115503_kirkens nye huse_.indd 2
18/01/2022 13.21
jørgen kreiner-møller
KIRKENS NYE HUSE Dansk kirkebyggeri efter år 2000 Fotos af Torben Eskerod
115503_kirkens nye huse_.indd 3
18/01/2022 13.21
Forside: kirkerummet i Trekroner Kirke, arkitektfirma Rørbæk og Møller Arkitekter A/S
115503_kirkens nye huse_.indd 4
18/01/2022 13.21
Forord 6
Kirkens rum
Nyindrettede kirker
Et andet rum 9
Mødet mellem nyt og gammelt 145
Hvad er en kirke? 9
De nyindrettede kirker 146
Kirkerummet 13
Billedkunstnere og arkitekter 146
Kirkebyggeri lige før årtusindeskiftet 14
Kirkerummenes møblering og fleksibilitet 149
Jensen og de små budgetter 14
Kirkemusikken 149
Rundt om bordet med Exner og Spreck 19
Kirkerummenes akustik 150
Utzons genistreg 21
Grøn kirke 150
Postmodernisme og minimalisme 23
Nye fysiske rammer om kirkens liv og vækst 150
En forpasset mulighed 27
Brorsons Kirke 152
Katolikkerne 27
Jelling Kirke 166
Status ved årtusindeskiftet 30
Ansgarkirken 180 Grøndalskirken 194
Nye kirker
Lyngby Kirke 208
De nye kirker 33
Langenæskirken 224
Annekskirker i stedet for kirkecentre 33
Enghave Kirke 240
Arkitektonisk udformning 35 Kirkerummenes udformning 36
Kirkeprojekter
Kirkerummenes størrelse og fleksibilitet 38
De igangværende og planlagte kirkeprojekter 257
Kirkeklokkerne 43
Gethsemane Kirke 257
Når billedkunsten går i kirke 44
Kirker i Syd- og Nordhavnskvarteret 258
Grøn kirke 45
Kirken i Ørestaden 260
Kraftværk eller kirke 47
Hvinningdal Kirke 262
Johanneskirken 48
Forum AUH Skejby 266
Hellig Kors Kirke 62
Kirkens nye og gamle huse 266
Dybkær Kirke 78 Østerhåb Kirke 92
Litteratur 268
Helligtrekongers Kirke 108
Tak 270
Trekroner Kirke 126
115503_kirkens nye huse_.indd 5
18/01/2022 13.21
Forord Den danske folkekirke har en enestående bygningsmæssig kulturarv.
kirkens nye huse. Bogen henvender sig selvsagt til personer med kirkelig
Igennem århundreder er der over hele landet blevet bygget nye kirker, og
baggrund og til personer med byggefaglig erfaring, men også til andre,
eksisterende kirker er blevet ombygget og tilbygget. Nye kirkelige behov
der ønsker en arkitektbaseret gennemgang af nyere dansk kirkebyggeri.
er i tidens løb opstået, og hver generation har søgt at imødekomme disse,
Ambitionen har været at give et overblik over de nyopførte og ombyggede
så der er blevet skabt de bedst mulige rammer om kirkens liv og vækst i
kirker. Med andre ord har jeg villet tage temperaturen på moderne dansk
sognene. Sådan er det heldigvis fortsat. Der bygges og ombygges stadig
kirkebyggeri gennem de seneste tyve år.
kirker. Nye byområder får nye kirkehuse, det tager tid, og der er tale om komplicerede og langtrukne processer, men husene bliver bygget.
Indledningsvis findes en generel beskrivelse af kirkebyggeri og herunder danske kirker i de seneste tiår op til år 2000. Derefter gennemgås en
På trods af sekularisering og faldende medlemstal fastholder folke
række byggerier, og bogen er dermed også en eksempelsamling dels med
kirken en decentral struktur med opdeling i sogne, hvor der overalt er
helt nye kirkebygninger og dels med eksisterende kirker, der ved en gen
kort afstand til den lokale kirke. Dette er i sig selv helt enestående i en tid,
nemgribende transformation fremstår som nye fysiske rammer omkring
hvor offentlige institutioner typisk sammenlægges og centraliseres, så
sognets kirkelige liv. I perioden er der fire sognekirker i Københavns Stift,
mange mindre provinsbyer og landsbyer tømmes for fælles funktioner, og
der er taget ud af drift og solgt, men en beskrivelse af disse bygninger og
mødesteder, rådhuset, skolen, posthuset og politistationen er mange
deres nye brug er ikke emnet for denne bog.
steder forsvundet. Her er kirken et modstykke; kirken er der stadig.
