Læs i Grundforløb 1 - Erhvervsfag

Grundforløb 1 – Erhverv

Grundforløb 1 – Erhverv Cathrine Daugaard, Ane Fam, Christine Filtenborg, Line Bach Holm, Freja Pommer Jensen, Kasper Finn Johansson, Line Aviaja Balle Jørgensen, Cecilie Bindslev Rosentoft og Maurice Tillman

Gads Forlag

Grundforløb 1 – Erhverv © 2017 - Gads Forlag og Maurice Tillmann Forlagsredaktion: Stine Friis Møller og Trine Ungermann Fredskild Tilrettelæggelse: Gads Forlag og Maurice Tillmann Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: LYMI Repro og tryk: Clemenstrykkeriet, Lithauen Fotos Arbejdstilsynet: 18, 29 eucomed.org: 134 Miljøstyrelsen: 147, 149 Foreningen Danske Døvblinde: 166 Facebook: 170 Twitter: 170 Instagram: 170 Marensblog.dk: 176 Scanpix: 10, 167, 169, 170, 171 Tegninger Kristof Bien: 36, 37, 38, 39, 40, 41, 43, 72, 76, 95, 105, 108, 115, 116, 125, 162, 168, 221

ISBN: 978-87-12-05390-3 1. udgave, 1. oplag Bogen er fagfællebedømt Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Det er tilladt at citere med kildeangivelser i anmeldelser.

Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye SOSU-bøger.

Bogens hjemmeside med onlineudgave og supplerende materiale findes på www.gad.dk/grundforløb1

Indhold 7 49 83 101 119 139 155 183 215 241

Kapitel 1 Uddannelse, ­erhverv og miljø Kapitel 2 Samfundet og sundhed Kapitel 3 Praktikplads­søgning Kapitel 4 Arbejds­pladskultur Kapitel 5 Arbejds­planlægning og samarbejde Kapitel 6 Faglig d ­ okumentation Kapitel 7 Faglig k­ ommunikation Kapitel 8 Innovation Kapitel 9 Metodelære Stikord

GF1-bogen LÆSEVEJLEDNING Denne bog henvender sig til dig, der starter på grundforløbets 1. del (GF1). Bogen dækker målene for GF1 og har fokus på hovedområdet “Omsorg, sundhed og ­pædagogik”.

BOGENS OPBYGNING Bogen er bygget op sådan, at hvert kapitel dækker et fag.

Kapitlerne indledes med en læsevejledning, der tager afsæt i målene, hvor du får at vide, hvad du skal have forstået, når du har læst kapitlet, og hvad du skal kunne, når du har arbejdet med stoffet. At ‘arbejde med stoffet’ vil sige, at du laver de øvelser og refleksionsopgaver, der er placeret med jævne mellemrum i teksten.

Efter læsevejledningen står målpindene for faget. Dernæst er der et afsnit, der for­ klarer, hvorfor du skal vide noget om det pågældende fag, hvor udvalgte mål for faget kobles sammen med nogle af de praktiske opgaver og problemstillinger, der ligger inden for faget.

Til sidst i kapitlets indledning er der en case, der dækker problemstillinger inden for faget. Det er en god idé at vende tilbage til casen flere gange undervejs i din læsning, hvor du reflekterer over, hvordan du kan anvende din nye viden i forhold til casen.

Kapitlerne indeholder illustrationer, der har til formål at fremme din forståelse af ­stoffet. Kapitlerne kan også indeholde faktabokse, opgaver, refleksionsøvelser og mindre cases, der henleder din opmærksomhed på bestemte problemstillinger, ­dilemmaer eller emner.

Kapitlerne afsluttes med tre praktiske spørgsmål, der har relation til den indledende case. Spørgsmålene lægger op til, at du anvender den viden og de færdigheder, som du har tilegnet dig undervejs. Derudover afrundes kapitlet med en kapitelopsummering, hvor hovedpunkterne fra kapitlet ridses op. Det er en god idé at læse kapitelopsummeringen, inden du går i gang med at læse resten af kapitlet, da det kan give dig et overordnet indblik i kapitelindholdet, stimulere din forforståelse og måske gøre det nemmere for dig at forstå stoffet.

God læselyst – og held og lykke med din uddannelse!

Maurice Tillman København 2016

6

1 Uddannelse, ­erhverv og miljø Af Maurice Tillman

9 11 14 21 34 41 46

Erhverv – skole, uddannelse og arbejde Hvordan er dansk erhverv organiseret?

Bæredygtighed Arbejdsmiljø Ergonomi Din fysiske form Referenceliste

7

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Erhvervsfaglige arbejdsopgaver

Bæredygtighed

Arbejdsmiljø

Uddannelse, erhverv og miljø

Arbejdsprocesser

Sikkerhed

Ergonomi

Figur 1.1 Kapitlets hovedpunkter

DETTE SKAL DU HAVE FORSTÅET, NÅR DU HAR LÆST KAPITLET •• Hvad bæredygtighed er, og hvad den betyder for dig selv og verden •• Hvad arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi er, og hvad de betyder for din trivsel •• Hvad en arbejdsproces indebærer, og hvilken betydning den har for din oplevelse af arbejdet.

DETTE SKAL DU KUNNE, NÅR DU HAR ARBEJDET MED STOFFET •• Udføre enkle erhvervsfaglige opgaver efter instruktion •• Anvende principper for erhvervsfaglige arbejdsprocesser, bæredygtighed, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi.

8

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

MÅLPINDE 1. At kunne udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion 2. At kunne anvende forståelse for bæredygtighed, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi i en arbejdsproces 3. At kunne følge og indgå i enkle arbejdsprocesser, der indgår i flere erhvervsfaglige uddannelser.

CASE Søren er lige startet på et GF1-hold. Han spekulerer på, hvad det egentlig vil sige at have et rigtigt, professionelt arbejde, og om det overhovedet er noget for ham at læse på en erhvervsskole. Han er meget usikker på, hvad han vil.

Han ved bare, at han godt kan lide at arbejde med sine hænder og at være i gang. Han har prøvet at arbejde i en børnehave, hvilket han synes var sjovt.

Han har også prøvet at arbejde i en butik, hvilket han også syntes rigtig godt om. Han synes dog, at det var svært at finde ud af arbejdsgangene, dvs. at alting skulle gøres på bestemte måder. Han havde nogle sammenstød med kollegerne, der blev lidt irriterede på ham, fordi han gjorde tingene på sin egen måde. Desuden kunne han ikke rigtig finde ud af at komme op om morgenen og møde til tiden. Stemningen på jobbet blev en smule trykket. Han fik også lidt ondt i ryggen i sit sidste job.

