Maling, farver og teknik i 1900-tallets arkitektur Anvendelsen af malematerialer, maleteknikker og dekorationer på og i bygninger har afgørende betydning for, hvordan vi oplever arkitekturen. Udviklingen inden for malematerialer og teknikker kom i perioden 1900-2000 til at sætte et tydeligt præg på erhvervsejendomme, offentlige bygninger og private boliger i Danmark.
I bogen undersøger Johanne Bornemann Mogensen et repræsentativt udvalg af danske bygningers oprindelige farvesætninger og dekorerede overflader, og hun beskriver og analyserer de anvendte malematerialers teknologiske udvikling og teknikker i lyset af stilhistorien, den samfundsmæssige udvikling og danske maleres arbejdsforhold i perioden. Malet er rigt illustreret med fotografier af Roberto Fortuna. Bogen udkommer i anledning af Københavns Malerlaugs 400-års jubilæum. Johanne Bornemann Mogensen, født 1975, er konservator på Nationalmuseet med speciale i den malede og udsmykkede arkitekturarv i Danmark.
9
788 7 1 2 06790-0
Malet Johanne Bornemann Mogensen
Malet
Denne bog handler om, hvordan og hvorfor denne udvikling fandt sted.
Johanne Bornemann Mogensen
Malet
Maling, farver og teknik i 1900-tallets arkitektur
240.0 x 250.0 mm
Malet Maling, farver og teknik i 1900-tallets arkitektur Af Johanne Bornemann Mogensen Copyright© 2022 Johanne Bornemann Mogensen og Gads Forlag ISBN: 978-87-12-06790-0 1. udgave, 1. oplag Design og grafisk tilrettelæggelse: Helle Rindom Fotos: Roberto Fortuna (hvor ikke andet er angivet) Omslagsfoto: Vestbadet / Roberto Fortuna Tekstredaktion: Anne Frovin Oversættelse: James Manley Forlagsredaktion: Martin Gylling Repro: Narayana Press Tryk og indbing: GPS, Slovenien For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen. Every effort has been made to contact the copyright holder of each picture, and we apologize for any unintentional errors or omissions which will be paid for as if we had permission beforehand. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Udgivet med støtte fra: Realdania Varelotteriet Bergiafonden Augustinus Fonden Th. P. Stillinges Fond Kirsten & Freddy Johansens Fond
Malet-Indhold-09.indd 2
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Johanne Bornemann Mogensen
Malet Maling, farver og teknik i 1900-tallets arkitektur
Malet-Indhold-09.indd 3
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
”Da jeg havde været her et par år på Sandø, fik jeg Rasmus til at male skolestuen. Han var en gammel stabejs som ingen regnede med. Enkemand, boede alene i en beskidt rønne ude ved Sandbjerg. Men hans dørkarme og fyldinger strålede af gammel almuekunst. I en fjern fortid var Rasmus brugt som maler på øen, men blev kasseret, for nu fik man en anden smag der var ringere. (…) Han trådte langsomt tilbage fra væggen, med stålbriller på næsen og hovedet på sned, han skulle studere et penselstrøg i et bladornament. Ingen vovede at forstyrre ham. Han var ved at falde over et bord og svor en gammelagtig ed. Ingen lo. I hans arvede stil er der nok elementer af flere stilarter, lige fra gotik til rokoko og klassicisme. Han delte panelet i dybrøde felter med bladornamentik og bueslag over, imellem dem er der lise’ner med grå, rif lede søjler. Søjlerne bærer øverst kapitæler som blomsterkurve, hvorfra bladværk og rosenborter slynger sig til siderne hen over den blå bund.” Martin A. Hansen: Løgneren, 1950.
Malet-Indhold-09.indd 4
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Indhold Forord I Forord II Indledning
6 8 10
Kapitel 1 1900-1930 Imitationsteknikker og frihåndstegning
14
Kapitel 2 1930-1952 Modernismens farvebrug
70
Kapitel 3 112 1952-1982 Den industrialiserede modernisme Kapitel 4 166 1982-2000 Postmoderne strømninger Kapitel 5 190 Hele århundredet kort Kapitel 6 196 Tiden efter 2000 Summary Illustrationer Litteratur Noter Register
Malet-Indhold-09.indd 5
204 206 210 214 218
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Forord Aldrig før har kunsten, arkitekturen og håndværket gennemgået så radikale forandringer som i det 20. århundrede. Indu strialismens gennembrud og demokratiseringen af vores byggeri – med Bauhaus-bevægelsen som et vigtigt tyngdepunkt – har grundlæggende ændret vores måde at tænke bygningsarkitektur på. Materialernes historie har været dramatisk: Fra tidligere tiders håndværksfremstillede produkter over de ”avancerede”, men helbredsbelastende materialer til højteknologiske maleprodukter, der er sikre at arbejde med, og som sætter maleren i stand til at levere fine resultater af høj kvalitet. Resultatet er blevet en fremstilling, der forhåbentlig både vil appellere til fagnørden og til enhver, der nærer interesse for malerhånd værket og den kulturhistorie, det repræsenterer. Malerfaget – skønt måske lavteknologisk i sit udspring – har været afgørende for at give udviklingen fysisk udtryk. Nye tek nikker og materialer har til stadighed påvirket faget og den en kelte maler, samtidig med at maleren har skullet fortolke og be arbejde det fundamentale opgør med tidligere tiders skikke.
