Rehabilitering og sosu-faglig indsats 1 – og arbejdsmiljø og ergonomi Fagredaktør: Anne Marker
Forfattere: Anne Marker, Christine Holm Donatzky, Claus Kjær Brandstrup, Dorte Jørgensen, Hans Henrik Jacobsen, Lene Wedele Henriksen, Marie Louise Jespersen, Maurice Tillman, Mette Ludvigsen, Stine Hesse Hansen, Vibeke Skov
Gads Forlag
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 3
04/09/12 13.30
Indhold 6 Læsevejledning (tidligere Aktivitets- og praktisk fag 1: Læsevejledning s. 6-7)
Del 1 Rehabilitering 11 Kapitel 1 Om rehabilitering og sosu-faglig indsats – og om arbejdsmiljø og ergonomi 15 Kapitel 2 Sundhedsfremme og forebyggelse (Stine Hesse Hansen) 29 Kapitel 3 Aktiverende arbejde (Dorte Jørgensen) 51 Kapitel 4 Livskvalitet og livshistorie (Marie Louise Jespersen) 65 Kapitel 5 Vejledning af borgeren (Mette Ludvigsen og Lene Wedele Henriksen) 77 Kapitel 6 Sociale netværk (Hans Henrik Jacobsen) 91 Kapitel 7 Aktiviteter og rehabilitering (Dorte Jørgensen) 105 Kapitel 8 Kultur og aktiviteter (Marie Louise Jespersen) 121 Kapitel 9 Fysisk aktivitet og rehabilitering (Maurice Tillman) 141 Kapitel 10 Mad, måltider og rehabilitering (Claus Kjær Brandstrup) 157 Kapitel 11 Praktisk hjælp (Vibeke Skov) 177 Kapitel 12 Velfærdsteknologi (Maurice Tillman, Anne Marker) 191 Kapitel 13 Digitale aktiviteter (Maurice Tillman) 211 Kapitel 14 Mestring af handicap (Mette Ludvigsen og Lene Wedele Henriksen)
Del 2 Arbejdsmiljø og ergonomi 227 Kapitel 1 Miljø (Christine Holm Donatzky) 235 Kapitel 2 Love og regler for arbejdsmiljøet (Christine Holm Donatzky) 245 Kapitel 3 Psykisk arbejdsmiljø (Maurice Tillman) 257 Kapitel 4 Fysisk arbejdsmiljø (Maurice Tillman) 271 Kapitel 5 Ergonomisk arbejdsteknik (Maurice Tillman) 307 Kapitel 6 Hjælpemidler (Marie Louise Jespersen)
5
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 5
04/09/12 13.30
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS – OG OM ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI
1 Om rehabilitering, og sosu-faglig indsats - og om arbejdsmiljø og ergonomi 12
Rehabilitering og sosu-faglig indsats – og arbejdsmiljø og ergonomi
12
Rehabilitering og sosu-faglig indsats
13
Arbejdsmiljø og ergonomi
11
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 11
04/09/12 13.30
DEL 1
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS – OG OM ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
Rehabilitering og sosu-faglig indsats – og arbejdsmiljø og ergonomi REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS Rehabilitering
Rehabiliteringen betyder, at social- og sundhedshjælperen skal medvirke til en målrettet og vedholdende træning af borgerens daglige færdigheder. Det betyder, at de daglige aktiviteter, du udfører sammen med borgeren, får en vigtig betydning. Det hjælper borgeren til at vedligeholde eller forbedre sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Under rehabiliterings-arbejdet indgår du i det tværprofessionelle team. (Læs om Aktiverende arbejde kapitel 3, Aktiviteter og rehabilitering kapitel 7, Mad, måltider og rehabilitering kapitel 10, Digitale aktiviteter kapitel 13).
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet viser sig at have en meget stor betydning, når man gerne vil holde krop og sjæl vedlige - også op i en høj alder. Du skal lære, hvordan du støtter op om borgerens træningsplaner. (Læs om Fysisk aktivitet og rehabilitering kapitel 9).
