Min (u)perfekte hjerne

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

ADHD i øjenhøjde - side 9

Hvad er ADHD for en størrelse, hvorfor får man det, hvilke typer findes der og hvad er mulighederne for behandling? Det er blot nogle af emnerne i dette kapitel, der er tænkt som en indflyvning til den klub på fire bogstaver, som flere og flere af os bliver medlem af.

Bliv ven med din ADHD - side 23

I dette kapitel præsenteres nogle af de typiske udfordringer, der kan følge med ADHD. Men frem for alt fremhæves de styrker og muligheder, der følger med.

Slip din hjerne løs uden at brænde ud - side 39

Måske kender du det; enten er du et festfyrværkeri af energi, eller også føler du dig udbrændt og kørt over af en lastbil.

Uanset hvor på skalaen, du befinder dig, er der i dette kapitel hjælp at hente til at skabe balance i din energi.

Struktur i dagligdagen - side 61

Med nogle gode og enkle rutiner er det muligt at skabe rammerne for en god hverdag uden kaos og stress. Det giver dig overskud, en gladere kæreste og måske en mere medgørlig chef.

Kom i mål med dine planer - side 83

Vi får ofte mange gode idéer, men det kan knibe lidt for os at komme i mål.

Bare rolig; med den rigtige tilgang kan det sagtens lade sig gøre at gennemføre det, du har sat dig for.

Venskaber, kærlighed og ADHD - side 101

Kærlighed og sex kan give udfordringer for os med ADHD, fordi vi ofte er styret af vores impulser. I dette kapitel er der redskaber til at navigere i de stærke følelser uden at lade impulserne køre afsted med dig og dit parforhold.

Arbejdsliv, studie og ADHD - side 121

En del af os med ADHD kæmper med udbrændthed og stress på studiet eller arbejdet. Men det er heldigvis muligt at skabe balance i arbejdslivet uden at brænde ud.

Skab balance i din økonomi - side 137

Giv dig selv et overblik over dine penge, prioriter dit forbrug og få tips til at kontrollere dine impulskøb. Med disse redskaber, kan du blive gode venner med din økonomi - og måske også din bankrådgiver.

Hvordan skal dit liv se ud? - side 149

Et liv med ADHD handler ofte om alt det, der er lige nu og her. Det, der ligger ude i fremtiden, kan virke uinteressant eller måske ligegyldigt. Men det kan faktisk være sjovt at lægge planer for, hvordan du gerne vil have, at din fremtid skal se ud.

Sund mad uden røg i køkkenet - side 159

Få tips til at spise sundt og varieret, køb ind uden stress og lav mad uden en mental nedsmeltning eller ild i komfuret.

Alle de ting, der gør min hverdag lettere - side 173

Der findes mange forskellige hjælpemidler, små fif og teknologi, der hjælper mig i min hverdag med ADHD. Her er en samling af dem.

Efterskrift og tak - side 185

Hvis du vil vide mere - side 189

FORORD

Da jeg i januar 2021 fandt ud af, at jeg har ADHD, var det en stor lettelse. Nu forstod jeg pludselig, hvorfor mit liv altid havde føltes så rodet og kaotisk. Det var nærmest en åbenbaring at se mit liv i det lys. Utallige kærestebrud, flytninger, afbrudte uddannelser, mange jobskift, stress og tiltagende angst. En følelse af skam over alle de brudte løfter over for mennesker, jeg havde skuffet og såret. Da jeg gik ud ad døren fra psykiateren med en recept på ADHD-medicin i hånden, var der for første gang i lang tid en følelse af glæde, håb og optimisme. Jeg var lige fyldt 40 år, og mit liv skulle for alvor til at begynde.

I virkeligheden er min historie et klassisk eksempel på konsekvenserne af et levet liv med ADHD som en usynlig følgesvend. Mange af os kommer først til udredning for ADHD hos en psykiater, når hele læsset er væltet.

I 2018 var 33.945 danskere over 18 år i behandling med ADHDmedicin. I 2023 var tallet 80.405. Det er en stigning på mere end 130 procent.

