På sporet af børn og bøger

Charlotte Appel & Nina Christensen

På sporet af børn og bøger

Charlotte Appel og Nina Christensen

På sporet af børn og bøger. Læsekultur og medier 1750-1850

© 2023, forfatterne og Gads Forlag

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Åse Eg

Forlagsredaktion: Peter Bejder

Repro: Narayana Press

Tryk: PNB, Letland

Forsideillustration: Gustav Holting: Fortællerinden. En Række af smaa og underholdende Fortællinger for Pigebørn fra 5 til 7 Aar, 1842. Det Kgl. Bibliotek, Emdrup

ISBN: 978-87-12-07087-0

1. udgave, 1. oplag

Printed in Latvia

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

INDHOLD

1. Følg barnet — følg bogen 9

2. Drenges veje til bøger 17

En taske med læsestof 17

Anton og læsekultur på landet 18

Thomas og jagten på læsestof i byen 21

Fortællinger, eventyr og sange 28

Skolens bøger 33

Uglspil og andre morskabshistorier 38

3. ABC’er og læsebøger 45

ABC-kort som unika 45

Den klassiske katekismus-ABC 48

Jørgen lærer at læse 51

Børn og læsekultur i en landsbyskole 54

AB C’er på nye måder og til mange priser 58

Kampe om katekismus og læsebog 64

Fire konkurrenter 67

Nye skolelove og nye hjælpemidler 71

4. Fra bogfolk til barnehånd 77

Den Astronomiske Børneven 77

Morten Hallager som bogtilrettelægger 80

Oversættelser og lokaliseringer for danske børn 84

Robinson den Yngre — en transnational bestseller 87

Bøger for børn på latin, tysk, fransk og engelsk 89

Bogbranchen omkring 1800 95

Annoncer, kataloger og brugte bøger 98

Leje, lån og belønninger 102

5. Billedark og billedbøger 109

Se her! 109

Christines billedverden 110

Billedark som medie 113

Kobberstik og progressiv pædagogik 117

Samtaler om billeder i bøger 118

Billed- Sprog for Børn som tegne- og malebog 120

Den lokkende farve 124

Billedbøger for de få og de mange 127

Collagebøger og papirteater 132

6. Barndom og breve 137

Pakken med Idas breve 137

Brevet som medie for børn 139

Ida som brevproducent 141

Just Mathias Thieles breve som børnelitteratur 146

En håndskrevet bog til en ny tids barn 151

Eventyr mellem tale og skrift 154

Børn og voksne fortæller sammen 158

Poesi for børn mellem fornuft og fantasi 160

7. Piger og kvinder læser 165

Spor af en læser 165

Læsende og fortællende pigekarakterer 167

Barnepiger som litteraturformidlere 170

En bog om pigeopdragelse 173

Anna Drewsens læsedagbog 176

Louises læsning og livsbane 179

Benedictes bogbrug 182

En ny skole for fattige piger 184

Anne Marie Mangor som børnebogsforfatter 187

8. Børn på scenen 193

Træd frem! 193

Patriotiske børn i et syngespil 194

Emanuel Ballings skuespil De kierlige Sødskende 197

C. F. Weisse som transnational dramatiker 199

Gadens teater 202

En 10-årig skuespilforfatter 205

Pigers fremtræden 208

Johanne Luises vej til teatret 213

Optræden med sang og musik 217

Teatret som rum og fiktion 220

9. Fremtidens borgere 223

Et vindue til verden 223

Bibelhistorier på mange måder 224

Tag D ig i Agt! Køn og klasse i børnehøjde 231

Fædrelandets historie 234

Snegle i haven og løver i Afrika 240

De slavegjorte i tekster for børn 245

10. Kunder og konsumenter 253

Den oplagte julegave 253

Bøger med og til dukker 256

Krig og soldater 261

Bogen som lege- og gavekatalog 264

Christian Steen og hans forretningsmodel 266

Bogen tilhører mig! 272

Markedet for børne- og skolebøger 277

11. Børn og bøger 283

Bag om bogen 294

Noter 302

Kilder og litteratur 323

Illustrationsliste 338

Person- og titelregister 342

Tak 349

Ikke kun indholdet, men også bøgernes ydre varierede meget mellem 1750 og 1850. Der var forskelle i størrelse, tykkelse og i forhold til indbindinger. Kun på nogle af 1840’ernes bøger havde forlaget trykt en forside på et papbind. Indtil da sørgede forældre og bogbindere for variation i, hvordan bogmediet så ud og føltes i barnehænder.

