Hjemmeværnet

Samlet dokument

LÆRRED 50 mm

235 mm

400 års danmarkshistorie

I 1614 indledtes et helt nyt kapitel i danmarkshistorien. Da oprettede­ Christian 4. nemlig en permanent statslig hær, hvor man før havde benyttet sig af lejetropper, når der skulle føres krig.

Bogen beretter om begyndelsen for 400 år siden og om hærens voksende betydning op gennem århundrederne:

Bogens forfattere, Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen, er begge historikere og ansat ved Tøjhusmuseet.

Hjemmeværnet_HR.indd 1

279 mm

Det er ikke bare en historie om krige og udenrigspolitik; det er i høj grad også historien om, hvordan ændringer i organisation og strategisk tænkning og den våbenteknologiske udvikling har forandret den danske hær, og hvad det vil sige at være dansk soldat.

400 års danmarkshistorie

• Koldkrigsårene som NATO-allieret og den nyeste historie med internationale opgaver og moderne krigsførelse.

Jens Ole Christensen

HJEMMEVÆRNET

• Den dramatiske eksistenskamp mod svenskerne i 1600- og 1700-tallet og mod briterne i 1800-tallet.

• De bitre og skæbnesvangre dansk-tyske krige i 1848-1851 og 1864 og de tunge år i Tysklands skygge.

LÆRRED 34 mm

34 mm

HÆREN

HÆREN

235 mm

Historien om det folkelige forsvar

24/08/2017 11.44

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 312

11/10/17 13:27

HJEMMEVÆRNET Historien om det folkelige forsvar

Jens Ole Christensen

G A D S F O R L A G & TØ J H U S M U S E E T

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 3

11/10/17 13:24

OMSLAGET ØVERST Hjemmeværnsparade på Rådhuspladsen i København 1953 Paraden havde 7.000 deltagere, og var en klar militær og politisk markering under Den Kolde Krig.

Foto, Hjemmeværnets Historiske Udvalg.

OMLAGET NEDERST Hjemmeværnets Landsøvelse 2016 Øvelsen havde mere end 5.000 deltagere, og var en militær markering i den aktuelle militære og politiske situation.

Foto, Christian Sundsdal, Hjemmeværnet.

HJEMMEVÆRNET Historien om det folkelige forsvar Af Jens Ole Christensen © 2017 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05542-6 1. udgave, 1. oplag Printed in Bosnia-Herzegovina Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Kasper Monty Fotos: se billedtekster Omslag og grafisk design: Lene Nørgaard, Le Bureau Tryk: GPS, Bosnia-Herzegovina Bogen er udgivet med støtte fra Helen og Ejnar Bjørnows Fond.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 4

11/10/17 13:24

INDHOLD Forord 7

Introduktion 8 Indledning 12

1. Besættelse, modstandskamp – og hjemmeværn 16

Fredsbesættelse og modstandskamp

18

Modstandsbevægelsens ægtefødte søn

50

Det frivillige, folkelige hjemmeværn

110

2. Koldkrig, forsvarsvilje – og koldkrigens hjemmeværn 138

I forreste frontlinje

140

En folkelig ”modbevægelse”

184

Et synligt udtryk for forsvarsviljen

212

3. Nye trusler, indsatsparathed – og nutidens hjemmeværn 234

Støtte til det civile samfund

236

En skarpere militær profil

260

Indsatsparathed

284

Hjemmeværnshistorie 302 Tidslinje 306 Litteratur 313 Register 317

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 5

11/10/17 13:24

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 6

11/10/17 13:24

FORORD Hjemmeværnets historie er en vigtig brik i den moderne danmarkshistorie og i dansk militær­ historie. Men historien er også vigtig for Hjemmeværnets identitet og selvforståelse som både en frivillig militær organisation og en folkelig bevægelse, der udgør et bredt udsnit af den danske befolkning.

Hjemmeværnet har efter Den Kolde Krig udviklet sig til at være et meget anvendeligt militært redskab, som selvfølgelig løbende øver sig på sine militære opgaver, men som tillige året rundt, til lands, til vands og i luften, støtter Forsvarets opgaveløsning ude og hjemme samt bidrager substantielt til det øvrige samfund, specielt politiets opgaveløsning. Denne evne gør Hjemmeværnet til en meget omkostningseffektiv militær organisation til gavn for hele Danmark.

Hjemmeværnets historie er hidtil ikke beskrevet i sin helhed, på trods af en righoldig litteratur om de enkelte hjemmeværnsgrene og de mange enheders historie. Det har derfor været et stort ønske i Hjemmeværnet at få den skrevet, nu hvor medlemsskaren fra Hjemmeværnets oprettelse i 1949 og fra de tidligste koldkrigsår hastigt svinder ind. Det glæder mig meget, at Tøjhusmuseet har påtaget sig opgaven at skrive Hjemmeværnets historie.

Denne bog samler fint næsten 70 års historie for den fantastiske samfundsressource, Hjemmeværnet, som er baseret på det fineste i et demokra-

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 7

ti, nemlig den enkelte borgers vilje til at gøre en forskel i det daglige og om nødvendigt forsvare sit land i krise og krig.

Der er grund til at takke museet og særligt forfatteren Jens Ole Christensen for det store arbejde med at omsætte historien til ord og billeder. Hans dybe indsigt i Hjemmeværnet, både som organisation, men også i menneskene, de frivillige og ansatte, løber fint som en rød tråd igennem hele bogen.

Der er også grund til at takke Helen og E ­ jnar Bjørnows Fond for initiativ og generøs støtte til udgivelsen af denne bog. Uden fondens aktive medvirken var denne bog nok ikke blevet til.

For Hjemmeværnet er det et vigtigt mål, der er nået: en bog og et standardværk, som i tekst og billeder samler Hjemmeværnet, den landsdækkende frivillige bevægelse, over næsten syv årtier. Alt kommer ikke med, dertil var og er aktiviteterne og de frivillige enheder for mange, men forfatteren Jens Ole Christensen har meget fint været langt omkring. Nyd bogen, den er for alle, som vil lære lidt mere om Danmarks Hjemmeværn.

