Havebyen

Havebyen Helle Ravn og Peter Dragsbo

Havebyer i Danmark, England og Tyskland før, nu ‌ og i fremtiden?

Havebyen Havebyer i Danmark, England og Tyskland før, nu ... og i fremtiden? © Forfatterne og Forlaget Historika / Gads Forlag A/S Forlagsredaktion: Anne Mette Palm Hvor intet andet er angivet, er fotografierne taget af forfatterne i 2015 og 2016 Design og grafisk tilrettelægelse: Lene Nørgaard, Le Bureau Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group, Bosnien-Hercegovina ISBN 978-87-93229-69-3 1. udgave, 1. oplag

BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA Augustinus Fonden Bergiafonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Dreyer Fond Farumgaard-Fonden KAB Fonden Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond VELUX FONDEN

H e l l e R av n o g P e t e r D ra gs b o

Havebyen Havebyer i Danmark, England og Tyskland før, nu ‌ og i fremtiden?

Indhold Forord 7 Hvad er en haveby?

Havebyen i Europa – et kort rids Undersøgelsens valg af havebyer

Havebyen i Danmark

11 16 19

23

Arbejderboliger og socialpolitik Howards havebyidé og Danmark Havebyerne vinder gehør Dansk Havebolig-Forening 1912 Grøndalsvænge, Præstevangen og Lyset Nye aktører på havebyscenen Private havebyer – Odense Værfternes havebyer Havebyen og dansk byplanlægning Havebyen ud af fokus

23 25 27 30 33 37 38 41 43 45

Havebyerne i det øvrige Norden

49

Havebyer i København

53

DEN RØDE BY, VALBY Valby og Omegns Byggeforening Det grønne i Den Røde By DEN HVIDE BY, VALBY Valby Arbejderes Byggeforening Bygninger og arkitektur Træer og stakitter Holms havepoliti DEN HVIDE BY, FREDERIKSBERG Frederiksberg Arbejderes Byggeforening Hvide huse – røde tage Fællesliv før og nu Kampen om vejtræerne Haver til nytte og pryd Den Hvide By – en haveby LYSET OG VALBY VÆNGE Nybarok i lange baner Valby Vænge GRØNDALSVÆNGE Tanker hos Social-Demokraten ”Faders og Moders hus om igen”

53 53 54 57 57 59 61 62 65 65 67 71 71 73 75 76 76 79 81 81 83

Grøndalsvænge får havebyplan Grøndalsvænge – den videre udvikling Hønsehuse og lysthuse Grøndalsvænge i dag PRÆSTEVANGEN Søsterbyen til Grøndalsvænge Havedøre og haveplaner Forsøg på at genskabe en identitet VED GRÆNSEN Ved Grænsen grundlægges Landsbyen i storbyen Havebyen med de store træer Fællesliv før og nu BAVNEVANGEN – HAVEBYEN I BRØNSHØJ Haveby med park STUDIEBYEN KAB – fra haveboligforening til boligselskab ”Et leksikon vedrørende det lave byggeri” Havearkitekt og virkelighed Én stor familie

86 87 89 92 94 94 97 98 100 100 102 105 108 109 112 114 114 117 121 121

Havebyer i Odense

125

GERTHASMINDE – ­­ENGLAND OG BERLIN I ODENSE Gartneren og arkitekten En bymæssig haveby TO ANDRE TILLØB TIL HAVEBYER NØRREVÆNGET DÆHNFELDTS HAVEBY

Havebyer i det øvrige Danmark HAMLETS VÆNGE, HELSINGØR Socialdemokratisk boligpolitik Haveby fra først til sidst NEGERLANDSBYEN, HELSINGØR Haveby med kolonihaver ROSNÆS, NAKSKOV TO FYNSKE HAVEBYER Rødbyen, Nyborg NKT’s haveby, Middelfart STEJLBJERG, KOLDING LILLE AMALIENBORG, HORSENS SKOVBAKKEN, AARHUS