De eksempler på kirker, der beskrives, er primært valgt ud fra en arki
Dansk kirkebyggeri opført i perioden fra den tidlige middelalder og frem
tektonisk helhedsbetragtning. Det sakrale er vigtigt, men er ikke alene
til slutningen af forrige århundrede er godt og fyldigt beskrevet i bogform
vurderingskriteriet for kirkernes kvalitet. Kirkerne kan også være valgt,
og i detaljerede videnskabelige registranter. Men der findes ingen samlet
fordi de illustrerer en ny kirkelig praksis, som for eksempel en kirke, hvor
beskrivelse af de seneste to årtiers byggeri. Det søger denne bog at råde
menigheden er en særlig målgruppe – en såkaldt funktionskirke. Hvert
bod på. Den er, som titlen antyder, tænkt som en slags status over folke
eksempel er beskrevet med tekst, tegninger og fotos.
6 kirkens nye huse · forord
115503_kirkens nye huse_.indd 6
18/01/2022 13.21
Teksten indeholder en generel gennemgang af det enkelte projekt med
hvor noget er godt, og andet er knap så godt. Der er heldigvis nybyggede
hovedvægten lagt på en beskrivelse af kirkerummet, det liturgiske rum.
kirkehuse af høj kvalitet, som bevæger og vækker til eftertanke.
Til yderligere belysning af projekterne har jeg talt med centrale personer i processen, og har stillet opklarende spørgsmål. Det kan være sogne præsten, arkitekten, billedkunstneren eller organisten. Det er blevet til vidt forskellige svar og giver et nuanceret indtryk, og samlet set er det et udtryk for deres kirkelige engagement og deres lyst til at fortælle om egne erfarin ger og oplevelser. Deres erfaringer er der brug for, og det bekræfter, at det at bygge kirke kalder på mange forskellige kompetencer. Fotograf Tor ben Eskerod har været rundt og taget nye billeder til bogen. Tegningsmaterialet er let aflæseligt, og planer af kirkerummene med møblering og væsentlige inventargenstande er nytegnet i samme grafik, så rummene kan sammenlignes. Hver grundplan er med en nordpil, der viser kirkerummenes orientering i forhold til verdenshjørnerne. De nybyggede kirkers anlægsbudgetter er også gjort sammenlignelige med de samme udgiftsposter. Budgetterne er inklusive alle leverandør-, håndværker- og rådgiverudgifter for bygning og inventar tillagt moms og er eksklusive grundkøb, kunst og indkøb af orgel.
De arkitektoniske vurderinger er helt og holdent mine. Som den schwei ziske arkitekt Peter Zumthor skriver i sin bog Atmospheres fra 2005: Hvad mener vi, når vi taler om arkitektonisk kvalitet? Det er et spørgsmål, jeg ikke har særlig svært ved at besvare. Arkitektonisk kvalitet har ikke – for mit vedkommende – betydet tilslutning til arkitektoniske retninger eller historiske stilarter. Kvalitet er, når det lykkes en bygning at bevæge mig. Hvad i alverden er det så, der bevæger mig? Hvordan kan jeg få det ind i mit eget arbejde? … Hvordan kan folk formgive ting med en så smuk, naturlig frem toning, ting, som bevæger mig hver eneste gang. Et ord for det er atmosfære.” Jeg tillader mig at gøre Peter Zumthors ord til mine. Kirker skal have atmosfære. Jeg håber, at bogen kan inspirere til videre overvejelser om, hvordan nye kirker kan udformes, og hvordan eksisterende kirker kan fornys.
Der bygges meget i Danmark i disse år, og det er samlet et ret mange farvet billede de nye kirkehuse viser. Det er byggeri af varierende kvalitet
Januar 2022 Jørgen Kreiner-Møller
kirkens nye huse · forord 7
115503_kirkens nye huse_.indd 7
18/01/2022 13.21
115503_kirkens nye huse_.indd 8
18/01/2022 13.21
Kirkens rum Et andet rum ”Jeg kan lide tanken om, at kirkerummet er helligt. Forestillingen om, at noget er helligt (urørligt, reserveret, ukrænkeligt, undtaget, ophøjet) er så grundlæggende en del af al religiøsitet, at det er selve religionen, man undergraver, hvis der sælges ud af dette princip. Når man træder ind i kirken, bevæger man sig helt konkret ind i et andet rum, end dem man færdes i til dagligt …” Citat fra Søren Ulrik Thomsens tekst ”Pro Ecclesia”, der er bragt i bogen Kritik af den negative opbyggelighed fra 2005.