Men historien er aldrig skrevet en gang for alle.

Jeg håber, at bogen vil være en anledning til udgivelse af meget mere om Hjemmeværnets historie, også i rammen af Hjemmeværnets historiske virksomhed.

Finn Winkler Chef for Hjemmeværnet 2010-2017

11/10/17 13:24

INTRODUKTION Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation og en del af det militære forsvar af Danmark. Men Hjemmeværnet er også en folkelig bevægelse og udgør et bredt udsnit af den danske befolkning. Mænd og kvinder, unge og ­ældre. Almindelige danskere, der ved siden af et civilt job får en militær uddannelse og stiller sig til rådighed for forsvaret og for samfundsopgaver.

Hjemmeværnet kan beskrives både som en konkret organisation og som en overordnet idé. Som organisation udspringer nutidens hjemmeværn af besættelsesårenes modstandsbevægelse, der i efterkrigsårene blev til halv­ officielle hjemmeværnsforeninger, for i de tidlige koldkrigsår at blive til det statslige hjemmeværn. Hjemmeværnet var på den ene side en del af den militære opbygning, der skete under Den Kolde Krig, og på den anden side en del af den politiske kamp og en klar markering af dansk forsvarsvilje. Efter Den Kolde Krigs afslutning er begge disse sider af Hjemmeværnet forandret markant.

Som idé går hjemmeværnets forhistorie meget langt tilbage i danmarkshistorien og har flere aspekter. Det centrale aspekt er selvfølgelig den frivillige forsvarsindsats, men også den lokale forankring er vigtig. Det vigtigste aspekt er dog, at der er tale om en bred, folkelig bevægelse. Nogle af disse aspekter har gennem historien været sammenfaldende i forsvarsindsatsen, men først med besættelsesårenes modstandskamp gik de for alvor op i en enhed, og efter befrielsen gav de sig udtryk i en frivillig, folkelig forsvarsbevægelse: Hjemmeværnet. ”Hjemmeværnet. Historien om det folkelige forsvar” fortæller i tre kapitler historien om Hjemmeværnet gennem tre epoker i danmarkshistorien eller måske nærmere tre vidt forskellige historier eller fortællinger om Hjemmeværnet – med en række tydelige gennemgående udviklingslinjer.

Den første fortælling handler om besættelsestiden og den tidlige koldkrig, hvor besættelsestidens modstandsbevægelse gennem et langt og modsætningsfyldt forløb blev til et frivilligt, folkeligt hjemmeværn inden for rammerne af en ny dansk sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik og på baggrund af den kamp mellem totalitære og demokratiske kræfter, der udspandt

8

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 8

IN TRODUK TION

11/10/17 13:24

sig fra afslutningen af Første Verdenskrig til efter Den Kolde Krig. Fortællingen kan ses som et puslespil, hvor man tålmodigt må lægge en uoverskuelig række brikker, der til sidst falder på plads og danner et tydeligt billede.

Den næste fortælling handler om Den Kolde Krig, hvor Hjemmeværnet var en central del af den militære og politiske forsvarsopbygning. Militært som et led i forsvarets beredskab og i den sidste del af koldkrigen som en stadig mere central del af et skrumpende dansk forsvar. Politisk som en ”frontlinjeorganisation” i kampen om sjælene mellem totalitære og demokratiske kræfter og som et udtryk for dansk forsvarsvilje. Fortællingen følger Hjemmeværnets udvikling som militær organisation og som folkelig bevægelse – med og mod tidsånden.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 9

Den Kolde Krigs hjemmeværn Luftmeldekorpset var parat til at overvåge luftrummet og melde om angribende fly, der i bogstaveligste forstand ”gik under radaren”. En vigtig del af luftforsvaret.

Foto, Allan Kristiansen, Flyvevåbnet, Tøjhusmuseet.

9

11/10/17 13:24

IN TRODUK TION

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 10

11/10/17 13:24

Den sidste fortælling handler om tiden efter Den Kolde Krigs afslutning, hvor et nyt forsvar og et nyt hjemmeværn har taget form efter en omfattende omstilling og under pres fra nye trusler. I takt med dansk forsvars internationalisering har Hjemmeværnet fået en ny, central rolle i det nationale krise- og katastrofeberedskab i en verden præget af nye trusler mod Danmark.

Fortællingen følger de omfattende omstillinger både som militær organisation og som folkelig bevægelse – med det underforståede spørgsmål, om ikke Hjemmeværnet er udtryk for grundlæggende holdninger og værdier, der altid har tilpasset sig de ydre vilkår.

I modsætning til disse tre fortællinger vil der kun blive tale om en ganske kort gennemgang af Hjemmeværnets lange forhistorie.

Bogen er langtfra den komplette historie om Hjemmeværnet og endnu mindre en dækkende gennemgang af besættelsestiden og Den Kolde Krig.

Med en så omfattende historie, som der her er tale om, har det været nødvendigt at male med den brede pensel – nogle steder med den meget brede pensel.

Detaljer har måttet vige for at skabe overblik. Tanken med bogen er først og fremmest at pege på nogle centrale træk i hver af de tre fortællinger af Hjemmeværnets historie. Der er lagt vægt på at fortælle, hvorfor og hvordan Hjemmeværnet opstod ud fra besættelsesårenes modstandsbevægelse, og på efterfølgende at sætte Hjemmeværnet ind i de rigtige historiske sammenhænge; Hjemmeværnet er såvel en vigtig del af dansk forsvar som en vigtig brik i 1900-tallets langvarige kamp mellem demokratiske og totalitære kræfter, en vigtigere brik, end man nok lige forestiller sig. Vil man tættere på de enkelte hjemmeværnsgrene og alle de mange enheders historie, findes der heldigvis en righoldig litteratur herom, og Hjemmeværnet har en aktiv historisk virksomhed, der fastholder historie og traditioner på alle niveauer.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 11

Nutidens hjemmeværn Marinehjemmeværnet er en central del af såvel redningsberedskabet som miljøberedskabet til søs. Hjemmeværnsfartøjet MHV 807 Jupiter til søs.

