hvem har så fornøjelse af dem? Om bedsteforældrene skal sige det til forældrene?

Ja, det skal de da – medmindre det giver problemer generationerne imellem. Det er det alligevel ikke værd.”

Helen: “Generelt trives børn bedst med en fast rytme. Men skal de med ud, skal der selvfølgelig være et sted at lægge dem, når de bliver trætte. Det er der ikke på f.eks. en restaurant, men det kan der fint være hjemme hos bedsteforældrene. Jeg kan ikke se noget problem i at tage dem med, hvis man har mulighed for at tage rejsesengen med eller kan putte dem i bedsteforældrenes seng, når de bliver trætte.

85

De bedste

14/07/10

16:01

Side 86

Hvis bedstemor kalder børnene “urimelige” i deres adfærd, kan det jo være, at andre ting gør sig gældende også. Børn vil gerne ses og høres, og derfor reagerer de naturligvis, hvis de voksne kun taler voksensnak med hinanden.

Hvis man skal til noget, hvor der kun er voksensnak og sker voksenting, kan man naturligvis overveje, om børnene skal med. Men hvis det er et spørgsmål om at ses i familien, og at hele familien skal hygge sig sammen – dvs. også børn og bedsteforældre – skal der naturligvis være plads til børnebørnene. Derfor synes jeg faktisk, at det er en overvejelse værd, om ikke bedsteforældrene eller den øvrige familie i de tilfælde skal rykke sig og komme hjem til Kathes familie i stedet? For uanset hvad, så er det nemmere at få børn til at sove hjemme end på et sted med nye lyde og lugte eller andre dyner, og så får børnene også mulighed for at få en sammenhængende nattesøvn uden afbrydelse – i stedet for at skulle køre hjem sent.”

Gode måder Sådan kan man også få glæde af samværet Der behøver ikke være en konflikt mellem voksnes behov for socialt samvær og deres børns behov for lidt regelmæssig rytme i forhold til f.eks. sovetider. For hvorfor skal det altid være om aftenen, der inviteres, hvorfor ikke invitere til frokost eller brunch med efter-

86

De bedste

14/07/10

16:01

Side 87

følgende eftermiddagssamvær i weekenden? Her er børnene friske og udhvilede, forældrene kan se andre voksne, de små kan blive lagt til ro i barnevognen, når man har spist, mens de lidt større og voksne kan gå en tur ved vandet eller i skoven. Det gælder om at finde og bruge de muligheder, der er.

Hvad med bordskikken?

Skal børn blive siddende ved bordet, til alle har spist færdig? Ja, som regel har man sine egne regler derhjemme, så spørgsmålet er mere relevant, når man er ude.

Men her kan det til gengæld ofte udvikle sig til en lille rask diskussion om bordskik – og især hvis de enkelte forsamlede familiers børn lever med forskellige regler derhjemme. Læs her om Janni og Lars’ familiefrokost, hvor Sofus på 21/2 år og hans “manerer” blev et fælles emne omkring bordet.

Må jeg rejse mig nu?

Janni og Lars deltog i en familiefrokost hos det ene hold bedsteforældre med Sofus på 21/2 år. Her var en del andre – og ældre – børn også med, og de blev bedt om at blive siddende ved bordet, til alle var færdige med at spise. Da Sofus var færdig med at spise, sagde han: “Tak for mad” og hoppede ned fra stolen, som han plejede, og løb ud at lege. Forældrene 87

De bedste

14/07/10

16:01

Side 88

blev af bedsteforældre og de andre familiemedlemmer bedt om at hente ham igen med den begrundelse, at det ikke var nemt for de andre forældre at få deres børn til at blive siddende, når deres dreng gerne måtte forlade bordet. Sofus blev hentet og brokkede sig noget over det, så det var ikke hyggeligt på nogen måde.

Selvom Lars og Janni gjorde, som der blev sagt, diskuterede de senere, hvad de selv syntes om den politik. Sofus er deres eneste barn, og de har aldrig selv praktiseret, at han skal blive siddende, når han er færdig med at spise. De vil ikke have, at han render til og fra bordet, men når han er færdig med at spise, får han lov at gå.

Spørgsmålet er derfor, om – og hvornår – man kan forlange, at et barn på udebane bliver siddende ved bordet, når han eller hun er færdig med at spise. Og om han ved f.eks. en familiefrokost skal have lov til at praktisere de “hjemlige” regler eller skal indordne sig af hensyn til de andres regler?

Helen: “Grundlæggende handler opdragelse om, at man opdrager sit barn, så andre synes, det er rart at være sammen med hende eller ham. Børn skal f.eks. lære, at ved særlige lejligheder gælder særlige regler. De skal lære, at der er forskel på regler hjemme og ude, så hvis f.eks. onkel Arne holder en tale ved familiefesten, skal de være stille og ikke rende rundt og larme. Selvfølgelig skal de have en vis alder for at forstå det, og inden da skal de så måske ikke være med?

88

De bedste

14/07/10

16:01

Side 89

I denne sag mødes familien imidlertid med det formål at hygge sig og have det rart, men det ender med, at det ikke er det, der er i fokus, men at børnene i stedet skal lære at kende regler. Umiddelbart lyder det, som om Sofus er en sød lille dreng, der siger tak for mad, og helt ærligt, hvad kan det gøre, at han sidder og leger ved siden af? Når de andre børn er færdige, kan de også rejse sig. For hvad er det, der ofte sker?

Forældrene taler voksensnak, og det kan de gøre i timevis, og det er selvfølgelig helt vildt kedeligt for børnene. Hvis man vil have dem til at blive siddende, skal man altså sikre sig, at de også er med i snakken og hygger sig.

Hvis Sofus derimod f.eks. farer rundt om bordet og forstyrrer de andre større børn, mener jeg, at forældrene må tage ham på skødet og lade ham blive der, til de andre er færdige.”

Sigrid: “Selvfølgelig skal børn have lov til at gå fra bordet, når de er færdige med at spise – skulle de sidde og vente på, at de voksne har drukket rødvinen færdig? Og i øvrigt er det da også hyggeligt for voksne at sidde og hygge sig over et glas, mens de små f.eks. sidder og ser Disneyshow. Børn husker, hvis de er blevet tvunget til noget, og det er ikke hyggeligt for nogen.

Lars og Janni skal forsvare deres egne regler i forhold til Sofus og ikke holde på ham på grund af de andre.

Børn skal i det hele taget kunne stole på forældrenes regler. Og så ved jeg i øvrigt ikke, hvorfor de andre børn 89

De bedste

14/07/10

16:01

Side 90

skal blive siddende? Her må Lars og Janni sige til de andre, at det er deres problem, hvis de ikke kan få deres børn til at blive siddende.”

Gode måder Sådan kan man også vise respekt for “de unge” Stinne er i begyndelsen af 60’erne og en aktiv kvinde, der har sit netværk af andre kvinder om håndarbejde og stavgang. Nu er lille Frederik kommet til og er begyndt i vuggestue. Stinne henter ham fast én gang om ugen til stor glæde for begge. “Opdragelse? Det overlader vi til min datter og holder os helt i baggrunden. De klarer det jo så fint, de unge. Frederik er sådan en lille glad unge, og det er jo det vigtigste,” siger hun.

!

Tag en snak om opdragelse • Hvis regler gælder, når den lille bliver passet af bedsteforældrene i deres hjem, men hvor forældrene også er til stede eller kommer? Måske kan det være en god idé at tage en snak om, hvis jeres regler er meget forskellige?

• Hvad er hovedformålet med at være sammen for jer – hygge eller opdragelse? Hvis I er sammen for at have det rart, så forsøg f.eks. at få børnene med

90

De bedste

14/07/10

16:01

Side 91

i snakken ved bordet, så det ikke udvikler sig til en kun-for-voksne-snak. Hvad sjovt er der lige ved det?

• Overvej altid, om det er en god idé at tage de små med ud til et aftenarrangement i familien. Når børnene er trætte, er der så et sted at lægge dem, når de skal sove? Har de fornøjelse af at komme med, eller er det bedre at bruge en babysitter? Ingen har glæde af trætte og småklynkende børn, der ikke kan få lov til at sove.

• Kan et fællesarrangement blive flyttet til børnebørnenes eget hus, så de kan puttes i deres egne senge?

Og hvis det virker for uoverskueligt for deres forældre, at man altid skal være sammen der, kan opgaverne med mad m.v. måske så deles ud til de inviterede?

• Er børnene “uartige” – eller keder de sig måske?

Overvej, om der også er noget for børnene at lave, hvis arrangementet ikke foregår på deres hjemmebane: noget papir at klippe i eller tegne på, nogle blade at læse i eller nogle film at se.

Kære bedsteforældre • Lad være med at blande jer i jeres børns opdragelse af børnebørnene, medmindre I bliver spurgt. Og hvis svigerdatteren har sagt nej, skal I ikke tage over med et “pjat, det må hun da godt”.

• Prøv at se med et åbent sind på den måde, jeres børnebørn i dag bliver opdraget. Det kan jo være, at det ikke er så tosset, og at børnene rent faktisk 91

De bedste

14/07/10

16:01

Side 92

stortrives. Med andre ord – er der egentlig behov for flere regler?

Kære forældre • Accepter og prøv at forstå, at når “besserne” kommer med kommentarer og forslag, er det, fordi de også vil den lille det bedste, og at de rent faktisk mener, at de kan bidrage med gode råd, viden og erfaring, fordi de tror på, at det kan hjælpe. Det behøver ikke at være en kritik af jeres måde.

Kære begge parter • Børn kan sagtens forstå, at der kan gælde forskellige “opdragelses”-regler i de forskellige hjem. At når deres bedsteforældre passer, gælder deres regler, og derhjemme gælder mors og fars.

• Det gør ikke noget, at barnet oplever, at man diskuterer sig frem til en løsning og har en dialog.

Heller ikke, hvis forældrene indbyrdes er uenige – de må gerne se, at forældrene finder frem til et kompromis gennem dialog.

Et børnesikret hjem En del bedsteforældre – og forældre for den sags skyld – har den holdning, at børn ikke skal have for meget særbehandling. F.eks. er Sigrid Riise ofte stødt på synspunktet, at man da ikke skal ændre hele hjemmets indretning, bare fordi man får et barn – eller får besøg af sit barnebarn: Det er barnet, der må indordne sig og lære 92

De bedste

14/07/10

16:01

Side 93

at begå sig blandt nips og pakkenelliker i stedet, også selvom det nogle gange kan give nogle “knubs”. Det viser f.eks. den følgende historie, som hun og Helen forholder sig til.

Han må lære at passe på August er 91/2 måned gammel, kravler omkring i hjemmet og rejser sig op ved alting – både det, der står fast, og de mindre ting, der vælter, når han rejser sig. Augusts far og farforældre mener, at han må lære af de knubs, han får: “Vi skal jo heller ikke ændre hele vores hjem, fordi vi har fået barn.” Så holdningen er, at det er August, der må lære ikke at rykke i elektriske ledninger, da familien har flere lamper, der kan vælte, og ikke de elektriske installationer, der skal flyttes eller rykkes uden for nå-højde. Han skal også lære at holde sig fra fjernsyn og fjernbetjening. Augusts mor er ikke enig i denne barske konsekvensmetode, men foretrækker at gøre hjemmet – og bedsteforældrenes hjem – mere børnesikret.

Så hvad siger Helen og Sigrid: Er det virkelig nødvendigt at rykke rundt på hele interiøret, fordi der kommer et lille barn i hjemmet – eller er det barnet, der må lære at begå sig i og indordne sig i de forskellige hjem?

Sigrid: “Når bedsteforældrene siger: “Ja, mine børn rørte aldrig ved noget, da de var små,” skal man tænke på, at dengang var der ganske enkelt heller ikke så mange ting 93

De bedste

14/07/10

16:01

Side 94

i hjemmene, som børnene kunne røre, eller ting, der var farlige for barnet. Og der var ofte kun én person at indrette sig efter derhjemme – mor. Det har altid skabt trods hos et barn, hvis det hele tiden får at vide, at: “Det må du ikke” – eller “Uha, den må du ikke røre ved.” Så er det lige det, barnet gør!

Det er o.k., at forældre eller bedsteforældrene f.eks. har nogle principper om at passe på diverse ting i hjemmet, men hvis der er for mange, der kan gå i stykker, eller som barnet ikke må røre ved, så skal der ikke være helt små børn i det hjem. Børn har ingen “farefantasi”.

De ved ikke, hvornår ting er farlige. Og derfor skal man fjerne de farlige ting for dem. Og de skal slet ikke være i hjem med tantes “blåfrosne” porcelæn – det bliver alle bare nervøse af.

Når børn er 1-2 år, skal de undersøge alt. Det er et led i deres naturlige udvikling, de har ikke sproget og må undersøge og gøre erfaringer med kroppen. Og det skal de have lov til i de hjem, de er i eller besøger. Men mens daginstitutioner og dagplejer er indrettet efter, at børn må røre ved tingene, er der alt for mange hjem, hvor det ikke er tilfældet.

Jeg møder tit holdningen, at vi ikke skal lave om på boligen, bare fordi vi får børn. Og så siger jeg: Så venter der dælme nogle overraskelser forude.

God opførsel kommer efterhånden hos barnet, fordi det elsker at efterligne andre – og specielt forældrene, som barnet suger lærdom til sig fra. Får barnet derimod hele tiden nej eller pas på, bliver det enten stædigt eller mister selvværdet: Jeg oplevede engang en dreng, der 94

De bedste

14/07/10

16:01

Side 95

græd, hver gang han passerede et bestemt skrivebord.

Han havde simpelthen fået så mange skældud omkring det sted, og faren havde langet ud efter ham, så der skulle han ikke hen igen.”

Helen: “Spørgsmålet er, hvad formålet er med, at børnebørnene skal komme? Hvis det er, fordi de skal have det rart i den alder, som de nu har, hvor de skal pille ved alle ting og boltre sig, som man gør på det alderstrin, så indretter bedsteforældrene sig, så det kan lade sig gøre. Har man ikke lyst til det, men ser mere besøget som en opdragelsessituation, ja, så skal man da lade være med at flytte tingene, men være klar over, at der skal være en voksen til stede hos barnet hele tiden. Måske ser man heller ikke sit barnebarn så tit ved at have den holdning?

Børn har en naturlig udforskningstrang – de skal banke på, røre ved, smage på tingene, og hvis det er farligt, kan gå i stykker eller er en ting, man er øm over, kan man jo lige så godt flytte dem.

Små børn lærer bedst at lade være med at røre ved ting, når der følger handlinger med: Hvis de bliver ved med at tage fingeren ind i dvd-afspilleren, bliver man nødt til at sige “av” eller “nej” og flytte barnet væk igen og igen uden den store dramatik, og på et eller andet tidspunkt forstår barnet til sidst sammenhængen.”

95

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 96

Historien om børns motoriske udvikling

Nu vi er ved børns naturlige udvikling, så er der også her sket mange ændringer i forhold til de gode råd om motorikken, fordi man ved mere i dag. Det er f.eks. vigtigt for børns motorik, at den bliver udviklet og trænet i den naturlige rækkefølge.

Børn udvikler sig fra ryggen: Når den er stærk nok, løfter barnet hovedet, når det ligger på maven, og derved træner det samtidig armmusklerne. Senere kan barnet vende sig fra ryg til mave og omvendt. Derefter begynder det kortvarigt at kunne sidde med ret ryg og holde balancen.

Så er det tid til at kravle, og det er en krydsbevægelse, som giver en meget fin styrke i rygsøjlen, samtidig med at arme og benmuskler styrkes. Kravleperioden må gerne være langvarig, før barnet rejser sig op og går ved støtte, men det er det enkelte barn, der bestemmer, hvornår det er tid til at gå alene.

... og om kravlegården Den naturlige udvikling foregår altså på et fast underlag, hvor der er god plads, og derfor er der ingen behov for gangstole og hoppegynger. De kan give barnet et udsyn, det ikke selv har “arbejdet for”, og de kan godt skade barnet, da ryggen endnu ikke er stærk nok til at være i oprejst stilling i længere tid. Benmusklerne bruges flittigt til gang eller hop, men resten af kroppen er 96

De bedste

14/07/10

16:01

Side 97

ikke med, og specielt armmusklerne kan blive svage, så barnet ikke kan klatre og lignende.

En kravlegård blev tidligere anvendt som “bur” til at anbringe børnene i, så mor i fred og ro kunne sørge for resten af familien. Skal man stadig bruge sådan en, bør den anvendes tidligt i børnenes liv, hvis der f.eks. er for koldt ved gulvet, og ikke som opbevaring – det er der sjældent brug for mere.

!

Tag en snak om hjemmets sikkerhed • Skal hjemmet være et rart sted for børn at være eller komme i, så gør jer selv og barnet den tjeneste at indrette jer efter barnets alder og behov. Det skal sikkert og trygt kunne bevæge sig rundt og undersøge tingene, hvilket er helt naturligt. Er der for mange fy-fy’er, nej-nej’er m.v., bliver den lille bare trodsig. Skal samværet være afslappet, så flyt de ting væk, der kan være farlige for barnet at røre ved, eller som kan gå i stykker.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 98

KAPITEL 5

Forkælelse Det er så let at beskylde forældre – eller bedsteforældre – for at forkæle børnene. Men hvad er egentlig forkælelse – og er det fair at bebrejde børnene, at de er “forkælede”?

Måske er det værd at se på begrebet med nye briller og fra andre vinkler?

De bedste

14/07/10

16:01

Side 99

F

orkælede unger, der råber ad deres forældre, og som hele tiden får nyt legetøj: “Nåeh ... gik det i stykker? Pyt med det, vi får bare noget andet.” Børn, der får lov til at bestemme dagens program – hvad man skal have at spise, uden at de selv skal spise op – og som bliver båret på hænder og fødder og kørt rundt af serviceforældre ...