HVORFOR SKAL DU VIDE NOGET OM BÆREDYGTIGHED, ARBEJDS­ MILJØ, ERGONOMI, SIKKERHED OG ARBEJDSPROCESSER? Som fagperson skal du mange gange i løbet af dagen træffe valg om dine arbejdsopgaver. Den gode arbejdsproces bygger på valg, der tager hensyn til bæredygtighed, sikkerhed, ergonomi og arbejdsmiljø. Bæredygtighed handler om at passe på sine ressourcer, sikkerhed og ergonomi handler om at passe på sit helbred, mens arbejdsmiljø handler om at passe på sit arbejdsliv. At være fagperson handler om at kunne gøre alle tre ting på en kvalificeret måde.

Erhverv – skole, uddannelse og arbejde Man tager en erhvervsuddannelse, fordi man er interesseret i en bestemt type arbejde. En erhvervsuddannelse er nemlig en praktisk uddannelse, der er rettet mod et bestemt erhverv. Der findes over 100 forskellige uddannelser at vælge imellem. Du kan læse til bager, elektriker, tømrer, frisør, kontorassistent, ernæringsassistent, murer, pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper og meget andet. De forskellige erhvervsuddannelser er fordelt på fire hovedområder: •• Omsorg, sundhed og pædagogik 9

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

•• Kontor, handel og forretningsservice •• Fødevarer, jordbrug og oplevelser •• Teknologi, byggeri og transport.

Da du er i gang med GF1, er det fordi du har valgt, at du vil arbejde inden for et af de fire hovedområder. Under din uddannelse vil du få undervisning i den fagretning, du valgte, da du tilmeldte dig erhvervsskolen. En fagretning er et tema, som den enkelte erhvervsskole sammensætter, der retter sig mod en gruppe erhvervsuddannelser, der har noget tilfælles. Et eksempel på en fagretning kunne være ”Fremtidens byggeri”, som retter sig mod uddannelser til tømrer, murer, elektriker, bygningsstruktør osv. Et andet eksempel på en fagretning kunne være ”Sundhed, vejledning og helbred”, som kunne rette sig mod uddannelser til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, tandklinikassistent, hospitalsteknisk assistent og pædagogisk assistent.

Undervisning i fagretningen giver dig et bredt kendskab til de arbejdsmetoder, du skal bruge, den viden, du skal have, og de jobmuligheder, du har inden for fagretningen.

Den undervisning, som du får på GF1, skal ruste dig til at træffe et kvalificeret valg om, hvorvidt du gerne vil uddanne dig videre inden for den valgte fagretning.

Figur 1.2 Der findes mange forskellige typer erhverv i Danmark

10

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

REFLEKSIONSOPGAVE

Identificere: at kunne forstå og udpege noget. Når man iden­tificerer sig med nogen, oplever man at have noget til fælles med dem

Hvilke typer erhverv kender du? Nævn så mange, du kan, og kategoriser erhvervstyperne indenfor de fire hovedområder.

NÅR DU SKAL VÆLGE Hvis du vil vide mere om de forskellige erhvervsuddannelser, kan du kigge inde på Uddannelsesguiden på www.ug.dk. Når du skal beslutte dig for, hvilken erhvervsuddannelse du ønsker at fortsætte med, er det en god idé, at du vælger ud fra både personlige, faglige og sociale kriterier. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at vælge: Personlige •• Hvad er vigtigst for mig i mit arbejdsliv – at arbejdet er sjovt, spændende, nemt, udfordrende?

•• Lever arbejdet op til det, jeg synes er vigtigst?

•• Hvordan passer mine personlige kompetencer til arbejdet?

Sociale •• Hvordan er arbejdskulturen?

•• Passer arbejdskulturen til mit gemyt?

•• Kan jeg identificere mig med mine kommende kolleger?

Faglige •• Hvilke arbejdsopgaver er der?

•• Hvordan passer mine faglige kompetencer til arbejdsopgaverne?

•• Hvilke videreuddannelsesmuligheder er der inden for erhvervet?

Hvordan er dansk erhverv organiseret?

De forskellige erhverv kan inddeles i tre overordnede kategorier: •• Primære erhverv – hvor man frembringer noget af naturen: landbrug, fiskeri, skovbrug, gartneri osv.

•• Sekundære erhverv – hvor man forarbejder råvarer fra naturen eller fremstiller et produkt med henblik på salg: håndværk, mejerier, byggeri, slagterier osv.

•• Tertiære erhverv – hvor man yder en service: ergoterapeut, kontorassistent, ­ekspedient, sælger, bankrådgiver osv.

Som en underafdeling af tertiære erhverv findes kvartære erhverv, som beskæftiger sig med viden og knowhow, fx IT, forskning og uddannelse, forsikring og elektronisk kommunikation. Den offentlige sektor hører til under tertiære erhverv. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer, der beskæftiger en fjerdedel af alle, der er i arbejde.

11

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

REFLEKSIONSOPGAVE

Outsourcing: når en virksomhed vælger at købe varer/ydelser hos en underleverandør i stedet for selv at producere dem

Hvilke typer jobs findes i den offentlige sektor? Ser du nogen fordele eller ulemper ved, at Danmarks offentlige sektor er så stor?

VIRKSOMHEDSTYPER Virksomheder kan også inddeles efter, hvorvidt deres hovedformål er •• at producere varer – produktionsvirksomhed •• at sælge varer videre – handelsvirksomhed •• at tilbyde tjenesteydelser – servicevirksomheder.

De forskellige virksomhedstyper fordeler sig over mange forskellige brancher. ­Brancherne grupperes efter, hvad man arbejder med inden for branchen, fx hotelbranchen, fiskeribranchen, byggebranchen eller underholdningsbranchen.

HVAD ER EN VIRKSOMHED? En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet, fx producerer og sælger varer eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at tjene penge.

En mindre virksomhed kaldes også for et firma. Personer, der starter nye virksom­ heder, kaldes ofte iværksættere.

En virksomhed kan være ejet af privatpersoner, af andre virksomheder eller af staten eller forskellige kombinationer af de tre. Der findes over 300.000 virksomheder i Danmark.

REFLEKSIONSOPGAVE •• Nævn 10 virksomheder, som du kender •• Hvad er verdens største virksomhed – målt i ansatte?