De nævnte kirker har vidt forskellig alder, og det er min oplevelse, at deres alder ingen rolle spiller for den arkitektoniske oplevelse. Der er tale om mange forskellige byggematerialer, om store og små kirkerum og om meget forskellig kirkearkitektur, men fælles for alle de nævnte kirkerum er, at det er rum med en atmosfære, der er væsensforskellig fra de rum, man færdes i til daglig. Man bevæger sig ind i et andet rum. På væggen over mit tegnebord hænger et gammelt postkort, som jeg har samlet op på en studietur i Finland. Det er et foto af en lille kirke bygget midt i en skov, hvor der også er studenterboliger til et nærliggende universitet. Den blev tegnet af arkitekterne Kaija Siren (1920-2001) og Heikki
Jeg har igennem årene været i rigtig mange kirker. Jeg har siddet på et
Siren (1918-2013) og blev taget i brug i 1957. Det er et enkelt og fint lille
rensdyrskind i samernes teltkirke ved Saltoluokta i nærheden af Kiruna i
kirkehus, hvor arkitekterne fik det maksimale ud af omgivelserne – et kirke
Sverige, jeg har været nede og gå rundt i Tempelkirken, der er sprængt ned
hus ude i en skov. Kan man tale om arkitektonisk askese? Under alle
i granitklippen midt i Helsinki i Finland, og jeg har været inde i trækirkernes
omstændigheder er det et lille, beskedent hus og samtidig stor arkitektur
trækirke, den 800 år gamle stavkirke i Borgund i Norge. Jeg har besøgt
– mere skal der ikke til. Der er således meget at tænke over, når man skal
det fineste eksempel på en betonkirke, nemlig le Corbusiers valfartskirke
tegne et kirkerum.
Notre Dame du Haut i Ronchamp i Frankrig, nydt Tible Kirkes glasmosaikfacader i Täby nær Stockholm, været forbi Spreckelsens beskedne katolske
Hvad er en kirke?
kirke i Esbjerg opført med facader i gasbeton og kirkegulv af fortovsfliser,
Denne bog handler om danske kirker. Ordet ”kirke” har som bekendt to
hørt Broder Theodor fortælle i San Francesco-kirken i Assisi bygget af
betydninger. En kirke kan være en forsamling af mennesker eller en menig-
udhuggede stenblokke, besøgt oldkirkens betagende centralrumskirker i
hed med en fælles opfattelse af tro og eksistens. En kirke kan også være en
Armenien og været til bryllup i teglkirken over alle teglkirker, Grundtvigs-
konkret fysisk bygning, der er ramme om en gruppe menneskers religiøse
kirken i København. Jeg mangler at besøge den schweiziske arkitekt
kultur. Det er kirke i den sidste betydning, der er emnet for denne bog.
Peter Zumthors bittelille Broder Klaus Kapel bygget af tørret og stampet lerjord tæt ved Köln, men det kommer.
