Lad stregerne tale

Page 1


112530_lad stregerne tale_r1.indd 2

08/09/2020 12.50


C O N N Y O G TO R B E N WOLSTED

LA D STR E G E RNE TA LE om bladtegneren og plakatkunstneren

OTTO N I E LS E N

112530_lad stregerne tale_r1.indd 3

08/09/2020 12.50


L A D S T R E G E R N E TA L E

om bladtegneren og plakatkunstneren Otto Nielsen Copyright 2020 © Conny og Torben Wolsted og Gads Forlag ISBN: 978-87-12-06059-8 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Mette Secher Tekstredaktion: Anne Mette Futtrup Forlagsredaktion: Martin Gylling Forsideillustration: Udsnit af SAS-plakaten ‘Spain’, 1950. Sat med: Gill Sans Repro og tryk: Narayana Press Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Bogen er udgivet med støtte fra: T O Y O TA - F O N D E N LADEMANNS FOND AARHUS STIFTSTIDENDES FOND KO N S U L G E O RG E J O RC K O G H U S T RU E M M A J O RC K ' S F O N D G . E . C . GA D S F O N D

Yderligere information: www.tegnerottonielsen.dk

112530_lad stregerne tale_r1.indd 4

08/09/2020 12.50


INDHOLD

FORORD · 6

E N E K S P L O S I O N A F LY S O G F A R V E R · 9 af Elsebeth Aasted Schanz

M E N N E S K E T B A G S I G N AT U R E N · 19 M E D S K I T S E B O G R U N D T I E U R O PA · 2 9 E N B L A D T E G N E R S K A R R I E R E TA G E R F A R T · 4 3 TIDENS REKLAMER · 65 30 ÅR MED SAS · 83 B A L L E T T E N O G P I G E R N E · 141 T I V O L I O G 1 0 0 1 N AT S E V E N T Y R · 1 6 1 F O R F AT T E R O G B O G I L L U S T R AT O R · 1 7 9 O P G AV E R U D E N G R Æ N S E R · 1 8 8 E N T E G N E R S M A L E R I E R · 2 01

TA K · 2 1 7 L I T T E R AT U R O G N O T E R · 2 1 8

112530_lad stregerne tale_r1.indd 5

08/09/2020 12.50


L A D S T R E G E R N E TA L E

FORORD Otto Nielsen tegnede sin sidste SAS-kalender i 1976 med titlen ‘Once upon a time’. Frit oversat vil jeg kalde den: “Der levede engang en tegner, der hed Otto”. Han var min morbror. En tegner med indflydelse på sin samtids kulturoplevelser og i høj grad på SAS' internationale branding i flyselskabets tidlige år. Og en mand, der med sin varme, sin generøsitet og sin begejstring for livet og verden, også havde blivende indflydelse på alle os, der levede omkring ham – tæt på ham, eller mere perifert. En bog om ham og hans liv har manglet, og den skulle være kommet fra hans egen hånd før hans død. Sådan blev det desværre ikke. Derfor vil jeg med denne bog vise hans mange forskellige kunstneriske talenter og opgaver og byde indenfor i hans liv.