•• Hvor mange forskellige virksomheder kommer du i kontakt med i dag?

ERHVERV – HISTORISK SET Størrelsen på de forskellige erhverv har forandret sig gennem tiderne. Før midten af 1800-tallet (dvs. i landbrugssamfundet) var det primære erhverv det største og det tertiære erhverv mindst. Fra ca. midten af 1800-tallet og frem til ca. midten af 1900-tallet (dvs. i industrisamfundet) var det sekundære erhverv størst og det primære erhverv mindst. Det skyldtes, at den teknologiske udvikling muliggjorde en større industrialisering af landbrugets produktion, så der ikke var brug for så meget menneskelig arbejdskraft i det primære erhverv. Siden ca. midten af 1900-tallet (dvs. i service- og videnssamfundet) og frem til i dag har fordelingen været sådan, at det tertiære erhverv er størst, og det primære erhverv mindst. Det skyldes hovedsageligt, at meget af industrien er outsourcet til andre lande, hvor arbejdskraften er billig. Det 12

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

er en meget normal udvikling, at jo rigere og mere industrialiseret et land bliver, desto større bliver dets tertiære erhverv, også kaldet servicesektoren. Social- og sundhedsarbejde og pædagogisk arbejde er eksempler på arbejdsfelter, der ligger inden for servicesektoren.

100

Figur 1.3 Udviklingen i de forskellige erhvervstypers procentvise fordeling i arbejds­

Sekundær sektor

styrken gennem de seneste århundreder. Kilde: Wikipedia

50

Tertiær sektor

Primær sektor

0

1800

1950

2100

Landenes industrialisering og økonomiske velstand har ikke kun betydning for udviklingen af de forskellige typer erhverv. Det har også betydning for den bæredygtige udvikling i verden.

REFLEKSIONSOPGAVE Hvilke fordele og ulemper ser du ved, at den tertiære sektor er den største i Danmark? Diskuter fx, hvilken betydning det har for økonomien, for den arbejdende og for bæredygtigheden?

13

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Bæredygtighed Den bæredygtige udvikling i verden afhænger bl.a. af, hvordan landene og virksomhederne anvender naturens ressourcer i deres bestræbelser på at opnå en højere grad af industrialisering og velstand.

I Brundtland-rapporten fra 1987, der er udarbejdet af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, defineres bæredygtighed som: ”… en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige gene­ rationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

På FN’s konference om miljø og udvikling i 1992, også kaldet Rio-konferencen, udfærdigede man en erklæring, som fastslår 27 principper, for hvordan man kan sikre en bæredygtig udvikling. Her fokuseres der på tre områder, som udviklingen skal foregå indenfor, hvis den skal betragtes som bæredygtig. Se også figur 1.4.

•• Miljøområdet •• Det sociale område •• Det økonomiske område.

Figur 1.4 Jo mere ovalerne overlapper, desto mere bæredygtig er udviklingen.

Kilde: Green Building Council Denmark, www.dk-gbc.dk

DET SOCIALE

(Tålelig)

(Retfærdig)

BÆREDYGTIGHED MILJØET

(Levedygtig)

ØKONOMI

Bæredygtighed bør handle om mere end blot miljøhensyn, hvis det miljøvenlige tiltag skal lykkes. Miljøtiltagene skal også fungere økonomisk og socialt, da de to områder har stor betydning for menneskets trivsel. De økonomiske gevinster ved udviklingen skal være sociale, retfærdige og rimeligt fordelt, for det vil skabe en motivation blandt alle parter til at forankre udviklingen i hverdagen. Samspillet mellem anvendelsen af miljøressourcerne og anvendelsens økonomiske gevinster skal kunne balancere i sig selv og være levedygtigt, uden kunstige økonomiske tilskud og særlige miljømæssige anordninger. Det miljøområde, der anvendes til udvinding af ressourcer, skal 14

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Biodiversitet: mangfoldighed af gener, arter, levende organismer og økosystemer

være tåleligt at bebo både for mennesker, planter og dyr. Er disse kriterier opfyldt, er der skabt basis for en bæredygtig udvikling.

Miljøvenlighed er ikke det samme som bæredygtighed. Forskellen er, at et tiltag kan være miljøvenligt, uden at være bæredygtigt – men et tiltag kan ikke være bæredygtigt, uden at være miljøvenligt.

Her følger en kort forklaring på, hvad de tre forskellige typer bæredygtighed handler om: •• Økonomisk bæredygtighed: de forretninger, man gør, giver et tilfredsstillende økonomisk afkast, samtidig med at man bevarer eller udvikler grundlaget for afkastet. I en tømmervirksomhed kunne økonomisk bæredygtighed være, at virksomheden investerer i langsigtede løsninger ved skovhugst, hvor man forlænger perioderne mellem afskovninger eller fælder færre træer – og justerer prisen derefter.

•• Social bæredygtighed: forvaltning af ressourcerne, så fremtidige kulturer har mulighed for at nyde det samme omfang af demokratiske, boligmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle muligheder som i dag.

•• Miljømæssig bæredygtighed: anvendelse af naturens ressourcer på en måde, der bevarer biodiversiteten og efterlader fremtidige generationer med de samme muligheder, som vi har i dag.

I en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser fra 2011 vurderedes det, at 47 % af de elementer, der udgør Danmarks biodiversitet, er i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang, og 28 % har ukendt udvikling (Danmarks Miljøundersøgelser 2011).

Miljøet danner grundlaget for al eksistens. Det er vigtigt, at vi ikke kun i vores arbejdsliv, men også i vores privatliv handler på en måde, så vi passer på jordens ressourcer.

Derfor er lokale initiativer af afgørende betydning. I 1992 udfærdigedes en plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, det såkaldte ”Agenda 21”. Den lægger op til, at lokale myndigheder iværksætter initiativer, der fremmer en bæredygtig udvikling.

I Danmark er lokale Agenda 21-initiativer inddraget i lov om planlægning (Planloven), der fremsætter de grundlæggende regler, som offentlige myndigheder skal følge i planlægningen, bl.a.

•• at forene de samfundsmæssige interesser •• at medvirke til at værne om landets natur og miljø ved at forebygge forurening.

Kommuner og regioner skal med jævne mellemrum udarbejde strategier for, hvordan de vil bidrage til bæredygtig udvikling.