I dagbladet Politiken kunne man i efteråret 2019 læse følgende beskrivelse af en kirke, der er et resultat af en stor offentlig arkitektkonkurrence om en ny kirke i Sydhavnen i København:
kirkens nye huse · kirkens rum 9
115503_kirkens nye huse_.indd 9
18/01/2022 13.21
Kaijja og Heikki Sirens kirke i Otaniemen, Finland Højre øverst: plan og snit Højre nederst: ”altervæggen” Nedenunder: kirkerummets tagkonstruktion
”Det er planen, at man skal kunne gå 500 m op ad kirken langs en rampe, som bliver 5 meter bred. Dertil kommer forskellige miljøer med vand og beplantning til en mulig vandlegeplads eller rekreative områder, hvor man kan sidde med en bog og læse. I kirkens stueetage vil der være en café med store glasfacader mod vandet. På første etage bliver der et mere kirkeligt traditionelt rum, som kan bruges til barnedåb osv.” Journalisten havde talt med sognepræsten, og det var tilsyneladende, hvad avisens udsendte journalist havde forstået, at byggeprojektet handlede om. Det er umiddelbart svært at se, at det er en beskrivelse af en ny kirke. Teksten beskriver ærlig talt snarere et nyt medborger- eller forsamlingshus. Havde journalisten misforstået præstens beskrivelse af projektet, eller er det ikke sandheden om dette måske kommende kirkehus i Sydhavnen? Det rejser helt naturligt spørgsmålene: Hvad er en kirke i bygningsmæssig forstand, og hvordan skal en ny kirke udformes? Det helt enkle og banale svar på det første spørgsmål må være, at en kirke er den fysiske ramme omkring sognets centrale kirkelige handlinger, som er gudstjeneste med salmesang, forkyndelse, dåb og nadver. Og for at være et godt kirkehus skal en ny bygning have et rum, der både er brugbart til menighedens fælles kirkelige handlinger og til den enkeltes andagtsfulde ophold. Kirkerummet er ramme omkring den officielle kult og har også stor betydning for den enkelte, der opsøger rummet for at opleve fred og ro og stemmes til eftertanke. Kirkerummet har altså betydning for menigheden og for den enkelte, og denne dobbelte funktion skal understreges.
115503_kirkens nye huse_.indd 10
18/01/2022 13.21
115503_kirkens nye huse_.indd 11
18/01/2022 13.21
Højre: plan af Venø Kirke Nedenunder: plan af Vangede Kirke
12 kirkens nye huse · kirkens rum
115503_kirkens nye huse_.indd 12
18/01/2022 13.21
Kirkerummet er i en historisk sammenhæng realiseret på meget forskellig
”Den række af handlinger, som gudstjenesten består af, blandt
vis. Kirken på den lille ø Venø i Limfjorden er en flere hundrede år gammel
andet indgangsbøn, indgangssalme, kollekt, oplæsning fra biblen,
bygningslænge med kun et rum til at afholde gudstjenester. I det isolerede
trosbekendelse, prædiken og nadver”.
fisker- og bondesamfund har ressourcerne været små. I den københavnske forstad Vangede er kirken et nyere større bygningsanlæg med mange små og store rum, der er organiseret rundt om det store højloftede centralrum. Her har økonomien været en anden, og kirken afspejler den økonomisk velpolstrede velfærdsstat. Både på Venø og i Vangede er der altså kirke-
Det er konkret og let at forstå, men jeg synes nu bedre om følgende formulering, som er rummelig, bred og smuk, skrevet af den hollandske benediktinermunk og arkitekt Hans van der Laan (1904-1991) i en længere tekst ”Liturgi og arkitektur” fra 1977:
bygninger, hvor det er kirkerummene og ikke alt muligt andet, der konsti-
”I almindelighed er liturgi hele den samling af symboler, salmer og
tuerer bygningerne som kirkehuse.
handlinger, hvormed kirken udtrykker sin tro og gør den kendt. Det
Det andet spørgsmål, nemlig hvordan en ny kirke skal udformes, er der mange og meget forskellige svar på.
er fundamentalt for liturgien, at den præsenteres i et system af ydre former – meningsfulde genstande, særligt valgte ord og velovervejede handlinger; det er former, som vi også møder i samfundet, og som
Kirkerummet Arkitektur er som udtryksform bundet til funktionen, og arkitekter er fagligt trænet til i dialog med deres bygherrer at få alle væsentlige krav og ønsker til byggeriet fastlagt. Enhver proces vedrørende udformning af en kirkebygning bør derfor starte med, at man i fællesskab forsøger at beskrive de behov, som skal opfyldes med byggeriet. For kirkerum findes der ligesom for andre rumtyper fastlagte skemaer og mønstre samt gængse konventioner for rummets organisering. Kirkerummet skal primært fungere som et liturgisk rum, og et elementært kendskab til folkekirkens ritualer og liturgi må være en forudsætning for de arkitekter, der skal give kirkerummet form. Ifølge Nudansk Ordbog fra Politiken defineres liturgi som:
der tjener til at opretholde menneskelige relationer.” Traditionelt er det et krav, at et kirkerum skal rumme alter, knæfald, døbefont, prædikestol, orgel, indsamlingsbøsser, salmenumre, bænke eller stole. Der findes også et selvfølgeligt krav om tilgængelighed for alle kirke gængerne, ligesom kister skal kunne fragtes ind og ud, og brudepar skal kunne bevæge sig ad midtergangen med mere. Der er også krav til belysning og akustik, eftersom kirkegængerne både skal kunne læse i salme bøgerne og høre præsten fra alteret og prædikestolen. Det er en vigtig opgave at lave et udførligt byggeprogram med krav og ønsker til rummet, der er byggefagligt formuleret og med en fortegnelse over de inventardele, der skal være i rummet.
