Kim Mellius Larsen
Mor Larsen
Storebror
Tore
Nanna med den røde mund
Kim Larsen_ins.indd 2
23.01.2020 15.24
Kim-Panse Den fuldfede moppe Hubertus
Far Larsen Fru Sauterne
Kim Larsen_ins.indd 3
23.01.2020 15.24
Til Pelle
Illustrationsarbejde er støttet med midler fra Copydan tildelt af Autorkontoen i Dansk Forfatterforening.
SPILLEMAND – KIM LARSEN Copyright tekst © 2020 Vibe Termansen og Gads Børnebøger Copyright illustrationer © 2020 Rikke Bisgaard og Gads Børnebøger Fotos brugt til billedcollager: Jeanne Kornum/Ritzau Scanpix (side 16, 33) Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix (for-og bagsats, stamtræ, side 8 og 47) Jørgen Angel/Ritzau Scanpix (forsats/bagsats, side 9, 14, 27, 42, 31, 32-33, 37, 43) Leif Nyholm/Ritzau Scanpix (Side 51) Morten Langkilde/Ritzau Scanpix (Forsats/bagsats, titelblad, side 7, 9, 14-15, 22) Grafisk tilrettelæggelse: Flemmer Grafisk Design 1. oplag, 1. udgave ISBN 9788762733756 Trykt i Polen, 2020 Gads Børnebøger|Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 DK – 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Kim Larsen_ins.indd 4
23.01.2020 15.24
Vibe Termansen
Illustreret af Rikke Bisgaard børnebøger
børnebøger børnebøger
Kim Larsen_ins.indd 5
børnebøger børnebøger 23.01.2020 15.24
Masser af succes Kim Larsen sang, spillede guitar og skrev sange. Mange sange. De væltede nærmest ud af ham. Nogle siger, han var en af de største sangere, Danmark har haft i lang tid. Men hvad var det, der gjorde Kim Larsen så stor? Måske var det, fordi han var sådan en gadedreng? Måske var det, fordi han var så fræk, så stolt, så hidsig, men også så kærlig? Måske fordi han bare rejste sig op igen, hver gang han blev lagt ned, fordi han ville gøre det godt, men ikke gad at gøre, som andre sagde, han skulle? Eller måske var det, fordi han var så god til at fortælle enkle historier, som folk kunne forstå og føle helt ned i maven, så de næsten glemte at trække vejret? Alt det og de fængende melodier og hans tydelige, let genkendelige sangstemme var måske det, der gav Kim Larsen tilnavnet Danmarks nationalskjald. Selv sagde han, kort før han døde: “Jeg fortæller historier, ikke? Jeg er den forfatter, jeg engang gerne ville være, men som ikke kan sætte sig ned og skrive en historie, ikke engang en novelle. Til gengæld har jeg altid kunnet lave historier i sange. Det er, fordi jeg har musikken i mig. Det er den, der bærer mig afsted.”
6
Kim Larsen_ins.indd 6
23.01.2020 15.24
Kim Larsen_ins.indd 7
23.01.2020 15.24
Han kom til verden på 5. sal Kim Mellius Larsen blev født i København i oktober 1945. Navnet Mellius, der på latin betyder den bedre, arvede han fra sin far. Det er jo noget at skulle leve op til. Og der fulgte ikke rigtigt hjælp med. Da Kim var fem år, forlod hans far den lille familie. “Han var ikke ond, min far,” sagde Kim Larsen, da han selv var blevet gammel. “Han sørgede bare så dårligt for os, at da han forsvandt ud af mit liv, føltes det hverken som et tab eller et savn.” Det blev Kims mor, Eva, der kom til at sørge for Kim og hans storebror Tore. Sommetider holdt hun fester eller gik ud for at danse og høre musik. Og somme tider havde hun kærester med hjem. Men nogen ny far fik drengene ikke. Eva arbejdede på kontor og læste senere til lærer efter arbejdstid, så hun var ikke så meget hjemme. Så sørgede Kim og Tore selv for mad, mest dåsesuppe og brød. Kims yndlingsret var en amagermad med fedt eller gammel ost imellem.
8
Kim Larsen_ins.indd 8
23.01.2020 15.24
Nogle gange måtte Kim ned til købmanden og købe på klods. Når hans mor fik løn igen, blev han sendt rundt for at betale alle regningerne. Ikke ret mange dage efter var den gal igen; der var ikke flere penge, og så måtte de igen købe på klods. Hver måned kom symaskinen til pantelåneren. Den blev hentet hjem, når der igen var råd til det.