15

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Herbicider: plantegift, der anvendes til bekæmpelse af ukrudt og uønsket plantevækst

Dogme 2000 er et eksempel på et miljøsamarbejde mellem en række kommuner, der arbejder langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Dogme 2000 bygger på tre dogmer: •• Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles Der udarbejdes Grønt Regnskab hvert år, hvor der måles på hver enkelt ­kommunes forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, grundvand og pesti­cider samt genanvendelse af affald. Der udarbejdes en opgørelse over kommunens samlede bidrag til forureningen, fx i forhold til kvælstof og ­kuldioxid.

•• Der udarbejdes en plan for forbedring af miljøet, nemlig Agenda 21 Idéen med projektet er, at det offentlige påtager sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed. Der opstilles mål for ressourceforbrug og miljø­ belastning, fx at 75 % af det offentliges fødevareforbrug skal være økologisk, at herbicider ikke anvendes, og at kommunen efterlever bæredygtige retnings­ linjer inden for bygge- og anlægsområdet.

•• Miljøarbejdet skal ske lokalt Både boligområderne og erhvervslivet inddrages i udviklingen af et bedre miljø, sidstnævnte kan ske på den måde, at landbrugsjord så vidt muligt skal dyrkes økologisk. Kommunens egne forvaltninger og institutioner bliver miljøcertificeret over tid. Miljøarbejdet bliver inddraget i virksomhedsplaner, personalepolitik m.m.

Dogme: en grundlæggende lære­sætning eller grundantagelse, som fx en religion, filosofi eller ideologi har

Dogme 2000 er et eksempel på, hvordan der ved en målrettet indsats kan organiseres et miljøarbejde, der sikrer en bred forankring af bæredygtighedstænkning lokalt, men det kræver engagement fra alle parter – individet, familier, virksomheder, skoler og politikere – for at det kan lykkes.

CO2-AFTRYK Når vi bruger af naturens ressourcer, efterlader vi et aftryk på miljøet. Disse aftryk kan være små og harmløse, som når du plukker frugt fra et frugttræ i din have. De kan også være store og skadelige: •• Skovhugst (soyadyrkning, olieudvinding, møbelproduktion, minedrift osv.) gør, at regnskoven forsvinder med tre gange Danmarks areal hvert år. Dér, hvor regnskoven fældes, mister titusindvis af plante- og dyrarter deres levesteder, og på sigt udvikles der ørkenområder. Afskovningen af de tropiske regnskove står for ca. 15 % af de samlede menneskeskabte CO2-udledninger.

•• Blandt andet syreregn, temperaturstigning, fiskeri og forurening i verdenshavene påvirker koralrevet negativt (store områder uddør), så mange fiskebestande er truede.. Koralrevet er grundlaget for fødekæden for mange af havets dyr.

•• Handel med elfenben og tiger-produkter (fx stødtænder, pels og testikler) rydder ud i bestanden af elefanter og tigere, så der om 30 år måske ikke er flere tilbage.

•• Den massive udledning af drivhusgasser (som fx CO2) gør, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger så meget, at polarisen smelter, og havoverfladen stiger.

16

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Fortsætter udviklingen som i dag, er større dele af Storkøbenhavn forsvundet om bare 4-5 generationer.

Et af de væsentligste aftryk er det såkaldte CO2-aftryk. CO2-aftrykket fortæller, hvor meget en bestemt aktivitet belaster atmosfæren med CO2, som er en af hoved­ årsagerne til udviklingen af drivhuseffekten og klimaforandringerne. Forskellige aktiviteter efterlader forskellige aftryk, fx bruger transportmidler rigtig meget brændstof og efterlader dermed samlet set et stort CO2-aftyk på naturen. Dog er der stor forskel på, hvor meget CO2 de enkelte biler udleder. Ligesådan er det med fødevarer. Produktion og distribution af fødevarer efterlader også et CO2-aftryk, som er forskelligt fra produkt til produkt. Se også figur 1.5.

Kg CO2/kg

Fødevarer

11+

Oksekød, lammekød, gul ost

3-7

Svinekød, fjerkræ, fisk, ris

1,2-3

Mælk, æg, drivhusgrøntsager

0,5-1,2

Brød og korn, importeret frugt og grønt

0,1-0,5

Frilandsgrønt og dansk frugt

Figur 1.5 Forskellige madvarers CO2-aftryk.

Som forbruger, medarbejder og samfundsborger kan du gøre meget for at påvirke den bæredygtige udvikling, både i din hverdag, på arbejdet og på samfundsplan.

Figur 1.6 Eksempler på bæredygtige tiltag i hverdagen,

I hverdagen kan du som forbruger tænke bæredygtigt i forhold til dit privatforbrug, fx:

der sparer på vand

Område

Tiltag

Vandbesparelse

Bemærkning

Vand

A. . Kort brusebad i stedet for karbad B. Installere sparebruser

A. 100 liter B. Halvering af vandforbruget fra 10-20 l/min til 6-12 l/min

Et karbad bruger ca. 180 liter vand

Toilet

A. Installere vandbesparende toilet B. Reparere evt. utæt toiletcisterne

A. Op til 12 liter/skyl B. 1000 liter/dag er ikke usandsynligt

Ældre toiletter bruger op til 15 l/skyl

Vandhane

Reparere dryppende hane

Op til 30.000 l/år

Opvask

Bruge opvaskebalje i stedet for at lade vandet løbe

Op til 16 l/min

Vasketøj

Udskift din gamle vaskemaskine med en ny

Halvering af vandforbrug

Der løber ca. 16 l/min fra en åben vandhane En ny A-mærket opvaskemaskine bruger kun ca. 16 l/ opvask

17

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

•• Transport: Cykl og gå mere. Kør mindre bil, brug offentlige transportmidler. Kør grønt, dvs. sørg for at have tilstrækkeligt med luft i dækkene, at accelerere langsomt og at skifte gear tidligt.

•• Rengøring og vask: Brug den korrekte dosering, brug koncentrerede miljømærkede produkter, fyld vaskemaskinen helt op og vask ved så lave grader som muligt.

•• Tøj og ting: Køb fra og giv til genbrug. Køb holdbare produkter.

•• Elektricitet: Brug el-sparrepærer, sluk helt for apparater i stedet for at sætte dem på standby, køb energimærkede apparater (≥A+), sluk lyset, når du forlader et rum, sæt lysfølere op, så lyset slukker og tænder automatisk, brug genopladelige batterier.