kirkens nye huse · kirkens rum 13
115503_kirkens nye huse_.indd 13
18/01/2022 13.21
Spørgsmålet om, hvor døbefonten skal placeres, er for eksempel et åbent
”Klarhed – og dog mystik.
spørgsmål: Skal det være ved indgangen til rummet, foran eller ved siden
Tryghed – men ikke magelighed.
af alteret eller måske i et særligt dåbskapel? Et andet spørgsmål kan
Kompromisløs – og dog smidig.
være alterets placering og hensyntagen til liturgiske begreber som versus
Righoldig – uden at være overdådig.
populum (præsten orienteret mod menigheden) og ad orientem (præsten
Stor i sin form.
vender i samme retning som menigheden). Eller anderledes formuleret:
Åben for alle!”
Skal præsten stå bag alteret med front mod menigheden, eller skal præsten stå foran alteret med ryggen mod menigheden? Spørgsmål af den karakter
Kirkebyggeri lige før årtusindeskiftet
står i kø, og både bygherrer og arkitekter skal finde brugbare svar, som
Inden gennemgangen af kirkens nye huse skal kirkebyggeriet i de sidste
begge parter kan stå inde for.
årtier inden år 2000 kort omtales. Det var en periode, hvor de økonomiske
Og så er der ikke mindst æstetikken, og det er vel det sværeste for ar-
vilkår for nyt kirkebyggeri blev afgørende ændret. De offentlige midler var
kitekten: stemningen, atmosfæren i det sakrale rum. Igennem hele kirke-
i begyndelsen meget små, og sognene skulle selv indsamle alle penge til
bygningshistorien kan man tydeligt se, at der altid har været et ønske
projekterne. Først efter 1956 kunne halvdelen af udgifterne finansieres ved
om at give kirkerummet en enestående kvalitet, bogstavelig talt har man
lån, som blev afdraget over kirkeskatten, og resten skulle så indsamles i
ønsket her at yde sit allerbedste. Ofte er kirkerummet derfor blevet til
sognene. Endelig blev der fra 1964 mulighed for at få en fuld lånefinansie-
lokalområdets smukkeste rum. Et godt eksempel er Elmelundemesterens
ring. Det blev en finansiering via kirkeskatten, vel at mærke med den of-
kalkmalerier i kirkerne på Møn. Det er billedfortællinger, der er med til
fentlige regulering, der betød, at Kirkeministeriet skulle godkende projek-
at gøre disse kirkerum til de mest smukke og interessante rum på øen.
terne, og det skal ministeriet stadig.
Den type historiske eksempler udfordrer nutiden, når der skal skabes nye
Samtidig var der i disse år markante arkitektpersonligheder, som med
kirkerum. Hvordan skal rummene indrettes, og hvordan kan de blive til helt
stor indsigt i kirkens liv undersøgte og udviklede nye typer kirkerum. Det
særlige rum med en høj kunstnerisk og arkitektonisk kvalitet, samtidig med
var også en periode, hvor kirkerne voksede fra at være bygninger med stort
at de varetager deres fundamentale sakrale funktion?
set kun ét rum til at være større kirkecentre, hvor selve kirkerummet blev
Den erfarne kirkearkitekt professor Johan Otto von Spreckelsen (1929-
suppleret med en række andre rum til sociale og administrative funktioner.
