Fletværk

I 1970’erne blev kurvemøbler fortrængt af nye måder at indrette sig på. Stål og plastik fandt vej til danske hjem, og kurvemøblerne rykkede igen ud i havestuen og i de sommerhuse, som i mellemtiden var blevet populære i takt med, at danskerne fik bil og mere fritid.

Flet værk

Fletværk

I 1850’erne blev kurvemøbler fast interiør på det velhavende borgerskabs kursteder og bade­ hoteller. I løbet af 1900-tallet fandt møblerne vej til danske hjem som arkitekttegnede møbler og indskrev sig i historien om ’Danish Modern’.

Og for mange danskere rimer kurvemøbler på de klassiske danske sommerhuse, siden møb­ lerne i 1950’erne blev fast interiør i sommer­ landets sorte træhuse.

Som denne bog viser, har kurvemøbler i dag fået en renæssance som vintagemøbler og som nyproducerede møbler fra Østen.

116351_cover_fletvaerk_r2.indd 1

Gads Forlag

Historien om de danske kurvemøbler 1830—2020

Birgit Lyngbye Pedersen

Birgit Lyngbye Pedersen

Gads Forlag

Historien om de danske kurvemøbler 1830—2020

Birgit Lyngbye Pedersen, født 1961, er design­ historiker, billedredaktør og medforfatter til flere bøger, bl.a. om møbelarkitekten Finn Juhl.

11/07/2022 21.34

Bogen er udgivet med støtte fra: Bestles Fond Bergiafonden Ny Carlsbergfondet Ernst B. Sund Fonden Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond www.gad.dk

116351_fletvaerk_.indd 2

08/07/2022 14.54

Flet værk Birgit Lyngbye Pedersen Med fotografier af Brian Buchard Historien om de danske kurvemøbler 1830—2020

Gads Forlag

116351_fletvaerk_.indd 3

08/07/2022 14.54

Indhold

116351_fletvaerk_.indd 4

08/07/2022 14.54

6

Forord

8

Indledning

12

1830—1853 Fra husflid til håndværk

52

1854—1914 De tyske kurvemagere og gennembruddet

94

1915—1928 Krisen og konkurrencen

120

1929—1959 Moderne kurvemøbler og møbelarkitekterne

176

1960—1972 En verden i forandring

208

1973—2020 Et håndværk lukker og slukker

244

Efter 2020 Kurvemøbler har aldrig rigtig været væk

267 268 269 270

Noter Billeder Litteratur Personregister

5

116351_fletvaerk_.indd 5

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 6

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 7

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 8

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 9

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 10

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 11

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 12

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 13

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 14

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 15

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 16

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 17

08/07/2022 14.54

Forord

116351_fletvaerk_.indd 18

08/07/2022 14.54

Der er skrevet mange bøger de senere år om de danske møbelarkitekter og møbeldesignets guldalder fra 1930’erne og frem til 1960’erne. De kurveflettede møbler er som oftest kun nævnt i forbifarten og har ikke fået den opmærksomhed, de har fortjent. Det til trods for at kurvemøbler gennem generationer har været populære hos de fleste danskere. De flettede møbler har stået i næsten ethvert hjem, og mange forbinder møblerne med særlige erindringer.

Det kan være kurvestolen, man har arvet fra sine bedsteforældre, den særlige stemning i forårssolen ved bistrostolene på fortovscaféen i Paris eller den flettede liggestol fra barndommens sommerhus. Hvad med manilastolen, der stod i 1980’ernes udestue og tog forstæderne med storm og grønne planter og forlængede sommeren langt ind i efteråret? Ofte er det dog landliggerlivet og de sortmalede sommerhuse med hvide vinduer med sprosser fra 1950’erne, som vi forbinder med fletværk – den lidt umage, nostalgiske sofa, stolene med de storblomstrede hynder suppleret af sofabordet med pladen af råglas.

Fra tidernes morgen var det i første omgang kurve, der blev flettet af de forhåndenværende, lokale materialer. Det var en nødvendighed for at opbevare og transportere ting og sager. I Danmark var det først i løbet af 1800-tallet, at nogle fremsynede kurvemagere greb muligheden for at anvende de billige materialer til en mere industriel fabrikation og udvidede ikke kun produktionen og repertoiret med møbler.

