Farvel til dansk landbrug

Andre bøger af samme forfatter: Sølvmågen. Skarv Naturforlag 1979.

Skarven. Skarv Naturforlag 1980.

Når Jorden er syg. Greenpeace 1988.

Hul i Himlen. Greenpeace 1989.

Drivhuseffekten slår til! Munksgaard 1989.

Bæredygtig Udvikling. Verdensnaturfonden 1989.

Den Grønne Forbrugerguide. Høst & Søn 1990.

Den Grønne Telefonnøgle. Eget forlag, 1990-1999.

Dejlig er Jorden. Hovedland 1990.

Hvordan redder vi verdens dyr? Munksgaard 1991.

Den Grønne Kontorguide. Høst & Søn 1991.

Den Lille Grønne for skoleelever. Høst & Søn 1992.

Den beskidte del af Europa. Munksgaard 1992.

Guide til Genbrug. Høst & Søn 1994.

Håndbog i grøn livsstil. Global Action Plan, 1994.

Når offentlige køkkener vil handle grønt. Miljøstyrelsen 1996.

Sund Mad – Bedre Helse. Cicero/Chr. Erichsens Forlag 1998.

Gyldendals Grønne Forbrugerleksikon. Gyldendal 1998.

Guide til et grønt årtusind. Høst & Søn 2000.

Farvel til Grønlands natur. Gads forlag 2001.

Pinngortitarsuaq Inuulluarina. Eget forlag 2002.

A Farewell to Greenland’s Wildlife. Eget forlag 2002.

Der er et yndigt land. Gads forlag 2003.

Hasardspillet med Danmarks natur. Dansk Ornitologisk Forening/ Birdlife International 2003.

Det tabte land. Gads Forlag 2008.

Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land: Jylland. Bind 1.

Forlaget Bæredygtighed 2011.

Bondefangeri. Debatbog. Forlaget Bæredygtighed 2012.

Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land: Øerne. Bind 2.

Forlaget Bæredygtighed 2014.

Fra Mark og Stald. Debatbog. Forlaget Bæredygtighed 2016.

Det store SVIGT. Om 100 års naturfredning. Gads Forlag 2017.

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 2

03/09/2019 11.06

KJELD HANSEN

FARVEL TIL

DANSK

LANDBRUG

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 3

03/09/2019 11.06

Farvel til dansk landbrug Af Kjeld Hansen Copyright © 2019 Kjeld Hansen og Gads Forlag A/S 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Omslag og design: Karin Friis Hansen Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk og indbinding: Scandbook Printed in Sweden ISBN: 978-87-12-05860-1 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Denne bog er udgivet med støtte fra Organic Future ApS www.gad.dk

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 4

03/09/2019 11.06

INDHOLD Forord: Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen

9

Introduktion: Et landbrug ved afgrundens rand 11 Prolog: Vækst, velfærd og fornyelse – den politiske runddans 13

Forgældet Kapitel 1: Den danske landmand i den store verden

32 33

Den barske kendsgerning er, at dansk landbrug reelt intet betyder i den store verdens madhusholdning. Dansk landbrugsproduktion har kun betydning for danske landmænd og for danskerne og deres natur, bortset fra minkskind og økoprodukter.

Kapitel 2: Fædrene sidder tungt på jorden

43

Tusinder af tragiske slægtskrøniker med familier på tvangsauktion ­understreger, hvor fejlagtig den liberale lovgivning siden 2001 har ­været. Den løsslupne strukturudvikling har banet vejen for udenlandske ­investorers og spekulanters adgang til at opkøbe dansk jord, mens unge landmænd bare må se til. De har ikke en chance, medmindre de er født med en guldske i munden.

Kapitel 3: Det økonomiske roulettespil

57

Ansvaret for det stærkt forgældede danske landbrug kan hverken tørres af på uansvarlige bankrådgivere, finanskrisen, vanskelige rammevilkår eller

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 5

03/09/2019 11.06

politikere som Mariann Fischer Boel og Anders Fogh Rasmussen. Ganske vist medvirkede de hver især til at sende gældskurven på himmelflugt, men det var de volumensyge landmænd, der krævede de liberaliseringer af landbrugslovene, som har gjort livet usikkert for tusindvis af landbofamilier.

Forgiftet Kapitel 4: Mens naturen dør ude på landet

84 85

Manglende plads og kemisk forurening med sprøjtemidler og ­gødningsstoffer (handelsgødning såvel som gylle) samt den hårdhændede mekaniske bearbejdning af dyrkningsjorden har haft katastrofale konsekvenser for en række bestande af dyr, fugle og insekter.

Agerlandet er ved at blive tømt for natur, og landbruget er skurken.

Kapitel 5: Varm luft til klimaet og sprøjtegift i drikkevandet

100

Landbrugets udslip af drivhusgasser vokser og vokser, men erhvervets modsvar er vage visioner om en indsats engang ude i fremtiden. Myten om det rene danske grundvand, der trygt kan drikkes uden rensning, står også for fald. Kommuner, der vil beskytte deres vandboringer mod landbrugets hundredvis af sprøjtegifte, trues med bål og brand og en tur i byretten.

Kapitel 6: Det industrialiserede svin

117

Næppe noget andet husdyr er blevet så gennemgribende genetisk modificeret som tamsvinet, og her er de danske svineproducenter i verdensklasse. Ingen andre landmænd formår at presse så mange smågrise ud af en so som den danske svineproducent. Prisen er imidlertid høj: et bjerg på 9 millioner døde pattegrise om året.

Kapitel 7: De stjæler dine antibiotika

130

Efter 20 års indsats er der stadig ikke styr på husdyrindustriens forbrug af antibiotika. Målt i mængder er det reelt 25 tons større i dag (2017), end det var i 1999. Dansk landbrug bruger stort set dobbelt så mange antibiotika til syge dyr, især svin, kvæg og mink, som sundhedsvæsenet anvender til mennesker. Og når det gælder om at undgå resistente bakterier som

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 6

03/09/2019 11.06

eksempelvis MRSA-stafylokokker, så er det mængden af veterinære antibiotika i forhold til befolkningens størrelse, der betyder noget.

Fordømt Kapitel 8: Landbokulturen er død og borte

154 155

De seneste 70 års enestående materielle fremgang har taget livet af landbokulturen. Danmark er blevet forvandlet fra bondesamfund til en bykultur, hvor nøjsomhed må vige for forbrugerismen. Landbrugsskolerne er lukket ned på stribe, og selv Den Kongelige Veterinær- og Landbohøj­ skole findes ikke mere.

Kapitel 9: Noget af det bedste i verden

162

Selvbilledet som verdens dygtigste landmænd har landbrugets dominerende interesseorganisation stædigt promoveret siden 2010.

Med moderne reklamefilm og kostbare imagekampagner har man bejlet til folkets gunst, men uden det store held. Årsagen kan være, at erhvervets topfolk ikke viger tilbage fra at misinformere, selv om det helt åbenlyst svækker landbrugets troværdighed.

Epilog

178

Kapitel 10: En ny tids bonde

179

Alle taler om et andet landbrug, undtagen landbruget selv. Nogle ser strukturudviklingen som en dynamisk trækkraft, andre ser den som en selvvalgt dødsspiral. Og så er der dem, der mener, at folket skal købe erhvervet ud. Politisk emmer fødevareordførerne af sympati, men når det kommer til den alvorlige del af festen, pengene, slår de bak.