1987) har i koncentreret form givet sit bud på det, som et kirkerum skal udtrykke:
Jensen og de små budgetter En fortegnelse på hjemmesiden ”Moderne dansk kirkearkitektur” over de arkitekter, der efter 1960 har tegnet kirker, viser, at den arkitekt, der ligger
14 kirkens nye huse · kirkens rum
115503_kirkens nye huse_.indd 14
18/01/2022 13.21
Holger Jensens tegning af Lundehuskirken i København fra 1957
115503_kirkens nye huse_.indd 15
18/01/2022 13.21
Kirkerummet i Inger og Johannes Exners Hald Ege Kirke fra 1971
115503_kirkens nye huse_.indd 16
18/01/2022 13.22
på førstepladsen med flest opførte kirker er arkitekt Holger Jensen (1918-
Hans succes forklares altid med de stramme økonomiske rammer, der var
2004).
for at få bygget kirker. Hans fortjeneste må siges at være, at han demon-
Han begyndte allerede kort tid efter sin uddannelse og en studierejse
strerede, at det kunne lade sig gøre at banke et kirkehus op for få penge.
til USA at tegne kirker. Han fik efter 1960 projekteret toogtredive kirker,
Men alligevel: toogtredive nye kirker, det er svært at forstå i dag. Det var
og fra 1950 til 1980 var antallet helt oppe på tres kirkelige byggeopgaver
ganske vist brugbare kirkehuse, men som formgivende arkitekt var han
inklusive sømandskirker i udlandet og kirkerestaureringer. Han er talmæs-
som en sømand uden kompas – på en arkitektonisk slingrekurs uden at
sigt den største danske kirkebygger siden Absalon. På andenpladsen i over-
nå målet.
sigten kommer arkitektparret Inger Exner (1926-2015) og Johannes Exner (1926-2015) med kun tretten kirker.
Nu har det aldrig været et brugbart argument for manglende arkitek tonisk kvalitet, at et hus skal være billigt. Det er og bliver en dårlig und-
Holger Jensen havde et godt omdømme i de kirkelige kredse, og han
skyldning. Det kræver disciplin, kreativitet og omtanke, hvad angår byg-
blev for eksempel i pressen på et tidspunkt omtalt som efterkrigstidens
geteknik og arkitektoniske valg, og der er fra det, der ofte betegnes som
vigtigste kirkearkitekt, og på Lundehuskirkens hjemmeside omtales han
”Holger Jensen-perioden”, gode eksempler på, at det var muligt trods en
stadig som en banebrydende arkitekt. Han blev også beskrevet som en
stram økonomi at bygge en karakterfuld og smuk kirke.
arkitekt, der gjorde små kirker til store kunstværker, men man tog ærligt talt munden for fuld.
I et par sogne løste man problemerne med den begrænsede økonomi ved at blive selvbygger. Det med mursten og tømmer kunne menighederne
Når man går hans projekter igennem, kan man undre sig. Hvordan i al-
da selv omsætte til en smuk og billig kirkebygning, bare man havde en god
verden kan det være, at netop han fik betroet så mange flere opgaver end
arkitekt og tid nok. I Bistrup nord for København opførte man på præstens
de andre kirkearkitekter? Det var i en periode, hvor der ikke var formelle
initiativ en selvbyggerkirke i perioden 1962 til 1967, der var tegnet af arki-
krav fra kirkelige og andre offentlige myndigheders side til valg af arkitekt
tekt Tyge Arnfred (1919-2021), og nær Viborg fik menighedsrådet Exner-
rådgiver, og det var lang tid før EU’s udbudsregler. Menighedsrådene kunne
parret til at tegne Hald Ege Kirke, som frivillige fra menigheden opførte
selv frit bestemme og henvende sig til den arkitekt, de havde tillid til, og
etapevis i årene fra 1963 til 1971.
de havde jo kun hørt godt om arkitekten fra Emdrup. Han tegnede den ene
Det er to meget forskellige og personlige kirker, og de er begge omhyg-
kirke efter den anden, sådan cirka én om året, lidt på den ene måde og lidt
geligt tilpasset byggegrundene, der i Bistrup lå midt i et parcelhuskvarter
på den anden måde, altid i jævn håndværksmæssig udførelse og ofte ikke
og i Viborg i et stort landskabsrum. Med sin materialitet og sit groft
særlig godt i arkitektonisk henseende. Men i en folkekirkelig sammenhæng
udførte murværk ud- og indvendigt pegede Tyge Arnfred frem mod de
var alle glade, man gjorde jo bare ligesom alle de andre sogne, når man
senere kirkebyggerier af Exner-parret. Deres egen selvbyggerkirke er med
skulle have bygget en kirke. Holger Jensen kunne i den grad levere.
