Omstilling til fremtiden

Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Fremtiden handler om at forstå biologien og øko­systemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer.

Peter Hesseldahl

OMSTILLING TIL EN BEDRE VERDEN

Denne bog argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes:

Forfatter til seks bøger før denne.

● ●

●

Vores forhold til naturen og de øko­systemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt.

Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering.

I takt med at teknologien bliver mere intelligent, ­liv-­agtig og kompetent, skal vi gentænke menneskers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen.

“Omstilling til fremtiden” ser på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kommende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grundlæggende forandret – men til det bedre.

Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.

“Beklager, vi kan ikke vende om.

Vi finder ikke vejen frem ved at stirre i bakspejlet, det er noget nyt, der skal til.”

OMSTILLING TIL FREMTIDEN

Peter Hesseldahl (f. 1961) er en dansk journalist og forfatter. Peter er fast skribent på Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han er redaktør for digital omstilling. Udover at have formidlet teknologi for DR, Politiken og TV2 har han arbejdet som fremtidsforsker for Lego og Danfoss.

Peter Hesseldahl

OMSTILLING TIL FREMTIDEN

“Hvert nyt teknologisk paradigme bringer os videre. Hvor maskinen løste vores behov for energi, og ­computerne gav os information, vil biologi og levende ­systemer kunne hjælpe os med at opnå en langsigtet livskraft og bæredygtighed.”

BOGENS INDHOLD ● ● ● ● ● ● ●

- Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi

● ● ● ● ● ●

978—87—12—06668—2

Gads Forlag

●

Forord De tre teknologiske paradigmer Når teknologi bliver levende Fremtiden bestemmes af økosystemers spilleregler Systemtænkning Planetære grænser og menneskelige behov Knæk kurven før sammenbruddet En regenerativ økonomi Farvel til industrialderens logik En økonomi med et andet formål Ulighed trækker verden fra hinanden Den nye fortælling En ny rollefordeling mellem mennesker og maskiner Det kan gå i alle retninger

Omstilling til fremtiden.indd 2

09.12.2021 09.50

P e te r H e s s e l da h l

Omstilling til fremtiden – når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi

Gads Forlag

Omstilling til fremtiden.indd 3

09.12.2021 09.50

Omstilling til fremtiden – når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi © Peter Hesseldahl og Gads Forlag A/S, 2022 Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Omslag: Spine Studio Forfatterfoto: Simon Klein-Knudsen Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk og indbinding: ScandBook AB 978-87-12-06668-2 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden 2021

GADS

F

O

EN

RL

315 g*

AG

NE BOG

2

YK

A FO D F TR S CO eq

Fodaftrykket redegør for alle råvarers forarbejdning (papir, farve, lim osv.) samt trykkeriets, bogbinderiets og underleverandørers energiforbrug.

Desuden viser det alle andre direkte og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport af råvarer til og mellem producenter samt transport af bøger frem til Gads lager. Emissionsretten til denne bog er købt hos www.southpole.com (Isangi forest conservation). www.climatecalc.eu – Cert.no. CC-000097/SE *beregnet ved bestilt oplag

D

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

DA

NE BOG

RL

O

EN

AG

2

YK

O FTR ForS COFenkelte illustrationers vedkommende har det ikke været muligt eq at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt 315 g* F forlaget G A D S på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav vil blive honoreret af forlaget, som hvis der var indgået en aftale i forvejen.

Fodaftrykket redegør for alle råvarers forarbejdning (papir, farve, lim osv.) samt trykkeriets, bogbinderiets og underleverandørers energiforbrug. Desuden viser det alle andre direkte og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport af råvarer til og mellem producenter samt transport af bøger frem til Gads lager.

Emissionsretten til denne bog er købt hos www.southpole.com (Isangi forest conservation). www.climatecalc.eu – Cert.no. CC-000097/SE *beregnet ved bestilt oplag

D

www.gad.dk

Omstilling til fremtiden.indd 4

09.12.2021 09.50

Indhold Forord

7

De tre teknologiske paradigmer

13

Når teknologi bliver levende

44

Fremtiden bestemmes af økosystemers spilleregler

57

Systemtænkning

65

Planetære grænser og menneskelige behov

75

Knæk kurven før sammenbruddet

93

En regenerativ økonomi

108

Farvel til industrialderens logik

121

En økonomi med et andet formål

159

Ulighed trækker verden fra hinanden

171

Den nye fortælling

193

En ny rollefordeling mellem mennesker og intelligente maskiner

225

Det kan gå i alle retninger

259

Rulletekster

289

Noter

291

Register

297

Omstilling til fremtiden.indd 5

09.12.2021 09.50

Omstilling til fremtiden.indd 6

09.12.2021 09.50

Forord

Forholdet til hinanden

Forholdet til teknologi

Forholdet til naturen

Bogen her startede helt klassisk med nogle hurtige streger på et løst stykke papir – på en cafe i Paris, såmænd. Jeg tegnede tre cirkler, én for hver af de store udfordringer og omstillinger, vi står over for i de nærmeste år. Cirklerne overlappede, og med figuren ville jeg vise, at hvis de tre omstillinger samlet set skal gå godt, så skal det være de positive scenarier for hver af dem, der lykkes.

Det spændende er så at overveje, hvordan ser der ud i det felt, hvor de mødes.

Vi står midt i hele tre store omstillinger, der alle vil forandre verden markant. De er umiddelbart meget forskellige, men

7

Omstilling til fremtiden.indd 7

09.12.2021 09.50

de finder sted samtidigt, i den samme verden, for de samme mennesker: • Vores forhold til naturen og økosystemet skal omdefineres.