Så hvad kommer der til at ske?

Bilag: Det politiske galleri 2001-2019 195 Personregister 197 Kildeliste 199

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 7

03/09/2019 11.06

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 8

03/09/2019 11.06

INTRODUKTION

ET LANDBRUG VED AFGRUNDENS RAND Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere.

Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har håndsog halsret over 62 procent af landet.

Den kendsgerning finder jeg værd at fremføre.

Læg dertil, at disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden tilnærmelsesvis at levere en samfundsmæssig gevinst, der står mål med privilegierne.

Det finder jeg ganske provokerende.

Landbrugets økonomiske betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 procent af samfundets værditilvækst – det, vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med 5 procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 procent, og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 procent kun lidt for den danske økonomi. Det har vi Nationalbankens ord for.

Den analyse finder jeg ganske opsigtsvækkende.

Så er der ganske vist de 92 milliarder kroner, som landbrugsvarerne henter hjem på eksporten. Imponerende, ikke? Kun hvis man lukker øjnene for, hvad vi kunne tjene, hvis dansk landbrug var på omgangshøjde med andre nationer.

I Holland dyrker de et landbrugsareal, der er mindre end det danske, men de hollandske agroproducenter henter årligt imponerende 696 milliarder kroner hjem (2018). Altså syv og en halv gange mere end os, men på mindre areal – og Introduktion

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 11

11

03/09/2019 11.06

efter at de har mættet deres egen befolkning på 17 millioner mennesker.

Det misforhold finder jeg tankevækkende.

Så er der alle de ubetalte regninger, der flyder i kølvandet fra dansk landbrugs udledninger.

Landbrugets ansvar for klimakrisen er enormt. Danske landmænd og deres husdyr tegner sig for 22,4 procent af nationens samlede udslip af drivhusgasser.

Og andelen vokser.

Biodiversiteten i agerlandet er banket helt i bund. I løbet af 30 år er der forsvundet tre millioner fugle fra mark og eng. Viber, lærker og agerhøns er i frit fald, mens haren hastigt er på vej ud af landskabet.

Landbrugets årlige besprøjtninger af mere end halvdelen af nationens areal med et stort arsenal af sprøjtegifte har forurenet tusinder af brønde landet over, og flere vil komme til. Det rene grundvand, der kunne drikkes direkte fra vandhanen, vil snart være en saga blot.

Den mest foruroligende pris for de seneste årtiers liberale strukturudvikling er den accelererende affolkning af landdistrikterne. Hele landsbyer er lagt øde, fordi de unge flygter sammen med fugle, fisk og frøer. Ingen ønsker at bo og bygge i stank og støj fra det moderne industrilandbrug.

Alle tal og tendenser, jeg præsenterer her i bogen, peger på den samme konklusion: Vi bruger landet helt forkert. Skal der genskabes liv, lykke og velfærd for familierne uden for de større byer, må kursen lægges om.

Tiden råber på det helt store paradigmeskifte, og det haster. Klimakrisen ånder os i nakken, biodiversiteten rasler ned, og folk flygter fortsat ind til byerne. Og økonomisk er hele det dominerende landbrugscirkus en elendig forretning.

Skal vi have genskabt et levende landbrug til glæde for mennesker og til gavn for dyr, med blomstrende marker, glade familier og masser af natur i rene landskaber, så er det NU. Jeg har skrevet denne bog som mit bidrag til at genrejse respekten for den danske landmand. Læs den, brug den, og vær med til at forme fremtidens bæredygtige landbrug.

Tåstrup, Stevns – 1. august 2019 Kjeld Hansen

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 12

03/09/2019 11.06

P R O LO G

VÆKST, VELFÆRD OG FORNYELSE – DEN POLITISKE RUNDDANS Vil man forstå den ideologiske baggrund for de seneste årtiers dramatiske strukturændringer i dansk landbrug, så skru tiden tilbage til tirsdag den 4. december 2001. Tag med til København, og lad os gå i Folketinget for at lytte til den nyvalgte regerings hensigter.

Op på talerstolen træder en selvsikker statsminister for at tage ordet. Venstre-løven Anders Fogh Rasmussen har vundet en bragende valgsejr. Nu skal han levere sin første redegørelse1 til den folkevalgte forsamling. Det er nu, han slår tonen an til et storstilet liberalistisk eksperiment med det danske samfund. Hør blot: ”Folketingsvalget den 20. november var historisk. Ikke blot fordi valget meget markant ændrede flertallet og partiernes indbyrdes størrelse i Folketinget. Men først og fremmest fordi vælgerne sendte et klart signal om fornyelse af det danske samfund.

Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre.

Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker efter, hvilken er­hvervs­gruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i ”der er dem, og der er os”. Det var et opgør med klassekampen.

Vælgerne udtrykte ved deres valg et krav om nye mål for det danske samfund.

Et samfund, hvor fællesskabet bygger på sammenholdet om bestemte værdier og holdninger. Et samfund, hvor der er et fælles ansvar for at løse en række opgaver.

Men også et samfund, hvor det enkelte menneske har større frihed og flere valgmuligheder.

Valget gav til resultat, at vi fik en ny regering. Den nye regering har præsenteret et omfattende regeringsprogram. Programmet er meget præcist.” (…)

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 13

13

03/09/2019 11.06

Enhver står det frit for at tænke sit om den nyvalgte statsministers analyse af valgresultatet, men i dag – 18 år senere – hersker ”den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre” vel så stærkt som nogensinde tidligere? Opdelingen i ”der er dem, og der er os” blev der da aldrig gjort op med. Tværtimod. Og hvad med ”sammenholdet om bestemte værdier og holdninger” – blev det styrket?

Hvad angår landbrugserhvervet, nævnte Anders Fogh Rasmussen det ikke med et ord i sin tale. Erhvervet var dog med i det ordrige Regeringsgrundlag 20012 ”Vækst, velfærd – fornyelse”, og her var teksten ganske rigtig meget præcis. Kortfattet var den også. Blot 70 ord havde den nye regering ofret på sine traditionelle kernevælgere: ”Tilskud til landbruget skal gradvis afvikles. Den kommende reform af EU’s landbrugspolitik vil blandt andet indebære en reduktion af tilskud til landbruget. Til gengæld er det nødvendigt at nedsætte dansk landbrugs indenlandske omkostninger. Derfor vil regeringen foreslå, at loftet over den primærkommunale grundskyld på produktionsjord på 12 promille i 2001 og 2002 videreføres i 2003. I takt med at der gennemføres reduktioner af tilskud til landbruget, afvikles beskatningen af landbrugets produktionsjord.”

Rene ord for pengene. Helt i tråd med minimalstatens paroler skulle der gøres op med sumpen af tilskud og støtteordninger, som landmændene siden slutningen af 1950’erne havde ladet sig forvilde ud i. I et liberalt samfund klarer man sig selv, så væk med alle de demoraliserende tilskud. Regeringen ville skabe et samfund, hvor det enkelte menneske har større frihed og flere valgmuligheder, havde statsministeren jo sagt. ”Fri os for tilskud,” havde landbrugets talsmænd selv prædiket i årevis. Nu skulle de få deres vilje. Men først skulle de lige have lempet jordskatterne.