•• Varme: Skru altid helt ned for radiatoren, når du lufter ud, hold et stabilt temperaturniveau i rummet i stedet for at skrue helt ned i længere perioder, fx om natten, hav altid flere radiatorer i gang, luk dørene mellem rummene, tildæk ikke termostaterne.

•• Mad: Spis mindre kød, sørg for mindre madspild, køb lokalt dyrkede varer, spis årstidens frugt og grønt, sorter affald, spis mindre forarbejdet mad, brug brødrister eller gryde i stedet for ovn, sørg for at fryseren ikke står på en lavere temperatur end -18 og køleskabet på maks. + 5. Skal du koge noget på komfuret, så start med at bruge elkedel til vandet.

Hvordan bruger du din el?

En typisk husstand (3 personer) bruger 4400 kWh om året.

}

39%

Underholdning

20%

12%

Vask

Belysning

12% Køling

10%

Madlavning

6%

Opvarmning

1%

Diverse

Figur 1.7 Oversigt over, hvordan en typisk husstand bruger el. Kilde: SE-Energi & Miljø

REFLEKSIONSOPGAVE Passer ovenstående gennemsnitsfordeling på dig? Hvor kan du evt. spare?

På arbejde kan du •• Lave et bæredygtighedsudvalg •• Lave genbrugsordninger for plast, cafeteriakompost, toner, patroner, dæk eller andre produkter •• Bruge lavenergipærer •• Installere solpaneler og vandsparesystemer •• Bruge el- og hybridbiler •• Bruge videokonferencer i stedet for fysiske møder.

18

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

På samfundsplan kan du •• Stemme bæredygtigt •• Vælge virksomheder/udbydere, fx dit el-selskab, med en bæredygtig profil •• Deltage i samfundsdebatten, fx via de sociale medier og andre medier.

REFLEKSIONSØVELSE Hvad er ’energisparemærket’, og hvad kan det bruges til?

VIRKSOMHEDER OG BÆREDYGTIGHED I takt med at klimaforandringerne er blevet synligere, er både almindelige mennesker og virksomheder blevet mere bevidste om bæredygtighedens betydning. Ofte ser man, at virksomheder markedsfører sig med fokus på bæredygtigheden. Ud over at det er en god måde at skaffe kunder på, sender det et vigtigt signal om det ansvar, som private og virksomheder deler og skal være fælles om at påtage sig. Når virksomheder profilerer sig ved brug af bæredygtighed, er det ofte i forhold til deres: •• Arbejdsmetoder – fx tun, der fanges på en delfinvenlig måde •• Fremstillingsproces – fx plast, der er lavet fra biomasse i stedet for olie •• Produkt – fx vingummier, hvor der kun bruges naturlige, økologiske ingredienser •• Ressourceforbrug – fx at der anvendes solenergi eller LED-pærer •• Udledning – fx biler, der udleder mindre CO2, og hvor produktionen er CO2-venlig •• Materialevalg – fx at der kun anvendes træsorter, der ikke stammer fra regnskoven.

Et godt eksempel på en virksomhed, der i høj grad brander sig ved bæredygtighed, er IKEA. Følgende er et udpluk af en artikel på virksomhedens hjemmeside:

HIGHLIGHTS FOR BÆREDYGTIGHED I FINANSÅR 2014: •• I løbet af året forpligtede IKEA Group sig til at eje yderligere 87 vindmøller, hvilket bringer det samlede antal op på 224. Der er installeret 150.000 solcellepaneler, hvilket øger den samlede mængde til 700.000, og virksomheden er dermed et skridt tættere på målet om i 2020 at producere mere vedvarende energi, end den samlet bruger. Ved udgangen af 2015 er vores mål at have investeret og forpligtet os til at investere 1,5 mia. euro i ved­ varende energiprojekter.

•• Salget af produkter til et mere bæredygtigt liv derhjemme passerede 1 mia. euro, hvilket er en stigning på 58 % i forhold til finansår 2013. Disse produkter gør det muligt for folk at spare eller bidrage til at skabe energi, reducere vandforbruget, reducere affald og leve et sundere liv.

•• 75 % af al solgt belysning var LED eller kompatibelt med LED-pærer, der bruger 85 % mindre energi og holder op til 20 gange længere end traditionelle (gløde-) pærer.

19

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

FSC-certificeret træ: FSC er en forkortelse for Forest Stewardship Council. Det er træ, hvis oprindelse kan spores fra skov til forbruger. FSC er en international organisation, der arbejder for at sikre bæredygtig skovdrift, der respekterer økonomiske, sociale og miljømæssige interesser

•• IKEA Group er en af verdens største aftagere til FSC-certificeret træ i detailbranchen, og 41 % af træet var FSC-certificeret eller genbrugt i finansår 2014. Alt træ blev desuden indkøbt fra leverandører, der opfylder IKEA’s standard for skovbrug.

•• Andelen af bomuld fra mere bæredygtige kilder, der anvendes i IKEA-produkter, nåede 76 %, hvilket betyder, at landmændene bruger færre kemikalier og mindre vand, samtidig med at de øger deres indtjening. IKEA forventer at nå sit mål om 100 % ved udgangen af august 2015.

•• 66 mio. euro er sparet gennem energieffektive indsatser i varehuse og på lager siden finansår 2010.

•• 47 % af lederne er kvinder.

•• IKEA Foundation donerede i 2014 104 mio. euro til projekter, der støtter millioner af børn i nogle af verdens fattigste områder. ”Gennem vores People & Planet Positive strategi ønsker vi at gøre IKEA bære­ dygtig. Jeg er stolt over at kunne fortælle, at vi gør gode fremskridt med at omdanne forsyningen af vigtige materialer; mere end 75 % af vores bomuld og 41 %. af vores træ kommer fra mere bæredygtige kilder, og vi investerer i vedvarende energi til at bringe os tættere på vores mål om at være energi-­ uafhængige (…)”

(Steve Howard, Chief Sustainability Officer, IKEA koncernen)

REFLEKSIONSOPGAVE Kig på ovenstående uddrag fra IKEA’s hjemmeside. Hvilken slags bæredygtighed hører de enkelte punkter under: social, økonomisk eller miljømæssig?

ET BÆREDYGTIGT UDDANNELSESLIV Begrebet bæredygtighed handler principielt om at handle på en måde, der sikrer vedvarende positive resultater. Begrebet kan også bruges i forhold til dit uddannelsesliv. Du arbejder bæredygtigt med din uddannelse, hvis du har vaner, der sikrer, at du forvalter din tid, energi, penge, mad og læsning på en måde, så du kan møde stabilt og klare dine lektier hele uddannelsen igennem.