Kurvemøbler har gennem tiden været her og der og alle vegne. De dukkede tidligt op på kirkernes kalkmalerier, senere igen i impressionistiske malerier, på postkort og på portrætfotografier. På verandaen på badehotellerne sidst i 1800-tallet fremkaldte møblerne en følelse af førsteklasses glamour, ligesom de gjorde det på dækket af de atlanterhavsgående luksuslinere først i 1900-tallet. I tiden efter anden verdenskrig fik kurvemøbler fornyet status, og de arkitekttegnede kurvemøbler blev en del af idealet om at indrette sig moderne.

Der er næppe den internationale rockstjerne, der ikke har poseret for en fotograf i Påfuglestolen i 1960’erne, mens Simone de

Beauvoir, Jean-Paul Sartre og et væld af andre intellektuelle gjorde det samme i bistrostolene uden for Café de Flore i Paris i 1940’erne. Der er for den sags skyld heller ikke de europæiske kongelige eller verdenskendte celebrities, der ikke har ladet sig fotografere på deres yacht eller i deres orangeri i et komplet kurvefletinteriør tilbage i tiden. Er der noget, som både anonyme og berømtheder i hele verden har til fælles, så er det at have siddet i et legendarisk kurvemøbel for at blive fotograferet.

I dag er der skabt et image om kurvemøbler, hvor naturmaterialerne og møblernes naturlige farver er blevet lig med bæredygtighed og et på det nærmeste fælles ideal om det gode liv, både når vi gemmer, låner, reparerer, genbruger og ikke smider møblerne ud. Det er ligesom de gamle dyder, der var god latin for 50 til 60 år siden.

Jeg skriver her om et enkelt håndværk, et lille hjørne af møbelindustrien, og om, hvordan det er blevet tilpasset, nytænkt og har forandret sig fra 1830’erne og til i dag. Kurve er blandt de ældste genstande skabt af den natur, der geografisk fandtes i mange lande, og det er et af de få håndværk, der har vist sig at være svært at mekanisere. Det er en fortælling om kurvemøblernes kulturhistorie og om den tid og det miljø, de er blevet til i.

Jeg skylder en stor tak til Karen Louise Wengler, tipoldebarn af Robert Wengler, for initiativet til at få skrevet denne bog og søge støtte til udgivelsen. Tak til Bergiafonden, Ny Carlsbergfondet, Bestles Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond samt Ernst B. Sund Fonden. Uden arkivmateriale og viden om branchen fra Børge og Else Pætau, Bjarne Olsen, Bent Andreassen og Michael Maegaard var denne bog ikke blevet den samme.

Birgit Lyngbye Pedersen, maj 2022

19

116351_fletvaerk_.indd 19

08/07/2022 14.54

Indledning

116351_fletvaerk_.indd 20

08/07/2022 14.54

Kurvemøbler er tilbage. De er i høj kurs hos et in­ ternationalt publikum og er i løbet af de seneste år blevet en del af den moderne boligindretning og indbegrebet af god stil. Møblerne i naturma­ terialer og særligt patinaen ved de møbler, der har været i brug i mange år, bærer minder og historier med sig, der bliver fortalt videre, når møblerne flytter ind hos næste generation. Men kurvemøblerne har i virkeligheden aldrig rigtig været væk.

Det billede, vi får af kurvemøbler i dag, er flettede, bæredygtige møbler, der signalerer en vision om både fortid og nutid gennem naturma­ terialet og det iboende håndværk. ”Det er ikke uden grund, at stolene til noma har fået navnet arv,” som der står i annoncer og anmeldelser af stolen, der trækker på ”ikonisk traditionelt dansk design og snedkerhåndværk, men har den friske ånd af natur og råstyrke, som har gennemgået et generationsskifte”.1 Dette er ikke kun essensen i det image, der er skabt om noma de senere år. Det er på samme tid fortællingen om dansk design gen­ nem tiden. Noma er design, arkitektur og mad forenet i én og samme fortælling, og stolen arv og dens flettede sæde og ryg i papirgarn giver rygstød til fortællingen om det danske møbel­ håndværk – og nomas mad – som sublimt hånd­ værk og kvalitet.

Da kurvemøbler blev god smag Kurvemøbler er en del af vores kulturhistorie, vo­ res liv og hverdag, og det var de også dengang, da det bedre borgerskab begyndte at dyrke badelivet. Da kurvemagerindustrien voksede frem herhjemme sidst i 1800-tallet, tog de vel­ havende på badehoteller eller kursteder i ferien eller opførte sommerpalæer nord for København og helt op til de nordsjællandske kystbyer som Hornbæk og Tisvilde.