6
Vel inde i det 21. århundrede er tiden inde til at få nedfældet – at dokumentere – hvad der egentlig skete, og hvor meget det 20. århundrede har betydet for os som fag eller som brugere af håndværket. Det har vi tilmed endnu vidner, der kan sætte ord på. Fortællingen har både kulturhistorisk og en ren faglig værdi. Viden om materialer og metoder har konkret betydning for, hvordan vi bevarer, beskytter og vedligeholder det 20. århundredes byggeri, ligesom vi har behov for at fastgøre skiftende tiders stiludtryk i billeder og berigende historier, inden de helt forsvinder som følge af renoveringer, ombygninger og nedrivninger. Derfor er denne bog – den første samlede fremstilling af sin art af vores fags virkefelt i det 20. århundrede – tiltænkt den rådgiver, der giver sig i kast med restaureringen eller vedligeholdelsen af periodens byggeri. Forhåbentlig bliver den et re ferenceværk for den malerlærling eller den maler, der vil forstå sit fags nærmeste fortid. Og endelig er bogen skrevet til enhver, der nærer interesse for byggeri og arkitekturhistorie.
Forord
Malet-Indhold-09.indd 6
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Københavns Malerlaug ser sig selv som et branchefællesskab med den æresforpligtelse at formidle indsigt i og forståelse for malerfaget og den betydning, faget stedse har haft – da ikke mindst i det seneste århundrede. Vi i Københavns Malerlaug har fundet, at en så markant milepæl som laugets 400-års jubilæum i 2022 var en naturlig lejlighed til at fortælle et revolutionerende kapitel – det seneste århundrede – i laugets historie. Udgivelsen af dette værk har kun været mulig med generøs støtte fra Augustinus Fonden, Bergiafonden, Kirsten & Freddy Johansens Fond, Th. P. Stillinges Fond, Realdania og Varelotteriet, for hvilken vi takker hjerteligst. Ligeledes tak til forfatteren, der har kastet sig over opgaven med en grundighed og en ildhu, der griber læseren. København, marts 2022
Per Vangekjær Oldermand
Forord
Malet-Indhold-09.indd 7
7
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Forord
Denne bog er blevet til i anledning af Københavns Malerlaugs 400-års jubilæum i 2022 og præsenterer den skelsættende teknologiske udvikling af malematerialer og maleteknikker i det 20. århundrede. Den beskriver, hvordan den teknologiske udvikling i samspil med arkitektoniske strømninger og forandringer i samfundet op igennem århundredet har spillet en afgørende rolle for, hvordan og med hvad arkitekturen blev malet og farvesat. At udviklingen og brugen af malematerialer og teknikker i arkitekturen svært lader sig betragte som et isoleret teknologisk fænomen, blev i 1952 formuleret således af daværende faglærer ved Odense Tekniske Skoles malerskole Marlo Joensen: ”Malerfagets tekniske og kulturelle stade i Danmark såvel i fortiden som i nutiden er nøje forbundne med hver tidsperiodes indstilling til samtidens andre kulturelle rørelser og smag, til arkitekturens udformning, udsmykningens krav og samfundets struktur.” 1 Udviklingen i 1900-tallet er derfor grundlæggende for at forstå malerfagets tekniske og kulturelle stade i dag. I anledning af 400-årsjubilæet kunne Københavns Malerlaug have valgt, at bogen skulle omfatte samtlige 400 års udvikling. Men da det netop er den tidsnære udvikling i 1900-tallet, som først og fremmest er vigtig for at forstå malerfagets udgangspunkt i dag, er det bevidst, at fokus og tidshorisont er begrænset til 1900-tallet.
