Smuglerlandet Danmark

NILS VALDERSDORF JENSEN

SMUGLERLANDET

DANMARK

GADS FORLAG

SMUGLERLANDET DANMARK

Mennesker, sprut og cigaretter

© 2022 Nils Valdersdorf Jensen og Gads Forlag

Forlagsredaktion: Rikke Kensinger Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lebureau Sat med: Georgia, Gotham og Dynamoe Pro Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-06871-6

Forsidebillede: besætningen på skonnerten MARIE, 1913 Thurø Lokalhistoriske Arkiv. Farvelægning: Mads Madsen

Bogen udgives i samarbejde med Svendborg Museum og M/S Museet for Søfart og er tillige: M/S Museet for Søfarts Årbog 2022 Bogen er bind 81 i rækken af museets årbøger og samtidig at regne for Maritim Kontakt nr. 44 ISSN: 2245-7879

For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivil ligt og utilsigtet. Retmæssige krav vil i denne forbindelse blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om Ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

”Alle smuglede – om ikke alene for fordelens skyld, saa for den Tilfredsstillelse, der laae i at snyde Toldvæsnet”

Johannes Olsen

Den sydfynske sejlskibsfarts historie, 1932

Bogen er udgivet med støtte fra: A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond M/S Museet for Søfarts Venner

INDHOLD

MUSEETS FORORD 8

FORFATTERENS FORORD 10

1750-1850 14

DE MANGE GRÆNSERS LAND 16

Smuglerdigteren 22

Rovbierne fra Marstal 25

Bundet sammen af vand 27

Krigstid er smuglertid 29 Krydstoldvæsenet 33 Nissumkræmmerne og Ommelsmuglerne 38

Da byportene faldt 42

1850-1914 46

SMUGLERIET PÅ RETRÆTE 48

Ingen Kystindsnigelse 50

Uden kontrol 52

Avisernes interesse 53

Toldloven af 1863 54

Smuglerboom 56

Varer ud af landet 57

Ingen urigtigheder 60

De undvegne 62

Tøj til konen 65

Transport af egne varer 67

Forkærlighed for snyd 70

1914-1918 72

SMUGLENDE DAMER

I VERDENSKRIGENS SKYGGE 74

Kontrabande 76

Udførselsforbud og øget kontrol 77

Forbindelsen til Sønderjylland 79

Færgedamerne 80

På åbent hav 84 Fra vestfronten til Ærø 85

1918-1935 88

DEN SKANDINAVISKE FORBUDSTID 90

Prisstigninger 90 Våd eller tør 93 Smuglerkapløb 96

En splittende figur 102

Afholdsmand med sprit 105 Markedet, der ikke ville dø 109 Helsingforskonventionen 115

Kongen af Kattegat 116 I et civiliseret land 118

1935-1960 122

SMUGLERE I KRIG OG FRED 124

De røde søfolk 126

Den sorte børs 127

Menneskeligt smuglergods 129

Efter krigen 132

Koks og skarpe varer 137

Smugleri og hierarki 145 Runa-sagen 146

1960-1980 148

STORSMUGLERNE 150

Smuglervarer med fart på 152 Bent Ricardo og de andre 158 Rødspætteligaen 160 Folkehelte 165

Omfanget af speedbådssmuglerierne 169 Spionsmuglerne 172 TOVE-sagen 173

1960-2000 176

I STRIDE STRØMME 178

Spritfærgerne 178

Bagenkop-Kiel og Faaborg-Gelting 181

Sprittede sange 186

Lystsejlersmuglerne 189

Sømændenes smugleri 193

Smugleriet som sport 203

Smuglernes fortællelyst 205

Tips om smugleri 207 Til videresalg 209

Mange bække små 212 Den politiske debat 214

Smuglerpartiet 215 Klædt af 217

1970-2000 220

NYE VARER, NYE GRÆNSER 222

De første stoffer 222

Fra cigaretter til hjemmelavede dollars 225

Lastbiler med gods i 227 Nutidens skibskontrol 230 Kokain og oksekød 232

1750-2000 236 MED STATEN SOM MODSTANDER 238

Tolderen som modstander 238 Korruption og traktementer 244 Vold mod tjenestemænd 247 Gestapo-Larsen og den gode tolder 249 Smuglende fællesskaber 252 Et andet centrum 259

