Grænsen er nået by Gads Forlag

240.0 x 270.0 mm

GRÆNSEN ER NÅET AFSTEMNINGSPLAKATER FRA GRÆNSELANDET 1920 ELSEBETH AASTED SCHANZ

· NILS ARNE SØRENSEN

DANSK PLAKATMUSEUM I DEN GAMLE BY GADS FORLAG

240.0 x 270.0 mm

GRÆNSEN ER NÅET

AFSTEMNINGSPLAKATER FRA GRÆNSELANDET 1920

© 2020 Gads forlag og Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By Forlagsredaktion: Henrik Sebro og Lino Vogt Tekst: Elsebeth Aasted Schanz og Nils Arne Sørensen Grafisk tilrettelægning: Mette Secher Skrifttype: The Sans Papir: Tauro Offset Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina ISBN: 978-87-12-05824-3 Forsidebillede: Plakat af Thor Bøgelund, “Nu kalder Danmark paa sine Børn”, 1920. © Thor Bøgelund/VISDA. Fotos Plakater fra Dansk Plakatmuseum, foto: Thomas Kaare Lindblad. Plakater fra Den Slesvigske Samling, foto: Martin Bo Nørregård og Helge Krempin. Øvrige fotos stillet til rådighed af diverse institutioner nævnt i billedteksterne. Tak til akademisk medarbejder ved Dansk Plakatmuseum Line Fogh Sørensen for hendes ihærdige arbejde med at fremskaffe bogens billedmateriale. Vi har gjort alt for at cleare billedrettighederne. Hvis rettighederne menes krænket, bedes rettighedshaver venligst henvende sig til Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.

Publikationen er udgivet med støtte fra: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Den Faberske Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck´s Fond Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

240.0 x 270.0 mm

INDHOLD FORORD, 7

DE DANSK - TYSKE RELATIONER TREÅRSKRIGEN, 9

DEN NYE HELSTAT, 10 MYTEN OM DANMARK TIL EJDEREN, 10 DET TRÆKKER OP TIL KRIG, 11 KRIGEN I 1864, 12 FREDSFORHANDLINGERNE, 13 PLAKATER FRA GRÆNSELANDET

LANDET OG HISTORIEN, 15 DANNEVIRKE, 27

DEN NATIONALE BEVIDSTHED VÅGNER, 27 SINDELAGSGRÆNSEN, 28 SLESVIGS TILHØRSFORHOLD, 30 AFSTEMNINGEN, 31 PLAKATER FRA GRÆNSELANDET

FLENSBORG OG LOKALT FORANKREDE PLAKATER, 35 PÅSKEKRISEN, 49 GENFORENINGSFESTEN, 50 EFTERSKÆLV, 50 AFSTEMNINGSPLAKATERNES GENNEMSLAGSKRAFT, 50 PLAKATER FRA GRÆNSELANDET

ØKONOMI OG LEVESTANDARD, 53 DEN MODERNE POLITISKE PLAKAT, 61 PLAKATKUNSTNERNE, 61 PLAKATERNES SYMBOLER OG TEGNSPROG, 66 DEN SLESVIGSKE PROPAGANDA, 67 GRÆNSEN ER NÅET, 67 PLAKATER FRA GRÆNSELANDET

FLAGET, FØLELSER OG FÆDRELAND, 69 LØBESEDLER FRA GRÆNSELANDET

ET SUPPLEMENT TIL PLAKATEN, 92

GENFORENINGEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SELVBESTEMMELSESRETTEN, 101 FOLKEAFSTEMNINGERNES BAGGRUND OG FORLØB, 102 MØNSTRE, 109 AFSTEMNINGSPLAKATER FRAANDRE EUROPÆISKE LANDE, 113 SKELETTER, 113 BLOD, DØD OG KAMP, 119 FATTIGDOM OG HUNGERSNØD, 123 SATIRE OG HUMOR, 126 BØRN, 128 LAND OG LANDSKAB, 132 GUD, 135 UDVALGT LITTERATUR, 139