Foto, Forsvarets Bibliotek, Forsvarsgalleriet.

11

11/10/17 13:24

INDLEDNING Hjemmeværnet hører formelt til de yngste dele af dansk forsvar, oprettet ­efter Anden Verdenskrig. Men hjemmeværn i mere bred betydning er måske den ældste del af forsvaret. En form for hjemmeværn har igennem historien altid været en del af dansk forsvar.

Vi ved kun ganske lidt om de allerældste danske forsvarsordninger, der sandsynligvis skal dateres til Vikingetiden (fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet). Først fra Middelalderen (fra midten af 1000-tallet til midten af 1500-tallet) tegner historiske kilder et billede af en forsvarsorganisation. Heri indgik, med et moderne udtryk, en hjemmeværnsordning, nemlig landeværnet. Vi kan kun gisne om, hvor langt tilbage i historien landeværnet går, men måske meget langt. Landeværnet var ikke en fast organisation, en hærstyrke, men en pligt til at møde ”mand af huse” til forsvar af hjemstavnen. Pligten for samtlige våbenføre mænd til at møde til det lokale forsvar og kongens ret til at opbyde (indkalde) hertil optræder gennem det meste af den tidlige danmarkshistorie.

Der dukker flere vidnesbyrd om landeværnet op i løbet af Middelalderen.

På kongens opfordring bekræftede de forsamlede på Sjællands Landsting i 1428, at det var en gammel forpligtelse at møde mand af huse til hjemstavnens forsvar ved angreb. I løbet af Middelalderen opstod der større byer, der var befæstede; befæstningen af byerne var en pligt, der påhvilede borgerne, der også havde pligt til at forsvare dem gennem borgervæbninger. Borgervæbningerne blev som landeværnet en del af det lokale forsvar.

Middelalderens afslutning i 1500-tallet blev begyndelsen til en ­meget langvarig europæisk periode med uro og krig, der strakte sig langt ind i 1600-­tallet og også ramte det nordiske område. I denne periodes mange dansk-svenske krige blev pligten både til landeværn og borgervæbning genopfrisket, og begge dele blev flittigt opbudt som en del af forsvaret, i forlæng­ else af den gamle mand af huse-sædvane. Som eksempler kan nævnes det nordjyske landeværns kamp for at hindre svensk overgang over Limfjorden under svenskekrigene i 1644 og 1657, det langelandske landeværns forsvar af øen 1658-1659, bornholmernes befrielse af øen i 1658 og den københavn-

12

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 12

INDLEDNING

11/10/17 13:24

ske borgervæbning og studenternes deltagelse i afvisningen af den svenske storm på hovedstaden i 1659. Man kan her se opbud, altså en pligt til at møde, men også en vis form for frivillig forsvarsindsats med udgangspunkt i forsvaret af hjemstavnen.

Tanken om en frivillig forsvarsindsats fik en fastere form i den næste langvarige europæ­ iske uro- og krigsperiode, der også brød ind over det nordiske område, i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Oplysningstiden og de amerikanske og franske revolutioner i 1700-tallet havde udløst en række liberale og nationale ideer og patriotiske strømninger, heriblandt at det var borgernes pligt – og ret – at forsvare fædrelandet. I løbet af 1800-tallet blev værnepligt for alle mænd almindeligt i de europæiske lande, også i Danmark. Men 1800- og begyndelsen af 1900-tallet blev også ramme om flere generationer af frivillig, lokal forsvars­indsats.

Under Englandskrigene i 1801 og 1807-1814 blev der opbygget såvel et lokalforsvar som oprettet en frivillig kystmilits og en række frivillige korps. Som rygraden i lokalforsvaret oprettede regeringen et landeværn, der skulle bestå af ældre værnepligtige organiseret i militære enheder; ikke et landeværn i den traditionelle betydning. Ved siden af dette lokalforsvar blev der ved lokale initiativer organiseret en kystmilits af frivillige, der videreførte den klassiske mand af huse-tanke. I byerne blev borgervæbningerne genoplivet, og der blev dannet en række frivillige borgerkorps.

Englandskrigene blev det frivillige, lokale forsvars første generation. Som eksempler på indsatsen i krigsårene kan nævnes, at Københavns forsvar op til og under bombardementet i 1807 i høj grad bestod af borgervæbningen og frivillige korps, og at besætningerne på og omkring de mange skanser, der blev opført over hele landet, i høj grad bestod af frivillige korps og kystmilits.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 13

Akademisk Skyttekorps Fanebærer med korpsfanen. Korpset var det største af 1800-tallets skyttekorps og blev i 1900-tallet det største af rekylkorpsene.

Foto, Tøjhusmuseet.

13

11/10/17 13:24

Foto, Tøjhusmuseet.

Et folkeligt forsvar blev der dog kun til dels tale om. Periodens frivillige korps var, som et spejl af tiden, overvejende begrænset til borgerskabet i byerne. I årene efter Englandskrigene blev de fleste frivillige korps opløst, og de fleste borgervæbninger smuldrede bort. I løbet af 1800-tallet tabte folkevæbninger endegyldigt deres militære betydning.

Mellem de to slesvigske krige i 1848-1851 og 1864 opstod der fra begyndelsen af 1860’erne en ny frivillig forsvarsbevægelse, skyttebevægelsen. Der blev oprettet en lang række skytteforeninger og enkelte militært prægede skyttekorps. Skyttebevægelsen blev det frivillige forsvars næste generation, men bevægelsen blev fra 1880’erne fanget i den bitre politiske magtkamp mellem byborgerskab og landbefolkning med Københavns Befæstning som omdrejningspunkt. Hermed blev skyttebevægelsen en sag, der skabte splittelse.

Skytteforeningerne blev gradvist en sportslig bevægelse, mens det militære aspekt gled ud. Skyttekorpsene forblev få og knyttet til konservative borgerskabsmiljøer i København.