Hvordan skal det dog gå, tænker bedsteforældrene måske i ægte bekymring eller irritation over børnebørnene.

Forældre kan omvendt mene, at bedsteforældrene giver alt for lang en snor (og for meget slik) til børnebørnene – og i det hele taget er langt mere large i forhold til børnebørnene, end de var over for deres egne børn.

Der er lagt op til mange forbudte følelser og holdninger, og forkælelse af børn ligger i samme boldgade som opdragelse, når det gælder omfanget af konflikter mellem generationerne. Spørgsmålet er bare, siger Sigrid, hvad ordet forkælelse betyder? Er det, at børn får lov til det hele? Så hedder det da inkonsekvens i stedet – at for99

De bedste

14/07/10

16:01

Side 100

ældrene giver efter for alt (og ofte om eftermiddagen, når blodsukkeret er lavt, og alle kommer trætte hjem).

Bliv lidt klogere på begrebet forkælelse i dette kapitel, hvor det allerførst skal handle om at putte barnet.

Sov sødt – helt alene I dag bliver det betragtet som helt normal praksis hos mange forældre at sidde hos barnet, til det sover, men bedsteforældre bekymrer sig over, om det vil give bagslag at “forkæle” eller “forvænne” barnet på den måde.

Det har de aldrig selv gjort. De glemmer bare, at de ofte selv er vokset op med at sove sammen med deres søskende, påpeger Helen, og at man førhen, da de selv havde små børn, boede på mindre plads og havde færre penge. Det var derfor både naturligt og også nødvendigt, at børnene sov sammen. I dag har vi større huse, alle har ofte hver deres værelse, og børneværelser er moderne og hyggeligt indrettede. Det forventes generelt, at børn kan sove alene på eget værelse, men måske sover børn bedre, når de sover sammen – mennesket er jo et flokdyr, som Helen Lyng Hansen påpeger.

Putte-putte Louises datter Anna-Maj er efterhånden omkring syv måneder. Siden hun var fire måneder, har de to haft et helt fast putteritual. Anna-Maj får et dejligt varmt bad og bagefter babymassage. Så får hun godnatsang og puttes i sin egen seng.

100

De bedste

14/07/10

16:01

Side 101

Det hele tager cirka 15 minutter. Louise er indtil videre blevet hos Anna-Maj, til hun er faldet i søvn. Datteren nulrer hendes hånd, Louise kærtegner hendes kind eller mave og synger eventuelt lidt mere for hende. Efter 5-15 minutter falder datteren i søvn. Indimellem tager dette sidste putteritual dog op til en halv time, så efter et par kommentarer fra hendes mand og mor er hun kommet i tvivl om, hvorvidt hun bruger for lang tid.

Om Louise “forkæler” Anna-Maj ved at blive hos hende, til hun sover, som moren siger – eller om hun skal vænne hende til at falde i søvn alene er her spørgsmålet. Hvad siger sundhedsplejerskerne?

Sigrid: “Børn udvikler sig ved ritualer og genkendelighed! Så lad bare Anna-Maj have sit normale og genkendelige putteritual. 15 minutter er faktisk den nødvendige tid til at putte et barn, så på den måde er Louise heldig med, at Anna-Maj ikke kræver mere. Der er mange, som mener, at man bare skal lukke døren og lade barnet ligge alene og græde, og vi har generelt indrettet vores huse, så det kan lade sig gøre, uden at vi bliver generet af det, fordi vi bor isoleret fra hinanden. Men jeg mener ikke, at det er måden, børn skal falde i søvn på.

Selvfølgelig kender jeg situationen, hvor moren eller faren falder i søvn, når de skal putte barnet, fordi det tager så lang tid, og fordi barnet ikke vil sove alene, så hun vogter på, om forældrene forlader rummet. Sådan skal det heller ikke være, for så kan barnet ikke slappe 101

De bedste

14/07/10

16:01

Side 102

af og falde i søvn. Mit råd til Louise er, at hun skal holde fast i det fornuftige soveritual, hun har, og lade det blive ved at være genkendeligt.”

Helen: “Jeg synes, det lyder som en tryg og dejlig måde at få Anna-Maj til at sove på. Og det er super, at det kun tager 15 minutter – de allerfleste skal bruge op til en halv time på at falde til ro. Vi har alle forskellige ritualer at falde i søvn på, også voksne, det er de færreste, der bare kan lægge sig ned og falde i søvn. Det handler overhovedet ikke om forkælelse af Anna-Maj, det handler om omsorg, og det er en menneskeret for børn, at deres forældre bruger et kvarter på at få dem til at sove – også når børnene bliver store. Tænk på, at det er her, man som forælder får at vide, hvad der er sket i løbet af dagen, hvordan de har det, om de reelt trives, er bange for at gå i skole i morgen og lignende. Det er her, børn oplever at have de voksne for sig selv.

Hvis det udvikler sig til en dårlig vane, hvor AnnaMaj f.eks. vågner hver time for at søge sin mor, skal hun selvfølgelig gøre noget i forhold til denne afhængighed, men hvis hun bare har behov for at føle sig tryg nok til at overgive sig til søvnen og derefter sover godt, er jeg overhovedet ikke bange for, at det går galt, så længe det virker godt for begge parter.”

102

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 103

Tag en snak om barnets søvn

Kære forældre og bedsteforældre Det giver en tryghed hos barnet, som følger det senere, at det bliver puttet på en genkendelig og tryg måde. Det bør ses som noget helt naturligt omsorgsfuldt at bruge 15 minutter ved barnets sengekant – 15 minutter, hvor barnet har de voksne helt for sig selv. Det er ofte også her, at de senere kommer med de vigtige betroelser om, hvordan det egentlig går.

!

Historien om barnets tilknytning

Nogle bedsteforældre ser måske tæt kontakt som noget negativt, vrisser f.eks.: “Du er da en værre morfis” eller: “Det er, fordi du tager hende så meget op, at hun ikke vil være hos andre – du forkæler hende.” Men det er faktisk et sundhedstegn, at barnet har denne nære tilknytning til sin mor.

I dag ved man, at det er essientielt for barnets udvikling, at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til én person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base – altså den, som barnet altid vil søge, og som barnet trygt stoler på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner, og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner: oftest mor og far.

103

De bedste

14/07/10

16:01

Side 104

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person, barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er knyttet til dem på en anden måde end til sine forældre. Barnet vil måske endda elske sine bedsteforældre højt, hvis de er meget knyttet til hinanden og bruger meget tid sammen, men tilknytningen mellem barn og forældre vil naturligt være anderledes end mellem barn og bedsteforældre.

Når et lille barn bliver født, vil det og forældrene naturligt begynde at knytte sig til hinanden. Forældrene knytter sig – især moren – allerede i graviditeten til barnet, og det vil naturligt føle ro hos mor, fordi det kender hendes vejrtrækning, stemme osv. inde fra maven. Når barnet bliver født, udvikles denne tilknytning, og man lærer hinanden bedre og bedre at kende.

De første tegn på, at barnet er i færd med at knytte bånd, er, at det følger f.eks. sin mor med øjnene i rummet, når hun bevæger sig rundt. Barnet smiler mere til mor end til fremmede, og det er mor, som bedst trøster, når barnet bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på, at barnet er trygt tilknyttet sin mor, er, at mor bruges som en base, hvorfra man trygt kan udforske verden. Siddende på mors skød tør barnet observere mere, tør måske charmere andre mennesker – vel vidende, at her sidder man trygt og godt, og at mor passer på en.

Barnet kan dermed blive mere modigt.

104

De bedste

14/07/10

16:01

Side 105

Er de forkælede?

Selvom bedsteforældre mener, at børn efterhånden bestemmer alt, er børn og forældre heller ikke i dag ligestillet. Børn har f.eks. ikke lært at forhandle, og det er ofte helt urimelige krav, vi stiller til dem i det daglige, og som det kræver erfaring for dem at træffe den rigtige beslutning om som f.eks.: “Har du lyst til at gå hjem nu?” eller hvad med denne: “Har du lyst til at få sikkerhedsselen på?” Øh ... hvad hvis barnet siger nej her?

Kører man så af sted med et “løst” barn? Og den helt klassiske: “Hvad synes du, vi skal have til aftensmad?

Spagetti med kødsauce ...? Jamen, det fik vi jo også i går, så lad os finde på noget andet.”

“Forældrene har her allerede svaret på forhånd,” som Sigrid siger og tilføjer: “Udadtil ser det ud til, at børnene har en meget lang snor og en stor selvbestemmelse – på områder, de reelt ingen indflydelse har på.” Gør det dem til forkælede unger?

Tre familier, hvor børnene bliver kaldt forkælede Familie 1 Vi er en lille familie på tre medlemmer, der bor i en mindre provinsby. Min mand og jeg har gået i skole sammen. Vi er stadig bosat i den by, vi gik i skole i, og det er vores forældre måske desværre også. Vi har en dejlig lille dreng, Mikkel, og da min mand og jeg havde afsluttet vores barselsorlov, kom han i dagpleje. For kort tid siden kom begge bedstemødre på 105

De bedste

14/07/10

16:01

Side 106

efterløn. De er naturligvis begge glade for vores lille Mikkel, og han er det første barnebarn i begge familier, så begge bedstemødre vil absolut hente ham i dagplejen. De har lavet en indbyrdes aftale – det er ikke noget, de rigtigt har drøftet med os – og en af de ting, begge parter gør, er at komme med en pose slik – hver dag. “Han tager da ingen skade af at blive lidt forkælet,” lyder argumentet. Vi har forsigtigt prøvet at sige til dem, at vi helst ikke vil have det, for det ødelægger hans appetit. Til hverdag, når Mikkel har været i dagpleje og er hentet af en af bedstemødrene, vil han ikke spise aftensmad sammen med os, men ved 19-20 tiden er han derimod meget sulten. I weekenderne spiser han fint sin mad til måltiderne, så hvordan får vi stoppet denne overdrevne mængde slik – eller “forkælelse” – uden at blive uvenner med bedstemødrene?

Familie 2 Vi har en lille datter, Trine, der nu er ni måneder gammel. Jeg har valgt at tage barselsorlov i et år og har brugt tiden til at passe Trine. Hun er stort set ikke blevet passet af andre end mig. Nu har vi fået det problem, at Trine græder, når hun ikke kan se mig, hvis jeg f.eks. forlader stuen et øjeblik. Hun kan sidde fint og lege med sit legetøj, men kan endnu ikke kravle.

Jeg har drøftet problemet med mine forældre, der mener, det skyldes, at jeg har været for meget sammen med hende.

Hun er “forkælet”, siger de, og jeg burde for længst have vænnet hende til, at jeg ikke altid er der. Mit spørgsmål er derfor: Kan man virkelig forkæle sit barn for meget ved at være meget sammen med hende og passe hende selv?

106

De bedste

14/07/10

16:01

Side 107

Familie 3 Vi har en dejlig dreng, der hedder Kristian, som altid har været en glad dreng. Kristian er vores første barn, og vi har altid været meget sammen med ham. I den seneste tid er han dog blevet meget vred. Han vil ikke have tøj på, og han er næsten umulig at give ble på. Det er en ren parodi, når vi skal ud ad døren om morgenen, han skriger og sparker og vil ikke have overtøj på. Kristian taler ikke så godt endnu, han forstår meget, så vi prøver at forklare ham, at hans adfærd ikke er så hensigtsmæssig.

Min mor siger, vi har forkælet ham for meget, og at han skal i seng, når han opfører sig sådan, eller ind på sit eget værelse med døren lukket, indtil han har tænkt sig at opføre sig ordentligt. Har vi skadet ham ved at forkæle ham så meget? Og har min mor ret i sit forslag?

Helen: “Mikkel er jo superglad for sine bedsteforældre – meget gladere, end de tror, og det behøver de ikke give ham slik for, at han skal synes. Det er vildt vigtigt, at de forstår, at bare det, at de henter ham, er fantastisk i sig selv og en god måde at “forkæle” ham på. Det er skidt for ham ernæringsmæssigt at vænne ham til slik hver dag, og faktisk kan det på længere sigt give ham overvægtsproblemer. Insisterer de på at give ham den daglige forventningens glæde, kan de bringe noget andet med – en lille ting, et nyt Pokemon-kort hver gang eller lignende.

Men jeg tror, de har misforstået det, at man for at hygge sig fokuserer på, hvad man putter i munden i stedet for 107

De bedste

14/07/10

16:01

Side 108

at holde fokus på nærværet. Det er jo det, man selv som voksen husker fra sin barndom.

Bedsteforældre har jo også mere travlt i dag, og måske kompenserer mange af dem for den manglende tid ved at købe ting – selvom mangel på tid ikke er tilfældet her.

Trine er heller ikke forkælet. Hun har den naturlige separationsangst, og hendes “mor-depot” er nødt til at blive fyldt helt op, for at hun er tryg i den store verden.

Når man er så lille, tror man, at mor eller far ikke er der, når man ikke kan se dem. Mor behøver ikke tage hende med altid, måske kan hun nøjes med at tale til hende, når hun går ud i køkkenet eller ud med skraldeposen.

Det er en periode, og der er ikke noget i vejen for, at man så vidt muligt tager barnet med sig, når man går.

Kristian skal overhovedet ikke lukkes inde på værelset – han får, hvad jeg kalder fortvivlelses-anfald, når han i den alder gerne vil selv, men ikke kan. Hans to hjernehalvdele mangler at blive koblet sammen i den alder, og hans verden bryder sammen, når tingene ikke vil, som han vil. Hvis han ikke kan udtrykke sig verbalt, reagerer han fysisk – smider sig ned på gulvet, slår omkring sig, vrider sig, sparker og bider – og ofte over det, der for os ser ud som bagateller. Her er det bare vigtigt at vise, at man forstår ham, og at man forsøger at sætte ord på for ham: “Såå, bliver du bare så ked af det, det er også irriterende, når skoene driller.” Man skal f.eks. også vise ham, at selvom han reagerer fysisk, så holder man alligevel af ham. Hvis Kristian blot bliver sendt ind på værelset, bliver han måske stille på et tidspunkt, men han får ikke dannet de vigtige forbindelser 108

De bedste

14/07/10

16:01

Side 109

mellem sine to hjernehalvdele, som sætter ham i stand til at tackle en situation senere, hvor verden går ham imod. Når et barn får tilstrækkelig hjælp med og forståelse for sine intense følelser og primitive impulser fra mellemhjernen, vil barnets hjerne nemlig udvikle de forbindelser, der sætter det i stand til at håndtere stressende situationer, som det kan være at ville noget, man ikke er i stand til. Og det skal barnet have hjælp til fra forældrene med en konstant og lydhør forældreomsorg.”

Sigrid: “Mikkel er ikke forkælet, og forældrene skal absolut sige fra. Man skal ikke skabe kontakt (og konkurrence) over en slikpose – kontakt er noget helt andet, og kærlighed og forståelse kan ikke ordnes med en 10’er!

Trine er heller ikke forkælet. Hun reagerer som led i sin naturlige udvikling. Hun kan ikke kravle, og hun er bevidst om, hvad hun holder af, så hun græder selvfølgelig, når mor forlader rummet, for hun kan ikke bare følge efter. Jeg ville være mere bekymret, hvis hun ikke græd over det i den alder!

Kristian er i trodsalderen, som også er et led i hans naturlige udvikling. Selvfølgelig skal man passe på, at han ikke får lov til at styre alt – og man skal aldrig diskutere med et træt barn. Børn skal i høj grad rettes ind via forældrene. De er forbillederne, og i hele opdragelsesprocessen gælder det i øvrigt, at barnet aldrig må stå som taber eller blive ydmyget – han skal opleve sig selv som en vinder.”

109

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 110

Tag en snak om børnenes mad

Overvægt er et reelt problem – også blandt børn. Ifølge sundhedsstyrelsens seneste tal er hvert femte danske barn overvægtigt med de sociale og helbredsmæssige problemer, det kan medføre. Og børnene vokser ikke fra overvægten – den følger dem ind i voksenlivet. Så der er al mulig grund til at være opmærksom på, om barnet eller barnebarnet får for meget slik og for mange søde sager – og lytte på, hvis forældrene er bekymrede over barnets kost. Så: • Trives barnet? Er det generelt et glad barn, der ser ud til at trives og vokse?

• Får barnet – eller barnebarnet – for meget slik og sødt? Kan det i givet fald erstattes med nogle sundere ting – eller behøver det altid at være omkring noget spiseligt, at samværet foregår?

• Vær åben over for, at forældrene bekymrer sig om deres barns ernæring. Det kan godt være, at lille Mille overhovedet ikke er overvægtig, og at de overdriver helt vildt med deres anti-sukker-politik, men et par chokoladekiks kan faktisk fylde hele hendes mavesæk, så hun ikke kan spise en sund aftensmad med de vitaminer og mineraler, hun har brug for til at vokse sig stor og stærk.

• Er I som forældre måske lidt for rigide i forhold til, hvad den lille må få. Er det værd at tage en kon110

De bedste

14/07/10

16:01

Side 111

flikt på en is en gang imellem? Hvad husker man selv som barn fra samværet med sine egne bedsteforældre: Var der f.eks. noget mere dejligt end at få lov til at hjælpe mormor med at putte glasur på kagerne og få klistret sukker op over begge ører?

!

Historien om søde sager

Børn har en naturlig lyst til noget sødt – og selvfølgelig har de det, for de får lysten ind med modermælken så at sige, fordi denne mælk er sød. Modermælkens sammensætning ændrer sig løbende, så den følger barnets behov, men den gennemsnitlige modne mælk vil normalt indeholde 1 g protein, 7 g kulhydrat og 4 g fedt pr. 100 ml, og det betyder, at ca. 90 pct. af mælken er vand.

Proteiner i modermælk består af valleprotein, som er let fordøjeligt, og kasein, der er sværere at fordøje. I den modne mælk er forholdet 60:40.

Kulhydrat i modermælk består af 80-90 pct. laktose og op til 15 pct. oligosaccharider.