240.0 x 270.0 mm

FORORD Perioden lige efter 1. Verdenskrig var en kaotisk opbrudstid. Europa skulle finde en ny balance. Det afspejler sig blandt andet i de grænseændringer, der fandt sted i 1920-21. Nogle af grænserne blev flyttet ved magtanvendelse som et diktat fra Verdenskrigens sejrherrer, mens andre byggede på afstemninger, der tog hensyn til befolkningens sindelag og selvbestemmelsesret. Forud for afstemningerne gik en periode med agitation, og her var plakaten et vægtigt massemedium i den politiske kamp. Denne bog sætter fokus på plakaterne i forbindelse med afstemningen om grænsedragningen i Slesvig i 1920. Målet har været at finde så mange plakater som muligt på området, og resultatet er blevet 16 tysksindede og 33 dansksindede plakater, hvis man tæller alle varianter med og udelader de ikke-trykte skitser. Dermed være ikke sagt, at alt er kommet med, for der kan meget vel eksistere nogle gemte og glemte eksemplarer, som ikke er blevet gravet frem i det arkæologiske arbejde. Påstanden er dog, at denne bog viser hovedparten af de eksisterende afstemningsplakater. Ud over det danske og tyske materiale er et udvalg af plakater fra afstemninger i andre dele af Europa efter 1. Verdenskrig medtaget for at sætte de slesvigske plakaters historie og deres grafiske udtryk i perspektiv. I år er det 100 år siden, at afstemningen om den dansk-tyske grænses placering fandt sted. Vi sidder inde med den vished, som de ikke kunne have i sin tid, om hvilke konsekvenser grænsens fastlæggelse fik, og hvordan udviklingen blev i det lange løb. En slags facit kan man kalde det. Med plakaterne som kilde kommer vi tæt på begivenhederne, argumenterne, bekymringerne og forhåbningerne fra dengang. Vi falder ned i en tidslomme, der bringer os ind på livet af datidens vælgere. Plakaterne er fremtidsorienterede og fulde af håb. De peger mod lysere tider og ved, hvad de vil, såvel som hvad de absolut ikke vil. Samtidig sætter agitationen vores nationale identitet i perspektiv. På den måde er plakaterne fortsat interessante, ikke blot som et historisk vidnesbyrd, men også som stof til eftertanke i relation til vores nuværende samfundsforhold. Netop fordi spørgsmålet om identitet i vores globaliserede verden er så aktuelt, kan vi måske bedre forstå afstemningsplakaterne og spejle os i dem. En stor tak til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Den Faberske Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck´s Fond og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse for generøs støtte til udgivelsen. Uden deres velvilje var bogen ikke blevet publiceret. Elsebeth Aasted Schanz

Leder af Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By

STEM DIG HJEM Thor Bøgelund, 1920 Litografi 92 x 64,5 cm. Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By © Thor Bøgelund/VISDA. Se side 70

240.0 x 270.0 mm

DE DANSK - TYSKE RELATIONER Af Elsebeth Aasted Schanz

TREÅRSKRIGEN Historien om genforeningen i 1920 begynder som alt andet med forhi-

vækkelse, der udgjorde kimen til nationalromantikken. I Danmark betød

storien. Tre krige, den ene værre end den anden, gik forud for grænse-

den øgede demokratisering i Europa, at man tragtede efter en samlet

dragningen. Krige er ofte den største kulturelle ændringsfaktor, som det

nation med et dansk sprog og en dansk bevidsthed. Samme bevægelse

fremgår af verdenshistorien. Og det er ikke alene den danske grænse

foregik i helstatens tysktalende del. Den danske og tyske nationale selv-

mod syd, men også de øvrige grænseændringer i Europa efter 1. Verdens-

følelse og stolthed svulmede og oprørte sindene i en sådan grad, at det

krig gode eksempler på. For helt at forstå, hvad der skete i 1920, og hvad

mundede ud i en krig, der både havde karakter af borgerkrig inden for

det betød for den danske nation, identitet og selvfølelse, er man således

rammerne af det danske monarki og samtidig en krig mellem Danmark

nødt til at tage udgangspunkt i tilbageblikket. Ellers har man ikke de

og Preussen.

rette briller på til at læse og forstå periodens plakater, der er fulde af historiske referencer.

Startskuddet til Treårskrigen kom, da den tysksindede del af den slesvig-holstenske befolkning ønskede løsrivelse fra Danmark og ind-

Det hele begyndte med Treårskrigen eller 1. Slesvigske Krig, som

lemmelse i Det Tyske Forbund. I marts 1848 nedsatte hertugdømmerne

den også kaldes, i 1848-1851. På dette tidspunkt var Danmark ikke en na-

Slesvig og Holsten derfor en provisorisk regering uden om den danske

tionalstat, men tværtimod en flernational nation, en såkaldt helstat, der

stat og erklærede i praksis deres uafhængighed af Danmark. Dette var

ud over kongeriget Danmark med Dansk Vestindien, Island, Grønland og

en stærk provokation og blev opfattet som en revolutionær handling.

