Med på en lytter by Gads Forlag

PRESENTATION ONLY - NO PRINT

m e d på e n

Videnskabsjournalist Annette K. Nielsen er lydfølsom ligesom 20-40 % af befolkningen. Hun ved, at spørgsmålet ”Undskyld, men gider du skrue ned?” sjældent fremkalder jubel, men verden larmer mere og mere, og støjen stresser både dyr og mennesker,

ly t t er en r ejse i ly t ningens u ni v er s

gør os syge og giver os høreskader. Vores eneste strategi er at larme højere og håbe, at vi bliver hørt, eller at isolere os i vores egne små lydbobler med eller uden hørebøffer. Den gode nyhed er, at der er et alternativ, nemlig at begynde at lytte mere opmærksomt til verden. Høresansen er den skarpeste af alle vores sanser, og vi går glip af en masse oplevelser i larmen. I Med på en lytter møder Annette K. Nielsen en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af frygtløs opfindsomhed og den seneste teknologiske udvikling. Det gælder flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere og lydbrandingeksperter, der alle gør os klogere på verdens lydlige dimension. Tag med på en øreåbnende rejse fra lydfølsom til lydopmærksom. Verden vil aldrig lyde på samme måde igen.

a n n e t t e k. n i e l s e n i sa m a r bejde med leonor a chr istina skov

g a ds for l ag

m e d på e n

ly t t er en r ejse i ly t ningens u ni v er s

a n n e t t e k. n i e l s e n i samar bejde med leonor a chr istina skov

ga ds for l ag

MED PÅ EN LYTTER – en rejse i lytningens univers © Annette K. Nielsen, Leonora Christina Skov og Gads Forlag A/S, 2022 Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Simon Lilholt / Imperiet i samarbejde med Annette K. Nielsen og Leonora Christina Skov Forsidefoto: Jes Larsen / Territorium Forfatterfoto: Lærke Posselt Tryk og indbinding: Scandbook AB 978-87-12-06120-5 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden 2022 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Denne bog er udgivet med støtte fra:

315 g* GADS

NE BOG

A FO D F TR S CO eq

Fodaftrykket redegør for alle råvarers forarbejdning (papir, farve, lim osv.) samt trykkeriets, bogbinderiets og underleverandørers energiforbrug. Desuden viser det alle andre direkte og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport af råvarer til og mellem producenter samt transport af bøger frem til Gads lager. Emissionsretten til denne bog er købt hos www. southpole.com (Kariba Forest Protection) www.climatecalc.eu – Cert.no. CC-000097/SE *beregnet ved bestilt oplag Fodaftrykket redegør for alle råvarers forarbejdning (papir, farve, lim osv.) samt trykkeriets, bogbinderiets og underleverandørers energiforbrug. Desuden viser det alle andre direkte og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport af råvarer til og mellem producenter samt transport af bøger frem til Gads lager. Emissionsretten til denne bog er købt hos www.southpole.com (Isangi forest conservation). www.climatecalc.eu – Cert.no. CC-000097/SE

*beregnet ved bestilt oplag

www.gad.dk På forsiden ses et anatomisk præparat af den menneskelige øreknogle. Det er fra et hørehæmmet barn og er en del af Medicinsk Museions såkaldte Ibsen-Mackeprangske Samling opkaldt efter anatomiprofessor Ib Pedersen Ibsen, der fremstillede præparatet i perioden 1824-1836, og huslæge på Det Kongelige Døvstummeinstitut Marcus Mackeprang. Alle øreknogler i Den Ibsen-Mackeprangske Samling stammer fra børn, der døde på Døvstummeinstituttet. Ib Pedersen Ibsen skrev en afhandling om det indre øres anatomi på baggrund af samlingens 110 øreknogler fra 55 børn, men Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab underkendte den. Først efter hans død blev afhandlingen anerkendt på internationalt plan som et banebrydende værk til forståelsen af øreknoglernes opbygning og betydning.