Fedtet består af ca. 98 pct. flerumættede fedtsyrer, og fedtsammensætningen påvirkes af morens kost og vil også ændre sig i løbet af det enkelte måltid og hen over døgnet. Det er lavest tidligt på dagen og højest senere på dagen, hvor der er mindre mælk.

Tidligere har man også sødet børnenes mad, hvis de fik komælksblandinger. Her brugte man sukkervand til børn, fordi det virkede på de hårde maver, men også 111

De bedste

14/07/10

16:01

Side 112

som en trøst i forhold til barnet. Sukkervand anbefales dog ikke mere til små børn, da barnet både via modermælken og de modermælkserstatninger, der er i dag, naturligt får sit behov for “søde sager” opfyldt her.

Honning har i øvrigt været brugt lidt på samme måde – til at putte på narresutten til almindelig trøst. Men honning bør aldrig gives til et barn, der er under et år gammel. Honning kan give botulisme, der er en alvorlig madforgiftning, som skyldes et giftstof afgivet af bakterien Clostridium botulinum. Større børn og voksne kan uden problemer selv slå disse bakterier ihjel ved hjælp af de normale tarmbakterier, vi har i fordøjelsessystemet, men små børns tarmsystem har endnu ikke dannet disse tarmbakterier.

Så i dag nej til både sukkervand og honning, der før i tiden har ødelagt mange mælketænder, givet børnene mange tandsmerter – og muligvis også nogle af dem forgiftninger. Og i dag også nej til alt for mange søde sager i øvrigt, når barnet bliver større.

Det er vi nødt til at ha’ Der er ingen tvivl om, at børn i dag får mere – både af forældre og bedsteforældre. Prøv blot at tage på et loppemarked en søndag et hvilket som helst sted i Danmark og se det væld af kun lidt brugt babyudstyr, næsten nyt børnetøj, nye bamser, legetøj m.v., der tilbydes til ingen penge. Men velfærdssamfundets mange velsignelser begynder faktisk allerede, før barnet er født. Det, 112

De bedste

14/07/10

16:01

Side 113

der tidligere blev kaldt basisudstyr til en baby, er blevet mangedoblet i løbet af får år, og også flere bedsteforældre end førhen har i dag mulighed for at købe en masse nyt til den lille ny. Så igen: Er det forkælelse, der starter her?

Mormor køber i pose og i sæk Sille er gravid med sit første barn og skal til at lære en masse om indkøb af nødvendigt babyudstyr m.v. Problemet er hendes mor, der konstant presser på med nye uundværlige ting, som Sille bør købe, inden den lille ny ankommer – og “skal du ikke lave babyværelset færdigt, inden du har født? Hvad med maling, gardiner, bamser osv.?” Hun mener også, at der f.eks. skal være en stabel særskilte håndklæder til den lille.

Sille forsøger at forklare hende, at den lille skal sove hos hende og manden det første års tid, så det med at male babyværelse er ikke så vigtigt lige nu, men moren bliver ved. Sille mener også, at de faktisk er godt forberedte, da det eneste, de mangler, er et puslebord – ellers har de købt en luksusstartpakke, barnevogn med ekstra pude, dyne m.v.

Sille og manden har sagt, at de er glade for mormors hjælp, men de vil selv bestemme, hvad de vil købe og hvornår – men enten bliver hun sur, eller også bliver hun bare ved og presser på for at få lov at bestemme.

Så hvad siger Helen og Sigrid: Gør Sille noget til et problem, som reelt ikke er det – og er mormor ikke bare betænksom, når hun prøver at forberede, hjælpe eller forkæle den kommende lille familie og baby 113

De bedste

14/07/10

16:01

Side 114

ud fra egne erfaringer. Skal de ikke bare give hende lov?

Helen: “Umiddelbart virker det betænksomt af mormor – men det er svært at vide, hvorfor hun vil have købt det hele.

Er det for at hjælpe familien, fordi hun formår at spæde til økonomisk? Selvfølgelig skal hun respektere de nybagte forældre, men samtidig er det også skønt, hvis hun oprigtigt gerne vil tage del i den nye verden/sit lille barnebarn. Der er dog mange måder at gøre det på, og det kan sagtens lade sig gøre at finde muligheder for at lade hende være med, når hun så gerne vil, uden at man giver køb på en masse ting. F.eks. kan hun og Sille købe nogle ting sammen, eller hun kan give et beløb, som hendes datter og svigersøn selv kan købe noget for til den lille? Måske kan hun ligefrem tilbyde, at familien bor hos hende, mens børneværelset bliver malet, da dampene fra malingen er giftige for et lille barn, eller tilbyde at male værelset selv?”

Sigrid: “Det er overhovedet ikke betænksomt af mormor – hun skal blande sig udenom, medmindre hun får en ønskeseddel fra sin datter. Og nej, man skal ikke give mormor lov – hun skal da ikke behandles som et barn! I vores velfærdssamfund, hvor vi har, hvad vi skal bruge, skal en ønskeseddel respekteres, så der ikke bare bliver så mange overflødige ting, at de bliver smidt ud. Man ved jo heller ikke på forhånd, hvilke farver der passer til 114

De bedste

14/07/10

16:01

Side 115

barnet eller hvilket barn, der overhovedet kommer ud ...

Endelig er der en risiko for, at mormor i dette tilfælde helt fratager moren fornøjelsen ved at købe tøj til sit barn.”

!

Historien om nødvendigt udstyr

Udstyr anno 1968 Hvad var det normale udstyr i f.eks. 1968, når man kom hjem med en lille ny? Det kan man få et lille indtryk af i bogen “Det at blive mor”, som alle nybagte mødre dengang fik af blevirksomheden Hvide Lam. Der står: • • • • • •

Kurv/vugge Tremmeseng Madras og skumplastunderlag Lagen og tæppe Barnevogn Seks undertrøjer, seks par bukser, et par sparkebukser, tre bomuldssvøb, en kørepose eller køredragt, to bomuldstrøjer, en ulden trøje, to bomuldshuer, en ulden hue, to par bomuldssokker, et par uldne sokker, hagesmæk, vanter uden tommelfingre.

115

De bedste

14/07/10

16:01

Side 116

Hvad skal vi – som minimum – bruge i dag?

Det giver Helen her et bud på: • • • • • • • • •

• • •

116

Barnevogn eller kombivogn Regnslag og insektnet Lift med kaleche Vugge eller tremmeseng – til nu og senere Babytæppe Babydyne Et til to sæt sengetøj til babydyne + lagen til lift, barnevogn og senere seng Puslepude og et håndklæde til puden Pusletaske er nødvendigt, når man skal nogle steder. I den opbevarer du ekstra tøj, bleer, sutter, eventuelt sutteflaske, mad osv.

Babybadekar Vaskefad (til både hoved og numse) Udstyr ved puslebordet og i pusletasken: Flydende sæbe, uden parfume eller hormonforstyrrende stoffer, som er svanemærket, babyolie til badevandet, tættekam og en meget blød børste, badetermometer (man kan dog også mærke med albuen), digitaltermometer (hvis barnet får feber, er måling i endetarmen den mest præcise måling og den, lægen spørger efter), sikkerhedsvatpinde (dog kan der her bruges snippen af en stofble), neglesaks, næsesuger (kun hvis barnet bliver forkølet), sut (selvom ikke alle børn bruger den) og diverse cremer og salver uden parfume og hormonforstyrrende stoffer.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 117

• Engangsbleer • 10 stofbleer • Fire-fem bodystockinger/undertøj – som suppleres i takt med behovet; et-to sæt nattøj – behovet for natdragter kan være større hos et vinterbarn. Ca. tre sparkedragter/heldragter – suppleres efter behov; en til to langærmede bluser – som suppleres op; et-to varme trøjer – afhængig af årstiden; fire par babysokker – eventuelt i frotté eller blød bomuld; en hue – ofte tynd bomuld til sommerbarnet og bomuld, velour, fleece eller uld til den kolde årstid.

Derudover kommer: • Baby autostol – det er lovpligtigt at have børn spændt korrekt fast i bil.

• Barnevognssele – til når barnet begynder at kunne sidde.

• Babyservice: bestik og kopper til senere brug.

• Høj stol til senere.

Det er også rart for mange at have: • Ammepude • Babyalarm • Bæresele eller slynge • Duniduo, voksipose, sleebee eller lignende. Eventuelt i stedet for babylift.

117

De bedste

14/07/10

16:01

Side 118

Til vinterbørn kan det være godt med: • Lange bukser og jakke af uld eller andet lunt materiale og eventuelt vindtæt stof; uldhue, der kan bindes under hagen; bløde sutsko i fløjl, fleece eller vindtæt stof; vanter i fleece, bomuld, uld eller vindtæt stof; flyverdragt, blød og uden spænder, knapper og andet, som det er generende for barnet at ligge på og eventuelt uldundertøj.

Sikkerhedsudstyr kan også komme på tale som f.eks.: • Trappegitre, skuffesikring m.v. afhængigt af, hvordan man bor.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 119

De bedste

14/07/10

16:01

Side 120

KAPITEL 6

Når bedste skal passe Der kan være mange grunde til, at den nybagte mor har svært ved at lade den lille passe ude første gang – ofte hos bedsteforældrene. Måske er hun bare ikke parat? Uanset årsagen er det dog vigtigt, at mor gør sig helt klart, om hun har tillid til dem, der skal passe barnet.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 121

D

en lille skal passes af andre for første gang. Det er ofte hjemme – og tit af et hold bedsteforældre, så huha ... det er helt nye tider (og ofte også grundlag for mange nye konflikter). Mor føler måske, at det er alt for tidligt at lade den lille passe overhovedet, og hun har måske mest lyst til selv at blive hjemme hos ham, nu hvor hun endelig har fået styr på rutiner og kender den lilles vaner og signaler. Kan bedsteforældrene mon forstå ham?

Derfor er det tit en overvindelse og med et vist gran af modvilje, at hun overlader “guldklumpen”, og hun føler måske mere kontrol over situationen ved at lave en alenlang liste over, hvad den lille plejer og på hvilket tidspunkt – og “husk nu at dikke ham på højre kind, når han skal sove ...”

Den ene type bedsteforældre får nærmest præstationsangst, men forsøger at gøre præcist som foreskrevet. Den anden type tænker: “Lad dem nu komme ud ad døren, så gør vi det på vores måde.”

121

De bedste

14/07/10

16:01

Side 122

Læs her Sigrid og Helens grundlæggende holdning til de problematikker, der let opstår ved de første pasninger, samt eksempler fra det virkelige liv, som de er stødt på i deres praksis.

Stol på hinanden Det hele bliver så meget lettere, hvis bedsteforældrene er vant til at passe barnebarnet – det giver dem en større forståelse for hans eller hendes hverdag, lyder rådet fra de to sundhedsplejersker generelt. Måske henter de ligefrem tidligere en dag om ugen, når han er begyndt i daginstitution, så de kender og snakker med personalet og har en god fornemmelse med barnets hverdag. Det er sjældent i den slags familier, der opstår konflikter, mener Helen – medmindre altså bedsteforældrene føler, de kender barnet så godt, at de overruler forældrene, og gør tingene på deres måde, uden at tale med forældrene.

Det er fint nok, at man tilstræber nogenlunde faste rutiner hos det lille barn, når det er helt lille. Her er genkendelighed det bedste, og det giver ro for barnet, især hvis pasningen foregår i ens eget hjem. Men forældre er nogle gange så fokuserede på, at alt skal være, som det plejer: at barnet skal sove på helt bestemte tidspunkter, på helt faste pladser og puttes på præcist samme måde; og her kan Helen godt forstå, hvis bedsteforældrene mister lysten.

“Så kære forældre, slap af og tro på, at bedste kan finde ud af det. Barnet har vel drukket det, hun har brug 122

De bedste

14/07/10

16:01

Side 123

for, og hvis farmor ikke kan få lillebror til at sove, så sker der ikke noget ved at lade ham sove på sofaen i stuen. Det er trygheden og nærværet, der er det vigtigste. Og det er o.k. at gøre tingene på to måder, så længe barnet har det fint, er glad og virker tilfreds,” siger Helen.

“Derfor kan bedsteforældre jo godt lytte til og lægge mærke til, hvad forældrene gør – og hvordan, for alt andet lige giver det stor tryghed for den helt lille, hvis godnat foregår med Lille Peter Edderkop, som mor altid plejer at synge,” tilføjer hun.

Sigrid er i store træk enig: “Hvis forældrene er bange for, at barnets rytme bliver brudt, når det bliver passet ude, kan jeg bare sige, at jamen, den ER allerede brudt ved at de bliver anbragt et andet sted.

Små børn skal i det hele taget passes mindst muligt ude. Det er individuelt hvornår, og der må man som forældre have indføling med sit barn og holde ved det, når andre presser på udefra. Nogle børn har bare ikke lyst til at blive passet af andre, og de kan som regel bedst lide at være i eget hjem. Skal de passes af andre, skal der som minimum være tryghed, og barnet skal kunne lide at være der, mener Sigrid.

Så hvad er det, der sker i “det virkelige liv”, når barnet skal passes af bedsteforældrene første gang?

Læs her nogle eksempler på, hvad Sigrid og Helen har fået af den type henvendelser – og hvad de svarer.

123

De bedste

14/07/10

16:01

Side 124

For mange børnebørn på én gang?

Susans datter er 4 1/2 måned og skal snart passes ude for første gang. Hun har prøvet at blive passet hjemme, og det gik godt. Nu skal Susan og hendes mand til en messe, og da hans forældre bor tæt ved messe-arrangementet, skal den lille datter være hos dem, så Susan kan tage hjem og amme hende.

Problemet er, at Susans svigerindes to større børn OGSÅ skal passes hos svigerforældrene den samme weekend, dels kan svigerindens ældste godt være lidt jaloux indimellem, og dels er Susan bange for, om det bliver for overvældende for hendes datter med så mange nye mennesker, når det nu er første gang, hun skal passes ude? I bund og grund vil hun også gerne have, at svigerforældrene skal kunne nyde deres nye barnebarn helt alene.

Hvad gør Susan? Slapper hun bare af, eller tager hun mod farfarens tilbud om at tage i sommerhus med de to andre børnebørn? Det har han faktisk selv foreslået, så farmor kan have den lille for sig selv, og så det ikke bliver så overvældende for Susans datter.

Helen: “Jeg kan godt forstå, at Susan synes, det er svært, når den lille skal passes første gang – og sammen med andre og større børn. Også fordi helt små børn har andre behov end store. Spørgsmålet er derfor, hvem der har glæde af dette samvær? For mig at se har den lille ingen glæde af det, og de store – som skal tage hensyn – heller ikke. Så farmor bør tage sig af den lille og hendes 124

De bedste

14/07/10

16:01

Side 125

behov, mens farfar tager sig af de store. Han kan måske tage dem med i zoo eller i biografen og være væk et par timer, hvor farmor kan koncentrere sig om den lille.

Senere – når børnene er blevet ældre – kan det derimod være en superting at samle dem.”

Sigrid: “Generelt har jeg den holdning, at når der er tale om ammebørn, skal mor blive hjemme! At farfar skulle af sted i sommerhus med de andre børnebørn ... jamen, hvor kinesisk kan det blive? Messen kan klare sig selv, men barselsorloven skal respekteres. Efter min mening bør Susan lade messe være messe og slippe uden om spekulationerne på den måde.”

Sikke et teater!

Berit er fortvivlet – hun har virkelig fornærmet sin svigermor og ved slet ikke, hvordan hun skal gøre det godt igen. Sagen er, at svigermor skulle passe lille Mille på seks måneder, fordi mor skulle i teatret en aften. Mor, der havde barselsorlov, blev fortalt af sine venner, at det var godt for hende at komme lidt ud, så hun overlod Mille til en anden – svigermor – for første gang. Hun skulle være væk fra Mille flere timer, og Mille skulle have en flaske mælk i aftenens løb.

Men allerede inden teaterstykket begyndte, ringede Berit til farmor og spurgte til Mille, og om farmor nu havde helt tjek på at varme sutteflasken? I pausen ringede hun igen og spurgte til flaske og barn. Her gav farmor vist et lidt bestemt svar, hvorefter Berit erklærede, at hun kom altså hjem nu.

125

De bedste

14/07/10

16:01

Side 126

Farmor havde taget sin søster med, og da Berit og hendes mand kom hjem, var farmor gået, og søsteren afleverede Mille til forældrene og gik. Nu er Berit fortvivlet over sin egen opførsel!

Hvordan kunne situationen være forebygget – og hvordan kan Berit gøre det godt igen?

Sigrid: “Hvis du spørger mig, så har Berit drønende dårlig samvittighed – og det bør hun også have. Jeg kan godt forstå, at svigermor gik! En anden gang burde Berit overveje, om det er hendes eget ønske, eller om det er omgivelserne, der vil have hende til at gå med i teatret. Og hvis det er hende selv, der ville – og gerne vil senere – så bør hun lade mobiltelefonen blive hjemme, så hun ikke bliver fristet til at ringe.”

Helen: “Som udgangspunkt skal man slet ikke overlade sit barn til nogen, man ikke har tillid til. Det er o.k., at man er bekymret, det hører med, men man skal ikke lade farmor passe barnet, hvis man ikke er tryg ved hende. Her mener jeg, at Berit har foretaget en fejlprioritering.

Det er også et problem, at det er svigermorens søster, der afleverer barnet. Små børn har ikke godt af at være i mange forskellige hænder. Så hvorfor har farmor overhovedet ringet til sin søster – er hun selv utryg ved at passe den lille? Det kunne man godt spørge hende om efterfølgende.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 127

De to er simpelthen nødt til at tale sammen og være åbne og ærlige over for, hvad der gik galt, og hvordan man kan tackle det næste gang.

Fremover kan man lave aftaler om, at farmor ringer, når barnet sover. Det kan jo ske, at alt er gået godt, men at barnet i de to minutter, man ringer, græder. Så hvorfor ikke aftale med farmor, at hun sender en sms eller ringer, når barnet sover?”