Færøerne omfattede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Mod slutningen af marts i 1848 rykkede den danske hær derfor ind i Sles-

Der var således – når vi ser bort fra østaterne – tale om en tvedeling af

vig og fordrev den 9. april i krigens første slag en slesvig-holstensk en-

nationen i en dansksproget og en tysksproget del.

hed fra Bov, hvorefter de danske tropper besatte området ned til Danne-

Nationalismens fremvækst gjorde spørgsmålet om national identitet vigtigt. I 1848 fejede nationalliberale og socialistiske oprørsbevæ-

virke og Ejderen. Men med støtte fra Preussen blev danskernes angreb hurtigt slået tilbage og Danmark besat helt op til Fredericia.

gelser gennem Europa og gjorde op med enevældige konger, fyrster og

Slaget ved Isted den 25. juli 1850, som danskerne vandt ganske

kejsere. Hånd i hånd med demokratibevægelserne fulgte den nationale

knebent, blev krigens mest voldsomme og blodige. Det var med andre ord ikke nogen overbevisende sejr, og kamphandlingerne fortsatte da også helt frem til oktober. Først i januar 1851 blev den slesvig-holstenske

Heroiseringen af den danske indsats under Treårskrigen var stor. Udsnit af maleri af Otto Bache, Soldaternes hjemkomst til København 1849, 1894. Olie på lærred, 208 x 280 cm. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Kit Weiss.

hær nedkæmpet og derpå afskaffet efter stærkt pres fra det internationale samfund, hvor zarens Rusland og Storbritannien støttede Danmarks sag. Også hertugdømmernes provisoriske regering, som havde sat det hele i gang, kollapsede. Det danske monarki var genoprettet.

240.0 x 270.0 mm

GRÆNSEN ER NÅET

fæstet i en forfatning i 1855. På baggrund af forfatningen blev der dannet et Rigsråd med 80 medlemmer fra Slesvig, Holsten, Lauenborg og det danske kongerige. Dette råd skulle tage sig af alle fælles anliggender vedrørende udenrigspolitik, forsvar og økonomi. Der var en begrænset valgret til Rigsrådet, og hertugdømmerne var dårligt repræsenteret. Samtidig var holstenerne utilfredse med, at Stænderforsamlingen, hvor deres position var bedre, ikke spillede nogen særlig rolle. Den nye forfatning blev dermed hurtigt mødt med skepsis og stærk kritik fra Preussen. Forfatningen vaklede i sin grundvold. I 1858 blev den erklæret ugyldig af Det Tyske Forbund, som Holsten og Lauenborg i øvrigt var medlem af. Forfatningen blev sat ud af kraft i disse områder og senere fulgt op af en særlig forfatning for Holsten og Lauenborg. Hermed var helstaten tilintetgjort, og nationalismen havde endegyldigt fået overtaget. Et Danmark til Ejderen blev på denne baggrund atter bragt på bane, støttet af den danske Rigsdag, og resultatet blev Novemberforfatningen med et fælles Rigsråd omfattende Folketinget Istedløven er et vigtigt symbol på Treårskrigen og et af krigens mest voldsomme slag. Skulpturen til minde om slaget er udført af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen og befinder sig i dag i Flensborg. Grænseforeningen.

og Landstinget for Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig. Man ønskede med andre ord at gøre Slesvig dansk, mens man var indstillet på at afstå Holsten og Lauenborg til Preussen. Med rødder i de tysktalende dele af hertugdømmerne havde

DEN NYE HELSTAT

Christian 9. en god fornemmelse af forfatningens negative konsekvenser, og han underskrev den derfor kun modvilligt og under stærkt pres

Efter sejren forsøgte Danmark at fordanske de tyske slesvigere ved at

i 1863. Men Novemberforfatningen var i strid med den internationale

vedtage en række kongelige forordninger, såkaldte sprogreskripter, i 1851.

Londontraktat fra 1852, der foreskrev, at Danmark skulle forblive en hel-

Forordningerne skulle tvinge tyskerne i det mellemslesvigske område

stat opdelt i fire landsdele: Kongeriget Danmark og hertugdømmerne

syd for Flensborg til at aflægge deres eget sprog til fordel for det danske.

Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Ordningen blev gældende i ikke mindre end 58 mellemslesvigske sogne, hvor det dominerende hovedsprog ellers netop var tysk. Således blev det dikteret, at det officielle sprog i kirken og i skolen skulle være dansk.

MYTEN OM DANMARK TIL EJDEREN

Tryk avler som bekendt modtryk, og den tyske antipati mod det danske

Stridens egentlige kerne var således Slesvig, som både Preussen og Dan-

overherredømme blev kun styrket af forsøget på fordanskning gennem

mark hævdede at have ret til. Slesvigs nationale tilhørsforhold, som hav-

sprogtvang. Også Danmarks gode venner og støtter under Treårskrigen,

de været kernen i Treårskrigen, var nu atter topaktuelt og sprængfarligt.

Rusland og Storbritannien, fordømte reskripterne, der stod i modstrid til

Den stærke nationalisme fra både dansk og tysk side satte hårdt mod

den fredelige løsning, man tilstræbte gennem en dobbeltsproget helstat

hårdt. Det trak op til en ny krig.

af på den ene side Danmark og på den anden hertugdømmerne Slesvig,

Preussen bestod på denne tid af 39 små og store enklaver. Sam-

Holsten og Lauenborg. Skønt de kun havde en negativ effekt, blev sprog-

men med kong Wilhelm 1. havde den preussiske ministerpræsident og

reskripterne dog fastholdt helt indtil tabet af Slesvig i 1864.

senere rigskansler Otto von Bismarck ambitioner om at danne et samlet

Den nye helstat blev kundgjort i 1852 med Christian af Glücksburg

tysk rige med Berlin som centrum og hovedstad. Fra dansk side blev der

(1818-1906) – den senere Christian 9. – som tronarving og efterfølger til

trukket i to retninger mod henholdsvis en helstat, der omfattede Dan-

den barnløse og folkekære Frederik 7. (1808-1863). Helstaten blev stad-

mark og Slesvig, og mod en nationalstat, der gjorde Slesvig dansk til Ej-

240.0 x 270.0 mm

DE DANSK - TYSKE RELATIONER

en tale tordnede løs om et “Danmark til Ejderen” og udråbte floden som en grænse, Danmark havde historisk ret til. Da Christian 1. (1426 -1481) blev hertug over Slesvig i 1448 og senere i 1460 også hertug over Holsten, sammenknyttedes hertugdømmerne rent retligt. Til gengæld for Slesvig og Holsten måtte kongen love, at de til evig tid skulle forblive sammen, hvilket blev formuleret i et privilegium i Ribe i 1460 med ordene “dat se bliuen ewich tosammende ungedeelt”, altså “at de bliver for evigt tilsammen udelte”. Dette løfte fik stor betydning både statsretligt og som et historisk faktum ved grænsedragningen i 1864 og gav anledning til ordene “Up ewig ungedeelt” – for evigt udelt – der også senere genlød som slagord og agitation på den tysksindede side i forbindelse med afstemningerne i 1920.

DET TRÆKKER OP TIL KRIG Den nationalistiske Frederik 7. så gerne et Danmark til Ejderen, mens Christian 9. var tilhænger af helstaten med hertugdømmerne Holsten og Slesvig tilknyttet det danske rige. Men han lod sig presse af folkestemningen og de nationalliberale kræfter. Det Kgl. Bibliotek.

hans efterfølger på tronen, Christian 9., der var født og opvokset i Slesvig, ikke var det mindste nationalist, men tværtimod tilhænger af helstaten med et ønske om at bevare både Holsten og Slesvig i tilknytning til det danske rige. På trods af dette underskrev han, presset af de danske nationalliberale kræfter og den voldsomt følelsesladede folkestemning, i 1863 den Novemberforfatning, som i realiteten opløste Londontrakta-

deren. Christian 9. og de konservative politikere foretrak helstaten, mens

ten og dens internationalt sanktionerede afslutning på Treårskrigen.

de nationalliberale politikere ville have et dansk Slesvig helt til Ejderen.