Den ligegyldige stat 261 Privatdanskerne 262

TAK 266

KILDER OG LITTERATUR 268

ILLUSTRATIONSLISTE 284 PERSONREGISTER 286

MUSEETS FORORD

Da smugleri var en folkesport

Når danske medier i dag rapporterer om smugleri, er det ofte skræmmende og uhyggelig læsning: Narkotika i alle afskygninger, ulovlige (og ofte sundhedsfar lige) fødevarer – for ikke at tale om mennesker, hvis liv sættes på spil af griske og kyniske smuglere.

Sådan var det ikke i de gode gamle dage, fristes man til at sige. For smugleri et i Danmark har udviklet sig voldsomt i de sidste 50 år: Fra en næsten uskyldig nebengeschæft blandt lystsejlere og søfolks til big business, der i dag styres af internationale bagmænd.

Forfatter Nils Valdersdorf Jensen, der er afdelingsleder på Svendborg Mu seum, har især fokus på den tid, hvor smugleri nærmest var en folkesport. Hvor dét at snyde tolderne næsten var bedre end den fortjeneste, man kunne opnå, når de indsmuglede varer blev solgt. ”Jeg har nu lært, at det er en af Søfolks bedste Fornøjelser, naar de ved Lejlighed kan komme til at spille alle Landes Toldere et harmløst puds”, som en af bogens kilder citeres for at sige.

Mange af bogens fortællinger udspringer derfor fra hele det maritime mil jø i Øhavet. Men smugleriet var også udbredt langt Øresundskysten, omkring Bornholm og ved den jyske vestkyst, så bogen er et lille stykke danmarkshisto rie fra en tid, der nu er forbi. For som en anden kilde i bogen siger: ”Det sjove gik af sporten, da de nedlagde toldkrydserne, så var der ikke noget modstand længere”.

Vi er glade for at kunne præsentere denne bog i et samarbejde med Svend borg Museum og Gads Forlag og med støtte fra M/S Museet for Søfarts Venner og A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond.

God læselyst!

Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart, september 2022

Forladte gummibåde på Damsbo Strand efter aktionen.

FORFATTERENS FORORD

En aprilmorgen i 1994 sejlede coasteren HELA stille ind i Helnæsbugten på den fynske sydvestkyst. Skibet var lastet med 5,5 tons marokkansk hash med en markedsværdi på en kvart milliard kroner. Besætningen los sede hashen over i gummibåde og sejlede mod stranden. Men inden de fik placeret lasten i de ventende varevogne, anede de uråd og begyndte at kaste hashen i vandet. Deres mistanke blev hurtigt bekræftet: I lavtfly vende helikoptere og hurtigtsejlende motorbåde hastede en indsatsstyrke af toldere, militær og politi mod skibet. Styrken gjorde kort proces, bor dede HELA, beslaglagde 1,5 tons hash, tilbageholdt varevognene og satte i efter hashen. I dagene efter aktionen finkæmmede fynboer strandene i håbet om at finde en pakke hash. Sandsynligvis for findelønnens skyld. Det fejlslagne landsætningsforsøg tager del i en lang tradition for smugleri i de danske farvande. I 1769 argumenterede byfogeden i Svend borg for, at smugleriet i Det Sydfynske Øhav var blevet så voldsomt, at øboerne burde forbydes at have både. De smuglede ikke hash, som folke ne på HELA, men fødevarer, klæde, brændevin og sukker. Toldvæsenets Eftersøgningstjeneste ville sidst i 1960’erne nok have nikket genkenden de til byfogedens frustration over øboerne. Da piskede speedbåde afsted mellem Østblokken og Danmark med billige cigaretter, som de satte i land på de sydlige kyster fra Langeland til Lolland.