125 125 128 132 133 136

139 139 139 141 144 146 148 152 152 155 157 160 164

Havebyer i England

169

Inspiration fra mange sider 169 Havebyideen bliver til virkelighed 174 Havebyen bliver til haveforstad 176 Den sidste store haveby 178 Havebyen fra sejr til – noget andet 179 Havebyen bliver til byplanlægning 181 BOURNVILLE – CADBURYS HAVEBY 182 ”At bygge huse, som vi kan kalde hjem” 183 ”Havearbejdet – den sundeste og mest naturlige af alle fritidssysler” 186 Bournville i dag 187 PORT SUNLIGHT 189 Sæbe og ren idealisme 189 Et arkitektonisk monument 192 Model for verden 193 LETCHWORTH – FIRST GARDEN CITY 195 Hurtigt fra tanke til handling 195 Boligkvarterer og centrum 196 Englands Christiania 199 Træer og parker i Letchworth 200 Havekultur i en haveby 201 Letchworths identitet før og nu 204 WELWYN GARDEN CITY 205 En ægte haveby 206 Træer, roser og åbne haver 207 HAMPSTEAD GARDEN SUBURB 209 Hampstead – verdens første haveforstad 210

Havebyer i Tyskland Frem mod Deutsche Gartenstadt-Gesellschaft Det tyske havebyselskab 1902 Den store havebybølge Hellerau, Stockfeld og Margarethenhöhe Fra haveby til ”Heimat” HELLERAU – TYSKLANDS FØRSTE HAVEBY? Deutsche Werkstätten og Hellerau Det begyndte med sydtysk romantik Engelsk eller enkelt?

Mellem skønhed og selvforsyning – haverne i Hellerau Bevægelse og drama

215 215 215 219 222 224 226 226 229 231 233 234

Hellerau fra Første Verdenskrig til vore dage 237 Hellerau 2016 – et helhedsindtryk 239 MARGARETHENHÖHE 241 Krupps arbejderkolonier 242 Georg Metzendorf – romantisk typehuspionér 244 Badekar og svinesti 245 Margarethenhöhe – et Gesamtkunstwerk 247 Fælleslivet i Margarethenhöhe 249 HAVEBYER I BERLIN OG OMEGN 251 Eden 253 Freie Scholle 253 Marga 255 Frohnau 257 Falkenberg 258 Staaken 259 Heerstrasse 261

Havebyernes haver – mellem pryd og ...

Haverne i engelske havebyer Haverne i tyske havebyer Haverne i danske havebyer Haverne i de tre lande

Havebyen – ligheder og forskelle Nationale havebyhistorier?

En definition for en haveby?

Havebyen i dag – og i fremtiden En ny interesse for havebyen Havebyen i fokus i nutiden Godt og skidt i danske, engelske og tyske havebyer

265 265 269 270 272

275 276 281

285 286 287 291

Litteratur 296 Noter 299

H AV E BY E N

6

FO RO R D

Forord

Denne bog handler om havebyer i Danmark. Men er en haveby bare en by med haver? Der er masser af haveboligkvarterer i Danmark; ja, faktisk bor over halvdelen af danskerne i en bolig med have. Men ”havebyen” – eller på engelsk The Garden City – er en særlig måde at bygge byer og kvarterer på, som havde sin storhedstid i årene før og efter Første Verdenskrig, og som har haft eftervirkninger på byplanlægningen helt op til vore dage.

Selv om ordet ”haveby” lyder velkendt, er der i dag ret få, der kender begrebet. I modsætning til England, Tyskland, Sverige og andre lande har havebyerne herhjemme endnu ikke været genstand for en samlet udforskning og beskrivelse – selv om en række havebykvarterer er blevet beskrevet i jubilæumsskrifter og lignende. Det var baggrunden for, at vi to forskere, Helle Ravn af havernes kulturhistorie og Peter Dragsbo af byhistorie, byggeskik og arkitektur, gik i gang med et projekt om de danske havebyer, da vi havde ladet os pensionere fra vores museumsstillinger. Emnet greb hurtigt om sig, så vi inddrog også England og Tyskland, Europas vigtigste havebylande, som på hver sin måde kom til at inspirere de danske havebyer.