sin konkretisering i det åbne landskab og kirkens djærve indre rum med
kirkens nye huse · kirkens rum 17
115503_kirkens nye huse_.indd 17
18/01/2022 13.22
Højre: plan af Inger og Johannes Exners Kirke i Islev fra 1970 Nedenunder: plan af Sigurd Lewerentz’ Petri Kirke i Klippan, Skåne fra 1966
18 kirkens nye huse · kirkens rum
115503_kirkens nye huse_.indd 18
18/01/2022 13.22
gasbetonvægge, standardspær og gulv af brugte jernbanesveller et
fra opgave til opgave. Centralt i deres overvejelser gennem alle årene
originalt byggeri, som er helt i sin egen kategori. Begge kirker er enkle
står kirkerummets organisering, hvor langkirken eller processionskirken
og robuste bygningsanlæg, og ingen i dag tænker et eneste øjeblik over,
som type hidtil havde været i højsædet. De fik blik for en anden rumlig
hvad de har kostet. Det er tværtimod tankevækkende, at udfordringen med
disponering, nemlig centralrumskirken, hvor menigheden helt eller delvis
at bygge billigt har kunnet udløse en så høj kvalitet.
er samlet rundt om alteret. Det kunne give andre kvaliteter og mulighed for en anden liturgi. Det var det såkaldte ”circumstantes”-princip, som de
Rundt om bordet med Exner og Spreck
i mere eller mindre grad lagde til grund for deres senere kirkeprojekter.
Inger og Johannes Exner fik mange kirkeopgaver, om end ikke nær så
De fik også øjnene op for et andet formmæssigt udtryk, der betød et
mange som Jensen, men alligevel en del. Det var tretten nye kirkeanlæg,
opgør med pænheden i arkitekturen. Først var det med inspiration fra tysk
og derudover fik de også mange kirkelige restaureringsopgaver. Johannes
arkitektur og senere fra de svenske arkitekter Sigurd Lewerentz (1885-1975)
Exner var som præstesøn fortrolig med kirken og det kirkelige miljø, og ved
og Peter Celsing (1920-1974), og måske også i nogen grad fra danske Tyge
siden af arbejdet på tegnestuen i Aarhus blev han ansat på Arkitektskolen
Arnfred: Nu skulle udtrykket være mere råt og upoleret. Det gjaldt især
samme sted. Skolen blev grundlagt i midten af 1960’erne, og her opbyg-
murværkets tektonik med de groft opmurede facader, hvor først og frem-
gede han som professor en værdsat restaureringsafdeling. Exner-parrets
mest Lewerentz med sine nyeste kirker, i Björkhagen fra 1960 i Stockholm
samlede oeuvre er gigantisk. Igennem halvtreds år arbejdede de med en
og i Klippan fra 1966 i Skåne, viste vejen for Exner-parret og mange andre
mangfoldighed af opgaver, og arbejdet med kirkerne står – ved siden af
samtidige arkitekter.
deres hovedværk, som er restaureringen af Koldinghus – helt centralt
Det var ikke kun murværkets karakter, de var betaget af ved Lewerentz’
i deres faglige livsværk. Mens de var ved at projektere deres første kirke i
kirker. I denne sammenhæng, hvor kirkerummets arkitektur undersøges,
Randers, Sct. Clements Kirke fra 1958-1963, indhentede de på studierejser
er det interessant at sammenligne Lewerentz’ kirke i Klippan med Exner-
i Europa og gennem læsning af faglitteratur viden om kirkebyggeri gene-
parrets kirke i Islev uden for København fra 1970. Murværket og det mørke,
relt, hvilket resulterede i, at de kom i tvivl om deres Randers-projekt. Det
stemningsfulde rum har kirkerne til fælles, og der er i den grad økonomi-
var for sent, og kirken blev bygget som aftalt og godkendt, men herefter
seret med dagslyset. Begge rum er kvadratiske, og den planudformning
skete der så sandelig noget.
med en fri møblering med grupper af stolerækker, som Exner-parret vælger
Det, der skal fremhæves ved deres kirkeopgaver, er, at projekterne
til deres projekt i Islev, er direkte påvirket af kirken i Klippan. Exner-parret
var udarbejdet på et gennemanalyseret og dybt reflekteret grundlag. Det
slipper i Islev den skematiske og faste opstilling af bænkerækker på begge
gælder både for deres nybyggeri og deres restaureringsprojekter. Der er
sider af en midtergang og arbejdede herefter generelt mere frigjort med
ikke, som hos mange af deres kollegaer, tale om tilfældige indfald og valg
deres formgivning af rum end i deres første år.
