Gads Forlags forårsprogram 2023

Page 1

Skøn- og faglitterære udgivelser Januar-juni 2023

Gads Forlag angiver nu den enkelte bogs klimaaftryk

Vi kan nu præcis beregne og angive CO2-udledningen ved trykning og transport, Cradle til Gate, af det enkelte eksemplar af en titel fra Gads Forlag. Vi kalder det Vugge til Gads lager. Vi angiver bogens klimabelastning fra levering af tryk-pdf og frem til færdige bøger leveret til vores lager i Haslev. Vi inkluderer CO2-udledningen fra alle råvarernes fremstilling: papir, omslagskarton, farve, lim og trykkeriets, bogbinderiets og eventuelle underleverandørers energiforbrug samt alle andre indirekte udledninger, også kaldet emissioner, i virksomhederne, herunder transport af materialer til og mellem producenter.

CO2-fodaftryk angives på bagsiden af bogens omslag, og vi kan foreløbig angive præcise klimaaftryk på ca. 90 % af vores bogproduktion.

Klimaaftrykket på transport fra vores lager til den enkelte bogkøber afhænger af købs-formen – dvs. om bogen bringes fra Gads lager til en boghandel eller direkte til en privatadresse – og kan derfor foreløbig kun estimeres.

Emissionsretten – dvs. klimaneutralisering af den enkelte bog - køber vi hos SouthPole.com. Vi støtter i øjeblikket produktion af grøn strøm i form af vand- og vindkraft, hos henholdsvis Za Hung Hydro Power, i Vietnam og Prony Wind Power, i Ny Kaledonien.

CO2-fodaftrykket er beregnet med beregningsværktøjet ClimateCalc, der bygger på den europæiske grafiske standard for klimaberegning, der er fastlagt af den europæiske brancheorganisation Intergraf (www.intergraf.eu). Intergrafs standard er den eneste internationale grafiske standard for klimaberegning, der findes i verden – indtil videre. Standarden er vigtig, idet den sikrer, at alle der anvender standarden, regner på samme grundlag. Derudover overholder ClimateCalc-beregningsværktøjet kravene til udarbejdelse af klimaregnskaber i henhold til ISO 14064-1, ISO 16759 samt den internationale The Green House Gas Protocol (GHG Protocol).

Læs mere om henholdsvis ClimateCalc, SouthPole og Green House Gas Protokols tre scopes: https://www. climatecalc.eu/ , https://www.southpole.com/, https://ghgprotocol.org/standards/scope-3-standard.

Skønlitteratur Dansk skønlitteratur 6 Oversat skønlitteratur 8 Krimi og spænding 16 Romantik og feel good 28 Nonfiktion Historie og kultur 38 Samfund, politik og debat 50 Natur, miljø og naturvidenskab 60 Biografi og erindring 64 Sundhed 66 Nord Academic 72 Børn og unge 76 Indhold

Skønlitteratur

Døtreskole Benedicte Huang

Benedicte Huang debuterer med en indtagende og billedmættet roman om venindeforhold og præstationskultur. Døtreskole undersøger, hvordan piger bliver til – i skolen, i familien og i forstaden. Det er en roman fuld af begær og indsigt fortalt med en intens og mættet skrift.

En ung pige starter i ottende klasse på Edel Berthelsens Døtreskole. Det er her, hendes ungdom skal udspille sig – mellem klassens foranderlige hierarkier og skolens konkurrence og disciplin. Hun bor hos sin mor og er ikke vant til fædre, men hun er god til at lure i smug og lægger mærke til alle detaljer: fra Provencestemningen i naboens køkken til klassekammeraten Johanne, der er et unikt gymnastisk talent og har et ansigt, der får voksne kvinder til at spørge sig selv, hvad de gør galt.

Fortælleren og Johanne bliver veninder. De terper i skolen, de går til sundhedsplejerske og måles og vejes, de besøger hinanden på deres pigeværelser og går omkring på vejene, ved søen og i skoven. De ved, at samfundet skatter dem højt, og at de er mere værd end tingene.

Døtreskole er en fortælling om køn, konkurrence og kærlighed i venskaber mellem piger – og om det pres og den gave, det er at have livet foran sig. For hvad sker der med de mennesker, ingen længere forventer noget af?

6 GAD Dansk skønlitteratur
Genre: Roman Udgivelsesdato: 3. marts 2023

Benedicte Huang

(f. 1991) er uddannet fra Forfatterskolen. Hun er kritiker og klummeskribent ved Dagbladet Politiken. Døtreskole er hendes debut.

Foto © Esben Bøg-Jensen
7
Forår 2023

Ia Genberg

Detaljerne

Årets store litterære begivenhed i Sverige. Bogen gik direkte ind på den svenske bestseller- og kritikerliste og er vinder af den prestigefyldte svenske litteraturpris, Augustprisen, for årets bedste skønlitterære bog. Detaljerne er en mesterlig roman, der forener det eksistentielle med en livlig humor og en impressionistisk lethed.

En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste, som nu er en berømt tv-vært, en veninde, der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid.

I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de myldrende detaljer, møder og tilfældigheder, der tilsammen udgør et liv.

Detaljerne er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole til den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde?

Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?

I Ia Genbergs skarpe og fintfølende blik for de små detaljer bliver en hel verden levende.

Genre: Roman

Originaltitel: Detaljerna

Oversat af: Andrea Fehlauer

Udgivelsesdato: 19. januar 2023

8 GAD Oversat skønlitteratur
“Jeg læste Detaljerne i ét sug, og alle, som har en ven, de savner, bør gøre det samme. Detaljerne er en perle – det er de forsvundne og glemte venskabers bog.”
Thomas Korsgaard
”Årets bog.”
dI WeeKend
”Mesterlig.”
P1, sverIge

Ia Genberg

(f. 1967) er en svensk forfatter. Hun er oprindelig uddannet journalist og debuterede som skønlitterær forfatter i 2013. Hendes seneste roman, Detaljerne, har fået en overvældende flot modtagelse og gik direkte ind på såvel bestsellerlisten som kritikerlisten. Bogen er solgt til udgivelse i 23 lande og modtog den store svenske litteraturpris, Augustprisen, for årets bedste skønlitterære bog i 2022. vInder af

Foto
Forår 2023 9
© Sara Mac Key
den sTore svensKe lITTeraTurPrIs, augusTPrIsen 2022

Mohamed Mbougar Sarr

Menneskets dybeste erindring

Mohamed Mbougar Sarrs roman om jagten på en gådefuld forfatter på tværs af tre kontinenter er en dybt original dannelsesroman og et mesterligt litterært mysterium fra en ny stor stemme i verdenslitteraturen. Bogen vandt Frankrigs store litteraturpris, Goncourt-prisen 2022, og er under udgivelse i 36 lande.

Diégane er en ung forfatter, som bor i Paris, hvor han hænger ud med en gruppe andre afrikanske eksilforfattere, der ynder at diskutere litteratur og filosofi, gå i seng med hinanden og drikke vin. Da han hører om et uopdriveligt mesterværk fra 1930’erne af en gådefuld senegalesisk forfatter, T.C. Elimane, beslutter Diégane sig for at opklare bogen og forfatterens skæbne. I sin samtid blev Elimane udråbt til en litterær sensation og kaldt ”den sorte Rimbaud”, men efter en hetzlignende skandale forsvandt han tilsyneladende sporløst. Sekunderet af senegalesisk litteraturs grand old lady, der har en personlig interesse i Elimanes historie, bevæger Diégane sig på en labyrintisk rejse. Den strækker sig over tre kontinenter og op gennem en historie, hvor kolonialisme og to verdenskrige har sat sine spor.

Genre: Roman

Originaltitel: La plus secrète mémoire des hommes

Oversat af: Niels Lyngsø

Udgivelsesdato: 10. marts 2023

10 GAD Oversat skønlitteratur
”Den ideelle roman.” le monde

modTager

Mohamed Mbougar Sarr

Foto: ©
Forår 2023 11
Momar Niang
er født i 1990 i Dakar i Senegal og har studeret litteratur og filosofi i Frankrig. Han modtog i 2021 Frankrigs største litteraturpris, Goncourt-prisen, for Menneskets dybeste erindring. Romanen har solgt over en halv million eksemplarer i Frankrig og er under udgivelse i 36 lande. af franKrIgs sTore lITTeraTurPrIs, goncourTPrIsen

De forsvundne træers ø

Romanen skrevet af den prisvindende tyrkiske forfatter Elif Shafak er blevet hyldet af forfattere som Margaret Atwood, Siri Hustvedt og Ian McEwan. De forsvundne træers ø er en stor roman fra Cypern og London om kærlighed og krig i Europa.

Cypern, 1974. Græske Kostas og tyrkiske Defne på atten og sytten år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget.

Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, da hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og da de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin ungdoms kærlighed.

London sidst i 2010’erne. Ada Kanzantzakis er seksten år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden.

Genre: Roman

Originaltitel: The Island of Missing Trees

Oversat af: Louise Ardenfelt Ravnild

Udgivelsesdato: 31. marts 2023

12 GAD Oversat skønlitteratur
”Shafaks geni består i dette: Hun er ganske enkelt en suveræn historiefortæller.”
The sunday TImes

Elif Shafak

(født 1971) er en prisvindende tyrkisk forfatter. Hun bor i London, og hendes bøger, der er oversat til 56 sprog, har ligget i toppen af både britiske og amerikanske bestsellerlister. Shafak er blevet kåret af BBC som en af de 100 mest inspirerende og indflydelsesrige kvinder. Hun er en markant debattør og meningsdanner, som kæmper for kvinders rettigheder, LGBTQ+-rettigheder og ytringsfrihed.

Foto: © Ferhat Elik Forår 2023 13

Annie Ernaux

Fare vild

Fare vild er Nobelprisvinderen Annie Ernaux’ dagbog fra det år, hvor hun havde en kærlighedsaffære med en russisk diplomat. En litterær skildring af begær, længsel og total desperation, der er blevet sammenlignet med Anna Karenina og Madame Bovary.

Året er 1989, Annie Ernaux nærmer sig de halvtreds og er fraskilt med to voksne sønner, da hun indleder en affære med en diplomat ved den sovjetiske ambassade i Paris. Han er gift, elsker dyre biler og er ikke en del af et intellektuelt miljø. Hendes sult efter ham er umættelig. Hun kan ikke skrive, hun bevæger sig søvngængeragtigt gennem verden, mens hun afventer hans næste telefonopringning eller det næste besøg, som hun aldrig ved, hvornår kommer. Da begæret begynder at falme, føler hun, at hun er et skridt nærmere døden.

Annie Ernaux, der er blevet hyldet for sin præcise prosa, fjerner i denne bog alle kunstgreb. I dagbogen er hendes skrift reduceret til det mest nøgne og sårbare. Hvor romanen Simpel lidenskab er en fortættet meditation over det samme forhold, møder vi i Fare vild en kvindes begær, desperation og ensomhed helt umiddelbart og ufiltreret.