Min morbror var en ildsjæl, en festlig og glad mand, som elskede livet og blev begejstret af verden omkring sig med dens farver, dyr og mennesker, hvilket afspejler sig i hans kunst. Han blev mange gange interviewet til aviserne og ugebladene og forstod at give gode og humoristiske svar på journalisternes brede spørgsmål om hans rejser, hans tegninger, hans madopskrifter og hans opfattelse af kvinder – herunder hvorfor han ikke var gift. Han havde ofte spændende gaver med hjem til mig fra udlandet – noget jeg ikke havde ønsket mig, men som var en stor overraskelse. Blandt andet fik jeg en lille bærbar radio med batterier, som han havde købt i Japan. Det var helt nyt dengang i begyndelsen af 1960'erne. Ligeledes medbragte han frimærkepakker fra de lande, han besøgte, så jeg startede tidligt med at samle på frimærker. Mine forældre fik til jul altid et eksemplar af den nye SAS-kalender for det kommende år. Gaven til mine børn ved deres barnedåb var til hvert af dem et stort maleri, som han malede, så snart han vidste, om det blev en dreng eller en pige. På malerierne skrev han kærlige dedikationer til dem om at leve et godt liv fyldt med eventyr. Onkel Otto havde ikke selv børn, og der var ikke andre i den nære familie, så det blev en tradition, at han holdt jul med os. Han kunne sidde og kigge på børnene i lang tid uden at sige noget, optaget af deres ansigtsudtryk og væremåde. Julegaverne til børnene var altid helt specielle, et år fik de en fantasitrold på 1 meter – lige så høj som dem selv. Den havde onkel Otto udskåret i skumplast. Trolden havde et sødt ansigt, mange farver, men det, børnene elskede mest, var de små huller i troldens ryg, hvor de kunne gemme slik og legetøj. Min onkel var en jovial mand med et par stærke hænder og et kraftigt håndtryk. Måske en lidt rund figur på grund af sine madvaner, men selv sagde han: “Jeg er ikke tyk, jeg er svajrygget”. Hans påklædning var typisk hvide skjorter med korte ærmer selvindkøbt i Østen. Også skoene skulle helst være hvide, og var de ikke det, kunne han sagtens finde på selv at male dem hvide. Med alderen blev også lange far-

Otto Nielsen (1916-2000) var en tegner med kunstnerisk personlighed og varm jysk charme. Han levede i en periode med kriser og krig, med opgangstid efter Anden Verdenskrig og med samfundets stadige forandring i 1970'erne og helt frem til den teknologiske tidsalder ved hans død i år 2000. Hans tegninger afspejlede til alle tider tidsånden og giver os et indblik i, hvad samtiden var optaget af. Med sit alsidige kreative liv skabte han plakater og kalendere for SAS, teater-, revy- og Tivoliplakater, reklametegninger, scenetæpper til krydstogtskibe, tekstilmønstre og store udsmykningsopgaver. Desuden var han skribent og bladtegner for flere aviser, blandt andre Aarhus Stiftstidende og B.T. Han var glad for at rejse, og hans mange rejser over det meste af verden startede, da han var en ung mand i 1934 og frem til ca. 1980. Han fløj sig gennem flyenes udvikling fra små propelfly til de store jetfly. Hans tegninger og oplevelser fra dette rejseliv er gengivet i denne bog med uddrag fra hans rejseskildringer. Derudover malede han for sin egen fornøjelse og glæde malerier i sin fritid. Han kunne slet ikke lade være. Og han eksperimenterede med materialer og metoder. Disse malerier er ikke kendt af offentligheden, men et udvalg er medtaget i denne bog.

6

112530_lad stregerne tale_r1.indd 6

08/09/2020 12.50


L A D S T R E G E R N E TA L E

verige – ofte gule eller stribede – strikkede halstørklæder slynget om halsen. Når han fløj med SAS-fly, var han dog altid klædt i pænt jakkesæt med slips. Når jeg besøgte min onkel, blev min påklædning altid kommenteret og øverste skjorteknap skulle altid stå åben. Tørklæde og slips blev nøje vurderet. Det var ikke kun mig, men alle gæster blev “visiteret”. Hans hjem var hans kunstnerhule med masser af ting, som var bragt med hjem fra de utallige rejser i udlandet. Der var en hel væg med originale ting fra fremmede kulturer, arrangeret som kun en kunstner var i stand til. Som dreng var det spændende at besøge ham, studere tingene og smage på te fra Østen og chokolader. Onkel Otto stod tidligt op og startede dagen i badeværelset. Hans håndvask lignede nærmest et maleri med mange farver, og efter et iskoldt brusebad, tørrede han sig med håndklæder, som han ofte havde malet striber på, hvis han ikke brød sig om farven. Farverne var vigtigere, end at håndklæderne var bløde. At min onkel gik meget op i