I begyndelsen af 1900-tallet opstod der en ny generation af frivillige korps, rekylkorpsene, der typisk var små enheder bevæbnede med bl.a. rekylgeværer (lette maskingeværer) og udrustede med cykler, enkelte med motorcykler. I første omgang blev der dannet en god håndfuld ”centrale” korps i København, i anden omgang knap en snes ”lokale” korps, de fleste organiseret amtsvis. Men også den nye generation blev fanget i den endnu levende politiske magtkamp og nåede aldrig nogen folkelig udbredelse. De forblev knyttet

14

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

Kongens Livjægerkorps Øvelse med rekyl­ geværer (lette maskingeværer). Korpset var et typisk rekylkorps udrustet med moderne våben – og cykler.

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 14

11/10/17 13:24

til små konservative borgerskabsmiljøer – og blev i stigende grad et ekko fra det sene 1800-tal og kampen om Københavns Befæstning.

Endnu en langvarig periode med krig og uro ramte Europa med Første Verdenskrig 1914-1918 og Anden Verdenskrig 1939-1945; krige, der i nogen grad kan ses som en lang sammenhængende periode. Ved udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 traf Danmark omfattende militære foranstaltninger med henblik på at forblive neutralt under krigen, bl.a. indkaldelse af en sikringsstyrke og en klargøring af København Befæstning. De frivillige korps spillede en vigtig rolle i sikringen af Hærens mobilisering og i klargøringen af befæstningen. Første Verdenskrig var de frivillige korps’ storhedstid, hvor tanken om en frivillig forsvarsindsats nåede en vis udbredelse, uden at man dog kan tale om et folkeligt gennembrud. Der blev oprettet en række nye frivillige korps, men i mellemkrigsårene gik det den anden vej. De fleste af de lokale korps blev nedlagt kort efter krigen, og resten sygnede stille hen. Kun de gamle københavnske korps bestod reelt frem til 1930’erne. Med hærloven fra 1937 blev de frivillige korps nedlagt for dog at genopstå under besættelsen som en del af modstandsbevægelsen.

I besættelsesårene knyttede modstandsbevægelsen idémæssigt an til såvel mand af huse-tanken som til frivillighed og bred folkelighed. Ser man tilbage på forhistorien, står det klart, at det frivillige forsvars folkelige gennembrud var besættelsesårenes modstandsbevægelse – og senere koldkrigsårenes hjemmeværn. Sagt på en anden måde: Først besættelsestiden gav forsvarssagen det folkelige gennembrud og dannede grobund for det frivillige, folkelige forsvar, selv om historien, som det vil fremgå, dog er betydeligt mere kompliceret og modsætningsfyldt, end det er antydet her.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 15

Københavns Amts ­Skyttekorps Øvelse med mortérer. De frivillige korps var præget af nytænkning både i organisation og i bevæbning og udrustning.

Foto, Tøjhusmuseet.

15

11/10/17 13:24

1 107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 16

11/10/17 13:24

BESÆTTELSE, MODSTANDSKAMP – OG HJEMMEVÆRN

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 17

11/10/17 13:24

Nazistisk partidag i NĂźrnberg 1938 Foto, Bundesarchiv.

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 18

11/10/17 13:24

FREDSBESÆTTELSE OG MODSTANDSKAMP Den Store Krig – Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 – er en af historiens helt centrale brudflader.

I krigsårene sank den gamle europæiskdominerede verden i grus, og i årene efter krigen begyndte et nyt Europa og en ny globaliseret verden at tage form. En ny verden på godt og ondt; blandt den tunge arv fra Den Store Krig var en række totalitære ideologier, kommunismen, fascismen og nazismen, der skulle trække lange skygger over Europa og verden i resten af århundredet. Den centrale røde tråd i 1900-tallets historie er uden tvivl kampen mellem totalitære og demokratiske kræfter. Fra begyndelsen af 1930’erne tvang de totalitære kræfter demokratiet i defensiven over store dele af Europa, men Anden Verdenskrig fra 1939 til 1945 udviklede sig i løbet af krigsårene til en global værdikamp; til demokratiernes kamp mod de totalitære ideologier – en kamp, hvor alle, stater såvel som personer, i sidste ende måtte tage stilling.

Danmark var i årene frem til Anden Verdenskrig en isoleret småstat i stormagternes skygge, ikke mindst i skyggen af det mægtige Tyskland.

Dansk sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik var dybt præget af det smertelige nederlag i 1864, der havde efterladt en dyb frygt for Danmarks ek-

sistens som stat og nation. Danmark førte under og efter Første Verdenskrig en passiv og defensiv neutralitetspolitik; en overlevelsesstrategi, der klamrede sig til håbet om, at stormagternes krige ville gå uden om Danmark. Danmarks besættelse 1940-1945 blev, i lyset af en helt anderledes international sikkerhedsmæssig situation, der begyndte at tage form, også en kamp om en ny overlevelsesstrategi med en ny kurs på det sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitiske område.

Historien om det frivillige, folkelige hjemmeværn begynder med den tunge arv fra Første Verdenskrig og tager form med besættelsestidens modstandskamp og dens politiske konflikter.

Modstandskræfterne rummede såvel demokratifjendtlige yderfløje som et demokratisk centrum.

I de første år var det yderfløjene, der tegnede modstandskampen, men i de senere besættelsesår satte den demokratiske midte sig solidt på kampen og gjorde den til en del af den globale værdikamp med krav om dansk deltagelse som allieret heri.

Efter Danmarks befrielse stillede modstands­ bevægelsen krav om bevægelsens omdannelse til et hjemmeværn, og efter en meget vanskelig fødsel blev Hjemmeværnet en vigtig del af efterkrigs­ tidens demokratiske mobilisering.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 19

19

11/10/17 13:24

Den Store Krig og de lange skygger I eftersommeren 1914 udbrød det længe ventede opgør mellem de europæiske stormagter. Krigsudbruddet blev hilst med begejstring i de europæiske storbyer, hvor mange forestillede sig en kort, glorværdig krig afgjort gennem enkelte afgørende slag. Sådan kom det slet ikke til at gå. Første Verdenskrig fra 1914 til 1918, Den Store Krig, udviklede sig i stedet til et europæisk sammenbrud – en nærmest endeløs opslidningskrig, der efterlod Europa ødelagt, opløst og traumatiseret. I 1917 var den nye stormagt USA trådt ind i Første Verdenskrig og havde tilført den fransk-britiske side det overskud, der førte til sejren over den tyske side. Tilsvarende var det USA, der efterfølgende præsenterede en klar vision om en fremadskuende fred. De amerikanske tanker led imidlertid nederlag, og i stedet blev freden præget af en yderst uklog ydmygelse af krigens tabere. USA forlod Europa efter Første Verdenskrig og trak sig tilbage i isolation.