9
Kim Larsen_ins.indd 9
23.01.2020 15.24
Familien fik både mad og tøj og havde et sted at bo, endda med centralvarme og bad og toilet i lejligheden, så de syntes ikke selv, at de var fattige. Børnene måtte også selv sørge for underholdning. Fjernsyn var noget, man stod en hel flok ude på gaden og gloede ind på gennem vinduet i tv-forretningen. I stedet tegnede og læste Kim, lavede akrobatik på vasketøjsstativerne nede i gården og cyklede lange ture. Kim var også ret vild med vittighedstegningerne fra opfinderen og bladtegneren Storm P. For eksempel den med en mand, der sidder i biografen med hat på, så dem bagved ingenting kan se. Da han bliver bedt om at tage den af, og det viser sig, at han er skaldet, siger de: “Du havde ikke behøvet at tage håret af også!” Sådan noget grinede Kim meget af. Når han havde penge, købte han is eller gik i biografen. Da han var 13, cyklede han sammen med en ven helt ned til sin fætter i Tyskland – og hjem igen. Tore og Kim var ofte uvenner. Da de blev voksne, blev de alligevel gode venner. Engang stod Tore, der godt kunne lide at lave ballade, og tissede ud ad vinduet, mens folk nede på gaden så til. Da Kim kom og begyndte: “Tore, hvad laver...” sagde Tore bare: “Det rager ikke dig, Kim!” og trak op i bukserne. Kims mor sagde ofte til ham, at han skulle holde sig fra dårlige kammerater. Sådan nogle, der lavede ballade. Men hun tilføjede altid, med halvhøj stemme: “Selvom de nu er de sjoveste.” Måske er det dem, han har skrevet den her sang om: Vi er dem, de andre ikke må lege med Vi er det dårlige selskab Vi har en svag karakter og en billig fantasi Det’ da godt, at vi blev født, før aborten den blev fri Oh yeah
10
Kim Larsen_ins.indd 10
23.01.2020 15.24
Kim Larsen_ins.indd 11
23.01.2020 15.24
Som lille kunne Kim godt lide at høre gude- og heltesagn om Odin, Thor, Holger Danske, Rolf Krake og kong Skjold. Da han kom i skole, skulle han – ligesom alle heltene – prøve kræfter med de andre. Og så kom der til at stå i hans første karakterbog: Kim kan godt lide at slås. Hans yndlingseventyr var Rejsekammeraten af H.C. Andersen, og hans yndlingsbog var Bokserdrengen af Tom Kristensen. Da hans morfar engang tog ham med i biografen for at se Odysseus, skete der noget inden i Kim. Noget helt vildt. Noget, der faktisk ændrede hans liv. For noget så fantastisk som den film havde han aldrig oplevet før, og han stormede hjem for at genfortælle hele filmen for sin bedste ven. Derefter legede de filmen igen og igen det næste halve år, mens de ind imellem skændtes om, hvem der skulle være helten. Kim mente, det skulle være ham. Og han måtte bare have en heltehage ligesom skuespilleren i filmen, sådan en med en kløft. Så når han skulle til bageren for sin mor, satte han en tændstik midt på hagen og prøvede at trække huden sammen om den med fingrene. Bageren var ikke imponeret: “Hør, lille mand, du har noget skidt siddende på hagen!” Så droppede han tændstikken. Da han blev voksen, fortalte han historien om Odysseus, som han selv huskede den, og optog den på kassettebånd. Derfor har hans egne børn og børnebørn også hørt historien hundredvis af gange.
12
Kim Larsen_ins.indd 12
23.01.2020 15.24
Skyggesiden Kim fortalte nogle gange spændende historier om sig selv. Historier, som ikke var sande. Og så glemte han at nævne, at det bare var historier. Engang kom han for eksempel til at fortælle sin klasse, at hans far boede i Afrika ligesom Tarzan, og at farens abe, Cheeta, boede hjemme hos Kim. Den ville de selvfølgelig gerne se, og så måtte Kim finde på noget i en fart. For der var jo ingen abe i lejligheden på Nørrebro i København. Og hans far var ikke Tarzan.
Kim Larsen_ins.indd 13
23.01.2020 15.24
14
Kim Larsen_ins.indd 14
23.01.2020 15.24
Tore Larsen (storebror)
Kim Mellius Larsen
Alfred Mellius Larsen (far)
Kim Larsens familiestamtrĂŚ
Eva Larsen (mor)
15
Kim Larsen_ins.indd 15
23.01.2020 15.24
Molly (datter)
Pelle (søn)
Tore Larsen (storebror)
Hjalmer (søn)
Sylvester (søn)
Lui (søn)
Alice Eva (datter)
Kim Mellius Larsen