315 g* GADS

NE BOG

A FO D F TR S CO eq

Til min stjärna

indhold

Hvor der er liv, er der lyd Må jeg bede om noget ørero? Fugleverdens sangdivaer Støj på hjernen Klagesange fra de særligt sarte Man skal eksercere ørerne Med på en lytter i dybet Naboerne fra helvede Lyden af klokkefrøer om morgenen Historisk deep listening Et verdensomspændende eksperiment i stilhed En flagermus ved navn Deshaun En krise i lytning Det store lydbillede Jorden kalder Bibliografi

9 21 47 55 85 105 129 143 155 163 185 199 207 223 243 259

F E BRUA R 2 0 2 2

h v o r d e r e r l i v, er der ly d

Underboen nyser, radiatoren gurgler, og udenfor mit vindue hører jeg den svage susen af søndagens biltrafik på Frederiksberg. Hvert tastaturtryk lyder som lette fodtrin på asfalten. Ordbogens sider giver en hviskende lyd fra sig, når jeg løber fingrene over papiret. En hund begynder at gø nede på gaden, og jeg kan høre min elskede hoste i stuen ved siden af. Når man blot giver sig til bevidst at lytte efter, er ethvert lydbillede kuriøst og sammensat, selv i mit lille, almindelige hjørne af Danmark. Nogle kalder denne måde at lytte på for ørerens, men jeg foretrækker udtrykket deep listening. Det er en lyttemåde, hvor det gælder om at åbne ørerne helt og fordomsfrit for verdens lydlige dimension. Det er også en lyttemåde, som byplanlæggere, arkitekter, politikere, cafeejere og almindelige mennesker ville nyde godt af at udøve fra tid til anden for at blive mere opmærksomme på mangfoldigheden af lyde omkring os, både de behagelige og ubehagelige. Hvornår har man måske sidst hørt nogen sige, at de besøgte en restaurant eller et sted på grund af et fortryllende lydlandskab? Den canadiske musiker og lydforsker Murray Schafer opfandt ordet lydlandskab eller soundscape i 1960’erne som udtryk for lydmiljøet omkring os, og jeg bruger både det og udtrykket deep listening løbende igennem bogen. 9

Der kan være god grund til at lytte mere bevidst, for vi mennesker er marineret i lyd, fra vi undfanges, til vi dør. Spædbørn græder i samme sprogtone, som de hører i morens mave, viser analyser af mange tusind barnegrådsoptagelser fra hele verden. Angiveligt er høresansen den sidste, der forsvinder, når vi dør. Det er umuligt at undgå at lave lyde. Alt, hvad vi foretager os, alt, hvad vi køber, og alle de genstande, vi bruger, giver lyd fra sig. Elektroniske apparater bipper og knurrer, haveredskaber hyler, biler og lastbiler buldrer, cykler knirker, og fjernvarmeanlæg brummer. Nogle lyde er skønne og underfundige, andre er irriterende og øredøvende, og i kor kan de ende som en næsten ubærlig larm. Faktum er, at det menneskeskabte lydniveau på planeten stiger. FN anslår, at 84 procent af verdens befolkning vil leve i byerne i år 2100, og nogle forskere vurderer ligefrem, at mængden af støj i byerne bliver fordoblet hvert tyvende år. Der er kort sagt ingen tvivl om, at lydproblematikken er kommet for at blive. Selv fattede jeg interesse for lyd for mange år siden, fordi jeg tilhører de 20-40 procent af befolkningen, der er lydfølsom, og det har været en kilde til stor glæde og det modsatte. Da jeg voksede op i Californien, lå jeg hver nat og kogte over en lyd, der kom fra nedløbsrøret ved mit vindue. Var det en kvækkende frø? Var det faldende dråber? Var det et insekt? Som 17-årig var jeg til koncert i K.B. Hallen, men musikken var så høj, at jeg måtte trækkes med ringen for ørerne flere dage efter. Jeg har stort set aldrig været til koncert siden, og de få gange, jeg har forsøgt, har jeg måttet tage flugten, fordi bassen har forplantet sig i min krop på en kvalmefremkaldende måde. Mere end én gang har jeg stået med en kost og banket op i loftet i mine skiftende lejligheder, fordi overboen har spillet høj musik uden hensyn til naboerne. Alt for mange gange har jeg ligget søvnløs overalt i verden, fordi jeg har kunnet høre hotellets 10