TILBAGE TIL FORTIDEN Til at føre sin erklærede fornyelse af det danske landbrug ud i livet havde Anders Fogh Rasmussen valgt den 58-årige godsejer Mariann Fischer Boel. Ukendt af de fleste danskere og ingen markant skikkelse i det politiske landskab, men det blev der snart ændret på.

Set i lyset af statsministerens proklamation om ”et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker efter, hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører” var Fischer Boel ikke nogen logisk ministerkandidat. Med udnævnelsen dementerede statsministeren allerede fra første dag de kønne ord.

14

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 14

03/09/2019 11.06

Valget af en velhavende godsejer som minister for landbruget var et klart skridt tilbage til fortidens klassesamfund med opdelingen i ”der er dem, og der er os”, men som så ofte før i historien blev det ikke betragtet som et habilitetsproblem at besætte posten med en af landbrugets egne. Tværtimod.

Ganske vist havde en socialdemokratisk regeringsleder nogle år tidligere afskaffet titlen ”landbrugsminister” til fordel for den noget bredere stillingsbetegnelse ”fødevareminister”, men ord kan jo være taknemmelige. Titlen blev udtænkt i 1996, da statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen (S). Det var Nyrup, der moderniserede Landbrugs- og Fiskeriministeriet og lod det opgradere til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Den første fødevareminister blev socialdemokraten Henrik Dam Kristensen.

Oprindelig var han postbud. Næste fødevareminister var vokset op på Vesterbro i København som datter af en snedker og en bogholder. Hun blev uddannet som folkeskolelærer, var socialdemokrat hele livet og hed Ritt Bjerregaard.

Med valget af Fischer Boel imødekom Fogh Rasmussen atter erhvervets krav om særbehandling. Eneste fremskridt var vel i kønskampen om de politiske tillidshverv. Venstre-godsejeren Britta Schall Holberg havde været den første kvinde på posten som landbrugets minister (1986-1987). Den anden blev som nævnt skolelæreren Ritt Bjerregaard (2000-2001). Nu kom godsejer Mariann Fischer Boel til som den tredje.

Vi kan i fremtiden ikke leve af, at stokroseidyllen er fremherskende Mariann Fischer Boel, fødevareminister (V)

VÆK MED STOKROSERNE Lad os atter vende tilbage til tirsdag den 4. december 2001.

Samme morgen – nogle timer før Anders Fogh Rasmussen gik på Folketingets talerstol – bekendte den nyudnævnte fødevareminister kulør. Hos TV 2/Nyhederne blæste3 Mariann Fischer Boel til kamp for en effektivisering af landbruget. ”Vi kan i fremtiden ikke leve af, at stokroseidyllen er fremherskende, sagde fødevareministeren.

Derfor ville hun fjerne landbrugslovens stramme loft over, hvor mange dyr Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 15

15

03/09/2019 11.06

landmanden måtte have alt efter jordarealet. Hun ville også ændre på reglerne for, hvor mange ejendomme den enkelte landmand kunne eje, og hvor langt væk fra hinanden de kunne ligge. Fischer Boel ville slippe strukturudviklingen løs, så alle kunne blive godsejere i fremtiden. Derimod nævnte ministeren intet om at fjerne tilskuddene.

Og det var kun begyndelsen til de mest omfattende ændringer af landbrugets struktur i de seneste hundrede år. Og til stribevis af tragiske familiekrøniker i kølvandet på konkurser, skabt af den nye lovløshed for erhvervet.

Hvem var hun så, denne velhavende godsejer, som affyrede startskuddet til landbrugserhvervets selvvalgte spidsrod mellem jordprisernes himmelflugt, evigt svingende svinepriser og roulettespillet med valutaspekulation og renteswap?

Født som barnebarn4 af den særdeles velhavende ostekonge Marius Boel havde hun haft en privilegeret opvækst. Marius Boel (1882-1979) var mejeristen, der opfandt blåskimmelosten og tjente en formue på den. Efter en nysproglig studentereksamen og med en højere handelseksamen fra 1965 arbejdede Mariann Fischer Boel nogle år som direktionssekretær og senere økonomichef i en eksportvirksomhed i København, indtil tilværelsen som godsejer på fuld tid begyndte i 1980, hvor hun overtog familiegodset Østergaard efter den afdøde farfar. Sammen med sin mand havde hun drevet godset siden 1969.

Politisk lod Fischer Boel sig indvælge i Munkebo Kommunalbestyrelse for Venstre og sad som viceborgmester i årene 1986-1990. I 1988 blev hun medlem af Venstres hovedbestyrelse, og 1990-2004 var hun medlem af Folketinget. I årene 2001-2004 var hun fødevareminister i regeringen Fogh Rasmussen, hvorefter hun blev EU-kommissær for landbrug indtil 2009, blandt andet med den vanskelige opgave at gennemføre liberale reformer på området.

Som minister blev Fischer Boel aldrig nogen folkelig succes, og hun måtte flere gange finde sig i at få et alternativt flertal i Folketinget imod sig inden for både landbrugspolitik og dyrevelfærd. Hendes karriere fik et alvorligt knæk, da Folketingets daværende formand, Ivar Hansen, en sen aften i marts 2003 døde af en blodprop i hendes lejlighed i København. Mariann Fischer Boel landede på avisernes forsider, da det kom frem, at de to havde haft et langt og nært forhold, til trods for at begge var gift. Disse omstændigheder gjorde, at Fischer Boel ikke fik mulighed for at overtage den ledige post som folketingets formand efter Iver Hansen; den gik i stedet til Venstre-manden Christian Mejdahl.

På denne tragiske baggrund kom det næppe som en overraskelse for de fleste, at Mariann Fischer Boel 16 måneder senere blev sendt af vejen til Bruxelles som dansk EU-kommissær.

Officielt går forklaringen på, at EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso 16

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 16

03/09/2019 11.06

gerne ville have så mange kvinder på holdet som muligt. Det bøjede Anders Fogh Rasmussen sig for og udpegede Fischer Boel. Den stærkeste kandidat, integrationsminister Bertel Haarder, måtte se sig vraget af hensyn til kønskvoteringen.

På posten som landbrugskommissær fra august 2004 fik Fischer Boel hurtigt at mærke, at en titel som godsejer og en baggrund i dansk landbrug ikke var ensbetydende med nogen blid medfart fra den europæiske landbrugssektor. Flere gange kom Fischer Boel i skudlinjen for demonstrationer fra vrede vinproducenter og fra sure mælkebønder, mens hun omvendt høstede politisk anerkendelse i liberale kredse for at flytte EU’s landbrugspolitik i en mere markedsorienteret retning. Blandt andet med reformer af sukker- og vinsektoren og afskaffelse af den tvungne braklægning.

OVERLÆREREN FRA VOJENS Var fødevareminister Mariann Fischer Boel i november 2001 et ubeskrevet blad i den større offentlighed, så var der næppe mange danskere, der ikke vidste, hvem den nye Venstre-miljøminister var.

Utrætteligt havde overlæreren fra Vojens Hans Christian Schmidt profileret sig selv og Venstre gennem en uhørt aggressiv kampagne i alverdens medier og i offentligheden mod et af de helt store koryfæer i den socialdemokratiske regering, miljøminister Svend Auken.