Problemet var så stort, at Toldvæsenet i 1960’erne omtalte kysterne som ”erfaringsmæssigt særligt smuglerifarlige strækninger”, samtidig

med at danskere fra hele landet og fra alle samfundslag hyggede sig med småsmugleri på de talrige færgeforbindelser mellem Danmark og Vest tyskland. I dag kan man købe illegale cigaretter billigt på de sociale medi er. Smugleri er stadig en udfordring for den danske stat.

Siden enevælden har den danske befolkning været vant til en stærk stat. Fra prædikestolene betonede statens præster i 1700-tallet, at man skulle betale sin skat, for skatteunddragelse var som at stjæle fra Gud, og sande kristne adlød staten. For de fleste danskere har staten været en medspiller, en, vi kan have tillid til. Opbakningen til velfærdsstaten er generelt stor, og flertallet betaler deres skat, om ikke med glæde, så dog uden alt for store krumspring.

Danmark figurerer ofte i toppen af alle de rigtige statistikker, og for tællingen om Danmark er præget af de folkelige bevægelsers succes, et stærkt demokrati og en velfungerende velfærdsstat. Hvordan passer smugleri ind i den fortælling? Det spørgsmål har jeg tumlet med, siden jeg som nyansat museumsinspektør på Svendborg Museum i 2015 tog min første sejltur med krydstoldjagten og museumsskibet VIKING fra 1897. Inden sejlturen ledte jeg efter smuglerhistorier – og der var rigeligt at tage af. Overfloden af historier blev kun endnu større, da jeg fortalte dem videre. For det viste sig, at alle ombord på VIKING kunne fortælle

Krydstoldjagt XVI fra 1897 – i dag museumsskibet VIKING.

deres egen smuglerhistorie. Enten havde de selv smuglet, eller også hav de ”nogen, de kendte”, gjort det. Fortællingerne blev delt uden skam og modtaget med latter.

Bogen her beskriver for første gang smugleriets historie i Danmark. Fokus er på udviklingen af det maritime smugleri fra 1750 til 2000 med særlig tyngde i det sydfynske område, der er Danmarks smuglerfarvand par excellence, men jeg har også udblik til andre storsmuglende områder i Danmark. I perioden 1750-1960 bygger bogen på skriftlige kilder, mens jeg for perioden 1960 til 2000 også inddrager mundtlige kilder, da vi har det privilegium, at smuglere fra 1960’erne og fremefter kan dele deres viden om det uopdagede smugleri – og ofte gerne vil. Til bogen har jeg interviewet ca. 20 tidligere smuglere, der optræder anonymt i bogen med vilkårligt valgte initialer.

Bogen omhandler kriminalitet i lille og stor skala og bruger kildema teriale, der indeholder følsomme oplysninger. Pga. arkivlovens grænse på 75 år for personfølsomme oplysninger har jeg anonymiseret alle nævnt i toldvæsenets arkiver efter 1946. Det samme gælder oplysninger, der kan bidrage til at identificere personer ud fra kendetegn som adresser, ar bejdsplads eller ejerforhold. Også her indikerer initialer anonymitet. Det gælder naturligvis ikke brug af aviser eller offentligt tilgængelige erin dringer efter 1946.

De 250 år, bogen omhandler, er de mest foranderlige i danmarkshi storien. Landet både industrialiseres og afindustrialiseres, demokratise res og besættes, formindskes, forstørres og globaliseres, mens befolknin gen vokser eksplosivt fra knap en million omkring år 1800 til over fem millioner i år 2000. Byerne vokser, landbruget centraliseres, og de ma ritime erhverv ændrer sig fra enmastede jagter til flere hundrede meter lange containerskibe. Smugleriet er konstant til stede gennem alle disse forandringer.

