Af samme forfatter på dansk: Pigen fra ’58, 2018 (Forlaget Etcetera) Min far & Kvinden, 2020 (Forlaget Etcetera) Årene, 2021 Hændelsen, 2021
Simpel lidenskab TRYK.indd 2
11.08.2021 11.27
Annie Ernaux
Simpel lidenskab roman
På dansk ved Niels Lyngsø
G A D S F O R L AG
Simpel lidenskab TRYK.indd 3
11.08.2021 11.27
Simpel lidenskab er oversat fra fransk af Niels Lyngsø efter Passion simple Copyright © Editions Gallimard, Paris, 2008 All rights reserved Dansk udgave: Copyright © Gads Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag Omslag: LA Graphic Design Forsidefoto: Archives privées d’Annie Ernaux (D.R.) Forsideillustration: Victor Ducroquet: [French Textiles]. Paris 1863 Bogen er sat med Minion hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook ISBN: 978-87-12-06418-3 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Simpel lidenskab TRYK.indd 4
11.08.2021 11.27
Magasinet Nous deux er mere obskønt end Sade. Roland Barthes
Simpel lidenskab TRYK.indd 5
11.08.2021 11.27
Simpel lidenskab TRYK.indd 6
11.08.2021 11.27
I sommer så jeg for første gang en pornofilm – på Canal +. Jeg har ikke nogen dekoder til mit fjernsyn, billederne på skærmen var slørede, ordene erstattet af mærkelige lydeffekter, en knitrende og skrattende boblen, en anden form for sprog, blødt og konstant. Man så omridset af en kvinde iført snøreliv og strømper, og en mand. Historien var uforståelig, og man kunne ikke forudsige noget, hverken deres bevægelser eller handlinger. Manden gik hen til kvinden. Der var et nærbillede, kvindens køn trådte frem, fuldt ud synligt på den flimrende skærm, og derefter et billede af mandens køn som fuldt erigeret gled ind i kvindens. I meget lang tid blev de to kønsorganers ind-ud, ind-ud vist fra adskillige forskellige vinkler. Pikken dukkede op igen, nu i mandens hånd, og sæden sprøjtede ud over kvindens mave. Man vænner sig utvivlsomt til dette syn, første gang
7
Simpel lidenskab TRYK.indd 7
11.08.2021 11.27
er det rystende. Århundred efter århundred og generation efter generation er gået, og det er først nu man kan se det, en kvindes køn og en mands køn der forener sig, sæden – det man knap nok kunne betragte uden at dø, er blevet lige så let at se på som et håndtryk. Det forekom mig at skriften burde stræbe efter noget tilsvarende – det indtryk samlejescenen efterlader, ængstelsen og bestyrtelsen, en ophævelse af den moralske dom.
Simpel lidenskab TRYK.indd 8
11.08.2021 11.27
Fra september sidste år lavede jeg ikke andet end at vente på en mand: på at han ringede, og på at han kom hjem til mig. Jeg gik i supermarkedet og i biografen, jeg gik ned til renseriet med mit tøj, jeg læste, jeg rettede stile, jeg opførte mig præcis som før, men havde det ikke været fordi jeg gennem lang tid havde vænnet mig til disse handlinger, ville det ikke have været muligt uden en voldsom anstrengelse. Det var især når jeg talte, at jeg havde indtryk af at leve nærmest instinktivt. Ordene og sætningerne, ja, selv min latter løb over læberne uden egentlig deltagelse fra tankens eller viljens side. Jeg har i øvrigt kun en vag erindring om hvad jeg foretog mig, om de film jeg så, de mennesker jeg mødte. Hele min opførsel var kunstig. De få handlinger som min vilje, mit begær og noget der må være menneskelig intelligens (planlæg-
9
Simpel lidenskab TRYK.indd 9
11.08.2021 11.27
ning, afvejning af for og imod, vurdering af konsekvenser), var involveret i, havde alle sammen at gøre med denne mand: at læse avisartikler om hans land (han var udlænding) at vælge tøj og makeup at skrive breve til ham at skifte sengetøj og stille blomster ind i soveværelset at notere noget som måske ville interessere ham, så jeg huskede at fortælle ham det næste gang at købe whisky, frugt og forskellige små delikatesser til vores aften sammen at forestille mig hvilket værelse vi ville elske i når han kom. I samtaler med andre var de eneste emner der trængte igennem min ligegyldighed, dem som havde noget at gøre med denne mand, hans arbejde, det land han kom fra, de steder han havde været. Den person der var ved at fortælle mig noget, havde ingen anelse om at min pludselige interesse for hendes ord ikke havde noget at gøre med hendes måde at fortælle på, og kun havde
10
Simpel lidenskab TRYK.indd 10
11.08.2021 11.27