Siden 1995 havde Schmidt hamret løs5 på ”Aukens miljøimperium”. Gennem læserbreve, debatindlæg og kronikker og med utallige nærgående spørgsmål i Folketingets udvalg havde Hans Christian Schmidt gjort det klart, at Venstre var betingelsesløst på landbrugets side og parat til kamp mod både de røde og de grønne. Det danske folk skulle have ”større frihed og flere valgmuligheder”, havde statsministeren jo sagt, og det skulle også gælde for landmænd, så væk med miljøtyrannen.

At statsministeren valgte at udpege netop Schmidt, harmonerede ikke særlig godt med visionen om ”et samfund, hvor fællesskabet bygger på sammenholdet om bestemte værdier og holdninger”. Ingen kunne være i tvivl om, at Hans Christian Schmidt ikke var nogen fællesskabs-arkitekt. Med ham som ny miljøminister ville der tværtimod blive indledt et uhørt skarpt opgør med Svend Aukens ”miljøimperium”.

Det blev der.

Hans Christian Schmidt lagde ud med at fyre en tredjedel af Miljøministeriets medarbejdere og gik derefter i gang med at lempe alle de miljø- og naturregler, der kunne tænkes at hæmme landbrugets frie udfoldelse. Han gik til stålet og Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 17

17

03/09/2019 11.06

indimellem langt over stregen, selv i forhold til hvad landbruget fandt ønskeligt.

Et eksempel: Allerede i januar 2002 fremlagde Schmidt et lovforslag, der ville muliggøre erhvervsbyggeri i landzonen, så svineindustriens ildelugtende gylletanke i fremtiden kunne rykkes væk fra gårdene og placeres ude i det åbne land.

Forslaget blev mødt med heftige protester, og det var ikke kun Danmarks Naturfredningsforening og oppositionen i Folketinget, der sagde fra. Landbrugsrådets præsident, svineavler Peter Gæmelke, var også foruroliget. ”Jeg vil godt advare imod, at vi skal til at have egentlig industri ud på landet.

Det er mere fornuftigt at samle industrien tæt på landsbyer og byer, fordi den giver problemer for eksempelvis renseanlæg og vejsystemet. Også ud fra et æstetisk synspunkt bør man undgå større industriel udvikling på landet,” sagde Peter Gæmelke til Fyens Stiftstidende.6 Lovforslaget blev vedtaget alligevel.

Efter blot halvandet år med Hans Christian Schmidt ved magten i Miljøministeriet havde nedskæringerne nået et niveau, hvor embedsværket ikke længere kunne være med. I juli 2003 forlod7 Miljøstyrelsens direktør gennem fire år, Steen Gade, med øjeblikkelig virkning sin stilling. Grunden var de kommende års store besparelser på Miljøstyrelsens område – besparelser, der også ville betyde nye fyringer.

Svend Auken påstår, at miljøministeren bedriver terror mod miljøet. Nu har Svend Auken jo aldrig underfrankeret sine budskaber Anders Fogh Rasmussen, statsminister (V)

”Nu er vi inde og skære – ikke til benet – men i benet,” udtalte Steen Gade og forklarede: ”Der venter nedskæringer på 20 procent, og det er 20 procent, hvor der ikke er nogle nye opgaver, der kan skæres bort.”

Den drastiske opsigelse gjorde ikke indtryk på Schmidt. Han havde sin statsministers opbakning til at gå hele vejen i kampen mod miljøtyranniet, uanset hvad organisationer og fagfolk sagde.

På Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter i november 2003 kommenterede8 Fogh Rasmussen protesterne fra oppositionen og bakkede utvetydigt op om sin miljøminister.

18

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 18

03/09/2019 11.06

”Svend Auken påstår, at miljøministeren bedriver terror mod miljøet. Nu har Svend Auken jo aldrig underfrankeret sine budskaber,” sagde Anders Fogh Rasmussen ifølge Berlingske og fortsatte: ”Vi har blot fjernet de overflødige ekstra-penge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Besparelserne går ikke ud over miljøet. Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.”

KURSEN VENDES PÅ HOVEDET Ti måneder senere var statsministeren kommet på andre tanker.

Den uhørt hårde medfart, som miljøpolitikken blev udsat for, skabte stor vrede og kun beskeden applaus fra samfund og erhvervsliv.

Nu nærmede et nyt folketingsvalg sig hastigt, så da fødevareminister Mariann Fischer Boel alligevel skulle af sted til Bruxelles som EU-kommissær i begyndelsen af august 2004, benyttede statsministeren lejligheden til at trimme sit hold ved at flytte rundt på et par ministre.

Statsministerens rokade medførte et dramatisk paradigmeskifte på miljøområdet. Fogh Rasmussen flyttede Hans Christian Schmidt væk fra Miljøministeriet og ind på fødevareministerens ledige taburet, hvorefter han vendte 180 grader på det miljøpolitiske kompas. Han hentede den konservative journalist Connie Hedegaard ind i regeringen som ny miljøminister.

Det skulle snart vise sig, at Connie Hedegaard og Hans Christian Schmidt stod omtrent lige så langt fra hinanden som sol og måne. I bogen Håndbog for statsministre fra 2006, der handler om politik, magt og ledelse, beskrives det ganske usentimentalt, hvordan den selvbevidste Connie Hedegaard blev mobbet, fordi hun ikke underkastede sig den kadaverdisciplin, som Venstre-ministrene ofte måtte leve med i Fogh Rasmussens regering.

Her kommer et par uddrag fra bogen, der citerer en række højt placerede, anonyme kilder: ”Hun har overtaget et ministerium, der næsten er en skygge af sig selv, i forhold til da Svend Auken huserer som miljøminister. Tre år med Venstre-manden Hans Christian Schmidt har ændret kulturen og vænnet embedsmændene til, at de får kappet hovedet af, hvis de ikke gør, som der bliver sagt i Statsministeriet og Finansministeriet.

KONSERVATIV KILDE: Du kan næsten ikke begribe, hvor sorte Venstre-folkene er. Nogle i deres folketingsgruppe er de sorteste sorte i dansk landbrug. Peter Gæmelke (formand for Landbrugsrådet, red.) er venstrefløjs-revolutionær sammenlignet med dem.”

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 19

19

03/09/2019 11.06

Anders Fogh Rasmussens motiv til at hente Connie Hedegaard ind i regeringen var ikke svært at få øje på. Med blot fem måneder til folketingsvalget den 8. februar 2005 skulle den miljøbevidste Hedegaard være det grønne islæt på det ministerhold, der gerne skulle vinde valget. Ud over hendes begavelse, indsigt og flid var det utvivlsomt også af betydning, at hun var kvinde, mente flere kommentatorer, men nem at have med at gøre var hun ikke, og vellidt på ministerholdet blev hun aldrig.

Her kommer nok et uddrag fra Håndbog for statsministre: ”Miljøminister Connie Hedegaard er headhuntet udefra og er en af de driftschefer, der virkelig gør sig bemærket og hidser regeringspartnere op. Hun er den besværlige i ledelsesgruppen, sætter spørgsmålstegn ved koncernchefens udstukne rammer og finder sig ikke i at blive sat på plads. Hun er knalddygtig til at argumentere på møderne, en af de Konservatives bedste kommunikatorer, tæt på at være Foghs ligemand på det punkt. Det skaber respekt. Og irritation.