Da den tyske kurvemager Robert Weng­ ler kom til Danmark og etablerede sin kurvema­ gervirksomhed R. Wengler i København i 1854, faldt det sammen med, at de flettede kurvemøb­ ler kom på mode hos et nyt borgerskab. Weng­ lers virksomhed gik forrest med et gedigent håndværk og et rigt udvalg af flettede møbler i victoriansk stil.

I denne storhedstid rykkede kurvemøblerne ind i velhavernes nye sommerboliger. Bade­ hoteller, landsteder og kurstedernes verandaer, havestuer og saloner blev møbleret med kurve­ flettede møbler, der emmede af solrige dage tæt på strand og skov og sommerlivet og dets afslappethed. Håndværket blomstrede, Wengler blev kongens kurvemager, og flere andre kurvemøbelfabrikker voksede til succes­ rige forretninger.

I løbet af første verdenskrig blev bran­ chen udfordret. Det blev svært at få materialer, og dårlige og billige efterligninger af møblerne fandt vej til butikkerne. Da krigen ophørte, blev det danske marked desuden oversvømmet af billige møbler fra udlandet. Kurvemøbler fik et dårligt ry, branchen kom i krise og måtte finde nye veje for ikke at være tvunget til at dreje nøg­ len om.

Branchen kom stærkt igen, fordi kurve­ flet allerede da var plantet som et solidt frø hos en ny generation, der havde fokus på design og fletværkets potentiale til at skabe nye eks­ pressive, skulpturelle former. I første halvdel af 1900-tallet fandt kurvemøblerne vej til danske hjem, men nu som arkitekttegnede møbler, der indskrev sig i historien om Danish Modern.

I et forsøg på at tage kampen op mod de billige importerede møbler afholdt Kurvemager­ lauget en arkitektkonkurrence i 1929. Det blev startskuddet for en ny opgangstid for kurve­ møbler, hvor etablerede kurvemagere indgik i et samarbejde med kendte arkitekter som blandt andre Arne Jacobsen, Viggo Boesen, Kay Boje­ sen og Nanna og Jørgen Ditzel. I 1936 blev endnu en succesfuld konkurrence og udstilling af­ holdt, og en væsentlig del af de møbler, der blev præsenteret på udstillingen dengang, er stadig i produktion.

I løbet af 1960’erne kom branchen igen i krise, da nye materialer som plastik, stål og glas udfordrede kurvemøblernes naturmaterialer. Da oliekrisen lukkede for varmen, blev kurvemøb­ ler endnu en gang sendt ud i kulden. De mindre virksomheder fik langsomt problemer og måtte overgå til at lave reparationer og flette special­ opgaver, mens enkelte større virksomheder fandt et marked, der både var lokalt og interna­

21

116351_fletvaerk_.indd 21

08/07/2022 14.54

116351_fletvaerk_.indd 22

08/07/2022 14.54

tionalt, og de blev til veletablerede virksomheder med produktion i Indonesien.

Da et sommerhusboom for alvor ramte Danmark i 1960’erne, var det ikke længere kun de velstående, der kunne købe sommerhus. En ny stor middelklasse voksede frem under det økonomiske opsving efter anden verdenskrig, og de flyttede ikke alene til nyopførte parcel­ huskvarterer, men købte også sommerhuse i de nybyggede sommerhusområder, som skød op ved Danmarks kystområder. Camping, koloni­ have og tanken om at sole sig i en liggestol blev mere almindeligt, og mange sommerhuse og udestuer blev over en årrække indrettet med kurvemøbler.

Sidst i 1980’erne forandrede branchen sig radikalt, da det ikke længere var muligt at im­ portere materialer fra Indonesien. De små hånd­ værkerværksteder overlevede med reparationer og specialopgaver, men de store virksomheder flyttede møbelproduktionen til Indonesien.

Relanceringer og renæssance I dag er kurvemøbler mere end nogensinde eftertragtede vintagefund hos marskandisere og auktionshuse verden over. De ældre møb­ ler med patina er blevet til samlerobjekter. Det gælder både amerikanske Heywood-Wake­ field-møbler fra det 19. århundrede, de to østri­ gere, Josef Hoffmanns stole for Thonet, og Josef Franks stole for Svenskt Tenn, Franco Albini og Franca Helgs Primavera-stol samt Renzo Mon­ giardinos møbler for italienske Bonacina, Egon Eiermanns stole og danske arkitekttegnede møbler som Arne Jacobsen og Nanna Ditzels flettede møbler – for blot at nævne nogle få.

