Holmes glemte tit at spise, når han var i gang med en sag, og han var endnu mere glemsom, når det handlede om at holde kontakten til sine venner. Kun hvis jeg
En efterårsdag besøgte jeg min ven Sherlock Holmes i den lejlighed, vi tidligere havde boet i sammen. Efter jeg var blevet gift, havde vi ikke set så meget til hinanden. Han var som regel optaget af at efterforske sager, og jeg havde travlt med min lægepraksis. Jeg var lykkelig sammen med Mary, men savnede den spændende tilværelse med mesterdetektiven Holmes.
Kapitel 1
5
6 besøgte ham, fik jeg noget at vide om, hvad han gik og lavede. Da jeg trådte ind i arbejdsværelset, vi engang havde delt, blev jeg overrasket over, hvor pænt og ryddeligt der var. Mrs. Hudson tog sig tydeligvis godt af Holmes. Jeg kunne nemlig ikke rigtig forestille mig, at han selv syntes, det var særlig vigtigt at rydde op. Jeg fandt Holmes i samtale med en kraftig ældre herre med ildrødt hår. Jeg beklagede, at jeg havde afbrudt dem, og skulle til at gå igen, men Holmes trak mig ind i værelset og lukkede døren efter mig. “Du kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, Watson,” sagde han varmt. Så henvendte han sig til sin gæst: “Mr. Wilson, må jeg præsentere Dem for doktor Watson? Han var været min samarbejdspartner og hjælper i mange
7 af mine største sager, og jeg er sikker på, jeg vil drage stor nytte af hans viden i Deres sag
menlidtsendtehilsen.nikkedestolensigherreDenogså.”kraftigerejstehalvtfraogtilHanmigetspørgendeblik,virkedeberoliget
af Holmes’ præsentation satte sig ned igen.Jeg satte mig i sofaen og var spændt på at høre, hvilket mysterium denne mand havde bedt Holmes opklare.
og
titvirkelighedenjeghuske,sikkertjegsager,”optagetmegetafdinesvaredeærligt.“Somdukansagdeengang,aterendnu
Holmes lagde fingerspidserne mod hinanden, som han så ofte gjorde, når han tænkte. “Jeg ved, min kære Watson, at du deler min fascination af alle de begivenheder, der falder uden for hverdagens trummerum. Du har vist interesse for det bizarre ved så ivrigt at nedskrive –og pynte på – mange af mine små eventyr.” “Ja, jeg har været
ting oftest er knyttet til mindre forbrydelser. Nogle gange er der endda tvivl, om der overhovedet er begået en forbrydelse.
enestående
Ud fra det, jeg indtil nu har hørt, er det svært at sige, om denne sag er kriminel eller ej. Måske vil De være så venlig at begynde forfra på historien, mr. Wilson? Jeg spørger ikke kun, fordi
9 mere mærkelig end noget, fantasien kan frembringe.”“Ogjegtvivlede
på det.”
“Det gjorde du, doktor, men du må ændre holdning. Ellers vil jeg blive ved at komme med beviser, indtil du giver mig ret. Se nu bare mr. Jabez Wilson her, som har været så venlig at kontakte mig her til morgen. Han er begyndt at fortælle mig en historie, der lader til at blive den mest mærkelige, jeg har lyttet til i lang tid. Du har hørt mig sige, at de mest mærkelige,
min ven doktor Watson ikke har hørt den, men fordi den er så besynderlig, at jeg gerne vil have alle detaljer gentaget. Jeg plejer at lade mig lede af de tusindvis af lignende sager, jeg kan komme i tanker om, men omstændighederne i dette tilfælde er helt ekstraordinære.” Den rødhårede klient skød stolt brystet frem og trak en krøllet avis op
11
af inderlommen på sin frakke og bredte den ud på sine knæ. Jeg iagttog ham indgående, ligesom Holmes ville gøre, i et forsøg på at forstå hansDetpersonlighed.blevjegnuikke
der ikke noget bemærkelsesværdigt ved manden, bortset fra hans ildrødeHolmeshår. opfattede hurtigt, hvad jeg var i gang med, og han rystede smilende
særlig meget klogere af. Vores gæst lignede en helt almindelig sælger. Han havde brede gråternede bukser på, en lidt nusset, åbenstående sort skødefrakke og en kedelig vest pyntet med en urkæde med et firkantet metalstykke. På stolen ved siden af ham lå en slidt høj hat og en falmet brun overfrakke med krøllet fløjlskrave.Altialtvar