Forebygger
Rehabiliteringen er samtidig en indsats, der virker sundhedsfremmende og forebygger svækkelse hos borgeren. Alderdomsforandringerne udsættes, hvis borgeren har et aktivt liv. (Læs om Sundhedsfremme og forebyggelse kapitel 2).
Livskvalitet Livshistorie
For borgeren kan et aktivt liv betyde, at han får mere livskvalitet og glæde i hverdagen. Du skal også lære, hvordan man kan bruge livshistorie som metode til at aktivere borgeren. (Læs om Livskvalitet og livshistorie kapitel 4). Borgeren skal selvfølgelig selv være motiveret for at indgå i aktiviteterne, og du lærer mere om, hvordan borgeren inddrages i pleje og omsorg – og hvordan du motiverer til egenomsorg. (Læs om egenomsorg i Aktiverende arbejde kapitel 3).
Egenomsorg
Omgivelserne kan også være med til at motivere borgeren til at klare sig så selvstændigt som muligt. De sociale netværk har en vigtig funktion for rigtig mange mennesker. De pårørende kan med fordel inddrages i aktiviteter, fx når borgeren vil bruge aktivitetstilbud i nærmiljøet. (Læs om Sociale netværk kapitel 6).
Sociale netværk
Handicaps
En del af de borgere, du kommer hos, har handicaps af forskellig art, fx syns-, hørehæmmet, talebesværet, kraftesløs i en del af kroppen. Det kan være svært for borgeren at overskue hverdagen med et handicap, og her er det din rolle at støtte borgeren til at mestre hverdagen. (Læs om Mestring af handicap kapitel 14). Når borgerne skal have vejledning i aktiviteterne, kan du anvende to pædagogiske modeller, som er beskrevet i bogen. (Læs om Vejledning af borgeren kapitel 5). Vi lever i et multikulturelt samfund, og de fleste har efterhånden vænnet sig til mangfoldigheden. Alligevel kan det til tider være svært at sætte sig ind i andre menneskers
Kultur 12
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 12
04/09/12 13.30
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS – OG OM ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI
kulturelle baggrund. Gennem din uddannelse må du bestræbe dig på at opnå større kulturel forståelse, når du arbejder med så mange forskellige mennesker. (Læs om Kultur og aktiviteter kapitel 8). Den praktiske hjælp, som du udfører hos borgeren, skal planlægges, udføres og evalueres med udgangspunkt i borgerens resurser, ønsker og behov. Her får du hjælp af et e-lærings program sosu-care.dk, hvor du kan øve dig i opgaver om rengøring, tøjvask og indkøb. (Gå ind på bogens hjemmeside: gad.dk/rehabiliteringsogsusufagligindsats1 og log dig ind på sosu-care.dk. Læs også om Praktisk hjælp kapitel 11).
Praktiske hjælp
Velfærdsteknologien udvikler sig i rivende hast. Funktionstab af forskellig slags bliver afhjulpet af teknologiske hjælpemidler og ydelser. Du skal være indstillet på, at der indføres ny teknologi på din arbejdsplads. Og du skal være med til at vurdere fordele og ulemper ved teknologiske løsninger, man vil afprøve. (Læs om Velfærdsteknologi kapitel 12).
Velfærdsteknologi
ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI I del to om Arbejdsmiljø og ergonomi lærer du mere om den måde, arbejdsmiljøet er organiseret på. (Læs om Love og regler for arbejdsmiljøet kapitel 2).
Arbejdsmiljø
Men hvordan udmønter arbejdsmiljøet sig så i praksis? Her får du svar på mange vigtige spørgsmål om dit arbejdsmiljø. (Læs om Fysisk arbejdsmiljø kapitel 4 og Psykisk arbejdsmiljø kapitel 3). De arbejdsteknikker, du skal bruge i hverdagen, tager udgangspunkt i nogle ergonomiske principper, som du skal lære om, før du fx forflytter en borger. (Læs om Ergonomisk arbejdsteknik kapitel 5).
