Hanna Dahlström
Byen bliver til
Gads Forlag
Byen bliver til Af Hanna Dahlström © 2022 Forfatteren og Gads Forlag 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06429-9 Redaktion: Peter Bejder Omslag og tilrettelæggelse: Camilla Jørgensen, Trefold Forsideillustration: Udgravning på Rådhuspladsen i 2018. 60 grave med 1.000 år gamle skeletter. Martin Lehmann/Ritzau Scanpix Repro: Narayana Press Tryk: GPS Group, BosnienHercegovina Serien ”København og historien” er udgivet med støtte fra Kraks Fond Bøgerne er produceret i et samarbejde mellem Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv og Gads Forlag. Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv er en del af Historie & Kunst, Københavns Kommune Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
Indhold Begyndelsen på en by 7 Historien vokser frem 17 orudsætningerne og byens F opståen 37 Byens steder 57 Kirker og kirkegårde fortæller 87 Byen i verden og hverdagen 109 Kort litteraturliste 127 Om serien 128 Om forfatteren 128
Begyndelsen på en by Rådhuspladsen set fra Rådhusets tårn, mens de arkæologiske udgravninger i forbindelse med anlæggelsen af Metro Cityringen var i gang i 2011-2012. > Københavns Museum
På en solrig forårsdag i 2011 gjorde arkæologer et opsigtsvækkende fund på Rådhuspladsen. Fundet så dagens lys i begyndelsen af det årti, hvor metrobyggeriet havde forvandlet centrum til en stor byggeplads. Overalt fulgte arkæologer i gult reflekterende arbejdstøj i hælene på arbejdere for at dokumentere historien under jorden, inden den blev gravet væk for at vige pladsen for nutidens og fremtidens liv. Arkæologerne var først og fremmest på Rådhuspladsen for at dokumentere resterne af den middelalderlige befæstning, som ville dukke op langs med Vester Voldgade på den østlige side af Rådhuspladsen. Det forventede man i hvert fald. Uden for volden og voldgraven var det ukendt land. Arkæologerne håbede at finde spor efter en forstad, men frygtede, at det seneste århundredes mange indgreb – f.eks. beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig, en nedgravet toiletbygning og de mange ledningsgrøfter – havde forstyrret fortidens spor. På denne aprildag gravede mandskabet en ny gasledning ned langs H.C. Andersens Boulevard i den vestligste del af Rådhuspladsen. Mindre end en meter under asfalten fandt arkæologerne dele af et menneskeskelet. Det var særdeles uventet, så spørgsmålene hobede sig op. Var det en grav her uden for byen? En ukendt kolerakirkegård fra 1800-tallet, som der findes så mange af i København? Gravearbejdet fortsatte – nu betydeligt mere forsigtigt – for det var vigtigt at finde ud af, om der fandtes flere skeletter. Det gjorde der. I alt ti grave blev åbenbaret i hjørnet af ledningshullet, hvor Rådhuspladsen, busholde7
pladsen og H.C. Andersens Boulevard mødes. Skeletterne lå med hovederne mod vest og i samme afstand. Det var uden tvivl resterne af en gammel kirkegård. En kirkegård, som ingen vidste noget om. I hullets jordvægge mod nord og vest kunne arkæologerne se flere grave, der aftegnede sig som mørke farvninger mod den lyse undergrundsler. Det var tydeligt, at der var over ti grave, men hvor mange? Og flere spørgsmål trængte sig på. Hvorfor lå der en kirkegård uden for bygrænsen? Hvor gammel var den? Hvorfor kendte ingen til den? En del af arkæologernes spørgsmål blev besvaret i årene, der fulgte. Fundet kom nemlig til at ændre billedet af Københavns tidligste historie kraftigt. Kirkegården på Rådhuspladsen gjorde byen ældre og større, og den ændrede forståelsen af byens tilblivelse. Det stod nu klart, at der var en periode omkring byens begyndelse (1000-1150), som historikere og arkæologer kun vagt anede noget om. Måske kunne man nu svare på, hvordan den lille by på kort tid kunne vokse til en betydningsfuld handelsby.