Men det er ikke bare lysten til at skrive en uskrevet historie, der har drevet os. I løbet af vores museumsliv har vi begge engageret os i vores fælles omgivelser. Vi har kæmpet for beva-

ringsværdige kulturmiljøer og for upåagtede klenodier i landskabet i en tro på, at en historisk dimension i og et historisk perspektiv på de steder, vi bor, færdes og virker, har betydning for livskvaliteten. Når vi gennem årene har besøgt havebyer i ind- og udland, har det hver gang slået os, hvor mange kvaliteter de rummer som boligmiljøer: gennemtænkte og velplanlagte, fulde af skønhed og tradition, overskuelige og ”nede på jorden”. Som etnologer har vi ellers i mange år været forsigtige med at bruge udtryk som kønt og grimt; det er jo vurderinger, som tit afhænger af kultur og livsform. Men denne gang tillader vi os at tage stilling – at være subjektive. For i havebyerne har vi mødt et miljø, der ikke alene udsprang af social og æstetisk idealisme, men som også i dag rummer store miljømæssige og menneskelige kvaliteter. Og det er der i den grad brug for!

Siden 1990’erne har vi herhjemme haft en dagsorden i byggeri og planlægning, der har været fokuseret på stor skala, international senmodernisme og nye, uprøvede materialer. Ørestadens vindomsuste højhuse og kontorkvarterernes glaspaladser råber i deres endeløse gentagelse efter alternativer – ikke mindst fordi de i deres demonstrative ressourceforbrug bliver mere og mere i modstrid med en fremtid, der nødvendigvis må satse på god husholdning med verdens res-

Grøndalsvænge-kvarteret i København blev i 2015-16 kendt af mange på grund af kampen om ejendomsvurderingen – men færre ved, at det også er en mønsterhaveby.

7

H AV E BY E N

sourcer, på bæredygtighed frem for blind vækst, på genbrug og transformation frem for nyt, nyt, nyt. Samtidig fortsætter vores forstæder med at gentage den en gang vedtagne opdeling i individuelle villaer og etageblokke og karakteren af grænseløs by-kage – det, man på engelsk kalder urban sprawl – indrettet til bilkørsel med brede veje og endeløse mellemrum med støjvolde, plæner og buskadser.

Denne bog er derfor også ment som et debatindlæg, hvor vi vover at stille spørgsmålene: Kan havebyerne fra begyndelsen af 1900-tallet inspirere os til noget andet og mere – til bæredygtige og grønne byer? Til at bygge i en menneskelig skala, nede på jorden? Til at skabe rammer om konkrete fællesskaber og identiteter? Til en byggeskik, der hviler på stedbundethed og tradition? Til at bruge gennemprøvet og bæredygtigt håndværk? Til at genopdage det smukke i vores fælles miljø? Vi er

8

ikke antimoderne, men vi tillader os at pege på, at man engang formåede at kombinere det nutidige og funktionelle med tradition og skønhed.

Vi vil gerne her takke for den generøse støtte fra Farumgaard-Fonden, Dreyers Fond, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Bergiafonden, KAB Fonden, Velux Fonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Augustinus Fonden, som har gjort udgivelsen i denne smukke og gennemarbejdede udgave mulig. Også tak til Museum Sønderjylland for bistand i den indledende fase samt tak til Gads Forlag/Historika for godt og professionelt arbejde. Og endelig, men ikke mindst, tak til alle de havebyer og deres beboere, som vi har besøgt og interviewet, til de museer og arkiver, som har hjulpet os med materiale og illustrationer, samt til kolleger i indog udland, som har bidraget med oplysninger og materiale.

FO RO R D

Hampstead Garden ­Suburb, London.

9

H AV E BY E N

10

H VA D E R E N H AV E BY?

