6
“Vent på mig!” råbte hendes lillebror Alfie og løb efter hende.
Den ensomme pony
“Prinsesse Beatrice! Prins Alfred!” råbte Nancy. “Jeg venter herovre. Hold jer ude af bølgerne. Hvis jeres tøj bliver vådt, bliver fru Striks sur på os.” Kammerpigen satte sig på et tæppe oppe på stranden. Hun foldede hænderne over sit forklæde og sukkede veltilfreds. Palmerne langs med strandpromenaden duvede blidt bag hende.Beatrice kunne ikke se meningen med at tage på stranden uden at blive våd. Hun hoppede ned i en sandfyldt tidevandspøl, så saltvandet sprøjtede op på hendes shorts og T-shirt. Det var en dejlig, varm dag. Hendes tøj ville hurtigt tørre. Den kongelige husholderske, fru Striks, ville aldrig opdage det. Alfie og Beatrice boede på Det Rosa
8
Den ensomme pony Slot med deres far, kong George, og deres storesøster, Natasha. Slottet med de smukke, gyldne tårne lå højt oppe på toppen af en bakke uden for landsbyen. Det var omgivet af en enorm have med stalde til de kongelige heste og en frugtplantage fuld af citron- og blommetræer.Selvomdet var sommerferie, havde kong George travlt med vigtige kongelige pligter. Beatrice, Natasha og Alfie havde derfor masser af tid til at lave, lige hvad de havde lyst til. Natasha havde spillet klaver det meste af formiddagen. Hun ville nemlig gerne være den bedste pianist i hele kongeriget Neravia. Alfie havde hygget sig med at lave et mudderhul i hjørnet af Beatricegrøntsagsbedet.havdebrugtformiddagen på at klatre i træer sammen med Tiger, den
9 røde killing, som strejfede rundt i slottets have. Tiger elskede at klatre i træer. Men den var meget bedre til at klatre op end at kravle ned. Nogle gange sad den fast oppe i toppen af et træ. Så tittede den ud mellem grenene og mjavede ynkeligt, indtil Bea løftede den ned igen. Efter at have hjulpet Tiger ned tre gange var Beatrice begyndt at lære den lille kat, hvordan den selv kunne kravle ned. Det havde været en sjov formiddag. Men efter frokost havde fru Striks sendt hende“Jegindendørs.kanikkekoncentrere mig om den kongelige havefest, når du farer sådan rundt, prinsesse Beatrice,” havde husholdersken sagt. “Jeg skal nå tusind ting før i morgen, hvor alle gæsterne kommer. Vær sød at gå ind, og lad mig komme videre med forberedelserne.”
Den ensomme pony Beatrice gik modvilligt indenfor. Den kongelige havefest fandt kun sted én gang om året. Og det var altid meget sjovt. Kongen havde inviteret alle i landsbyen med til den særlige begivenhed. Der ville være lege, dejlig mad og en masse præmier til folk, som havde gjort noget særligt for at hjælpe andre i løbet af året.Beatrice havde gerne villet hjælpe med at gøre alting klar. Men fru Striks havde set så gnaven ud, at hun ikke havde kunnet lide at spørge. I stedet havde hun overtalt Nancy til at tage hende og Alfie med til stranden. Og de havde skyndt sig ud ad den kongelige port, inden fru Striks kunne nå at Beatriceprotestere.skyggede for øjnene og så sig ivrigt omkring på stranden. Nogle gange
10
11
elskede alle dyr. Men hun var især glad for Rosie. Hun havde fundet den lille hund, da den havde forvildet sig ind i slotshaven for et par måneder siden. Den havde haft brug for masser af kærlig pleje.
mødte hun sin bedste veninde, Keira, hernede. Keiras hundehvalp, Rosie, kunne godt lide at løbe rundt i sandet og gø ad bølgerne.Beatrice
Beatrice syntes, at Rosie var den sødeste hvalp i verden, og hun ville sådan ønske, hun havde sit eget kæledyr. Men hver gang hun bad sin far om at få en hund eller en hamster eller bare en skildpadde, rystede han på “Kongeslottethovedet.erikke et sted for kæledyr,” sagde han og forklarede, at hans vigtige gæster bare ville blive forskrækkede, hvis der løb dyr rundt overalt.
Da Beatrice ikke havde sit eget kæledyr,
Hvalpen Rosie og killingen Tiger var reultatet af hendes seneste to redningsaktioner. Rosie var blevet meget større, siden Beatrice fandt hende. Men hvalpen løb stadig hen til prinsessen og logrede med halen, hver gang de mødtes. Der var ingen spor efter Keira eller Rosie på stranden i dag. Der var helt mennesketomt bortset fra Nancy, som sad og døsede på picnictæppet, og to støjende drenge, som blev ført væk fra vandet af deresAlfiemor.tog en pind og begyndte at rode rundt i en pøl med tang mellem
12
Den ensomme pony var hun begyndt at lede efter dyr, som havde brug for hendes hjælp. Hun var begyndt med Pjuske, den lille mus, som boede i et musehul bag klaveret i stuen. Hun havde også reddet en duefamilie, hvis træ var blæst omkuld under en storm.
Beatrice ledte efter muslinger i vandkanten. Hun kunne især godt lide de runde, lyserøde skaller, som var glatte indvendig. Sidste gang hun var ved stranden, kom hun hjem med lommen fuld.Hun gik forbi de høje klipper, hvor hun og Alfie plejede at lege sørøvere. Hun havde blikket rettet mod sandet og lagde derfor først mærke til den lille gråhvide pony, da hun var helt tæt på den. Hun standsede brat op. Ponyen stod helt alene nede ved vandet. Brisen fik dens bløde, grå man til at flagre.
13 stenene.
Beatrice kiggede sig omkring efter ponyens ejer. Men der var ikke andre i nærheden.Hungiket par skridt nærmere. Ponyen virrede ængsteligt med ørerne og skridtede baglæns.
kaldte Nancy, som
Beatrice kiggede sig igen omkring. Men ingen så ud til at lede efter den lille hest. Den havde heller ingen sadel eller hovedtøj på.“Du må da tilhøre nogen.” Beatrice aede ponyens bløde hals. “Hvordan er du havnet her helt “Prinsessealene?”Beatrice!”
14
og puffede forsigtigt til Beatrices skulder med mulen.
Den ensomme pony Beatrice prøvede igen. Hun gik meget langsomt hen mod ponyen og rakte hånden frem. Hun plejede at nærme sig hestene i de kongelige stalde på den måde, så de ikke blevPonyennervøse.snusede til hendes hånd og rystede sin man. “Hej, min ven! Hvor er du fin!” Beatrice aede ponyens fløjlsagtige pels. Den var helt støvet og Ponyensammenfiltret.vrinskededæmpet