8
Hidtil er de historiske maleteknikker og materialer i 1900-talle ts arkitektur kun blevet undersøgt og belyst inden for snævre tidsperioder, og de farvearkæologiske undersøgelser i primært fredet arkitektur. I denne bog undersøges og belyses 1900-tallets maleteknikker og materialer i arkitekturen derfor for første gang som et samlet hele. Bogen kan læses i forlængelse af konservator ved Nationalmuseet Line Bregnhøis undersøgelser og publicering om 1800-tallets maleteknikker i Det malede rum (2010, ny udgave 2017). Endvidere har konservator i Den Gamle By i Aarhus, Nynne Raunsgaard Sethia, i forbindelse med rekonstruktioner af to boliger fra henholdsvis 1927 og 1974, tidligere indsamlet viden om 1900-tallets mange industrielt producerede malingstyper i en dansk kontekst og publiceret artiklen ’Industrially Produced Paint and the Perspective of Its Reconstruction’. I takt med at flere af 1900-tallets bygninger også internationalt klassificeres som bevaringsværdige eller fredes, er der opstået et behov for viden om denne periodes teknologiske udvikling og udbredelse af malingstyper og teknikker. I England udkom i 2017 The Anatomy of Colour af historiker Patrick Baty, der omhandler tidsperioden 1650 til ca. 1960. Parallelt med undertegnedes danske kildestudier undersøger Barbro Wedvik (konservator NIKU) i øjeblikket de to verdenskriges indflydelse på malingsproduktionen i Norge.
Forord
Malet-Indhold-09.indd 8
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Mange forskellige fagpersoner og institutioner har medvirket afgørende til denne bogs tilblivelse. Herunder skal der især siges stor tak til tidligere malermester Bent Kromann, der i anled ning af jubilæet såede idéen til en bog om malerfagets umiddel bart nære fortid. Bent Kromann har dertil løbende undervejs inspireret og bidraget med sin ufatteligt store viden og historiske materialesamling fra et langt liv som maler og malermester. Tak til Københavns Malerlaugs oldermand Per Vangekjær for afgørende medvirken til, at bogprojektet kunne realiseres. Tak til Adam Pade for arbejdet med fondsansøgninger. Tak til malingsproducenterne Beck & Jørgensen A/S, Dyrup & Co (i dag en del af PPG-Industries), Flügger A/S, Sadolin & Holmblad (i dag en del af Nordsjö Akzo Nobel), herunder både nuværende og tidligere ansatte for at bidrage med kildemateriale og overleveret historisk viden. Tak til alle mine kolleger og tidligere kolleger på Nationalmuseet. Ikke mindst konservator Line Bregnhøi og seniorforsker Vibeke Andersson Møller, der med deres store viden om flere af bogens mange emneområder og gennemlæsninger har været meget vigtige sparringspartnere. Tak til konservator Signe Eskildsen og konserveringstekniker Susanne Ørum for kritisk gennemlæsning. Endvidere tak til Nationalmuseets enhed Miljøarkæologi og Materialeforskning ved seniorforsker Martin Mortensen, kemiker Michelle Taube og forskningsprofessor Yvonne Shashoua for deres bidrag til
naturvidenskabelige analyser af materialeprøver udtaget i specifikke bygninger. Tak til bogens arkitekturfotograf Roberto Fortuna for samarbejdet om at afbilde historiske bygninger og bevaret kildemateriale. Tak til Realdania og en række arkitekturfotografer for at stille fotografisk materiale til rådighed. Tak til alle malere, der har gemt på og delt ud af deres arbejdslivserfaringer eller ladet sig fotografere under arbejdet. Tak til konservator Anne Jonstrup Simonsen for at dele relevante farvearkæologiske undersøgelser af 1900-tallets arkitektur. Tak til biblioteker og lokalarkiver, hvor jeg har søgt og fundet skriftligt og fotografisk materiale. Tak til alle de mange personer jeg har talt med og besøgt med henblik på at tilegne mig viden om 1900-tallets malemate rialer og -teknikker, ikke mindst i forbindelse med fotografering af den malede arkitektur.
Johanne Bornemann Mogensen
Forord
Malet-Indhold-09.indd 9
9
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Indledning