De seneste års fokus i medierne på ubehandlet ADHD hos voksne betyder, at ventetiden på udredning hos en psykiater i øjeblikket er rekordhøj. Derfor vil antallet af voksne med ADHD helt sikkert stige yderligere i fremtiden

Der er sket meget i mit liv siden januar 2021. Det blev rent faktisk begyndelsen på et nyt og bedre liv. Men det blev ikke det quickfix, jeg havde håbet på, og som jeg havde forestillet mig. Jeg skulle til at leve på en ny måde, lære nye ting om mig selv og gribe mit liv anderledes an.

Derfor havde jeg brug for at blive klogere på ADHD – ikke kun for at forstå mig selv på ny, men også for at finde redskaber til at få hverdagen på ret køl og undgå stress. Jeg søgte viden om livet med ADHD hos eksperter, i litteraturen, meldte mig ind i diverse fora på Facebook, havde samtaler med professionelle og rakte ud til folk med ADHD i min omgangskreds. Det var et stort kludetæppe af viden og erfaring, som jeg samlede sammen.

Det resulterede ikke kun i en masse viden, men også i forskellige redskaber, som gjorde en afgørende forskel i mit liv. Med redskaberne fik jeg fx overblik over min økonomi, jeg lærte at bruge min energi rigtigt og at skabe gode rutiner i min hverdag. Og jeg fik forskellige teknikker til at håndtere stress og tankemylder.

De redskaber, der stadig i dag hjælper mig i min hverdag, har jeg samlet i denne bog. De er baseret på min research og den viden, jeg har indsamlet, men de er også videreudviklet og forfinet på baggrund af de erfaringer, jeg selv har gjort mig.

Bogen er skrevet til dig, der lige har fundet ud af, at du har ADHD, eller dig, som måske har vidst det i et stykke tid, men ikke har fundet dit fodfæste eller måske blot har brug for flere redskaber. Det kan også være, at du er pårørende eller bare er interesseret i at vide mere om, hvordan det føles at have en hjerne, der fungerer anderledes. Uanset hvad håber jeg, at bogen vil give dig håb, inspiration og motivation til at kaste dig ud i livet.

I denne bog har jeg truffet et bevidst valg om så vidt muligt at undgå betegnelsen diagnose om ADHD. Jeg anerkender videnskaben og lægernes faglighed på området, men virkeligheden er også, at mennesker med ADHD kommer i alle former, farver og størrelser og med forskellige udfordringer og styrker. Jeg synes, at diagnose sætter os i bås som syge og defekte.

Jeg bruger ADHD som en samlet betegnelse for de forskellige varianter. Uanset, om du er den hyperaktive, impulsive, uopmærksomme eller kombinerede type, håber jeg, at bogen vil inspirere dig til at få øje på, hvilke særlige egenskaber og muligheder, ADHD giver netop dig.

Mikkel Bech

Marts 2024

ADHD I

ØJENHØJDE

Hvad er ADHD for en størrelse, hvorfor får man det, hvilke typer findes der og hvad er mulighederne for behandling? Det er blot nogle af emnerne i dette kapitel, der er tænkt som en indflyvning til den klub på fire bogstaver, som flere og flere af os bliver medlem af.

Videnskaben betegner ADHD som en udviklingsforstyrrelse i hjernen. På lægesprog kalder man det en hyperkinetisk forstyrrelse. På almindeligt dansk betyder det, at det kniber for hjernen med at regulere opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet.

Det er en ret generel beskrivelse, og ligesom vi mennesker er vidt forskellige, kommer ADHD også til udtryk på mange forskellige måder. Fælles for os er dog, at vores hjerner udmærker sig ved at være anderledes skruet sammen end såkaldte normale hjerner. Derfor er der også mange, der omtaler ADHD-hjerner som neurodivergente.

ADHD er den overordnede betegnelse for forskellige varianter, der kan inddeles i forskellige typer:

Den hyperaktive har konstant ild i r **** og svarer nok lidt til den stereotype forestilling om, hvad ADHD er. For den hyperaktive er det nærmest kropsligt umuligt at sidde stille i længere tid, selv den mest spændende film i biografen kan føles som en evighed, når man bare gerne vil have, at der skal ske noget.

