110982_Holmens kirke_.indd 2
15/07/2019 10.52
Holmens Kirke Ulla Kjær, Michael Bregnsbo, Eva de la Fuente Pedersen, Claus Røllum-Larsen og Peter Thyssen FOTO GRAF: ROBERTO FORTUNA
Gads Forlag
110982_Holmens kirke_.indd 3
15/07/2019 10.52
Holmens Kirke © 2019 Forfatterne og Gads Forlag A/S 1. udgave, 1. oplag Fotografier, hvor intet andet er anført: Roberto Fortuna © 2019 Forlagsredaktion: Poul Henrik Westh Projektledelse: Henrik Sebro Omslag og grafik tilrettelæggelse: Lene Nørgaard, Le Bureau Sat med: Rando, Lelo og Antwerp Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina ISBN: 978-87-12-05744-4 Udgivelsen er velvilligt støttet af midler fra: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Politiken-Fonden En række citater er blevet justeret til moderne stavemåde af hensyn til læsbarheden. Sådanne citater er anført i enkelte anførselstegn. Bibeltekster er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
110982_Holmens kirke_.indd 4
15/07/2019 10.52
110982_Holmens kirke_.indd 5
15/07/2019 10.52
6
Indhold Forord 8
Hvad sølvskabet gemmer og andre løse inventargenstande
Indledning
ULLA KJÆR 100
MICHAEL BREGNSBO 10
Moderne kunst
111
Indskrift bag på altertavlen
112
Dronningens messehageler og antependium
114
Kirkebygningen og dens indretning ULLA KJÆR
14
En lutheransk korskirke
22
Kirkens menighed, dens ansatte og dens liv
Korskirkens tidligste indretning
34
MICHAEL BREGNSBO 118
Enevældens kirke – og folkestyrets
40
Kirkens menighedspleje fra
Korskirkens senere indretning
48
Christian IV til enevælden
Held i uheld
60
Kirke og menighed fra enevældens
1800-tallets restaureringer
71
Menighedshuset i orkanens øje
78
Besættelse og efterkrigstid
133
Kirkens folk
137
afskaffelse til Anden Verdenskrig
124 128
HOLMENS KIRKE
Brusende barok EVA DE LA FUENTE PEDERSEN
86
Musikken i Holmens Kirke
Abel Schrøder den yngres liv og værk
88
CLAUS RØLLUM-LARSEN 144
Barokken
91
Korskolen etableres, og stadsmusikanten
Altertavlens motiver
92
Prædikestolens motiver
95
Christian Geist og hans nærmeste efterfølgere
147
Luthersk billedretorik
97
Kirken får sit første store orgel
150
Om Abels kamuflerede ”natur-signatur”
98
En idéernes mand overtager kantoratet
153
110982_Holmens kirke_.indd 6
får privilegium
146
15/07/2019 10.52
7
Holmens Kirke som sognekirke,
Niels W. Gade ansættes som organist,
og korskolen nedlægges
156
Thomas Laub efterfølger Gade
trods store protester
PETER THYSSEN 222
160
Mogens Wöldike ansættes som organist,
og Laubs reformprogram videreføres
De seneste år
søværnskirke og nationalkirke Sognekirken 222 Kirkens menighedsaktiviteter
225
166
Kirken og Søværnet
226
170
Kirken og de nationale mærkedage
229
Kirken og Kongehuset
231
Begravelser i kirke, kapel og krypt MICHAEL BREGNSBO 174
Holmens Kirke – den levende historie PETER THYSSEN 234
Niels Juel MICHAEL BREGNSBO
239
ULLA KJÆR 196
Peter Wessel Tordenskiold MICHAEL BREGNSBO
240
Kirkegården ved kirken
200
Henrik Gerner MICHAEL BREGNSBO 241
Skibskirkegården for søfolkene
209
Jens Sørensen MICHAEL BREGNSBO 242
Heltene fra Kongedybet
210
Nyboder MICHAEL BREGNSBO 243
Skæbner i sten
215
Kirkegårdens kapeller
218
Holmens Kirkes provster og præster siden 1900
Ligfølget
221
Litteratur 246
244
Navneregister 250
110982_Holmens kirke_.indd 7
INDHOLD
De dødes haver
15/07/2019 10.52
8
FORORD
Siden Christian IV ombyggede Frederik II´s gamle ankersmedje til kirke for Søværnet, har Holmens Kirke indtaget en plads som en af de mest spektakulære kir-
Udsyn fra kongelogen mod prædikestolen. Roberto Fortuna 2019.