Yngre møbelarkitekter tegner nu nye møbler, mens de få store overlevende danske virksom­ heder i dag både fremstiller nye og relancerer ikoniske møbler. Kurvemøbler har fået en renæs­ sance.

Kurvemøblernes historie er ikke en ubrudt og opadgående succeshistorie. Møbler­ ne har tabt pusten flere gange i historiens løb og især i slipstrømmen efter begge verdenskrige.

Desværre er det gået med kurvemageri som med mange andre mindre håndværksfag i vores velfærdssamfund. Sociale, politiske og økono­

Billedet af de tre stolte kurvemagerlærlinge fra Horsnæs blev bragt i Aarhus Stiftstidende i april 1962

116351_fletvaerk_.indd 23

miske faktorer har haft konsekvenser for bran­ chen, blandt andet har konkurrencen fra flere sider, nye modetendenser og materialer ført til mange lukkede virksomheder.

Ofte er håndværket gået i arv fra far til søn, og kurveflet har været et håndværk med stolte traditioner gennem tiden, der ikke uden videre lod sig rationalisere. For at bevare kvali­ teten var det vigtigt for kurvemagerne at flette hele møblet fra ende til anden og ikke kun en del af et møbel. Dette syn har været problematisk for virksomhederne, når ændringer i livsstil, for­ brugernes smag og andre forhold har udfordret branchen og gjort kurvemøbler både moderne og umoderne gennem tiden. De mest succesful­ de kurvemagere er dem, der har set i øjnene, at kurvemøbler er mere end blot de møbler, som vi sidder i. Møblerne er en del af vores liv og hver­ dag, og vi forbinder og tillægger dem en række betydninger. Disse betydninger er skiftet over tid og binder os sammen.2 Kurvemøbler er i kraft af deres natur­ materiale, hvad enten det er græs, siv, pil, papir, peddigrør eller bambus, alle variationer over hvidt, gult og brunlige nuancer.

Peddigrør er kernen i spanskrøret, hvor det yderste lag benyttes som sjener, og resten skæres i forskellige dimensioner. Spanskrør er stænglen på spanskrørspalmen, hvor rattan er den samlede betegnelse for peddig­ rør og spanskrør, der anvendes til kurveflettede møbler. Rattan er en klatreplante, der vokser som lianer på træer primært i Indonesien, og i mod­ sætning til hul bambus, som er en græsart, er rattan massivt, hvilket gør møbler i rattan meget holdbare.

Ofte betragter vi derfor de naturfarvede møbler som hyggelige og tillægger dem en vis varme og charme. Møblerne er gennem tiden blevet udført i et væld af forskellige variationer over flette­ teknikker og spiller samtidig på de forskellige

23

08/07/2022 14.54

materialers blanke, matte og indimellem malede eller lakerede overflader. I nogle sammenhænge opfattes kurvemøbler som elegante, i andre sammenhænge som ydmyge og underspillede.

Under fremmede himmelstrøg tillægger vi ofte møblerne noget eksotisk og forbinder dem med en romantisk og glamourøs livsstil.

For mange kurvemagere, både for år tilbage, men også i dag, er det rørfletning eller fransk flet i de fineste variationer samt flettede sæder og rygge i snedkermesterstole af træ, der udgør størstedelen af arbejdet.

Rørflet kaldes også fransk flet eller wienerflet. Det er et ottekantet hulmønster, der førhen blev flettet direkte på møblerne, men som i dag også kan købes i metermål.

Derfor indgår de stole, der har flettede sæder og ryg, også som en del af denne historie om kurvemøbler. Jeg tager en del afstikkere til udlandet, fordi der har været en rig udveksling af erfaring og information mellem mange lande gennem tiden. De danske kurvemøblers kulturhistorie bærer præg af et flow af mønstre, materialer, teknikker, detaljer, møbeltyper og betydninger, der er kommet ind over den danske grænse fra mange forskellige steder i verden.