Følg barnet — følg bogen

I årene efter Københavns bombardement i 1807 gik den fattige dreng Thomas Overskou rundt i byens gader på jagt efter teaterplakater. Som lille havde han ikke haft adgang til andet læsestof end skolebøger, men som 11-årig begyndte han at læse de ophængte teaterplakater, så han ud fra rollelisterne kunne skabe sine egne historier.1 En generation senere, en sommerdag midt i 1830’erne, fik landsbydrengen Anton Nielsen for første gang sin helt egen bog. En præstedatter forærede ham en sangbog, og i sine erindringer fortæller han om begivenheden. Pludselig var det ikke længere en plage at vogte gæs, for han “levede i Sangbogen fra Morgen til Aften”.2

På omtrent samme tid modtog Ida Thiele på Charlottenborg i København et brev og en pakke fra sin fætter Nicolai. Han sendte en bog, som han og hans bror havde lavet af udklippede billeder: “Forsmaa den ikke!” skrev han i brevet til sin 5-6-årige kusine.3

Denne bog handler om børns møder med bøger i de ca. hundrede år fra 1750 til 1850 — fra den sene Holberg til H.C. Andersens tid. I perioden begyndte børnebogen at blive et særskilt og synligt fænomen på det danske bogmarked og en stadig mere populær forbrugsvare. Vi har de senere år forsket i, hvad udviklingen kom til at betyde for børnene.4 Som noget nyt har vi taget udgangspunkt i børnene selv, og vores bog fortæller derfor om navngivne drenge og piger og om de bøger og andre medier, de fik mellem hænderne. Bogen er en historie om læsekultur og mediebrug som del af børns dagligliv, og den er et bidrag til både bog- og litteraturhistorie og til tidsrummets barndomshistorie og kulturhistorie.

Ud fra mottoet følg barnet spørger vi: Hvilke bøger og medier fik drenge og piger fra forskellige samfundslag rent faktisk adgang til? Hvordan brugte børnene deres bøger, og hvad betød læseoplevelserne for dem?

Tilsvarende fører mottoet følg bogen os til undersøgelser af det konkrete læsestof: Hvordan så børnenes bøger ud i forhold til størrelse, illustrationer og indbindinger, og hvilken anvendelse lagde de op til? Hvad handlede bøgerne om, hvordan var de skrevet, og hvilke andre medier blev de brugt sammen med?

Hvis man tager udgangspunkt i børns konkrete brug af bøger, bliver det tydeligt, at bogen var et blandt mange andre medier, også i 1700- og

1800-tallet. Inspireret af nyere medieforskning undersøger vi, hvordan børn på eget initiativ kombinerede, hvad der var tilgængeligt, med hvad de selv kunne lave. På den måde skabte de deres eget ‘medierepertoire’.5 Derfor bevæger bogen sig på tværs af medier og genrer og af de fagområder, der traditionelt har holdt forskellige kunstarter adskilt, f.eks. litteratur-, teater-, musik- og kunsthistorie. Selv om vores primære fokus er på bøgerne, viser vi, hvordan tekster, drama, sang og billeder flettede sig sammen omkring børns liv. Samspillet mellem børns medier i historisk perspektiv har ikke før været beskrevet i dansk sammenhæng.

I 1835 malede Christen Købke sin søn Peter og hans kusine opslugt af en bog. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte malere at portrættere børn fra brede kredse. Barndom blev i stigende grad opfattet som en selvstændig og vigtig livsfase. Malerier og illustrationer bidrog til at udbrede nye forståelser af forbindelsen mellem barndom, bøger, læsning og billeder.

Tilsvarende har forskningen længe taget udgangspunkt i opdelinger mellem voksen- og børnelitteratur. Når vi følger i børnenes fodspor, spørger vi i stedet, hvad de rent faktisk læste, hørte og så. Det bringer os på sporet af en masse historier, der nok i første række var tiltænkt voksne eller havde karakter af familielekture, men reelt fyldte meget for børnelæserne. På samme måde ser vi bort fra den traditionelle opdeling mellem skønlitteratur og faglitteratur, herunder skolebøger. Hvis man følger børnenes møde med læsestof i forskellige sociale sammenhænge, kommer det frem, hvordan religiøs litteratur ikke kun blev brugt i skolestuen, men også hjemme eller til leg i frikvarteret. Vi kommer samtidig til at rokke ved forestillingen om en særlig dansk børnelitteratur. Med inspiration fra ny international forskning viser vi, hvordan bøger for børn også dengang var et transnationalt fænomen, hvor tekster, billeder og udgivelser bevægede sig på tværs af landegrænser og sprog. Bogens kapitler er derfor fyldt med beskrivelser af, hvordan både oversat litteratur og importerede bøger på tysk og fransk kunne være del af børns hverdag i Danmark.