”Som Anna Karenina og Madame

Bovary bør Ernaux’ affære betragtes som et af litteraturens store kærlighedsforhold. … Det er, som om man holder hendes hjerte i hænderne.”

Genre: Roman

Originaltitel: Se perdre

Oversat af: Niels Lyngsø Udgivelsesdato: 4. maj 2023

14 GAD Oversat skønlitteratur

Annie Ernaux

(f. 1940) er en af Frankrigs største forfattere – prisbelønnet, bredt læst og højt værdsat. I 2022 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Hun er kendt for sine selvbiografiske romaner, hvor hun udforsker temaer som familierelationer, seksualitet, lidenskab og skrift, samtidig med at hun altid er politisk og optaget af klasse og køn. Hendes roman Årene modtog Blixenprisen 2022 for årets bedste oversættelse.

modTager af nobelPrIsen

I lITTeraTur 2022

Foto ©
2023 15
Emma Daniels
Forår

Et farligt match

Et chokerende genetisk match afslører en families mørkeste hemmelighed i denne gribende nye thriller fra skaberen af den #1 mest sete Netflix-serie, Stay Close.

Wilde er vokset op på egen hånd i naturen og har ingen erindring om, hvor han kommer fra – han ved intet om sin fortid og sine forældre. Indtil nu.

Da et pludseligt match på en online DNAdatabase sætter ham på sporet af en nær slægtning, tror Wilde, at han måske er ved at løse mysteriet om, hvem han egentlig er. Men mødet med slægtningen giver flere spørgsmål end svar. Wilde fortsætter ufortrødent sin søgen efter sin familie på DNA-hjemmesider, men bliver fanget ind i mystiske og farlige fællesskaber på internettet. Da folk omkring ham begynder at dø én efter én, bliver det langsomt klart, at en seriemorder er på færde – og at det næste offer måske er Wilde selv.

Et farligt match er en selvstændig efterfølger til Drengen fra skoven, hvor Wilde bliver fundet som barn efter at have levet i naturen på egen hånd.

Genre: Krimi

Originaltitel: The Match

Oversat af: Johnnie McCoy

Udgivelsesdato: 10. januar 2023

16 GAD Krimi
og spænding
”Sindssygt medrivende.” sunday mIrror
en af usa’s allermesT PoPulære forfaT Tere
”Coben er et fænomen.” The TImes

Harlan Coben

(f. 1962) er en amerikansk bestsellerforfatter til en lang række thrillere og krimier og kaldes med god grund ”Thrillerkongen”. Hans bøger er oversat til 45 sprog og har solgt over 75 mio. eksemplarer. Han er bosat i New Jersey med sin kone og fire børn.

Foto © JR/Inside Out Project Forår 2023 17

Ude Ragnar Jónasson

Den islandske krimiforfatter Ragnar Jónasson regnes for en af de helt store stjerner inden for nordisk kriminallitteratur. Med Ude har han skrevet en overraskende spændingsroman og et ubønhørligt skæbnedrama.

De fire gamle venner Armann, Daniel, Helena og Gunnlaugur er på deres årlige genforeningstur, denne gang på rypejagt i det islandske højland. Da en voldsom snestorm bryder løs, finder vennerne frem til en forladt jagthytte, som de søger ly i for natten. Hytten ligger helt isoleret, og der er ingen mulighed for at kommunikere med omverdenen. Men snart går det op for de fire, at de ikke er alene i hytten …

Mens mørket falder på, og panikken vokser, kommer en gammel tragedie op til overfladen. Kan venskabets mørke hemmeligheder være nøglen til at løse det mysterium, de befinder sig midt i? Og kan de alle fire slippe levende ud af det mareridt, der udspiller sig i natten?

Ude er en gribende og intens spændingsroman af den internationalt anerkendte krimiforfatter Ragnar Jónasson.

vInder af Palle rosenKran Tz-PrIsen 2022 for ”bedsTe udenlandsKe KrImI” med hulda-TrIlogIen.

Genre: Krimi

Originaltitel: Úti

Oversat af: Rolf Stavnem

Udgivelsesdato: 15. marts 2023

18 GAD Krimi
og spænding

Ragnar Jónasson

(f. 1976) er en islandsk krimiforfatter. Hans bøger har solgt 3 mio. eksemplarer verden over og udkommer i 34 lande. Bøgerne hyldes af internationale kritikere, der har sammenlignet forfatteren med navne som Agatha Christie og Stephen King. Ragnar Jónasson vandt Palle Rosenkrantz-prisen 2022 for ”BEDSTE UDENLANDSKE

KRIMI” med Hulda-trilogien.

Forår 2023 19
Foto: © Bill Waters

Lygtemændene

Alt ser anderledes ud i arkæolog og knogleekspert Ruth Galloways nye liv, men da en dømt morder trækker i trådene, bringes Ruth og kriminalkommissær Nelson sammen igen.

Ruth Galloway har et nyt job, et nyt hjem og en ny partner, og hun er ikke længere politiets knogleekspert. Hun bor og underviser i Cambridge, hvor hun er flyttet til sammen med sin amerikanske kæreste, Frank, og datteren Kate, og er ved at færdiggøre sin tredje bog. Men så lokkes Ruth tilbage til politiet i Norfolk og til Nelson, da en dømt morder tilbyder sin hjælp.

Nelson har altid været sikker på, at Ivor March stod bag flere kvindemord end dem, han blev dømt for. Nu tilbyder March at indgå en aftale. Han vil vise Nelson, hvor de andre kvinder er begravet, men kun hvis det er Ruth, der står for udgravningen.

Nysgerrig, men forbeholden, går Ruth med til det, og March leder hende til området The Fens, et stort naturområde mellem Cambridge og Norfolk. Ifølge March er kvinderne begravet i en lille landsby tæt på, der efter sigende er hjemsøgt af lygtemænd; mystiske figurer, der med deres lanterner lokker rejsende i døden.

Er Ivor March selv en lygtemand, der lokker Ruth tilbage til Norfolk og til Nelson? Hvad er hans plan, og hvorfor er hun så vigtig for den? Er morderen virkelig fanget og sat bag lås og slå?

Genre: Krimi

Originaltitel: The Lantern Men

Oversat af: Lærke Pade

Udgivelsesdato: 22. marts 2023

20 GAD Krimi
og spænding
”Ruth Galloway er den mest interessante krimihelt lige nu ... Hun er relaterbar og ægte og kan lægge krimipuslespil som ingen anden.”
PolITIKen

Elly Griffiths

(f. 1963) er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har vundet enorm popularitet blandt læserne og solgt over 200.000 eksemplarer i Danmark alene.

Forår 2023 21
Foto: © Simon Klein Knudsen

Sandhedens time Cara Hunter

En ung, smuk studerende. En ældre underviser. Tror du, at du kender historien? Tro om igen. Sandhedens time er det fjerde selvstændige bind i krimiforfatter Cara Hunters populære Oxford-serie. Denne gang er tematikken ultraaktuel, da det handler om et af tidens helt store emner – #MeToo-problematikker – med et twist.

Hun har alt på spil; han har alt at tabe. Men en af dem lyver. Da en Oxford-studerende anklager en af universitetets professorer for seksuelt overgreb, tror kriminalinspektør Adam Fawley og hans team, at de har hørt det hele før. Men de kunne ikke tage mere fejl, for denne gang er den anklagede en kvinde og den lysende stjerne på sin afdeling, og den studerende en to meter høj rugbyspiller.

Snart befinder kriminalinspektør Adam Fawley og hans team sig i et kapløb med tiden for at afsløre sandheden. Men hvad de ikke ved, er, at nogen holder øje med dem … Og de har en plan om at sætte Fawley ud af spil – for altid.

Jyllands-PosTen

Genre: Krimi

Originaltitel: The Whole Truth

Oversat af: Brian Christensen

Udgivelsesdato: 24. maj 2023

22 GAD Krimi og
spænding

”Hunter skriver krimi på kanten af det dokumentariske med suveræn plotbeherskelse.”

Cara Hunter

er en af Englands førende krimiforfattere. Hendes anmelderroste serie om den arbejdsomme og grundige kriminalinspektør Adam Fawley og hans team udkommer i 21 lande og har solgt over 1 mio. eksemplarer verden over. Cara Hunter har en ph.d. i engelsk litteratur fra Oxford University og er garant for kvalitetskrimier. Det tredje bind i Oxford-serien er kåret til en af de 100 bedste kriminalromaner siden 1945 af Sunday Times.

©
Forår 2023 23
Foto:
Justine Stoddart

Kragefælden Ann

Et mistænkeligt selvmord. Tre kvinder, der alle har noget at skjule. Kriminalkommissær Vera Stanhope er den eneste, der kan finde morderen. Kragefælden er første bind af Ann Cleeves’ hitserie om den skarpe, men elskelige efterforsker Vera Stanhope.

En lille gruppe meget forskellige kvinder ankommer til en afsidesliggende hytte i en engelsk nationalpark for at foretage en miljøundersøgelse. Holdets leder, Rachael, er stadig ved at komme sig over at være blevet svigtet af sin chef og elsker. Botanikeren

Anne har selv skumle bagtanker med at deltage i undersøgelsen. Og så er der Grace, en sær, stille ung kvinde, som også har sine skeletter i skabet.

Da Rachael ankommer som den første, bliver hun chokeret over at finde liget af sin veninde Bella Furness. Bella har tilsyneladende begået selvmord — men Rachael er skeptisk. Og da der sker endnu et dødsfald, må de tilkalde en fjerde kvinde, nemlig den ukonventionelle kriminalkommissær Vera Stanhope, som nu må stykke sandheden sammen.

exPress

PublIshers WeeKly

Genre: Krimi

Originaltitel: The Crow Trap

Oversat af: Johnnie McCoy

Udgivelsesdato: 3. januar 2023

24 GAD Krimi og spænding
”En af Storbritanniens bedste krimiforfattere.“
daIly
”Cleeves’ skarpe og stemningsfulde krimi får læseren til at gætte helt til sidste side.“

Ann Cleeves

I løgnenes spor

Vera Stanhope og en lille landsbys beboere kommer på prøve, da nye spor dukker op i en ældre sag om en myrdet teenagepige. I løgnenes spor er andet bind af Ann Cleeves’ serie om kriminalkommissær Vera Stanhope.

Ti år er gået, siden femtenårige Abigail Mantel blev myrdet og fundet død i en grøftekant i East Yorkshire. Hendes fars kæreste blev dengang dømt for mordet, men pludselig dukker nye beviser op i sagen og renser hendes navn – Abigails morder er altså stadig på fri fod.

Abigails bedste veninde, nu en ung kvinde, der bor i landsbyen med sin egen lille familie, er chokeret over nyheden. Hun opdager, at hun måske slet ikke kendte sin veninde så godt, som hun troede …

Efterhånden som kriminalkommissær Vera Stanhopes efterforskning skrider frem, står det klart, at landsbyens beboere ikke taler helt sandt og vil gøre hvad som helst for at undgå, at sandheden kommer frem i lyset. Er de bange for morderen? Eller for deres egen blakkede fortid?