!

Tag en snak om den første pasning

Kære forældre – især mor • Gør dig klart, om du er parat til at lade dit barn passe af andre – eller om andre presser dig lidt til det.

• Hvis svaret er ja, er du så tryg ved dem, der skal passe? Hvis ikke, så lad være – eller snak med din bedre halvdel om, hvor reel din utryghed er.

• Siger du ja til babysitterne, så stol på, at de gør det ordentligt – eller giver dig besked, hvis det slet ikke går. Aftal eventuelt, at de ringer eller sender en sms, hvis det ikke går godt, eller når den lille sover.

• LAD være med at lave lange lister over, hvad I plejer på det og det tidspunkt. Babysitterne finder ud af det på deres måde, så nøjes med at fortælle, hvordan den lilles rytme plejer at være, og hvornår barnet cirka plejer at spise.

127

De bedste

14/07/10

16:01

Side 128

Kære bedsteforældre • Sig nej, hvis I er utrygge eller ikke føler, I kan magte opgaven nu – det kan være, I bliver mere sikre babysittere senere.

• Forsøg at være åbne over for, at forældrene foretrækker noget bestemt eller tingene gjort på en særlig måde – det kan jo være, der er en rimelig grund til det.

• Fortæl, at I selvfølgelig hører efter, hvad de siger, men at de også bliver nødt til at respektere, hvis det samme ikke lige nødvendigvis kan lade sig gøre, når den lille bliver passet af jer.

Gode måder Sådan kan man også passe på den trygge måde En bedstemor har tre børn og efterhånden tre sæt børnebørn, og i ingen af disse tre familier gør man tingene på samme måde. Derfor prøver bedstemor at lægge mærke til, hvordan forældrene gør i hver enkelt familie – hvilke rytmer, ritualer, vaner og f.eks. sange man bruger – og prøver at gøre det samme. Hun er først og fremmest interesseret i, at børnebørnene føler sig trygge hos hende, som hun siger.

128

De bedste

14/07/10

16:01

Side 129

Gode måder Sådan kan man også lave sjove ting med barnebarnet Det vrimler i øvrigt med gode muligheder for at lave noget sammen med både det lille og det store barnebarn på forskellige aftenskoler. En hurtig søgning på nettet kan fortælle om tilbuddene til bedsteforældre: … og de helt små som f.eks.: • Tumlingeleg med enkle øvelser.

• Lege og sanglege, hvor barnet får kropsbevidsthed og sin motoriske udvikling styrket.

• Svømmehold m.v. … og de større børnebørn som f.eks.: • Porcelænsmaling – bl.a. julegaveideer op til jul.

• Madlavningskursus med specielt fokus på bedsteforældre og børnebørn.

• Sms-træningshold for bedsteforældre, så de kan lære at sende små beskeder til deres børnebørn – eller til de bekymrede forældre, som de er babysittere for!

Så altså: Søg på nettet på aktiviteter for bedsteforældre og børnebørn – og du vil blive inspireret!

129

De bedste

14/07/10

16:01

Side 130

Pasning på udebane Hvor meget kan man forlange af bedsteforældrene, når pasningen af ens pode foregår i deres hjem? Kan man stille krav og have bestemte forventninger, eller må man bare indordne sig under deres hjem og de regler, der gælder der, selvom man ikke er enige i dem?

I nogle tilfælde kan man stille krav. Hvis bedsteforældrene f.eks. ryger, eller hvis det er gået hen over hovedet på dem, at revselsesretten – det vil sige retten til at slå børn – er afskaffet. I andre tilfælde nej, ... for hvis man ikke har tillid til, at de kan passe barnebarnet på den måde, man vil have, skal børnene slet ikke være der.

Så enkelt er det, lyder det næsten enstemmigt fra Sigrid og Helen.

Hør først de helt rene konflikter, hvor der ikke er meget slinger i valsen hos de to sundhedsplejersker i deres svar, og derefter de konflikter, som befinder sig mere i gråzonen.

Bedsteforældrene ryger!

Josefine har en dejlig glad pige på ni måneder, skriver hun.

Datteren bliver ofte passet hos sin mands forældre, da de er hendes eneste “barnepiger”, og de er meget glade for hende.

Problemet er, at de ryger – og det lader de ikke være med i datterens nærvær, selvom de ved, at Josefine og hendes mand ikke bryder sig om det. De ryger da heller ikke hjemme hos dem, når de passer barnebarnet der, men de er af den mening, at i deres eget hjem gælder deres regler.

130

De bedste

14/07/10

16:01

Side 131

Hvad gør Josefine og hendes mand?

Helen: “Rygning er beviseligt skadeligt for børn – rygning og børn hænger ganske enkelt ikke sammen. Så når bedsteforældre vælger tobakken i stedet for barnebarnet, stiller de deres børn i et kæmpe dilemma: Skal de vælge et godt forhold til bedsteforældrene eller at udsætte barnet for passiv rygning. Det kan bedsteforældrene ikke være bekendt! Og skal jeg udtrykke det meget groft, er passiv rygning mere skadeligt for barnet end manglende samvær med bedsteforældre.”

Sigrid: “Min klare holdning, med baggrund i den viden, vi i dag har om rygning og spædbørn, er, at de ikke bør passes i hjem, hvor der ryges. Bedsteforældrene kan selvfølgelig bestemme, at de fortsat vil ryge i deres hjem, men så bør børnene bare ikke passes der. Rygere har dobbelt så mange ørebørn som ikkerygere, så der er for mig ingen tvivl. Og røgen bliver siddende i hjemmet, så det nytter ikke, hvis bedsteforældrene går udenfor og ryger, nikotinen skal vaskes ned, før børnene bliver passet i det hjem.”

131

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 132

Historien om holdninger til rygning

I bogen “Det at blive Mor” fra 1968, som alle nybagte mødre fik udleveret af blevirksomheden Hvide Lam, står der om rygning: “For en sikkerheds skyld spurgte hun lægen, om hun måtte fortsætte med at ryge. Det måtte hun godt. Men ikke for mange cigaretter. Allerhøjst 10 om dagen. (...)

Lotte kan altså ryge præcis som sædvanligt. Men havde hun været storryger, så havde hun måttet skære rationen ned.”

Det var altså bl.a. med baggrund i denne bog og med den viden, man havde dengang, at rådgivningen af mødre, som f.eks. Helen Lyng Hansens egen mor, skete. Og i en anden “bibel” fra samme tidspunkt, “Mit Barns Pleje” fra 1969, hed det: “For megen chokolade og stærke krydderier er ikke godt, og tobak og alkohol må nydes med måde, hvorimod et enkelt glas vin vil virke afslappende på både mor og barn.”

Så måske har denne holdning fået lov til at overleve hos nogle af de rygende bedsteforældre, der ved, at de skal tage hensyn, “men så er det vel heller ikke værre” – eller hvad?

132

De bedste

14/07/10

16:01

Side 133

I dag siger Sundhedsstyrelsen Når en gravid kvinde udsættes for passiv rygning, øges risikoen for, at hun føder barnet for tidligt, at hun føder et barn med lavere fødselsvægt end gennemsnittet, eller at hun føder et dødfødt barn. Jo mere røg kvinden udsættes for, desto større risiko. Derfor bør gravide ikke udsættes for rygning hverken hjemme eller på arbejdspladsen.

Et barn, der udsættes for passiv rygning, har øget risiko for at lide vuggedøden. Barnet bliver hyppigere sygt og får problemer med luftvejsinfektioner, og et barn, der udsættes for passiv rygning, har flere indlæggelser på sygehus end andre børn. Et barn bør altså ikke udsættes for tobaksrøg, og der bør ikke ryges inden døre eller i nærheden af et barn.

Så holdningen til cigaretter har ændret sig med kæmpeskridt herhjemme: Fra forsigtige og lidt slatne råd om ikke at ryge og drikke alt for meget i begyndelsen af 70’erne til en direkte advarsel i dag: “Den gravide og ammende mor skal selv holde helt op med at ryge og drikke, og både den gravide og barnet skal også holdes fri af tobaksrøg, da de skadelige stoffer i røgen fra passiv rygning belaster både hende og barnets luftveje.”

Det er da til at forstå.

Vidste du f.eks.

At barnets vækst påvirkes, hvis moren ryger, eller det udsættes for passiv rygning. De skadelige stoffer i tobaksrøg giver risiko for for tidlig fødsel og lavere fødselsvægt – i sjældnere tilfælde kan barnet dø. Risikoen er størst, hvis moren selv ryger, men passiv rygning for133

De bedste

14/07/10

16:01

Side 134

øger også risikoen, og den bliver større, jo mere røg kvinden udsættes for.

De har en bidsk hund Liselottes mors nye kæreste, som hun er flyttet sammen med, har hund. Han er ikke vant til børn, og det er hunden tydeligvis heller ikke. Den er i hvert fald meget bidsk over for børn.

Da Liselotte besøgte dem sidst, brugte hun hele tiden på at holde hunden væk fra sin datter, for de ville ikke sætte den ovenpå. “Nej, så hellere, at den bider min datter!,” skriver Liselotte, der blev rasende og sagde, at hun ikke kom igen, hvis den hund var der, og at de i hvert fald ikke skulle passe datteren. Så de skiltes i en lidt dårlig stemning. Hunden er der imidlertid stadig, og Liselottes mor har sagt, at det er den også, når de kommer igen. Så nu vil de ikke besøge dem mere, da Liselotte er ræd for, at hunden vil bide hendes datter, men omvendt er de den eneste mulighed for at få passet datteren.

Er bedstemors holdning rimelig: At hunden bor i huset, og det bliver den ved med – barnebarn eller ej? Og har datteren ret til at føle sig skuffet og uforstående over for denne holdning? Hvordan kunne denne sag løses til alles tilfredshed?

Helen: “I princippet gælder det samme her som i forhold til rygningen: Hvis Liselottes mor og hendes kæreste holder på, at den bidske hund skal være der, skal datteren ikke komme i det hjem – så er den ikke længere! Jeg 134

De bedste

14/07/10

16:01

Side 135

elsker dyr og har altid haft dyr både som barn og voksen, men jeg synes, det er ubegribeligt, at en hund rangerer højere end et lille menneske. Når Liselotte siger, at moren er den eneste mulighed for at få passet datteren, så skal hun lige overveje det igen, for der er jo andre muligheder, og det kan være nødvendigt at finde en slags reservebedstemor i stedet.”

Sigrid: “Dér, hvor der er en hund, som ikke kan lide børn, skal man holde sig væk med børn! Børn skal ikke risikere at blive skambidt – der er slet ingen diskussion om det spørgsmål! Og hunden venter ikke på, om forældrene er gået eller ej, før den eventuelt bider.”

Vil de også slå min søn?

Malene har en søn på otte måneder, der ofte bliver passet af mandens forældre. De er meget, meget glade for barnebarnet og viser det på mange måder. Men svigerfar slog sine børn, da de var små, det fortæller han glad og gerne, for det kan han ikke se noget problem i. Barnebarnet er en glad og nysgerrig lille fyr, der gerne vil undersøge tingene, og nu er Malene bange for, at svigerfar skal slå ham også. Selvom det “kun” vil være at slå ham over fingrene, når han piller ved ting, han ikke må, kan hun ikke holde ud at tænke på, at hendes barn måske bliver slået. “Og hvordan ved jeg, at han ikke vil bruge den metode, når han nu er stolt over sin egen opdragelse af sine børn?,” spørger hun. Men svigerforældrene er enormt svære at tale med. Når hun siger til dem, hvordan hun gerne så sit 135

De bedste

14/07/10

16:01

Side 136

barn opdraget, er det, som om især svigerfaren “griner” overbærende, og hun er overbevist om, at de synes, Malene er for blød. Hun understreger dog, at hun på alle andre områder er meget glad for dem og værdsætter deres åbenlyse kærlighed til sin søn – var det bare ikke lige for dette problem.

Hvordan kan moren her ændre reglerne for sit barn i andres – f.eks. bedsteforældrenes – hjem, og skal hun det?

Helen: “Det er forkert og ulovligt at slå børn, også selvom det “kun” er et rap over fingrene, som farfar sikkert vil sige.

Malene skal ikke lade sin søn passe der, hvis hun ikke kan have tillid til, at de vil passe ham ordentligt – herunder også tillid til, at de ikke vil slå ham. Og det er hun et eller andet sted nødt til at melde ud. Faktisk tænker jeg, at det lige netop i denne situation også er vigtigt at få sønnens far med på banen, for han har jo selv oplevet, hvordan det var at blive slået, og kan bruge sine tanker og erfaringer til at få forklaret sine forældre, hvorfor det ikke er okay, hvorfor man ikke skal grine af det, og hvad det eventuelt har gjort ved ham.”

Sigrid: “Selvfølgelig skal man ikke sende sit barn hen, hvor man praktiserer at slå! Det er forbudt at slå børn – det er kriminelt. Jeg var i sin tid med til at lave afskaffelsen af revselsesretten, hvor nogle indvendte, at det intet ville ændre, men den lov har flyttet holdninger ret hurtigt.

136

De bedste

14/07/10

16:01

Side 137

Jeg ville aldrig overlade mit barn til sådan et bæst, no way, om jeg ville lade mit barn passe sådan et sted. Han kan slå på sig selv, kan han, og grine for sig selv!

Men hvorfor er der så mange spørgsmål om at lade sit barn passe. Hvorfor skal børn hele tiden passes – og af nogen man ikke er tryg ved? Her i huset blev børnene passet på skift af min mand og mig, da de var små, og vi tog gerne alene af sted i biografen og lod den anden passe børn imens. Og hvis man vil lade børnene passe af andre, så søg da en babysitter, man er tryg ved.”

!

Historien om revselse

I Danmark er det forbudt at slå børn. Det blev det først i 1997, hvilket kan undre, fordi det er en adfærd, som ville være uhørt og strafbar, hvis man udsætter en voksen for det!

Vold kan true børns sunde udvikling både fysisk og psykisk. Og det gælder både vold, der er en fysisk eller psykisk handling, som smerter og ydmyger, og dask og smæk, der dækkes ind som et led i opdragelsen af barnet. Psykisk vold, som f.eks. at true børn, skælde dem voldsomt ud, nedgøre dem eller latterliggøre dem, kan give dem ar på sjælen. Vi ved, at fysisk vold også rummer en psykisk komponent, fordi barnet ydmyges og føler sig mindreværdig, når det er blevet slået.

137

De bedste

14/07/10

16:01

Side 138

At slå børn er i strid med Børnekonventionen. Det er ødelæggende for børns selvværd og med til at sætte gang i en voldsspiral: Ved at slå lærer forældre deres børn, at det er sådan, man løser konflikter. Det tager mange af børnene med sig i deres relationer til andre mennesker, og de er derfor som voksne tilbøjelige til selv at slå deres egne børn.

Børnerådet arbejder også stadig aktivt for at informere om, at det er forkert og ulovligt at slå sine børn. For en lovændring alene gør det ikke i forhold til forældre eller f.eks. bedsteforældre, der stadig synes, at lussinger, endefulde og dask over fingrene er et “nødvendigt onde” i børneopdragelsen. Måske tror de ikke, at der er andre måder at opdrage børn på, der virker, for hvad stiller man op med en “kropumulig” unge, hvis man ikke må slå?

Gode måder Sådan kan man også blive klogere på opdragelse “Jeg er ked af, at jeg slog jer, da I var børn,” sagde en morfar til sine voksne børn, “men vi vidste ikke bedre.

Vi havde selv fået bank som børn, fordi det var den måde, man opdrog på, og den metode, man troede på dengang. Men siden er jeg blevet klogere og håber ikke, at jeg har skadet jer.”

Den morfar udtrykker meget klart, hvad der er sket med synet på opdragelse af børn gennem blot de sene-

138

De bedste

14/07/10

16:01

Side 139

ste 50 år. Også dengang opdrog man sine børn efter, hvad man selv havde lært og troede var det rigtige, ligesom man gør i dag. Nu ved vi gennem forskningen, hvor stor skade fysisk vold og “revselse” kan forvolde på barnets selvværd og selvfølelse.

Gråzonerne For Helen og Sigrid er der altså ingen tvivl – det er ganske enkelt no go at lade børnene passe af nogen, der ryger, har bidske hunde eller slår. Derimod bevæger man sig over i en mere uklar zone, når det gælder kost og ernæring, for her er der rigtig mange hvis’er og gråzoner: Må den lille f.eks. få en chokoladekiks hos bedsteforældrene, når man selv slås for, at barnet ingen sukker får? Er man overhysterisk, som bedsteforældrene måske antyder, eller omsorgsfuld, fordi man kun vil have hans lille mave fyldt med sunde ting? Generelt fylder mad og ernæring rigtig meget i f.eks. Helens netbrevkasse: Hvad skal barnet spise, hvad kan det tåle, og hvordan sætter vi kosten korrekt sammen, så vores barn trives og udvikles og f.eks. ikke udvikler allergi, er spørgsmål, hun hyppigt må tage stilling til. Måske fordi mange forældre føler, at de ikke gør det godt nok som forældre, hvis de ikke kan opfylde barnets helt basale behov, når den lille ikke vil spise.

139

De bedste

14/07/10

16:01

Side 140

Kiks i aftalerne Vivian skal til læge og lader svigerfar passe lille Emil på 12 måneder. Hun er ikke helt tryg ved situationen, men har ikke andre muligheder. Både hun og hendes mand har sagt til bedsteforældrene, at kun de selv – altså forældrene – må give Emil noget at spise, men da Vivian kommer tilbage, har Emil helt klart fået chokoladekiks af farfar og vil have mere.

Vivian bliver rasende, men siger ikke noget – måske fordi hun ved, at hendes svigerforældre ikke tager hende og hendes mands holdning helt alvorligt: “Herregud, hvad skulle det skade med lidt chokolade og kiks?” – regner hun med, at de tænker – for Emil kan jo helt klart lide det og hygger sig med at spise det.