CENTRALT PLACERET VENSTRE-KILDE: Connie pisser masser af Venstre-folk af. Alle de store svinebaroner. Er du sindssyg, det går slet ikke. Der er mange i regeringen, der er ophidsede. Hr. og fru Tørnæs. Søren Gade. Og Thor. Han har godt nok ikke selv grisebasser, men de samme synspunkter. De synes, det er rædsomt.

De kan godt se, at det var godt for de Konservative, at Connie kom, men de synes, hun på indholdssiden nærmest er socialdemokrat.”

Fogh Rasmussen benyttede også minirokaden i august 2004 til at hente Eva Kjer Hansen ind i varmen. Kjer Hansen havde ikke været i rampelyset i nogle år, men engang havde hun været et af Venstres Ungdoms håb. Nu fik hun posten som socialminister, som den siddende minister Henriette Kjær fra De Konservative måtte aflevere til gengæld for ministertaburetten i det nyopfundne familieministerium. Eva Kjer Hansen blev ny fødevareminister i september 2007. ”Kvinderne blev vinder,” proklamerede9 B.T. dagen efter rokaden, der skulle skaffe sejren ved næste valg. Avisen mente at vide, at ”statsministeren er uden tvivl opmærksom på, at Venstre har tabt kvindelige vælgere, især efter Irak-krigen, et faktum, som en GfK-måling i B.T. dokumenterede sidste efterår”.

Fogh Rasmussen vandt valget, men Connie Hedegaards grønne profil var dog langtfra nok til at dæmpe omverdenens mistro til Venstre-folkenes omsorg for miljøet.

I september 2006 kunne dagbladet Børsen10 rapportere med nyhedsbrevet Mandag Morgen som kilde, at ”der breder sig en markant mistillid til regeringens miljøpolitik hos danskerne. Over 75 procent af vælgerne tvivler på, at regeringen kan løse Danmarks miljøproblemer”.

Det var resultatet af en meningsmåling fra analyseinstituttet Zapera, der havde 20

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 20

03/09/2019 11.06

interviewet 992 danskere, og den viste, at selv borgerlige kernevælgere tvivlede på regeringens evne til at sikre miljøet. Derimod stod socialdemokraterne stærkt på dette område, hvilket blev illustreret af, at hele 30 procent af de borgerlige kernevælgere stadig anså tidligere miljøminister Svend Auken (S) for at være en bedre mand på posten end både miljøminister Connie Hedegaard (K) og forgængeren Hans Christian Schmidt (V).

Blandt samtlige vælgere betragtede 36 procent socialdemokraterne som de bedste til at sikre miljøet, mens den borgerlige regering kun fik 19 procent af støtten. Hele 35 procent så ingen forskel, mens 11 procent svarede ”ved ikke”.

DET STORE MÅNELANDINGSPROJEKT Da regeringspartiet Venstre afholdt sit årlige landsmøde i midten af november 2008 i Herning Kongrescenter, stod der ’STATUS QUO’ på plakaten ude ved indgangen. Egentlig en koncertreklame for et britisk rockorkester – men det kunne alligevel ligne en tanke, mente dagbladet Information11 i sin reportage.

For statsministeren var det efter uger med dårlige meningsmålinger og krisestemning afgørende at demonstrere, at Anders Fogh Rasmussen på alle måder stadig sad solidt i sadlen både i Venstre og i dansk politik i det hele taget. Det forsøgte han at manifestere med en bemærkelsesværdig miljøpolitisk kovending, søndag den 16. november, midt i kirketiden.

Ifølge Kristeligt Dagblads reportage12 fra landsmødet var formiddagens tale et vækkelsesmøde værdigt: ”Først angeren. Jeg skal være helt ærlig over for jer og bekende, at jeg meget længe har hørt til dem, der var lidt i tvivl om det med klimaet.

Så omvendelsen. Det er så min konklusion, at mennesket har bidraget til klimaforandringer.

Og endelig bekendelsen. Se, vi skal skabe et grønt samfund!”

Ikke alene bekendte statsminister Anders Fogh Rasmussen sig i sin tale på Venstres landsmøde til en grøn vækstplan. Han indrømmede også, at han og partiet havde været fodslæbende i miljøpolitikken siden 1970’erne, og helt historisk: at det måske også var forkert.

Fem år efter at han – i øvrigt også ved et landsmøde i Herning – havde udtalt, at ”ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø” havde fået det ringere af regeringens miljøpolitik, udnævnte Anders Fogh Rasmussen i sin formandstale i november 2008 miljøet og udviklingen af en ny ”grøn økonomi” til at være ”vor generations og næste generations store månelandingsprojekt”.

Statsministeren erkendte ligeud, at han havde taget fejl: ”Jeg har også selv hørt Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 21

21

03/09/2019 11.06

til dem, der har været i tvivl om, hvorvidt klimaforandringer nu var menneskeskabte.” Den tvivl var væk, understregede statsministeren, der samtidig var tæt på direkte at beklage, at V og K skar på miljøområdet efter regeringsskiftet i 2001. ”Havde jeg haft den erkendelse (om klimaforandringer, red.) i 2001, som jeg har i dag, ville jeg have grebet strategien an på en anden facon,” sagde Fogh Rasmussen.

Imidlertid forhindrede statsministerens grønne vækkelse ikke, at han fem måneder senere, i april 2009, forlod Statsministeriet for at sætte kursen mod den internationale toppost som generalsekretær for NATO.

MINISTER EFTER MINISTER KOMMER TIL KORT På knap otte år var det lykkedes Anders Fogh Rasmussen at skabe den skarpe polarisering af forholdet mellem samfundet og landbruget, som hersker den dag i dag. Siden da har skiftende politiske partier lagt arm med det uregerlige erhverv, men stort set forgæves. Minister efter minister er kørt af sporet, og flere har måttet gå, om ikke i vanære så voldsomt ydmygede og i utide. På tolv år har der siddet otte forskellige ministre for bordenden, når der skulle forhandles med landbruget.

Her kommer et overblik over de hastigt skiftende ministre og deres kampe med landbruget.

Lars Løkke Rasmussen, der overtog statsministeriet i april 2009, valgte at beholde fødevareminister Eva Kjer Hansen i sin regering, men det blev ingen succes. Kun knap et år gik der, før Kjer Hansen blev fyret på gråt papir den 23. februar 2010. Det var der flere grunde til.

Landbrugets vrede over Grøn Vækst-planen med lovpligtige randzoner og naturvennernes ditto over den hårdhændede oppløjning af 148.000 hektar brakjord kan have haft betydning, men mod slutningen var Eva Kjer Hansen tæt på at blive mødt med et mistillidsvotum i folketingssalen, og det har formentlig gjort udslaget. Dansk Folkeparti var så vrede over ministerens nøleri i en sag om et hormonforstyrrende kemikalie i danske spædbørns sutteflasker, at de for alvor raslede med sablen.

Sagen illustrerer ministerens manglende gennemslagskraft og vilje13 til at skære igennem, som kritikerne mente havde kendetegnet den ellers ambitiøse sønderjyde i sit arbejde som først socialminister i 2004 og siden fødevareminister fra september 2007. Så ud røg Kjer Hansen i februar 2010.

I stedet fik landbruget atter en af sine egne på ministerposten. Gårdejer Henrik Høegh (V) blev hentet fra inderkredsen på Axelborg. Høegh havde været 1. vice22

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 22

03/09/2019 11.06

formand i Landbrugsrådet fra 1998 indtil 2007, hvor han blev valgt til Folketinget for Venstre.