Udgangspunktet i børns bogbrug betyder også, at kendte periodiseringer kan skubbes til side. Traditionelt har børnelitteraturhistorier interesseret sig for det nye og banebrydende i bestemte perioder og for, hvad der var værdifuldt og gjorde sig fortjent til at indgå i en kanon for børnelitteratur. Men ser man på, hvilke titler der konkret blev trykt, solgt og læst, så har den nye børnelitteratur ofte fyldt overraskende lidt, både for børnelæserne og store dele af bogbranchen. I stedet kom nye titler eller genrer til at lægge sig som et relativt tyndt lag oven på omfattende lag af ældre fortællestof og genudgivne titler. Tekster for børn af ‘nye’ forfattere som H.C. Andersen og B.S. Ingemann kunne sagtens være en del af det læsestof, som nogle af 1800-tallets børn stødte på, og de to forfattere dukker også op i denne bog. Men de træder ind på scenen i selskab med mange andre, mere ukendte tekster og forfatterskaber. Med afsæt i nyere historisk forskning gør vi op med enstrengede kronologiske forløb og skildrer i stedet, hvordan titler og traditioner lejrede sig i sammensatte og komplekse kronologier.

Med datidens store sociale, regionale og kønsmæssige forskelle har vi bestræbt os på at finde frem til drenge og piger, der levede under forskellige kår og i forskellige miljøer. Nogle voksede op i provinsbyernes håndværkerhjem, andre på bøndergårde og i sammenfaldne lærerboliger, atter andre i hovedstadens palæer eller i præstegårde langt ude på landet. Det er lykkedes os at finde breve og dagbøger skrevet af børn, men i forsøget på at følge i børns fodspor har de vigtigste kilder været erindringer og selvbiografier. Der er naturligvis mange forbehold at tage, når man udnytter sene

Til venstre holder en familiefar (den kendte forfatter J.H. Campe) en genstand i vejret. Børnene har smidt både tinsoldater og dukker og flokkes om ham, mens de råber: “Aah Fader, en Billedbog, en Billedbog!!” Illustrationer promoverede ofte bogen som medie. Her er kobberstikket blikfang til C.C. Boecks Nye Billed- og Læsebog for Børn fra 1808.

tilbageblik på en svunden barndom som kilde til børns liv med bøger. De personer, der nedfældede deres erindringer, er desuden hverken gennemsnitlige eller repræsentative. Der findes flere selvbiografier fra 1800- end fra 1700-tallet, flere skrevet af forfattere, der var vokset op som velhavende børn i byerne end som fattige landbobørn, og langt flere skrevet af mænd end kvinder. I den mere begrænsede gruppe af beretninger om barndom i fattige kår finder man især tekster om drenge, fordi nogle senere kom til at gøre karriere som f.eks. lærere eller præster, mens piger med en fattig opvækst ikke fik samme muligheder.

Børneeksemplerne giver ikke et fuldt og samlet billede af børns bogbrug 1750-1850, og det har heller ikke været formålet.6 Den tætte læsning af udvalgte erindringer har snarere været en central del af selve vores undersøgelsesmetode, fordi vi derved kommer tæt på børns handlinger, valg, vurderinger, oplevelser og interesser. Indtil for få årtier siden blev 1700- og 1800-tallets børn opfattet som passive objekter for voksnes handlinger og forestillinger, f.eks. som ukritiske modtagere af bøger. Erindringerne giver imidlertid indblik i, hvordan mange børn også var handlekraftige individer med indflydelse på deres egen tilværelse, herunder læsning. Med inspiration fra nyere forskning retter vi samtidig blikket mod relationer mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne. Bogen følger derfor ikke kun drenge og piger, men også en række forskellige voksne med betydning for børns adgang til læsestof: lærere, forældre, slægtninge, naboer og en broget skare af bogfolk, der var med til at skrive og udgive bøger for børn. Voksne aktører har vi opsporet i erindringer og selvbiografier, men også i samtidige breve og dagbøger. Centrale kilder er også de bøger, som voksne skrev eller udgav. Bøgernes forord og indledninger har nemlig ofte oplysninger om, hvordan de blev til, og håndskrevne dedikationer og noter kan fortælle om bøgernes ejere og den konkrete brug af bøgerne.

For at undersøge selve medierne er vi gået flere veje. Vores udgangspunkt har været bogen. Her tænker vi på den velkendte form, som fagfolk gerne kalder ‘codex’ — foldede ark papir, der er syet eller limet sammen i ryggen — og som ofte (men ikke altid) var forsynet med en indbinding eller et omslag.7 For at få et overblik over produktionen af bøger for børn etablerede vi en database med de ca. 3.100 udgivelser for unge læsere, der er bevaret fra årene 1750-1849.8 Samtidig har vi foretaget analyser af udgivelser, som var meget populære, eller som vi konkret ved har været læst af børn. Det er ikke mindst ved dette dobbeltgreb, kombinationen af overblik gennem databasen og dybdeforståelse gennem nærlæsning, vi kan skabe ny viden om børns tekster og medier.

