Prinsesse Fjollehoved og skænderimagien

Page 1

Jeg kan ikke sove. Inde på den anden side af væggen kan jeg høre fars og mors stemmer. De lyder vrede. Kanin, kom ind under min arm. Lad os lytte. Ssh. ‟Jeg har aldrig tid til mig selv!” siger mor. ‟Du har da lige været ude at feste en hel aften,” svarer far. ‟Det er en måned siden!” vrisser mor. ‟Du er aldrig tilfreds!” brøler far. ‟Du fatter ingenting!” jamrer mor.

De skændes altid om aftenen. De tror, at Felix og jeg sover, selvom ingen kan sove i den larm. Felix er også vågnet. ‟Jeg er bange,” hvisker han. ‟Kom her. Så laver vi en hule under dynen,” siger jeg. ‟Vuf!” bjæffer Kasper. ‟Kasper, du må ikke komme op i sengen. Men det her er en usædvanlig situation. Kom bare!” siger jeg.

Vi skal bruge nogle trylleting til hulen. Tårestopperen, det er helt sikkert. Det er den her halskæde, som forhindrer én i at begynde at græde, uanset hvad der sker.

Felix har brug for Frygtløshedspotten. Det er bedstemors tantes gamle porcelænspotte, som man kan tage på hovedet, når man er bange.

‟En hjelm!” siger Felix. ‟Det kan også godt være en hjelm. Hvis der bliver kamp,” siger jeg.

Klokken er frygteligt mange. Jeg skal i børnehave i morgen tidlig, og Felix skal i vuggestue. Jeg skal gå en tissetur med Kasper inden. Vi bliver nødt til at få noget søvn. Hmm. Vi har brug for De Sjove Tankers krone, Den Søde Søvns guldstøv og Det Magiske Tæppe, som kan tage os med til Ole Lukøjes land.

Krus, vand … nej, kakao. Det kan man lave Ole Lukøjes Trylledrik af. Jeg tager også selv noget. Når man har drukket kakao, skal man børste tænder.

11

Men på den anden side er det her jo en usædvanlig situation. I usædvanlige situationer gælder der usædvanlige regler.

‟Jeg er tørstig!” siger Felix. Jeg forsøger at liste stille ud i køkkenet, så far og mor ikke opdager det. De kan få lov til at skændes i fred. Jeg tager også nogle kiks med til os, og en hundekiks til Kasper. Så er jeg klar!

Jeg lyser hulen op med De Muntre Billeders lampe. Jeg giver Felix og mig selv Fuglesangens ørepropper i. Vi drikker Ole Lukøjes Trylledrik.

Felix, Kasper, kaninen, katten, hunden, flodhesten, bamsen, slangen, uglen, papegøjen, dragen, ko-aben og sommerfugleministeren får lov til at komme ind under min arm. På med Det Magiske Tæppe og snork. Felix snorker allerede. Jeg aer ham på kinden. Nå ja, Drømmebestillingsbogen! Jeg bestiller en drøm, hvor alle krammedyrene vågner til live, og Felix, de levende krammedyr og jeg rejser på Det Magiske Tæppe ind i eventyrene. Peter Pan, Anna og Elsa, Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, her kommer vi! SNOOORK!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Prinsesse Fjollehoved og skænderimagien by Gads Forlag - Issuu