Genre: Krimi

Originaltitel: Telling Tales

Oversat af: Line Beck Rasmussen

Udgivelsesdato: 3. januar 2023

Forår 2023 25
”Vera er en fascinerende karakter, som man ikke kan andet end at holde af.“
daIly exPress
”Cleeves skaber stemningsfulde omgivelser og komplekse karakterer, så man bliver dejligt afhængig af hendes krimier.“
PublIshers WeeKly

Ann Cleeves

Skjulte dybder

Et lig bliver fundet pyntet med blomster, og Vera Stanhope må arbejde hurtigt, før morderen skaber flere udsmykkede gerningssteder i tredje bind af Ann Cleeves’ populære krimiserie. En varm sommeraften ved Northumberlands kyst kommer Julie Armstrong hjem efter en bytur og finder sin søn kvalt og placeret i et badekar, der er fyldt med vand og vilde blomster.

Den omhyggeligt arrangerede scene fascinerer kriminalkommissær Vera Stanhope, men snart dukker endnu et lig op ved kysten pyntet med blomster. Det er et kapløb med tiden for Vera Stanhope og hendes hold af efterforskere, der må afsløre morderen og forhindre, at flere liv går tabt.

De lokale er nødt til at afsløre deres dybeste, mørkeste hemmeligheder, mens gerningsmanden holder øje, venter og planlægger sit næste blomstersmykkede mord …

TrIbune

Genre: Krimi

Originaltitel: Hidden Depths

Oversat af: Brian Christensen

Udgivelsesdato: 8. marts 2023

26 GAD Krimi
og spænding
”En mørk, fascinerende roman.” sPecTaTor
”Stanhope er en forrygende hovedperson.”

Ann Cleeves

(f. 1954) har skrevet en lang række krimier, og hendes bøger er blevet omsat til de populære tv-serier Vera, Shetland og The Long Call (Døden på stranden). Hun er tidligere modtager af det britiske krimiakademis ”Diamond Dagger”, som er den mest prestigefulde ærespris, en krimiforfatter kan modtage. Ann Cleeves bor i Northumberland i det nordøstlige England.

Foto: © David Hirst

Lykken har otte arme

En charmerende, hjertevarm og underholdende roman om en ensom ældre kvinde, der indleder et helt usædvanligt venskab med en kæmpestillehavsblæksprutte og for første gang i årevis aner et glimt af håb for fremtiden.

Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid. Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over tredive år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande.

En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende. Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova.

Klog som han er, regner Marcellus nemlig ud, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt. Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent.

”Lykken har otte arme er den ultimative feel good­roman … om at miste kærligheden og genfinde den på det mest uventede sted … Uforglemmelig.”

Genre: Feel good

Originaltitel: Remarkably Bright Creatures

Oversat af: Anne Brinch

Udgivelsesdato: 25. januar 2023

28 GAD Romantik og feel good
WashIngTon PosT

Shelby Van Pelt

er en amerikansk forfatter. Det var hendes barndoms yndlingsakvarium, der inspirerede hende til at skrive Lykken har otte arme. Hun er vokset op i Seattle, ikke langt fra den fiktive by, hvor romanen foregår. I dag bor hun sammen med sin mand, deres to børn og flere katte i Chicago. Hun kommer stadig jævnligt på akvariet.

Foto: ©
Forår 2023 29
Karen Forsythe

Bogelskere Emily Henry

En sprudlende romantisk komedie om kærlighed og bøger af den nye rom com-dronning Emily Henry. To rivaler mødes det mest usandsynlige sted, og deres fælles passion er ikke til at komme udenom.

En sommer. To rivaler. Et plot twist ingen af dem havde regnet med …

Hele Nora Stephens’ liv handler om bøger. Som litterær agent i New York vil hun gøre alt for sine forfattere, men også for sin elskede lillesøster Libby. Så da Libby beder hende tage med på en ferie til den lille, idylliske by Sunshine Falls i North Carolina, tager hun, noget modvilligt, med.

Planen er, at de to søstre skal tilbringe noget kvalitetstid sammen, mens Libby samtidig håber, at Nora endelig vil leve livet lidt. Men i stedet for romantiske picnics i det fri med en pæn landsbylæge eller drinks med en sexet lokal bartender bliver Nora ved med at løbe ind i Charlie Lastra, en gnaven redaktør fra New York.

Det kunne have været et sødt og romantisk sammenfald, hvis ikke de faktisk havde mødt hinanden før, hvor det bare aldrig har været særlig romantisk. Men da hendes arbejde og hans familie er i problemer, må de se, om de på trods af deres forskelligheder alligevel kan arbejde sammen.

Genre: Romantik

Originaltitel: Book Lovers

Oversat af: Betty Frank Simonsen

Udgivelsesdato: 30. maj 2023

30 GAD Romantik og feel good
”En af mine yndlingsforfattere.” colleen hoover

Emily Henry

er en amerikansk bestsellerforfatter, der er godt på vej til at blive USA's nye rom com-dronning. Hun skriver romaner om kærlighed og familierelationer og har studeret kreativ skrivning ved Hope College og New York Center for Art & Media. Hun bor i Cincinnati, Ohio, og Bogelskere er hendes tredje roman på dansk.

Foto: ©
Forår 2023 31
Devyn Glista

Lyserød lak og gyldne løfter

Lyserød lak og gyldne løfter er en charmerende feel good-fortælling om, hvordan kærligheden kan slå rod, når man mindst venter det. Med lige dele varme og humor skildrer svenske Ewa Klingberg to kvinders dramatiske skæbner fortalt i to tidsspor.

Lollo driver den populære neglesalon i Huskvarna og er for nylig blevet single. For at få et tiltrængt afbræk i sit travle liv besøger hun en dag motormessen i Jönköping. Udstillingen er som skabt til den nostalgiske Lollo, som forelsker sig i den ene veteranbil efter den anden, mænger sig med de skæggede mænd og har hjertet i halsen til de vovede stuntshows. På messen møder hun sin tidligere nabo, Lars, og midt imellem luksusbiler og ivrige sælgere slår kærligheden gnister.

Men kan kærligheden få fat, og kan de to give sig hen til hinanden? Eller er forhindringerne for svære? Og hvad er det egentlig med den vidunderlige Cadillac med lyserøde hajfinner, som Lollo så på messen? Den synes at forfølge hende, både på gaden og i hendes hoved. Lollo opdager en gammel hemmelighed, der fører hende tilbage til midten af 1800-tallet – og en hårdtarbejdende kvinde som hende selv ved navn Lydia.

Genre: Feel good

Originaltitel: Sprucket läder och svikna löften

Oversat af: Rikke Toft Kleemann

Udgivelsesdato: 19. april 2023

32 GAD Romantik og feel good
senesTe
bInd I serIen var nomInereT TIl ÅreTs feel good-roman I sverIge
”Max hyggefaktor.” göTeborgs-PosTen

Ewa Klingberg

(f. 1953) er blevet udråbt til Sveriges feel good-dronning. Hun er oprindelig uddannet lærer, men arbejder nu som forfatter på fuld tid. Lyserød lak og gyldne løfter er det fjerde, selvstændige bind i hendes populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og nutiden og skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Forår 2023 33
Foto © Hans Jansson

Huset på stranden

Den amerikanske succesforfatter Sarah Jio leverer med Huset på stranden en stærk og gribende kærlighedshistorie om en ung kvinde og en mystisk soldat. Det er en storslået 2. Verdenskrigs-saga om tabt kærlighed, et mystisk maleri, en unævnelig tragedie – og i centrum for det hele: huset på stranden.

I sommeren 1942 ankommer den unge kvinde, Anne Calloway, til stillehavsøen Bora-Bora, hvor hun er udstationeret som militærsygeplejerske. Hun har ikke haft nogen skrupler over at forlade sin forudsigelige, og lidt kedelige, forlovede derhjemme for i stedet at drage ud på sit livs eventyr.

Da hun ankommer til øen, bliver hun hurtigt tiltrukket af en mystisk soldat ved navn Westry, og snart springer deres forhold ud i lige så fortryllende nuancer som hibiscusblomsterne på den tropiske stillehavsø. Parrets faste mødested er et hus på stranden, hvor de kan være i fred –lige indtil den dag, de bliver vidne til en grusom forbrydelse.

Huset på stranden er en tidløs fortælling om uendelig lidenskab, om at tage nye chancer og at genopdage sit eget hjerte – at det kan gløde igen.

”Sarah Jio er blevet en af de mest læste kvinder i USA.”

Woman’s World

Genre: Feel good

Originaltitel: The Bungalow

Oversat af: Ulla Oxvig

Udgivelsesdato: 3. maj 2023

34 GAD Romantik og feel good
”En fuldstændig fængslende fortælling.”
booKlIsT

Sarah Jio

(f. 1978) er en amerikansk bestsellerforfatter fra Seattle, hvor hun bor med sine tre sønner og sin mand. Udover at være etableret forfatter er Sarah Jio uddannet journalist og skriver artikler og blogindlæg for New York Times, Glamour, Oprah Magazine, Marie Claire og mange flere. Hendes bøger udkommer i 27 lande, heriblandt Norge, hvor hun har solgt over en halv mio. bøger. Huset på stranden er hendes sjette roman på dansk.

læserfavorIT og succesforfaT Ter

TIl mere end TI besTsellerromaner

Forår 2023 35
Foto © Brandon Ebel

Nonfiktion

Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup

Afvigernes ø – Livø Anstaltens historie

Historien om Livø Anstalten er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Vi kommer tæt på konkrete menneskeskæbner, nemlig de utilpassede og afvigere, som normalsamfundet ikke ville vide af og derfor sendte til en isoleret ø i Limfjorden. Med efterskrift af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønsket i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø.

Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isolationsanstalt, som frem til 1961 husede i alt 743 ”kriminelle, asociale og moralsk

åndssvage” mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. For mange var flugt, sterilisation og kastration den eneste udvej. Historien om Livø Anstalten er fortællingen om, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En af dem blev siden far til en dansk statsminister.

Poul Duedahl

er professor i historie og forfatter til en lang række bøger. Han har vundet prisen for Årets Historiske Bog tre gange.

Maria Clement Hagstrup

er historiker og museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum og stod bag museets populære udstilling: ANBRAGT – Livø Anstalten 1911-1961.

256 sider

Udkommer 22. februar 2023

38 GAD Historie og kultur

I skyggen af Rusland

I denne bog forklarer Vibe Termansen de historiske og samfundsmæssige baggrunde for den krig, der i øjeblikket udspiller sig i Ukraine. Det er en bog om at være land og menneske i skyggen af Rusland, som aldrig har opgivet ambitionen om være et imperium.

Vibe Termansen tager læseren tilbage i historien og fortæller om de lande, der har befundet sig i Ruslands slagskygge.