Farver i arkitekturen påvirker os. Om vi så kun er halvt bevidste om det. Grå anonyme farver på kontorer og offentlige bygninger, som ingen egentlig skulle kunne tage anstød af. Neddæmpet grøn i venteværelset. Modehvid på væggene i hjemmet som neutral baggrund for den indkøbte kunst. Teglstenenes rødbrune farve mod en klar blå himmel. Oplevelsen kan ikke adskilles fra overfladens karakter: hygiejniske sprøjtemalede køleskabe – sprøjtemalede aluminiumsvinduer på historiske facader. Fløjlsmatte kalkede skønheder, der lader øjet hvile. Noprede rullede overflader og bløde penselstrøg. Det hele har en helt grundlæggende betydning for vores oplevelse af de bygninger og rum, vi færdes i. Farver og overfladebehandlinger kan både fremhæve og forstærke formen eller sløre oplevelsen af et rum eller en bygning. De malede overfladers farveharmoni eller -disharmoni og malematerialernes lysrefleksion og taktilitet kan påvirke vores velbefindende. Derfor er valget af farver og materialer af stor betydning for den samlede arkitekturoplevelse, og derfor er det så interessant at undersøge brugen af farver og bindemidler i en historisk sammenhæng. Set i et længere tidsperspektiv er 1900-tallet lige afsluttet, men samtidig forekommer det på mange måder fjernt. Det, der var almen faglig viden for blot få årtier siden, er allerede blevet til historisk viden, der skal opsøges i skriftlige kilder som f.eks. 1900-tallets malerhåndbøger. For at skabe et overblik over 1900-tallets maleteknikker og materialer må 1900-tallets bemalede arkitektur nødvendigvis også undersøges og dokumenteres. Farver og maling er flygtige elementer sammenlignet med arkitekturens andre bestanddele. Ved istandsættelser fjernes nu om dage, hyppigere og voldsommere end tidligere, de oprindelige bemalinger og pudslag, inden nyt ma-
10
lerarbejde udføres. Viden om de oprindelige bemalinger og tankerne bag farvesætningerne går dermed tabt, hvis de ikke undersøges og dokumenteres, inden de forsvinder. Farvesætning og valg af malingstype ved istandsættelser af den ældre bygningsmasse og i nybyggeriet blev langt op i 1900-tallet ofte besluttet i slutningen af byggeprocessen i samspil mellem arkitekt og maler og er måske derfor ofte ikke nedskrevet. Arkitekten kunne have et udspil til en farvesætning og en malerbehandling, men de konkrete farver blev ofte blandet på stedet af maleren, der derfor havde stor medindflydelse på farvesætninger i arkitekturen. Man kan, hvis man er heldig, finde oplysninger om farvesætning og malingstyper i arkiverede malerentrepriser fra sidste halvdel af 1900-tallet, men generelt har 1900-tallets arkitekter været karrige med at dokumentere og beskrive netop denne del af arkitekturen. I 1900-tallet steg hyppigheden af, hvor tit man malede de huse og bygninger, vi færdes i. Farvesætninger blev fornyet eller ændret i forbindelse med malelagenes nedbrydning, slitage og modens skift. Ændringen hang dog i lige så høj grad sammen med tilkomsten af nye teknologiske muligheder som enklere påføringsteknikker og lettere håndterbare malingstyper. Ønsket om at omgive sig med blanke, rene og ensartede overflader voksede, og tolerancen over for smuds, slitage og farveændringer blev mindre. Malede overflader og farvesætninger udgør derfor et flygtigt element i arkitekturen, som afhængigt af funktion ofte kun har en gennemsnitlig levetid på 10-25 år. Der findes i Danmark kun få historiske 1900-talsinteriører eller -eksteriører, som står intakte med deres oprindelige malede overflader. Hvis de er bevaret, er der oftest
Indledning
Malet-Indhold-09.indd 10
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
tale om arkitektur, der på grund af størrelse eller funktion enten har stået ubrugt eller ikke er blevet slidt i et omfang, så det har været nødvendigt at sætte den i stand. Det, der især er slående i denne bogs sammenhæng, er periodens teknologiske udvikling, industrialisering og rationalisering af byggeriet i sammenhæng med udbygningen af velfærdssamfundet og forbedringen af de almene levevilkår. Dette er alle faktorer, der igennem århundredet har haft en grundlæggende indflydelse på udviklingen og produktionen af maling, udviklingen og ændringen af malernes arbejdsområder og brugen af maleteknikker samt ønskerne og mulighederne for at iscenesætte arkitekturen æstetisk med maling og farver. På baggrund af malerarbejdet i en historisk bygning kan de tidligere beboeres sociale tilhørsforhold ofte aflæses. På samme måde kan status og funktion af boligens forskellige rum også være afspejlet i malematerialer og -teknikker. Op igennem 1900-tallet blev brugen af farver og farvernes relation til rum og arkitektur italesat og pædagogisk formidlet. Blandt andet igennem gør det selv-bøger, malerbrochurer, reklamer og tidsskrifter fra malingsproducenterne og i magasiner om boligindretning og arkitektur. Dette skabte en bredere folkelig bevidsthed, interesse og efterspørgsel efter farver og maling.