Arbejdsteknikker
Det er ikke ligegyldigt, hvilke hjælpemidler borgeren får. De skal passe præcist til borgerens behov og ønsker. Og her har du en vigtig rolle i at observere borgeren og at tale med ham om, hvilke hjælpemidler der fx kan afhjælpe et funktionstab. (Læs mere om Hjælpemidler kapitel 6).
Hjælpemidler
LINKS www.passinfo.dk – PASS hjemmeside. Her finder du links til den nyeste Bekendtgørelse og Uddannelsesordning for din uddannelse.
13
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 13
04/09/12 13.30
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 1 KAPITEL 12. VELFÆRDSTEKNOLOGI – OG OM ARBEJDSMILJØ DEL OG ERGONOMI
12 Velfærdsteknologi Af Maurice Tillman og Anne Marker
178
Historie 1
179
Historie 2
181
Hvorfor velfærdsteknologi?
181
Formål med velfærdsteknologi
181
Hjælperens rolle
182
Innovation på arbejdspladsen
182
Borgeren som aktiv medspiller
182
Kultur og skepsis
185 Teknologi indføres 185
Indføring af ny teknologi – en forandringsproces
186 Evaluering 186 187
Roller Omsorg via internet og mobiltelefon
190 Refleksionsrum
177
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 177
04/09/12 13.32
Historie 1 Lise Toftegård er 78 år og har i snart 2 år boet på plejecenter Udsigten. Lise Toftegård er tidligere lærer og følger fortsat meget interesseret med i, hvad der sker i verden. Hun læser avis hver dag og følger med i alverdens nyheder på sin bærbare computer. Hun bruger også flittigt computeren til at chatte med sit barnebarn, som er au-pair pige i Australien. Lise Toftegård er efterhånden meget bevægelseshæmmet på grund af slidgigt i specielt hofter, knæ og skulder. Hun kan gå, men hun kan ikke selv klare toiletbesøg, da hun ikke kan trække bukserne ned og op, tørre sig, eller komme ned at sidde på toilettet og op igen. Lise siger: “Hvor er det dog ydmygende, at jeg skal bede om hjælp til at komme på toilettet. Jeg ringer, så snart jeg kan mærke, jeg skal tisse. Men mange gange varer det så længe, inden der kommer nogen og hjælper mig, at jeg har tisset i bukserne, inden jeg kommer på toilettet. I går sagde aftenvagten, at jeg jo bare kunne bruge en ble. Det ville da lige være det sidste strå ...”
178
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 178
04/09/12 13.32
Historie 2 Marianne Larsen er social- og sundhedshjælper på plejecenter Udsigten og kontaktperson for Lise Toftegård. Marianne fortæller: “Lise Toftegård er bare altid så frisk, men i morges var hun meget ked af det, da jeg hjalp hende på toilettet. Hun fortalte, at aftenvagten havde sagt, at hun skal til at bruge ble, fordi hun ikke selv kan klare toiletbesøg og ikke altid kan vente til, at der kommer hjælp. Jeg sagde, at jeg ville tale med mine kolleger, om vi kan finde andre løsninger.
179
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 179
04/09/12 13.32
DEL 1 DEL 1
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS VELFÆRDSTEKNOLOGI –KAPITEL OG OM 12. ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
I de senere år har der været en stigende interesse for velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet. Ifølge Hjælpemiddelinstituttet defineres velfærdsteknologi sådan: Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser med det formål at kompensere for og støtte borgerens nedsatte funktionsevne og understøtte de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdsydelser betyder her: pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse og meget mere. Velfærdsteknologi kan benyttes i flere sektorer, deriblandt social- og sundhedssektoren, undervisningssektoren og arbejdsmarkedssektoren. Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt formål.
Velfærdsteknologi kan fx være en vaskemaskine til mennesker – en spisemaskine – kælesæler – et skylletoilet – fortsæt selv listen.
