xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
0 0 0 1 1 2 / LV
Saxbo_cover_Final_21_11_23.indd 1
21.11.2023 21.57
Udgivet med støtte fra
Beckett-Fonden Bergiafonden
Dansk Tennis Fond Ernst og Vibeke Husmans Fond Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
POLITIKEN-FONDEN Toyota-Fonden Politiken-F_logo.indd 1
11/02/14 12.01
VELUX FONDEN
SAXBO OG NATHALIE KREBS
Anders Uhrskov (redaktør) Jette Hoffmeyer (medredaktør)
GADS FORLAG
Indhold
Indledning
10 Af Anders Uhrskov Kap. 1
19 Nathalie Krebs – personligt liv og levned Af Anders Uhrskov Kap. 2
45 Nathalie Krebs – virksomhedsleder og glasurmester Af Anders Uhrskov
83 109
Kap. 3 Saxbo – kunstnerisk succes, men salgsmæssig udfordring Af Anders Uhrskov Kap. 4 Saxbos værkstedshistorie Af Jette Hoffmeyer Kap. 5
141 Fra Sung til Saxbo
Af Mirjam Gelfer-Jørgensen
Kap. 6
157 Den svenske forbindelse
Af Elsebeth Welander-Berggren
187
Kap. 7 Saxbo i USA Af Kevin Henry
197
Kap. 8 Nathalie Krebs og kvindernes nye muligheder Af Heidi Laura Kap. 9
225 Saxbo – glasurer, bundmærker og glasurnøgle Af Jette Hoffmeyer Kap. 10
257 Saxbostentøj i billeder
Af Anders Uhrskov, Jette Hoffmeyer, Mirjam Gelfer-Jørgensen og Heidi Laura
Noter 406 Litteratur om Saxbo og dets kunstnere – et udvalg ved Gunnar Jakobsen 409 Udstillinger 414 Kunstnere og ansatte på Saxbo 416 Forfatterbiografier 418 Register 420 Illustrationer 422
6
7
8
9
Indledning Af Anders Uhrskov
Den keramikinteresserede danske offentlighed har ikke hidtil haft adgang til en samlet beskrivelse af keramikeren, civilingeniør Nathalie Krebs (1895-1978) og hendes værksted Saxbo (1929-68), dets stentøj og medarbejdere. Denne bog, som har været længe undervejs, tilstræber at fremlægge en samlet oversigt over værkstedets udvikling, dets unikke produktion og de involverede kunstnere og designere. Ideen til bogen er udsprunget af min livslange passion for Saxbo og glæden over min egen store samling af Saxbostentøj, som sammen med genstande fra andre samlinger har tjent som studieobjekter for denne bog. Som samler savnede jeg oplysninger og litteratur, der kunne sætte Saxbo ind i en bred nutidig ramme. Min artikel ”Saxbo med de verdensberømte glasurer” i Foreningen Keramikkens Venners tidsskrift Keramiske Noter i 2008 markerer starten på arbejdet med denne monografi. Siden kom to store Saxboudstillinger, først på Vejen Kunstmuseum i 2015 tilrettelagt af museumsdirektør Teresa Nielsen, ledsaget af et omfattende kompendium om Saxbo, bl.a. ved den kunstkyndige antikvar Henning Pihlmark, og dernæst på Gammelgaard Kultur- og Kunstcenter i Herlev i 2019 tilrettelagt af leder Anne Retz Wessberg. Tidligere museumsleder i Herlev, kemisk ingeniør Jette Hoffmeyer, spillede en vigtig rolle i begge udstillinger og i bogprojektet. Hun har siden 1995 indsamlet materialer og oplysninger om Saxbo og været en ildsjæl for at få etableret en Saxbosamling i Herlev. Nathalie Krebs’ omfangsrige arkiv er i deponering hos Jette Hoffmeyer, og en stor del af bogens billed materiale hidrører herfra. Glasurmesteren Nathalie Krebs var ejer og leder af Saxbo, som i dansk designs guldalder
10
I ndlednin g
før og efter Anden Verdenskrig bidrog med stentøj af høj kvalitet, kendetegnet ved en unik symbiose imellem glasur og design, hvor farve og form forenedes på en underspillet, men intens og cool måde. Saxbostentøj virker, helt forskelligt fra, men alligevel på en måde beslægtet med den intense, men afdæmpede virkning, som overvælder en ved synet af kunstmaleren Vilhelm Hammershøjs gråtonede, men følelsesmættede malerier; uden sammenligning i øvrigt. I vores højtråbende og kaotiske tid kan vi godt bruge stentøj, hvis form og farve taler afdæmpet, men indtrængende til vores sanser, genstande, som vi kun kan opfatte, hvis vi stopper op, fokuserer på glasurens afdæmpede rigdom, rører ved stentøjet og nyder formens renhed og enkelhed. Saxbos verdensberømte glasurer forener videnskab og kunst. Nathalie Krebs’ ”hjemmelavede” underspillede glasurer opdelte hun selv i fem farvefamilier: brun, gul, hvid, blå og grøn. Brun var den mest anvendte glasur, og farven spænder over et bredt spektrum hos Saxbo. Alle glasurerne var resultat af Nathalie Krebs’ videnskabelige, systematiske og vedholdende udvikling af de enkelte glasurer, som aldrig blev afsluttet, men som fortsatte værkstedets levetid igennem. Stentøjet var ”undfanget” gennem mødet mellem form og glasur, men blev ”født” i kulovnen, hvor brændingen tilsatte et element af uforudsigelig magi, som Nathalie Krebs elskede. Glasurerne blev i øvrigt skabt i tæt samarbejde med designere og kunstnere og med værkstedets trofaste stab af erfarne, professionelle drejere. Saxbo var særdeles anerkendt og havde i nogen grad stjernestatus i samtiden. Efter værkstedets lukning i 1968 dalede imidlertid