kirkens nye huse · kirkens rum 19
115503_kirkens nye huse_.indd 19
18/01/2022 13.22
Kirkerummet i Johan Otto von Spreckelsens kirke i Vangede fra 1970
115503_kirkens nye huse_.indd 20
18/01/2022 13.22
Exner-parret og deres nære ven, arkitekt og professor Johan Otto von
ind i det vældige kirkerum, undslap der dem ofte et overrasket
Spreckelsen, drøftede ofte kirkeprojekter og specielt spørgsmålet om,
’guuud!’ – hvilket for så vidt er meget passende. For ikke mange
hvordan kirkerummene skulle disponeres. Alle tre arkitekter var enige om,
kirkerum formår i den grad at tale med og at udtrykke, at inde i den
at centralrumskirken som type var interessant, og Spreckelsen fik tegnet
solide klods, der bliver man løftet – her er der helle, plads til reflek-
to folkekirker, som begge er centralrumskirker, nemlig Vangede Kirke fra
sion; her er det noget andet end hverdagen, der tæller. Og ingen
1974 og Stavnsholt Kirke fra 1978.
taler højt – heller ikke konfirmander eller 400 skolebørn. Det er
Spreckelsens arkitektur er geometrisk afklaret. Han gik op i geometri,
rummets skyld.”
og hans kirker er udformet ud fra kvadratet, for det var en form, der efter hans mening ikke var til diskussion. Af de to kirker er det Vangede Kirke,
Utzons genistreg
der også i forhold til alle Exner-parrets kirker var den mest afklarede og
Den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon (1918-2008) tegnede i begyndel-
konsekvent udførte centralrumskirke. Alteret er placeret præcis i midten
sen af 1970’erne en kirke i Bagsværd. Utzons søn Jan skrev i 2011 en kort
af rummet med menigheden samlet rundtom på de tre sider og med orgel
artikel til en bog om faderen, hvori der står, at faderen efter det på alle
og kirkekor på den fjerde side. Som Spreckelsen formulerede det, så var
måder ulykkelige sammenbrud i Sydney og hjemkomsten til Danmark
det vigtigt, at når menigheden havde sat sig, ”så var de gået til bords”.
aldrig fik en offentlig opgave i Danmark. Det er nu ikke rigtigt. En kirke er
Tidligere sognepræst i Vangede Kirke, Jakob Rønnow, fungerede fire
en offentlig opgave, og han fik med Bagsværd Kirke den offentlige opgave,
ogtyve år i kirken, og han skriver som svar på spørgsmålet om, hvordan
som mange ønskede, at han skulle have. Men det blev også den eneste.
kirken har fungeret:
Menighedsrådet i Bagsværd viste ham tillid og gav ham opgaven. Utzons
”Jeg har aldrig været bange for at beskrive min kirke udefra som ’transformatorstationen’ på Vangedevej. Den ligger tungt og signalerer ikke rigtig ”kirke”, og talrige er historierne om begravelsesfølger eller bryllupsgæster, der er kørt forbi mange gange, fordi de ikke kunne finde en kirke. Det hjalp, da vi i 1995 fik virkeliggjort Spreckelsens klokketårn, en kampanile af kuber i sort jern og glas. Helt anderledes forholdt det sig, når folk kom ind i kirken. I for hallen fik man godt nok nærmest det lave loft i hovedet, og de fleste dukkede sig næsten, men når gæsterne åbnede døren og trådte
løsning var en original kirkebygning, der i sandhed viste hans helt ene stående format. Kirken er et større anlæg med kirkerummet, en række små og store menighedslokaler, diverse kontorer, gårdhaver og gangarealer, alt samlet i en rektangulær plan. Udadtil fremstår bygningen forholdsvis enkel og nærmest anonym med hvide modulære bygningsfacader opbygget af præfabrikerede betonelementer. Indvendig er kirkens rum og rumforløb omkring de indre gårdhaver smukke og veldisponerede. Kirkerummet er i særklasse, helt uden sammenligning i sin egen superliga som periodens mest spændende og originale kirkerum.
kirkens nye huse · kirkens rum 21
115503_kirkens nye huse_.indd 21
18/01/2022 13.22