Vi troede, det var slut med krig i Europa, slut med russisk aggression. Balterne og polakkerne havde råbt ”Ulven kommer!” i årevis, men vi lyttede ikke. Desværre viste det sig, at de vidste nøjagtig, hvad de talte om. Under 2. Verdenskrig var det dem, der blev ”befriet af brodernationen”. Det kostede millioner livet. Og det kostede deres selvstændighed. Dét, som ukrainerne har kæmpet for siden 24. februar 2022. Sovjetiske tanks i gaderne med dræbte, sårede og flygtede har vi set i Østtyskland (1953), i Ungarn (1956), i Tjekkoslovakiet (1968). Vi har også været vidner til Ruslands krige i Tjetjenien, Georgien og til annekteringen af Krim i 2014.

Vi skulle have lyttet til de mennesker, der i århundreder er blevet malet til støv mellem imperier i kampen om interesser, ressourcer og overlevelse.

For at forstå mønstrene går forfatteren tilbage i historien og undersøger begivenheder, strømninger og identiteter, ligesom hun besøger folk og steder, der alle spiller en rolle i den større historie – i vores fælles historie.

(f. 1977) er cand.mag. i historie og østeuropastudier fra Københavns Universitet og arbejder som freelancejournalist, oplægsholder og forfatter. Forfatter til bl.a. Kampen om Centraleuropa, 2019, Gads Forlag.

Forår 2023 39
Vibe Termansen 200 sider Udkommer 24. februar 2023

Pavel Filatjev

ZOV – en

russisk soldats dagbog fra Putins krig i Ukraine

En modig beretning fra en russisk soldat, som var med under invasionen i Ukraine, om hans oplevelser af en elendigt koordineret indsats, korruption og ligegyldighed i en dårligt rustet russisk hær – oplevelser, som siden fik ham til at sige ”nej til krig” og hoppe af til Vesten. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.

24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Pavel Filatjev var professionel soldat og sammen med sit kompagni udstationeret på Krim, hvorfra de uden megen information endsige forberedelse og nødvendigt udstyr blev sendt mod Kherson på den såkaldte ”specialoperation”, der reelt var en angrebskrig mod Ukraine.

To måneder senere blev Pavel sendt hjem pga. en øjeninfektion. Rystet over sine oplevelser med dårlig kommunikation, korruption, hærens tilsyneladende ligegyldighed med sine mænd og manglen på både udstyr og motivation i den russiske hær forsøgte han at tage sin afsked fra hæren. Det blev han nægtet, og han besluttede sig for at fortælle verden om sine oplevelser fra krigen.

I august 2022 offentliggjorde Pavel derfor sine oplevelser fra krigen i Ukraine på det russiske sociale medie VKontakte, og efterfølgende hoppede han af til Frankrig. Denne bog er baseret på hans optegnelser, efter han i sommeren 2022 blev udskrevet fra hospitalet.

Pavel Filatjev

(f. 1988) er en tidligere russisk faldskærmssoldat, som i august 2022 afhoppede til Frankrig, hvor han har søgt asyl. Hans historie har været massivt omtalt i internationale medier som The Guardian, Le Monde, Der Spiegel, New York Times og i de fleste landsdækkende medier herhjemme.

176 sider

Oversat af: Lotte Jansen

Udkommer 30. januar 2023

40 GAD Historie og kultur
Med forord af Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, ekspert i russiske militære forhold og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

Poul Villaume

Mellem frygt og håb

Den Kolde Krig – en ny global historie 1961-1977

Poul Villaumes kraftpræstation –baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina – er det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning.

Fra slutningen af 1940’erne til Berlinmurens fald i 1989 var hele verden underlagt Den Kolde Krig. De kommunistiske partidiktaturer og den demokratisk-kapitalistiske verden stod uforsonligt over for hinanden, og én overilet beslutning kunne udløse en tredje verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok.

Mellem frygt og håb tager både kronologisk og tematisk tråden op fra Frygtens logik (2020), som fortalte Den Kolde Krigs tidlige historie. Bogen fortæller således Den Kolde Krigs verdenshistorie fra begyndelsen af 1960’erne, hvor øst-vest-konflikten kulminerede med Cubakrisen i 1962, og verden var på randen af en global atomkatastrofe, til afspændingsårene midt i 1970’erne, hvor Den Kolde Krigs geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og øst-vest-forholdet stabiliseret, om end på et stadig højere militært rustningsniveau.

(f. 1950) er dr.phil. og professor emeritus i historie ved Københavns Universitet. Som en af landets førende samtidshistorikere med speciale i Den Kolde Krig er han forfatter til bl.a. Dansk Udenrigspolitiks Historie (bd. 5, 2005), Politiken/Gyldendals Danmarkshistorie (bd. 15, 2. udg., 2005, medredaktør og medforfatter til Gads leksikon – Den Kolde Krig og Danmark, ligesom han er forfatter til Frygtens logik (2020).

Forår 2023 41
Poul Villaume 528 sider Udkommer 20. februar 2023

Soldaterhjerte Tabuer, traumer og fællesskab – ved fronten og hjemme igen

På tværs af kulturer og tidsaldre har mennesker altid oplevet og fået en fælles identitet af at gå i krig. Oplevelser, tanker og reaktioner på krigens væsen er de samme, uanset om man er 95 eller 25 år, amerikaner eller dansker.

Det er den erfaring, forfatteren har draget på baggrund af sine samtaler med veteraner fra andre lande: Soldater er ofte mere på bølgelængde med en fremmed person fra et andet land end med familie eller venner derhjemme, fordi soldater instinktivt forstår hinanden på et dybere plan. Den form for samhørighed er livsbekræftende og en oplevelse, forfatteren godt vil hjælpe andre veteraner til at få – og flere uden en militær baggrund til at forstå.

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer fra Afghanistan samt interviews med veteraner rundt om i verden; fra forskellige krige og aldersgrupper, forsøger forfatteren at indkredse, hvad det vil sige at være soldat til alle tider. Hvorfor går man i krig, hvad betyder det at slå ihjel – og hvordan lever man med det bagefter?

(f. 1990), er uddannet både journalist og officer og har været udsendt til Afghanistan. Han har arbejdet som journalist på Politiken.

42 GAD Historie og kultur
304 sider Udkommer 6. marts 2023

Frank Bøgh

Berlins fald 1945

En fortælling om det sidste, vanvittige slag om Berlin i 1945, set fra oven i det store perspektiv og gennem øjenvidneberetninger af nogle af de danskere, der deltog.

2. Verdenskrig sluttede med et voldsomt slag om Berlin, hvor tyskerne forsvarede sig desperat mod de fremtrængende russere. Der blev ikke vist nåde fra nogen af parterne. Til at styre forsvaret af de vigende fronter sad den stadig mere vanvittige Hitler med sin stab i førerbunkeren under byen.

En række danskere deltog i det sidste forsvar af Berlin, ikke mindst de frivillige i Regiment 24 i Division Nordland. I Berlins fald 1945 har Frank Bøgh i dagbogsform beskrevet de sidste måneders store troppebevægelser og heftige kampe – set med danske øjne.

Frank Bøgh

(f. 1942), tidligere kriminalassistent og forfatter til en lang række bøger om danskere i tysk tjeneste under 2. Verdenskrig og om dansk kriminalhistorie. Som led i sit kæmpe researcharbejde har han gennem en længere årrække interviewet danske frivillige i tysk tjeneste.

Forår 2023 43
304 sider Udkommer 4. maj 2023

Martin Zerlang

Danmark set fra en togkupé

Bogen skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark.

Gennem kulturhistoriske nedslag viser bogen, hvordan toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne – og skabt hundredvis af stationsbyer.

Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften.

Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1850-1870, som begynder da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1890, og den tredje er storhedstiden 1890-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård.

Konsolideringstiden strækker sig fra 19201950, mens tiårene efter krigen, 1950-1975, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København.

I perioden 1975-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog.

Martin Zerlang

født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om bykultur og kulturhistorie. Og han står bag de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set i et bakspejl (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.

272 sider

Udkommer 16. marts 2023

44 GAD Historie og kultur

The EU Songbook

En original sangbog til befolkningerne i hele EU, som kan lære hinanden bedre at kende ved at udveksle – ikke kul, stål eller fisk – men sange.

The EU Songbook præsenterer et bredt spektrum af genrer og europæisk kulturhistorie fra 1400-tallet til i dag, fra folkemusik til moderne popsange. EU’s motto “forenet i forskellighed” manifesterer sig dermed på spektakulær vis i denne samling, der omfatter både internationalt elskede klassikere og lokale perler, som ikke er kendt uden for det enkelte EU-lands egne grænser.

Eu-sangbogen omfatter 6 sange fra hvert af de 27 EU-lande samt Europahymnen og en særlig hilsen til Storbritannien – i alt 164 sange med tekst og noder. Sangene falder i 6 kategorier (love songs, nature & seasons, freedom & peace, folksongs & traditionals, faith & spirituality og children’s songs), og alle bringes med teksten på det originale sprog samt i en sangbar engelsk oversættelse.

Sangene er valgt af EU’s befolkninger: Mere end hundrede musiklærerorganisationer, korforeninger og musikkonservatorier fra hele EU har nomineret et større antal sange i hvert land. Derefter har 27 folkeafstemninger, hvori næsten 100.000 EU-borgere har afgivet en halv million stemmer, kåret vinderne i hvert land.

Forår 2023 45
Udkommer 9. maj 2023

Fagre nye himmel – rumeventyr, eksperimenter og hemmelige østtyske arkiver

En personlig beretning om det østtyske doping- og rumprogram, som i 1970’erne og 1980’erne i hemmelighed eksperimenterede på mennesker i jagten på det ”nye menneske”.

Som ung var Ines Geipel østtysk topatlet og satte i 1984 verdensrekord i 4 x 100 meter løb med sit stafethold. I 1989, kort før Murens fald, hoppede hun af til Vesttyskland, og siden har hun forsøgt at få verdensrekorden annulleret, fordi hun var dopet.

I denne bog fortæller Geipel historien om det berygtede østtyske dopingprogram, som var en udløber af tidens rumprogram, hvorigennem man ville bemægtige sig verdensrummet.

Gennem medicinske forsøg på mennesker søgte man at skabe det overlegne, nye menneske, som kunne sikre Østblokken herredømmet i rummet – og i sportsarenaerne. Det havde fatale følger for mange forsøgspersoner.

Bogen er baseret på hidtil hemmeligholdte arkiver og forfatterens egne oplevelser samt en lang række andre kilder.

Ines Geipel

(f. 1960) er tysk forfatter, professor i litteratur og tidligere topatlet i Østtyskland. Hun hoppede i 1989 af til Vesttyskland, hvor hun har taget sin uddannelse og lever i dag. Forfatter til række bøger, hvoraf Kampzonen tidligere er udkommet på dansk.

Udkommer 9. marts 2023

46 GAD Historie og kultur
240 sider
Ines Geipel

Anders Otte Stensager

Holocaust – fortalt gennem steder og genstande

Et bruserhoved fra et gaskammer, ødelagte jødiske skrifter, en fangedragt og totter af afklippet hår er blandt de genstande, læseren møder i denne bog. Tilsammen bidrager de til at gøre holocaust håndgribelig og nærværende.