REFLEKSIONSOPGAVE Lever du bæredygtigt – økonomisk, socialt, miljømæssigt, uddannelsesmæssigt og evt. arbejdsmæssigt? Brug 10 minutter på at skrive en liste over de måder, du lever bæredygtigt på inden for de nævnte områder.

20

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Arbejdsmiljø Vi bruger mindst en tredjedel af vores liv på arbejde. Derfor har det miljø, vi færdes i på arbejdspladsen, stor betydning for vores livskvalitet. Arbejdsmiljøet omfatter de fysiske, psykiske og sociale faktorer, der påvirker den ansatte i forbindelse med ud­ førelsen af arbejdet. Arbejdsmiljøet skabes af de strategier, initiativer og forebyggende tiltag, der sættes i værk for at skabe sikre og sunde forhold på arbejdspladsen.

De fleste jobs kan til tider være belastende. Derfor er det vigtigt, at du har en viden om de instanser, overenskomster, love, anvisninger og vejledninger, der kan bruges til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Desuden skal du have en viden om, hvilke faktorer der påvirker arbejdsmiljøet, hvordan sikkerheds- og sundhedsarbejdet fungerer, og hvor du kan hente hjælp uden for arbejdspladsen.

En undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at hver fjerde medarbejder oplever, at deres arbejdsplads ikke prioriterer arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er vigtig, fordi vi påvirkes af vores omgivelser og af den kultur, som vi er en del af, fx arbejdspladsen. Hvis du kommer på en arbejdsplads eller ind i et fag, hvor arbejdsmiljø ikke prioriteres højt, kan det være, at det påvirker dig negativt. For din egen sikkerheds skyld er det vigtigt, at du er bevidst om betydningen af et godt arbejdsmiljø og er villig til arbejde målrettet for at opnå det. Er du det, kan du være med til at præge arbejdsmiljø- og sikkerhedskulturen i en positiv retning.

TO TYPER ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøet kan overordnet set inddeles i to former: det fysiske og det psykosociale.

Det fysiske arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø udgøres af de fysiske faktorer på arbejdspladsen, der indvirker på din sikkerhed og sundhed, herunder arbejdspladsens indretning og inventar (fx kemiske stoffer), indeklima, udstyr og redskaber. Desuden drejer det sig om kroppens funktion, herunder arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og kroppens fysiske tilstand.

Det fysiske arbejdsmiljø kan opdeles i fire overordnede kategorier: •• Organisering af arbejdet: hvordan du planlægger og tilrettelægger arbejdet, så du tager højde for pladsforhold, arbejdstempo, pauser, skift mellem forskellige arbejdsstillinger, samarbejdsrutine, anvendelse af hjælpeudstyr osv.

•• Arbejdsstedets indretning og inventar: de fysiske vilkår, arbejdet skal udføres under. Er arbejdsstedet indrettet sådan, at der er plads nok til at komme omkring på en sikker måde? Har arbejdsbordet den rigtige højde? Er underlaget skridsikkert? Er der korte eller lange rækkeafstande under arbejdsudførelsen? Er der vinduer og/ eller ventilationssystem, der hvor arbejdet foregår? Er der kemiske stoffer, der kan indåndes?

21

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

•• Hjælperedskaber: Opstilling og anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Hvis det har betydning for sikkerheden, skal der udarbejdes en fyldestgørende ajourført dansk brugsanvisning. Brugsanvisningen skal være lettilgængelig og om muligt angivet direkte på hjælpemidlet. Ansatte skal i fornødent omfang oplæres i anvendelsen af hjælpemidlet og gøres opmærksom på risici ved brugen af det. Vedligeholdelse og eftersyn skal foretages af en sagkyndig.

•• Arbejdsteknik: De ansatte skal have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik. Se afsnittet ”Ergonomi”.

Her følger et udpluk af Arbejdstilsynets anbefalinger vedr. indretning og inventar: •• Vedr. arbejde ved faste arbejdspladser: Arbejdspladsen skal være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt Arbejdspladsen skal være så rummelig, at medarbejderne kan udføre alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, med sikre og forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser Hvor arbejdet uden ulemper kan foregå siddende, skal der findes en hensigtsmæssig arbejdsplads/indretning til dette Ved stående og gående arbejde skal der, så vidt det er muligt, findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbejdet Virksomheden skal sikre, at arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de enkelte medarbejdere •• Vedr. pladskrav: Arbejdspladsen skal være så rummelig, at arbejdet kan foregå fuldt forsvarligt •• Vedr. arbejdshøjde: Arbejdsbordet bør kunne tilpasses fra 60 til 122 cm i højden ved stående arbejde Ved kraftbetonet arbejde er den optimale arbejdshøjde til manuel håndtering af byrder mellem midtlår- og albuehøjde Let præcisionsarbejde udføres bedst i siddende stilling med understøt­ tede arme/albuer, hvor arbejdsområdet ligger over albuehøjde •• Vedr. rækkeafstande: Arbejdsområdet eller rækkeafstanden for armene har betydning for belastningen af ryg, nakke, skuldre og arme. Derfor findes der et maksimalt arbejdsområde for armene ved siddende og stående arbejde.

22

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

•• Vedr. indeklima: Når man taler om arbejdsmiljøets betydning for sundhed, skal man være opmærksom på indeklimafaktorer, da disse faktorer har stor betydning for dit velbefindende. Et dårligt indeklima kan være med til at give eller forværre hovedpine, træthed, luftvejsgener, stress og meget andet.

Indeklimaet bør kortlægges, hvor nedenstående faktorer undersøges med henblik på at udarbejde en handlingsplan for at løse eventuelle problemer (jf. Arbejdstilsynets krav): Varme og træk Luftkvalitet, som påvirkes af støv, snavs, gasser, dampe, lugte, mange personer i rummet og tobaksrøg Fugt fra utætte bygningskonstruktioner, installationer og kondens Lys, herunder lysstyrke, reflekser, lysfordeling, kontraster og farve Et sundt indeklima kan fremmes ved hjælp af simple rutiner som fx at lufte ud 5-10 min flere gange dagligt. Det skaber en passende temperatur, reducerer luftfugtigheden, fjerner støv, mindsker lugtgener osv. Den ansatte kan yder­ ligere forebygge gener ved at have gode rutiner som fx at benytte høreværn, støvmaske, sikkerhedsbriller osv.