• Nye og meget kraftige teknologier, som kunstig intelligens og bioteknologi, vil ændre menneskers forhold til teknologi.

• Og endelig er vi på vej ud af industrisamfundet og allerede langt inde i en ny type økonomi, hvor det er andre værdier, der tæller, og hvor fordelingen af magt og velstand skal genforhandles.

Hver af de tre omstillinger kan falde meget forskelligt ud, men de hænger tæt sammen, og de understøtter og forstærker hinanden.

Det betyder, at hvis det skal gå godt i de kommende år, så skal det gå godt på alle tre områder. Det er ikke nok med en forrygende teknologisk udvikling, hvis økosystemerne kollapser omkring os, eller en stor del af befolkingen bliver overflødiggjort af automatisering. Der er ikke meget ved et klimaneutralt samfund, hvis det opnås gennem overvågning og jernhård kontrol og disciplin. Det er ikke bæredygtigt, hvis en blomstrende grøn økonomi kun er en gevinst for de rigeste.

Jeg tegnede de tre overlappende cirkler for at vise, at en bedre fremtid findes der, hvor de positive sider af både den grønne, den digitale og den sociale omstilling er fremherskende.

8

Omstilling til fremtiden.indd 8

09.12.2021 09.50

Med denne bog vil jeg udforske det felt, hvor de alle tre mødes: Hvordan ser der ud i en fremtid, hvor det lykkes os at vende de mange udfordringer, vi står overfor, til en ny opblomstring, der skaber velstand og tryghed til alle, uden at sætte økosystemerne over styr?

Hvad skal vi leve af i det scenarie, hvilke værdier sætter vi højest, hvordan producerer vi varer og værdi, hvordan fordeler vi gevinsterne, hvad skal man kunne …?

Jeg ville kort sagt gerne skabe et klarere billede af forholdene og spillereglerne i en bedre verden.

Hver af de tre omstillinger kan i sig selv være noget af en mundfuld at forsøge at overskue, og det er naturligt at forsøge at koncentrere sig om en enkelt problemstilling ad gangen.

Men det er ikke nok at analysere de tre omstillinger enkeltvis, hvis man vil forstå de kommende års udvikling. Man er nødt til at se på, hvordan de påvirker hinanden.

Og dét bliver hurtigt komplekst, når man både skal tage højde for klimaforandringer, virtual reality, monopoltendenser i økonomien og mange andre, vidt forskellige forhold.

Men det er sådan, det er; tingene spiller sammen på kryds og tværs. Og heldigvis er der nogle mønstre, tendenser og tommelfingerregler, der går på tværs og er med til at forme alle tre omstillinger – og vældig praktisk kan de ofte udtrykkes i simple og klare figurer, der tilsammen tegner et billede af den voldsomme udvikling, menneskeheden har gået igennem de sidste par hundrede år.

Figurerne viser klart, at hvis vi forlænger kurverne og bare fortsætter på samme kurs, bliver de kommende årtier en katastrofe.

Så der må nødvendigvis ske store forandringer snart, ja, faktisk er de i fuld gang allerede. Men resultatet er ikke givet.

9

Omstilling til fremtiden.indd 9

09.12.2021 09.50

Der er unægtelig meget, der kan gå galt, men it just might work.

Vejen frem går i retning af renere teknologi, bedre sundhed, mere lighed og mere tid og lejlighed til at realisere os selv som mennesker. Vejen frem er at bevare økosystemerne omkring os og genoprette mange af de naturværdier, vi har ødelagt i industrisamfundets 200-årige epoke. På mange af de afgørende parametre er der endda en fælles, global forståelse for de mål, vi gerne vil nå for at gøre verden til et bedre sted.

Hvis det lykkes, bliver det nogle årtier med hastig fremgang, der vil forandre verden til et endnu mere fantastisk sted for endnu flere – inklusive alt livet omkring os.

Dét budskab er et, jeg har valgt at fokusere på. Jeg kunne også fortælle en historie om, hvorfor det er omsonst at tro, vi kan overvinde det rod, vi selv har skabt. Men den historie kender vi vist alle sammen. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på farerne, specielt når de er så eksistentielle som dem, vi står overfor. Men det er mere brugbart at forsøge at forestille sig, hvad løsningerne kan være.

Jeg har det held, at mit daglige arbejde på Ugebrevet Mandag Morgen dybest set er at forsøge at finde og præsentere eksempler på den type løsninger. De kommende års omstilling, og den måde udviklingerne indenfor miljø, økonomi, det sociale og det politiske er vævet sammen og påvirker hinanden, er kernen i den form for journalistik, vi arbejder med.

Bogen bygger i høj grad på mine artikler for Mandag Morgen gennem de seneste år og de mange diskussioner, vi har haft på redaktionen, og jeg har mange steder lagt henvisninger til artikler, interviews og temanumre, så man kan 10

Omstilling til fremtiden.indd 10

09.12.2021 09.50

læse mere om baggrunden – hvis man er så heldig at have abonnement.

På Mandag Morgens website har vi oprettet en samling af de vigtigste af de artikler, som har berøring med bogen – linket er: mm.dk/artikel/omstilling-til-fremtiden1 En del af kulturen på Mandag Morgen er at det ikke er nok at finde fejl og farer – vi er nødt til at pege på løsninger og veje frem.

Meget af det, jeg præsenterer i denne bog, har både en positiv og en negativ side. Vi kommer ind på radikale anvendelser af bioteknologi og kunstig intelligens og en grad af digitalisering og registrering, som de fleste vil være bekymrede over.