meget lidt at gøre med emnet, men tværtimod skyldtes at A. engang, ti år før jeg mødte ham, havde været udsendt til Havanna på en opgave, og at han måske netop havde været på den selvsamme natklub, “Fiorendito”, som hun, opmuntret af min intense opmærksomhed, beskrev med en overflødighed af detaljer. Når jeg læste, var de sætninger der fik mig til at standse op, på tilsvarende vis dem der havde at gøre med et forhold mellem en mand og en kvinde. Jeg følte at de kunne lære mig noget om A. og gav det jeg gerne ville tro på, et skær af vished. Så når jeg læste i Liv og skæbne af Grossman, at “når man elsker nogen, kysser man dem med lukkede øjne”, fik det mig til at forestille mig at A. elskede mig, eftersom han kyssede mig på den måde. Derefter blev resten af bogen reduceret til det samme som enhver anden aktivitet havde været for mig i et helt år: en måde at slå tiden ihjel på mellem to møder. Jeg havde ikke nogen anden fremtid end det næste telefonopkald hvor vi skulle aftale tidspunktet for vores næste møde. Jeg forsøgte at gå ud så lidt som muligt, bortset fra hvad mit job krævede – han kendte mine arbejdstider – fordi jeg altid
11
Simpel lidenskab TRYK.indd 11
11.08.2021 11.27
var bange for at han skulle ringe når jeg ikke var hjemme. Jeg undgik også at bruge støvsugeren og hårtørreren så jeg var sikker på at kunne høre telefonen. Hver gang den ringede, blev jeg fortæret af et håb der som regel kun varede den tid det tog mig langsomt at løfte røret af og sige hallo. Når jeg fandt ud af at det ikke var ham, følte jeg mig udsat for et så voldsomt bedrag at jeg kom til at hade personen i den anden ende. Så snart jeg hørte A.’s stemme, forsvandt min endeløse, smertelige og selvsagt jaloux venten så hurtigt at jeg havde det som om jeg havde været gal og pludselig var blevet normal igen. Jeg blev dybest set slået af hvor ubetydelig denne stemme var, og hvor overdrevent vigtig den var blevet i mit liv. Hvis han fortalte at han ville komme forbi om en time – at der var opstået en “gunstig lejlighed”, det vil sige et påskud for at komme for sent uden at hans hustru ville blive mistænksom – trådte jeg ind i en anden form for venten, uden tanker, ja, selv uden begær (dét i en sådan grad at jeg spekulerede på om jeg ville kunne få orgasme), fyldt med en febrilsk energi til at ordne alle mulige ting jeg imidlertid ikke fik gjort alligevel: tage et bad, stille nogle glas frem, lakere negle, vaske gulv. Jeg
12
Simpel lidenskab TRYK.indd 12
11.08.2021 11.27
vidste ikke længere hvem det var jeg ventede på. Jeg var fuldstændig grebet af det øjeblik hvor jeg ville høre bilen bremse, døren smække og hans skridt på betontrinnet. Når han lod mig vente i længere tid, med tre eller fire dage mellem opringning og besøg, så jeg med afsky for mig alt det arbejde jeg var nødt til at gøre, og alle de måltider sammen med venner jeg var nødt til at indtage, før jeg så ham igen. Jeg ville have foretrukket ikke at lave andet end at vente på ham. Og jeg levede med en stadig stærkere tvangstanke om at der ville dukke et eller andet op som ville forhindre os i at mødes. En eftermiddag hvor jeg var på vej hjem i bil og ventede ham en halv time senere, fik jeg pludselig den tanke at jeg kunne blive involveret i et trafikuheld. Straks: “Jeg ved ikke om jeg ville standse og hjælpe.”1
1 Jeg har for vane ofte at veje et begær op mod en ulykke som jeg enten selv skaber eller er offer for, en sygdom, et eller andet tragisk. At finde ud af om jeg ville være parat til at betale den imaginære pris, er en ret sikker metode til at måle hvor stærkt mit begær er – og måske også en måde at trodse skæbnen på: “Jeg er ligeglad med om mit hus brænder ned, bare det lykkes mig at blive færdig med det jeg er i gang med at skrive.”
13
Simpel lidenskab TRYK.indd 13
11.08.2021 11.27
Når jeg først var parat og havde makeup og tøj på, og huset var ryddet op, så var jeg, hvis der stadig var tid tilovers, ude af stand til at læse eller rette stile. På en måde havde jeg heller ikke lyst til at rette tankerne mod andet end min venten på A.: Jeg ville ikke ødelægge ventetiden. Ofte greb jeg et stykke papir og skrev datoen, tidspunktet og “han kommer” samt nogle andre sætninger – bekymringer for at han ikke kom, for at han ville have mindre lyst til mig. Om aftenen fandt jeg papiret frem igen, “han kom”, og så noterede jeg hulter til bulter nogle detaljer fra dette møde. Bagefter stirrede jeg sløvt på det jeg havde griflet ned på papiret, de to afsnit der var skrevet før og efter, men nu lod sig læse ud i ét, uden afbrydelse. Imellem dem havde der været ord og berøringer der fik alt det andet til at virke latterligt, inklusive den skrift jeg forsøgte at fastholde det i. Et tidsrum afgrænset af to billyde – hans R 25 der bremsede, der startede igen – hvor jeg var sikker på at der aldrig havde været noget vigtigere i mit liv, hverken at få børn, bestå eksaminer eller rejse til fjerne lande, end dette: at ligge i sengen sammen med denne mand midt på eftermiddagen.