Afgrænsning Geografisk afgrænser emnerne i denne bog sig til en dansk sammenhæng – den danske malingsproduktion, det danske malerfag og eksempler på dansk arkitektur og stilhistorie. Yder-
ligere er der i bogens valg af eksempler en overvægt af malet og dekoreret arkitektur fra København og Sjælland, da en stor del af de fredede og bevaringsværdige interiører og bygninger fra 1900-tallet befinder sig i dette område, og fordi undertegnede forfatter og kolleger har haft mulighed for at undersøge 1900-tallets arkitektur netop her. Desværre har Covid-19epidemien lagt en dæmper på intentionen om en større geografisk spredning og flere planlagte undersøgelser. Det er ønskeligt, at den fortsatte indsamling af viden om maleteknikker og malematerialer i 1900-tallets arkitektur kommer til at sprede sig geografisk til hele Danmark og til mere forskellige bygningstyper og boligformer. Den samlede viden og vores billede af den malede danske arkitekturarv kan ellers risikere at blive for snæver og i værste fald mere eller mindre misvisende. Det har, i relation til bygningsfredning, de seneste par år været problematiseret, om vægtningen i fredningen af 1900-tallets arkitektur er tilstrækkelig bred. Indtil videre omfatter de fredede 1900-talsbygninger berømmede arkitekters enfamiliehuse og repræsentative eller offentlige bygninger i de større byer. Der er endnu ikke mange eksempler på fredninger af 1900-tallets større sammenhængende bebyggelser som det almennyttige boligbyggeri bygget efter 1945.2 Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen arbejdes der på flere fredninger af denne del af arkitekturarven.3 Med baggrund i fredningslovgivningen er det naturligt nok primært arkitektur opført før Anden Verdenskrig, der hidtil er blevet undersøgt og dokumenteret. Bogens første to kapitler er derfor i højere grad underbygget af en generel viden hentet i farvearkæologiske undersøgelser i konkrete bygninger end de sidste kapitler. I takt med at bygninger opført i 1900-tal-
Indledning
Malet-Indhold-09.indd 11
11
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
lets sidste halvdel i fremtiden fredes, vil der i forbindelse med restaureringsprojekter formentlig blive afkrævet undersøgelser og dokumentation af de historiske malingslag, og mere viden vil kunne føjes til den eksisterende. Denne bog er derfor med sikkerhed ikke den endegyldige undersøgelse og beskrivelse af malematerialernes og maleteknikkernes udvikling i 1900-tallet, men skal betragtes som det første skridt på vejen til et overblik over perioden. Bogen beskriver den teknologiske udvikling af malematerialer. Da antallet af malematerialer voksede eksponentielt med tiden, ville det samlede antal næppe kunne rummes inden for denne bogs rammer, og en udvælgelse har derfor fundet sted. Det er f.eks. bevidst blevet fravalgt at beskrive udviklingen af rustbeskyttende udendørsmalinger og udviklingen af de beskyttende overfladebehandlinger til udendørs træværk, der også blev anvendt i 1900-tallets arkitektur.
Kilder, vidensindsamling og metode Som grundlag for denne bog ligger i høj grad samtidens faglitteratur i form af malerhåndbøger, materialelærebøger, farvelærebøger og andet undervisningsmateriale, der som noget nyt for 1900-tallets malerlitteratur blev skrevet af faglærte personer på dansk. På lignende vis er der hentet megen viden i de malerfaglige tidsskrifter, der begyndte at udkomme allerede i slutningen af 1800-tallet. I vigtigt samspil hermed udgav malingsproducenterne S. Dyrup & Co. A/S, Sadolin & Holmblad A/S og Flügger A/S fra 1930’erne til 90’erne større eller mindre tryksager, som primært malere og arkitekter abonnerede på. Fælles for de fleste af disse tidsskrifter er producenternes
12
mange informative artikler og reklamer med beskrivelser og billeder af malematerialerne og deres anvendelse samt eksempler på konkrete prestigefyldte bygninger, hvor deres produkter var blevet benyttet. Derudover trækkes der på en bred vifte af forskelligartet faglitteratur og tidsskrifter fra 1900-tallet og op til i dag, der berører emner med relation til malematerialer, boligindretning, farvebrug og udsmykning. I sidste halvdel af 1900-tallet blev det økonomisk rentabelt for producenterne at uddele farvekort baseret på egne eller købte farvesystemer samt reklamefoldere for deres produkter. Meget af dette materiale er desværre ikke blevet systematisk gemt. Heldigvis har der hos de store malingsproducenter været historisk bevidste ansatte, der har gemt dele af det oprindelige og meget omfattende materiale og givet adgang hertil. En vigtig del af det afbildede materiale i denne bog stammer fra disse samlinger. Desuden har der over en længere årrække været en tradition for, at pensionerede farvehandlere, malermestre m.fl. overdrog Nationalmuseet4 deres gamle farvekort, historiske malerbøtter, redskaber m.m. Med denne bog har genstandene vist sig at være en væsentlig kilde til illustration af konkrete 1900-talsmalingsprodukter og viden om indholdsstofferne heri. 1900-tallet er fortsat levende historie, hvilket har givet en unik mulighed for at interviewe ældre og tidligere malermestre og -svende og tidligere ansatte i malingsindustrien, der alle er uddannet og har haft hovedparten af deres arbejdsliv i 1900-tallet. Et andet vigtigt historisk kildemateriale er fotografier af malede interiører. De ældste findes naturligvis kun i sort-hvidt format. Det kan synes som et paradoks at bruge disse, når malerfaget i stort omfang handler om farveharmonier og fler-