Jeg kommer til at tale om politiske indgreb, normer og forretningsmodeller, som det ikke kræver den store fantasi at problematisere. Og det er vigtigt at være kritisk for at forstå de valg, vi træffer – men det er også vigtigt ikke bare at lukke af for det, der ikke helt ligner noget, vi er vant til i forvejen.

For der skal ske noget i en fart. Det er en radikal forandring, der skal til, og det skal gå temmelig stærkt; det bliver ikke lige kønt alt sammen.

Jeg tror ikke, vi finder én løsning, der klarer det hele. Jeg bilder mig ikke ind, at vi får en verden uden problemer, hvor alle har det godt og behandles retfærdigt altid. Vi bliver ikke alle sammen gode venner. Vi holder ikke op med at konkurrere, og egoisme og arrogance forsvinder ikke. Der er ingen grund til at være naiv.

Men derfor kan man godt tro på fremskridt. Vi kan forsøge at afværge katastrofen, det er et sted at starte, og vejen væk fra det, der truer os, kan meget vel vise sig at være en 11

Omstilling til fremtiden.indd 11

09.12.2021 09.50

omstilling til en måde at leve på, der faktisk vil føles som fremgang. Et andet fremskridt, hvor vi har det bedre, ikke hvor vi bare har mere.

En væsentlig forudsætning for det er, at vi skal slutte fred med naturen, at vi skal indse, at vi alle er forbundet, og at vi skal lære at leve ud fra en forståelse for, at alle – både økosystemerne omkring os og vores medmennesker – skal kunne trives, hvis vi selv vil kunne trives i længden.

Det kommer nemt til at lyde banalt, som et af de dér vise citater i svungen skrift henover et billede af en stjernehimmel eller en gammel indianer, som cirkulerer på Facebook. Men det her er ikke en new age-bog. Den handler ikke om overtro og de kosmiske samenhænge. Og jeg er ikke den gamle gartner; min græsplæne bliver slået af to robotter. Men lad mig alligevel citere en gammel indianer: ”Først når vi har fældet det sidste træ, ser vi, at vi ikke kan leve af penge.”

Det er sagen i en nøddeskal, som det vil fremgå.

Omstilling til fremtiden.indd 12

09.12.2021 09.50

De tre teknologiske paradigmer

Den teknologi, vi har til rådighed, er gået igennem forskellige faser de seneste to-tre hundrede år, og hver gang har det ført til en grundlægggende ændring i vores forhold til naturen og vores forhold til hinanden. Nu står vi overfor et nyt skifte.

• Det første skifte var, da vi lærte at udnytte kul og senere olie til at drive maskiner. Indtil da havde menneskers udfoldelsesmuligheder været begrænset af adgang til energi. Men med dampmaskinen fik vi langt mere energi at drive samfundet med. Og det satte unægtelig gang i udviklingen.

• Det andet skifte var digitaliseringen, der gjorde information tilgængelig for alle – både mennesker og de maskiner, der i stigende grad tager bestik af verden og handler på vores vegne.

• Det næste skifte er til et teknologisk paradigme, der er præget af levende systemer og biologi, og som kan støtte vores trivsel fremover på en mere stabil og bæredygtig måde.

13

Omstilling til fremtiden.indd 13

09.12.2021 09.50

Maskinens logik I 1712 udviklede englænderen Thomas Newcomen en maskine, der kunne løfte ved hjælp af damp. Det var et stort, tungt, klodset og ineffektivt apparat – som så mange andre tidlige teknologier, der endnu ikke er blevet redesignet og optimeret til at yde langt mere, langt billigere og med et langt mindre forbrug af materialer.

Newcomens maskine blev brugt til at pumpe vand op fra miner, men det skulle vise sig, at maskinen blev startskuddet på en udvikling, der løftede hele menneskeheden, ja, faktisk hele planeten, til en ny fase.

Udviklingen fik fart på 63 år senere, i 1775, da skotten James Watt begyndte produktionen af en langt mere effektiv dampmaskine, der kunne anvendes generelt som drivkraft til mange tunge arbejdsopgaver. Watt solgte sin maskine ved at bruge udtrykket ”hestekræfter” for at måle den kraft, den kunne levere.

Dampmaskinen, fyret med kul, blev brugt til at drive fabrikker, lokomotiver, skibe, og senere, helt frem til den dag i dag, bliver damp brugt til at drive turbinerne i elværker.

Pludselig kunne mennesker mobilisere enorme kræfter. Vi var ikke begrænset af ydelsen fra vores egne muskler, husdyr, eller relativt simple vand- og vindmøller. Der blev låst op for millioner af års opsparet energi, i form af kul og olie i jorden, der nu stod til vores rådighed, og det kunne tændes og slukkes for og leveres næsten hvor som helst, i store eller små mængder. Med billig og rigelig energi fulgte industrialiseringen med masseproduktion, hurtig transport og distribution, bearbejdning af stål og udbredelsen af elektricitet. Resultatet var en eksplosion i velstand, et nyt økonomisk system og et radikalt skifte i menneskers forhold til naturen.

14

Omstilling til fremtiden.indd 14

09.12.2021 09.50

Figur 1: Verdens befolkning siden år 1200 7 milliard 6 milliard 5 milliard 4 milliard 3 milliard 2 milliard 1 milliard 0

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

1900

2019

Figur 2: Globalt BNP siden 1700 – total økonomisk produktion, justeret for inflation og udtrykt i 2011-priser $100 billion $80 billion $60 billion $40 billion $20 billion $0

1700

1750

1800

1850

1900

1950

2015

15

Omstilling til fremtiden.indd 15

09.12.2021 09.50

Figur 3: Forventet gennemsnitlig levealder 1770-2019

70 år 60 år 50 år 40 år 30 år 1700

1800

1850

1900

1950

2019

Figur 1-3. De sidste 250-300 år har været en enestående historisk periode for menneskeheden. I grove tal er befolkningen 10-doblet, fremstillingen af produkter og tjenester er 100-doblet, og menneskers levealder er tredoblet. Det er for alvor accelereret i årene efter anden verdenskrig. I 1950 var den globale befolkning 2,5 milliard, og globalt var den gennemsnitlige levealder 46 år – i dag er den 73 år. Det globale BNP er 13-doblet de sidste 70 år.