Kilder til viden Historikere og arkæologer har længe interesseret sig for Københavns ældste historie. Manglen på skriftlige kilder har imidlertid bidraget til et næsten mytisk billede af byens opståen. Små fragmenter af historiske og arkæologiske indicier har i et par århundreder lagt grunden til teorier, der favnede vidt og bredt, og som i al ubemærkethed er blevet forvandlet til historiske fakta. At det er landets hovedstad, der har drillet historieskriverne, gør det hele endnu mere interessant. København har en langt mere beskeden fortid end byer som Roskilde, Viborg, Odense og Aarhus, der alle havde større betydning i den ældre middelalder (1050-1200). De få skriftlige kilder fra Københavns ældste tid fortæller om et sted, der har eksisteret i ca. 1.000 år. Kilderne er få og kryptiske at tolke. De fleste blev skrevet flere hundrede år efter de begivenheder, de fortæller om, og risikoen for glemte begivenhedsforløb eller forandrede erindringer er betydelig. Vi bevæger os på grænsen til sagatiden. Informationen fra værker som Olav den Helliges Saga eller Knyt8
Drabet på Knud den Hellige i Sankt Albani Kirke i 1086, malet af C.A. von Benzon i 1843. Maleriet er et eksempel på den nationalistiske interesse for fortiden, som herskede i 1800-tallet. Drabet på Knud beskrives i Knytlingesaga, hvor også Hafn nævnes for første gang. > Odense Bys Museer
lingesaga er svær at få styr på. Den traditionelle historie om Københavns tilblivelse bygger derfor i høj grad på få pålidelige kilder. Det er f.eks. pave Urban 3.s gavebrev til biskop Absalon fra 1186. Brevet stadfæster, at Absalon fik borgen og landsbyen Hafn (København) og gods i nærliggende landsbyer som en personlig gave af kong Valdemar den Store. Af helt afgørende betydning for den traditionelle fortælling om Københavns opståen er også Saxo Grammaticus’ Gesta 9
Danorum (Danernes bedrifter – fra slutningen af 1100-tallet og omkring 1200), der blandt meget andet beretter om Absalons liv. I bogen er Absalons rolle afgørende. Historien blev næret af 1800-tallets romantiske og nationalistiske historieskrivning. Selv om historikere i de seneste årtier har understreget, at Saxo Grammaticus skal læses med en god portion kildekritik, har fortællingerne i Gesta Danorum sammen med gavebrevet kraftigt farvet historien om byens oprindelse. I lang tid kom der heller ikke ny information, som kunne udfordre historieskrivningen. Der er flere grunde til, at både skriftligt og arkæologisk kildemateriale om København fra den tidlige middelalder er sjældent. To store brande i 1728 og 1795 bærer en del af skylden. Branden i 1728 ødelagde stort set hele middelalderbyen. Her brændte både Rådstuearkivet på Gammeltorv og Universitetsbiblioteket, som befandt sig på loftet i Trinitatis Kirke. Det er muligt, at dokumenter fra den tidlige middelalder gik tabt. Brandene førte også til omfattende ødelæggelser af middelalderlige bygninger, gadenet, genstande og kulturlag, der var blevet akkumuleret i århundreder. I forbindelse med de store oprydninger efter brandene blev resterne efter bygningerne og folks ejendele fjernet, og jorden ryddet for at gøre plads til ny bebyggelse og nye gader. Middelalderbyen havde været trang, og store dele var opført i træ. Den næste store katastrofe for de middelalderlige kulturlag var det sene 1800-tals og tidlige 1900-tals urbanisering og modernisering af bymiljøerne. Det satte i høj grad sit præg på Københavns indre by. Da kong Christian 4.s fæstningsværker fra 1600-tallet blev revet ned kort efter 1850, begyndte både en omfattende byggeaktivitet i brokvartererne og en modernisering af den gamle middelalderlige bymidte. Moderniseringen førte til, at mange ældre huse af tegl og træ blev revet ned og erstattet af nye, højere og moderne stenhuse. Mange stenhuse blev bygget med kælder, hvilket gjorde, at man i et par årtier bortgravede flere århundreders kulturlag i byens middelaldermidte. På den tid fandtes der ikke arkæologi, som vi kender det i dag, og der var intet lovbefalet arkæologisk tilsyn ved gravearbejderne. Heldigvis var der i København personer med en lidenskabelig 10