180
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 180
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 1 KAPITEL 12. VELFÆRDSTEKNOLOGI – OG OM ARBEJDSMILJØ DEL OG ERGONOMI
Hvorfor velfærdsteknologi? Fremtidens samfundsmæssige udvikling stiller sundhedsvæsenet over for store økonomiske og personalemæssige udfordringer. Ifølge FOA er en af udfordringerne, at frem til ca. 2020 vil en tredjedel af social- og sundhedspersonalet forlade arbejdsmarkedet på grund af alder. Samtidig vil aldersgruppen over 80 år næsten fordobles. Man forventer også, at fremtidens ældre vil stille højere og flere krav til de ydelser, de modtager. Derfor er der stigende interesse og behov for velfærdsteknologiske løsninger, der kan være med til at styrke borgerens tryghed, sikkerhed, mobilitet og selvhjælp i hverdagen. Når vores viden og erfaring med velfærdsteknologi vokser, bliver det mere synligt, hvad teknologien kan bruges til. I takt med at befolkningens sammensætning ændrer sig, dukker der nye behov op og dermed behov for nye fleksible og kvalificerede løsninger.
Formål med velfærdsteknologi
Borgernes krav og behov
Velfærdsteknologi har flere formål: % At øge borgerens livskvalitet (Borgerens krav og behov). % At spare penge (Økonomi). % At frigøre arbejdskræfter (Mangel på arbejdskraft). % At lette belastende arbejdsgange (Mangel på arbejdskraft). Disse formål kan være modstridende (som de tre punkter i trekanten), og derfor kan de teknologiske løsninger nogle gange opleves som etiske dilemmaer, der ikke har en rigtig god løsning.
Mangel på arbejdskraft
Økonomi
Hjælperens rolle Som SSH medvirker du til at sikre, at velfærdsteknologi anvendes på bedst mulig måde. Dine opgaver er: % At vide, hvordan teknologien kan bidrage til at forebygge arbejdsbelastninger og -ulykker. % At anvende teknologien til at styrke borgerens netværk, kommunikationsevne samt aktivitets- og funktionsniveau. % At samarbejde om at identificere behovet for teknologiske løsninger og forklare, hvordan de kan sættes i værk. 181
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 181
04/09/12 13.32
DEL 1 DEL 1
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS VELFÆRDSTEKNOLOGI –KAPITEL OG OM 12. ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
% At kende relevant velfærdsteknologi og medvirke til udvælgelse, vedligeholdelse og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger. % At reflektere over hvilke løsninger, der retter sig til specifikke målgrupper. % At forklare, motivere og vejlede borgeren i forhold til hensigtsmæssig anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. % At reflektere over og drøfte de dilemmaer og muligheder, der ligger i de teknologiske løsninger.
INNOVATION PÅ ARBEJDSPLADSEN Du skal være med til at påvirke kulturen på arbejdspladsen i en mere innovativ retning. Det kan være, at kulturen går fra at være præget af: “Vi plejer at …” – til en kultur præget af: “Vi afprøver om …”. Velfærdsteknologiske løsninger kræver først og fremmest, at man er indstillet på at tænke – og dernæst handle – nyt.
Innovation: nye ideer der bliver fremstillet som produkter eller ydelser på markedet.
BORGEREN SOM AKTIV MEDSPILLER Kvaliteten af en teknologisk løsning hos borgeren stiger i takt med, at borgeren inddrages. Derfor har du også en rolle her. Du skal medvirke til at give borgeren større indflydelse. Du kan hjælpe borgeren til at deltage aktivt i problemløsninger om hans situation. Det kan du fx gøre ved at spørge ind til borgerens meninger, behov, erfaringer og ønsker – og tage udgangspunkt i dem. Denne tilgang falder godt i tråd med hjælperens rolle i hverdagsrehabilitering. Ved hverdagsrehabilitering deltager social- og sundhedshjælperen i en tæt tværfaglig indsats i borgerens eget hjem og nærmiljø. Formålet er at hjælpe borgeren med at udvikle, vedligeholde eller forebygge forringelse af sit funktionsniveau.