Kilde: Our world in data.org234

Når man ser på kurverne, er det tydeligt, at menneskehedens udvikling virkelig skiftede gear for omkring 250 år siden. Økonomien voksede pludselig stejlt, levealderen steg, befolkningstallet voksede, og det samme gjorde vores forbrug af energi og andre ressourcer. Mennesker begyndte for alvor at fylde og præge det globale økosystem.

Maskinerne kunne gnave sig igennem naturens ressourcer og producere varer, som vi forbrugte, hvorefter vi smed de brugte materialer ud i den anden ende. Det var en lineær proces, som et samlebånd, og det fungerede fint, for der var masser af ressourcer at tage af, og masser af natur at smide affaldet væk i. Hele kontinenter stod åbne. Det var bare at gå i gang, 16

Omstilling til fremtiden.indd 16

09.12.2021 09.50

og rykke videre. Naturen – og de folk, der oprindeligt boede i den – var gratis, en kilde, man kan kunne bruge løs af med stadig større skala og effektivitet.

Man kunne sætte sig ud over geografi og afstande. Bygge huse, der blev opvarmet eller afkølet til en ensartet temperatur uanset vejret, få fødevarer, globale mærkevarer og råstoffer langvejs fra. Man kunne sætte sig ud over naturens rytmer med elektrisk lys til at forlænge dagen, og man kunne købe frugt og grønt uden at tænke på sæsonernes skiften.

Man kunne sejle foruden vind.

Mennesket var rykket forbi den knaphed og kamp for ressourcer, som alle tidligere generationer har haft. Efter årtusinders kamp for at overleve, begrænset af stedet, vejrets vekslen, og i konkurrence med dyr og insekter, stod mennesket som vinder, øverst i fødekæden, planetens hersker.

Standardisering og masseproduktion var nøgleord for industrialismen. Ensartetheden gjorde det muligt at koordinere produktion, handel og værdikæder i international skala. Der kom standarder for gevind på skruer og møtrikker, så maskiner kunne repareres overalt (indført i USA i 1864), tiden blev standardiseret (Danmark indførte normaltid i 1880), elektricitet blev standardiseret, shipping-containere blev standardiseret (i 1956), lovgivningen blev standardiseret, som eksempelvis i EU’s indre marked – og processen fortsætter møjsommeligt i utallige standardiseringsudvalg verden over.

Standardisering og masseproduktion gjorde det muligt at sænke priserne og gøre biler, symaskiner, radioer og hamburgers billige og tilgængelig for den nye forbruger i det meste af verden.

17

Omstilling til fremtiden.indd 17

09.12.2021 09.50

Industrialismen havde en logik og et sæt spilleregler, der farvede vores kultur på alle områder. Maskinen blev billedet på samfundet; mekanikken arbejdede ensartet og forudsigeligt, alt passede sammen som tandhjul, selv mennesker blev til udskiftelige dele i systemet. Vi indrettede os med faste strukturer – med veldefinerede arbejdstider og skoleskemaer, nøje afgrænsede fagområder, en klar inddeling i arbejde og fritid og af livets perioder fra barndom til uddannelse, karriere og pension.

Landbruget blev til monokultur, byggeriet blev ens lejlighedskomplekser, og de samme forestillinger om et godt, moderne liv bredte sig i alle de udviklede lande.

Socialt var der en klar klassedeling og rollefordeling. Der var producenter og forbrugere, der var kapitalister, som ejede produktionsapparatet, arbejdere, der solgte deres arbejdskraft, og fagforeningerne, der organiserede masserne og sørgede for fælles forhold.

Med industrialismen kom kapitalismen, med penge som det grundlæggende mål for værdiskabelsen. Kravet om konstant vækst i indtjening er den helt fundamentale drivkraft og nødvendighed i kapitalismens logik, og af det følger et evigt pres for optimering, effektivitet og kortsigtede gevinster.

Vi blev forbrugere i økonomien; en rolle, hvor man ikke har noget ansvar, så længe man betaler. Man kan bare kræve ind, og man bliver stimuleret af en industri, der gør sit yderste for at få os til at bruge mere og mere.

Tilsvarende blev vi forbrugere i forhold til naturen. Verden stod til rådighed som en ressource for det menneskelige projekt, og vores behov nu og her trumfede hensynet til landskaber, dyr og økosystemer.

18

Omstilling til fremtiden.indd 18

09.12.2021 09.50

Computerens logik Det næste skridt var den digitale teknologi. Vi holdt ikke op med at bruge fysiske maskiner, slet ikke, men efter anden verdenskrig udviklede computere sig til at være den afgørende teknologi, som definerede den videre udvikling.

Maskinen leverer og arbejder med energi. Computerne leverer og arbejder med information. Digitaliseringen gjorde det muligt at programmere maskiner, så deres funktioner blev fleksible og kunne ændres på et øjeblik, uden at man skulle bygge om på mekanikken. Computere kan arbejde ekstremt præcist, og fra fabrikkens tolerancer til badevægten og sportsresultaterne kom der flere decimaler på tallene.