HVAD ER EN HAVEBY?

Ebenezer Howard og ideen om havebyen I anden halvdel af 1800-tallet stod det klart for flere og flere, at et af Europas alvorligste sociale og sundhedsmæssige problemer var de elendige levevilkår for arbejderklassen, især de boligmiljøer, som var opstået med industrialiseringen i løbet af 1800-tallet. Mange af byernes gamle kvarterer var blevet til håbløs slum; i England var der med byernes vækst opstået endeløse rækker af små rækkehuse, mens problemet på kontinentet især var de høje lejekaserner med deres baggårde uden lys og luft. Mange kræfter prøvede derfor at skabe bedre boligforhold for arbejderklassen. I England var der fra gammel tid en tradition for at bygge modelbyer, både nye landsbyer og industribyer, rekreative byer og borgerlige forstæder.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte fremsynede industriherrer så at anlægge nye byer for deres arbejdere og funktionærer med lave huse og grønne områder, inspireret af den traditionelle engelske landsby.

På kontinentet tog filantropiske kræfter først i midten af 1800-tallet initiativ til at bygge ”kolonier” med lave huse i byernes udkant. Senere engagerede en række europæiske stater sig i ”arbejderspørgsmålet”, ikke mindst i angst for den fremvoksende socialistiske bevægelse. I centrum stod især Tyskland, hvor Bismarck i 1880’erne både fik gennemført antisocialistlove og en ny omfattende socialpolitik. Et led i den tyske socialpolitik var tilladelsen i 1888 til, at invalideforsikringerne kunne udlåne midler til arbejderbyggeforeninger.

Danmark var også tidligt ude med den første lov fra 1887 om støtte til byggeforeninger, som dog først fik betydning med udbygningen i 1898.

Både filantroper, idealistiske industriherrer og byggeforeninger søgte at bygge boligmiljøer, der var alternativer til de eksisterende arbejderboligkvarterer. På den måde op-

stod i mange europæiske byer kvarterer med for eksempel små huse med haver, ofte en- eller tofamiliehuse, men også fritliggende længer, omgivet af grønne anlæg eller ”arbejderborge” med grønne anlæg i gården. Samtidig søgte arbejderklassen også på andre måder ud i det grønne, til kolonihaver eller parcelhaver – først og fremmest fordi dyrkningen af en nyttehave kunne være altafgørende for familiens økonomi.

Midt i hele dette opbrud på boligområdet udgav den engelske samfundsdebattør Ebenezer Howard (1850-1928) i 1898 sit banebrydende værk To-morrow. A Peaceful Path to Real Reform, hvor han sammenfattede visionen for en helt ny slags by, The Garden City (udgivet i ny udgave 1902 som Garden Cities of To-Morrow). Ebenezer Howard havde haft et begivenhedsrigt liv, hvor han efter syv år som landmand og journalist i Amerika i 1878 vendte tilbage til England, hvor han fik jobbet som stenograf for Parlamentet. Gennem sit kendskab til Parlamentets arbejde blev han engageret i samtidens politisk-religiøse reformbevægelse, der så behovet for et radikalt opgør med det fremvoksende industrisamfund.

Det grundlæggende princip i Howards vision var at kombinere de gode sider af både by og land og samtidig undgå de dårlige. I hans berømte illustration af ”de tre magneter” beskrev han først byen som på en gang karakteriseret ved mangel på natur, afstand mellem bolig og arbejde, dyre levevilkår, forurening og slum, men også ved socialt liv og muligheder, arbejde, moderne faciliteter og underholdning. Dernæst beskrev han landet som både præget af mangel på ”samfund” og fællesskaber, af arbejdsløshed og tomme landsbyer, lave lønninger og usle boliger og præget af smuk natur, sol og frisk luft og lave leveomkostninger. Over for dette satte Howard den nye by, havebyen, der skulle kombinere de bedste si-

Arbejderbyggeforeningerne omkring 1900 udførte i høj grad deres bebyggelser som havebyer – selv om kendskabet til de engelske havebyer først slog igennem omkring 1910. Den Hvide By, Frederiksberg.