farvernes nuancer, viste sig også, da han fik et farve-TV. Jeg blev tilkaldt ustandseligt for at hjælpe ham med at ændre på fjernsynets farveindstillinger, så farverne, alt efter hvilken udsendelse han skulle se, kom til at passe i hans smag. Under arbejdet med denne bog har jeg sammen med min hustru Conny Wolsted været på en rejse tilbage i tiden. Vi har gennemgået alt det materiale, som min onkel efterlod ved sin død i år 2000. Vi har desuden været i kontakt med de museer, som har hans tegninger, og med aviser og andre, som han har arbejdet for. Otto Nielsens samlede produktion omfatter ca. 100 plakater – heraf 40 til SAS, ca. 27 kalendere – heraf 23 til SAS, samt tusindvis af tegninger og malerier. Udvælgelsen af illustrationer til bogen har derfor været svær. Vores håb er, at bogen vil give læseren et indblik i et arbejdsliv og en kunstnerisk nerve, som i en menneskealder satte præg på dansk kulturliv. Og at man samtidig mærker livsglæden og -modet, som Otto Nielsen bar i sig hele sit liv. Torben Wolsted, juni 2020

Onkel Otto og jeg står i haven på Frederiksberg og taler om hans seneste tegninger. Året er 1989.

7

112530_lad stregerne tale_r1.indd 7

08/09/2020 12.50


Dromedarer – plakat fra 1950'erne.

8

112530_lad stregerne tale_r1.indd 8

08/09/2020 12.50


L A D S T R E G E R N E TA L E

E N E K S P L O S I O N A F LY S O G F A R V E R af Elsebeth Aasted Schanz Museumsinspektør ved Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By

Otto Nielsens fokus og kunstneriske talent pegede egentlig i retning af reklametegner og illustrator for aviser og tidsskrifter. Men da han som 30-årig blev kontaktet af luftfartsselskabet SAS, kom plakater ind i hans liv med fuld kraft. SAS blev grundlagt 1. august 1946 med det formål at flyve langdistance fra Skandinavien til Nord- og Sydamerika og fra 1951 med en bredere international rejseaktivitet. Fra begyndelsen var SAS yderst bevidst om vigtigheden af slagkraftige reklamekampagner og var derfor på udkig efter stærke kræfter til at tegne dets profil udadtil. Selskabet faldt for Otto Nielsens grafiske udtryk, og med et moderne begreb vil man sige, at han blev headhuntet. Otto Nielsen havde allerede da en solid erfaring som illustrator og kunne fastholde og formidle en fortælling i enkle og utvetydige billedtoner, så budskabet gik klart igennem. Det var en vigtig evne i plakatkunstens verden. Og skønt det også blev til flere plakater for Tivoli i København, for Aarhus Stiftstidende, Limfjordsbåden, Rundskuedagen og et antal teatre og revyer, var det indenfor SAS og rejsebranchen, at Otto Nielsen fandt sit hovedvirke som plakatkunstner. Det blev et lykkeligt samarbejde, der resulterede i 40 SAS-plakater og 23 årskalendere og holdt frem til 1976. Kort før sin død i år 2000 fortalte Otto Nielsen i bogen ‘Til vejrs. Københavns Lufthavn i 75 år’: “I mine unge år tegnede jeg blandt andet til dagbladet B.T., teatertegninger og den slags. Det var gennem det arbejde, SAS fik kendskab til mig. Jeg fik en henvendelse, og så startede et samarbejde, der kom til at vare i mere end 20 år. Ud over plakaterne illustrerede jeg også SAS-kalendere med 12 tegninger i hver

kalender. Når næste års kalender skulle illustreres, rejste jeg med SAS rundt i verden og lod mig inspirere. Det var en vidunderlig tid”. Otto Nielsen arbejdede i en periode også for Det Danske Luftfartsselskab (DDL), der var medstifter af SAS. Der eksisterer et foto fra 1948, hvor hans plakat med påskriften “Le voyage Moderne” fremvises for flyselskabets ledelse.

DDL-plakat fra 1948 – fransk version.

9

112530_lad stregerne tale_r1.indd 9

08/09/2020 12.50


E N E K S P L O S I O N A F LY S O G F A R V E R

DDL-plakat fra 1948 – dansk version.