Branden i 1795 var den anden af to katastrofale brande i København i 1700-tallet. Brandene ødelagde meget af den ældre bebyggelse, og de senere oprydninger har med stor sandsynlighed fjernet en del af kulturlagene fra middelalderen. Maleriet fra 1795 af G.L. Lahde viser brandens ødelæggelser på Gammeltorv. > Københavns Museum
interesse for det, der gemte sig i jorden. Mange kælderudgravninger i forbindelse med byggerierne omkring år 1900 blev derfor overværet af amatørarkæologer, som står for en stor del af den viden, vi har om det, der blev gravet væk. I 1900-tallets sidste årtier fik man de første professionelle arkæologer i København, og ændringer i museumsloven har siden 2001 givet bygherren ansvaret for at bekoste dokumentationen af de fortidsminder, der graves væk i forbindelse med anlægsarbejder. Lovændringen førte til markant flere arkæologiske undersøgelser og ny viden om vores fortid. Med andre ord bidrager hver eneste undersøgelse til det store puslespil, der lægges for at komme nærmere byens historie. Historien er i konstant forandring. 11
En ny livsform, en ny by Byen er først og fremmest et fysisk sted. Men den er også mennesker og aktiviteter. Området, hvor København kom til at ligge, har naturligvis været kendt, lige så længe som der har været mennesker. Mennesker har brugt området, siden indlandsisen trak sig tilbage for 12.000 år siden. Men det var først i 1000-tallet, at stedet for alvor blev taget i besiddelse. Nu blev der bygget kirker og anlagt en havn, og de gamle veje fra omegnens bopladser og landsbyer ned mod sundets strand blev belagt med småsten, kviste, jernslagger og dyreknogler. I dag er byer en selvfølgelig og vigtig del af vort samfund. Mange lever deres liv i byerne, og her træffes de vigtige politiske beslutninger. København opstod som alle bopladser, landsbyer og byer ud fra et behov. Behovet for byen var forskelligt, afhængigt af hvem man var. Hvad enten man investerede i en ny kirke eller i et handelsskib eller forlod det liv, man kendte i landsbyen og søgte til byen på jagt efter en bedre tilværelse, blev man en del af byen og bidrog til den. For Københavns eksistens afhang – som alle byers – ikke kun af folk med rigdomme. Det var helt nødvendigt for væksten, at byen kunne tiltrække mennesker fra forskellige samfundsgrupper med forskellige roller. Det samme gælder for byerne i dag. I byerne samledes – dengang og nu – mennesker, handel, administration og produktion af varer og tjenester. Det gjorde tilværelsen i byerne anderledes end på landet. Forskere i byhistorie og moderne byplanlæggere peger på, at en ny, urban livsform i byerne blandt andet er præget af social og kulturel mangfoldighed, foranderlighed og accept af forskellige livsperspektiver. Historien om Københavns opståen tager udgangspunkt i byen som noget nyt i sin samtid og fortæller, hvordan det nye kom til udtryk netop her.
14
↑ I slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet var byggeaktiviteten stor i det indre København. Moderne huse skulle erstatte den gamle bebyggelse. Mange nye huse blev bygget med kælder, og det betød, at mange spor efter middelalderens by blev gravet bort uden arkæologisk dokumentation. Fotoet viser gravearbejde på Amagertorv mellem 1930 og 1940. > Helmer Lund-Hansen/ Københavns Museum
Det ældste, bevarede kort over København er fra ca. 1590. På kortet ses de tre middelalderlige byporte Vesterport ved den nuværende Rådhuspladsen (til venstre), Nørreport (øverst) og Østerport ved det nuværende Kongens Nytorv (til højre). Dengang var dele af det middelalderlige gadenet i byens vestre del stadig bevaret. Desuden kan man ane flere af de små øer, som fandtes umiddelbart uden for kysten. > Det Kgl. Bibliotek