KULTUR OG SKEPSIS Der kan være en naturlig skepsis over for velfærdsteknologi fra både medarbejderens og borgerens side. Man kan være usikker på motiverne bag og følgerne af indførelsen af ny teknologi. Er det for at spare på personale? Bliver hjælperens dejlige varme hænder erstattet af maskiner? Der kan være mange forskellige grunde til parternes skepsis, fx uvidenhed, dårlige eller manglende erfaringer, at man foretrækker mennesker fremfor maskiner, osv. Det er en af hjælpernes opgaver at være med til at veje de enkelte teknologiske løsningers fortrin og at samarbejde om at finde den mest hensigtsmæssige løsning. I fællesskab med kolleger skal forskellige løsninger drøftes og afprøves for at blive klogere på, om en teknologi kan bruges. En løsning, der på forhånd kan virke dårlig, kan i sidste ende vise sig at være rigtig god. For eksempel kan tanken om et automatisk toilet være ubehagelig og fremmed for borgeren. Men ved afprøvning kan det vise sig at give borgeren en følelse af uafhængighed og måske give borgeren lyst til at afprøve andre teknologiske løsninger.
182
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 182
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 1 KAPITEL 12. VELFÆRDSTEKNOLOGI – OG OM ARBEJDSMILJØ DEL OG ERGONOMI
”Velfærdsteknologi-kulturen” på arbejdspladsen formes også af måden, hvorpå man omtaler teknologien. Som hjælper har du indflydelse på både borgerens og dine kollegers holdning til teknologi. Bruger du et sprog, der fokuserer på mulighederne ved ny teknologi og arbejdsformer, kan kulturen skubbes i en nytænkende, udforskende retning. Fokuserer du på begrænsningerne, kan kulturen påvirkes i modsat retning. Det er vigtigt, at du bruger din faglighed til at skabe en kultur, hvor dialogen om teknologiske løsninger både er åben, kritisk og konstruktiv. Og at du ikke lader sig “snyde” af vanetænkning og fordomme.
Robotstøvsuger Mange kommuner vil lade en robotstøvsuger klare støvsugningen hos de ældre.
Hvordan kan du som hjælper inddrage borgeren i udviklingen og indførelsen af teknologiske løsninger? Og hvordan kan du selv få indflydelse på velfærdsteknologiske løsninger hos borgerne?
Støvsugeren “taler” 3 sprog (engelsk, fransk og tysk). Når støvsugeren er færdig med et rum, stopper den og siger fx: “Error, move to a new location, then press clean to restart”.
183
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 183
04/09/12 13.32
DEL 1 DEL 1
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS VELFÆRDSTEKNOLOGI –KAPITEL OG OM 12. ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
Robotstøvsuger Vurdering af fordele og ulemper ved robotstøvsugeren. Fordele For borgeren: Borgeren bliver uafhængig af hjælp til støvsugning. Kan støvsuge oftere end fx en gang hver 3. uge. For social- og sundhedshjælperen: Undgår fysiske belastninger ved at støvsuge. For samfundet: Sparer udgift på social- og sundhedsområdet. Find selv flere fordele. Ulemper For borgeren: Må måske indrette sit hjem, så robotten kan komme rundt. Kan måske ikke forstå, betjene eller rengøre robotten. Det kan opleves ubehageligt at sidde i et rum, hvor støvsugeren kører. For social- og sundhedshjælperen: Må alligevel bruge tid på rengøring og programmering af robotten, når hun kommer i andet ærinde hos borgeren. Da det er en poseløs støvsuger, skal man tage forholdsregler, så hjælperen ikke indånder støv, når den tømmes. Det kan være besværligt at rense børster og bevægelige dele. For samfundet: Hvis social- og sundhedshjælperen ikke kommer for at gøre rent i hjemmet længere, vil borgeren måske miste sin eneste kontakt med sundhedspersonale. Muligheden forsvinder samtidig for løbende at forebygge sundhedsproblemer og støtte borgeren i at bevare egne resurser. Find selv på flere ulemper. Robotstøvsugeren tømmes.
Lav en aktivitetsanalyse i brugen af robotstøvsuger (betjening og tømning).