En stigende del af samfundsøkonomien handlede om at skabe bits i form af information og programmer, snarere end at bearbejde fysiske materialer og genstande: atomer.

Bits er anderledes. De er binære, alt kan udtrykkes i nuller og et-taller. Det er enten eller, og der er ikke noget fnidder indimellem.

Bits bliver ikke slidt, de kan kopieres i det uendelige, og kopien er identisk og fuldt ud lige så god som originalen. Bits vejer ikke noget, og de fylder meget lidt. De kan udveksles jorden rundt mellem milliarder af mennesker med lysets hastighed. Og i modsætning til når vi udveksler fysiske genstande, så kan vi dele bits med andre – og stadig beholde dem.

Mennesker og vores økonomier og kultur blev tættere forbundet med mekaniske teknologier som jernbaner, motorskibe, biler og fly, men informationsteknologien har for alvor koblet alt og alle sammen i det samme store internet. Den udvikling vil fortsætte med fuld styrke i de kommende år, når nye generationer af superhurtige netværker kobler selv de

19

Omstilling til fremtiden.indd 19

09.12.2021 09.50

mindste dimser og de fjerneste afkroge op og gør dem til dele af samspillet på internettet.

Digitaliseringen har tilført en ny dimension til verden, et ekstra lag ovenpå virkeligheden. Vi har skabt helt kunstige verdener, der kun eksisterer virtuelt, og vi bruger en stor del af vores tid og opmærksomhed på at omgås, opleve og udføre arbejde, der dybest set kun består af bits, men som ikke desto mindre har afgørende betydning for os.

I dag ser vi ind i cyberspace gennem vores skærme. Vi springer fra side til side på nettet. I fremtiden vil oplevelsen af internettet formentlig snart være, at vi befinder os inde i cyberspace, omsluttet af en tre-dimensionel verden, som vi navigerer igennem. Vi ser andre mennesker, ikke som flade videoforbindelser, men repræsenteret som ”avatarer” – på samme måde som man omgås både andre spillere og fiktive figurer i et computerspil.

Den virkelige, fysiske verden er registreret i detaljer, og derfor kan vi opleve den digitalt, som en computergrafisk verden – som vi netop kender det fra online-spil som Minecraft, Fortnite eller Roblox, hvor millioner af mennesker bygger, kæmper og samarbejder om at løse udfordringer.

Man taler om MR – Mixed Reality – hvor det virtuelle og det fysiske væver sig ind og ud af hinanden. Vi kan eksempelvis sammen med en ven, der befinder sig et andet sted, besøge et museum et helt tredje sted og se den aktuelle udstilling – eller se en af de udstillinger, der tidligere var der.

Vi har også den digitale verden til rådighed som et lag ovenpå den fysiske verden, fordi vi ved hjælp af en brille kan se både vores omgivelser og alle de digitale informationer, der er knyttet til stedet. Hvis vi besøger et museum i den fysiske verden, kan vi opleve, at der er et digitalt lag af forklaringer, som svæver rundt ved billederne. På samme måde kan man 20

Omstilling til fremtiden.indd 20

09.12.2021 09.50

mødes, gå til koncert eller konferencer, tage på opdagelse, arbejde, shoppe, studere eller gå til læge i en blanding af digital grafik og de virkelige omgivelser.

Internettets næste fase kaldes ofte The metaverse – det univers, hvor den fysiske og den digitale virkelighed smelter sammen og vikles ind og ud af hinanden.

Den digitale dimension er løsrevet fra mange af den fysiske verdens begrænsninger. Der er i princippet ingen afstande og ingen forsinkelser, når bits sendes rundt. En nyhed, en opdatering eller en virus kan spredes overalt øjeblikkeligt, og det sætter en særlig rytme.

Vi lever i stigende grad i realtime. Alt, hvad der sker i den fysiske verden, registreres af utallige chips og sensorer i alt og overalt, og det samles, analyseres, præsenteres og reageres på af kunstigt intelligente systemer stort set øjeblikkeligt. Det gør vores forståelse af verden mere præcis, men det gør også økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt, fordi udviklinger meget hurtigere kan påvirke og forstærke hinanden – hvad enten det er priserne på en køretur med Uber, der skifter, alt efter om der tilstrækkeligt med ledige biler i øjeblikket, eller pludselige store udsving i aktiekurserne på alle verdens børser indenfor få minutter.

Snarere end færdige produkter, der leveres ét ad gangen, handler den digitale økonomi om processer, der løbende reagerer på kundernes situation ved at sammensætte præcist tilpassede løsninger, efterhånden som der opstår nye behov og krav. Der skal leveres just in time, 24/7/365, hvad enten det er modetøj, pizza eller undervisning.

Man taler om, at vi befinder os i den fjerde industrielle revolution. Den første var mekaniseringen, den anden var samlebåndet, den tredje var digitalisering og automatisering.

21

Omstilling til fremtiden.indd 21

09.12.2021 09.50

Nu er vi nået til Industri 4.0, hvor alle led i værdikæden er koordineret som ét stort perfekt synkroniseret samlebånd.

Fra kunden, der afgiver ordren, til underleverandørernes leverancer, alle maskiner på fabriksgulvet , distributionen, service og feedback til udviklingsafdelingen fra kunderne. Alle dele registreres og kan afstemmes, så der ikke opstår mangel eller flaskehalse.

Penge kunne i teorien indløses til guld helt op til 1971, hvor USA valgte at afkoble dollaren fra guldet. Siden har penges værdi ikke været bundet til en tilsvarende reserve af fysiske materialer som guld og sølv. I stedet har værdien af en valuta været mere abstrakt, et udtryk for tiltroen til landets økonomi.