Danmark havde forholdt sig neutralt til Første Verdenskrigs stormagtsopgør ud fra en kølig vurdering af danske sikkerhedsmæssige interesser. Set fra København var det meget svært at forestille sig andet, end at Danmark, uanset krigens udfald, fortsat ville være nabo til et stort Tyskland, eller at Europa skulle fungere anderledes efter krigen. Fredsslutningen efter Første Verdenskrig efterlod et konfliktfyldt Europa og efterlod småstaterne i usikkerhed. Herfra måtte man se på situationen med betydelig utryghed.

Første Verdenskrig efterlod en tung arv, ikke mindst i form af en række totalitære ideologier, der opstod i krigens slipstrøm, og som skulle trække lange skygger over Europa og verden i resten af århundredet: kommunismen, fascismen og nazismen. De vandt fodfæste gennem den kommunistiske magtovertagelse i Rusland i 1917, den fascistiske i Italien i 1922 og den nazistiske i Tyskland i 1933. Til de traditionelle stormagtskonflikter kom i mellemkrigsårene nye konflikter. Tidligst en konflikt mellem øst og vest, der fik permanent karakter med dannelsen af Komintern i Sovjetunionen i 1919, en organisation med det erklærede formål at eksportere den kommunistiske revolution og ”proletariatets diktatur” til hele verden; i praksis eksport af totalitær kommunisme gennem jernhård sovjetisk styring af de europæiske kommunistiske partier.

I 1930’erne skærpedes den internationale situation drastisk i skyggen af den altødelæggende økonomiske krise fra slutningen af 1920’erne. Efter den

20

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 20

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24

nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 blev der tale om en tysk militær genoprustning og en yderst aggressiv kurs over for nabolande, hvilket udløste krise på krise og gav totalitære kræfter mange steder i Europa vind i sejlene. Brydningerne mellem demokratiske og totalitære kræfter udgør en rød tråd i moderne europæisk historie og spillede under og efter besættelsesårene en central rolle i Hjemmeværnets opståen og udvikling.

Demokratiet i defensiven Den Store Krigs vindere, Storbritannien og Frankrig, mødte den fornyede trussel fra Tyskland med en appeasement-politik, en eftergivenhedspolitik, i et let forståeligt ønske om at undgå en ny altødelæggende krig. Men eftergivenheden over for Tyskland skete på de små landes bekostning og undergravede deres sikkerhed, og den sendte et klart signal til Europas småstater om, at de måtte klare sig selv, som de bedst kunne. Småstaterne måtte se med bitterhed på den forfejlede fredsslutning efter Første Verdenskrig og 1930’ernes fornyede stormagtskonflikt. Fra København var det svært at se et dansk perspektiv i den genopblussede konflikt mellem Frankrig og Storbritannien på den ene side og Tyskland på den anden. Den senere internationale solidaritet lå meget langt borte.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 21

TIL VENSTRE Den russiske revolution 1917 Revolutionen og Kominterns eksport af totalitær kommunisme gav stødet til en totalitær bølge over Europa og til øst-vest-konflikten.

Foto, Scanpix/AKG-images.

TIL HØJRE Nazisternes magtovertagelse i Tyskland 1933 Magtovertagelsen gav en ny totalitær bølge fra det yderste højre kraft. I 1930’erne kom demokratiet i defensiven i Europa.

Foto, Getty Images.

21

11/10/17 13:24

Underskrivelsen af ­Hitler-Stalin Pagten 1939 Pagten, de totalitære stormagters alliance, omfattede en hemmelig aftale om deling af Østog Centraleuropa.

Foto, Getty Images.

22

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 22

De totalitære kræfter satte i mellemkrigsårene de europæiske demokratier, hvoraf nogle var svagt rodfæstede, under meget hårdt pres. Det blev i den europæiske malstrøm en central politisk opgave at værne om det danske demokrati og bekæmpe den totalitære bølge.

De totalitære tanker kom også til Danmark i løbet af 1930’erne; ikke kun i form af små kommunistiske, fascistiske og nazistiske grupper, men også i form af en række små, men meget højrøstede, demokratifjendtlige kredse, ”systemfjender” eller ”genrejsere”, der i varierende grad var præget af tidens totalitære tanker og ideer om autoritær genrejsning af Danmark under en handlekraftig ledelse, i modsætning til de ”svage” demokratiske regeringer, der var i defensiven over for tidens totalitære bølge. Men i modsætning til mange europæiske lande fik de totalitære kræfter ikke fodfæste i Danmark,

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24

takket være et meget bevidst og konsekvent opgør med de totalitære og demokratifjendtlige strømninger fra de demokratiske politiske partiers side.

Ikke mindst fra en yngre generation af socialdemokratiske politikere blev der formuleret et klart opgør med begge de politiske yderfløje, en demokratisk modoffensiv; et opgør, som politikeren Hartvig Frisch satte ord på i 1933 med bogen Pest over Europa. Og som yngre politikere med Hans Hedtoft og H.C. Hansen i spidsen, med den dybt skræmmende udvikling i Tyskland som baggrund, satte handling bag gennem oprettelse af en socialdemokratisk oplysningstjeneste, Hovedorganisationernes Informations og Propaganda Afdeling (HIPA); en demokratisk kamporganisation, der skulle tage kampen op med de totalitære kræfter, både nazisme og kommunisme. Ikke i form af en voldelig konfrontation, men via en præventiv indsats, der gennem solid demokratisk og folkelig oplysning skulle immunisere befolkningen mod de totalitære tanker, således at de ville prelle af, inden de fik tag i større grupper.