Se: www.Taenk.dk/gode-raad/robotstovsuger
184
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 184
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 1 KAPITEL 12. VELFÆRDSTEKNOLOGI – OG OM ARBEJDSMILJØ DEL OG ERGONOMI
Teknologi indføres Der er altid praktiske begrænsninger ved at indføre nye ideer. En af de største begrænsninger skyldes vanens magt. Det kræver energi og tid at vænne sig til at gøre noget andet end det, man plejer – at finde en ny arbejdsrutine eller lære at betjene et nyt apparat. Hvis det skal lykkes, kræver det, at man ser på besværet som en investering i bedre forhold for sig selv eller borgeren. Det er vigtigt, at personalegruppen taler sammen om, hvordan I kan støtte hinanden i at holde fast i jeres fælles kræfter for at indføre nye løsninger. Tal også med borgeren om, hvad I kan gøre, for at det skal lykkes at indføre teknologien.
INDFØRING AF NY TEKNOLOGI – EN FORANDRINGSPROCES Når nye teknologier skal indføres, skal der træffes beslutninger om % strategi % taktik % praktisk gennemførelse. Strategi handler om at fastlægge de overordnede mål med teknologien, fx at gøre borgeren mere selvhjulpen eller lette medarbejdernes arbejdsbyrde. Strategiske og taktiske beslutninger træffes normalt af politikere, kommunen og lederen på arbejdspladsen. Taktik handler om, hvordan målene skal nås. For eksempel om man vil satse på den ene eller anden form for teknologi for at øge borgerens selvhjulpenhed – eller for at lette arbejdsbelastningen. Praktisk gennemførelse handler om, hvordan målene nås i praksis. For eksempel hvordan robotter eller lifte anvendes i det daglige arbejde. Den praktiske gennemførelse indebærer ofte helt konkrete ændringer i måden, arbejdet udføres og organiseres på. Du kan som medarbejder have indflydelse på beslutninger om den praktiske gennemførelse, bl.a. ved at du kommer med forslag til dine overordnede eller ved at sidde i relevante projektgrupper eller udvalg. Udvælgelse og afprøvning foretages i samarbejde med kommunens lokale teknologiudvalg. Det er vigtigt at overveje, hvilke fordele og ulemper, der kan være i forhold til den valgte løsning.
Strategi
Taktik
Praktisk gennemførelse
Spørgsmål til at vurdere fordele: % Hvad opnår borgeren ved løsningen? % Hvad opnår personalet? % Fordele for samfundet? Spørgsmål til at vurdere ulemper: % Er der ulemper for borgeren ved løsningen? % Er det svært at betjene, vedligeholde og rengøre hjælpemidlet? % Er hjælpemidlet meget dyrt eller pladskrævende? % Er der etiske overvejelser forbundet med at anvende hjælpemidlet?
185
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 185
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 3 KAPITEL 3. PSYKISK ARBEJDSMILJØ – OG OM ARBEJDSMILJØDEL OG ERGONOMI
3 Psykisk arbejdsmiljø Af Christine Holm Donatzky
246 Historie 1 247
Historie 2
248 Hvad påvirker det psykiske arbejdsmiljø? 248 Krav og resurser? 248 Kollegialt samvær 249 Presset psykisk arbejdsmiljø 249
Tidspres
250
Følelsesmæssige krav
250
Vold, trusler og traumatiske hændelser
251
Forebyggelse og håndtering af vold
251 Voldspolitik 254 Mobning 254
Mobbepolitik
255 Refleksionsrum
245
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 245
04/09/12 13.32
DEL 1 DEL 2
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS PSYKISK ARBEJDSMILJØ –KAPITEL OG OM 3.ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
Historie 1 Gerda Olsson er en ældre kvinde med demens. Hun er som oftest en rar dame med et venligt sind, men hun kan ikke fordrage at komme i bad. Social- og sundhedshjælperen Camilla kommer hos Gerda dagligt, og de har et trygt og tillidsfuldt forhold. Men i dag er Gerda urolig og vred. Gerda fornemmer, at Camilla også er urolig. Camilla siger, at Gerda skal i bad i dag, fordi hun skal til sin datters fødselsdag i aften. Men da Camilla tænder for bruseren, føler Gerda sig presset. Hun kan ikke finde ord for det, hun vil sige og begynder at slå på Camilla for at standse hende. Camilla bliver forskrækket, og Gerda får pludselig en skylle med bruseren. Gerda bliver så overrasket, at hun holder op med at slå, hvorefter hun bliver rolig.