generator eller lydene fra gaden, diskoteket, restauranten eller elevatoren. Rutinemæssigt har jeg skiftet plads på restauranter og cafeer, når mit bord har vist sig at være for tæt på en højtaler eller en irriterende stemme ved nabobordet, ligesom jeg har iført mig mine formstøbte ørepropper (ja, den slags findes), når jeg ikke har kunnet slippe udenom supermarkeder og butikker med ulidelig muzak i højtalerne. Da min ægtefælle, Leonora Christina Skov, og jeg mødte hinanden i 2003, sov jeg med et industrielt høreværn om natten. ”Det er simpelthen for mærkeligt,” sagde hun, så det røg på pension, men det gjorde min lydfølsomhed ikke. Soveværelset viste sig at være invaderet af en insisterende brummelyd, der satte ind ud på aftenen og fortsatte i varierende styrke natten igennem. Lyden forplantede sig i min krop på den velkendte, kvalmefremkaldende måde, som jeg prøvede at drukne ved at tage in-ear hovedtelefoner på og fylde ørerne med radio, hypnosebånd, dronelyde og soundscapes fra regnskoven og savannen. Som regel hjalp ingen af delene, for vibrationen var der stadig, og ud på de små timer måtte jeg rømme soveværelset for at få et par timers sammenhængende søvn i stuen. Leonora kunne hverken høre brummelyden eller mærke vibrationen og sov som en baby natten igennem. ”Er du sikker på, at det ikke mest brummer i dit eget hoved?” spurgte hun drillende og mere alvorligt: ”Hvad med at vi flytter vores soveværelse ind i stuen?” Men ingen af de andre værelser egnede sig. Der var larm fra gaden og larm fra naboernes tv og radio. De næste år brugte jeg i stedet oceaner af tid på at forsøge at lokalisere og blokere den brummende lydkilde, udstyre vores sengestolper med lidet kønne, støjabsorberende anordninger og finde nye, kreative soundscapes at lytte til. Men intet hjalp, og til sidst forsvandt brummelyden af sig selv, da vores andelsforening fik fikset fjernvarmeanlægget.

På alle disse måder har jeg på egen krop mærket, hvor opmærksomhedskrævende og destruktiv lyd kan være, og op gennem 00’erne blev det stadigt tydeligere for mig, at lyd var interesseret i mig, uanset hvad jeg gjorde. Mit valg stod derfor mellem at lade mig pine og plage af uønsket lyd resten af mine dage eller at begynde at interessere mig for lyd på en mere positiv måde, rette opmærksomheden mod det større lydbillede og de finurlige, lydlige facetter, lade mig forundre af lyde, der før ville have drevet mig til vanvid, og lære at trække interessante lyde ud af larmen. Jeg skulle simpelthen lære at lytte bedre og mere bevidst til mine omgivelser, så vi kunne sameksistere. Når Leonora og jeg var på rejse i udlandet, begyndte jeg at optage særligt liflige fuglekor i de tidlige morgentimer og cikadesang om aftenen, så jeg kunne nyde lydbillederne derhjemme, og i mit arbejde som videnskabsjournalist ved Weekendavisen fandt jeg oftere og oftere anledning til at skrive om alle tænkelige aspekter af lyd.

ET ÅR MED MAGISK LYTNING I flere år gik jeg med tanker om at skrive en bog, der udfoldede forskellige facetter af lyd og lytning i endnu højere grad, end mine artikler i Weekendavisen tillod. Jeg var sikker på, at mange andre end jeg kunne have glæde af nogle lektioner i sameksistens, og her tænker jeg både på de læsere, der som jeg bliver drevet til vanvid af støjen eller støjer uden at tænke nærmere over det, og de læsere, der aldrig har skænket en tanke, at lyd og lytning er et emne, man kan studere. I begyndelsen af 2020 gik jeg i gang med at interviewe forskere og få hold på stoffet til bogen her, og som det så ofte er tilfældet, når man dykker ned i et emne, viste det sig at være en hel del større og mere komplekst end ventet. Arbejdsprocessen blev også udfordret af, at coronaen lukkede landet, mens jeg var i fuld gang 12