11

H AV E BY E N

12

H VA D E R E N H AV E BY?

MODSATTE SIDE / Med inspiration fra England blev havebyerne i mange lande spydspidser for en dyrkelse af de regionale traditioner. Margarethenhöhe ved Essen, Tyskland.

Ebenezer Howards berømte tre magneter, hvor havebyen skulle kombinere de bedste ting fra land og by.

Fra Purdom 1913, s. 21.

der ved by og land og dermed udkonkurrere de gamle byer som steder at bo og arbejde.1 Havebyerne skulle være selvejende velfærdssamfund, hvor det gode liv ville opstå, når human society and the beauty of nature were enjoyed together.2 Samtidig skitserede Howard i 1898 den konkrete idé for den nye idealby: en cirkulær by opbygget med en Central Park midten, omgivet af butiksarkader udformet som indendørs arkader, kaldt for crystal palaces efter ”krystalpaladset” til Verdensudstillingen i London 1851. Havebyens boligområder skulle være organiseret i kvarterer, wards, opdelt af cirkulære og radiære boulevarder forsynet med allétræer og grønninger. I en ydre cirkel skulle der være industri og erhverv, der skulle sikre havebyens befolkning fast arbejde til bedre lønninger, og uden om byen skulle der dels være en ring af haver og gartnerier, der kunne forsyne byen med fødevarer, dels et opland, der rummede landbrug og natur. Endelig fastslog Howard, at byerne skulle have en begrænset størrelse på ca. 5.500 boliger og ca. 32.000 indbyggere, ca. 2.400 hektar, for at bevare den nære kontakt til landet og naturen. Videre vækst skulle derfor ske ved anlægget af nye havebyer, der til sidst dannede samarbejdende klynger på fem-seks byer ad gangen.3 Da den internationale havebybevægelse stod på sin top i 1920, definerede man en haveby som ”en selvstændig, planlagt by med gode og sunde boliger, med industri og andet næringsliv og så tilpas stor, at der var mulighed for socialt liv, men heller ikke større”.4 Det synes imidlertid at være uklart, hvad Howard egentlig mente med Garden City. Alt tyder på, at han ikke – sådan som det siden blev tolket – mente en by med haveboliger. De nye byer skulle jo netop forsynes med have- og landbrugsprodukter fra oplandet. Visionen handlede snarere om byen i det åbne land – som Howard selv skrev som argumentation for, at

havebyen skulle have en klar afgrænsning: ”Hvis man bygger i landbrugszonen omkring byen, ødelægger man retten til at kalde det en haveby.”5 Meningen med ”havebyen” var altså primært, at det var ”en by i en have [dvs. i landskabet] – ikke en by med haver”.6 Inspirationen til en ny form for by omgivet af grønne parker og bælter havde Howard konkret hentet fra byer i Australien og New Zealand, som var anlagt med Park Lands7 – men 13

H AV E BY E N

Ebenezer Howard (18501928) – havebyideens skaber. Letchworth Garden City ­Collection Study Centre.

14

H VA D E R E N H AV E BY?

T.V. / Howards konkrete vision for The Garden City udsprang af en gammel tradition for ­geometrisk formede idealbyer og genfindes i mange havebyer. Fra Purdom 1913, s. 19.

T.H. / I England – og særligt i verdens første haveby, Letchworth – dyrkes mindet om Ebenezer Howard. Her ses de tre magneter på et mindesmærke foran rådhuset – de er samtidig navnet på byens største pub, The Three Magnets.