Indledning
Malet-Indhold-09.indd 12
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
farvede dekorationer. Det sort-hvide fotografi kan ikke desto mindre give en fornemmelse af dekorationer, kontraster, lyshed og mørkhed. Farvelagte arkitekttegninger, malingsproducenternes farvelægningskonkurrencer, beskrivende malerentrepriser samt farvefotografier fra sidste halvdel af 1900tallet er desuden vigtige kilder til det samlede billede. Til det sidste hører også diverse tidsskrifters boligreportager og boligmagasiner som Bo Bedre, der begyndte at udkomme i begyndelsen af 60’erne. En lige så vægtig kilde er konkrete eksempler på bevarede eller rekonstruerede 1900-tals-dekorationer og farvesætninger samt farvearkæologiske undersøgelser i periodens bygninger. Det har overordnet set været svært at finde repræsentative eksempler på almindeligt malerarbejde i 1900-tallets eksteriører og interiører, hvorimod dekorationsarbejder i højere grad er bevaret eller rekonstrueret. Lykkeligvis for vores fælles historiske bevidsthed og viden er der både private og offentlige organisationer og institutioner, der har værnet og værner om 1900-tallets arkitektur og dens oprindelige udtryk. Farvearkæologiske undersøgelser omfatter typisk lagvise afdækninger af arkitekturens historiske malingslag. Som supplement hertil udtages der ofte prøvemateriale, der via analyse kan bidrage til identificering af bindemidler, pigmenter og fyldstoffer. De farvearkæologiske undersøgelser er vigtige, da de kan bidrage med afgørende informationer og dokumentation om den konkrete bygnings historiske malingslag og farvesætninger. Desuden kan undersøgelserne nogle gange fortælle, om der undervejs i byggeproces og malerarbejde er lavet ændringer (f.eks. praktisk eller økonomisk betinget) i malerarbejdet, der afviger fra arkitektens eller malerentreprisens beskrivelser og måske også fagbøgernes anvisninger.
De farvearkæologiske undersøgelser, der inddrages i denne bog, er hentet i Nationalmuseets portefølje samt undersøgelser udført af andre konservatorer. I de fleste tilfælde er undersøgelserne udført for Slots- og Kulturstyrelsen eller arkitektfirmaer, der beskæftiger sig med bygningsrestaurering. Derudover er der blevet foretaget undersøgelser specifikt til denne bog for at belyse de dele af 1900-tallets arkitektur, der endnu er meget sparsomt undersøgt. Som et vigtigt bidrag har Realdania givet adgang til deres portefølje af historiske bygninger, hvor der i mange har været udført farvearkæologiske undersøgelser i forbindelse med istandsættelse og rekonstruktion.
Struktur og kronologi Den strukturelle opdeling af denne bog i fire kronologiske hovedkapitler er betinget af markante skift i den teknologihistoriske udvikling. Den kontinuerlige tilkomst af nye materialer igennem det meste af 1900-tallet og de sideløbende nybrud i arkitekturen har bestemt inddelingen af bogen i følgende kapitler: kapitel 1: 1900-1930, kapitel 2: 1930-1952, kapitel 3: 19521982 og kapitel 4: 1982-2000. Hvert kapitel forholder sig til en række faste emner, i det omfang de har haft indflydelse på malerfagets historie: arkitektoniske strømninger, uddannelse og arbejdsforhold, faglitteratur samt en beskrivelse af den enkelte periodes vigtigste og nye materialegrupper og redskaber. I forhold til sidstnævnte er det vigtigt at understrege, at kapitel 1 beskriver de mest anvendte materialer i denne periode, mens de følgende tre kapitler primært beskriver de nytilkomne redskaber og malematerialer.
Indledning
Malet-Indhold-09.indd 13
13
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Kapitel 1 | 1900-1930
Imitationsteknikker og frihåndstegning Tiden omkring år 1900 og årtierne efter var præget af en kontinuerlig strøm af mennesker, der flyttede fra landet til de større byer. Byernes foranderlige demografi havde en direkte indflydelse på malerfaget, både hvad angår antallet af personer, der var beskæftiget i faget, den enkelte malers arbejdsvilkår og maleteknikken. Som følge af tilflytningen ekspanderede især København voldsomt med etageejendomme, kirker, erhvervsdomiciler, butikker og offentligt byggeri, der skulle males og udsmykkes. Malerarbejdet i nybyggeriet krævede faguddannede malere, der kunne arbejde effektivt og professionelt. Antallet af både malermestre, svende og lærlinge steg på grund af denne efterspørgsel på arbejdskraft. Samtidig skabte en omfattende ind- og udflytning i lejeboligerne et stort behov for vedligeholdelse. Og hos det velhavende borgerskab, der boede i byens herskabslejligheder, var det en udbredt tradition at få malet og istandsat store dele af hjemmet, når man flyttede på landet om sommeren. Alt i alt var der stor efterspørgsel på både mere almindeligt malerarbejde og dekorationsmaleri.