•• Vedr. kemiske stoffer: Påvirkning fra farlige stoffer og materialer skal fjernes eller begrænses mest muligt i forbindelse med arbejdets udførelse ved bl.a. at følge nedenstående forebyggelsesprincipper: Mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet Sikker indretning af arbejdsstedet Brug af tekniske hjælpemidler Begrænsning af antal ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materialer, til et minimum Brug af egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer Passende rengøring af overflader Du kan læse mere om Arbejdstilsynets anbefalinger på deres hjemmeside (se link i referencelisten).

Det psykosociale arbejdsmiljø Det psykosociale arbejdsmiljø er de faktorer ved arbejdet, der kan påvirke ens fysiske eller psykiske helbred og arbejdsevne. Det har typisk at gøre med: •• Organisatoriske/strukturelle faktorer: fx arbejdskrav (mængde, tempo, tid, ­kompleksitet), faglige ressourcer, herunder både tekniske og fysiske, arbejds- og ansvarsfordeling, klarhed om egen rolle, udviklingsmuligheder, indflydelses­ muligheder, forudsigelighed, dialogfora, informationskanaler, kontrolforanstalt-

23

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

ninger, støttemuligheder, sammenhæng mellem krav, mål og ressourcer samt tryghed i ansættelsen •• Psykiske faktorer: fx stressniveau, meningsfuldhed, succesoplevelser, nederlag, konkurrencetænkning, tillid og personlige ressourcer •• Sociale faktorer: fx kolleger, kommunikation, konflikter, samvær, anerkendelse, samarbejde, mobning og omgangstone •• Kulturelle faktorer: fx livsstil, samspil mellem arbejde og fritid, vaner, værdier og rutiner.

Overordnet kan det psykosociale arbejdsmiljø anskues ud fra tre forhold: A. Relationer mellem mennesker Fx oplevelser vedrørende samarbejde, tillid, respekt, anerkendelse, retfærdighed, kommunikation B. Organisering af arbejdet Fx variation i arbejdet, tidspres, ulykkesrisici, bemanding, fleksibilitet, arbejds­ opgaver C. De fysiske forhold, arbejdet udføres under Fx fysiske forhold, der påvirker dig psykisk: •• om du selv bestemmer dit arbejdstempo eller om det bestemmes af fx en maskine •• om du er udsat for stressskabende støj •• om du arbejder i ekstrem varme eller kulde •• om du har mulighed for at tale med andre, mens du arbejder.

Symptomer på et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan vise sig på tre niveauer: •• Hos den enkelte medarbejder Manglende motivation Irritation/utidighed Stress Manglende imødekommenhed Humørsvingninger Misbrug Sygdom, smerter eller sygefravær Ringe arbejdspræstation/-lyst •• I gruppen eller afdelingen Samarbejdsvanskeligheder Konflikter Mobning Utryghed Magtkampe Ineffektiv arbejdsgang •• I virksomheden som helhed Højt fravær Stor personaleudskiftning 24

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Mangel på kvalificeret arbejdskraft Fejl Ulykker Nedsat produktivitet.

Nogle af de træk, der karakteriserer det gode psykosociale arbejdsmiljø, er: •• Den enkelte har indflydelse på arbejdet, fx hvem man samarbejder med og ­hvordan •• Der er åben dialog om ansvars- og arbejdsfordelingen •• Der er fokus på den fælles arbejdsopgave, frem for det sociale •• Der er accept af forskelligheder, hvor der tages højde for forskellighederne i ­arbejdet •• Der er enighed om fælles værdier og mål •• Der er anerkendelse af arbejdsindsatsen •• Man er ikke bange for at prøve nyt eller at eksperimentere, fordi det er ok at fejle •• Der er en passende grad af forudsigelighed i arbejdet •• Der er synlighed i forhold til, hvordan arbejdet er organiseret og fordeles •• Arbejdskravene er tilpasset den enkelte •• Medarbejderne er proaktive, dvs. de bruger deres energi konstruktivt •• Potentielt konfliktstof drøftes åbent og tidligt, inden konflikten vokser sig stor •• Fælles kompetenceudvikling og vidensdeling via kurser, temadage, vidensdelingsfora, intern undervisning osv.

•• Der er fælles viden om og opmærksomhed på symptomer på dårlig trivsel •• Der er gode rammer for opgaveløsningen (tilstrækkelig tid, remedier, støtte osv.)

•• Man er velinformeret om væsentlige forhold •• Hyppig, præcis og rettidig kommunikation på langs og tværs af organisationen •• At der er høj social kapital, dvs. tillid, retfærdighed og samarbejds- og viljeevne.

Det psykosociale arbejdsmiljø kan måles ved hjælp af arbejdspladsvurderinger, ­trivselsmålinger og almindelige observationer og samtaler i hverdagen.

ARBEJDSMILJØLOVEN I Danmark har vi prioriteret at lave en lang række regler og retningslinjer, der regulerer rammerne for miljøet og samarbejdet på danske arbejdspladser. Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at virksomheder opretholder et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for deres ansatte. Arbejdsgiveren har hovedansvaret for de ansattes arbejdsmiljø, men de ansatte skal tage del i ansvaret ved at gøre, hvad de kan for at styrke egen og hinandens trivsel fysisk, psykisk og socialt.

Arbejdsgiveren og de ansatte skal i fællesskab finde ud af, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljø skal organiseres. Arbejdsmiljøloven revideres jævnligt, da arbejdsvilkårene til stadighed påvirkes af teknologiens og samfundets udvikling. Flere produktions-

25

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

og serviceopgaver udføres af robotter, og det betyder, at arbejdsmiljøet ændrer sig markant, både psykosocialt og fysisk.

ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET Der er forskellige krav til organisering af arbejdsmiljøarbejdet, afhængig af virksomhedens størrelse: 1. Virksomheder med 1-9 ansatte. Der er ingen krav om dannelse af en arbejdsmiljøorganisation, men der er krav om en tæt dialog mellem arbejdsgiver og medarbejdere. For eksempel er der krav om, at medarbejderne høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi. Hvert år skal der gennemføres en arbejdsmiljødrøftelse, som skal kunne dokumenteres skriftligt over for Arbejdstilsynet. Drøftelsen skal indeholde: a) Fastsættelse af mål for det kommende års samarbejde b) En beskrivelse af hvordan samarbejdet skal foregå c) En stillingtagen til hvorvidt det foregående års mål blev nået d) Om virksomheden har den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø.