Vi lægger stor vægt på, hvordan bøgers og andre mediers materielle udformning og stoflighed fik betydning for brug og læsning. Den samme historie kunne udkomme i mange udgaver og versioner og med meget forskelligt udstyr. Derfor bestilte vi hovedparten af de godt 3.100 identificerede bøger for børn frem til gennemsyn på Det Kgl. Bibliotek. At kunne se og mærke de forskellige udgaver gav svar på mange spørgsmål, men blev også udgangspunkt for nye iagttagelser og undren og hjalp os til en bedre forståelse af illustrationer, legeelementer, papirkvalitet og bogbind. Når

Følg barnet — følg bogen

det kom til spor efter børns reelle bogbrug, var der dog sjældent hjælp at hente i Det Kgl. Biblioteks fine eksemplarer. Her var det langt mere givende at studere gamle skolebøger i særlige samlinger eller slidte bind “med brugsspor” til salg i antikvariater.9

Flere gange undervejs følger vi bøger rundt i et ‘kommunikationskredsløb’: fra forfatter, oversætter og forlægger over bogtrykker og boghandlere til købere og brugere.10 Vi undersøger både, hvad der fik bestemte bogfolk til at ændre og justere bøgernes indhold og fysiske form, og hvad deres valg kom til at betyde for produkterne og de former for brug, de lagde op til. Vi ser også på, hvordan bøger blev illustreret og indbundet, og hvordan nogle blev brugt som gaver og flidspræmier. Her fik lokale bogbindere, præster, lærere og familiemedlemmer afgørende indflydelse på, hvordan bøgerne kom til at se ud. Nogle gange kan vi endda følge de samme populære historier på tværs af medier, som når historien om Robinson Crusoe kunne findes som både børneroman og brætspil. Vidnesbyrd om børns læsekultur fik os efterhånden til ikke kun at kigge på bøger i klassisk forstand, men også til mere målrettet at eftersøge børneaviser, pamfletter, billedark, sangbøger, teatermanuskripter, papirteater og legetøj.

Alle bogens børn og bøger var danske i forskellige betydninger af ordet. Fra 1750 til 1850 regerede den danske konge over et vidtstrakt og sammensat rige, en konglomeratstat, der dog skrumpede markant efter tabet af Norge i 1814. Geografisk vil bogens kapitler navnlig beskæftige sig med børn i det danske kongerige og det nordlige Slesvig — nogenlunde svarende til Danmark i dag. Vi inddrager ikke børn fra Norge (frem til 1814), fra Grønland, Færøerne og Island, fra kolonier som Vestindien og Trankebar og heller ikke fra etniske grupper eller religiøse mindretal som romaer og jøder, der fortjener selvstændige studier. Vores fortælling begynder omkring 1750 for også at kunne skildre de ældre traditioner, der lå forud for den markante vækst i antal bøger for børn fra 1780’erne og frem. Punktum sættes omkring år 1850, hvor flere børn fik adgang til et mere varieret udbud af læsestof. Tiden derefter blev præget af store forandringer. Teknologiske gennembrud betød, at børnebøger nu kunne masseproduceres til lavere priser, og nye politiske og nationale dagsordener efter Treårskrigen (1848-1850) og Grundloven (1849) fik konsekvenser for bøgers indhold. I bogen inviterer vi vores læsere til at følge Thomas, Anton og Ida og mange andre børn ind i et vidt forgrenet landskab af bøger og andre medier. Fra fattige og børnerige hjem langt ude på landet til familier, hvor fædrene arbejdede for kongen, og hvor børnene voksede op på de fineste adresser. Fra møder med de billigste udgivelser, som kunne købes på

Her ses det brev, den 6-7-årige Nicolai Holten skrev til sin kusine Ida Thiele ca. 1835. Det blev sendt sammen med en collagebilledbog, som Nicolai havde lavet sammen med sin bror Just. Billedbøger var også noget, børn og voksne selv producerede af billige billedark, herunder guldbilleder (se s. 111). Brevet blev foldet og forseglet, så brevpapiret samtidig fungerede som konvolut.

markeder overalt i landet, til oplevelser med kostbare bøger med håndkolorerede illustrationer importeret fra det store udland. Og endelig fra katekismer og andet obligatorisk læsestof til de tekster, det lykkedes børn at læse i hemmelighed, eller som de lavede selv. De mange spor danner tilsammen en hidtil uopdaget fortælling om, hvordan bøger og medier til børn blev en integreret del af bogmarkedet 1750-1850, og hvordan børns adgang til læsestof fik betydning for både børn og voksne. Fortællingen er samtidig et tidligt og centralt kapitel i en lang historie om børns læse- og mediekultur.