Den impulsive må ofte bide sig selv i tungen for at ikke at færdiggøre andres sætninger, svarer på spørgsmål, før de er stillet, og vil hellere på en lang overlevelsestur i ødemarken end at stå i kø i Netto. Det er fx også typen, der spontant køber en flybillet til Australien uden at overveje, om der er penge på kontoen (her taler jeg ud fra personlig erfaring).

Den uopmærksomme har svært ved at holde fokus, er glemsom, laver sjuskefejl og har svært ved at planlægge. Det kan fx være vanskeligt at koncentrere sig om en vigtig samtale med kæresten, når der flyver en spændende fugl forbi i baggrunden, og man kommer i tanke om en sjov ting, kollegaen fortalte i går, der giver en helt ny idé til at løse en opgave, man har bøvlet med på arbejdet længe.

Den kombinerede type er, som det ligger i ordet, en sammenblanding af flere af de ovenstående. Mange med ADHD vil nok kunne genkende flere af symptomerne fra de forskellige varianter.

Nogen bruger desuden betegnelsen ADD om den type af ADHD, hvor man måske er uopmærksom og impulsiv, men ikke er hyperaktiv. ADD bliver også kaldt den stille ADHD, fordi symptomerne ikke er så iøjnefaldende. Mange kvinder har ADD, men mænd kan også have varianten.

BAG OM BOGSTAVERNE

ADHD ER EN FORKORTELSE AF

ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER

ADHD BLEV TIDLIGERE KALDT FOR DAMP

ADD ER EN VARIANT AF ADHD – UDEN HYPERAKTIVITET

ADHD-HJERNEN

Menneskets hjer ne er kompleks og fungerer ud fra et samspil af mange faktorer.

Man omtaler ADHD som en udviklingsforstyrrelse i hjernen, fordi hjernen har udviklet sig på en måde, der udmønter sig i en bestemt adfærd og giver en række karakteristiske træk. ADHD er ikke fysisk synligt; man kan fx ikke scanne hjernen og se, om man har det.

I virkeligheden er der meget, som videnskaben endnu ikke ved om ADHD. Men det, man ved, er, at ADHD-hjerner har udfordringer i den forreste del kaldet pandelapperne eller frontallapperne. Det er den del af hjernen, man bruger til fx at træffe beslutninger, planlægge og styre sine impulser. Når man har ADHD, mangler man blandt andet det signalstof, der hedder dopamin. Det er et signalstof, der får kommunikationen til at glide mellem hjernecellerne. Og det er op ad bakke, når man fx skal koncentrere sig om en opgave i skolen eller på arbejdet, overskue at planlægge sin dag eller følge med i en samtale. Det kan føles som at cykle en tur uden luft i dækkene.

JAGTEN PÅ DOPAMIN

En ADHD-hjerne er altså i underskud af dopamin. Det betyder, at vi kan have svært ved at koncentrere os, holde motivationen og styre vores impulser. Derfor søger vores hjerner helt ubevidst hen, hvor der er dopamin at hente.

Udover at få hjernen til at fungere optimalt, har dopamin også den funktion, at det giver en følelse af tilfredshed og glæde. Man bliver motiveret og føler sig belønnet, når der udløses dopamin i hjernen. Det er smart, for det er vigtigt for vores trivsel. Og hjernens formål med at belønne os er at få os til at gøre bestemte ting. For eksempel udløser hjernen dopamin, når vi dyrker motion; det giver os energi og glæde bagefter. Det er det samme med sex. Dopamin bliver også udløst, når vi spiser, er forelskede eller har gjort noget, vi er stolte af. Dopamin som belønningsstof giver os motivation til at gøre de ting, der skal til for at overleve.

Så når vi med ADHD opfører os impulsivt, er det fordi vores snedige hjerner finder på nye idéer til ting, der udløser dopamin, så vi kan føle velvære. Det giver ny energi og gå-på-mod. Lige indtil det ikke er nyt og spændende længere, og vi mister fokus og koncentration. Så finder vores hjerner på en ny idé, der igen giver os dopamin og ja-hat. Og sådan fortsætter det.