Som vi har set siden finanskrisen, og i særdeleshed i forbindelse med Covid-19-pandemien, har det gjort det muligt for nationalbankerne at trykke flere og flere penge, uden at der er sket en tilsvarende vækst i den underliggende produktion af værdi i samfundet.

Også aktier og værdipapirer har sluppet en del af forankringen i den konkrete virkelighed. Tidligere var værdien af aktier og værdipapirer et udtryk for forventningerne til, at en virksomhed på længere sigt kunne vokse, skabe en fortjeneste og levere et afkast på investeringen.

I dag handler det i høj grad om, hvordan kursen vil udvikle sig de nærmeste dage, minutter eller blot brøkdele af sekunder. Man køber aktier, ejendomme eller kryptovalutaer, fordi man forventer, at man om lidt kan sælge dem til en højere pris – ikke nødvendigvis fordi man tror på deres langsigtede evne til at skabe værdi.

Resultatet er en foruroligende paralleløkonomi, hvor priserne og gevinsterne stiger til ubegribelige niveauer, uden at 22

Omstilling til fremtiden.indd 22

09.12.2021 09.50

der foregår nogen reel værdiskabelse – der bliver bare rykket rundt på bits.

Det er en del af den gængse historie om digitaliseringen, at forandring helst skal ske eksponentielt. Med den rette ide, talent og heroiske ambitioner kan en ny forretning vokse eksponentielt, fra startup til unicorn, og nå milliarder af kunder på meget kort tid.

I den første del af industrialiseringen var der fysiske grænser for, hvor hurtigt det kunne gå, for der skulle stables et stort, tungt apparat til produktion og distribution på benene. Det kan selvsagt gå langt hurtigere, hvis et nyt produkt eller en tjeneste kan sælges og distribueres over nettet med en høj grad af automatisering og selvbetjening. Digitaliseringen har derfor skabt en forventning – fra investorer til politikere – om, at vækst og fremgang sker hurtigt, pludseligt og i massiv skala.

Den første industrialisering krævede en gennemgribende standardisering for at kunne masseproducere og holde priserne nede, men med digitaliseringen kan man være fleksibel, og det koster ikke meget ekstra at producere et stort antal varianter og tilbyde løsninger, som er tilpasset den enkelte, baseret på en stadig mere detaljeret personlig dataprofil. Vi har hver især fået langt større muligheder for at sammensætte vores egen livsstil og fordybe os i netop det, vi interesserer os for. Den moderne forbruger vil ikke nøjes med det, som andre sætter på menuen. Vi vil have det på vores måde, her og nu.

Engang var der en styrke og en identitet i at være en del af en klasse og et fællesskab; i dag er der ingen, der har lyst til at blive set som en af massen.

Kort sagt indebærer skiftet fra den mekaniske til den digitale økonomi et skifte i fokus fra ensartethed til forskellig23

Omstilling til fremtiden.indd 23

09.12.2021 09.50

hed og individualisme – og vi kommer nærmere ind på det skifte og konsekvenserne af det senere, i kapitlet Farvel til industrialderens logik.

I starten, da vi alle kom på nettet, så digitaliseringen ud til gøre verden mere lige, demokratisk og åben. Vi kunne dele nyttig information globalt, vi kunne gøre viden tilgængelig for alle, og enhver kunne få en stemme i de digitale medier.

Verden var flad. Handel og produktion boltrede sig, hjulpet af frihandelsaftaler og billig og effektiv containertrafik i lange, komplekse værdikæder på kryds og tværs af verdenshavene. Vi var på vej mod den fuldstændige globale integration i én liberal, demokratisk markedsøkonomi. Vi var nået til The end of History, som Francis Fukuyama skrev5.

I en kort periode lige efter Murens fald, da George W. Bush med accept fra alle stormagterne i den første Golfkrig befriede Kuwait fra Iraks besættelse i 1992, og i årene frem mod årtusindskiftet virkede det vitterligt, som om der var opstået en ny verdensorden. Men så begyndte det at sprække.

Og da de to passagerfly ramte World Trade Center den 11. september 2001, var festen definitivt ovre.

Digitaliseringen mistede sin uskyld. Den samme teknologi, der kunne frigøre, diskutere og oplyse, viste sig at være lige så stærk til at overvåge, manipulere, så splittelse og sprede løgne og had.

Den frie udveksling over nettet forvandlede sig til det, den amerikanske sociolog Shoshana Zuboff har beskrevet som ”overvågningskapitalisme”, hvor forretningsmodellen for de største virksomheder i verden groft sagt er at overvåge os alle og sælge dataene til annoncører og andre, der kan bruge personlige profiler og data om brugeradfærd til at sælge mere.6 24

Omstilling til fremtiden.indd 24

09.12.2021 09.50

Digitaliseringens dilemma er, at systemet fungerer bedre, jo flere og tættere vi er koblet sammen. Jo mere detaljeret alt registreres, samkøres, analyseres og koordineres, des bedre redskaber har man til at arbejde mere præcist og effektivt – på godt og ondt.

Digitaliseringens løfte var demokratisering af adgang til information og værktøjer, og derigennem større lighed og frihed. Det løfte er på mange måder og for mange mennesker blevet indfriet, og der er endda stadig masser af potentiale i den retning. Men samtidig har en lille håndfuld techgiganter fået en historisk enestående magt, rigdom og betydning for næsten alle aspekter af vores liv. Vores handlinger, det, vi køber, det, vi læser og ser på, og hvor vi færdes, registreres konstant, uden at vi kan overskue præcist, hvem der gør det, og hvad de vil bruge det. De situationer, hvor vi er anonyme og offine, bliver sjældnere, og teknologier som ansigtsgenkendelse vil for alvor betyde, at vi stort set aldrig er ude af syne eller anonyme. De digitale systemer behandler os på én gang individuelt og helt upersonligt.