Traditionelt er holocaust blevet beskrevet gennem de bevarede skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber så som bygningsanlæg og enkeltgenstande kun i mindre omfang er blevet inddraget. Professionelle arkæologer har dog igennem de senere år bidraget betydeligt til genfortællingen af katastrofen gennem helt nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.

Anders Otte Stensager har i samarbejde med en række museer udvalgt 25 genstande og steder, der fortæller om holocaust – fra Krystalnatten og drabene på sindslidende i Tyskland til koncentrations- og udryddelseslejrene. Genstandene, som findes udstillet eller opbevares ved en række internationale og danske forskningsinstitutioner og museer, bringer os tættere på aktørerne i holocaust og undertiden også meget tæt på deres helt personlige oplevelser og skæbne. Med andre ord bidrager de fysiske genstande og steder til at øge vores forståelse af og dybden i det nazistiske folkedrab på jøderne.

Anders Otte Stensager

(f. 1968) er magister i arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har udgivet flere bøger omhandlende de tyske kz-lejre og andre udryddelsesprogrammer, herunder biografier om krigsforbrydere og gerningsmænd som lægen Josef Mengele og lejrkommandanten Franz Stangl.

236 sider

Udkommer 27. januar 2023

Forår 2023 47

Henri

Danske jøder

– 400 år i Danmark

I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til at bosætte sig i landet. Det har indtil nu betydet 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal. I bogen skriver 10 ikke-jødiske forfattere om Danmarks jøder.

Selvom jøderne i nogle århundreder blev spredt til omkring 10 danske byer, har den jødiske minoritet i de sidste 100 år været koncentreret om København.

Der er tale om en unik integrationshistorie, hvor jøder i Danmark har markeret sig i det danske samfund på en række områder, som kunst/kultur, videnskab, politik, erhvervslivet m.m. Den jødiske historie i Danmark er således omfattende.

Bogens skribenter omfatter politikeree og forskere, kristne og muslimer, som med hver deres udgangspunkt skriver om de danske jøder.

Bogens bidrag rummer viden og synspunkter, som er nærværende for nogle – og måske overraskende for andre.

Blandt forfatterne er teolog Martin

48 GAD Historie og kultur
Henri Goldstein (f. 1948), er formand for Det Jødiske Samfund (Mosaisk Trossamfund). Schwartz Lausten, Birthe Rønn Hornbech, imam Naveed Baig, sognepræst Anne Kathrine Giversen, museumsdirektør Janus Møller Jensen, Özlem Cekic m.fl. 200 sider Udkommer marts 2023

Nederlag og triumf Karsten Skjold Petersen

Den tætte og dramatiske beretning om den danske hærs vej fra store nederlag til en endnu større triumf i Store Nordiske Krig.

Efter et stort nederlag til den svenske hær ved Helsingborg 1710 vendte den danske konge opmærksomheden mod de store svenske besiddelser i Nordtyskland. Svenskerne sendte en undsætningshær under ledelse af sejrherren fra Helsingborg, Magnus Stenbock. Han besejrede igen den danske hær i Slaget ved Gadebusch

1712, men så var det også slut. Svenskerne blev indespærret på en halvø i Slesvig, og da forsyningerne slap op, måtte de overgive sig. Danmarks onde ånd, Magnus Stenbock, og hele den svenske felthær på omkring 11.000 mand måtte gå i dansk krigsfangenskab.

Karsten Skjold Petersen

f. 1967. Seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i dansk militær- og krigshistorie. Har tidligere skrevet den medrivende beretning om felttoget i Skåne og nederlaget ved Helsingborg 1710, Det ulykkelige slag (2017).

320 sider

Udkommer 10. februar 2023

Forår 2023 49

Novo Nordisk Kurt

For første gang kan historien om Danmarks bedst kendte virksomhed og et af verdens i dag mest værdifulde selskaber fortælles på grundlag af fri adgang til selskabets og fondens arkiver.

Bogen giver et enestående indblik i Danmarks største industriselskabs udvikling gennem 100 år. Det er fortællingen om, hvordan to selskaber

Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium – for 100 år siden blev skabt på opdagelsen af insulinet. Hidtil ukendte sider af historien kommer frem fra det mangeårige modsætningsforhold, hvor firmaerne kappedes om at udvikle stadigt mere brugervenlige præparater og om at komme først med forskningsmæssige landvindinger.

Undervejs bredte begge virksomheder sig over andre områder som enzymer, blødermedicin, væksthormoner osv., og efter fusionen i 1989 stod Novo Nordisk tilsyneladende stærkt i den globale medicinalbranche.

Som noget helt nyt kan Kurt Jacobsen imidlertid fortælle om, hvordan selskabet i ti år forhandlede med udenlandske koncerner om fusion. Det var langtfra givet, at Novo Nordisk skulle blive Danmarks næststørste virksomhed og et fyrtårn inden for forskning, miljø og medarbejdertilfredshed under nogle af dansk erhvervslivs største navne som Mads Øvlisen, Lars Rebien Sørensen og Lars Fruergaard Jørgensen.

Kurt Jacobsen

(f. 1954) er dr.phil. og professor i historie ved CBS. Han har udgivet en lang række bøger om nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Haldor Topsøe og GN Store Nord, og om det danske sundhedsvæsen samt biografier om industrimanden Alexander Foss og politikeren Aksel Larsen.

50 GAD Samfund, politik og debat
544 sider Udkommer 14. marts 2023

Claus Bøje og Søren Riiskjær

Dansk idrætspolitik

Idræt har vidtrækkende betydning for os alle, og milliarder af offentlige kroner går til idrættens verden. Alligevel fylder idræt ikke meget i den kulturpolitiske arena. Med Dansk idrætspolitik tegnes for første gang et samlet billede af et underprioriteret område i dansk kulturpolitik.

Over halvdelen af alle danskere dyrker idræt, og idrætten modtager flere offentlige midler end nogen anden kulturel aktivitet. Idræt er væsentlig for sundhed, identitet og fællesskabsfølelse – og præger vores sprog, trivsel og læring. Og alligevel bliver idrætten igen og igen overset, når man taler kulturpolitik.

Forfatterne fortæller idrætspolitikkens historie, siden idrætten blev en del af Kulturministeriets ressort i 1976, en periode, som bl.a. har været kendetegnet ved dybe konflikter mellem staten og de frivillige organisationer. Og som aktive medspillere i udviklingen går forfatterne også bag kulisserne og beskriver det magtspil, der har udfoldet sig, når man har diskuteret statens rolle over for den frivillige sektor, elite- og breddeidrætten, fordelingen af tips- og lottomidler, bekæmpelsen af doping, matchfixing og korruption i international idræt, og forholdet mellem kongehus og regering i idrætspolitiske sammenhænge.

Claus Bøje

(f. 1941) er cand.polit. og tidligere idrætspolitisk rådgiver i Kulturministeriet, redaktionsleder på Danmarks Radio og forskningsmedarbejder på Idrætsforsk.

Søren Riiskjær

(f. 1953) er cand.phil., tidligere forskningsmedarbejder på Idrætsforsk, kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI.

320 sider

Udkommer 2. maj 2023

Forår 2023 51

Bjarke Dahl Mogensen Rune Detlif Baastrup

Efter festen Et farvel til målet om vækst

Vi er med stor hast i gang med at overskride de grænser, der muliggør menneskelige samfund på vores klode. Nægter vi at stoppe festen i form af vedvarende vækst, vil prisen blive høj. Efter festen er et velunderbygget og konkret politisk indspark i klimadebatten.

Siden vi begyndte at bruge fossile brændstoffer som drivmiddel i økonomien, har de menneskelige samfund med Vesten i spidsen set en stadig mere vidtgående acceleration i udnyttelsen af naturens ressourcer. Det har givet os en levestandard uden sidestykke i historien, men fortsætter vi festen, risikerer overtrækket på naturens ressourcer at gøre kloden ubeboelig for mennesker.

Bjarke Dahl Mogensen og Rune Baastrup –begge erfarne aktører i den politiske verden – lancerer i Efter festen et opgør med ideen om vækst i BNP som det centrale succeskriterium for ikke kun vores økonomiske politik, men for politik og samfund i det hele taget. Men hvad skal sættes i stedet?

Forfatterne tager udgangspunkt i Socialdemokratiet som det parti, der gennem det meste af det 20. århundrede har stået bag opbygningen af velfærdsstaten og i disse år leder landet fra Statsministeriet, for at undersøge, om der skulle gemme sig en anden målestok for et godt og fremtidssikret samfund.

(f. 1990), cand.polit. fra Københavns Universitet, tidligere særlig rådgiver i Undervisningsministeriet.

(f. 1980), cand.scient.soc. fra Københavns Universitet, direktør og partner i Huset DeltagerDanmark.

52 GAD Samfund, politik og debat
Bjarke Dahl Mogensen Rune Detlif Baastrup 300 sider Udkommer 28. marts 2023

Børneliv – i velfærdsstatens hænder

Kender vi konsekvenserne af, at ni ud af ti børn tilbringer størstedelen af deres tidlige barndom i dagtilbud, som vi ikke kender kvaliteten af? Bogen diskuterer myterne om, at børn trives og udvikler sig bedre i dagtilbud, end hvis de passes hjemme.

Ole Henrik Hansen undersøger på baggrund af nyere forskning de offentlige fortællinger om dagtilbud og deres betydning for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse. Hvem bidrager egentlig i udviklingen af børnenes sprog, sociale kognition og deres sociale kompetencer, og hvem skaber børnenes selvværd og kan give dem tryghed i de første leveår – forældrene eller dagtilbuddene?

Bogen forklarer, hvad forskning fortæller os om børns stress, og hvilke konsekvenser påvirkningen har for barnet, på kort og længere sigt. Den behandler betydningen af kærlighed og fysisk kontakt og et tillidsfuldt omsorgsmiljø med plads til at stimulere barnet relevant.

Bogens ærinde er ikke at afvikle dagtilbud, men at nuancere synet på dagtilbuddene og forældrenes betydning.

Endelig diskuterer bogen konsekvenserne af, at de yngste børn bliver overset i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Ole Henrik Hansen

(f. 1960) uddannet socialpædagog, er cand.pæd. og ph.d. fra Aarhus Universitet i 2013 og professor i pædagogik ved Jönköping University i Sverige. Han har gennem en årrække været en fremtrædende og indimellem kontroversiel debattør omkring velfærdssamfundets omkostninger for børn og stiller spørgsmål ved børns opvækstvilkår i specielt vuggestuer.

250 sider

Udkommer 27. marts 2023

Forår 2023 53

Kampen om ytringsfriheden – religion,

Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe, også i FN-regi, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster denne bog et nyt lys over.