Det var ikke noget heldigt træk, for ved at bryde Londontraktaten kræn-

Hovedparten af den politik, der blev ført omkring en Ejdergrænse, skyldtes en nationalromantisk mytedannelse med en ikke desto mindre

kede Danmark de internationale støtter, som havde hjulpet med at afslutte Treårskrigen i Danmarks favør.

stærk gennemslagskraft. Ejderen som den historisk retmæssigt korrekte

Strategen Bismarck så nu sit snit til at sætte den proces i gang,

grænse for Danmark kunne ifølge beretningen føres tilbage til 808, hvor

som skulle føre til krigsudbruddet i 1864. Han så krigen som en mulig-

danerkongen Godfred skulle have ladet opføre en vold for at beskytte

hed for at realisere sine visioner om et samlet tysk rige. Preussen og

Ejderens nordlige bred. I begyndelsen af 1000-tallet afstod den tyske

Østrig forlangte Novemberforfatningen trukket tilbage, hvilket kong

kejser officielt området til den danske konge, og begge parter synes

Christian 9. på sin side var villig til, men det var hans regering ikke.

at have anerkendt arealet som en skillelinje mellem de to lande. Skønt

Konfrontationen førte til et mistillidsvotum til regeringen fra

etableret som markør, blev Ejderen dog aldrig for alvor respekteret som

kongens side, og en ny regering blev etableret med den nationallibe-

grænse mellem Kongeriget Danmark og Det Tysk-romerske Kejserrige,

rale D.G. Monrad (1811-1887) ved roret. Det gik med andre ord fra ondt

ligesom der ikke var noget klart skel mellem befolkningen nord og syd

til værre. Monrad nægtede også at annullere forfatningen, og Preussen

for grænsen. Helt frem til den nationalromantiske bevægelse begyndte

raslede nu kraftigt med sablen. En blanding af overmod efter sejren i

at røre på sig i 1800-tallets begyndelse, var der således ingen, der til-

1851, der i den danske bevidsthed ikke var blevet mindre heroisk med

lagde Ejderen nogen særlig betydning, hverken som markør af det sær-

tiden, og politisk inkompetence med en aggressiv udenrigspolitik førte

egent danske eller som grænse. Ikke desto mindre blev Ejderen et man-

til, at Danmark kun 13 år efter 1. Slesvigske Krig kunne se 2. Slesvigske

tra for de nationalliberale, da politikeren Orla Lehmann allerede i 1842 i

Krig i øjnene.

240.0 x 270.0 mm

GRÆNSEN ER NÅET

Den senere rigskansler Otto von Bismarck hav-

der havde ført Danmark ud i en håbløs krig. De Meza blev kaldt til Kø-

de ambitioner om at samle Tyskland. Krigen

benhavn for at stå skoleret foran krigsminister Carl Lundbye (1812-1873)

i 1864 var et skridt på vejen til realisering af hans storhedstanker. Fotografiet stammer fra omkring 1865. Det Kgl. Bibliotek.

og statsminister Monrad, mens tropperne måtte klare sig, så godt de kunne, i kampen uden kyndig ledelse og kommando. Endnu et udygtigt træk, der satte den danske hær tilbage. Tropperne ønskede de Meza retur hurtigst muligt, mens preusserne endnu stod usikre og tøvende over for skanserne i Dybbøl, og de danske tropper dermed stadig havde en chance for at give igen. Men i stedet blev han afskediget, og den både syge og svage general Georg Gerlach (1797-1865), der var af en helt anden og bestemt ikke bedre støbning end de Meza, blev sendt til fronten. Gik det skidt før, så gik det da helt galt nu. Den 18. februar trængte preusserne ind i Danmark og besatte Kol-

KRIGEN I 1864

ding. Handlingen blev fordømt af det internationale samfund, men hver-

I december 1863 gjorde Det Tyske Forbund sig klar til krig, og dets hær

ken Storbritannien eller Frankrig ønskede på den anden side at komme

rykkede uden kamp ind i Holsten. Danmark fik endnu en mulighed for

Danmark til udsætning med mere end retorik. Bismarck fortsatte derfor

at trække Novemberforfatningen tilbage, men nægtede på ny. En naiv

med at spille med musklerne. I Flensborg, der bestod af en halvt tysk og

tro på, at stormagterne atter ville stå Danmark bi, som de havde gjort i

en halvt dansk befolkning, fulgte man slagene intenst. De tysksindede

Treårskrigen, spillede ind sammen med en forventning om, at Storbri-

så det som en frihedskrig, mens de dansksindede frygtede at komme

tannien og Sverige ville drage i krig på dansk side. Ingen af delene skete.

under tysk overherredømme. Stemningen var mildest talt anspændt.