Overreagerer Vivian, og har hun og hendes mand lov til at bestemme, hvad Emil må spise eller ikke spise – og hvornår – hos sine bedsteforældre?

Helen: “Hvis det er første gang, Emil får kiks af bedstefar, kan Vivian og hendes mand gribe anledningen til at tale om hans mad. Er der noget, vi forbinder med hygge i Danmark, er det nemlig mad, og bedsteforældrene vil også gerne have denne mulighed for at hygge med deres barnebarn. Derfor er det et problem, hvis forældrene insisterer på, at det kun er dem, der må give ham noget at spise. Hvis der er reel grund til bekymring over, hvad 140

De bedste

14/07/10

16:01

Side 141

bedsteforældrene kan finde på at give ham, hvorfor så ikke sende noget mad med til ham – f.eks. kan han have en frugtskål med, som både han og bedsteforældrene kan dele. Og som forældre må man acceptere, at han spiser med, hvis bedsteforældrene selv skal spise. De kan sagtens finde noget sundt mad til ham.

Generelt fylder mad og ernæring rigtig meget i min brevkasse: Hvad skal barnet spise, hvad kan det tåle, og hvordan sætter vi kosten korrekt sammen, så vores barn trives og udvikles og f.eks. ikke udvikler allergi, er nogle af spørgsmålene.

Det opleves som et reelt problem, når man ikke kan få sit barn til at spise. Og hvis han har fået en hel chokoladekiks, fylder den hele den lille mave, så der ikke er plads til mad med bedre ernæring end en chokoladekiks. Som forældre vil man sikre sit barns basale behov, og man føler, at man ikke gør det godt nok som forælder, hvis barnet skubber skeen væk. Så ja, måske overreagerer Vivian her, men kost og ernæring fylder så meget hos forældre i dag og nogle gange med god grund, for det er jo forældrene, der står med problemet: En dreng, der ikke vil spise sin egentlige mad, fordi maven er fyldt op med sukker.

Generelt synes jeg også, det er værd at tænke over, at hvis børn får slik og kager hos bedsteforældre, til fødselsdage, i daginstitution, på skolen m.v., så får de så rigeligt deres sukkerbehov dækket ind! Det betyder, at forældre aldrig selv får mulighed for at give deres børn noget med sukker, eller f.eks. bage en kage sammen med dem ...”

141

De bedste

14/07/10

16:01

Side 142

Sigrid: “Hvis barnet får en kiks en gang imellem, så tager det ingen skade af det. Det er de daglige vaner, der er de værste. Og jeg har fået en henvendelse fra en mor, der ikke kunne forstå, at hendes barn intet ville spise til måltiderne, bare fordi han havde fået syv chokoladekiks, mens hun lavede aftensmad! Hvis det endelig er, har et barn bedre af et par chokoladekiks end at blive bidt af en hund eller risikere at blive slået. Når det gælder fanatiske forældre, vil jeg bare sige, at de risikerer, at børnene går bag ryggen på dem, hvis der er for mange forbud. I denne her sag er der ingen tvivl for mig: Ja, Vivian overreagerer, og vil man have børn passet på udebane, kan man ikke stille særlige ønsker eller krav op – medmindre vi taler om de sundhedsskadelige eller farlige situationer.

Det kan ikke passe, at man giver bedsteforældre en manual med, når de skal passe ens barn. Det er en nedvurdering af dem, de har ret til at blive behandlet ordentligt og respektfuldt, og børnene lider generelt ingen overlast. Hvis man ikke har tillid til dem, der skal passe ens børn, skal man slet ikke lade dem passe barnet.

Der sker ikke en pind ved at give dem en is. Det er jo ikke farligt i en vis alder. Og børn har i det hele taget svært ved at holde sig fra søde sager, fordi de bogstaveligt talt har fået det ind med modermælken, der jo er meget sød. Ofte er bedsteforældre dog nødt til at gå bag om forældrenes ryg for at give børnebørnene lidt is eller slik, hvilket ikke er rimeligt – inden for fornuftige rammer, selvfølgelig.”

De bedste

14/07/10

16:01

Side 143

De bedste

14/07/10

16:01

Side 144

KAPITEL 7

Hvornår må vi få ham på ferie?

Det er barnet selv, der skal ville på sin første ferie – og ikke pga. bedsteforældrenes eller forældrenes ønsker. Så enkelt og kort kan det siges. Men måske kan man alligevel holde ferie med selv et helt lille barnebarn, hvis man tænker lidt utraditionelt ...

De bedste

14/07/10

16:01

Side 145

F

erie er som regel forbundet med forventninger om glade fridage. Men i mange familier er det pres og plageri, der går forud: Må vi ikke nok få lillepigen på ferie – så kan I hygge jer alene sammen og passe jeres parforhold, lyder det lokkende argument fra mange bedsteforældre, der elsker deres lille barnebarn og gerne vil have hende lidt for sig selv. Det kan være svært at stå imod for den mor, der bliver presset fra to fronter: forældre/svigerforældre – og manden, der gerne vil have hende lidt i fred for sig selv. For det er ofte den røde tråd i de henvendelser, Sigrid og Helen får. Så hvad er de to sundhedsplejerskers holdning til, hvornår barnet skal på ferie og have glæde af det? Ja, måske bliver du overrasket over svarene ...

145

De bedste

14/07/10

16:01

Side 146

Ferie – helt for os selv Det skorter ikke på henvendelser om ferietemaet hos Sigrid og Helen: Kan vi dog ikke snart få den lille helt for os selv, lyder det fra bedsteforældrene, mens forældrene – mest mor – virker som strammerne: “Når han er klar til det.” Her får du tre eksempler på henvendelser, som de to sundhedsplejersker har fået, og et nogenlunde enigt og klart svar på, hvornår den lille må komme på ferie alene i længere tid.

Katarina henvender sig for at høre, hvornår det er forsvarligt at rejse på ferie uden børn. Manden vil gerne have en fredelig ferie uden børn, så parret kan hygge sig med vennerne om aftenen, og Katarinas forældre, der bor i den anden ende af landet, stiller gerne op. Hvis børnene kommer hjem til dem, vel at mærke. Katarina er betænkelig, for børnene kender dem ikke så godt – de ser dem ikke så ofte pga. afstanden.

Anna er i en anden situation: Hendes datter Line er kun 16 måneder, men farmor og farfar, der bor langt væk – samt kæresten – mener, at Line må være stor nok til at komme på mindst en uges ferie. Hun har allerede prøvet at være hos dem fire dage i træk to gange, og det er gået fint, men Anna mener, at det faktisk er for lang tid – og så en hel uge i hendes alder? Det er ikke datterens tarv, men bedsteforældrenes, der bliver tilgodeset, mener hun. Men kæresten er ikke enig.

146

De bedste

14/07/10

16:01

Side 147

Endelig er der Bente, der også er blevet uenig med sin mand om, hvorvidt den 3-årige datter skal på udflugt med svigerforældrene. De har svært ved at finde tid til at være sammen med parret i al almindelighed, og når de endelig har et hul i kalenderen, vil de gerne have datteren med forskellige steder på campingtur. Bente har hidtil sagt, at den lille ikke kommer med på weekendtur, før hun selv kan sige, at hun gerne vil.

“Jeg synes, det er mærkeligt, at de altid skal have hende med væk hjemmefra. Min mand synes, det er o.k.

Jeg vil hellere have, at de er på besøg her, eller at vi er på besøg hos dem. Sådan foregår det med mormor, og det er hyggeligt. Både farmor og mormor har passet Signe her i forbindelse med sygdom i dagplejen, hvilket er gået fint, så det er mere princippet i, at når vi nu alle har mulighed for at være sammen, så synes jeg, det er en bedre løsning,” skriver hun.

Er det ikke forståeligt, når bedsteforældrene bor så langt væk til daglig, at de gerne vil have barnebarnet for sig selv i en lidt længere periode, så de kan få et forhold til den lille? Eller hvad med forældrenes indbyrdes forhold: Kan det ikke være nødvendigt for parforholdet at holde lidt “fri fra forældrerollen” for at pleje hinanden og kærligheden? Det kan måske ligefrem forebygge en skilsmisse at sende barnet af sted i en uge hos bedsteforældrene?

147

De bedste

14/07/10

16:01

Side 148

Helen: “Helt overordnet mener jeg, at man først bør lade barnet komme på ferie, når det selv kan give udtryk for, at det gerne vil. Og det kan tage lang tid. Ofte er barnet 31/2-4 år og altså et barn i børnehave. Før den tid har barnet ikke fornemmelse for tid, det ved ikke, at der er forskel på et par dage eller en uge, og kan derfor ikke forholde sig til begrebet “i eftermiddag” eller “i morgen”.

Selvfølgelig kan en enkelt overnatning komme på tale, for man skal også anerkende, at forældre kan have brug for at være alene sammen, men flere dages ferie uden forældre skal ikke ske, før barnet selv giver udtryk for gerne at ville.”

Sigrid: “Børn skal først passes på længere ferier, når de når skolealderen – hvis de vil, vel at mærke! Har man valgt at få børn, skal man også være sammen med sit barn, når man har mulighed for det. Det er o.k. i det daglige at være væk i flere timer i daginstitution, det trives børnene som regel med, men ferier skal barnet holde sammen med forældrene – indtil det selv siger fra.

Så siger parterapeuter, at det kan være nødvendigt med en lille ferie for at pleje forholdet ... nej ... det er jo ikke det, der redder et forhold! Ofte er det, fordi parret indbyrdes ikke kan finde ud af det i det daglige, f.eks. at gøre, hvad man er bedst til. Manden skal partout feje lige så meget og ja, tidligere skulle han også stå op om natten for at vise sin solidaritet med den ammende mor 148

De bedste

14/07/10

16:01

Side 149

og skifte ble hver anden gang. Det er jo ligegyldigt – det er jo ikke det, der fylder noget i forhold til resten. Og det er nedslidende for alle.

Hvis det er bedsteforældrene, der gerne vil have børnene på ferie, må det ske, når barnet er gammelt nok, og forældrene ikke selv holder ferie. Det er børnene, der er hovedpersonerne, og det er ikke for bedsteforældrenes skyld, de skal komme på ferie. Og så skal bedsteforældrene i øvrigt gøre sig fortjente til det!

Vil bedsteforældrene gerne selv komme, må man jo gøre op med sig selv, om man kan klare en hel uge. Hvis man ikke kan – og tydeligt viser sin aversion mod det – gør man blot tingene værre, og så kan en uge være meget lang. Man bliver nødt til at gøre sig klart, om man er tolerant nok til, at det vil gå med et bedsteforældrebesøg en hel uge i ens eget hjem.”

Gode måder Sådan kan man også holde ferie sammen “Vi har nogle gange holdt ferie sammen med børn, svigerbørn og børnebørn, og det er simpelthen så dejligt.

Vi nyder, når hele familien kan samles, og vi kan være sammen over længere tid.

Vi har masser af respekt for, at man som familie hver især også har brug for frirum, og derfor bor vi heller ikke sammen, men hver familie sover for sig – uanset om det er i lejlighed, campingvogn eller på hotel. En fast

De bedste

14/07/10

16:01

Side 150

regel er, at vi altid spiser aftensmad sammen alle sammen, når vi er på ferie. Morgenmad og frokost kan aftales dag for dag og passes ind, som det nu er bedst. Det vil sige, at de, der gerne vil sove længe, kan gøre det, og de, der har børn, som vågner tidligt, spiser sammen eller hver for sig. Men vi har også nogle gange taget børnene om morgenen og ladet forældrene sove længe ...”

Hilsen bedsteforældrene

!

Tag en snak om ferie

Gør jer klart, hvis behov der skal opfyldes, hvis bedsteforældrene gerne vil have den lille på ferie: • Er det for barnets skyld? Så vent til han eller hun selv kan give udtryk for sit ønske.

• Er det for bedsteforældrenes skyld? Så overvej, om behovet kan opfyldes på andre måder, til barnet selv har lyst: Kan alle f.eks. holde ferie sammen i et sommerhus eller på en rejse, eller kan bedsteforældrene holde ferien hos deres børn?

• Er det forældrene, der har et stort behov for at være alene sammen, kan det måske lade sig gøre ved hjælp af en enkelt overnatning, til barnet er klar til “ferierykket”, og ellers ved at holde en fælles ferie, hvor bedsteforældrene passer barnebarnet.

150

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 151

Historien om brune børn og D-vitaminer

Tidligere var det et sundhedstegn, hvis et lille barn blev lidt brun om sommeren, og der var direkte anvisninger på, hvordan man bedst gav baby solbad – det vil sige noget af et kvantespring i forhold til nutidens skræk for hudkræft og en følgende massiv indsmøring af den lilles krop i solcreme. I “Bogen om fødslen og barnets første år”, 1971, står der f.eks.: “Når et normalt, rask barn vejer omkring 5 kg, kan man godt give det solbad over hele kroppen (...). Gå endelig forsigtigt i gang. Da barnets hud er meget sart, bliver den let forbrændt, og det er meget ubehageligt.

Det er bedst kun at begynde med to minutter på hver side og så langsomt øge doserne” ...

Men, som Sigrid Riise forklarer, så var solbadet jo ikke, fordi børnene skulle være solbrændte, “… men fordi man begyndte at kende til solens indflydelse på dannelsen af D-vitamin. Den korte danske sommer var den eneste mulighed for den påvirkning, og dengang havde kun de færreste danskere været sydpå med Tjæreborgs busser. Når børnene langsomt skulle opnå at blive solbrændte, var det, fordi det var og stadig er en god beskyttelse mod solens negative påvirkning af huden.” Riise tilføjer: “Mange nulevende danskere, som nu er bedsteforældre eller oldeforældre, har stadig men af D-vitamin-mangel i deres første leveår.”

I Norden, hvor der er mørkt en stor del af året, har det altså aldrig været muligt at få dækket småbørns behov 151

De bedste

14/07/10

16:01

Side 152

for D-vitaminer gennem solen. Derfor har Sundhedsstyrelsen i cirka 60 år anbefalet at give spædbørn tilskud af D-vitamin. Det har betydet, at den tidligere folkesygdom – engelsk syge – stort set er bekæmpet. En sygdom, der gav deforme knogler og kunne være årsag til store skader på både mælketænder og de blivende tænder.

I dag, hvor der har været debat om solens skadelige virkninger, som har resulteret i en overdreven brug af solbeskyttende midler på huden, kan der atter være mangel på D-vitamin, understreger Sigrid Riise. Og den seneste anbefaling fra Sundhedsstyrelsen hedder tilskud af D-vitamin til børn i de to første leveår, medmindre de får dækket behovet via en multi-vitaminpille.

Gode måder Sådan kan tre generationer også bruge hinanden Hvorfor ikke få glæde af hinanden i alle tre generationer ved at holde ferie sammen? Det er en fantastisk god måde at være sammen på, og for bedsteforældre har det oven i købet den bonuseffekt, at de ser deres eget barn som forælder. Man får også meget ud af at være sammen rent holdningsmæssigt og ved at se, hvordan man hver især griber tingene an. Og så kan det jo være, at bedsteforældrene træder til en enkelt aften, hvor man gerne som par vil ud og holde hinanden i hånden i stearinlysets skær.

Helen

De bedste

14/07/10

16:01

Side 153

De bedste

14/07/10

16:01

Side 154

KAPITEL 8

Når ens datter bliver mor Det er helt nye roller, mor og datter skal til at indtage, når datteren selv bliver mor. Ofte går det langt mere problemfrit end med svigermor og svigerdatter-relationen, og der opstår endda ofte et helt nyt og tæt forhold mellem de to, men i nogle tilfælde har begge parter brug for et par gode råd til at finde sig til rette i de nye roller.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 155

U

ndersøgelser viser, at mange kvinder i forbindelse med deres graviditet og fødsel oplever et særligt bånd til deres mor: Frem med de små hjemmestrikkede bluser fra dengang og timevis foran dias og fotoalbum og “nej” og “se” og “ih” og “åh”. Allerede i graviditeten er der lagt op til, at man får en snak om det at blive mor, hvilket gør noget specielt ved mor og datter-forholdet.

Derfor oplever mange døtre også et meget stort svigt, hvis deres mor ikke er der. Følelsen af, at man har noget sammen, bliver ødelagt.

De nye roller Der kan også opstå andre varianter af det nye forhold mellem mor og datter – og nu altså mormor og mor. Der er f.eks. ofte et tidsmæssigt sammenfald mellem, at datteren føder et lille nyt barn, mens hendes mor er på vej direkte ind i klimakteriet, understreger Helen. Set fra 155

De bedste

14/07/10

16:01

Side 156

mormors side er det altså en alder, hvor hun føler sig “gammel” på to måder: Hun går i overgangsalderen, kan ikke selv føde børn mere, og der er statistisk en større risiko for, at hun bliver syg. Samtidig skal hun pludselig vænne sig til, at hendes egen datter nu er blevet mor, og til en ny identitet som bedstemor. Så hvordan finder man bedst sine nye roller? Læs her tre eksempler på den nye, skrøbelige balance, og hvad Sigrid og Helen har at sige til de to.

Hvordan hjælper jeg bedst min datter?

Birthe vil gerne have opdateret sin viden og få råd og vejledning hos sundhedsplejersken i forhold til sin datter og sit barnebarn: “Jeg synes, at mange råd og vejledninger er anderledes, end da jeg havde småbørn, og jeg vil gerne være den bedst mulige støtte for min datter uden at komme med gammeldags “ammestuesnak”,” lyder Birthes argument.

Sagen er kort fortalt, at barnebarnet er fire måneder. De første to øgedes hans vægt fint, men de sidste to måneder er han kommet et kilo “bagud” i vægtøgning. Derfor har børnelægen nu anbefalet et specielt mælketilskud til Birthes datter.