I modsætning til de mekaniske maskiners larm, svineri og ressourceforbrug virkede computere og netværk som rene, immaterielle og vægtløse. Data er jo blot blink i fiberoptiske kabler, radiobølger i trådløse netværk og computerkraft i ”skyen”.

En chip på størrelse med en negl rummer milliarder af transistorer og kan foretage flere beregninger, end man kan fatte.

Realiteten er imidlertid, at brugen af data kræver store mængder energi og materialer. Vores computere, mobiler, netværker og datacentrene fører til et CO2-udslip, der svarer til udslippet fra luftfarten, og alt tyder på, at det vil stige. Et stort datacenter bruger lige så meget elektricitet som en by med flere hundrede tusinde indbyggere, og globalt sælges der 25

Omstilling til fremtiden.indd 25

09.12.2021 09.50

omkring 1,5 milliarder smartphones og knap en halv milliard pc’er, laptops og tablets årligt7. Selvfølgelig har det store konsekvenser for miljøet.

Ligesom den fysiske og mekaniske industrialisering skaber digitaliseringen i stigende grad også problemer og uheldige effekter – både miljømæssigt og socialt. Samtidig er digitalisering i mange henseender ikke længere den mest relevante og effektive teknologi i forhold til at løse de problemer og behov, vi har nu. Verden er klar til det næste teknologiske paradigme, faktisk er skiftet allerede i fuld gang.

Ti trends for IT • Højere opløsning, flere detaljer i data, større præcision • Alt registreres og gemmes • Alle personer og genstande får en virtuel tvilling • Kunstig intelligens og maskinlæring understøtter ­beslutninger • Fra reaktion, til realtime, til forudsigelse • Alt og alle forbindes • Det fysiske og det virtuelle smelter sammen i The Metaverse • Alle genstande bliver ”smart”; forsynet med sensorer, beregningskraft og netforbindelse • Nettets fulde kraft og indhold vil være overalt • Autonome køretøjer, droner og robotter bliver ­normale

Biologiens logik Mit bud er, at det næste niveau af teknologisk udvikling kommer til at handle om biologi og økologi. Om løsninger og systemer, der bunder i det levende og derfor mobiliserer et 26

Omstilling til fremtiden.indd 26

09.12.2021 09.50

sæt af egenskaber, som mekanik og elektronik ikke har (haft).

Hvert nyt teknologisk paradigme bringer os videre. Hvor maskinen løste vores behov for energi, og computerne gav os information, vil biologi og levende systemer kunne hjælpe os med at opnå en langsigtet livskraft og bæredygtighed.

I en 2020-rapport om bio-økonomien fra McKinsey8 får vi et lille snapshot af, hvordan biologisk baseret teknologi kan ændre dagligdagen om nogle år: ”Du starter med at klæde dig i en biosyntetisk træningsdragt, lavet af fibre, der kan reparere sig selv. Så kører du til fitnesscenteret i en bil, der kører på biobrændsler fremstillet af mikroorganismer, der er gensplejset ved hjælp af syntetisk biologi. After workout smører du dig med en anti-aldrings-ansigtscreme, der er specielt sammensat, så den matcher de genetisk bestemte kendetegn ved din hud. Til morgenmad spiser du syntetiske æg og bacon fra cellekultur, begge dele er tilpasset din genetiske sammensætning. På arbejdet tager du et par hovedtelefoner på, der måler stressniveauet i dine hjernebølger og løbende kommer med forslag til, hvordan du kan føle dig i bedre balance. ” Men det handler ikke kun om nye produkter og om konkrete anvendelser af materialer og mekanismer fra naturens verden. Ligesom de foregående skift vil det nye paradigme ændre hele den overordnede fortælling om verden, vi handler ud fra.

Den logik, som dominerede i en verden præget af maskiner og computere, bliver misvisende, når liv bliver teknologi, og teknologi bliver levende.

Det fungerer anderledes, når vi har med liv at gøre. Levende systemer er økosystemer. Der skal være en balance mellem delene i systemet, ellers kollapser det. Derfor er man nødt til at sikre, at alle elementer i systemet kan trives, hvis man 27

Omstilling til fremtiden.indd 27

09.12.2021 09.50

selv vil trives i længden, og derfor bliver ideer som cirkularitet, balance og genopbygning centrale. Fra at fokusere på enkeltdele og enkeltstående, kortsigtede problemstillinger vil de næste løsninger opstå ud fra en forståelse for samspil og relationer i komplekse systemer – hvad enten det er funktionerne i en celle eller i smart cities, man beskæftiger sig med.

Det gælder også menneskers forhold til hinanden. Vi er ikke kun individer, vi er en del af et samfund og en økonomi, og vi er fuldstændigt afhængige af, at systemet fungerer og er nogenlunde i balance. Fuldstændigt som vi mennesker heller ikke er adskilt fra og uafhængige af resten af naturen.

Det kan lyde abstrakt, og det er et stadig nyt og umodent paradigme, men lad os tage på opdagelse i det.

Når liv bliver teknologi Det levende: biologien, generne, økosystemerne, er kommet i centrum for den teknologiske udvikling, ligesom energi og information tidligere var det. Vi lærer nu at dirigere og anvende biologiens mekanismer som teknologi med stadig større videnskabelig indsigt og præcision. Ligesom mobiltelefoner og internetforbindelse drastisk ændrede vores liv, vil bioteknologien ændre vores vilkår i det 21. århundrede.