ker i Danmark. Kirken blev indviet 5. september 1619 og kan således fejre 400-årsjubilæum i 2019. Ud over at være kirke for Søværnets personel, har Holmens Kirke gennem århundrederne også fungeret som almindelig sognekirke og er gentagne gange blevet anvendt til højtideligholdelser af nationale mærkedage og begivenheder i Kongehuset. Hertil kommer et højt aktivitetsniveau med gudstjenester, koncerter og øvrige menighedsarrangementer af vidt forskellig art, ligesom kirken årligt besøges af et stort antal turister fra ind- og udland. I anledning af 400 års jubilæet har Holmens Kirkes menighedsråd ønsket at udgive en bog om kirken. En sådan blev sidst udgivet i forbindelse med 300-årsHOLMENS KIRKE
jubilæet i 1919, Louis Bobé: Bremerholms Kirke og Holmens Menighed gennem tre Aarhundreder: 1619-1919, hvorfor tiden må synes at være inde til en ny bogudgivelse, der både beskriver Holmens Kirkes fascinerende historie og dens aktuelle betydning som kirke i hjertet af København. Menighedsrådet vil gerne rette en stor tak til bogens bidragydere. En særlig tak skal rettes til museumsinspektør Ulla Kjær og til Gads Forlag for stor redaktionel indlevelse i ønskerne til bogens indhold og udformning. Sidst, men ikke mindst skal der lyde en hjertelig tak til de fonde, der har ydet økonomisk støtte til bogens udgivelse. Vi håber, bogen vil blive modtaget med glæde af alle de mange, der i forskellig henseende føler sig knyttet til Holmens Kirke. Kasper Ladegaard, formand for menighedsrådet
110982_Holmens kirke_.indd 8
15/07/2019 10.52
9 FORORD
110982_Holmens kirke_.indd 9
15/07/2019 10.52
10
Indledning Michael Bregnsbo
Christian IV satte gennem sin lange regeringstid et stærkt præg på byen Køben-
Foto: Roberto Fortuna 2019
havn, på staten og på samfundet. Han søgte at styrke kongemagt og stat forsvarsmæssigt og finansielt, og han var bestandigt på færde for at udvikle samfundet erhvervsmæssigt. Hans mål var at skabe øget udvikling og velstand og ikke mindst at vinde flere ressourcer til at finansiere den militære oprustning. Alt sammen fandt sted i en verden, hvor religion gennemsyrede både befolkning og stats- og samfundsorden som et helt nødvendigt og selvfølgeligt livsgrundlag. Christian IV’s valgsprog var således regna firmat pietas (latin for ”fromhed styrker rigerne”). Hans mange bygninger og andre anlægsarbejder i København er udtryk for disse bestræbelser på at styrke konge- og statsmagten, forsvaret og den økonomiske udvikling, og fromhed var en selvfølgelig og uundværlig ramme om det hele. Københavns Universitet var overvejende en præsteskole, og religionens store samHOLMENS KIRKE
fundsmæssige betydning kom her til udtryk ved bygningen af universitetskirken Trinitatis Kirke med Rundetårn og kollegiet Regensen lige overfor. Rosenborg blev bygget som lystslot for kongen, Børsen er et udtryk for kongens aktive erhvervspolitik, der skulle gøre København til et nordeuropæisk handelscentrum. Ligeledes lod han anlægge en krigshavn, hvor orlogsskibene skulle udrustes, omgivet af tøjhus (arsenal til opbevaring af krigsmateriel), en proviantgård og et svovlhus. Det vidner om udbygningen af de militære stridskræfter. Krigshavnen er i dag et haveanlæg ved Det Kongelige Bibliotek. Christian IV’s riger og lande var langt mere vidtstrakte end det nuværende Danmark. Ud over selve kongeriget Danmark (inklusive Skåne, Halland og Blekinge) omfattede de hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt kongeriget Norge, hvortil hørte Færøerne, Island og Grønland, og 1618-20 erhvervede man den første danske tropekoloni, nemlig Trankebar i Indien. Til at holde dette geografisk set vidt spredte imperium
110982_Holmens kirke_.indd 10
15/07/2019 10.52
11 HOLMENS KIRKE
110982_Holmens kirke_.indd 11
15/07/2019 10.52
12 HOLMENS KIRKE 110982_Holmens kirke_.indd 12
15/07/2019 10.52
sammen var der brug for en flåde, der ikke bare skulle sikre forbindelserne mel-
13
Christian IV, malet af den hollandske maler Pieter Isaacsz omkring 1612. Kongernes Samling, Rosenborg.
lem landsdelene, men også hævde kongens overherredømme på Østersøen og Nordatlanten. Den dansk-norske fællesflåde, som var betydelig også i international sammenhæng, blev yderligere udvidet under Christian IV. Fællesflåden havde base i København. Cirka år 1500 var den lille ø Bremerholm mellem København og Amager blevet gjort landfast med København, og omtrent ti år efter havde kong Hans ladet anlægge et orlogsværft her. Helt i overensstemmelse med religionens altgennemsyrende betydning for datidens samfund og for Christian IV personligt opfattede han det som en naturlig pligt også at sørge for sine søfolks åndelige velfærd. I 1617 lod han derfor indrette en interimistisk kirke på værftet til de søofficerer og embedsmænd, som boede i det nye kvarter i området mellem det nuværende Vingårdsstræde, Dybensgade, Admiralgade og Kongens Nytorv. Et par år efter besluttede han at lade den gamle ankersmedje fra 1562-63 ombygge og udvide til en helt ny kirke, den nuværende Holmens Kirke. Den skulle være sognekirke for de mange, der havde deres virke i Søetaten som befalingsmænd og matroser om bord på orlogsskibene samt embedsfolk og andre ansatte i Flådens administration – og disses familier. Menigheden talte desuden de ansatte ved Kongens Bryghus, Tøjhuset, Proviantgården og ved vognstalden på Københavns Slot. Kirkens menighed blev yderligere forøget, da kongen i 1631-41 lod opføre Nyboder for Holmens faste stok, dvs. Flådens faste mandskab. Christian IV nåede også at lade kirken udvide til en korskirke og kom dermed til at sætte et afgørende præg på den bygning, der nu har fået en lige så ikonisk karakter som Rundetårn og Børsen. Smedjen, der blev til en kirke, er blevet en af Københavns bedst kendte og mest elskede bygninger.
INDLEDNING
110982_Holmens kirke_.indd 13
15/07/2019 10.52