Datteren ammer fortsat hver anden time, og barnet har altid spist hurtigt, men det har datterens sundhedsplejerske ikke lagt vægt på, da børn spiser forskelligt. Barnebarnet har hele tiden trivedes og udviklet sig: smiler, pludrer, griber efter ting, er interesseret i sit legetøj osv., og der er fin kontakt med ham, føler Birthe. Hun har dog tænkt, at han indimellem har haft “et mat skær” i øjnene, og hun har været lidt bekymret, men er meget forsigtig med at blande sig. Så Birthe efterlyser 156

De bedste

14/07/10

16:01

Side 157

lidt hjælp i form af sundhedsplejerskeviden og tilføjer, at datteren er en rolig, harmonisk og omsorgsfuld mor, og at hun naturligvis er ulykkelig over, at drengen åbenbart har fået for lidt mad i en periode.

Hvad siger sundhedsplejerskerne til Birthes måde at “blande sig” på i forhold til datterens håndtering af barnebarnet? Hvordan tackler bedsteforældre situationer, hvor de reelt er bekymrede over f.eks. barnebarnets sundhedsmæssige tilstand?

Sigrid: “Alle disse ammereligioner! Jeg er en af dem, der er glad for, at den såkaldte Ammekomité blev afskaffet! Mormor har ret i, at et barn på den alder skal vokse, og når amning hver anden time viser sig ikke at være nok, skal der andre ting til. Barnet skal øge sin vægt, så mormor har ret i at problematisere – at det barn trænger til mere mad. Men når mormor skal blande sig, fordi hun reelt er bekymret, så skal hun gøre det på en passende måde – og ikke med løftede pegefingre. Hun kan måske diplomatisk sige til sin datter, om børnelægen ikke ser ud til at have ret? Jeg mener slet ikke, at det er rimeligt for et barn at bruge så meget tid hver anden time på at få nok mad!”

Helen: “Det er et vildt svært dilemma, for blander man sig i måden, hvorpå andre varetager deres børns behov, risikerer man næsten altid at få konflikter – forældre er så 157

De bedste

14/07/10

16:01

Side 158

fintfølende og sensitive, når det gælder kritik af deres børn. Jeg går ud fra, at barnet fortsat får tilskud til sin mad, og Birthe bør også have med i sine overvejelser, at der er læge og sundhedsplejerske koblet på sagen, samt at datteren selv gør sit bedste og er opmærksom på problemet. Hvis barnebarnet direkte mistrives, selvom han får tilskud, og der ingen ændringer eller kontrolvejninger sker, er der derimod ingen tvivl om, at Birthe skal gribe ind. Det er altid barnets tarv, der er det vigtigste.

Og hun ville bebrejde sig selv – og blive bebrejdet – hvis hun intet gjorde, og det gik galt.

Birthes datter har selv sagt, at hun er ulykkelig over, at hun ikke har haft nok mælk, og måske skulle Birthe tage fat på snakken her? Umiddelbart virker det ikke som noget, det er svært for hende at snakke med datteren om. Birthe kunne jo sige, at “sikke han smiler og pludrer og virker glad. Men jeg er lidt bekymret over, om han nogle gange virker lidt mat? Jeg er ikke fagperson, men jeg kan bare se, at i forhold til da du var lille, ser det ud til, at han ikke får lige så meget at spise.”

Måske skulle hun også foreslå sin datter, at sundhedsplejersken derfor foretager en ny kontrolvejning?

Det er en balance, hvornår man skal gribe ind, men man har altså pligt til det, hvis man føler, at noget er helt galt.”

158

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 159

Historien om amning

Før i tiden anbefalede man at amme efter skema. Barnet skulle lægges til hver fjerde time i dagtimerne og die 10 minutter ved hvert bryst. Var barnet ked af det imellem amningerne, kunne man give lidt sukkervand. Disse stive rutiner betød, at amningen var svær at få til at fungere. I 1970’erne var kvinderne samtidig begyndt at arbejde uden for hjemmet, hvor barselsorloven slet ikke fulgte med. Tjenestemandsansatte havde f.eks. kun seks ugers barselorlov, og ansatte efter Funktionærloven 12 uger. Samtidig var også p-pillen frigivet som prævention, og de første af slagsen på markedet indeholdt meget af det kvindelige kønshormon østrogen, så amningen var slut 14 dage efter p-pille-behandlingen. Der var mange årsager til, at amningen ikke kunne gennemføres, og i 1970’erne var amme-frekvensen i Danmark lavere end nogensinde: Mindre end 30 pct. ammede, når barnet var tre måneder!

Der er nu stor viden om amningens sunde betydning for både børn og mødre samt modermælkens sammensætning, og i dag anbefaler man, at barnet får lov til at regulere sit behov ved brystet selv: Barnet skal lægges til, når det viser behov for det. Det har virkelig sat skub i antallet af kvinder, der ammer: Undersøgelser viser, at antallet af kvinder, der ammer fuldt ud, når barnet er fire måneder, er knap 60 pct., ca. 25 pct. ammer delvist, og 15 pct. er holdt op med at amme.

159

De bedste

14/07/10

16:01

Side 160

På flasken De meget stive rutiner omkring amning førhen gjorde, at der kom et naturligt behov for modermælkserstatning. Det betød også regler om markedsføring af modermælkserstatning – der måtte ikke reklameres for modermælkserstatning over for forbrugerne, hvilket stadig gælder.

Modermælkserstatning var og er stadig det bedste alternativ til modermælk, og der findes i dag mange forskellige typer af modermælkserstatning, som så vidt muligt er tilpasset børns forskellige behov. Børn, der i Danmark ernæres med modermælkserstatning, trives lige så godt som børn, der får modermælk.

Mormor opdrager Karen henvender sig, fordi hun føler, at hun har vanskeligt ved at forholde sig til sin egen mor. Karen har naturligvis kendt sin mor hele sit liv, og nu er mor blevet mormor. Karen har det meste af sit liv været påvirket af sin dominerende mor, der desværre bor i nabolaget. Derfor kommer hun næsten dagligt og er i fuld gang med at bestemme, hvordan barnebarnets hverdag skal struktureres, og giver anvisninger på, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

Karen er ikke enig i mormors synspunkter, men Karen har hele sit liv været vant til, at mor ved bedst og helst ikke vil siges imod.

Hvordan ordnes den sag, så Karen kan beholde et ordentligt forhold til sin mor, samtidig med at hun 160

De bedste

14/07/10

16:01

Side 161

får markeret sine grænser? Har Karens mand en rolle i det her – hvad kan han gøre?

Sigrid: “Jeg ser tit, at en datter, der har været domineret af sin mor hele livet, endelig får sagt fra, når hun selv bliver mor. Endda ofte så voldsomt, at der sker et brud. Det er så vanskeligt at ordne sådan en sag, hvis moren altid har fået lov til at dominere sin datter, men den nybagte mor bliver nødt til at erkende, at hun skal sige fra nu, hvor hun selv er blevet mor.”

Helen: “Der er ofte et mere problemfrit forhold mellem en datter og hendes mor end i forholdet til svigermoren. Man kender sin egen mor og ved, hvordan hun reagerer, når barnet gør sådan og sådan, hvordan hun trøster eller skælder ud. Man ved, hvor man har sin mor. Og man har tiltro til, at ens egen mor trøster barnet bedre, fordi man kan huske, hvordan hun f.eks. holdt tæt om en selv, når man var ked af det. Man har en forventning om, at “det vil ens mor også gøre i forhold til sit barnebarn”. Men det er ikke tilfældet i denne sag.

Her er der tale om en konflikt mellem Karen og hendes mor, så umiddelbart vil jeg nok sige, at det er begrænset, hvor meget Karens mand kan blande sig. Men på den anden side er det måske netop ham, der skal blande sig og give opbakning til Karen. Her, hvor han kan støtte hende ved at vise, at man kan stå sammen som forældrepar og sige, at: “VI har valgt sådan og 161

De bedste

14/07/10

16:01

Side 162

sådan som forældre.” Det vil i høj grad have en chance for at påvirke mormors holdning til sin datter – især hvis han som mere neutral person er i stand til at gennemskue sin svigermor og få det sagt, så det falder i god jord hos hende.”

Mormor føler sig afvist Emma er 19 måneder og har haft en hård fødsel, hvor hun efterfølgende lå i kuvøse og fik blodtransfusion og sondemad.

Måske af denne grund er hun meget tryghedssøgende og vil gerne have sin mor eller far inden for kort afstand, fortæller moren. Men hun er også meget glad for sin morfar, der har været der meget lige fra fødslen og derfor har et helt specielt tæt forhold til sit barnebarn. Mormor ser familien også, men der kan nemt gå to-tre uger imellem, og Emma har ikke specielt meget lyst til at være sammen med hende – ja, er ligefrem bange for hende – ligesom hun er bange for andre “fremmede”.

Hun nærmer sig efter en times tid, men mormor eller andre “fremmede” må ikke få lov til f.eks. at bære hende eller komme for tæt på og lignende. Nu er mormor begyndt at undre sig og sætte spørgsmålstegn ved Emmas sociale kompetencer.

Så hvordan gør Emmas forældre hende mere fortrolig med især den nærmeste familie, som så gerne vil hende – og især med mormor, der har det svært med, at Emma er bange for hende? Eller skal Elsebeth og hendes mand bare lade være med at gøre noget og blot læne sig tilbage og tænke, at de andre – selv den nærmeste familie – må vente, til Emma er klar?

162

De bedste

14/07/10

16:01

Side 163

Helen: “Emma er i en alder, hvor hun begynder at få “fare-fornemmelser”: Hun er begyndt at gå og falder måske og møder generelt mere modstand. Hun får flere “nej’er” m.v. i den alder, hun har. Hun oplever generelt verden som et mere farligt sted at være end tidligere. Derfor søger hun trygheden hos dem, hun kender bedst.

Det er også et spørgsmål, hvordan mormor møder Emma – om hun kommer stormende med store flagrende arme og høj stemmeføring, mens hun udbryder: “Nej, se lille Emma, her er mormor” ... så Emma bliver forskrækket. Hvis mormor kommer stille og roligt hen til Emma, vil hun jo som nævnt få lov til at komme tættere på efter en time. Nogle børn har også aversion mod folk med f.eks. briller eller en bestemt hårfarve, uden at man helt kan forklare det. Men umiddelbart lyder det ikke for mig, som om Emma har problemer med sociale kompetencer.”

Sigrid: “Emma kan på grund af den vanskelige start i hendes liv sagtens være mere følsom end andre jævnaldrende børn.

Så hun skal have tid og tryghed til at klare de sociale relationer. Med de intervaller, Emma ser sin mormor, er hun jo en fremmed. Generelt er børn i alle aldre gode til at føle, hvilke personer de føler sig trygge ved. Så vil mormor gerne have kontakt, må hun nok besøge Emma noget oftere og give sig tid til, at Emma føler sig parat.”

163

De bedste

14/07/10

16:01

Side 164

Min mor og jeg er blevet tættere “Min far døde for ikke så lang tid siden, og kort tid efter fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Det var svært både at skulle forholde sig til den sorg, det var at miste min far, og samtidig også skulle glæde sig over den lille i min mave, og jeg var nervøs for at fortælle det til min mor.

Min mor reagerede rigtig godt, faktisk er vores forhold næsten blevet bedre, efter hun fik at vide, at hun skulle være bedste. “Bedste” – det vil hun selv kaldes, og ikke mormor, har hun sagt. Hun glæder sig næsten mere end jeg selv, hun går i babybutikker, køber babytøj, og hun snakker om det hele tiden. Det er rigtig dejligt at se hende så glad, midt i alt det triste.

Vi taler bedre sammen nu om sorgen over, at far ikke er der, og at han ikke skal opleve den lille ny, men samtidig er det også enormt bekræftende at mærke, at “livet går videre”. Det føles rigtigt på en måde, og her kan vi møde hinanden.”

Hilsen den gravide

Når mor bliver jaloux på mormor En helt særlig variant af mormor-mor-forholdet opstår, hvis den nybagte mor føler, at hendes mor ikke synes, hun gør det godt nok. Mødre kan i det hele taget være utroligt sensitive, når andre sætter spørgsmålstegn ved deres evner til at være mor – især hvis deres egen mor 164

De bedste

14/07/10

16:01

Side 165

gør det. Måske fordi de føler, at de virkelig har læst grundigt på lektien og sat sig ordentligt ind i sagerne, og hvis noget så går galt, rammer kritikken så meget desto hårdere, mener Helen. Sigrid mener, at forklaringen kan være, at alle forældre vil det bedste for deres børn – og de er også bedst til det. Det er dem, der kender børnene og deres signaler, og det må også en mormor respektere, selvom det kan volde nogle af dem problemer. Læs her et eksempel på et tilfælde, hvor den nye mor føler sig jaloux på sin egen mor.

Er min mor en bedre mor for mit barn?

Louise har et usædvanligt problem – som måske ikke er så usædvanligt, når det kommer til stykket. Hun er nemlig jaloux på sin egen mor over, at hun tilsyneladende bedre kan berolige sønnen Viktor på 10 måneder, end hun selv kan. Louise fortæller: Når Viktor bliver passet (i gennemsnit hver fjortende dag og nogle gange med overnatning), er det næsten altid hos mormor og morfar. Sønnen er meget glad for dem, og ud over pasningen ser han dem ca. en gang om ugen. Problemet er, når Viktor skal hentes hos sine bedsteforældre: Hvis Louise tager ham op og vil give ham et knus, så bliver han sur og vil kun være hos mormor. Andre gange bliver han virkelig ked af det, græder hjerteskærende og kaster sig frem, for at mormor skal tage ham. Han reagerer ikke på samme voldsomme måde, når Louises mand tager ham op, og det er som regel også hurtigt overstået igen, så han igen bliver den kærlige glade dreng over for sine forældre, når de kommer hjem. Det gør Louise 165

De bedste

14/07/10

16:01

Side 166

enormt ked af det at føle sig så afvist af sit barn, og hun kommer hurtigt til at føle, at hun har svigtet ham eller ikke gør det godt nok. Og med til at pirke lidt ekstra rundt i såret er da også, at Viktor sover igennem hos mormor og morfar, mens han vågner flere gange hjemme om natten og er ked af det.

Hvad kan være forklaringen på Viktors adfærd?

Hvordan kommer Louise over sin jalousi – og er den rimelig? Hvorfor er børn ofte engle ude hos andre og opfører sig eksemplarisk, mens de bliver kede af det og “ustyrlige” på hjemmebane?

Sigrid: “Børn reagerer ofte ved at straffe forældre, der ikke har været der, og Louise har slet ingen grund til at være jaloux på sin mor – tværtimod. Når Viktor reagerer, som han gør, er det jo netop, fordi han er glad for sin mor. Han straffer hende bare, ligesom man ofte ser, når forældrene henter i børnehave og dagpleje – så vil barnet ikke med hjem. Og det er jo, fordi Viktor holder mest af sin mor, at han reagerer sådan over for hende, og det skyldes ikke, at mormor er bedre til at passe.”

Helen: “Børn lider helt naturligt af separationsangst i den alder – og de forstår simpelthen ikke, hvor mor og far er, hvis de ikke kan se dem. Når de er væk, er de forsvundet. Når Viktors forældre er gået, knytter han sig derfor til sin mormor, og når hans mor kommer tilbage, forsøger han at vise, at det ikke er o.k., at hun gik, 166

De bedste

14/07/10

16:01

Side 167

ved at være afvisende over for hende. Det viser sig jo også ved, at han hurtigt bliver glad og naturlig over for hende igen.

Det er også helt naturligt, at børn reagerer anderledes og ofte pænere over for andre end derhjemme. Hele setup’et er anderledes. Børn prøver grænser af i hjemmet, og det gør de, fordi de instinktivt ved, at “her elsker de mig alligevel, selvom jeg opfører mig ustyrligt”. Som regel er det et udtryk for, at de er mere trygge her – altså noget positivt.”

!

Tag en snak om de nye roller

Det er da fantastisk, at den lille pige, man selv har båret i sig og båret på i så mange år, nu selv er blevet mor.

Men det kan også give konflikter. Så måske er det værd at snakke om: Hvis ens datter har fået et barn, mens man selv er direkte på vej i overgangsalderen, er der nu for alvor dømt bedstemor. Er man ikke helt parat til den rolle, er det vigtigt, at man forholder sig til det og siger, at det er svært, i stedet for bare at trække sig.

Selvom ens datter altid vil være ens egen “lille” pige, er hun nu også blevet en voksen kvinde og mor, der skal respekteres og anerkendes for sin nye rolle. Det vil f.eks. sige, at man ikke skal blande sig for meget eller overrule hende i måden, hun behandler sit barn på, 167

De bedste

14/07/10

16:01

Side 168

selvom man hidtil har fået lov til at bestemme en hel del.

Hvis ens mor altid har spillet en stor og altdominerende rolle i ens liv – er det på tide, at man kapper navlestrengen og bliver en voksen, selvstændig kvinde og mor.

Selvom ens mor efter al sandsynlighed vil være stjerneglad og pavestolt over sin egen datter og sit nye barnebarn og være der i den udstrækning, det kan lade sig gøre, har hun også sit eget liv og måske en anden tilværelse nu, hvor hun ikke mere kun er mor. Selvfølgelig kan det gøre ondt på en som datter, hvis hun ikke deltager på den måde, man havde drømt om, men alt andet lige gør det hende med stor sandsynlighed til en stærk rollemodel for sit barnebarn, at hun har et spændende liv.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 169

De bedste

14/07/10

16:01

Side 170

KAPITEL 9

Når der bliver gjort forskel Det kan godt være, at mormor passer det ene barnebarn mere end det andet – eller at farmor giver en større gave til sit “yndlingsbarnebarn”, men ... that’s life. Måske er der en helt naturlig forklaring på, at der bliver gjort forskel på den ene eller anden måde, hvis man får talt ud om det.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 171

D

et kan være en helt kabale, der skal gå op, når der kommer en lille ny i familien. Alle skal tilgodeses og helst lige meget. Morforældre skal f.eks. passe lige så ofte som farforældre – og hvis tur er det nu? Og de enkelte familiers børn skal i hvert fald passes lige meget af bedsteforældrene, så der ikke bliver gjort forskel.