Manglen på dopamin kan skabe nogle udsving i hjernen, som medfører, at mange med ADHD desværre ender i forskellige former for misbrug, som – bevidst eller ubevidst – kan give en følelse af balance, overskud eller ro. Det er typisk misbrug af alkohol, hash, kokain, amfetamin og andre stimulanser. Alkohol virker beroligende på mennesker med ADHD, stoffer giver midlertidigt energi og overskud. Misbrug af mad, sex og porno eller købemani er også meget udbredt hos mennesker med ADHD, fordi det på samme måde som alkohol og stoffer udløser dopamin i hjernen. Misbrug er derfor en slags selvmedicinering hos mange, der går rundt med ADHD uden at vide det. Mange misbrugsbehandlere screener patienterne for ADHD, når de begynder i behandling, da man ved, at der er en sammenhæng mellem misbrug og ubehandlet ADHD.

På flere områder lever voksne med ADHD desværre et sværere liv end gennemsnittet. Vores livskvalitet er lavere end hos mennesker uden ADHD. Statistikkerne viser, at vi oftere er involveret i trafikuheld, har højere risiko for at udvikle et misbrug, at begå kriminalitet eller at tage vores eget liv. Vores uddannelser er kortere, og vi tjener mindre end gennemsnittet – hvis vi da overhovedet har en uddannelse eller et arbejde.

ADHD ER ARVELIGT

Hvis du har ADHD, er der en stor sandsynlighed for, at du har fået det med dig fra din familie. ADHD har en arvelighed på omkring 80 %. Hos nogle er det meget tydelige symptomer, hos andre er symptomerne så milde, at man populært sagt kan vokse fra det, når hjernen er modnet færdig, og man lærer sig måder at navigere i det på.

I 2023 opdagede danske forskere 27 nye genvarianter, der har indflydelse på udviklingen af ADHD. De har altså fundet 27 gener hos os med ADHD, der adskiller sig fra generne hos mennesker uden ADHD. Og på den måde er videnskaben kommet et lille skridt nærmere en kortllægning af de gener, der er forbundet med ADHD. Men på trods af det, er der stadig meget, videnskaben ikke har svar på. Til gengæld ved man, at andre faktorer end gener også spiller ind. Rygning samt forbrug af alkohol og stoffer under graviditeten kan være en medvirkende årsag til udvikling af ADHD. Man ved også, at stress og utryghed i barndommen kan forstyrre hjernens udvikling og være med til at udløse fx ADHD.

Når man tager de historiske briller på, tyder meget på, at ADHD også fandtes for mange tusinde år siden. Forskere mener, at de positive egenskaber, der følger med ADHD, kunne gøre en afgørende forskel, når man fx skulle jage et bytte eller opfinde noget nyt, fx et nyt redskab. På samme måde kunne egenskaber som impulsivitet, risikovillighed og udholdenhed være afgørende, når der skulle udforskes nyt land. Noget tyder endda på, at de gener, der hænger sammen med ADHD, kan være blevet videregivet i så mange generationer, fordi der følger nogle stærke egenskaber med.

I dag bliver ADHD desværre ofte forbundet med noget negativt, selvom fordelene og styrkerne er de samme, som for mange tusinde år siden, hvor de kunne være med til at sikre fremgang og udvikling.

UNDERSØGELSE FOR ADHD

Der er mange forskellige årsager til, at man bliver undersøgt for ADHD. Det kan være, at man selv har en mistanke, eller måske er det den praktiserende læge, der foreslår, at man bliver undersøgt. Uanset hvad, er det kun en psykiater – en speciallæge i psykiatri – eller en specialpsykolog der kan stille diagnosen, og det kræver en grundig undersøgelse og specialviden. Det kan foregå via det offentlige sundhedssystem eller på en privatklinik, hvor man selv skal betale. Det kræver en henvisning fra din læge at få adgang til en udredning, som undersøgelsen hedder på lægesprog.