9. januar i 2015 modtog en 32-årig saudisk blogger, Raif Badawi, 50 piskeslag foran den lokale moské i havnebyen Jedda. Den unge menneskerettighedsforkæmper blev straffet for sine religionskritiske ytringer på bloggen Free Saudi Liberals, og dommen lød på 10 års fængsel, 1000 piskeslag og en bøde på godt to mio. danske kroner.

I 1999 lancerede OIC en kampagne i FN-systemet, hvis formål var at indføre et nyt globalt forbud mod blasfemiske ytringer. Det blev startskuddet på endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og deres diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i den digitale tidsalder.

Gennem nye data, historisk materiale og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik helt fra FN’s begyndelse.

værdikamp

304 sider

Udkommer 13. april 2023

54 GAD Samfund, politik og debat
Heini í Skorini (f. 1983) er ph.d., lektor og studieleder på Institut for Historie og samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet.
politik og global

Den sorte mand – Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur

Danske forfattere har i århundreder brugt sorte mennesker som motiv. Engang var det fuldkommen legitimt. I dag er det ofte kontroversielt og konfliktfyldt. Klaus Rothstein læser dansk litteratur.

Anerkendte danske forfattere har beskrevet sorte mennesker med både fordomsfuld fascination og ideologisk racisme. Vi bør dog ikke udskamme fortidens forfattere og litteratur med nutidens værdisæt i hånden, mener Klaus Rothstein. I en række essays genbesøger han derfor nysgerrigt tekster farvet af N-ordet for at forstå litteraturen og åbne op for en samtale om kultur og menneskesyn.

Rothstein læser bl.a. tekster af: H.C. Andersen, Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Michael Strunge, Morten Pape, Kristina Stoltz, Jakob Ejersbo, Katrine Marie Guldager, Hanne-Vibeke Holst og Christina Hagen.

Klaus

(f. 1964) er forfatter til en række essaysamlinger, litteraturkritiker og kommentator på Weekendavisen. Han har gennem mange år været programvært i DR, de seneste år på litteratur- og musikprogrammet Mesterværker på P2. Han har desuden skrevet og tilrettelagt litterære podcasts.

160 sider

Udkommer 26. maj 2023

Forår 2023 55
Rothstein

Christian Groes

Da #metoo ramte manden

En bog om magt, sex og nye grænser. Hvor går grænsen mellem flirt, samtykke, krænkelser og magtmisbrug? Bogen tager pulsen på den danske mand efter #metooo og undersøger, hvilken rolle mænd spiller i opgøret med sexisme.

Metoo-debatten i 2020 fik store konsekvenser for mænd, ikke mindst i toppen af samfundet, og mange talte om en kulturændring. Men hvordan opleves #metoo egentlig generelt af mænd i Danmark? Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og lege med seksuelle grænser?

Bogen beskriver bl.a. betydningen af maskulinitet, kulturændring, samtykke, flirt, krænkelser, skam og seksuelle grænser – ud fra en kønsteoretisk og antropologisk tilgang. Har #metoo smittet af på mænds adfærd og kønsrollerne, og hvad er de nye spilleregler i forhold til flirt og dating?

Bogen bygger på samtaler med 14 mænd fra hele landet og indeholder såvel kønsteoretiske som antropologiske bidrag.

Bogen er en del af Gad vide­serien fra Gads Sundhedsredaktion. Serien leverer en samlet, dybdegående og nuanceret viden om aktuelle emner.

Christian Groes

(f. 1974) er antropolog, kønsforsker og ansat som lektor på Roskilde Universitet. Han har udgivet en række artikler og bøger på internationale forlag, men er mest kendt som kommentator i medierne om emner som køn, krop, seksualitet, ligestilling og #metoo. Han har modtaget flere priser for sit akademiske arbejde og har været forskningsleder på et projekt om sugardating blandt marginaliserede unge.

112 sider

Udkommer 8. maj 2023

56 GAD Samfund, politik og debat

Normalitet og afvigelse Birgitte Schepelern Johansen

Hvad vil det egentlig sige at være normal? I en tid med diagnose-eksplosion, trivselskriser, normkritik og identitetspolitik er spørgsmålet om normalitetens grænser, former og skyggesider mere aktuelt end nogensinde.

Hvad er der på spil, når vi spørger, om noget er normalt? Handler det om, at det ’noget’ er hyppigt eller almindeligt? Eller handler det snarere om, at det er i orden, sundt eller rigtigt? Hvad vil det sige at være normal i en tid, der hylder det unikke? Og er det problematisk, når samfundets indretning prioriterer bestemte måder at leve på, være på og se ud på som ’normale’?

Denne bog undersøger ud fra en sociologisk og idehistorisk tilgang normalitetsbegrebet i en moderne kontekst, og den spørger gennem en række aktuelle danske eksempler til de etiske og politiske udfordringer, der opstår i relationen mellem det normale og det afvigende.

Birgitte Schepelern Johansen

(f. 1975) er cand.mag. og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Bogen er en del af Gad vide­serien fra Gads Sundhedsredaktion. Serien leverer en samlet, dybdegående og nuanceret viden om aktuelle emner.

Forår 2023 57
112 sider Udkommer 15. maj 2023

Ytringsetik

Må man overhovedet må sige noget længere, uden at nogen bliver krænket eller stødt? Denne bog viser, at der faktisk findes forskning og faglighed, der kan berige og nuancere vores samtale om, hvem der må sige hvad.

Vi lever i en tid med vedvarende debatter om, hvem der må eller bør ytre sig (eller ikke ytre sig) om, hvad og hvorfor. Det drejer sig ikke blot om, hvad det bør være strafbart at sige, men også om hvad man kan slippe af sted med uden at miste sit job. Hvilke idealer og forventninger om sensitivitet og omtanke eksisterer i dag? Den offentlige samtale kører på for fuld skrue og er ofte både ophedet, polariserende og overfladisk og rejser en række etiske spørgsmål.

I denne bog bliver almindelige forestillinger og antagelser om, hvordan vi bør ytre os, lagt under lup med henblik på en mere præcis og eftertænksom debat.

(f. 1969) er ph.d. i filosofi og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Bogen er en del af Gad vide­serien fra Gads Sundhedsredaktion. Serien leverer en samlet, dybdegående og nuanceret viden om aktuelle emner.

112 sider

Udkommer 22. maj 2023

58 GAD Samfund, politik og debat

Havet og mennesket

Forfatteren til bestselleren Åleevangeliet, Patrik Svensson, leverer med Havet og mennesket en bog om de mennesker, der har udforsket, kortlagt og forsøgt at underlægge sig havet. Det er også en bog om havets tillokkelse, om den ældgamle drift, der til alle tider har fået mennesker til at søge ud på åbent hav.

Vi følger Patrik Svensson ned i dybet, hvor han udforsker det sidste tilbageværende mysterium på kloden: havet. Mennesket har altid været fascineret af havet. Hvornår og hvorfor begyndte mennesket at udforske havet? Hvornår og hvordan begyndte man at navigere til søs, og hvad gik der gennem hovederne på de første sømænd, der begav sig ud i det ukendte? Hvornår og hvorfra begyndte vi at måle havets dybde? Og hvad ved vi egentlig om de skabninger, der i modsætning til os holdt sig under overfladen?

I Mennesket og havet deler Patrik Svensson ud af sin store viden om havet, og resultatet er en samling smukke og velresearchede historier, der tilsammen giver os en dybere forståelse af havet. Ligesom i Åleevangeliet tryllebinder Patrik Svensson læseren i en personlig skrivestil, der blander anekdoter om historiske personer med videnskabelige opdagelser og filosofiske betragtninger.

Patrik Svensson

(f. 1972) er en svensk forfatter bosiddende i Malmø. Han har arbejdet som kulturjournalist på Sydsvenska Dagbladet. I dag er han forfatter på fuld tid. Er kendt for Åleevangeliet, der var hans debutbog. Bogen udkom i 2019 og blev en international bestseller.

272 sider

Oversat af: Søren Vinterberg

Udkommer 2. marts 2023

60 GAD Natur, miljø og naturvidenskab

Dave Goulson – oversat og bearbejdet af Kjeld Hansen

Den tavse klode –

sådan forhindrer vi insekternes undergang

En personlig, engagerende og særdeles velformidlet bog om insekternes forestående masseuddøen og deres altafgørende betydning - om hvordan deres fatale nedtur er en trussel mod selve livet på jorden.

Danmark er det hårdest dyrkede land i Europa og det land, som levner mindst plads til naturen. Verden over er insekterne i voldsom tilbagegang, og hvis de fortryllende og arbejdsomme skabninger overhovedet skal overleve og trives, er der brug for en verdensomspændende opvågnen og debat om, hvordan vi får en giftfri fremtid. Jo før jo bedre – ikke mindst i Danmark.

Professor Dave Goulson er en af verdens førende eksperter i bier, og hans indlevende bog giver læseren en formidabel indsigt i insekternes forunderlige liv og betydning for alt andet liv på jorden. Bogen er både en uhyre velskrevet kærlighedserklæring og et tvingende opråb og har potentiale til at blive samme banebrydende miljøklassiker som Det tavse forår af Rachel Carson, der udkom i 1962 og var årsag til, at miljødebatten for alvor blev sparket i gang internationalt.

Bogen er oversat og bearbejdet til dansk af Kjeld Hansen, der er en af Danmarks førende miljøforfattere.

Dave Goulson

(f. 1960) er en britisk biolog og miljøforkæmper, professor ved University of Sussex og internationalt anerkendt ekspert i bier.

350 sider

Udkommer 19. maj 2023

Forår 2023 61

Søren Overgaard

En verden af indtryk – om basilikum, blæksprutter og bevidsthedens gåde

Bliver din basilikum ked af det, hvis du vander den forkert? Har atomer oplevelser, og kan en blækspruttearm være bevidst? Hvad er bevidsthed overhovedet for noget? Hvordan – og hvor – opstår bevidstheden?

Hver morgen sker der et lille mirakel. Miraklet er, at du vågner og kommer til bevidsthed.

Bevidstheden er det største mysterium af dem alle. Indtil for nylig var der ingen bud på, hvordan en bevidst oplevelse kan opstå i menneskehjernens myriader af nerveceller – eller noget som helst andet sted.

Hænger bevidstheden sammen med den gådefulde kvantemekanik? Er bevidstheden en illusion? Er bevidsthed overhovedet forbeholdt mennesker og højerestående dyr? Eller bobler bevidstheden frem, hvor vi mindst ville vente det, måske også i planteriget?

En stribe nyere teorier forsøger at give svar, og svarene udfordrer i den grad vores billede af virkeligheden og vores egen plads i den. Kom med på en spændende rejse, der både fører ind i hjernen, ud i blækspruttens ”tænkende” arme og helt ned til atomernes forunderlige verden.

Søren Overgaard

(f. 1973) er lektor i filosofi og tilknyttet Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger på engelsk om bevidsthedsfilosofi og fænomenologi.

Udkommer

62 GAD Natur,
naturvidenskab
miljø og
240 sider 26. april 2023

Vi omskriver livets kode – historien om hvordan mennesket kom til at kontrollere evolutionen

I årtusinder har mennesket omformet og udnyttet livet på kloden. Nu har vi fået teknologien til at kontrollere – og omskrive – selve livets kode og ændre evolutionen for altid.