14
Simpel lidenskab TRYK.indd 14
11.08.2021 11.27
Det varede kun et par timer. Jeg havde ikke mit armbåndsur på, jeg tog det altid af lige inden han kom. Han beholdt sit på, og jeg frygtede det øjeblik hvor han diskret kiggede på det. Når jeg gik ud i køkkenet for at hente nogle isterninger, kiggede jeg op på det ur der hang over døren, “kun to timer endnu”, “en time” eller “om en time vil jeg være her, og han vil være taget af sted”. Forbløffet spurgte jeg mig selv: “Hvor er dette øjeblik?” Inden han tog af sted, klædte han sig roligt på. Jeg betragtede ham mens han knappede skjorten, tog sokker på, underbukser, bukser og så vendte sig mod spejlet for at binde sit slips. Når han havde fået jakken på, ville alt være forbi. Nu var jeg kun tid der strømmede gennem mig.
Så snart han var taget af sted, blev jeg overvældet af en umådelig træthed. Jeg ryddede ikke op lige med det samme. Jeg betragtede glassene, tallerknerne med rester på, det fyldte askebæger, tøjet, de forskellige stykker lingeri der lå rundtomkring i gangen og på soveværelset, lagnerne der hang fra sengen og ned til gulvtæppet. Jeg ville gerne
15
Simpel lidenskab TRYK.indd 15
11.08.2021 11.27
have bevaret rodet præcis som det var, hvor hver eneste genstand hentydede til en bestemt bevægelse, et særligt øjeblik, og hvor det hele udgjorde et stilleben med en styrke og en smerte som intet maleri på et museum for mig at se kunne opnå. Naturligvis vaskede jeg mig først næste dag for at bevare hans sæd i mig. Jeg regnede ud hvor mange gange vi havde elsket. Jeg havde indtryk af at der for hver gang blev føjet noget nyt til vores forhold, men også af at denne ophobning af berøringer og lyst med tiden ville få os til at fjerne os fra hinanden. Vi opbrugte lidt efter lidt en kapital af begær. Det der blev vundet i fysisk intensitet, blev tabt i tid. Jeg gled ind i en slummer hvor jeg havde følelsen af at sove i hans krop. Dagen efter befandt jeg mig i en døs hvor jeg hele tiden genoplevede et kærtegn han havde givet mig, et ord han havde sagt. Han kendte ikke nogen uanstændige ord på fransk, eller også havde han ikke lyst til at bruge dem fordi de for ham ikke havde det sociale tabus ladning, men var lige så uskyldige som alle andre ord (på samme måde som jeg ville have haft det med vulgære ord på hans sprog). I RER’en, i supermarkedet, hørte jeg hans stemme hviske: “Kærtegn mit køn med din mund.” En
16
Simpel lidenskab TRYK.indd 16
11.08.2021 11.27
gang på Opéra metrostation var jeg så hensunket i mit drømmeri at det tog jeg skulle have været med, kørte fra perronen før jeg lagde mærke til det. Denne bedøvelse aftog lidt efter lidt, og jeg begyndte igen at vente på en opringning – med stadig større lidelse og ængstelse efterhånden som dagene var gået siden vores seneste møde. På samme måde som når jeg i min studietid blev stadig mere overbevist om at jeg var dumpet, jo længere tid der var gået siden jeg aflagde eksamen, blev jeg stadig mere overbevist om at jeg var blevet forladt, jo flere dage der gik uden at han ringede. Når han ikke var der, var de eneste lykkelige øjeblikke dem hvor jeg købte nye kjoler, ørenringe og strømper og prøvede de nyindkøbte ting foran spejlet, idet det umulige ideal var at han skulle se mig i noget nyt hver gang. Han havde knap nok fem minutter til at se på min nye skjortebluse eller mine nye pumps før de blev efterladt i en tilfældig krog indtil han tog af sted. Jeg vidste udmærket hvor håbløst det var at tro at lidt nyt tøj skulle forhindre ham i at begynde at begære en anden kvinde. Men at vise mig i noget tøj han
17
Simpel lidenskab TRYK.indd 17
11.08.2021 11.27
allerede havde set mig i, forekom mig at være et fejltrin, en svækkelse af mine anstrengelser for at opnå en form for perfektion i mit forhold til ham. Ud fra den samme stræben efter perfektion stod jeg engang i et stort supermarked og bladrede i Techniques de l’amour physique. Under titlen stod der: “Solgt i 700.000 eksemplarer”.
Ofte havde jeg indtryk af at jeg gennemlevede denne lidenskab på samme måde som jeg ville have skrevet en bog: den samme nødvendighed i at få hver eneste scene til at lykkes, den samme omhu med detaljerne. Det gjaldt også tanken om at det ville være ligegyldigt for mig om jeg døde, bare jeg var nået til bunds i den her lidenskab – uden at jeg kom med nogen nærmere definition på “til bunds i” – på samme måde som jeg med sindsro kunne dø om et par måneder når jeg var færdig med at skrive den her bog.
Simpel lidenskab TRYK.indd 18
11.08.2021 11.27