med at besøge forskere og høre mere om deres arbejde, så en del af besøgene blev konverteret til virtuelle møder. Med på en lytter følger min på alle måder uforudsete rejse i lytningens univers hele 2020 i et skiftevis coronanedlukket og fuldt åbent Danmark og er skrevet henover 2021, da jeg havde dannet mig et overblik over alle de felter, der til sammen udgør denne bogs lytteunivers. Undervejs har jeg diskuteret alle emnerne og bogens opbygning med Leonora, der har arbejdet som romanforfatter de sidste tyve år, og da jeg for alvor skulle i gang med at samle stoffet og drage mine konklusioner i slutningen af 2021, tog Leonora en længere pause fra sin egen bogskrivning for at om- og gennemskrive mine udkast sammen med mig. Lydbøger. Musik. Hørenedsættelse. Tinnitus. Det er de fire emner, de fleste har troet, at jeg skrev om, når jeg har fortalt om denne bog. Alle fire emner optræder da også på de følgende sider, men perifert, for først og fremmest handler bogen om lyden af verden og menneskene i den. Nogle lydforskere arbejder med den levende verden i form af, hvad man kalder biofonien. Andre gransker lydlige fænomener skabt af vind og vejr, bølger og jordskælv, kaldet geofonien. Atter andre sætter lyde skabt af mennesker under lup, døbt antropofo nien. Indenfor det humanistiske forskningsfelt sound studies eller lydstudier ser forskerne på, hvordan mennesker oplever lyde, og hvordan lyd former vores kultur. Jeg har interviewet forskere indenfor discipliner som bioakustik, hvor man studerer, hvordan dyr skaber og bruger lyde i deres miljø, og lydantropologi, hvor man studerer de lyde, som mennesker skaber i deres sociale miljø. Jeg har pløjet videnskabelige artikler igennem fra alle afkroge af verden, og særligt her er det tydeligt, at lyd fylder mere i dag end for blot ti-femten år siden. Lyd bruges til at registrere alt fra artsdiversiteten i tropiske regnskove og på koralrev til antallet af insekter i jordskorpen. Man 13

kan manipulere lyd, så ultralavfrekvente svingninger fra jordskælv lyder som en tone, man slår an på en kirkeklokke, mens højfrekvente vokaliseringer fra mus lyder som fuglekvidder. På hjemmesiden MouseTube har forskere i skrivende stund uploadet 1596 vokaliseringsoptagelser med de kære Mus musculum dome sticus. Det viser sig blandt andet, at tyske og franske mus har forskellig syntaks i deres sang. I vores samfund har synssansen forrang. De fleste er simpelthen langt mere optaget af, hvordan noget ser ud, end hvordan det lyder, og dette fokus sker på bekostning af alle vores andre sanser. Af disse har hørelsen indtil nu været den mest underprioriterede, og det kan undre, når nu vi ikke fysisk kan lukke ørerne. Det kunne ellers i visse situationer være fikst, hvis vi var forsynet med en anatomisk anordning såsom et ørelåg, der kunne spærre for lydlig indtrængen, ligesom øjenlåg kan lukke uønskede synsindtryk ude. Eller måske er det meget godt, at vi ikke kan lukke ørerne, for hørelsen er vores primære advarselssystem. Mens synet kun giver information om det, der er foran os, leverer ørerne information hele vejen rundt, og hørelsen er tilmed en langt hurtigere sans end synssansen. Lyd kan forstås som en slags vibration, så selv om vi vitterlig havde et ørelåg, ville vi stadig kunne mærke vibrationen i kroppen og knoglerne, ligesom jeg opfattede brummelyden i sove værelset i hele min krop. Eller ligesom elefanter opfanger deres artsfællers dybe rumlen op gennem de følsomme elefantfødder, og frøerne mærker vibration med deres særlige vibrationsorgan. Vi mennesker har desuden en sofistikeret neurologisk evne til at zoome vores lydlige opmærksom ind på en bestemt stemme hen over et storsnakkende middagsbord, også kaldet cocktail party-effekten, og i meget støjende miljøer taler vi højere og mere skingert for at blive hørt over baggrundsstøjen. Det kaldes 14

Lombard-effekten efter den franske læge Étienne Lombard, der opdagede fænomenet. Men det er ikke kun os mennesker, der er påvirket af Lombard- og cocktailparty-effekten. Også havpatte dyrene, fiskene, de landlevende dyr og fuglene vokaliserer højere og ved en højere frekvens, når det støjer. De har udviklet måder at høre præcis det, de skal høre i en kakofoni af andre lyde, eller også fjerner de sig fra lydene eller holder op med at kommunikere. Men til trods for at vi kan sortere lyde fra, er ørerne konstant lyttende og på vagt. Bevidst eller ubevidst lytter vi hele tiden til vores omgivelser og bliver påvirket af, hvad vi hører. De seneste år har beslutningstagere og forskere i stigende grad rettet opmærksomheden mod lydforurening eller lydlig udstød ningsgas, som den britiske lyd- og kommunikationsekspert Julian Treasure kalder det. Og med god grund. Nogle eksperter mener ligefrem, at de helbredsmæssige konsekvenser af lydforurening bliver det næste store folkesundhedsproblem. Denne vurdering bliver understøttet af en EU-rapport fra 2020, der anslår, at lydforurening hvert år koster de europæiske lande mindst en million mistede leveår i form af hjerte-kar-sygdomme, kræft og stressrelaterede lidelser, uanset om vi føler os generede af lydene eller ej. Så selv for de ikke-lydfølsomme er der al mulig grund til at fatte interesse for sagen. Som Julian Treasure siger: ”Hvis man kunne se eller lugte lyd, ville ingen finde sig i larmen”. I denne bog vil jeg udfolde hans tanker om, hvordan byplanlæggere, butiks- og restaurationsejere kan arbejde bevidst med de lydlandskaber, de hver især har ansvaret for. Det viser sig nemlig, at musik og lyd har stor betydning for, om butikkerne, cafeerne og restauranterne ender med at tiltrække eller frastøde deres kunder, så det betaler sig at gøre sig klart hvilke lyde, man fylder i sine rum. I København og andre byer laver man lydkort over støjniveauerne, så man kan identificere støjmæssige hotspots, og i Kræftens 15