Historien om CRISPR er historien om det seneste kvantespring i menneskets teknologiske kunnen: redskabet til at redigere gener og designe liv.

Med CRISPR-teknologien står vi med et værktøj mere magtfuldt end noget, vi tidligere har haft. Nu har vi muligheden for at mikse gener og redesigne alt levende – fra de mindste mikrober til de største pattedyr. Vi står på kanten af en tidsalder, hvor vi kan udrydde sygdomme i babyer, før de bliver født, og skabe planter, der kan klare sig med mindre vand og mere varme. Få bakterier til at producere de råstoffer, vi har brug for, og til at hive CO2 ud af atmosfæren. Og vi kan måske endda bringe uddøde dyr som mammutten tilbage til livet.

Hvis vi vil.

Denne bog fortæller den fascinerende historie om opdagelsen af CRISPR og mulighederne i teknologien, der spås at blive definerende for det 21. århundrede. Baseret på interviews med førende danske og udenlandske forskere på området og pakket ind i gode fortællinger og historien om en mystisk sygdom i forfatterens egen familie.

Jeppe Kyhne Knudsen

(f. 1986) er videnskabsjournalist og har i en årrække dækket videnskab for DR. Han er uddannet i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet. Som 4-årig blev han totalt opslugt af sine forældres atlas over verdensrummet. Lige siden har han opsøgt de gode videnskabshistorier.

240 sider

Udkommer 18. april 2023

Forår 2023 63

Kristian Ibler

Enkemand

Enkemand er skuespilleren Kristian Iblers indre rejse, fra hans kone og barndomskæreste, Ida, bliver erklæret terminalt syg, til i dag, hvor han som enkemand og alenefar til to små børn skal genfinde sig selv og skabe en ny fremtid.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændig, da Ida dør. Han står alene tilbage med sine børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og støtte børnene i deres sorg. Forfatteren skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved ændre sig

(f. 1975) dansk skuespiller kendt fra mere end 50 film og tv-produktioner, bl.a. ”I skyggen af mit øje” og ”Robotbror”. Har derudover skrevet manuskripter til spillefilm og reklamer.

64 GAD Biografi og erindring
Kristian Ibler 200 sider Udkommer 3. maj 2023

Menneskeslægten Robert

En stærk beretning om forfatterens oplevelser i tyske koncentrationslejre under 2. Verdenskrig.

I juli 1944 blev Robert Antelme arresteret for sit engagement i det franske modstandsparti og deporteret til Buchenwald og senere Gandersheim og Dachau. I Menneskeslægten samler han sine erfaringer fra fangenskabet og beretter om forholdene i lejrene, sulten og kampen for overlevelse, mishandlingen af fangerne og samhøret imellem dem. Han reflekterer over menneskers reaktioner på koncentrationslejrens ekstreme forhold, hvor han og hans medfanger konstant var tæt på døden i form af epidemier, SS-vagter og straffearbejde, og hvor de som mennesker var reduceret til et helt basalt behov: at overleve.

Bogen regnes for et af deportationslitteraturens vigtigste værker og bliver ofte nævnt sammen med den italienske jøde Primo Levis erindringsbøger om Auschwitz.

(1917-1990) var antropolog, forfatter og under 2. Verdenskrig en del af den franske modstandsbevægelse og det franske kommunistparti. I en årrække var han gift med forfatteren Marguerite Duras. I novellesamlingen Smerten (udgivet på dansk 1986) beskriver Duras den lange venten på Antelme under hans fangenskab.

400 sider

Oversat af: Niels Lyngsø

Udkommer 25. april 2023

Forår 2023 65

Forstå din frygt – få mere ud af livet

En vigtig bog om frygtforståelse og om den hverdagsfrygt, som ofte er en overset, nærmest usynlig brik i hverdagen, der påvirker menneskers overskud, resultater og relationer.

Nysgerrighed over for ens indre frygt kan give mere energi og bedre samspil med andre både privat og professionelt, fordi man forstår, hvorfor og hvordan man imødekommer hverdagsfrygten fremfor at bruge kræfter på at gemme følelser og ubehag væk. Forfatteren beskriver frygtens mange facetter og giver konkrete anvisninger, der øger integriteten og giver mulighed for at leve et liv, hvor det er nemmere at være menneske med alt, hvad det indebærer af usikkerhed og uvished.

Anja Vintov

(f. 1972) er flow-specialist og forfatter. Hun har i over 20 år studeret og arbejdet med flow og frygtens natur i forhold til ledelsesudvikling og personlig udvikling. Hun holder oplæg og skriver artikler om frygt, flow og sammenhængen mellem instinkt og adfærd. Desuden er hun underviser på og skaber af Flow Specialist Uddannelsen™.

Udkommer

66 GAD Sundhed
200 sider 17. maj 2023

At leve med AD(H)D som kvinde Charlotte Jokumsen og Christina Wex

I bogen fortæller en række kvinder med ADHD/ADD om deres udfordringer i hverdagen i forhold til bl.a uddannelse, arbejdsliv, parforhold, morrollen, psykisk velbefindende og selvfølelse, og om deres kamp for at blive udredt med den korrekte diagnose.

Antallet af mennesker, der får stillet diagnosen ADHD/ADD er kraftigt stigende, men kvinder og piger med især ADD bliver ofte overset og får derfor ofte ikke den hjælp, de har behov for.

Bogen beskriver de typiske kønsspecifikke symptomer ved ADHD/ADD med fokus på hormonelle forandringer i puberteten, ved menstruation og graviditet samt i klimakteriet, men også stresslignende symptomer som angst, depression og spiseforstyrrelser, som ofte følger med diagnosen ADHD/ADD. Sideløbende diagnoser som autisme, bipolar lidelse og misbrug bliver også berørt.

Målgruppen er kvinder, som har mistanke om en opmærksomhedsforstyrrelse, ADHD-diagnosticerede samt pårørende og fagpersoner.

Charlotte Jokumsen

(f. 1963) er privatpraktiserende psykiater og rusmiddelkonsulent i Silkeborg. Hun har mange års erfaring med patienter med ADHD/ADD og har i sin klinik mødt talrige kvinder, hos hvem diagnosen har været overset i årevis.

Christina Wex

(f. 1964) er journalist og forfatter. Hun har tidligere udgivet bl.a. Forklædt som normal om en ung pige med ADHD.

400 sider

Udkommer 31. maj 2023

Forår 2023 67

At være i et fertilitetsforløb – følelser, krop, relationer

En uundværlig bog til alle, som længes meget efter et barn, men hvor drømmen om en hurtig graviditet er bristet. Bogen giver hjælp til at håndtere den psykiske belastning i et fertilitetsforløb og styrke den mentale sundhed.

At være i et fertilitetsforløb er tabuiseret og underbelyst, og det udløser ofte kriser, sorg, skam og andre følelsesmæssige reaktioner. Der er mange valg, der skal træffes, og uvisheden samt de fysiske og psykiske belastninger, man udsættes for, påvirker både krop og relationer, herunder parforholdet. Bogen sætter ord på nogle af de ”forbudte” følelser og tanker, man kan have – især i forhold til omverdenens børn og graviditeter – og giver konkrete metoder til at håndtere sine følelser og reaktioner og komme godt gennem et fertilitetsforløb.

Lise Holck Jørgensen

(f. 1975) er cand.pæd.psyk og lektor i psykologi. Hun har gennem en årrække arbejdet med psykologisk rådgivning inden for fertilitet både i sin private praksis og som rådgiver og bestyrelsesmedlem i en patientforening. Desuden er hun mor og har selv været igennem et fertilitetsforløb.

68 GAD Sundhed
200 sider Udkommer 7. juni 2023

Lilja Scherfig

Dagbogsliv Skriv, elsk og vær dig selv

I Dagbogsliv fortæller forfatter Lilja Scherfig ærlige og poetiske erindringer, sætter gang i sanselige tanker og stemninger og inspirerer til kreativitet og lidenskab. Hvert kapitel har sin egen skriveøvelse.

Vil du opleve flere lykkesus? Grine mere? Få mere omsorg for andre. Have mere empati og indre ro?

Det hele er muligt, når du skriver dagbog. Pointen er nemlig: at tage magten tilbage til dig selv!

Dagbogsliv er en hyldest til kys, tulipaner, tårer, venskaber, dyriske sider, sårbarhed og ømhed.

Lilja Scherfig

er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun skriver magiske og moderne eventyr om kærlighed, venskab og svære relationer i en direkte, humoristisk tone og med et feministisk touch. Hendes anmelderroste bøger henvender sig til børn i alle aldre og bliver brugt i undervisningen på mange af de danske skoler. Dagbogsliv er hendes første bog til voksne.

Forår 2023 69
320 sider Udkommer 1. maj 2023

Stilhed er guld Om at finde ro i en verden af støj

En fantastisk rejse – fra Det Hvide Hus til dødsgangen i San Quentin-fængslet; fra hjerneforskningslaboratorier til psykedeliske græsrodsmiljøer; fra regnskoven til en heavy metal-festival –alt sammen for at udforske, hvad ro og stilhed er, og hvordan vi kan finde ind til disse tilstande.

Bogen viser en mere intuitiv tilgang til at skabe ro i sindet end dem, vi kender fra mindfulness og meditation. Den er en guide til at navigere i den moderne verdens støjende miljø – ikke kun den støj, vi møder via ørerne, men også den, vi møder på vores skærme og i vores hoveder. Ved at trække på erfaringer fra områder som neurovidenskab, business, spiritualitet, politik og kunst udforsker forfatterne, hvorfor det er afgørende for vores fysiske sundhed, mentale skarphed, økologiske bæredygtighed og levende fællesskab at skabe basis for ro og stilhed.

Ikke mindst alt fremfører Zorn og Marz det dristige og overbevisende argument, at vi kan helbrede verden ved at genvinde et element af ro og stilhed i vores liv.

Justin Zorn

er seniorrådgiver, har skrevet for en række store medier og arbejder med at indføre kontemplative praksisser på en lang række arbejdspladser.

Leigh Marz

er ledelsescoach og arbejder med organisationer inden for videnskab og engineering, fx universiteter, ngo’er og virksomheder som NASA, IKEA og Google.

70 GAD Sundhed
256 sider Udkommer 25. maj 2023

Majbritt L. Engell og Alice Apel Hartvig

Spis dig i balance

En gennemgribende revidering af Spis dig i balance, den første, unikke bog henvendt til alle kvinder i hormonel ubalance.

Hver femte kvinde er i hormonel ubalance. Mange ved det ikke, men de kan se, at vægten driller, fedtet samler sig på maven, humøret svinger, og menstruationer er uregelmæssige. I denne nye udgave inddrages alle kvinder, der slås med hormonel ubalance, bl.a. stofskiftepatienter, kvinder med PCO (polycystisk ovariesyndrom), inflammation, insulinresistens og stress, samt kvinder i overgangsalderen. Bogen beskriver, hvordan man kan spise sig i balance og forandre sin hverdag. Med nye, lækre opskrifter, der er lette at lave.