246
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 246
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 3 KAPITEL 3. PSYKISK ARBEJDSMILJØ – OG OM ARBEJDSMILJØDEL OG ERGONOMI
Historie 2 Camilla er ny social- og sundhedshjælper i Æblelunden. Hun har været der i et halvt år nu, og hun synes slet ikke, hun er faldet til. Kollegerne har ikke rigtig budt hende velkommen. Fra den første dag forventede de, at hun kunne tage alle sine borgere alene. Hun fik ingen introduktion til, hvem de var, og hvilke opgaver hun skulle klare. Kollegerne kommer ofte med spydige kommentarer til hendes vægt og antyder, at hun er langsom til sit arbejde. I går var Camilla meget tæt på at blive hjemme, men hun samlede al sin gode energi og kom på arbejde alligevel. Da hun var inde hos Gerda til morgen og hjælpe hende i bad, blev hun meget chokeret over, at Gerda slog hende. Senere havde en kollega kaldt hende tyksak. I dag kan hun ikke komme ud af sengen. Hun kan slet ikke holde tanken ud om at skulle hen til sine kolleger.
247
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 247
04/09/12 13.32
DEL 1 DEL 2
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS PSYKISK ARBEJDSMILJØ –KAPITEL OG OM 3.ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
Det psykiske arbejdsmiljø handler blandt andet om forholdet mellem de mennesker, man arbejder sammen med. Det kan fx være forholdet til chefen, kollegerne og borgerne. (Se punkterne s. 233).
Hvad påvirker det psykiske arbejdsmiljø? Det psykiske arbejdsmiljø er påvirket af den måde, arbejdet er organiseret på. Det afhænger også af, om der er balance mellem resurser (fx arbejdskraft) og de krav, arbejdspladsen stiller til medarbejderne. Kulturen på arbejdspladsen, samværet med kolleger og arbejdsstedets politikker har også indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø.
Krav og resurser For at have et godt psykisk arbejdsmiljø skal der være balance mellem resurser og krav på arbejdspladsen. Hvis der fx kun er få på arbejde, og kravene til kvaliteten af arbejdet er høj, så bliver det umuligt at opfylde forventningerne til personalet. De vil blive frustrerede og utilfredse. Der skal være en fornuftig balance mellem den tid og de kompetencer, du har som dine resurser – og de krav, borgerne og ledelse stiller til dig på den anden side. Du er derfor nødt til at udtrykke dine oplevelser, ønsker og behov, så kravene til dig bliver tilpasset efter det.
Kollegialt samvær For at opnå et godt psykisk arbejdsmiljø, har det kollegiale samvær stor betydning, fx: % Hvordan tiltaler I hinanden? % Hvordan er kommunikationen? % Har I klare aftaler? % Hvor meget kan I bestemme selv? % Bruger I hinandens kompetencer? % Lytter I til hinanden? % Har I tillid til hinanden? % Er I glade for hinandens selskab? % Kan I ”læsse af” hos kollegerne? Fortsæt selv rækken af spørgsmål. 248
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 248
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 3 KAPITEL 3. PSYKISK ARBEJDSMILJØ – OG OM ARBEJDSMILJØDEL OG ERGONOMI
Hvornår oplever du, at forholdet til dine kolleger er bedst?
Samarbejdet med borgeren og pårørende har også stor indflydelse på, hvordan du trives på arbejdspladsen.