Bekæmpelse gransker landets førende trafikstøjforsker, Mette Sørensen, hvordan den tiltagende lydforurening påvirker landets beboere. ”For det her er noget, der er skadeligt for os,” som hun siger. Byboere slutter sig sammen for at få gjort politikerne begribeligt, at der må skrues ned for restauranternes, barernes og diskotekernes larm i beboelseskvartererne, og foreninger som Vi elsker stilhed arbejder for flere stille og støjfrie steder i Danmark. Spørgsmålet er, om stilhed eksisterer, eller om det er et lydligt fatamorgana affødt af vores behov for at kontrollere vores lydlige omgivelser. Det vil jeg se nærmere på i denne bog.

TEKNOLOGISK DEEP LISTENING Lyd er heldigvis meget andet end spektakel og larm, og en lydløs verden ville være et sært, dødt sted. Folk, der har prøvet blot et kort ophold i et lydisoleret, ekkofrit kammer, fortæller, at det er foruroligende kun at kunne høre sit eget åndedræt, sit eget hjerte banke og en svag susen for ørerne. Den totale mangel på lyde fra det omkringliggende miljø skaber hurtigt en følelse af at være fuldstændig desorienteret. Pludselig kan man ikke længere fornemme, hvad der sker omkring én. Ser man på sagen i et evolutionært perspektiv, er det oplagt, at hørelsen er afgørende for overlevelsen. Alle dyr, fisk og insekter laver lyde, når de bevæger sig, og alle dyr har ører eller andre sanseorganer, som de ”lytter” og indsamler informationer om deres omgivelser med. Det gælder jo om at undgå at blive et andet dyrs næste måltid, selv at få noget at spise og at undgå faldende grene og sten på vejen. Derudover vokaliserer dyr på forskellige måder for at kommunikere med deres artsfæller og afskrække deres fjender, signalere parringsparathed og tiltrække en mage. Dyrenes lydlige kommunikation er på alle måder kompliceret, og verden over udnytter biologer og bioakustikere de nyeste tekno16

logiske fremskridt til at lukke op for hemmelighederne gemt i lydene. De seneste år er det blevet billigere og mere håndterbart at sætte små mikrofoner op i naturen inklusiv under vandet for at optage lydlandskaber bestående af dyrenes lydlige kommunikation, lyden af deres omgivelser og menneskeskabte lyde. Med små hukommelseskort på flere hundrede gigabytes kan forskerne gemme mange dages optagelser og siden blive klogere på, hvordan og hvornår dyrene kommunikerer og hvilken type menneskeskabt støj, der eventuelt gør det vanskeligt for dem. Forskerne sætter også mikrofoner på selve dyrene og bedriver på den måde en form for teknologisk deep listening for at afdække deres lydlige verden og kaste lys over arter, der er truet af lydforurening, afskovning og klimaforandringer. Det gælder sansebiolog og hvalekspert Peter Teglberg Madsen, der har balanceret på yderkanten af en båd for at sætte en lille, akustisk målepakke på næsen af en 20 meter lang kaskelothval for på den måde at finde ud af, hvordan den jager byttedyr ved hjælp af lyd. ”Første gang var jeg tæt på at blive slået ihjel, men nu gør jeg det helt rutinemæssigt,” fortæller han. Hans forskning kommer vi til at høre mere til. Det samme gælder bioakustikeren Laura Stidsholts forskningsmæssige deep listening til gådefulde flagermus og deres insektjagt.