Det bredere grundlag for denne kamp skulle være en økonomisk og social udvikling, der skulle skabe både rimelige levevilkår og et socialt sikkerhedsnet for alle grupper, som en vigtig del af immuniseringen. Socialdemokratiet Dansk Samling Unge fra partiet Dansk Samling på arbejdslejr i 1940. Partiet hørte til 1930’ernes demokratifjendtlige kredse, ”systemfjenderne”, men trods den tydelige politiske inspiration var partiet ikke voldeligt.

Dansk Samling blev demokratiseret i løbet af besættelsesårene.

Foto, Krause & Johansen, ­Frihedsmuseet.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 23

23

11/10/17 13:24

skiftede i 1930’erne karakter fra arbejderparti til et nationalt folkeparti for befolkningens brede lag og blev partiet i dansk politik. Oplevelserne i 1930’erne formede de yngre socialdemokraters livssyn, ikke mindst Hans Hedtofts, for resten af livet og deres syn på besættelsesårenes udfordringer. De skulle blive markante deltagere omkring Hjemmeværnets oprettelse efter besættelsen og i dets virke i koldkrigsårene.

Demokratiet kom for alvor i defensiven, og de totalitære kræfter kom i offensiven i 1939, hvor de to totalitære stormagter Tyskland og Sovjet indgik en alliance, der delte Europa mellem dem: Hitler-Stalin Pagten. De totalitære ideologiers alliance skulle i de kommende år sætte sig på størsteparten af Europa.

Et europæisk stormagtsopgør Med den internationale udvikling i 1930’erne vendte den tyske trussel, som Danmark havde stået over for i årene før afslutningen af Første Verdenskrig, tilbage med fuld styrke; i årene frem til Anden Verdenskrig var Danmark igen en isoleret småstat i stormagternes skygge. Den overordnede danske overlevelsesstrategi var, i håbet om at ingen af de krigsførende parter ville inddrage dansk område i deres krigsførelse, en passiv og defensiv neutralitetspolitik, hvor sigtet særligt var at tilpasse sig den tyske nabo. Neutralitetspolitikken var ikke mindst udviklet af Det Radikale Venstre og afspejlede, at pacifismen spillede en helt central rolle i partiets historie og selvforståelse.

I september 1939 brød Anden Verdenskrig ud med Tysklands og efterfølg­ ende Sovjets angreb på Polen og den britisk-franske krigserklæring til Tyskland. Ved krigens udbrud var der i høj grad tale om en genoptagelse af Første Verdenskrigs uafsluttede stormagtsopgør mellem Tyskland på den ene side og Frankrig og Storbritannien på den anden. USA forholdt sig i forlængelse heraf neutralt. De fleste danskere håbede, at det også ville lykkes at opretholde dansk neutralitet denne gang, som det var lykkedes under Første Verdenskrig. Men Anden Verdenskrig skulle dog vise sig at blive helt forskellig fra Første Verdenskrig.

Danmarks besættelse Tidligt om morgenen 9. april 1940 angreb Tyskland Danmark og Norge. Den danske regering besluttede meget hurtigt at indstille modstanden. Fra po-

24

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 24

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24

litisk side valgte man at betegne besættelsen som en fredsbesættelse og understrege, at Danmark ikke var i krig med Tyskland. Der blev dannet en samlingsregering med repræsentanter for de fire ”gamle” partier, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og der blev skabt fiktioner om, at Danmark fortsat var et suverænt og neutralt land. Fiktioner, der indtil videre var det eneste, den danske regering kunne holde fast i over for de trusler, man stod over for; ikke mindst truslen om en nazistisk magtovertagelse og nazificering af det danske samfund. Den demokratiske kamp i Danmark var kronet med held i 1930’erne. Demokratiets afgørende krise kom med den tyske besættelse, der gav de totalitære kræfter helt nye muligheder.

Besættelsen af det neutrale Danmark ramte danskerne som et lammende chok, og i krigens første år var der ikke meget at hænge håbet om et tysk nederlag og en befrielse op på. Krigsårene fra efteråret 1939 til sommeren 1941 udgjorde de totalitære ideologiers højsommer; Tyskland og Sovjet havde erobret enorme områder, og sammen holdt de det europæiske kontinent i et jern-

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 25

Den totalitære trussel De danske nazister løb politisk storm i begyndelsen af besættelsen, som gav dem nye muligheder, men uden held. Det er næppe forkert at sige, at samarbejdspolitikken holdt dem stangen i de totalitære ideologiers højsommer.

Foto, Krause & Johansen, ­Frihedsmuseet.

25

11/10/17 13:24

Den tidlige ­modstandskamp Den første vellykkede jernbanesabotage i Danmark i november 1942 blev udført af en kommunistisk gruppe.

Foto, Frihedsmuseet.

greb. Kun et isoleret og svagt Storbritannien stod over for de totalitære ideologiers alliance. Udsigten til en britisk sejr syntes uendeligt lille.

Danmark førte i den første del af besættelsen en samarbejdspolitik over for besættelsesmagten for så vidt muligt at opretholde samfundets økonomiske eksistensgrundlag og for at søge at skærme det danske samfund mod krigens ulykker, ikke mindst truslen om en nazistisk magtovertagelse i ly af de totalitære ideologiers højsommer. Nok så paradoksalt var samarbejdspolitikken også en videreførelse af den kamp, der havde været ført af de gamle politiske partier siden 1930’erne mod de totalitære kræfter og for at opretholde de demokratiske institutioner og dansk demokrati – og med nok så paradoksale udtryk.

Modstandskampen Den allertidligste modstand mod den tyske besættelse var spredt og bestod af enkelte personer og små grupper, der i trods greb til handling. Modstand­ ens spredte karakter i de tidligste besættelsesår afspejler nøje de totalitære ideologiers jerngreb om Europa og det fortvivlede håb om en befrielse. Såvel

26

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 26

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24

den tidligste, spredte modstand som den senere fremvækst af en mere organiseret modstandskamp afspejler verdenskrigens udvikling.