Danmark havde med politisk klodsethed trådt de internationale kræfter, der tidligere havde sympatiseret med landet, grundigt over tæerne uden selv at være bevidst om det. Danmark stod alene. Den østrigske og preussiske hær fortsatte sin march ind i Slesvig. Krigen var en realitet. Det første og meget blodige slag fandt sted ved Mysunde den 1. februar 1864. Den danske hær kæmpede bravt og holdt skansen, hvilket forbløffede og chokerede de preussiske tropper, der ikke havde forventet så hård og kompetent en modstand. Den 3. februar satte de østrigske tropper ind ved Dannevirke og vandt en sejr, der trængte den danske hær tilbage. Soldaterne led under kulden og manglen på mad, og den strategisk velbegavede hærfører general Christian de Meza (1792-1865) kunne se, at Dannevirke var i fare for at blive overlistet ved et flankeangreb, der ville afskære den danske hær fra tilbagetrækning. Han valgte derfor at beordre sine tropper tilbage til Flensborg og Als, hvorfra hæren drog videre i forskellig retning op igennem Jylland til en stilling i Fredericia og til Dybbølfæstningen. Senere skulle de Meza blive hånet og afskediget på grund af denne militærstrategisk fornuftige handling, der i København blev udlagt som fej, skønt man i historisk perspektiv kan se, at det var den eneste rigtige beslutning. Men på det tidspunkt havde man brug for syndebukke, der kunne trække opmærksomheden væk fra de udygtige politikere,

Skønt general Christian de Meza var en ældre herre, da han blev sat i spidsen for den danske hær ved krigen i 1864, havde han sin skarpe strategiske sans i behold og forhindrede, at hæren blev lukket inde i et flankeangreb ved Dannevirke. Det Kgl. Bibliotek.

240.0 x 270.0 mm

DE DANSK - TYSKE RELATIONER

Det indre af skanse 4 den 19. april 1864, efter at preusserne havde sønderskudt Dybbøl. Fotografi af Friedrich Brandt fra Flensborg. Det Kgl. Bibliotek.

Mange af de danske forsvarsværker var i en ringe og misligholdt stand,

fase. Begge parter var modne til at se på en ikke-militær løsning og en

og samtidig bestod den preussiske og østrigske hær af dygtige, veltræ-

aftale, der endelig kunne afslutte de voldsomme blodsudgydelser under

nede soldater, der var den danske hær overlegne. Kampen var ulige. Ved

2. Slesvigske Krig.

Dybbølfæstningen stod 10.000 danske soldater med gammeldags forladegeværer og skulle holde stillingen over for 35.000 preussere med hurtige bagladegeværer. Fra den 2. april bombarderede preusserne Søn-

FREDSFORHANDLINGERNE

derborg gennem flere dage og jævnede hovedparten af byen med jor-

To dage efter det afgørende slag og nederlag ved Dybbøl gik fredsfor-

den. Den danske hær bad mindeligt om at måtte overgive sig, men fik af

handlingerne i gang i London. Rusland, Frankrig og Storbritannien sam-

krigsminister Lundbye besked på, at “Dybbølstillingen skal forsvares til

ledes om bordet og forsøgte at forhandle en fred på plads. Danskerne

det yderste”. Det var ikke uden grund, at skanserne fik tilnavnet “Slagte-

klamrede sig til Als – det sidste lille stykke Slesvig i deres besiddelse – og

bænk Dybbøl”. Det var en barbarisk og voldsom blodig kamp.

forsøgte hermed at underspille det store nederlag. Monrad – hvis mang-

Den 18. april fandt krigens afgørende slag sted. Preusserne stor-

lende realitetssans blandt andet skyldtes, at han var bipolar – var i en

mede og indtog skanserne i Dybbøl, alt imens de østrigske tropper fort-

manisk periode og nægtede at se virkeligheden i øjnene. Han ville ikke

satte op igennem Jylland. Als var nu den sidste del af Slesvig, som stadig

indgå et forlig, hvor Slesvig blev delt i en dansk og en preussisk halvdel

var på danske hænder. Tabstallene og antallet af sårede var omfattende

på det sted ved Tønderegnen, hvor grænsen så nogenlunde skulle blive

på begge sider, men den danske side led dog langt de største tab.