Presset psykisk arbejdsmiljø Hvis der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, kan det bl.a. give stress og udbrændthed. De fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine, mens de psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed eller søvnproblemer. På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-kar-sygdomme. Faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø, er fx tidspres, høje følelsesmæssige krav, konflikter, mobning og seksuel chikane og vold, trusler og traumatiske hændelser.
TIDSPRES Det kan måske være svært at få tid til at holde pauser, måske arbejder du ofte i et højt tempo, arbejder måske over eller føler, at det er vanskeligt at udføre arbejdet 249
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 249
04/09/12 13.32
DEL 1 DEL 2
KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS PSYKISK ARBEJDSMILJØ –KAPITEL OG OM 3.ABEJDSMILJØ OG ERGONOMI
Hvordan reagerer du, hvis du er under tidspres, og der så pludselig sker noget uforudset som her?
i den ønskede kvalitet. Problemer med tidspres kan fx skyldes urealistiske tidsangivelser i forhold til arbejdsopgaverne. Du kan også komme ud for, at pårørende eller borgere stiller meget høje krav til serviceniveauet. Eller det kan være at mange administrative opgaver tager tid fra arbejdet med borgerne. Her kan det hjælpe på det psykiske arbejdsmiljø at prioritere arbejdsopgaverne og forsøge at undgå lange perioder med stort tidspres. Informer derfor pårørende og borgere om, hvilket serviceniveau, de kan forvente.
FØLELSESMÆSSIGE KRAV Høje følelsesmæssige krav er blandt andet, når du skal bruge empati og håndtere dine egne følelser i arbejdet med borgere med særligt behov for hjælp og støtte. Det kan være sindslidende borgere, borgere, der er i krise eller borgere, beboere og pårørende med forskellig social, kulturel eller religiøs baggrund. Det er en god ide at hente støtte hos sine kolleger eller ledelse, hvis du oplever, at de følelsesmæssige krav, du udsættes for, er svære at håndtere.
VOLD, TRUSLER OG TRAUMATISKE HÆNDELSER Som social- og sundhedshjælper kan du komme ud for borgere, der river, bider, skubber eller slår. Det forekommer heldigvis sjældent, men det kan ske. Der er eksempler på overfald eller anden fysisk vold og trusler mod medarbejdernes sikkerhed 250
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 250
04/09/12 13.32
DEL 1
KAPITEL 1. KAPITEL 1. OM REHABILITERING OG SOSU-FAGLIG INDSATS 3 KAPITEL 3. PSYKISK ARBEJDSMILJØ – OG OM ARBEJDSMILJØDEL OG ERGONOMI
eller verbale krænkelser. Det kan være i form af diskriminerende udtalelser. Du kommer måske ud for traumatiske hændelser som pludselige dødsfald eller selvmordsforsøg blandt borgere.
FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD Det er vigtigt, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forebygger og håndterer vold, trusler og traumatiske hændelser. Retningslinjerne bør også forholde sig til de kolleger, der arbejder alene og derfor ikke kan hente kollegial hjælp med det samme. Retningslinjerne kan fx beskrive, hvordan I på arbejdspladsen forholder jer, når borgere, beboere eller pårørende er truende og voldelige. Nogle arbejdspladser har debriefing, krisehjælp og supervision efter en krise. Desuden arbejder mange også med uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Se mere i Psykologi og kommunikation 1 om konflikthåndtering.
Voldspolitik Fysisk vold som riv, bid, skub, slag og spark forekommer heldigvis sjældent. Psykisk vold som chikane, trusler og overdreven kritik er mindre synlig, men det kan være mindst lige så belastende for den enkelte social- og sundhedshjælper. Mange kommuner og regioner har udarbejdet retningslinjer for det voldsforebyggende arbejde. Retningslinjerne er typisk samlet i en voldspolitik eller en krisepolitik. Formålet med retningslinjer for vold på arbejdspladsen er i store træk: % At de ansatte føler sig trygge i arbejdet % At antallet af voldsepisoder, trusler om vold osv. skal blive færre % At de ansatte får støtte og hjælp, hvis de har været udsat for overgreb.
251
Rehabilitering sosu indsats 1.indd 251
04/09/12 13.32