Historicisme Malerarbejde og interiørudsmykning var ved århundredskiftet fortsat præget af historicismen, der havde været den dominerende stilstrømning i 1800-tallets sidste halvdel. Historicismen havde som stilart afløst den mere tilbageholdende og strengt symmetriske klassicistiske arkitektur. De historicistiske arkitekter og bygmestre yndede at udsmykke ar-
14
kitekturen med iøjnefaldende ornamenter, der var inspireret af tidligere stilperioder. Historiske ornamenter og mønstre i mange variationer genbrugtes derfor på eklektisk vis også i malernes arbejde. Stilornamenter blev kombineret med malernes mange kreative teknikker til at imitere eksklusive materialer såsom marmorstentyper og ædle træsorter. Det ypperste, en dekorationsmaler kunne opnå, var at skabe en illusion af, at det malede forestillede noget andet. Selv i bygninger, der var bygget til mindrebemidlede, sås denne brug af dekorative elementer og detaljer. De malede dekorationer, der med nutidsøjne kan forekomme unødvendige, var til at betale, da både arbejdskraft og materialer var billige. I de første årtier af 1900-tallet herskede konservatismen, i den måde hvorpå den brede befolkning fik malet og dekoreret deres boliger. Målet var ikke at skille sig ud, men at signalere en tilknytning til den klasse, som man stræbte efter at tilhøre.5 I både eksteriører og interiører søgte det mindre velstillede flertal at imitere det velhavende borgerskabs boliger, der igen havde sine forbilleder i en såkaldt herregårdsstil og adelens repræsentative interiører.6 Til at skabe denne illusion var imitationsteknikkernes ødsle udtryk perfekt. I både arbejderboliger og herskabslejligheder var det helt almindeligt, at eksempelvis etageejendommenes trapperum blev malet og dekoreret med imitationsteknikker i form af f.eks. egetræsådret træværk og marmorerede vægflader. Ved hjælp af skabelonmønstre og stregtrækninger blev der udført dekorationer på underløb og vægge. De enkelte dekorationer kunne svinge i kvalitet og detaljerigdom alt efter malernes evner,
Imitationsteknikker og frihåndstegning
Malet-Indhold-09.indd 14
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
men fælles for de historicistiske imitationsmaleteknikker var det naturtro udtryk og den teknisk perfekte imitation. Hvis man havde råd, blev alt indendørs træværk såsom døre, dørindfatninger, fodpaneler, brystpaneler osv. enten ådret, så bemalingen imiterede dyrere træsorter såsom egetræ og mahogni, eller mere simpelt malet eller laseret i egetræsgyldne eller mahognibrune farvetoner. Også pudsede lofter blev i mere luksuriøse eller repræsentative interiører ådret og dekoreret, så de imiterede fornemt intarsia-arbejde i forskellige træsorter. Marmoreringsteknikker blev især brugt på trapperummenes vægflader og på vægpartierne bag varmekilder. Hvis
Folkets Hus, Rømersgade 22, København, bygget som arbejdernes første forsamlingshus i 1879, i dag Arbejdermuseet. Interiørerne er løbende vedligeholdt og udsmykket og dekoreret ad flere omgange. Her ses i tidens ånd både et rigt mål af imitationsteknikker og borter af planteslyng udført i skønvirkestil. Ved den seneste istandsættelse i 2021 blev et udsnit af en dekoration, der dateres til ca. 1913, afdækket af Nationalmuseet. Dekorationen er på baggrund heraf blevet rekonstrueret af Gentoftemaleren, Hvidtfeldt & Hansen og Sydkystens Malerfirma.
man havde råd til det, blev væggene i boligerne ofte tapetseret eller oliemalet. Alternativt kunne de males med limfarve i ublandede kulører baseret på billige pigmenter som f.eks. ultramarinblå og jernoxidrød.
1900-1930
Malet-Indhold-09.indd 15
15
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Malet-Indhold-09.indd 16
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
Til venstre: Trapperum, Ahornsgade 19, København. Bygget 1886. Det af bildede er en rekonstrueret dekoration udført 2001 på baggrund af farve arkæologiske undersøgelser. Underløbene har tidstypiske stregtrækninger på en hvid limfarvet baggrund. På vægfladerne er der brugt forskellige imi tationsteknikker i linoliemaling på en spartelbund. Overgangen mellem un derløbenes limfarve og vægfladernes oliemaling er udført med en såkaldt seisfarve (lak, pigment og terpentin), da den olieholdige maling ville være trængt ind i limfarvelaget og have misfarvet dette. Ovenfor: Overalt i denne fynske gård ved Kornerup på Fyn, bygget år 1900, ses de meget velbevarede dekorationer fra tiden omkring bygningens opførelse. Gårdens beboere har i over 100 år værdsat og passet på dem. Billedet er taget før restaurering.
Ud over at være dekorative kamuflerede de imiterende maleteknikker med deres changerende farvetoner og vibrerende mønsterdannelser meget praktisk slitage som slag og pletter. De skjulte også smudslag fra den høje partikelforurening, der stammede fra den voksende industri i mange af brokvartererne, og fra afbrænding af petroleum og anden brændsel, der blev brugt til opvarmning af boligen.
