RE:KON STRUKT ION Af Charlotte Weile Fotos af Marie Hald Gads forlag
RE:KONSTRUKT ION
RE:KONSTRUKT ION Af Charlotte Weile Fotos af Marie Hald Gads forlag
FORORD → s. 7
ANN LOUISE, ANITA, ANNIKA, ELIN, SIGNE OG CAMILLA
GODT AT VIDE OM TIDEN FØR, UNDER OG EFTER EN BRYSTREKONSTRUKTION
Baseret på interview med Charlotte Weile og Tine Engberg Damsgaard
AINO, HELLE, KARINA, NANNA, GITTE OG DITTE
BRYSTKRÆFT I FAMILIEN OM AT LEVE ET LIV MED ØGET BRYSTKRÆFTRISIKO
Baseret på interview med Charlotte Kvist Lautrup
BERDIEN, KIRSTINE, SALLY, KETRINE, NINA, CHARLOTTE OG METTE
ET FEMININT UNIVERS FOR BRYSTOPEREREDE EN LILLE PERLE MED TILBEHØR
Af Birgitte Baht og Rosemarie Wedell-Wedellsborg
KRISTINE, TRINE, ULLA, INGER, CHARLOTTE, HANNE OG SUSAN
EN KROP UNDER GENOPBYGNING OM FYSIOTERAPI OG GENOPTRÆNING EFTER OPERATION
Af Charlotte Weile
ANNE METTE, METTE, LONE, MARIANNE, ANJA OG ALICE
JEG ER IKKE UDE PÅ AT RIVE DIG UD AF HÅBLØSHEDEN INTERVIEW MED HOSPITALSPRÆST LOTTE MØRK
VIBEKE, STINA, CHRISTINE, LENE, HENRIETTE OG METTE
LIVET EFTER MASTEKTOMI OG REKONSTRUKTION OM SENFØLGER OG LIVSKVALITET
Baseret på interview med Anders Bonde Jensen og Bobby (Robert) Zachariae
METTE, LONE, MIRIAM, CHRISTINA, FRANCESCA, ANNE LISE OG RIKKE
EN FORANDRET KROP OM SEKSUALITET OG SAMLIV EFTER MASTEKTOMI ELLER REKONSTRUKTION
Baseret på interview med Astrid Højgaard
LEA, DITTE, ANJA, ELINE, ANNE GITTE OG LINE
→ s. 9
→ s. 25
→ s. 33
→ s. 49
→ s. 57
→ s. 73
→ s. 81
→ s. 97
→ s. 105
→ s. 121
→ s. 129
→ s. 145
→ s. 153
→ s. 169
→ s. 177
FORORD
Da jeg arbejdede som overlæge og lektor på Aarhus Universitetshospital, mødte jeg hver dag kvinder, som skulle have fjernet et eller begge bryster, og for manges vedkommende efterfølgende rekonstrueres. Jeg talte med dem om deres livssituation, muligheder og ønsker, og de delte deres erfaringer med mig.
I mødet med kvinderne lærte jeg noget vigtigt både som kirurg og som menneske. Jeg lærte, at nogle gange er den dyreba reste viden den, man kan få fra mennesker, som har stået samme sted. I løbet af mine over 20 års erfaring i den plastikkirurgiske verden stod det mig mere og mere klart, at kvinderne i konsulta tionsrummet hver især har en viden, som kun de kan overlevere. De har gjort sig nogle erfaringer, som er værdifulde for andre kvinder, og som rækker langt ud over selve det kirurgiske ind greb. Erfaringer med at få en livstruende sygdom, med at blive mere bekendt med sundhedsvæsnet, end man ville ønske, og med at opleve ens livsfortælling gå i stykker.
Re:konstruktion er blevet til, fordi kvindernes fortællin ger ikke må gå tabt i konsultationsrummet, men bør deles med andre brystkræftramte kvinder og deres pårørende.
Mange af de medvirkende kvinder fortalte mig, at de under deres forløb manglede den indsigt, som de nu selv deler i bogen. Det bekræfter mig i, at bogen har en universel værdi. Ulykkeligvis fordi hver niende kvinde får brystkræft, og 30 pro cent af disse får brystet fjernet helt. Dertil kommer de kvinder, som på grund af en genetisk disposition som BRCA1 og BRCA2 vælger at få deres bryster fjernet forebyggende.
Med bogen ønsker jeg at skabe et rum for erfaringsudveks ling, som kan styrke og løfte kvinder og give dem ro og vejledning i et rekonstruktionsforløb – eller i fravalget af rekonstruktion. Et rum, hvor kvinder deler deres erfaringer med andre kvinder på en værdig og omsorgsfuld måde. Ikke fordi, der er en opskrift på, hvordan et rekonstruktionsforløb bør se ud, men netop fordi, både kvinderne og deres fortællinger er så forskellige.
Bogen har været længe undervejs, også lang tid før jeg vid ste, at mine tanker skulle munde ud i en bog. På et tidspunkt skulle det være en fotobog med en smule tekst til at under støtte billederne. Men da jeg interviewede kvinderne, ople vede jeg, at kroppen ikke så let lader sig adskille fra de levede erfaringer. Derfor skulle deres historier foldes ud, hver og én. Fortællingerne giver en dybere forståelse af, hvem kvinderne er, og hvad det vil sige at leve i den krop, som er portrætteret så ærligt og smukt i Marie Halds fotos.
Det er mit håb, at mange kvinder vil kunne spejle sig i for tællingerne og samtidig se, at der i et rekonstruktionsforløb ikke findes nogen drejebog, man kan bladre i for at finde ud af, hvor man selv hører til. Rekonstruktionerne og mastektomierne er lige så forskellige som kvinderne selv.
Jeg er usigeligt taknemmelig for alle de kvinder, som modigt og generøst har delt deres historier med mig gennem de seneste to år. Uden jer var bogen ikke blevet til. Jeg skylder også en stor tak til gamle samarbejdspartnere og eksperter, som har stillet deres viden, praksiserfaring og tid til rådighed for at gøre bogen til virkelighed.
– Charlotte Weile
ANN LOUISE, ANITA, ANNIKA, ELIN, SIGNE OG CAMILLA