han kan også have været inspireret af Chicago, der siden 1860’erne havde kaldt sig for The Garden City på grund af de mange parker, noget usædvanligt i de hurtigt opvoksende amerikanske byer. I begrebet ”haveby” lå naturligvis også, at byen skulle være som en have, dvs. en grøn by. Som det blev udtrykt ved planlægningen af den første haveby, Letchworth, skulle byen ved hjælp af gammel og ny beplantning ligne en park.8 For Howard og de andre pionerer var målet nemlig først og fremmest at skabe en ramme for sunde boliger og arbejdsforhold. Igen og igen understregede havebypionererne hensynet til ”sunde bolig- og arbejdsforhold”,9 sikret gennem en

lav og åben bebyggelse kombineret med grønne områder og åbne arealer til leg og fritidsbeskæftigelser. Havebyen skulle være præget af ro og afslapning. Folk skulle hvile, når de vendte hjem fra arbejdet; et af Howards principper var, at man i den nye by hverken skulle ”knokle” på arbejdet eller i hjemmet (no sweating).10 En vigtig del af havebyvisionen var også, at jorden var i fælleseje eller samfundseje. Ifølge Howard skulle havebyerne ejes og udvikles af et selskab, en trust, der opkrævede grundskyld til dækning af renter og drift, men således at overskuddet, bl.a. skabt af stigninger i ejendomsværdi, tilfaldt fællesskabet. Her var Howard først og fremmest inspireret af den 15

H AV E BY E N

amerikanske økonom Henry George og hans tanker om The Single Tax, beskatningen af samfundsskabte værdier i form af fuld grundskyld frem for indkomst- og formueskatter. Havebyideen var så at sige georgisme i praksis, og denne grundtanke kom da også – i forskellige kompromisser med det realistisk mulige – til at præge havebytanken i dens færd ud over verden.

Havebyen i Europa – et kort rids Ideen om havebyen spredte sig hurtigt til resten af Europa, hvor den samtidig indgik i forskellige nationale traditioner og diskussioner. I Tyskland dannede man allerede i 1902 Deut­ sche Gartenstadt-Gesellschaft, og snart blev der stiftet havebyer rundt om på kontinentet. Selv om man også i Danmark hørte om det nye begreb, kom realiseringen dog ret sent med stiftelsen af Dansk Haveboligforening i 1912 og samtidig grundlæggelsen af de første havebyer. Det engelske forbil16

lede blev imidlertid et andet end de selvstændige byer, som Howard havde drømt om. Billedet af den engelske haveby var i resten af Europa i lige så høj grad dannet ud fra kendskabet til dels de filantropiske mønsterbyer Bournville og Port Sunlight, der var grundlagt i slutningen af 1880’erne, og dels den berømte Hampstead Garden Suburb i London, der i 1906 blev grundlagt som den første engelske haveforstad. I Tyskland blev havebyerne derfor grundlagt enten som Werksiedlungen, knyttet til en industrivirksomhed, eller som forskellige former for forstadskvarterer.

I Danmark blev havebyerne stort set alene alternative forstadskvarterer, små ”byer i byen”. Samtidig var der i Tyskland og Danmark langt mere fokus på boligen og mindre på byen.

Også her opstod den boligbevægelse, der førte frem mod havebyerne, som reaktion mod storbyernes slum og de nybyggede arbejderkvarterers lejekaserner med snævre baggårde.

Men den vildtvoksende industriby var ikke det samme pro-

H VA D E R E N H AV E BY?

MODSATTE SIDE / Genskabelsen i Letchworth af den traditionelle village green omgivet af landsbyhuse med gavle og røde tage blev et motiv, der gik verden rundt.

En stor del af byggeriet i de tidlige engelske havebyer blev opført af lokale lejerforeninger. Fra ”håndværkerkvarteret”, Hampstead Garden Sub­urb.

blem på kontinentet, hvor de store byer på godt og ondt var blevet planlagt siden Enevælden. Howard troede ikke på, at man kunne reformere de eksisterende byer – i Tyskland og Danmark fik byerne en chance.

I kølvandet på diskussionen om arbejderboliger opstod der også både i Tyskland og Danmark i løbet af 1890’erne en politisk dagsorden for offentlig støtte til boliger. I Tyskland fik man en række store arbejderbyggeforeninger, som imidlertid fortrinsvis byggede etageejendomme. I Danmark kom den første lov om støtte til arbejderboliger i 1898, og i de følgende år blev der især i København etableret en række byggeforeninger, som med deres fælles organisering, plan og bebyggelse, fællesfaciliteter og grønne pladser eller alleer i praksis var ”havebyer før havebyen”.