Eller skal de? Nej, måske er der nogle forhold, der gør, at man kan se bort fra at give alle lige meget uanset vilkår og behov, mener de to sundhedsplejersker.

Forskellige former for forskel • De største konflikter om “forskelsbehandling” opstår ofte i forhold til, hvem der passer mest. Det er tit morforældre, fordi de får lov til at passe barnet først, og generelt kommer til at passe mere, fordi mor kender sin egen mor og ved, hvordan hun vil passe barnet.

171

De bedste

14/07/10

16:01

Side 172

• Mange familier oplever forskelle – reelt eller blot som en fornemmelse – i bedsteforældrenes omsorg og kærlighed samt tid sammen med de forskellige børnebørn. Og ofte går det helt tilbage til søskendeforholdene i barndommen, hvor man oplevede, at der var forskel på forældrenes behandling af en selv og ens søskende. Måske var man ikke et ønskebarn – det var alle børn ikke dengang, og hvorfor skulle disse gamle og stærke følelser mellem søskende eller forældre ikke blusse op igen, når man selv får børn?

• Men der kan også være helt praktiske grunde til forskellene. Måske bor nogle af generationerne tættere på hinanden og oplever derfor en større grad af hverdag og opvækst sammen. Det kan medføre misundelse og jalousi mellem de enkelte søskendefamilier, at nogle af familierne bor tættere på bedsteforældrene end andre. De, der bor langt fra en del af familien, behøver dog sjældent at føle sig snydt, understreger både Sigrid og Helen: De har jo ofte selv valgt at bo langt væk og har dermed sagt ja til noget og nej til noget andet.

I det tilfælde er det vigtigt, at man føler sig godt tilpas med sit valg. Der kan selvfølgelig også være tvingende grunde til, at man bor langt væk fra hinanden – noget, man egentlig ikke har lyst til eller behov for. Men uanset årsagen kan man måske glæde sig over, at man så ofte er mere intensivt sammen, når det kan lade sig gøre at ses?

• Endelig kan der være en helt reel forskel på en ting 172

De bedste

14/07/10

16:01

Side 173

som størrelsen af gaver til f.eks. de forskellige børnebørn – hvilket også kan give en del raske diskussioner og ikke mindst surhed i familierne.

Læs først et eksempel på et hold bedsteforældre, der føler sig “forsømt” rent barnebarnsmæssigt i forhold til det andet hold, som bor tæt på, og dernæst sundhedsplejerskesvaret. Derefter følger andre cases.

Må vi også komme til?

Vivian og hendes mand har en datter, der er seks måneder gammel. Den lille familie bor i hovedstaden, hvor også morforældrene bor. Desværre bor mandens forældre i Jylland og er meget kede af, at de ikke har mulighed for at se deres barnebarn så ofte. Ferie i længere tid er udelukket i datterens alder, og nu er de bange for, at den lille kun får et godt forhold til sine morforældre. Derfor spørger de hver gang, om de ikke må komme på ferie i en længere periode, så de kan lære den lille bedre at kende. Familien synes også, at det er synd for farforældrene. Omvendt føler Vivian og hendes mand, at det er hårdt i dagligdagen at have gæster i en uge, samtidig med at de også gerne selv vil bevare et godt forhold til hans forældre – ikke mindst til glæde for datteren.

Så hvordan kan Vivian bedst imødekomme dette ønske – eller skal hun overhovedet gøre noget?

173

De bedste

14/07/10

16:01

Side 174

Helen: “Selvfølgelig kan farforældrene ikke konkurrere med Vivians forældre, der bor tættere på. De kan jo ikke lige smutte forbi. Men de behøver altså ikke problematisere så meget, at de ikke kan deltage aktivt i den almindelige hverdag. Selvom de ikke er hos børnebørnene så ofte, betyder det jo ikke, at de ikke elsker dem lige så højt, og børn kan sagtens mærke, hvis bedsteforældrene er oprigtige og interesserede, når de er der. Men derfor kan bedsteforældrene jo godt tænke lidt anderledes og f.eks. tage af sted fra morgenstunden, så de kan besøge den lille familie senere på dagen – Danmark er et lille land, hvor man kan nå de fleste strækninger på nogle timer.

Måske kan de bare tage en enkelt overnatning?

Senere kan børnebørnene komme på ferie, eller de kan ringe og sms’e – når de bliver større – og så kan de have en fin kommunikation på den måde.

Man bliver altså også nødt til at se på det på en anden måde: Hvis man selv eller ens børn har valgt at bo langt væk, må man forsøge at leve med den beslutning. Men det behøver altså ikke at betyde et dårligere forhold overhovedet.”

De ser kun det andet barnebarn Geografiske afstande – og forskelle – kan være lidt nemmere at tackle end de mere følelsesmæssige afstande.

Hvis den ene familie f.eks. føler, at bedsteforældrene bekymrer sig mere om og kun er interesserede i den an174

De bedste

14/07/10

16:01

Side 175

den familie, kan det være ekstremt svært at tåle og tale om. Det gælder f.eks. Lisas forhold til sine svigerforældre, som hun føler kun har plads til svigerindens datter i deres liv på bekostning af hendes børn. Hun går dog med følelsen selv, for hun kan ikke nænne at antyde over for sin mand, at hans forældre ikke er lige så glade for hans børn som for søsterens ... Læs også Sigrid og Helens svar og få forslag til, hvordan I selv kan snakke om emnet.

Gider de ikke mine børn?

Lisa ville ønske, at der var et større engagement fra sine svigerforældres side, fortæller hun. Hun mistede selv sine forældre i en ung alder og har ikke nogen stor familie. Lisas mand har begge sine forældre, der oven i købet bor tæt på, så hun ville gerne, at de i højere grad tog bedsteforældrerollen på sig i forhold til Lisas to børn. Men de har i stedet kastet alt deres krudt og tid på mandens søster Anita og dennes datter Natasja, efter at Anita blev skilt for to år siden.

Det var en meget turbulent periode, men heldigvis kom svigerinden på fode igen og bor nu alene med datteren på 7 år og meget tæt på sine forældre. Lisa har et fint forhold til hende. Men hun orker ikke mere at høre svigerforældrene tale nonstop om deres “store barnebarn” og ikke interessere sig for deres andre børnebørn – Lisas børn. Svigermoren har endda åbenlyst sagt til hende, at hun ikke havde “overskud” til så mange børn, og “I klarer det jo så fint selv”. Og f.eks. ringede svigermor og hun sammen en dag, hvor Lisa fortalte, at datteren var syg, men det blev fejet af med et: “Hun bliver 175

De bedste

14/07/10

16:01

Side 176

nok snart rask igen.” Derefter fortalte svigermoren stolt, at hun havde fri dagen efter og ville hente Natasja ”bare fordi”...

Lisa selv er kørt lidt træt i det hele. Også fordi manden arbejder og rejser meget. Og hun har flere gange forsøgt at få svigermoren til at passe sin datter i bare en times tid. Men svigermor gør meget ud af at fortælle, hvor dårligt det passer ind i hendes egne planer, mens Lisa har indtryk af, at hun aflyser alt for niecens skyld. Lisa har ikke talt om det med sin mand, fordi hun er bange for at såre ham ved at fortælle, at hans forældre ikke er særligt vilde med parrets børn, forklarer hun.

Nu står Lisas bryllupsdag snart for døren, og hun og manden vil gerne på kroophold uden børn – det har forholdet også brug for. Men hvem skal så passe børnene? Manden har spurgt sin mor, men hun har ikke kunnet give et endegyldigt svar.

“Jeg ved ikke, om min datter kan mærke det på mig eller sin bedstemor, for nu vil hun ikke derover længere,” siger Lisa. De to har ellers altid leget sammen, og bedstemor har grinet af datterens fantasi, men det gør hun ikke mere. “Og min datter reagerer ved at tulle lidt rundt alene, og så forsvinder hun skuffet med en dukke, eller så kammer hun helt over, bliver overfrisk og gør alt det, hun ikke må og plejer.” Hun gider heller ikke komme over til sine bedsteforældre mere, fordi Natasja altid er der.

Lisa har forsøgt at sige til sin svigermor, at det kunne være rart, hvis datteren måske bare af og til kunne komme på besøg og være der alene – især nu, hvor hun er blevet storesøster. Men svigermoren siger, at hun ikke tør sige noget til sin datter. Og svigerinden vil heller ikke høre på det, når Lisa prøver at fortælle, at hendes datter måske også har behov for af og til at være “alenebarn” sammen med sine bedsteforældre.

176

De bedste

14/07/10

16:01

Side 177

Så hvad gør Lisa? Overreagerer hun og ser syner i forhold til sine svigerforældre? Skal hun sige noget eller blot acceptere tingenes tilstand? Skal hun sige noget til sin mand? I givet fald – hvad?

Sigrid: “Ja, svigerforældrene tager sig mere af deres andet barnebarn – og hvad så? De må selv bestemme, og det kan jo være, at den anden har mere brug for dem, eller at der er andre relationer, men det er o.k.”

Helen: “Jeg synes, det virker, som om Lisa har svært ved at sige, hvad hun har brug for – at hun har brug for hjælp. Svigermoren roser hende jo og mener, at Lisa gør det så godt. Og når Lisa fortæller, at datteren er syg, fortæller hun jo ikke sin svigermor, at hun gerne vil have hendes hjælp eller støtte. Svigerinden derimod siger klart, når hun har brug for hjælp, og derfor bliver hun prioriteret.

Lisa bør altså bede direkte om hjælp, og kun hvis hun så ikke får den, har hun ret til at blive skuffet.

Denne sag viser, hvad dårlig kommunikation kan betyde, for hvad nu, hvis der er en grund til, at bedsteforældrene ikke viser større initiativ i forhold til at få Lisas børn over. Det kan være en helt banal sag, der er årsagen, og det er Lisa simpelthen nødt til at få afklaret.

Denne sag er i øvrigt et godt eksempel på, at det betyder helt vildt meget for forældre, at bedsteforældrene interesserer sig for deres børnebørn!

177

De bedste

14/07/10

16:01

Side 178

Hvis pigen selv ikke vil derover mere, er Lisa også nødt til at være ærlig om det og spørge bedsteforældrene om hvorfor. For ja, jeg tror, det betyder noget, at bedsteforældrene har barnebarnet alene hos sig en gang imellem. Især hvis der er stor aldersforskel på kusinerne. Det er skønt for barnet at blive prioriteret – og andre gange at være sammen med sine andre fætre og kusiner.

Det kan Lisa sige direkte og ærligt til bedsteforældrene.

Det kan også være, at hendes datter selv siger det en dag – “hvorfor må jeg aldrig være hos jer alene,” og det vil helt sikkert gøre indtryk på hendes farmor.

Lisa kan endelig sige det mere direkte til svigerinden, om hun ikke også synes, det er dejligt for hendes datter at have bedsteforældrene for sig selv en gang imellem, og om hun derfor ikke også tror, det kan være tilfældet for Lisas børn?

Det er et emne, der meget ofte giver anledning til konflikter – og nogle gange må man leve med, at der kan være en forskel i bedsteforældrenes forhold til børnebørn. Det er klart, at man har et andet forhold og måske andre følelser for et barnebarn, man kender bedre, men det behøver ikke betyde, at man holder mindre af sine andre børnebørn. Og hvis bedsteforældrene holder mere af et af børnebørnene, er der ikke noget at gøre ved det – så må man lære at leve med det. Man kan ikke ændre andres følelser.

Alt i alt skal Lisa tage en ærlig snak med svigerforældrene, hvis hun har så svært ved at leve med det, det kommer hun længst med, og måske har svigerforældrene slet ikke tænkt over, om de gør forskel – eller skal 178

De bedste

14/07/10

16:01

Side 179

have det meget direkte at vide. Og ja, hun bør også tale med sin mand om sine følelser.”

Gode måder Sådan kan man også have samvær – trods fysiske afstande Der er mange alternative muligheder for at være sammen for bedsteforældre, der bor langt væk og gerne vil se børn og børnebørn oftere – også selvom det er svært at bo og overnatte hos den lille familie over længere tid.

F.eks. kan bedsteforældrene overveje, om et besøg kan blive til en lille ferie i stedet og f.eks. booke sig ind på et lavprishotel eller vandrehjem i nærheden, det behøver ikke være så dyrt, og så komme på besøg derfra. De kan også tage den lille med i zoologisk have en dag eller invitere hele familien i dyrehaven med madkurv og måske benytte lejligheden til selv at lege turister i storbyen? Endelig kan bedsteforældrene selv invitere familien over nogle dage på ferie og f.eks. meddele, at de sørger for det hele, frokost, opredning med videre, og at det eneste, den lille familie skal koncentrere sig om, er at hygge sig og blive forkælet. Eller alle kan tage i et sommerhus og være sammen en uge.

Helen

179

De bedste

14/07/10

!

16:01

Side 180

Tag en snak om forskelsbehandling

Bliver der gjort forskel på børnebørnene? Hvis der gør, hvad er så forklaringen, og hvad kan der gøres?

Hvis det er i samværet, kan det så være pga. fysisk afstand mellem jer – at I bor langt fra bedsteforældrene, mens f.eks. jeres søster eller bror med familie bor tættere på med sine børn? Kan det opvejes på andre måder – f.eks. med mere intensive besøg, breve, mails, telefonsamtaler? Hvis der bliver gjort forskel på den baggrund, bliver I nødt til at holde fast i, at det er jeres eget valg, hvis det er tilfældet, og ellers i, at det kan have nogle andre fordele – f.eks. et mere intensivt samvær og færre diskussioner om f.eks. opdragelse ...

Kan forskelsbehandlingen skyldes et tættere personligt forhold mellem den ene familie og bedsteforældrene? Har det altid været sådan? Er det så ikke bare at se det i øjnene, leve med det og komme videre? Men snak om det, selvom det er svært, for alt andet lige kan det være, at bedsteforældrene ikke har tænkt over det.

Er der en skilsmisse indover, som måske betyder, at bedsteforældrene skal forholde sig til egne biologiske børn og stedbørn og forsøge at dele sol og vind lige? Så kan det måske hjælpe at se på de nye børnebørns situation individuelt. Har de f.eks. bedsteforældre i forvejen, der tager sig godt af dem, så bedsteforældrene måske kan betragte sig selv som tillægsbedsteforældre? (Se i 180

De bedste

14/07/10

16:01

Side 181

øvrigt mere om skilsmissekonflikter i samværet i næste kapitel).

Skyldes forskelsbehandlingen forskellige økonomiske tilskud? Mangler nogle af børnebørnene f.eks. mere end andre, og bedsteforældrene derfor vil give dem mere, kan det ordnes mere i det “skjulte” i forhold til børnene – f.eks. ved at sætte penge ind på en konto? Helen Lyng Hansen mener, at det er vigtigt, at børnebørnene ikke selv oplever, at der bliver gjort forskel. Derfor kan det være o.k. at give forskellige størrelser gaver, hvis man lader være med at vise barnet det, ved f.eks. at sætte et ekstra beløb ind på barnets bankbog. Men helt overordnet er det ikke gavernes værdi, der betyder noget, det er mere tanken, der tæller: “Nogen har tænkt på mig og vil gerne gøre mig glad,” som Helen siger.

Sigrid mener derimod ikke, man behøver være bange for at gøre forskel. Det er jo ikke det, det handler om, men nærvær, kærlighed og lysten til at være sammen.

“Og hvorfor kan forældre ikke tåle, at der er forskel på gaver? Generelt lever vi jo i et samfund, hvor vi har, hvad vi skal bruge,” siger hun.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 182

KAPITEL 10

Skilsmisse – hvad så med os?

Der opstår ofte mange følelsesmæssige forviklinger, hvis forældrene bliver skilt, og da det stadig mest er moren, der får børnene, er især farforældrene nervøse: Hvad vil der ske med deres tilknytning til barnebarnet?

Endnu mere rod i forholdet kan opstå, hvis også bedsteforældrene bliver skilt ... Men det er altså muligt at få styr på mange samværsproblemer.

De bedste

14/07/10

16:01

Side 183

E

n helt særlig, men i dag også meget almindelig, situation opstår, når barnebarnets forældre bliver skilt.

Her kan især farmor og farfar komme til at sidde med tilbageholdt åndedræt og vente på, hvad deres nye roller bliver, da det stadig oftest er moren, der får forældreretten, og faren kun samkvem hver anden uge. Det forhold kan meget vel komme til at afspejle sig i farmor og farfars vilkår for at være sammen med barnebarnet. Og hvad nu, hvis de selv er skilt – og etableret i nye familier? Ja, der kan virkelig være brug for at holde tungen lige i munden, når kontakten skal holdes og samværet opretholdes og deles lige og forhandles.

Helen kan ikke lade være med at komme med en bemærkning om, at mange af samværsproblemerne generelt kan undgås, hvis begge hold forældre beslutter sig for at blive boende i samme by – i cykelafstand for barnet. Det betyder, at barnet kan have så normal en tilværelse som muligt og f.eks. se begge hold bedsteforældre 183

De bedste

14/07/10

16:01

Side 184

mere samt deltage i de samme aktiviteter som de andre børn i klassen – uanset om man er hos mor eller far.

Hvordan bevarer vi det nære forhold?

“Vores søn og svigerdatter har meddelt, at de skal skilles. De har to dejlige piger, 7 og 9 år gamle, vores elskede børnebørn, som vi holder meget af og ofte har besøg af, da vi bor i nærheden af hinanden,” fortæller Vivi og forklarer, at svigerdatteren har fundet sig en anden partner, som er enkemand og selv har to børn. Da Vivis børnebørn skal have fast bopæl hos moren, vil der være fire børn i deres kommende hjem.