2. Virksomheder med 10-34 ansatte. Alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal vælge mindst én arbejdsmiljørepræsentant. Repræsentanten vælges af og blandt de ansatte (undtagen arbejdslederne), uanset hvilken fag- eller ansættelsesgruppe de tilhører. Der skal dannes en arbejdsmiljøorganisation (AMO), der består af en af flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. En AMO skal som minimum bestå af en arbejdsmiljørepræsentant, en arbejdsleder og/eller en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan lade arbejdslederen repræsentere sig i AMO. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant er formand for AMO. Der kan vælges flere arbejdsmiljørepræsentanter, hvis det skønnes af arbejdsgiveren, i samarbejde med arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentanterne, at være nødvendigt. I AMO skal der være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter, som der er arbejdsledere. AMO varetager det strategiske og daglige miljøarbejde i tæt samarbejde med medarbejderne. a) De strategiske opgaver er bl.a.: •• At planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed •• At gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse •• At kontrollere samarbejdet om sikkerhed og sundhed og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes om sikkerheds- og sundheds­ arbejdet •• At rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift •• At sørge for, at årsagerne til ulykker og erhvervssygdomme og tilløb hertil undersøges og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse

26

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

•• At deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering •• At rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan. b) De daglige opgaver er bl.a.: •• At varetage og deltage i initiativer, der beskytter de ansatte og forebygger risici •• At deltage i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen •• At kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige •• At kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov •• At deltage i undersøgelser af ulykker og erhvervssygdomme samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant •• At påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed •• At virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget •• At forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. c) Arbejdsmiljørepræsentantens opgave er at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål i samarbejde med virksomhedsledelsen, i første omgang i arbejdsmiljøgruppen.

3. Virksomheder med 35 eller flere ansatte. I AMO skal der dannes en eller flere arbejdsmiljøgrupper og et eller flere arbejdsmiljøudvalg.

En arbejdsmiljøgruppe består af en valgt arbejdsmiljørepræsentant og en udpeget arbejdsleder. Det nødvendige antal arbejdsmiljøgrupper afgøres af AMO ud fra et nærhedsprincip. Det vil sige, at AMO skal være stor nok til at kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende i forhold til virksomhedens drift, dens arbejdsmiljøproblemer og behovet for kontakt mellem de ansatte og AMO’s medlemmer. Virksomhedens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele virksomheden. Arbejdsmiljøgruppens opgave er at varetage det daglige miljøarbejde i tæt samarbejde med medarbejderne.

Et arbejdsmiljøudvalg består af medlemmer fra arbejdsmiljøgrupperne og en formand, enten arbejdsgiveren eller en repræsentant, der kan handle og træffe beslutning om arbejdsmiljøspørgsmål på arbejdsgiverens vegne. Er der mere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne hver to medlemmer til arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalgets opgaver er bl.a. at opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, der er tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov. Derudover skal udvalget sørge for, at der føres kontrol med overholdelsen af instruktionerne.

27

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

Antal ansatte

1 – 9 ansatte

10 – 34 ansatte

35 og flere ansatte

Arbejdsmiljøorganisation

Nej

Ja

Ja

Arbejdsmiljøgruppe

Nej

Ja

Ja

Arbejdsmiljøudvalg

Nej

Nej

Ja

Årlig arbejdsmiljødrøftelse

Ja

Ja

Ja

Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse

Nej

Ja

Ja

Tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse

Nej

Ja

Ja

Ordning

Figur 1.8 Oversigt over krav til arbejdsmiljøorganisering

ANSVARSFORDELING Alle på arbejdspladsen har ansvar for arbejdsmiljøet. Ansvaret er fordelt således: •• Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at arbejdsforholdene på hele arbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige •• Arbejdslederen har ansvar for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, der hvor arbejdet udføres •• Medarbejderen har ansvar for at gøre opmærksom på forhold på arbejdspladsen, der kan påvirke sikkerheden eller sundheden i negativ retning. Medarbejderen skal videregive oplysningerne til arbejdsmiljørepræsentanten, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

ARBEJDSTILSYNET Arbejdsmiljøområdet styres overordnet af Arbejdstilsynet, som er det statslige organ, der skal tilse og kontrollere, at arbejdsmiljølovgivningen føres ud i livet. Det har til opgave bl.a. at: •• Screene, vejlede og kontrollere virksomheder •• Foretage anmeldte og uanmeldte besøg på arbejdspladser •• Uddele smileys (se også figur 1.9) •• Give faglige råd •• Udstede på- og forbud samt evt. bøder •• At udgive vejledninger, der beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. Vejledningerne ikke er bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre.

•• At tage imod og reagere på henvendelser (også anonyme) fra medarbejdere, der henvender sig vedrørende problemer med arbejdsmiljøet, som arbejdsmiljørepræsentanten forgæves har forsøgt at løse.

28

KAPITEL 1. UDDANNELSE, ERHVERV OG MILJØ

TILSYN – SMILEYS Når Arbejdstilsynet har ført tilsyn med en virksomhed, resulterer det i, at virksomheden får en af flere smileyer. De har forskellige farver og udtryk og giver offentligheden mulighed for at se, i hvilket omfang en virksomhed lever op til arbejdsmiljøkravene.

Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.

Gul smiley viser, at virksomheden har fået et påbud med frist, eller at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljøloven. Tildeles som et minimum af seks måneder.

Rød smiley viser, at virksomheden har fået et rådgivningspåbud eller et forbud. Til­ deles som et minimum af seks måneder.

En grøn smiley betyder, at virksomheden lever op til alle arbejdsmiljøkrav: •• Arbejdsmiljøregler om bl.a. støj, tunge løft og psykisk arbejdsmiljø •• Arbejdspladsvurdering •• Organisering af arbejdsmiljøarbejdet.

Den grønne smiley findes også i en kronesmiley-udgave, som viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det betyder, at den har gjort en ekstraordinær indsats for at opnå en høj arbejdsmiljøstandard.

Smileyerne giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i de pågældende virksomheder.

De viser derfor ikke udviklingen over tid. En virksomhed kan have grøn smiley i en periode og rød eller gul smiley i andre perioder, afhængigt af udviklingen i virksom­ heden.

Figur 1.9 Arbejdstilsynet uddeler smileys, der illustrerer, hvordan virksomhederne lever op til arbejd­ smiljøkravene. Kilde: Arbejdstilsynet

29