Høegh fik den utaknemmelige opgave at gennemføre regeringens randzonelov, som stadigt større dele af landbruget vendte sig imod, men han forsvarede den tappert, og loven blev vedtaget i juni 2011. Opgaven kom dog ikke til at præge hans ministerkarriere, idet den sluttede allerede efter 18 måneder med regeringens afgang efter folketingsvalget den 3. oktober 2011. Høeghs vigtigste indsats for landbruget var indførelsen af ”Gul Kort”-ordningen, der skulle bremse husdyrindustriens voldsomme forbrug af antibiotika.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt bød herefter på hele tre socialdemokratiske fødevareministre i løbet af de følgende knap fire år. De blev aldrig nogen succes.

RØG I RYGEKABINEN Først fik den agronom-uddannede Mette Gjerskov chancen. Imidlertid arvede hun den utaknemmelige opgave at skulle forsvare randzoneloven fra Grøn Vækst- planen, som også den tidligere regering nu kritiserede voldsomt og med forgængeren Henrik Høegh i spidsen. Situationen var ganske bizar, men trods landbrugets protester holdt Gjerskov fast ved loven, der var vedtaget til ikrafttrædelse 1. august 2014.

Fra første færd anvendte visse kredse i landbruget en meget hård tone over for den nye minister, som blev beskrevet som både ”diktatorisk” og ”chikanerende”.

Dog sagde man ikke nej til Gjerskovs nye støttemillioner til de såkaldte ”Månegris”-stalde, der skulle skabe fremtidens lugt- og emissionsfrie svinefabrikker.

Tonen blev hurtigt så skinger, at det nærmede sig en hetz. I efteråret 2012 blev Gjerskov beskyldt for at være ansvarlig for, at børnene i Afrika ikke kunne få mad på grund af landbrugets situation i Danmark. Til bladet Foodculture.dk14 fortalte hun om hændelsen i marts 2014: ”Altså hvornår er vi begyndt at eksportere mad til Afrika til en pris, som fattige i Afrika kan betale? Det siger noget om deres egen selvforståelse, som er helt i hegnet. Jeg har brugt 10 år i Røde Kors, og så kom de og gav mig billeder af sultne børn i Afrika med fluer i øjnene og siger, at det er min skyld. Så er man kørt langt ud.”

I den brede offentlighed blev Mette Gjerskov kendt, da hun røg ind i en mindre mediestorm på grund af en rygekabine. Allerede i slutningen af 2011 blev hun kritiseret fra flere sider i Folketinget for at lade skatteyderne betale kabinen til omkring 34.000 kroner, så hun kunne ryge i ministeriet. Sagen endte med, at hun selv betalte, men da var skaden sket.

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 23

23

03/09/2019 11.06

Efter knap to år måtte Mette Gjerskov overlade pladsen som fødevareminister til den socialdemokratiske kollega Karen Hækkerup. Det foregik i august 2013.

Kun fire måneder blev det til for Hækkerup, men det var tid nok til, at hun faldt pladask for landbruget, og dets topfolk fik et godt øje til hende. På erhvervets delegeretmøde i november samme år erklærede den socialdemokratiske minister uden tøven: ”Jeg er stolt og glad over at kunne sige, at jeg er jeres minister.”15 Ti måneder senere fik hun tilbudt topposten som direktør for Landbrug & Fødevarer efter den skandaleombruste Søren Gade,16 der måtte forlade interesseorganisationen med ansvaret for et bragende underskud på 53 millioner kroner som sit eftermæle. Karen Hækkerup sagde ja til jobbet og forlod Helle Thorning-regeringen fra den ene dag til den næste.

I en rokade i december 2013 var Hækkerup blevet flyttet fra Fødevareministeriet til det langt tungere Justitsministerium, så det var landets justitsminister, der blev ”scoret”17 af landbrugets topchef, som det hed i landbrugsavisen.dk.

MINK ER OK, MEN NEJ TIL DYRESEX Hækkerups efterfølger i december 2013 blev socialdemokraten Dan Jørgensen.

Han blev hentet hjem fra Europa-Parlamentet, hvor han var formand for Animal Welfare Intergroup og næstformand for Europa-Parlamentets Udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed.

I 2012 var han blevet udnævnt til Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse, blandt andet med henvisning til hans modstand mod kastrering af smågrise, som han fandt ”barbarisk”.

Jørgensen kom skidt fra start, da han inden for de første 24 timer som minister afsvor18 et par af sine gamle mærkesager: totalforbud mod minkavl og muslingefiskeri. Bedre blev det ikke, da han en uge senere i en kronik19 i Politiken roste ”verdens bedste landmænd”, som skaffer ”de rekordhøje eksportindtægter til kongeriget på 148 milliarder kroner om året”. Han forvekslede det kunstige begreb ”fødevareklyngen” med primærlandbruget, der står for under halvdelen af det nævnte beløb.

Fødevareklyngen er en samlebetegnelse for alle erhverv, som primært er bygget op omkring landbrug, fiskeri og fødevareproduktion. Definitionen er meget bred, så klyngen omfatter ud over landbrug og fiskeri også de forsyningsvirksomheder, som leverer foder, kemikalier, ingredienser, enzymer, kapital med mere til landbrugs-, fiskeri- og fødevareproduktion. Dertil kommer virksomheder, der producerer maskiner og teknologi til landbrugs- og fødevareproduktionen, samt virksomheder, der leverer løsninger til akvakultur, gyllehåndtering og biogas24

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 24

03/09/2019 11.06

produktion. Fødevareklyngen består også af pelsdyrproduktion, foodservice- og cateringvirksomheder, blomster- og potteplanteproduktion, petfood-producenter, og emballageproducenter.

Den danske fødevareklynge er derfor langt mere omfattende end blot landbruget, men det overså Dan Jørgensen i farten.

Dan Jørgensen arvede også balladen om randzoneloven, der skulle træde i kraft den 1. august 2014. Han forsøgte at opnå en forståelse med landbruget ved at nedsætte de 10 meter dyrkningsfrie randzoner til ni meter. Da det ikke hjalp, halverede han det samlede areal til 25.000 hektar, men også det uden held. Protesterne væltede fortsat ind.

Helt galt gik det for Jørgensen, da han gennemtrumfede en lovgivning om forbud mod sex med dyr. Da dyr allerede var beskyttet mod seksuel udnyttelse i den gældende dyreværnslov, blev han straks beskyldt for at levere overflødig signallovgivning. Men han stod ikke alene med sin kærlighed til dyrene. Lovforslaget havde flertal i Folketinget, om end det var ministeren, der blev til grin. Dan Jørgensens ministerkarriere stoppede med folketingsvalget i juni 2015.

Hvad de færreste kunne ane, var, at der nu ventede den helt store bombe i forholdet mellem befolkningen og landbruget. Den detonerede, da valgets stemmer var talt op.

FARVEL TIL MILJØMINISTERIET Resultatet af valget i 2015 blev ganske overraskende en sejr til taberen.

Til trods for en sviende vælgerlussing til Venstre blev Lars Løkke Rasmussen ny statsminister for en ren mindretalsregering af Venstre-ministre. Konstruktionen kom i stand takket være en kæmpesejr til Dansk Folkeparti, der sagde nej til at gå i regering, men ja til at være støtteparti for den rene Venstre-regering.