Plakaten blev udført i en dansk version med titlen ‘– rejs moderne!’ I forgrunden er et velklædt par med en travl og forretningsmæssig attitude, bag dem syder det af liv fra flypersonale og passagerer, og bagest stikker et propelfly snuden i vejret. “Jamen sådan var passagererne klædt dengang. Det var eksklusivt at rejse med fly. Habitter og slips var nærmest obligatorisk, og de kvindelige passagerer førte sig frem på stilethæle og iført tætte skræddersyede dragter”, fortalte Otto Nielsen i bogen ‘Til vejrs’. Han havde gennem alle årene en reporters skarpe blik for med sin pen at fastholde virkeligheden i sine plakater. At han brugte teknikken med at iagttage sine omgivelser

og omsætte dem til papiret, sådan som han som teatertegner og illustrator var fortrolig med, fremgår klart af hans udtalelser i bogen, hvor han fortalte, at han rejste med SAS rundt i verden for at se de steder, han skulle formidle og fortælle om i plakaterne. Ideen bag DDL-plakaten genbrugte han i øvrigt i en af sine senere SAS-plakater, hvor passagerer fra alle lande strømmede ud af en flyvemaskine, der stod med haleroret til, og de var lige så elegante og fortravlede som på DDLplakaten. Men trods samme inspiration mærkede man hos Otto Nielsen en udvikling. Han bevægede sig over i en løsere og mere kunstnerisk levende streg.

10

112530_lad stregerne tale_r1.indd 10

08/09/2020 12.50


Plakat fra 1950'erne, der viser passagerer, som kommer ud af en DC-6-propelmaskine. Plakaten blev anvendt over hele verden i mange ĂĽr. Motivet er ogsĂĽ anvendt pĂĽ SAS-ruteplaner og tidstabeller, som blev trykt i mange variationer og i store oplag.

11

112530_lad stregerne tale_r1.indd 11

08/09/2020 12.51


Otto Nielsen: ‘Tivolis 150-års jubilæum’, 1993. 12

112530_lad stregerne tale_r1.indd 12

08/09/2020 12.51


E N E K S P L O S I O N A F LY S O G F A R V E R

Des Asmussen: ‘Wonderful Copenhagen’, 1965. © Des Asmussen/VISDA

F A R V E R S Å L E V E N D E S O M LY S

Det første, der springer i øjnene, når man kigger på Otto Nielsens plakater, er en eksplosion af farver og en levende rytme i stregen. Plakaternes maleriske og stoflige stil nærmer sig af og til en nærmest abstrakt opløsning, der kan give et drømmeagtigt skær. Andre gange samler billedet sig i klare figurative elementer, hvor man tydeligt mærker hans baggrund som illustrator med en præcis pen. Tegneren kan spores i plakaterne i den nogle gange næsten minutiøse måde, som han fremmaner motivet på, og som ofte er med til at give plakaterne en forankring i et realistisk univers. Man genfinder den samme fornemmelse for stregens præcision hos Des Asmussen (1913-2004), som virkede

samtidig med Otto Nielsen, og som havde samme baggrund i bogillustrationer og tidsskrifter. Dette grundlag fornægter sig ikke, men skinner tydeligt igennem plakaternes stil hos dem begge. I sit arbejde med farverne, træder også en fascination af og forståelse for lysets betydning frem hos Otto Nielsen. De skiftende årstider og lyset, som ændrer sig afhængigt af netop årstiden, men også af tidspunktet på dagen, lægger en særlig stemning over plakaterne. Natten lukker sig om det oplyste Paris' gader, aftenhimlen farves rød bag de hvilende dromedarer, solen flammer over Indien, men mest virkningsfuld af dem alle er måske den stille og indfølen-

13

112530_lad stregerne tale_r1.indd 13

08/09/2020 12.51


Otto Nielsen: ‘Themsen, London’, 1957.

14

112530_lad stregerne tale_r1.indd 14

08/09/2020 12.51


E N E K S P L O S I O N A F LY S O G F A R V E R

William Turner: ‘The Thames above Waterloo Bridge’, 1830.