ADHD er ikke ligesom en brækket arm eller en knude, der kan spottes på et røntgenbillede eller en scanning. En psykiater vurderer udelukkende, om man har ADHD baseret på de symptomer, man har, og de udfordringer det giver i hverdagen. Undersøgelsen foregår ved flere samtaler og tests. Psykiateren vil spørge grundigt ind til forskellige emner for at kunne udelukke andre ting. På baggrund af samtalerne og et spørgeskema, finder psykiateren frem til, om man har ADHD.

Sidst i bogen er der et link til et spørgeskema, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt man har ADHD. Det er samme skema, som de praktiserende læger bruger, før de henviser til en psykiater. Det er vigtigt at understrege, at skemaet ikke er nok til at afgøre, om man har ADHD, men det kan give en idé om det.

VI BLIVER FLERE OG FLERE

Der findes ikke et præcist tal for, hvor mange danskere, der har ADHD, da der ikke findes et centralt register i Danmark over hvor mange voksne, der har fået konstateret ADHD. Og så er der selvfølgelig mange, der går rundt med ADHD uden at vide det. Men det anslås, at mellem to og fire procent af voksne danskere har det.

Hvis man ser på, hvor mange voksne danskere der får medicinsk behandling for ADHD, giver det et ret tydeligt billede. I 2018 fik 33.945 voksne danskere ADHD-medicin, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2023 var tallet steget til 80.405, hvilket er stigning på mere end 130 procent på fem år. Og det er især blandt kvinder, at forbruget er steget.

ADHD-medicin 2013-2023

FORDELE VED AT HAVE ADHD

Mange af os finder ud af, at vi har ADHD, fordi vi har store udfordringer i vores liv. Stress, depression og misbrug er nogle af de følgevirkninger, der gør, at vi bliver undersøgt for, om ADHD er den bagvedliggende årsag. Mange får først kendskab til diagnosen, når symptomerne har lagt dem ned. Mange af os kæmper også med angst som et resultat af en hjerne, der har været overbelastet i lang tid.

De symptomer, der giver udfordringer, kan dog også være vores unikke styrke. Undersøgelser viser, at kreativitet og innovation er større hos mennesker med ADHD sammenlignet med mennesker uden ADHD. Hyperaktivitet giver en masse energi, der kan være værdifuld på fx en fodboldbane, på studiet eller en arbejdsplads, hvor det er vigtigt at være meget på.

Impulsivitet skaber en naturlig nysgerrighed for at opleve verden. På den måde kan impulsivitet gøre livet rigere på oplevelser og nye bekendtskaber. En høj grad af empati er også et gennemgående træk hos mange af os med ADHD.

Vi har ofte evnen til at hyperfokusere, altså at blive fuldstændig opslugt af en opgave, et projekt eller måske en hobby uden at miste koncentrationen. Med den rette dosering kan hyperfokus være en superevne i et job, der kræver fuld koncentration.

Jeg har altid selv været ret nørdet med alle mulige forskellige emner. Da jeg var lille brugte jeg meget af min tid på biblioteket, hvor jeg læste om alverdens lande og deres historie og kultur. Jeg havde desuden en møntsamling, som jeg gik all-in på, og så vidste jeg alt om støvsugerfabrikater. Jeg lærte også alle postnumre i Danmark udenad og nærstuderede telefonbogen for at blive klogere på, hvordan systemet for telefonnumrenes områdekoder hang sammen. Hvis bare jeg interesserede mig for emnet eller var nysgerrig for at vide noget om det, var der ingen grænser for min dedikation.

Som voksen har jeg lagt fascinationen for ovennævnte ting på hylden, men jeg elsker stadigvæk at dykke ned i meget specifikke emner. Da jeg læste afrikastudier i Cape Town, var jeg helt vildt fascineret af hvid afrikaaner-nationalisme i 1930’erne, og hvordan det afspejlede sig i arkitekturen i Sydafrika. Jeg har fx også været på todages tur til Tjernobyl for at tilfredsstille min interesse for koldkrigshistorien og Østeuropa.