MUSEET FOR TRUEDE LYDARTER Verdens mange storbyer giver genlyd af menneskelige aktiviteter, og disse lyde er blevet gransket nøje. Vi skal møde den danske lydantropolog Sandra Lori Petersen, der forsker i nabostøj i etagebyggeri, for hvad siger den måde, vi opfatter naboernes lyde på, om vores forhold til naboerne og til vores egen bolig? Vi skal også møde den danske sound studies-forsker og lydkunstner Marie Koldkjær Højlund, der arbejder med hospitalers lydlandskaber. Hun klarlægger, hvad man kan gøre for at fremme velvære og heling blandt de indlagte ved at bruge lyd mere bevidst. Spørgsmå17

let er, om der er brug for stilhed og isolation, eller om det er bedre at introducere lyde fra verden uden for hospitalet, så patienterne har andet end et kor af bippende instrumenter, personalets snak og medpatienternes tunge åndedræt at lytte til? Vi skal også til Australien for at møde ferskvandsforskeren og lydkunstneren Leah Barclay, der har specialiseret sig indenfor en ny, tværvidenskabelig gren af den bioakustiske forskning, nemlig akustisk økologi. Ved hjælp af lyd lukker hendes forskning op for det soundscape, som de enkelte dyr indgår i, primært i de australske floder og søer. De før så ukendte lydlandskaber kan vække vores empati for naturen til live og engagere folk i miljøbeskyttelses initiativer, siger hun. I EU-regi samler Sounds of Changes på truede lydarter som elektriske skrivemaskiner, den snurrende lyd af en gammel filmfremviser, det tidlige pausesignal på tv, gamle kasseapparater og de karakteristiske lyde fra 1990’ernes opkaldsmodemmer. Alle disse lyde er forsvundet, selv om de for ganske få år siden udgjorde det lydmæssige baggrundstapet for de fleste af os. Når vi genhører dem, bliver vi hvirvlet tilbage i tid, akkurat som når vi bliver præsenteret for en karakteristisk duft fra vores fortid. Vi skal møde sansehistorikere, der trænger dybt ind i det skriftlige kildemateriale for spor af lydlige beskrivelser fra tiderne før, man kunne optage lyd. Som det skal vise sig, giver deres historiske deep liste ning en mere fyldestgørende forståelse af livsvilkårene for mennesker i datiden. Sammen med alle de andre lyde, som vores verden består af, kan vi i dag få stærke, personlige podcasts og talk radio direkte ind i ørerne døgnet rundt via in-ear hovedtelefoner. Det har fået den canadiske journalist og kandidat i neurovidenskab Alex Danco til at spørge, hvilken indflydelse denne form for uafbrudt, auditiv påvirkning har på vore dages lyttere. For en indflydelse har den auditive påvirkning uomtvisteligt. Man kan blot tænke på, at lyd 18

og anvendelse af lydteknologier understøttede nazistpartiets taktfaste march mod magten i 1930’ernes Tyskland. Via strategisk placerede højtalere i gadebilledet og via radioen gjaldede propaganda ud til millioner af private hjem, for lyd handler i høj grad også om magt og kontrol. Som mange bemærkede, begyndte verden at lyde anderledes, da verden lukkede ned med corona, fordi bil- og flytrafik fra den ene dag til den anden forsvandt. Sound studies-lektor Anette Vandsø betegner foråret 2020 som den pandemiske stilhed, for der var stille, og folk var frygtsomme. Mange lagde mærke til, at dyr begyndte at bevæge sig frit omkring i byerne, og fugle syntes at fløjte højere og klarere end nogensinde før. Hvordan mennesker og dyr reagerede på de ændrede soundscapes under coronanedlukningen, vil jeg også se nærmere på i denne bog. Alt for mange mennesker er uopmærksomme på hvilke lyde, de udsender. Det kan være, når de sidder på restauranten og taler højlydt i telefon på en skrattende medhørsfrekvens, der skærer gennem lokalet. Eller når de har så høj musik i ørerne, at alle i en radius af tyve meter kan høre den dunkende bas. Vi bliver flere og flere mennesker på planeten, i de store byer på mindre og mindre plads, så der er brug for større fokus på de lydlandskaber, vi alle sammen bidrager til. Det er næppe sandsynligt, at den sundhedsskadelige larm forstummer overalt, men mindre kan også gøre det. Hvis omgivelserne kan blive mere behagelige for flere af os, vil meget være nået, og tænk, hvis vi tilmed kan blive bevidste lyttere, der kan glæde os over og lade os forundre af alle de liflige lyde omkring os. Den udvikling håber jeg, at denne bog kan bidrage til.