trukket mange år senere i 1920. Den danske regering nægtede halsstar-

Danmark havde fået læsterlige bank. Kampen foregik nu ikke læn-

rigt og ville have grænsen rykket længere sydpå, så også Dannevirke

gere i Slesvig, men på dansk område nord for Kongeåen, hvilket gjorde

kom til at høre under Danmark. Derfor brød forhandlingerne sammen,

preusserne og østrigerne en smule betænkelige, da de ved at invadere

og krigen blussede op igen. Den 29. juni 1864 fandt slaget om det sid-

det danske kongerige uden for hertugdømmerne risikerede at få dele

ste lille stykke Slesvig i dansk besiddelse sted. De udmattede soldater

af det internationale samfund imod sig. Allerede i februar havde deres

kæmpede på Als og blev totalt knust af fjenden. Mere end 3.000 danske

fremrykken jo forårsaget fordømmelse. Krigen gik hermed ind i en ny

soldater blev dræbt, såret eller taget til fange.

240.0 x 270.0 mm

GRÆNSEN ER NÅET

Så spredte nervøsiteten sig i København, for nu hvor Als var faldet og tropperne rykkede frem, var det ikke længere utænkeligt, at de pludselig kunne dukke op i hovedstaden. Man skyndte sig derfor atter til forhandlingsbordet, men nu var tonen en anden og mulighederne ikke de samme som ved den første forhandling. Danmark måtte afstå hele Slesvig, Holsten og Lauenborg og mistede derved ikke kun en tredjedel af sit tidligere landområde, men også næsten halvdelen af landets befolkning. Danmark var blevet en perifer national småstat, og Bismarck fik det, som han havde ønsket. Det var et væsentligt skridt på vejen mod realiseringen af hans drøm om et samlet Tyskland, der skulle gå i opfyldelse i 1871. Efter krigen i 1864 kom den nye grænse til at løbe mellem Skodborg og Vamdrup Sogn. Skodborghus kro ved Kongeåen nord for Skodborg blev dog liggende på den danske side af grænsen. Ved grænsedragningen tilfaldt broen den

Danmark

danske stat. Broen fungerede frem til 1920 som grænseovergang mellem Tysk-

1 2 3

land og Danmark. Koloreret postkort fra omkring 1910. Institut for Sønderjysk

Lokalhistorie, Museum Sønderjylland.

Slesvig

3 6 7

Fredstraktaten blev underskrevet i Wien den 30. oktober 1864. Hertug-

dømmerne Slesvig og Holsten blev herefter forvaltet af Preussen og

7 9

Østrig i fællesskab. Hvor grænsen under helstaten havde løbet ved El8

Holsten

ben nær Altona, Hamborg og Lübeck, kom den nye nationale grænse til at gå langs Kongeåen syd for Ribe og Kolding. Danmark rejste sig vaklende efter ydmygelsen i overensstemmelse med forfatteren H.P. Holsts (1811-1893) udsagn fra 1872: “Hvad udad

Lauenborg

tabes, skal indad vindes”. Men et stort dansk mindretal var blevet efterladt i det preussiske rige ved den nye grænsedragning. Ikke mindst i Flensborg, hvor befolkningen talte omtrent lige så mange dansk- som

Grænsen 1864-1920

Grænsen fra 1920

Preussisk forslag 2. juni 1864

Fransk mæglingsforslag

Dansk forslag 2. juni 1864

Ejdergrænsen

Preussisk underhåndsforslag

Engelsk forslag 28. maj 1864

Helstatsgrænsen

Grænseforholdene fra 1848 til 1920 med angivelse af helstatsgrænsen, ejdergrænsen, den gældende grænse mellem 1864 og 1920 og grænsen efter afstemningen i 1920, der er identiske med den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland.

tysksindede beboere, var det vanskeligt for de dansksindede. På samme måde som Danmark tidligere havde tilstræbt en fordanskning af det slesvigske område, blev Flensborg i årene fra 1864 til genforeningen i 1920 fortysket i lighed med det øvrige Slesvig, hvor sproget og kulturen både i skolen, kirken og i det administrative embedsværk blev tysk. I få institutioner lykkedes det at beholde det danske sprog, men det holdt hver gang hårdt. Det var en udbredt dansk opfattelse, at Danmark havde en historisk ret til Slesvig, der reelt var gammelt dansk land, og derfor ramte fortyskningen ekstra hårdt.