interessen for Saxbo i en lang periode, men i dette århundrede har Saxbo fået noget af en renæssance, er blevet genopdaget – ikke mindst af et antal unge samlere. Denne bog har til formål at fortælle historien om Saxbo, med lys og skygge, at sætte ord på det særlige ved Saxbo, både design og glasur. Man ser, hvad man ved, skrev Goethe, og forhåbentlig vil de fremlagte oplysninger om konteksten, de involverede mennesker og stentøjet, produkterne, og ikke mindst om glasurerne og designudviklingen tjene til at perspektivere, øge forståelsen og glæden ved de genstande, som det hele drejer sig om. Saxbo tilhører ikke Bauhausbevægelsen, den tyske ”forandringsmetode” i design udviklet efter Første Verdenskrig, men har en beslægtet aspiration om at skabe god kvalitet igennem rene farver, enkle former og reelt håndværk, som Nathalie Krebs udtrykte værkstedets mål ved starten i 1929. Saxbos egen stil (som var hoveddesigneren Eva Stæhr-Nielsens stil) afspejlede sin samtid, først i mellemkrigstiden (Saxbofunktionalismen, som fortsat blev produceret igennem hele værkstedets tid) og dernæst igennem fornyelsen efter Anden Verdenskrig (Saxboindividualismen). Saxbos figurkunst, små og store figurer, er mindre kendt blandt stentøjsentusiaster end Saxbos korpusting som vaser, krukker, skåle. Blandt billederne sidst i denne bog er en del af figurkunsten vist, ikke mindst Hugo Liisbergs dyr i bevægelse og Jens Jacob Bregnøs kvinder og fantasigenstande. Figurkunsten omfatter figurer i forskellig størrelse, herunder figurer udstillet i det offentlige rum. I modsætning til brugskunstgenstandene har figurkunsten en vigtig ekstra dimension, nemlig narrativen, fortællingen, som de ud-
11
trykker: det elskende par, som mødes i favntaget, rovfisken, der æder en mindre fisk, masken, hvis åbne gab kan sluge din finger. Glasuren, som Krebs videreudviklede igennem alle årene, blev påført former, der var designet af nogle af tidens bedste keramikere, bl.a. Gunnar Nylund, Axel Salto, Eva Stæhr-Nielsen, Olaf Stæhr-Nielsen, Jais Nielsen, Hugo Liisberg, Jens Jacob Bregnø, Edith Sonne Bruun, Leon Galleto, Kirsten Weeke og Lillian Binderup Jensen. Saxbo virkede i en blomstringsperiode i dansk design. Forud for Saxbo stod bl.a. Thorvald Bindesbøll, som formulerede skønvirkestilens kreative modsvar til tidens fabriks fremstilling. Dertil kom Den Kongelige Porcelænsfabrik, som producerede fremragende keramik i skarp konkurrence med Bing & Grøndahl. Det samme gjorde værkstedskera mikken fra mindre fabrikker og værksteder som Kähler, Hjorths Fabrik, Arne Bang og Palshus og desuden fra de individuelle designkunstnere som Gertrud Vasegaard, Gutte Eriksen, Alev Siesby og Bjørn Wiinblad. Saxbo var således langtfra ene om at udmønte keramikkens kunstneriske muligheder i tidens danske design – som blev sammenfattet under det overordnede begreb ”Danish Modern”, som også omfattede møbelkunst og arkitektur, sølvtøj og tekstil. Hjertelig tak til personer og institutioner, som har bidraget til bogens realisering: museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum for inspiration, gode råd og bistand, keramiker Morten Løbner Espersen for prøvebrænding af Saxbos glasuropskrifter og for nutidig evaluering af samme, Palsgaard Kunstauktioner for fotoassistance, civilingeniør Peter Poulsen, tidligere laboratorie- og kvalitetschef på Royal
12
Copenhagen for bistand med glasuridentifika tion, kunsthistoriker Susanne Bruhn fra Clay Keramikmuseum for gode råd og input, kunsthistoriker Gerd Bloxham Zettersten for omfattende undersøgelser omkring Saxbo og for etablering af adgang til den afdøde svenske konge Gustaf VI Adolfs fornemme Saxbosamling på bl.a. Stockholms Slot, Det kongelige svenske hof for tilladelse til at undersøge og fotografere kongens Saxbosamling, Michael Lønborg for tilladelse til at fotografere hans udsøgte Saxbosamling, keramiker Lillian Binde rup Jensen for oplysninger om Saxboværk stedets daglige funktion, keramiker Kirsten Weeke for oplysninger, fotos og breve fra og om Nathalie Krebs, borgmester Thomas Gyldal Petersen og Herlev Kommune for beslutning om på forskellig vis at markere Saxbo i Herlev Kommune, Gads Forlag ved forlags redaktør Stine Friis Møller for kyndig, energisk og venlig bistand med projektets færdig gørelse og sidst men ikke mindst bogens bidragydere Jette Hoffmeyer, Mirjam Gelfer- Jørgensen, Elsebeth Welander-Berggren, Kevin Henry, Heidi Laura og Gunnar Jakobsen. Generøs fondsstøtte har været en forudsætning for bogens finansiering. En hjertelig tak rettes til Augustinus Fonden, Beckett- Fonden, Bergiafonden, Ernst og Vibeke Hus mans Fond, Dansk Tennis Fond, Bestles Fond, Toyota-Fonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Politiken-Fonden og VELUX FONDEN.
I ndlednin g
13
14
15
16
17