En anelse overraskende for landbruget var det vel, at Eva Kjer Hansen atter blev inviteret ind i varmen som minister for landbruget. Hun holdt dog kun i syv måneder på posten. Men det helt uventede paradigmeskifte lå i Kjer Hansens titel. Hun blev den første miljø- og fødevareminister. Det havde ingen set komme.

Nedbrydningen af Svend Aukens ”miljøimperium”, som skoleinspektøren fra Vojens satte i gang i 2001 med Anders Fogh Rasmussens velsignelse, blev nu fuldført 14 år senere ved denne de facto-nedlæggelse af Miljøministeriet. Da Miljøstyrelsen ovenikøbet blev tvangsforflyttet til Odense som led i en meget omdiskuteret udflytning af statslige arbejdspladser, kunne nedbrydningen betragtes som fuldbragt.

Den varsomhed med større politiske forandringer, man kunne have forventet Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 25

25

03/09/2019 11.06

af en klog statsminister i en mindretalsregering, lå ikke til Løkke Rasmussen.

Brutalt skar han ned i de sidste rester af en administration, hvis faglighed var opbygget gennem årtier, og med to på hinanden efterfølgende udnævnelser af katastrofeministre for det nye fællesområde endte beslutningen med at sætte det helt store spørgsmålstegn ved statsministerens politiske dømmekraft.

Lars Løkke Rasmussens regeringsdannelse blev en genoplivning af den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre, som hans forgænger Anders Fogh Rasmussen ellers havde erklæret for død efter valget i 2001. Til overflod relancerede Lars Løkke Rasmussen også opdelingen af mennesker efter, hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe, etnicitet eller socialgruppe de tilhører.

Nedlæggelsen af Miljøministeriet var vel tænkt som en åbenlys vennetjeneste til landbruget, men umiddelbart vakte den kun begejstring blandt de mest rabiate jordbesiddere. Ordentlige landmænd havde for længst indset nødvendigheden af et selvstændigt ressort med egen minister for miljø og natur, ikke mindst i lyset af de stadigt mere alvorlige trusler mod grundvand, klima og biodiversitet.

KJER HANSENS GENOPSTANDELSE Nogle iagttagere mente at kunne se et gustent overlæg i Eva Kjer Hansens genopstandelse som minister. Venstres største tilbagegang ved folketingsvalget var sket ude på landet og ikke mindst i det sydlige Jylland, hvor Dansk Folkeparti til gengæld gik bragende frem. Eva Kjer Hansen var født og opvokset på en gård i den lille by Hellevad vest for Aabenraa, så hendes etnicitet var perfekt. Dertil kom, at hun taler flydende sønderjysk, når det passer hende, så hvem ville bedre end hun kunne hente de sønderjyske landmandsstemmer hjem til partiet? Lars Løkke Rasmussen gav hende chancen for at bevise sit værd, og hun gik straks i gang.

Som miljø- og fødevareminister lagde Eva Kjer Hansen20 sig hurtigt ud med naturens venner, da hun kom for skade at kalde de tusinder af småbække i landbrugslandet for ”forhadte vandløb”. Det bidrog heller ikke til populariteten, da hun afskaffede et forbud fra 2014 mod sprøjtning og gødskning af de naturfredede § 3-områder, og hendes indsats for at svække målsætningen for reduktion af landbrugets ammoniakudslip vakte heller ingen begejstring.

Bedre blev det ikke, da medierne allerede i efteråret 2015 afslørede hendes flirten med de vrede landmænd i Bæredygtigt Landbrug, der blandt andet fik lov at skyggeskrive store dele af ministeriets kommissorium for en arbejdsgruppe, der skulle se på nye retningslinjer for kommunernes vedligeholdelse af mange tusinde kilometer vandløb rundtom i landet.

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug var stiftet i foråret 2010 af util26

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 26

03/09/2019 11.06

fredse landmænd, der ikke mente, at Landbrug & Fødevarer repræsenterede deres synspunkter tilstrækkelig skarpt. Foreningens erklærede formål er at øge indtjeningen for danske landmænd.

Da dagbladet Berlingske så satte spotlys på regeringens store gavepakke til landbruget først i det nye år, gik det helt galt.

Umiddelbart før jul havde Venstre-regeringen indgået en politisk aftale om en landbrugspakke med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative. Den ville bryde med årtiers restriktive anvendelse af gødning af hensyn til vandmiljøet, men viste sig at være baseret på grove fejlberegninger. Eva Kjer Hansen havde i skriftlige svar til Folketinget fortalt, at landbrugspakken ville gavne miljøet, og havde oplyst på flere samråd, at landbrugspakken ville betyde et grønt plus for miljøet. Hun havde også udleveret et regnskab til Folketinget, som viste, at mængden af kvælstof i havet ville falde i alle år fra 2016 til 2021.

Efter et samråd i Folketinget besluttede Konservative, at partiet ikke længere havde tillid til ministeren. Det havde rød blok heller ikke, og det betød, at ministeren havde et flertal imod sig. Det viste sig også, at Dansk Folkeparti mente, at ministeren havde lagt forkerte tal frem. Så var løbet kørt.

Først ville statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke af med sin minister og truede med at udskrive valg. Men Konservative ville ikke give sig, og så gik Eva Kjer Hansen selv af som minister den 29. februar 2016.

DERFOR MÅTTE KJER HANSEN GÅ I VANÆRE Gennem hele 2016 kulegravede21 Berlingske præmisserne bag Eva Kjer Hansens og blå bloks landbrugspakke. Undersøgelsen viste, at regeringen og dens embedsmænd havde fremlagt et mere miljøvenligt kvælstofregnskab for landbrugspakken over for Folketinget, end det reelt var tilfældet.

Efter de første artikler blev syv forskere indkaldt til høring i Folketinget. Ingen af de syv kunne bakke op om den måde, regeringen havde fremstillet konsekvenserne af landbrugspakken på. De kreative beregninger førte til, at Eva Kjer Hansen måtte forlade posten som miljø- og fødevareminister.

Efter artiklerne krævede Folketinget og særligt EU-Kommissionen markante miljøtiltag for at acceptere landbrugspakken. Senere kom det frem, at den øverste regeringstop i Venstre fra begyndelsen havde kendt til problemerne med landbrugspakken, herunder de omstridte beregninger. Advarslerne var formuleret i regeringstoppens såkaldte kvælstofcover, som er forsiden med et resume til et notat på flere sider inden for offentlig administration. Imidlertid blev de hårdeste advarsler redigeret ud af notatet over for de øvrige partier, da Folketinget skulle Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 27

27

03/09/2019 11.06

tage stilling til landbrugspakken. Sagen er både blevet omtalt som kvælstofsagen og gyllegate.

Politisk fik artikelserien store konsekvenser. Ministeren måtte gå, og senere fik regeringstoppen hård kritik af et stort folketingsflertal i form af en såkaldt næse for at have tilbageholdt afgørende oplysninger for lovgiverne. Substantielt forlangte Folketinget også flere grønne tiltag for at modvirke landbrugspakkens kvælstofudledning. Desuden gik EU-Kommissionen ind i sagen og krævede markante miljøtiltag for at lade landbrugspakken gå igennem.