de fremstilling af det tågede London, hvor et par pramme futter af sted på Themsen, og bygningerne står spøgelsesagtigt fortonet i baggrunden. Her kommer man til at tænke på den geniale engelske kunstner og landskabsmaler William Turner (1775-1851), der om nogen var lysets mester. Den af Otto Nielsens rejseplakater, som givetvis er blevet mest kendt og elsket, er plakaten med de to tukaner. De kæmpestore, farvestrålende næb dominerer som et højtråbende opmærksomhedsskabende element i alt det frodigt grønne, der med løs hånd og kunstnerisk frihed er

angivet bag og omkring fuglene. Den gule farve med det orange islæt er et godt blikfang, og der lyser en humor ud af plakaten, hvor den ene tukan læner sig skælmsk fremad for at kigge ud på os. Lige under den forreste fugls næb dukker der en flyvemaskine frem af alt det grønne. Den er fjern og på vej mod en destination, som naturligvis må være Sydamerika, som plakaten reklamerer for. Plakaten findes i to udgaver, den ene er fra 1950'erne, og den anden fra 1960'erne. På den ældste plakat er SAS skrevet henover en rød globe. På den senere står SAS med

15

112530_lad stregerne tale_r1.indd 15

08/09/2020 12.51


E N E K S P L O S I O N A F LY S O G F A R V E R

Enkelte gange dukkede der også mennesker op, som for eksempel den kokette spanierinde, der halvvejs gemmer sig bag en vifte, den afrikanske kvinde omgivet af symboler og genstande fra sit land eller vikingen, der med sine horn i hjelmen mere udspringer af fantasien end af den historiske virkelighed, men som står i en effektfuld kontrast til flyet, som han skeptisk følger med sit blik. Ens for alle SAS-plakaterne er nemlig, at der som et vandmærke – kendetegnende for Otto Nielsens produktion – er indsat et lille fly på himlen, uanset om det er mennesker eller dyr, som optræder i fokus. Det gælder også i plakater med byer. Både over New Yorks gader, over Den Spanske Trappe i Rom, ved Sacré-Coeur i Paris og over Themsens disede vande i London flyver en diminutiv maskine.

P L A K AT K U N S T E N S G U L D A L D E R – OG ENDELIGT

Ved at debutere som plakatkunstner i midten af 1940'erne trådte Otto Nielsen sine barnesko på området i den sidste del af plakatens såkaldte guldalder. Den moderne plakat med en kort, præcis tekst og en fængende illustration opstod i anden halvdel af 1800-tallet og slog for alvor igennem omkring år 1900, hvor især Valdemar Andersen (1875-1928) og hans søn Ib Andersen (1907-1969) gjorde sig gældende i Danmark. Frem til 1950'erne vrimlede det med kreative plakater med individuelle præg og kunstnerisk originalitet. Men i løbet af 1950'erne og især 1960'erne begyndte billedet at vende. Fjernsynet havde for alvor fået tilkæmpet sig en plads i stuerne, og det påvirkede plakaterne, der i stigende grad benyttede sig af fotografier, som spejlede den verden, fjernsynet præsenterede os for. Men Otto Nielsen lod sig ikke påvirke af de nye strømninger. Han fastholdt den stil og streg, som han oprindeligt havde introduceret og især blev kendt for i SAS-plakaterne. På den måde var han med blandt de sidste, som holdt den kunstneriske fane højt.

Plakat med tukaner fra 1960'erne med ny tekst nederst.

store fremhævede bogstaver uden baggrund. En del af Otto Nielsens motiver blev som tukanerne genbrugt et årti efter, at de første gang kom på gaden. Vilde eksotiske dyr blev oplagsmæssigt det mest fremherskende element i Otto Nielsens plakatproduktion. Den imponerende afrikanske elefant med de store blafrende ører, de værdige dromedarer, den drilske gibbonabe, de majestætiske giraffer, de urolige zebraer, den bistre bison, de flygtende strudse og de trippende lamaer er blot et lille udvalg af det dyrerige, som Otto Nielsen dyrkede.

16

112530_lad stregerne tale_r1.indd 16

08/09/2020 12.51


‘Tukaner’ – plakat fra 1950'erne.

17

112530_lad stregerne tale_r1.indd 17

08/09/2020 12.51


Otto Nielsen i sit hjem pĂĽ Frederiksberg i 1989 omgivet af de originale billeder til SAS' dyreplakater fra 1955. Den store gyldne figur pĂĽ pejsen forestiller den indiske gud Krishna.

18

112530_lad stregerne tale_r1.indd 18

08/09/2020 12.51


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.