Majbritt L. Engell

er professionsbachelor i Ernæring og sundhed samt Master i Fitness og træning. Medindehaver af Hartvig & Engell og Netslank.dk

Alice Apel Hartvig

er klinisk diætist og medindehaver af Hartvig & Engell og Netslank.dk.

200 sider

Udkommer 28. juni 2023

Forår 2023 71

De træer, de drypper endnu Krigen 1864 i dansk politik

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Denne bog leverer nye tolkninger og perspektiver på betydningen af krigen i 1864 for dansk politik.

Nederlaget i 1864 er blevet brugt politisk i så forskellige begivenheder som forfatningskampen (1866-1901), besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003).

1864 er blevet brugt til at skabe eller begrænse politik. De første hundrede år efter krigen havde man endda så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler med nabolandet om mindretal. Det er navnlig på det grænsepolitiske, det udenrigspolitiske og det forsvarspolitiske område, nederlaget har haft betydning. Når Danmark har mødt omverdenen og krav fra andre lande, er 1864 blevet brugt som argument. Men 1864 er også blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbro, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker nederlaget også vores personlige liv gennem politiske beslutninger.

72 GAD Nord Academic
Jens Lei Wendel-Hansen (f. 1983) er historiker, ph.d. og ekspert i 1800-tallets politiske historie. 500 sider Udkommer maj 2023

Claus

Nationalitet og politik i dansk guldalder

I årene 1835-1848 var Trykkefrihedsselskabet med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og om dansk nationalitet, som førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til Grundloven i 1849.

Trykkefrihedsselskabets medlemmer deltog i debatter og udgav folkeoplysende skrifter. Her kunne offentligheden læse, hvad mændene bag selskabet tænkte om bønder, kvinder og myndighedernes kontrol med medierne, ligesom der var fokus på politik og nationalitet. Kort sagt på fortiden, nutiden og fremtiden. Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer gradvis i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning.

(f. 1963) er lektor i historie på Aarhus Universitet og ekspert i 1800-tallets historie.

Forår 2023 73
Claus Møller Jørgensen 400 sider Udkommer maj 2023

Børn og unge

Baby vil ikke være baby – men hvad vil baby så være? Forsøg 1 og 2

Baby er frygtelig nysgerrig – og ikke altid helt tilfreds med at være baby, for der er så mange andre dejlige ting, man kan være. Baby vil både være lang, og baby vil være grøn, og baby vil knase og være sprød, og baby vil være saftig … Så hvad tror du, at baby vil være?

Andre gange vil baby spinde, være blød, men også skarp, vågen hele natten og klatre i træer … og hvad er det så, baby gerne vil være?

To helt anderledes bøger til de mindste, som kan lære en masse nye ord og begreber at kende – samtidig med at de skal prøve at finde ud af, hvad det er, baby gerne vil være.

76 GAD Børn og unge
32 sider Udkommer 17. maj 2023

Anders Morgenthaler

er tegner, forfatter, filminstruktør og klimaaktivist. Han er uddannet fra Designskolen Kolding og Filmskolen i København, og han har lavet en lang række film og bøger for børn. Senest de to biograffilm om Mugge i samarbejde med sin faste samarbejdspartner, Mikael Wulff.

Foto: ©
Forår 2023 77
Jens Rosenfeldt

Pernille Bønløkke & Sophie Souid

Holly Supernørder, cykelstyrt og en psykosjælden tiger

I tredje bind i serien om de tre heltemodige venner, Holly, Jose og Magnus, er det Jose, som har brug for Hollys superhørelse til at hjælpe sin storebror Kian, der er havnet i store problemer. En psykosjælden og meget værdifuld tigerkriger fra 1968 er forsvundet fra superhelteantikvitetsbutikken, hvor Kian arbejder som bud - og Kian har fået skylden. Da Holly, Jose og Magnus vil hjælpe Kian med at bevise hans uskyld, bliver de dog hurtigt viklet ind i en omfattende bedragerisag om superhelteantikviteter, der trækker tråde over hele byen. De står over for et mysterium, som kræver mere end bare mod og superevner at løse.

78 GAD Børn og unge
168 sider Udkommer 14. april 2023

Pernille Bønløkke Toustrup

er freelance manuskriptforfatter og arbejder bl.a. for produktionsselskabet New Creations med animation og tv-serier til børn og unge. Pernille har studeret på Manuskriptskolen for Børnefiktion. Hun har tidligere udgivet rimbogen Vingummigoplen og røven i tasken og Holly-bøgerne i samarbejde med Sophie Souid.

Sophie Souid

er forfatter og podcastvært. Hun har en lang række udgivelser i bagagen og er kendt for sin humoristiske og tempofyldte skrivestil, der ses i bl.a. Møgmis og Holly-bøgerne.

Forår 2023 79
Foto: © Andreas Omvik

Sophie Souid & Thomas Hjorthaab

Møgmis Romkugler i mosen og en total kattestrofe

Der er ballade på Engtoften. Ikke (kun) fordi Sivert flittigt bruger sin kat, Møgmis, som dørmåtte og syndebuk, og fordi Møgmis ivrigt og nådesløst forsøger at gøre gengæld, men fordi Ronny Romkugle, der bor længere nede ad vejen, er begyndt at mobbe Sivert. Det gør (om muligt) Møgmis endnu mere hævntørstig og psykopatisk, for der er kun én, der må være led ved Sivert … og det er Møgmis.

Møgmis samler sit slæng og lægger onde planer for at rydde bøllen af vejen og få Sivert tilbage i topform, så alt kan blive som før. Men de ellers så trofaste venner, den døde gnaver Osemus, den altædende Mickey Mops og den konfliktsky kamphund Killer Karen, er travlt optaget af kvarterets nyeste tilflytter. Og det bliver Møgmis ufrivilligt også. For rygterne svirrer, og Møgmis’ position som kongen af parcelhusghettoen er pludselig truet. Møgmis havner i lidt af en kattepine, for med kun otte liv tilbage må den gøre op med sig selv, hvor langt den tør gå? Og hvad der egentlig er vigtigst i livet, når nu man har et stort ego og hang til fed fisk?

Andet bind i den dødmorsomme tegneserie om teenageren Sivert og hans udspekulerede kat, der ligger i evig krig – når altså ikke der kommer kærester, bøller og dræbersnegle i vejen. For Sivert og Møgmis elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.

80 GAD Børn og unge
72 sider Udkommer 31. maj 2023

Sophie Souid

er forfatter og podcastvært. Hun har en lang række udgivelser i bagagen og er kendt for sin humoristiske og tempofyldte skrivestil, der ses i bl.a. Møgmis og Holly-bøgerne.

Thomas Hjorthaab

er illustrator og forfatter. Han er uddannet tegneserietegner i 2012 fra Serieskolan i Malmö og fra Manuskriptskolen i København i 2022. Han både skriver og arbejder som illustrator af især børnebøger, men har også lavet animationer til musikvideoer, tv og tegnefilm.

Foto: Forår 2023 81

Ondulaten Zenia Johnsen & StineStregen

Tegneserie for de 5-8-årige med hang til kæledyr. Bastian vil gerne have et kæledyr, og mor er helt enig. Bastian skal nemlig lære at tage ansvar. Bastian vil helst have en kanin, men det synes mor ikke er et godt kæledyr. En undulat er stille og rolig og helt ufarlig, så det får han.

Bastian synes, at den skal hedde Grønært, men mor insisterer på Trille – men det er hverken

Bastian eller undulaten enig med hende i. For det er nemlig ikke en helt almindelig undulat, mor og Bastian har fået fået – det er nemlig en ONDulat, og hvordan i alverden slipper man lige af med sådan en?

Zenia Johnsen

er forfatter og har skrevet flere anmelderroste børnebøger.

Stine Spedsbjerg / StineStregen

er illustrator, forfatter og bladtegner. Stine nåede lige at blive født i 1980, og i 2009 blev hun uddannet journalist. Det første har hun brugt en del, det andet lidt mindre. I 2016 vandt hun Pentel-prisen for Årets Bladtegner – det var virkelig en god dag for hende. StineStregen har skrevet og illustreret en lang række bøger til børn – og voksne.

40 sider

Udkommer 6. juni 2023

82 GAD Børn og unge
Forår 2023 83

Sabine Lemire & Rasmus Bregnhøi

Jørgen Pingvin

Jørgen Pingvin limer noget, der ikke vil ligge stille. Jørgen Pingvin kan lide at lave ting med sine luffer og fortælle historier med sit næb.

Han laver store ting, små ting, lange ting, runde ting og mange andre ting. Og nogle gange laver han dem sammen med Jørgen Kanin. Hun ved, hvad hun vil, hende Jørgen Kanin. Men det gør Jørgen Pingvin også. Og han vil ikke limes fast. Det vil ingen af dem, selvom det drejer sig om en virkelig nyttig maskine, der kan bekæmpe farlige dyr. Godt, at de også går i klasse med Ketty Kat. Hun er modigere, end hun lige ser ud til …

Mød atter Jørgen Pingvin, der har svært ved at sidde stille i skolen, men som er brandgod til at opfinde ting. 4-9 år.

Sabine Lemire

er uddannet på Danmarks Designskole og École

Supérieure des Arts Appliqués Duperré i Paris og siden på Dramatiker Væksthus i København. Hun har skrevet en lang række bøger til børn og ungesamt hobbybøger til både børn og voksne. Hun har udgivet over 50 bøger, hvor flere er solgt til udgivelse i 13 lande. Sabine har modtaget Orla-prisen tre gange, Ping-prisen samt været nomineret til Deutscher Jugendliteraturpreis.

Rasmus Bregnhøi

er tegner og forfatter og har illustreret over 100 billedbøger for børn samt tegneserier, grafiske romaner og tegninger til aviser og blade. Rasmus er udannet litograf og siden tegner fra Danmarks Designskole. Han har modtaget en lang række priser, heriblandt Kulturministeriets illustratorpris, Blixenprisen og

Søren Gyldendals rejselegat. Han har været nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomspris og har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hans bøger udkommer i 16 lande.

84 GAD Børn og unge
56 sider Udkommer 29. marts 2023
Forår 2023 85

Gads Forlag

Fiolstræde 31-33

1171 København K

Tlf. 77 66 60 00 reception@gad.dk

Følg os på Facebook og Instagram

Rebecca Scavenius

Pressechef rs@gad.dk

Julie Paludan-Müller

Redaktionschef, Skønlitteratur jpm@gad.dk

Henrik Sebro

Redaktionschef, Nonfiktion hs@gad.dk

Bolette Rud Pallesen

Redaktionschef, Nonfiktion brp@gad.dk

Julie Rotne

Redaktionschef, danske børnebøger jr@gad.dk

Katalogdesign: Rasmus Funder,
rasmusfunder.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.