Det tyske angreb på Sovjet i 1941 gav også genlyd i Danmark. Indtil sommeren 1941 havde Tyskland og Sovjet været rygraden i den totalitære alliance, og de danske kommunister havde loyalt forsvaret Sovjets politik, samarbejdet med Hitlers Tyskland og de sovjetiske angreb på Polen, Finland og de baltiske lande. Ikke mindst angrebet på Finland, som for mange danskere var et nært nordisk broderfolk, gjorde kommunisterne hadede og foragtede i meget vide kredse. Den danske regering og de gamle partier så kommunisterne som en del af den totalitære trussel, som det netop var målet at beskytte det danske demokrati imod, men som i kraft af Hitler-Stalin Pagten var ”fredede”. Det tyske angreb på Sovjet vendte op og ned på alt. De totalitære ideologiers borgfred blev brudt, og styrkeforholdet mellem krigens parter ændrede sig drastisk. Straks efter angrebet blev den danske regering stillet over for krav om at afbryde forbindelserne til Sovjet, forbyde det danske kommunistparti og kommunistisk virksomhed samt arrestere de ledende danske kommunister; alt sammen noget, der med forhistorien i klar erindring ikke faldt svært for samarbejdspolitikerne.

Forbud og arrestation tvang det kommunistiske parti og dets mest aktive medlemmer under jorden. Kommunisterne blev ledende i opbygningen i 1942-1943 af de første mere organiserede modstandsgrupper, og de kommunistiske grupper indledte sabotagen i 1942. Fra Sovjet udgik der efter det tyske angreb parole til alle de illegale kommunistpartier i de tyskbesatte lande om at gå til angreb på besættelsesmagten. Sovjet var presset til det yderste og havde brug for enhver tænkelig aflastning i form af uro og modstand, der ville binde tyske ressourcer og styrker i de europæiske lande. Det danske kommunistparti var fast forankret i den kommunistiske internationale bevægelse og var et at de mest Moskva-loyale partier i Europa. Men kommunisterne greb også muligheden for at gøre den nationale befrielseskamp til en revolutionær kamp; en mulighed, kommunisterne dygtigt udnyttede. Modstandskampen var for dem først som sidst mere end en frihedskamp. Uanset de nationale paroler var der aldrig i partitoppen tvivl om målet: en kommunistisk magtovertagelse. Folkelig uro var ikke blot nøglen til at støtte Sovjets kamp ved at binde tyske styrker, men også til den politiske kamp; både mod samarbejdspolitikken men også for en kommunistisk politik. I takt med at krigs-

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 27

27

11/10/17 13:24

lykken vendte på Østfronten, sænkede glemslens nådige slør sig over såvel Sovjets som de danske kommunisters ”indsats” indtil det tyske angreb i 1941, og de danske kommunisters modige modstandsindsats vakte anerkendelse langt ud over deres politiske kredse. Mange sluttede sig uden al tvivl til kommunistiske modstandsgrupper for at være med i den skarpeste del af modstandskampen, ikke for at indføre et kommunistisk diktatur.

Samtidig med den kommunistiske illegale mobilisering foregik der en tilsvarende borgerlig mobilisering, der også havde en systemfjendtlig, anti­ demokratisk karakter. Her var det særligt vrede over den nationalt ydmygende besættelse 9. april 1940, der drev udviklingen. I den borgerlige mobilisering udgjorde partiet Dansk Samling hovedkraften. Partiet var udsprunget af 1930’ernes antidemokratiske, stærkt nationale og konservative strømninger og hentede sit idégrundlag i disse strømninger. Den næsten modstandsløse tyske besættelse af Danmark blev for dem en bitter bekræftelse af ”systemets” afmagt, hvilket førte til en skarp afvisning af samarbejdsregeringen.

Noget firkantet kan man sige, at modstandskræfterne i den tidlige fase 19421943 i høj grad blev hvervet fra netværk omkring de politiske yderfløje i Danmark, partierne Danmarks Kommunistiske Parti og Dansk Samling, der begge var systemfjender. En del af den borgerlige mobilisering kom dog også fra Konservativ Ungdom og borgerlige kredse, der ikke hørte til systemfjenderne. Sammenblandingen mellem den nationale befrielseskamp og systemfjendernes kamp mod det demokratiske system er en nøgle til at forstå den politiske udvikling under besættelsen – og omkring oprettelsen af et hjemmeværn efter befrielsen. Det er dog et af besættelsestidens mange paradokser, at modstanden mod besættelsesmagten og den totalitære nazisme ikke i første omgang udsprang fra de demokratiske kræfter, men konsekvent og modigt kom fra de politiske yderfløje.

De gamle partier, og ikke mindst socialdemokraterne, havde med 1930’ernes udvikling i smertelig erindring et skarpt blik for, at der i den tidligste modstand lå andet og meget mere end nationale motiver. Særligt så man den illegale kommunistiske mobilisering som et skalkeskjul for deres politiske ambitioner. Socialdemokraterne bevarede besættelsen igennem en afgrundsdyb mistro over for kommunisternes hensigter, også efter at Sovjet var blevet en af de allierede stormagter; en mistro, der slørede deres blik på den senere modstand, der udgik fra ganske andre kredse og med ganske an-

28

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 28

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24

dre mål. Omvendt var der ingen tvivl blandt de ledende kommunister om, at det i første række var socialdemokraterne, der stod i vejen for deres politiske mål.

I slutningen af 1941 blev den danske regering tvunget til at tiltræde en antisovjetisk pagt, Antikominternpagten, der var et led i den tyske propagandakrig mod Sovjet. Pagten, der blev indgået med al tænkelig pomp og pragt, kunne dog ikke skjule, at det tyske lynangreb på Sovjet var kørt fast, og at troen på en tysk sejr var hastigt vigende. Underskrivelsen var et farvel til to centrale fiktioner i samarbejdspolitikken, fiktionerne om dansk neutralitet og suverænitet. Det stod nu klart for alle, der ville se, at det netop kun var fiktioner. Meddelelsen om Danmarks tiltrædelse af pagten vakte bestyrtelse i mange kredse.

De Forenede Nationers Erklæring Den 1. januar 1942 underskrev repræsentanter fra 26 allierede nationer i Washington De Forenede Nationers Erklæring, der forpligtede dem på krigen mod Tyskland og dets allierede og på visionen om en ny verdensorden efter krigen.