Et vigtigt element i Howards idé om havebyen var også, at den skulle være ”spekulationsfri” – dvs. at jorden ikke måtte kunne handles frit. Både i Tyskland og Danmark drøftede man forskellige løsninger som andelsprincippet eller langtidsleje (for eksempel 99 år eller som i Tyskland Erbbaurecht, arvelig lejekontrakt). I Danmark fik flere af de københavnske havebyer klausul om kommunal tilbagekøbsret, hvis jorden var blevet solgt af en kommune, eller byggeriet var støttet af en kommune. Anderledes var det med byggeforeningerne, hvis mål som regel var, at husene blev privateje, når gælden var betalt. Bortset fra de havebyer, der er dele af en større boligforening, er det i dag kun Andelsboligforeningen Grøndalsvænge i København, som stadig er et fællesskab.

Ideen om havebyen blev således i Danmark som i de øvrige europæiske lande realiseret på mange forskellige måder; kun i meget få tilfælde fulgte man Howards idé om den selvstændige, selvbærende satellitby. Det kan derfor være svært at skelne havebyerne fra de andre nye former for arbejder- og 17

H AV E BY E N

18

H VA D E R E N H AV E BY?

Også i Danmark var havebyerne som regel kollektive initiativer. Grøndalsvænge er en af de få danske havebyer, der har formået at bevare fællesskabet. Fællesbygningen med anlæg.

funktionærboligkvarterer, der opstod i de første årtier af det 20. århundrede. Billedet kompliceres også af, at haveby hurtigt blev et modeord, der også blev brugt om helt traditionelle villakvarterer og parcelhavekvarterer.

Undersøgelsens valg af havebyer Hovedtemaet i denne undersøgelse har været havebyerne i Danmark. Ud over den generelle historie om havebyen i Danmark gennemgår vi et bredt udvalg af boligkvarterer, som på forskellig måde kan kaldes for havebyer. I udvælgelsen har vi især sat fokus på kvarterer, der opfylder nogle af følgende kriterier: •• De burde være resultat af et fælles projekt med fælles institutioner, huse, anlæg eller lignende.

•• De skulle være præget af de ideer om byplanlægning, som blev udviklet i de engelske havebyer, og som på forskellig måde indgik i den europæiske byplandebat.

•• De skulle være præget af en samlet arkitektonisk idé for byggeskik og havekultur.

•• De måtte gerne fortsat være præget af en stærk identitet.

•• De skulle være tænkt som haveby eller som del af en havebydiskussion i den pågældende by.

Vi har valgt ikke kun at medtage de havebyer, der var inspireret af de engelske og tyske havebyer, efter at diskussionen kom til Danmark omkring 1906-08, da en række af de ældre byggeforeninger efter 1898-loven som nævnt kan karakteriseres som ”havebyer før havebyen”. De var jo dog i hele Europa en del af det samme oprør mod den industrialiserede storbys boligmiljøer. Derimod har vi ikke medtaget de berømte københavnske Kartoffelrækker, som blev opført af Arbejdernes Byggeforening fra 1867 til ind i 1920’erne. Selv

om de rummer mange af havebyernes kvaliteter, tog de udgangspunkt i den engelske tradition for rækkehuse, som havebyen i England netop gjorde op med.

Også på andre måder er der grænsetilfælde. I nogle enkelte tilfælde har vi medtaget kvarterer bygget af private bygherrer, hvis de udtrykkeligt har taget forbillede i de engelske havebyer. Vi har også lagt vægt på, om kvarteret i starten blev defineret som en haveby – selv om det senere af forskellige grunde er blevet et almindeligt privatejet villakvarter.