Fra anonyme til ikoniske møbler I dansk designhistorie har kurvemøbler ikke helt fået den opmærksomhed, som de flettede møbler har fortjent. Der er som nævnt skrevet adskillige bøger de senere år om danske møbelarkitekter og møbeldesignets guldalder fra 1930’erne til 60’erne. Men kurveflet er som oftest kun nævnt i forbifarten. Det er primært historierne om håndværket, træet og samarbejdet mellem snedkermestrene og møbelarkitekterne og møblerne som kunstværker, der er løbet med æren. Det til trods for at kurvemøbler har været velkendte og populære for de fleste danskere gennem generationer og har stået i næsten ethvert hjem.

116351_fletvaerk_.indd 24

Jeg skriver her om et enkelt håndværk, et lille hjørne af møbelindustrien og om, hvordan det er blevet tilpasset, nytænkt og har forandret sig fra 1830’erne og til i dag. Selvom kurve er en stor del af historien om kurvemageri og fletværk, er det primært kurvemøbler, jeg skriver om.

Det er ikke kun møbler på museum eller de ypperste møbelarkitekter, der bliver fejret med udstillinger på museer, som er i fokus. Jeg skriver om anonyme såvel som ikoniske kurvemøbler, der både har og ikke har et arkitektnavn hæftet på sig. De kurvemøbler, der har et arkitektnavn bag sig, bliver ofte knyttet sammen med en særlig fortælling om Danish Modern eller Danish Design, hvor demokratiske, enkle, sociale og ærlige møbler blev skabt ud fra et behov om at bo ’rigtigt’.3 Møblerne bliver omtalt som klassiske og tidløse, og de bliver anerkendt for deres håndværksmæssige kvalitet, enkelhed og funktionalisme. Man får næsten fornemmelsen af, at møblerne solgte sig selv alene i kraft af deres skønhed og kvalitet.

Denne bog er som sagt ikke en kunsthistorisk fremstilling af de mest ikoniske kurvemøbler. Det er en fortælling om kurvemøblernes kulturhistorie og om den tid og det miljø, de er blevet til i. Bogen er skrevet fra et kulturhistorisk perspektiv, men møblernes design og håndværk, de enkelte virksomheders markedsføringsstrategier og -kampagner, og hvordan de har henvendt sig til skiftende forbrugerkulturer gennem tiden, spiller en stor rolle. Historien starter med de spor, som vi ikke ved så meget om, med kurvefletning i dannelsen af de tidlige civilisationer i Egypten 3500 år før vores tid, hvor by- og landkulturer blev udviklet.

I dag er der skabt et image om kurvemøbler som særligt bæredygtige. Naturmaterialerne og møblernes naturlige farver er blevet lig med bæredygtighed og et på det nærmeste fælles ideal om det gode liv, både når vi gemmer, låner, reparerer, genbruger og ikke smider møblerne ud. Det er ligesom de gamle dyder, der var god latin for 50 til 60 år siden.

Men også når vi køber nye møbler, for ”det bæredygtige ligger dybt i møblernes DNA”, som Thomas Bruun Olsen fra fletværkstedet Bruun Olsen Flet fortæller.4 Derfor er bæredyg-

08/07/2022 14.54

tighed, design, det nordiske, naturmaterialer og kvalitet i håndværket i dag en del af hele fortællingen om kurvemøbler og en del af det image, som virksomhederne gerne vil brande sig med.

Kapitel 1 fortæller om overgangen fra kurve til møbler, og hvordan det udviklede sig fra at være husflid til et håndværk som en naturlig konsekvens af industrialiseringen. I kapitel 2 er en række tyske kurvemagere og deres indsats for at skabe et marked i fokus, da de slår sig ned og etablerer virksomhed i Danmark. Kapitel 3 og 4 omhandler kurvemagernes succes med at målrette deres victorianske møbler til et nyt borgerskab, og hvordan de har måttet kæmpe mod konkurrence fra flere hold. I kapitel 5 får kurvemøbler ny status, da de bliver tegnet af arkitekter og bliver en del af fortællingen om Danish Modern, og i kapitel 6 er der fokus på de virksomheder, der forstår at målrette deres markedsføring mod en ny forbrugerkultur med køb af sommerhuse og bygning af udestuer. I kapitel 7 skriver jeg om flethåndværkets kamp for at finde nye veje og kampen for at overleve. I sidste kapitel har genkomsten af de arkitekttegnede møbler som retro og relanceringer fokus.

25

116351_fletvaerk_.indd 25

08/07/2022 14.54