“Vi har naturligvis ikke det bedste forhold til vores svigerdatter længere, det er jo hende, der har valgt at flytte fra vores søn. Så hvordan kan vi sikre os, at vi kan bevare det gode nære forhold til vores børnebørn i fremtiden,” vil Vivi gerne vide.

Sigrid: “Skilsmisse er jo sjældent en lykkelig udgang på et ægteskab – forud og under går næsten altid en masse konflikter. Man kan faktisk stille følgende spørgsmål: Hvis man generelt kan blive enige om alt vedrørende en skilsmisse, hvorfor bliver man så skilt? I dag slås man ikke om traktoren eller hustrubidraget, man slås om børnene, og der er en tendens til, at kvinder føler, de har de største rettigheder til barnet. Hermed risikerer farforældrene at komme i klemme, og det er jo ikke fair, hvis det er tilfældet – det er også deres børnebørn.

184

De bedste

14/07/10

16:01

Side 185

Det bedste, farens forældre kan gøre, er altså at holde sig langt væk fra at tage parti for den ene eller anden og at blande sig uden om konflikterne. Som regel holder forældre selvfølgelig med deres eget barn, men de bliver nødt til at holde deres holdninger for sig selv, hvis de vil have lov til at se børnebørnene. De har ingen rettigheder, så det er i høj grad “en diplomatisk affære”.

Det kan selvfølgelig være svært, når man generelt har den holdning, at svigerdatteren “jo heller ikke engang kunne pudse sko, så det er kun godt, at de er gået fra hinanden,” men man skal altså prøve at holde det for sig selv. For ja, det kan være svært for bedsteforældre, men det er værst for børnene! Så tal diplomatisk om den anden part i forhold til børnene, lad være med at spørge ud og vise sympati for kun den ene. Også hvis svigerdatteren vælger at flytte med sit barn – de har ingen ret til at bebrejde hende det. En skilsmisse er slem – især for børnene – så dem skal der tages videst muligt hensyn til, og det er altid deres tarv og rettigheder, jeg ser på.”

!

Kender du loven om andre samkvemsmuligheder?

Med den nye forældreansvarslov, der trådte i kraft den 1. oktober 2007, er det blevet muligt for andre end barnets forældre – f.eks. barnets bedsteforældre – at søge om samvær.

Det kan dog kun ske, hvis en eller begge barnets for185

De bedste

14/07/10

16:01

Side 186

ældre er døde, eller hvis barnet kun har sparsom eller slet ingen kontakt til en eller begge forældre. Det kan f.eks. være, hvis en af forældrene er fængslet, er bosat i udlandet eller slet og ret ikke magter at have regelmæssig kontakt med sit barn.

Endelig kan ansøgeren kun komme i betragtning, hvis han eller hun har en nær tilknytning til barnet. Det er statsforvaltningen, der vurderer hver enkelt sag og træffer den endelige afgørelse.

Han afleverer børnene til sin mor ...

Karen føler, at hun har et problem. Hun har to sønner på 8 og 10 år. Efter to års forhandlinger i retten blev det vedtaget, at hendes eksmand, Hans, fik ret til at have drengene hver anden weekend. Når børnene skal være hos deres far, afleverer han dem imidlertid hos farmor. Hans er ikke selv meget til stede, han går til fodboldkamp og lignende med egne kammerater, nøjagtig som han gjorde, da parret var gift. Det var en af årsagerne til, at Karen ønskede skilsmisse.

Nu er Karens spørgsmål, om hun kan nægte at udlevere børnene til Hans, når han alligevel ikke er sammen dem?

Helen: Hvis det er besluttet ved retten, at børnene skal være hos deres far i weekenden, kan det jo ikke umiddelbart laves om, så skal rettens vedtagelser følges.

Det helt store spørgsmål er dog, hvad drengene synes 186

De bedste

14/07/10

16:01

Side 187

og har lyst til. For måske er drengene glade for at være hos deres farmor og oplever det som dejligt at have det nære bånd til hende. Måske har drengene et mere tæt bånd til deres farmor og farfar end til deres far – og det er jo sådan set helt okay. Så er det jo fint, at de kan være der og nyde tiden med deres bedsteforældre og stadig også have med deres far at gøre.

Hvis drengene gerne vil med til fodboldkamp og dele den glæde, deres far har ved det, netop sammen med deres far, kan drenge på 8 og 10 år jo godt sige det til deres far, så de måske der kunne få en fælles interesse og have nogle gode fælles oplevelser.

Det lyder umiddelbart, som om at det er et større problem for Karen, end det er for børnene, og det må være børnenes tarv, der kommer i første række. Har de det godt med ordningen, er det fint.”

Sigrid: “Der er ikke meget mere juridisk, Karen kan foretage sig.

Måske skulle hun fremover være mere positiv? Børnene lider jo ikke overlast hos farmor. Har de ikke en nærværende far, har de istedet en farmor. Hvis den negative dialog mellem forældrene er overstået, kan der da også være en mulighed for, at børnene får en nærværende far.”

187

De bedste

14/07/10

16:01

Side 188

Jeg valgte bedsteforældrene til “Min datters far og jeg er ikke mere på talefod, efter vi er blevet skilt. Han har altid haft store problemer og ikke været i stand til at tage sig af sin datter, sig selv eller at være i et forhold. Jeg har dog valgt, at dette ikke skulle gå ud over hendes bedsteforældre. Det er mit ønske, at de skal se deres barnebarn vokse op, og samtidig ønsker jeg, at hun skal lære dem at kende og vide, hvor hun kommer fra, og de er heldigvis nogle søde mennesker.

I dag er min datter 9 år, og hun ser sin farmor og farfar fast et par gange hver måned. De elsker hinanden højt og nyder hinandens selskab! Da hun var lille, stillede de altid op, når hun var syg, og de har også altid interesseret sig for hendes liv, børnehave og nu skolegang. Var der bedsteforældredag i institutionen, stod de der. Det har været guld værd, og jeg er glad for, at jeg valgte, at de skulle have kontakt.”

Hilsen den enlige mor

Gode måder Sådan kan man også fejre med skilsmissebarnet Stakkels lille skilsmissebarn – nu er det snart jul igen og igen og igen, for alle hold forældre og bedsteforældre vil nemlig holde jul med hende med gaver, dans om juletræ, spisning af and og risalamande med dertilhørende man-

188

De bedste

14/07/10

16:01

Side 189

delgave. Suk, det kan kræve hår på brystet (og en særlig mave) at få så mange gange julesul og gaver, så hvorfor ikke gøre tingene på en anden måde, foreslår Helen: I Danmark er julen traditionelt den store familiefest, og juleaften er én dag, den 24. december. Som forældre er det meget svært at give afkald på den fest med sit barn, og det betyder, at hvis man ikke ønsker at holde festen sammen med den anden forælder, hvilket der kan være mange gode grunde til ikke at gøre, vil flere naturligt holde “juleaften” flere gange. Men gør man det, risikerer man at gøre det uoverskueligt for barnet og “devaluere” værdien af juleaften. Det bliver ikke længere én stor magisk aften, barnet kan se frem til, men i stedet en endeløs række af dage med svinekam, rødkål og gaver ...

I stedet kan man indføre nye traditioner: Den forælder, som ikke har barnet juleaften, kan i stedet lave en anden hyggelig juletradition, som ikke bliver en ‘efterligning af juleaften’, men hvor man måske spiller spil eller leger med noget af det legetøj, man har fået i gave.

Hvis man f.eks. har fået en racerbane i julegave, vil det være super for barnet at kunne tage den med ud til far den 26. december, sætte den op og lege med den hele dagen. Noget af det, der fylder meget i julen, er jo gaverne, men der er sjældent afsat ret meget tid til dét at lege med dem. Så en tradition kunne være en “legedag” i julen. Man kan også tage i teatret, biografen, gå i sko-

189

De bedste

14/07/10

16:01

Side 190

ven eller noget andet, der bliver en tradition, og som barnet kan glæde sig til.

Man kan som forældre og bedsteforældre ligeledes overveje, hvor tæt man lægger arrangementerne i julen.

For eksempel vil mange børn sætte pris på at kunne stå op den 25. december og have god tid og ro til at kigge og lege med de gaver, de har fået juleaften – i stedet for at skulle pakke det hele ned for at flytte hen til den næste familie?

!

Tag en snak om barnets behov

Hvad har dit barn eller barnebarn brug for? Og hvordan kan I bedst opfylde de behov? Hvordan bliver det bedst for barnet? Det bør altid være udgangspunktet for en snak om “fordelingen” af skilsmissebarnet på ferier, fridage, juleferier, fødselsdage m.v.

Har barnet f.eks. brug for to-fire “rigtige” juleaftener med fire gange dans om juletræ, fire gange konfekt, kager og slik, fire gange mandelgave og pakker op til loftet? Kunne man eventuelt aftale en primær juleaften hos jer forældre på skift fra år til år i stedet og en slags lillejuleaften hos den anden eller – som Helen foreslår – indføre nye traditioner?

Og fødselsdagen? Kan festen f.eks. holdes der, hvor barnet primært bor, og hvor begge hold forældre og 190

De bedste

14/07/10

16:01

Side 191

bedsteforældre kommer – hvis det er kutyme – i stedet for i to hjem og i form af to fester?

Sommerferien: Har jeres barn brug for mindst to udlandsophold her – eller mest af alt brug for at slappe af, hvor der foregår ingenting?

Børn vil naturligvis ligesom voksne have brug for perioder, hvor de kan slappe helt af. Hvor der ikke skal ske noget, hvor de i princippet bare skal have lov til at kede sig. Når børn keder sig, spirer fantasien, og det er vigtigt, at I som forældre og bedsteforældre ikke overtager der, hvor pædagogerne slipper – når der endelig er ferie.

De fleste børns dagligdag er så fyldt med aktiviteter, at de bliver rastløse, når der pludselig ikke skal ske noget, og børn vil helt naturligt spørge: “Hvad skal jeg lave?” eller sige “Jeg keeeder mig!”, lige så snart ferien begynder. Men selvom I naturligvis gerne vil lave noget sammen med jeres barn eller barnebarn, skal I ikke se det som en pligt at aktivere den lille konstant. Ofte vil I, hvis I kommer med forslag til leg, blive mødt med reaktionen “det gider jeg ikke!”, og det er jo netop, fordi jeres barn eller barnebarn ikke har brug for aktiverende forslag, men for at geare ned og falde til ro.

I dag er det i øvrigt ikke ualmindeligt, at en rejse kan vare både to og tre uger. Det er skønt at rejse med børn, og man kan få mange gode oplevelser sammen med sine børn og børnebørn. Men hvis barnet skal nå at rejse eller holde ferie med både dig – mor; dig – far; og jer – bedsteforældre, er det vigtigt, at I overvejer, hvilken type rejse eller ferie I vælger at holde. Barnet har ikke brug 191

De bedste

14/07/10

16:01

Side 192

for seks uger kompakt pakket med oplevelser. Der skal være dage i programmet, hvor det bare er på campingpladsen, i sommerhuset eller måske hjemme på værelset – eller måske bygger en hule i haven eller laver skovtur med picnic-kurv og smurte madder på græsplænen.

Når bedsteforældrene er skilt I dag er det ikke bare forældre, der bliver skilt, det gør bedsteforældre også. Faktisk er antallet af såkaldte seniorskilsmisser mere end fordoblet de seneste 10 år. Det kan selvfølgelig give nogle helt andre konflikter, som den næste historie viser, for hvad gør man, hvis ens forældre – barnets ene hold bedsteforældre – ikke kan være i stue sammen? Læs, hvad Sigrid og Helen svarer.

De kan ikke holde hinanden ud Malene burde være glad. Hun og kæresten venter snart deres første barn, hvilket selvfølgelig er dejligt og noget, parret glæder sig til. Problemet er, at Malenes forældre er blevet skilt og ikke kan være i samme rum.

Malenes far glæder sig enormt meget til at blive morfar og går meget op i det. Hendes mor spørger også lidt til det en gang imellem, men ikke på samme måde, men sådan har det altid været, og Malene betegner sig selv som “fars pige”.

De to generationer ses jævnligt, men aldrig, hvor begge forældre er sammen, for de kan simpelthen ikke holde hinanden ud. Det bekymrer Malene meget, og det er faktisk grun192

De bedste

14/07/10

16:01

Side 193

den til, at hun og kæresten ikke er blevet gift, for hun vil ikke holde bryllup, hvor kun den ene kommer. “Og nu går jeg og bekymrer mig og bliver ked af det, for hvad skal vi gøre, når vi skal have barnedåb, fejre barnets fødselsdag, holde jul og lignende”?

En vaskeægte klassiker fristes man til at sige? Er det bare en situation, Malene må leve med – eller har Helen og Sigrid nogle gode råd?

Helen: “Jeg synes, at Malene skal invitere både sin far og sin mor. De to skal simpelthen opføre sig ordentligt. Det er Malenes pligt at give sit barn den bedste opvækst, og hvis hun føler, at det sker ved at blive gift, få barnet døbt og lignende, skal hun gøre det og invitere begge sine forældre. På den måde signalerer hun overfor dem, at hun gerne vil have, de også tager aktivt del i barnets liv. De må så vælge, hvad der er vigtigst for dem: Striden eller barnebarnet. Hvis de vælger striden, skal de holde sig væk. Hvis de derimod er interesserede i barnebanet, må de tage sig sammen.”

Sigrid: “Jeg synes ikke, Malene skal bekymre sig så meget om sine forældre. Hun og kæresten vil gerne giftes, og det er da også en fornuftig beslutning, når man har børn og måske fast ejendom sammen – den bedste forsikring, man kan give hinanden. I vores kultur anvender vi ofte den hyggelige tradition at benytte folkekirken til dette

De bedste

14/07/10

16:01

Side 194

formål, og efterfølgende holder man fest med familie og venner. Det skulle da gerne blive en hyggelig og fredelig fest, og derfor må Malene gøre det klart over for sine forældre, at kan de ikke være i samme stue, kan de jo bare lade være med at komme. Jeg synes ikke, Malene skal bruge mere energi på de bekymringer, men i stedet glæde sig over sin egen familie og finde sin måde at fejre højtider på.”

De bedste

14/07/10

16:01

Side 195

De bedste

14/07/10

16:01

Side 196

Lykken ligger i nærværet – og i detaljerne Som bogen forhåbentlig viser, kommer man langt med dialog, og det er vigtigt og godt at få diskuteret og vendt forventningerne til hinanden – med hinanden. Men man skal altid huske på, at når man taler om forventninger og gør sig forestillinger om fremtiden, så ser man fremtiden på afstand og derfor uskarpt og uden detaljer. Det er vigtigt at huske på, at lykken næsten altid ligger i nærværet og i detaljerne i hverdagen.

Når man forestiller sig hverdagen med barnet eller barnebarnet, kan man nemt komme til at fokusere på overordnede emner som, hvem der skal passe hvornår, hvordan barnet skal opdrages, hvad det skal spise (eller ikke spise), og hvordan det skal gå klædt? Men man bliver altså ikke nødvendigvis lykkelig af at have et barn, der bliver hentet om tirsdagen af farmor, eller som kun spiser økologiske grøntsager og går i fairtrade-tøj.

Man kan sagtens lave en masse aftaler om overordnede ting, men det, der i virkeligheden betyder noget, er, 196

De bedste

14/07/10

16:01

Side 197

om man er der for hinanden og viser nærvær og tilstedeværelse.

Man kan gøre ting på mange måder. Alle børn og alle voksne er forskellige, og forskellighed kan og vil sagtens kunne være en styrke. Så hvis forældre og bedsteforældre ikke altid gør tingene ens, behøver det ikke at være et problem, det kan tværtimod ses som noget positivt. Det er nærværet og omsorgen for barnet, der tæller, og hvis man har som udgangspunkt, at både forældre og bedsteforældre vil det bedste for det lille barn, er det lettere at forstå og bære over med hinanden.

Ja, det kan være frustrerende for forældre, at bedsteforældre kommer med råd og vejledning, for de kan virke både gammeldags og næsten provokerende: “Så, hvordan kan de overhovedet finde på at foreslå sådan og sådan?” Men det er jo ofte sagt og gjort med de bedste intentioner.

Og ja, for bedsteforældre er det frustrerende at vente på at “få lov”. Som nybagt mormor, farmor eller bedstefar er det naturligvis stort at stå med sit barnebarn i armene, og man kan næsten ikke vente med at få lov til at passe, lege og måske forkæle lidt. Men den nye familie skal også have tid og ro omkring sig og lov til at lære hinanden at kende. Når forældrene har fået lov til at blive forældre, når de begynder at føle sig som forældre og har fundet deres nye rolle som mor eller far – bliver der ofte også tid til bedsteforældrene. Og den tid er værd at vente på.

Hvis man i sine forventninger til fremtiden fokuserer på de overordnede ting, skal der ikke ret meget til, før 197

De bedste

14/07/10

16:01

Side 198

man bliver skuffet. Har man for mange idealiserede og overordnede forestillinger om, hvad det vil sige at blive forældre eller bedsteforældre, risikerer man nemt at blive skuffet, fordi vi ikke altid kan leve op til dem. Og selvom ens idealer bliver opfyldt, er det jo ingen garanti for, at man bliver lykkelig alligevel.

Rigtig god fornøjelse med det fremtidige nærvær og samvær!

Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen

De bedste

14/07/10

16:01

Side 199

De bedste

14/07/10

16:01

Side 200

De bedste (bedste)forældre © 2010 Forfatterne og Gads Forlag Redaktionel konsulent: Dorthe Plechinger Redaktion: Anette Stoffersen Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Lene Nørgaard, Propel Forfatterportrætter: Iben Bølling Kaufmann, Eyespice Sats: Lymi DTP-service Tryk og indbinding: Narayana Press, Gylling ISBN: 978-87-12-04544-1 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen aftalte rammer.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gads-forlag.dk