Mens tidens interiørmode tog udgangspunkt i de forudgående århundreders stilarter, steg begejstringen for de nye industri- og massefremstillede imiterende byggematerialer, byggeelementer og hjælpemidler, der kunne billiggøre og effektivisere det samlede byggeri. Et eksempel herpå var f.eks. de fabriksstøbte og rigt ornamenterede fordakninger og andre dekorative facadeelementer, der blev distribueret via illustrerede kataloger. Sådanne ornamenter havde tidligere oftest været udhugget i sandsten, men blev i årtierne omkring år 1900 ofte støbt i finkornet kalkcementmørtel. De stod enten uden en dækkende overfladebehandling eller blev malet, så de lignede sandsten. På lignende vis kunne man købe serielt præfabrikerede, udstansede skabeloner til dekorationsmaleri i interiører. I malerfaget kom den første industrielle påvirkning især fra kemisk fremstillede, billigere pigmenter og letanvendelige tidsbesparende halvfabrikata, der naturligt og hurtigt blev en del af malernes materialesortiment.
1900-1930
Malet-Indhold-09.indd 17
17
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
En almindelig beskæftigelse for bygnings- og dekorationsmalerne var også udsmykningen af butikslokaler og beværtninger og det tilhørende skiltearbejde. Det gav malerne en særlig mulighed for at udfolde sig kreativt og vise deres kunstneriske evner. Butiksdekorationer skulle med deres særlige stemning eller fortælling iscenesætte og sælge varerne. Motivmæssigt kunne det være almindelige blomsterdekorationer og dekorative ornamenter og friser, men også mere fortællende billedforløb. Butiksdekorationerne kunne være udført efter malerens egne oplæg, på baggrund af kendte arkitekters oplæg eller ud fra indkøbte mønster- og motivbøger. De var ofte udført direkte på lofter og vægge. Dekorationerne er i de fleste tilfælde blevet overmalet ved udskiftningen af butikserhverv eller pga. løbende vedligehold af rummene, og der er derfor desværre ikke bevaret eller dokumenteret mange eksempler. De få, der findes, er aldrig blevet registreret eller dokumenteret under ét. Figurative og fortællende billedforløb fandtes også i private hjem og blev formodentlig oftest udført af almindelige dekorations- og bygningsmalere. Disse er dog i endnu ringere grad end butiksdekorationerne dokumenteret og bevaret.
18
Nedenfor: Billedfrisen, der er fra 1905, blev afdækket i et tidligere kød udsalg på Rosenvængets Allé på Østerbro i København under mange lag tapet og maling i 1990’erne. Frisen er udført på et for samtiden traditionelt olieholdigt spartellag samt to strygninger af linoliemaling. Motivet er over ført til vægfladen med et gridnet og ponceringer. Alle malingslag er i lin oliemaling. Frisen fungerede som en tegneserie, der stemningsfuldt be skriver opdræt af kvæg og dets endeligt som kødvare til salg i storbyens slagterbutik. Brutale mellemled i billedfortællingen er udeladt. En fotogra fisk gengivelse har tydeligvis været tilstræbt fra malerens side, men fi gurerne har mørke konturstreger, der får dem til at fremstå lettere flade i deres udtryk. Muligheden for, at det er en lokal bygningsmaler eller de korationsmaler med interesse i kunstmaleriet, der har udført billedfrisen, er stor. Der er ikke fundet nogen signatur. Øverst til højre: Dekoration i linoliemaling på puds fra Vibensgaard, tegnet af Anton Rosen og bygget 1904 på Østerbrogade i København. I forbindelse med en istandsættelse i 2021 blev der i stueetagens oprindelige beværtningslokaler afdækket fine eksempler på oprindelige skønvirkedekorationer udført i olie på puds. Beværtningens lokaler mod gaden var oprindeligt forbundet af en 30 cm høj frise, der adskilte under og overvægge. Frisens ene del afbilder man ge af de udskænkningssteder, der på daværende tidspunkt lå i en rute langs Strandvejen, og i beværtningens oprindelige billardrum består frisen af sti liserede dyr og planteslyng ledsaget af et nedre geometrisk mønster. De korationen er udført med en kombination af skabeloner og frihåndsteg ning i olie på puds. Som i slagteriudsalget på Rosenvænget Allé var der tale om en fortløbende genkendelig fortælling, der tog udgangspunkt i den nære verden. Nederst til højre: Detalje af frisen i Vibensgaards be værtnings oprindelige billardrum. Fotografiet er taget før konservering.
Imitationsteknikker og frihåndstegning
Malet-Indhold-09.indd 18
03.03.2022 14.13
240.0 x 250.0 mm
1900-1930
Malet-Indhold-09.indd 19
19
03.03.2022 14.13