Underliggende handlede sagen om, hvor langt visse politikere vil gå på bekostning af miljøet for at sikre landbruget gode produktionsvilkår. Men Berlingskes artikler handlede først og fremmest om, hvordan man forvalter magt. Om en regerings muligheder for at vildlede landets lovgivere i Folketinget. Og om hvor stort et pres embedsmænd i centralforvaltningen og forskere på universiteterne blev sat under, da landbrugspakken skulle omsættes til virkelighed. Sagen handlede også om mørklægning af dokumenter – over for Folketinget og over for offentligheden.

AKTINDSIGT ER EN SYGDOM Eva Kjer Hansens afløser blev partifællen Esben Lunde Larsen. Udnævnelsen af den unge landmandssøn og teolog fra Vestjylland viste sig snart fatal. Han havde dårligt nok sat sig i ministerstolen, før medierne faldt over ham med beskyldninger22 om akademisk fusk i hans ph.d.-afhandling ved Det Teologiske Fakultet.

Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord Esben Lunde Larsen, fødevareminister (V)

Lunde Larsens ph.d.-afhandling hed ”Frihed for Loke saavel som for Thor”, og den blev skrevet i 2012. Men i 2015 opstod der rygter om, at dele af afhandlingen var skrevet af, og det fik ministeren til selv at bede Københavns Universitet undersøge den. Universitetet kom frem til, at der manglede kildehenvisninger i afhandlingen, og at dele af den byggede på ministerens eget kandidatspeciale. Men der var ikke handlet i strid med reglerne om god videnskabelig praksis. Enden på 28

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 28

03/09/2019 11.06

hele sagen blev, at Lunde Larsen udarbejdede et rettelsesblad til afhandlingen.

Dermed var sagen lukket, men ministeren havde fået et voldsomt hak i sit omdømme.

Bedre blev det ikke i løbet af karrieren, da Lunde Larsen forfægtede ganske aparte meninger, for eksempel at svin har samme ret til livsvigtige antibiotika som mennesker, at der skulle eksistere et ”økologisk råderum” ude i de indre farvande, som kunne opsuge øget forurening fra nye havbrug, og at borgernes underskriftsindsamlinger ikke længere ville blive modtaget af ministeren. Den sidste afvisning23 skete med denne begrundelse i et samråd i Folketinget, at ”jeg vil simpelthen ikke”.

Forholdet til medarbejderne i ministeriet kørte hurtigt af sporet, og helt galt gik det, da en mødedeltager optog24 ministerens meninger om offentlighed i forvaltningen på en tændt mobiltelefon og efterfølgende lækkede optagelsen til Politiken. Enhver kunne i dagene efter klikke på linket og høre ministeren sige: ”Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord.”

Trods sin opførsel lykkedes det Lunde Larsen at forblive på posten i mere end to år, men undervejs måtte han lide den tort at få frataget administrationen af fiskeriområdet på grund af svigtende indsats mod de såkaldte kvotekonger. I foråret 2017 fik ministeren en politisk næse, fordi Folketinget ikke mente, at han havde orienteret partierne godt nok om mulighederne for at dæmme op for kvotekongerne, men da Dansk Folkeparti truede med et mistillidsvotum på grund af fortsat nøleri og tilbageholdte papirer, måtte statsministeren redde Lunde Larsen ved at fjerne fiskeripolitikken fra hans ministerressort.

Projektet med et hegn mod vildsvin til 80 millioner kroner langs den dansk-tyske grænse var også Lunde Larsens værk, og den beslutning skabte et anspændt forhold til naboen syd for grænsen. Hegnet vakte megen undren, da de frygtede sygdomsinficerede vildsvin slet ikke lever i Tyskland.

GÅR I UTIDE Den 2. maj 2018 forlod Esben Lunde Larsen posten som miljø- og fødevareminister for at søge nye udfordringer. Om han blev fyret eller selv valgte at gå, foreligger der ingen solide vidnesbyrd om, men hans afgang blev ikke beklaget af nogen,25 bortset fra Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, der udtalte: “Jeg vil huske ham som en virkelig, virkelig arbejdsbi, som kender landbruget indefra, og som har lagt al sin energi og al sin tid i at gøre det godt for erhvervet.”

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 29

29

03/09/2019 11.06

Branchedirektøren for DI Fødevarer, Leif Nielsen, fremhævede, at Esben Lunde Larsen havde gjort en ekstraordinær stor indsats ude i verden: “Han har ikke sagt nej til at deltage i noget, og hver gang har det været med et meget stort smittende engagement og et formfuldendt sprog. Han har virkelig kunnet begå sig på de bonede gulve, og det er en side af ham, som man godt kunne have undt ham, at der var andre, der havde set.”

Formand for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard, ville derimod ikke komme til at savne hans politik: ”Det er svært at nævne noget godt, han har gjort for naturen, ud over at han har udlagt noget naturskov. Han har udelukkende været landbrugets minister. Det har været landbrug, landbrug, landbrug.”

Overraskende nok var Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, heller ikke imponeret: “Vi prøvede ihærdigt på at få et godt samarbejde med Esben Lunde Larsen, men det var i praksis umuligt, fordi han ikke ville bevæge sig på et fagligt korrekt grundlag. Han politiserede alt for meget, og derfor er vi ikke særligt kede af, at han stopper.”

Endelig beskriver WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, Esben Lunde Larsen som en imødekommende og lyttende politiker, der havde været mest optaget af at være erhvervsvenlig: ”Og han har gennemført tiltag, der har været skadelige for naturen. Vi har fået jagt på de vilde dyr i yngletiden. Han har stemt imod forbud mod neonikotinoider, som er et stort problem for de vilde insekter. Han har lavet havbrug. Han har opgivet biodiversitetsrådene. Der har været rigtigt mange ting, som har været skadelige for naturen.”

”JEG ELSKER BACON” Ind på taburetten i Miljø- og Fødevareministeriet kom så Venstre-manden Jakob Ellemann-Jensen. Han lagde straks afstand til sin forgænger ved at betone ordet ”Miljø” i ministeriets betegnelse. ”Du kommer nok til at se en ny minister, der sætter miljø først og fødevarer efter.

Jeg vil sikre, at Danmark fortsat er et grønt land. At Danmark fortsat ligger i top på vores fødevareniveau,” udtalte26 Jakob Ellemann-Jensen ved sin tiltrædelse, men få måneder senere erklærede27 han så: ”Jeg elsker bacon” til nogle veganeres forargelse, men til stor fryd for svineproducenterne.

Og sådan formåede Jakob Ellemann-Jensen at lade pendulet svinge fra de mørkegrønne til grovvareproducenterne og fra økologerne til de sprøjteglade og 30

Prolog

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 30

03/09/2019 11.06

tilbage igen. Svingturen stod på i samfulde nitten måneder, hvor han forvaltede ministeriet på vejen frem til folketingsvalget i juni 2019.

Her stopper den politiske gennemgang af de seneste 20 års liberale eksperimenter. Kursen blev udstukket og fastholdt af Venstre, blot krydret med et rødt mellemspil på knap fire år. Så hvad fik de liberale bondevenner gjort ved landbruget og for os andre? Lad os se på, hvad der er myter, og hvad der er fakta i dansk landbrug.

Farvel til dansk landbrug_150x220.indd 31

03/09/2019 11.06