Der gik bare to måneder9, fra kinesiske forskere havde afkodet og offentliggjort Covid-19-virussets DNA, til medicinvirksomheden Moderna i Boston gennemførte den første test på mennesker af den vaccine, der senere er blevet givet til hundreder af millioner mennesker. Det grundlæggende design af vaccinen blev skabt på tre dage. Ligesom Pfizer BioNtechs vaccine var Modernavaccinen af mRNA typen, der bygger på en detaljeret forståelse af virussets og det menneskelige 28

Omstilling til fremtiden.indd 28

09.12.2021 09.50

immunforsvars genetik. Det er en teknologi, som udmærker sig ved, at den relativt let og hurtigt kan omprogrammeres til at angribe andre sygdomme, og metoden var egentlig under udvikling med henblik på at behandle kræft.

I år 2000 var det menneskelige genom afkodet for første gang. Det var resultatet af et verdensomspændende forskningsarbejde, som tog otte år og kostede omkring en milliard dollars at udføre. I 2020 var prisen faldet en million gange, til omkring 1000 dollars for at afkode et menneskeligt genom.

DNA-tests, der fokuserer på de mest betydningsfulde dele af genomet, er blevet et rutineværktøj, og millioner af mennesker har fået deres gener kortlagt af tjenester som 23andMe, der i øjeblikket tager 99$ for en test, som enhver kan bestille over nettet.

Det minder om udviklingen af computerteknologi – men det går hurtigere. Lige siden halvtredserne er computerkraften på mikrochips fordoblet med halvandet til to års mellemrum – den hastighed for udviklingen som beskrives af Moores lov – og det samme gjaldt alle de afledte elementer af digitalisering, som størrelsen af hukommelsen og hastigheden i netværker.

Ligesom dampmaskinerne var computerne store, tunge og dyre i starten, men når ydelsen fordobles igen og igen, kan det ændre verden på nogle årtier.

Udviklingen af computere kan imidlertid ikke helt holde trit med Moores lov længere, til gengæld modnes bioteknologien hastigt. Prisen på at afkode DNA og prisen for at syntetisere gensekvenser falder endda hurtigere end Moores lov, som figur 4 viser.

29

Omstilling til fremtiden.indd 29

09.12.2021 09.50

Figur 4: Pris for afkodning af et humant genom sammenlignet med Moores lov $100.000.00 $10.000.00 Moore’s lov

$1.000.00

Pris pr. afkodet genom

$100.000 $10.000 $1.000 $100

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Figur 4. Moore’s lov beskriver det eksponentielt stigende tempo i udviklingen af computerteknologi, der radikalt har omdannet samfundet i løbet af de sidste 50 år. Prisen for afkodning af DNA-sekvenser falder endda hurtigere.

Kilde: NIH, National Human Genome Research Institute10

Samtidig bliver nye forskningsområder, som for få år siden var for komplicerede at udforske, tilgængelige. Siden den første kortlægning af genomet er man fortsat med at kortlægge andre af cellernes mekanismer som fx proteomics, der ser på betydningen af foldningen af proteiner, og epigenetics, der bestemmer, hvornår der skal slukkes og tændes for gener.

De senere år er der også kommet en langt større forståelse for vigtigheden af stofskiftet og af mikrobiomet, dvs. de halvandet til to kilo bakterier, der lever i et menneskes tarme.

Bioteknologien drives fremad af computere Det stigende fokus på biologi og levende systemer betyder ikke, at vi holder op med at udvikle computere. Det næste niveau af teknologisk udvikling bygger videre på de fremskridt, vi har gjort. Når det går så stærkt med at udvikle bioteknologi, er det i høj grad muliggjort af, at computerne bliver hurti-

30

Omstilling til fremtiden.indd 30

09.12.2021 09.50

gere og mere intelligente. På mange måder snor det biologiske og det teknologiske sig ind og ud af hinanden.

Helt basalt ville det være utænkeligt at holde styr på den genetiske kode og på, hvordan celler fungerer, uden computere. Der er en enorm mængde variable på spil.

Genomet, der ligger i kernen af hver eneste celle, består i det menneskelige DNA af omkring tre milliarder basepar.

Generne er som en opskrift, der fortæller cellerne, hvilke proteiner de skal producere. Genomet er det samme i næsten alle celler, men hvilke proteiner der produceres, afhænger af, hvilken type celle der er tale om, og hvad kroppen udsættes og har behov for. Mennesket har omkring 220 forskellige slags celler, og hver celle producerer i størrelsesordenen 7.00010.000 forskellige proteiner.

En af lægevidenskabens ambitioner er precision medicine, hvor en behandling skræddersyes til patienten ud fra en genanalyse, der viser nøjagtigt, hvilken variant af en sygdom der er tale om, og hvilket stadium den er på. Analysen viser også, hvilke stoffer patienten er modtagelig overfor, og hvilke stoffer patienten ikke kan tåle.

En meget stor del11 af al den medicin, som gives i dag, har ingen nyttig virkning på patienterne. Det kan være vidt forskelligt, hvordan vi reagerer overfor medicin. Nogle patienter skal have en større dosis af det virksomme stof, andre får voldsomme bivirkninger.

Det bliver ikke lettere af, at mange, specielt ældre patienter, ofte får 10-20 forskellige typer medicin samtidigt. Hver for sig kan stofferne være gavnlige og uskadelige, men samlet kan der opstå uforudsete problemer hos nogle.

31

Omstilling til fremtiden.indd 31

09.12.2021 09.50