Endelig har vi sat en tidsgrænse for den egentlige engelsk inspirerede haveby omkring 1925. På det tidspunkt skiftede dagsordenen i boligbyggeriet til større enheder, ligesom modernismens byplanlægning begyndte at afløse både de romantiske og de klassicistiske idealer. Samtidig beskriver vi, hvordan havebyideen fik langtrækkende følger for byplanlægning og bebyggelse frem til vore dage. Det var nemlig i høj grad havebyen, der med sin bevidste planlægning ikke mindst i England og Danmark lagde grundstenen til den moderne byplanlægning. Ligeledes var havebyideen med til at skabe den moderne forstad med dens trafikdifferentiering og dens forsyning med institutioner og grønne områder. Og endelig kan man se, hvordan ideen om the community, den lille ”by i byen” med tæt, lav bebyggelse – som var noget af det mest karakteristiske i havebyerne – dukker op igen og igen som modbillede til de store skalaer.

Vi har også ønsket at udbrede perspektivet i undersøgelsen til England og Tyskland. England, fordi det var her, ideen blev lanceret, og det var her, der før og efter Howards To-morrow blev bygget de modelbyer, som blev efterlignet i hele den vestlige verden. Tyskland, fordi det næst efter England blev Europas havebynation nummer ét, og fordi en ræk19

H AV E BY E N

20

H VA D E R E N H AV E BY?

Den første gade, Am grünen Zipfel, i Tysklands første haveby, Hellerau ved Dresden, blev ­modelskabende for havebyer overalt i Det Tyske Rige.

ke af de tyske havebyer sammen med de engelske blev tidligt kendt og gav inspiration i Danmark.

I udvælgelsen af de engelske havebyer har vi set på, hvilke byer og kvarterer der for alvor kom til at danne model for resten af verden, inklusive Danmark: de filantropiske industribyer Bournville ved Birmingham og Port Sunlight ved Liverpool, de to egentlige Garden Cities Letchworth og Welwyn Garden City samt Hampstead Garden Suburb, der blev model for havebyideens transformation til haveforstad. Blandt de næsten utallige tyske havebyer har vi for det første udvalgt dem, som især blev omtalt i den tidlige danske havebylitteratur: Hellerau ved Dresden, Margarethenhöhe ved Essen og Stockfeld ved Strasbourg (indtil 1918 under Det Tyske Rige). For det andet har vi valgt at besøge en række af havebyerne i og omkring Berlin, dels fordi nogle af dem som Frohnau og Staaken blev omtalt i Danmark og eventuelt har fungeret som inspiration, dels for at vise spændvidden i de tyske havebyformer.

De engelske og tyske eksempler skal dog ikke blot vise nogle af inspirationerne til de danske havebyer. De skal også tjene som materiale til at placere de danske havebyer kom-

parativt i forhold til Europas to store havebynationer. Gennem sammenligningen har vi forsøgt at afdække, i hvilken grad man kan tale om ”den danske haveby” med baggrund i de særlige danske forhold – hvad enten det drejede sig om dansk social- og boligpolitik eller dansk have-, arkitektur- og byplanhistorie, samt at afdække det særlige ved de engelske og tyske havebyer og deres udvikling. Det meste af den øvrige litteratur, vi har fundet, har været monografier om enkelte havebyer, evt. havebyer omkring en storby, eller havebyer i ét land – og har de inddraget udlandet, har blikket især været rettet mod Howard og The Garden City. På den måde er denne bog den første beskrivelse, der lægger et internationalt sammenlignende perspektiv på havebyen, og som samtidig ser på de nationale traditioner før Howard.

I de følgende kapitler gennemgår vi havebyens historie i Danmark, England og Tyskland, ledsaget af eksempler. Derefter følger to kapitler, hvor vi sammenfatter væsentlige træk i historien og sammenligner mellem de tre lande. Til sidst ser vi på, om havebyerne er et godt bolig- og bymiljø i dag – og lægger derefter op til debat om havebyen som aktuelt alternativ i fremtidens byer.

21