Foto, UN-Photo.

En global værdikamp Anden Verdenskrig fik en helt anderledes karakter fra slutningen af 1941 med USA’s indtræden i krigen som følge af det japanske angreb på Pearl Harbor og den efterfølgende tyske krigserklæring. USA omdefinerede krigen til såvel en global alliance som en global værdikamp mod det nazistiske Tyskland og

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 29

29

11/10/17 13:24

dets allierede; til demokratiernes kamp mod de totalitære ideologier nazisme og fascisme – en kamp, hvor alle, stater såvel som personer, i sidste ende måtte tage stilling. Der blev dog tale om en ”skæv” alliance i forhold til den enkle modsætning mellem demokrati og diktatur gennem det totalitære Sovjets deltagelse; et af Anden Verdenskrigs centrale paradokser.

Helt fra begyndelsen satte den amerikanske præsident Franklin D. ­Roose­velt en ny dagsorden med et skarpt blik tilbage til afslutningen af Første Verdenskrig, hvor sporene skræmte. Fra amerikansk side var man fast besluttet på at undgå fortidens fejlgreb. En ny krig måtte have en ny verdensorden som mål: et verdenssamfund bygget på frihed og demokrati samt en international retsorden og kollektiv sikkerhed. Som det første led blev Atlanterhavserklæringen udstedt af USA og Storbritannien i august 1941. Og i nytårsdagene 1. og 2. januar 1942 blev De Forenede Nationer skabt som en alliance med en højtidelig erklæring fra de kæmpende allierede magter. Dels som en alliance forpligtet på krigen mod Tyskland og dets allierede, med udtrykkeligt løfte om samlet at føre krigen til ende. Dels som en vision om en ny verdensorden; den vision, der efter krigen blev søgt udmøntet i verdensorganisationen Forenede Nationer (FN). Det lå dog mellem linjerne, at der var et østligt og et vestligt perspektiv, der ikke helt matchede. Nok blev øst-vest-konflikten sat på pause og Komintern nedlagt, men bag facaden lurede uløste spørgsmål; uløselige, skulle det vise sig.

Demokratiet i offensiven Kampen for demokrati og en international retsorden og mod diktatur gav Anden Verdenskrig et helt anderledes perspektiv for Danmark, end det europæiske stormagtsopgør havde haft. Fra USA lød der tidligt, med dansk stemme, en opfordring til at vælge side – den rigtige side. Den danske gesandt i USA, Henrik Kauffmann, havde erklæret sig som repræsentant for Det Frie Danmark. Og efter USA’s indtræden i krigen og udstedelsen af De Forenede Nationers Erklæring havde han givet erklæringen sin tilslutning som fri gesandt. Fra det Washington, der hurtigt skulle blive epicenteret i demokratiets modoffensiv, havde Kauffmann det internationale udblik, der fatalt manglede i København. Kauffmann indså tidligt, at det fremtidige statssystem, Danmark skulle være en del af, aldrig mere ville blive det samme som før krigen. Han var fast overbevist om, at USA ikke ville forlade Europa, som det var

30

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 30

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24

sket efter Første Verdenskrig, at USA ville blive hjørnestenen i det nye statssystem, og at de europæiske stormagters rolle tilsvarende ville blive ændret.

I et nytårsbudskab til det danske folk, som blev bragt over BBC nytårsdag 1942, gik Kauffmann til angreb på samarbejdspolitikken. Kernen i talen var dybfølt bekymring for den frie verdens syn på Danmark. Kauffmann afviste, at man kunne forholde sig neutral. Sylespidst pegede han på samarbejdspolitikkens centrale paradoks, at den gjorde fjende til ven – og ven til fjende; det var den danske regerings fejlslagne politik, samarbejdspolitikken, der på sigt truede Danmarks eksistens, og det var tid at sige fra og vælge side.

I bagklogskabens klare lys er det nemt at se, at med dannelsen af den ”skæve” alliance var det kun et spørgsmål om tid, før Tyskland ville tabe. For samtiden har det næppe stået helt så klart. Men i løbet af 1942 blev billedet tydeligere. Tyskland blev herfra systematisk trængt i defensiven af de allierede. Håbet om et tysk nederlag fik for alvor grobund i de besatte lande; måske var det kun et spørgsmål om tid. Situationen var vendt; demokratiet var i offensiven.

H J E M M E VÆ R N E T – H i s t o r i e n o m d e t f o l k e l i g e f o r s v a r

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 31

TIL VENSTRE Den globale værdikamp Den danske gesandt i USA, Henrik Kauffmann, erklærede sig straks efter Danmarks besættelse som repræsentant for Det Frie Danmark. Han blev en dansk stemme i den globale værdikamp.

Foto, Frihedsmuseet.

TIL HØJRE Den lokale værdikamp Den globale værdikamp lokalt: Illegale løbesedler studeres på gaden.

Foto, Frihedsmuseet.

31

11/10/17 13:24

Kampen om opinionen Den illegale presse tog kampen om opinionen op, men også kampen for de illegale organisationers politiske mål, ikke mindst de politiske yderfløjes.

Foto, Frihedsmuseet.

32

107137_hjemmevaernet_cs6_r1.indd 32

Demokratiets offensiv stillede for alvor den danske samarbejdspolitiks fundamentale moralske dilemma til skue: at politikken gjorde den nazistiske besættelsesmagt til ven og De Forenede Nationer til fjende. I takt med at Anden Verdenskrig fik en helt anderledes karakter – og troen på et tysk nederlag voksede – vendte stemningen i den danske befolkning sig tilsvarende mod samarbejdspolitikken. Den danske regering manglede, under besættelsens hårde tryk, fatalt et internationalt udsyn, og efterhånden også et nationalt. Her forstod man ikke betydningen af krigens internationale perspektiver; denne forståelse skulle komme fra modstandskræfterne, eller rettere, fra deres demokratiske dele.

B E S Æ T T E L S E , M O D S T A N D S K A M P – O G H J E M M E VÆ R N

11/10/17 13:24