En dagligdags scene i de fleste danske købstæder portrætteret af kunstneren Wilhelm Marstrand i 1831. Her afslører tolderen en kvinde med klæde under kappen ved en accisebod i København. Ofte havde tolderen en stok til at tjekke, at beholdere indeholdt det angivne – og at ingen skjulte noget under tøjet.

DE MANGE GRÆNSERS LAND

I 1797 satte Christian 7. sit monogram under en ny, stor toldlov, toldloven af 1797. De følgende mange år var den grundloven for dansk handel. Inspireret af det gryende fokus på frihandel og sund konkurrence, som filo soffen Adam Smith argumenterede for, indskrænkede den over 300 sider lange lov ”de hidtil værende Forbude til saa lidet et Antal, som efter Tider og Omstændigheder endnu er fundet mueligt”. Samtidig gik toldsatserne fra tårnhøje til moderate. Handlen skulle være mere fri. ”Grundlovens” formål var at støtte Danmark-Norges handel. Men den skulle eksplicit også hindre smugleri, der var blevet et reelt problem. Som det hedder i introduktionen til toldloven, var ”Smughandel … jevnligen indtraadt i redelig Handels Sted, har berøvet Statskassen en Indtægt, som den kunde behøve, og saaledes … virket til Skade for det Almindeli ge”. Smugleri var yderst vanskeligt at forhindre, hed det i forarbejdet til loven, da Danmark bestod af øer, og Norge havde en meget lang kystlinje.

I århundredet frem mod vedtagelsen havde smugleriet været hverdag for beboerne i landets kystegne og en hovedpine for centraladministrati onen. Og smuglerne havde da også mange grænser at krydse – og mange muligheder for profit.

Først og fremmest var der grænserne mellem Danmark-Norge og dets nabolande, men der var også en toldgrænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, selv om den danske konge var herre til begge dele. Ved Kongeåen betalte man kongens told, deraf navnet på åen. Det

Et udsnit af Det Sydfynske Øhav i 1889. Ærø og småøerne er med i fuld figur, mens Langeland er skåret over. Den lange kystlinje, de mange naturhavne, de rejselystne øboere og nærheden til stærke økonomiske centre i Tyskland gjorde Øhavet til et smuglereldorado.

På Det rybergske familiebillede fra 1797 har kunstneren Jens Juel malet storkøbmanden Niels Ryberg (1725-1804) siddende med Frederiksgave (nu Hagenskov) på Vestfyn i baggrunden. En del af Rybergs formue kom fra lyssky handel. I 1752 blev han anklaget for at have importeret indigo og kaffe uden at oplyse den korrekte vægt. Han slap dog med en bøde, da han klagede sin nød til Rentekammeret: ”min timelige velfærd staar nu i højeste fare, siden jeg ganske aldeles ingen tab taaler, formedelst min formuer er intet, uden hvad mig af godt folk er blevet betroet”.

var den såkaldte mellemrigstold, der særligt ramte den jyske eksport af kvæg. For jyderne var smugleriet over Kongeåen en institution, eller som højskolemanden H. Feilberg beskrev det i 1910, ”denne lille Krig mod den borgerlige Lov og dens Haandhævere”. Især smuglede bønderne ma nufakturvarer og kvæg, og det var efter ”den almindelige Mening en stor Ære for en Mand at bedrage Toldvæsenet; jo dristigere hans Farter var, jo mere blev han beundret og omtalt”. Selv om smugleriet krævede, at man var ude om natten, når mørket var tættest, kunne man tjene store pen ge og drikke alt det brændevin, man lystede. Store hold bærere af 40-50 mand samledes på kroer, inden turen gik sydover mod Kongeåen for at hente de varer, der skulle smugles ind.

Samtidig var hver eneste købstad sin egen juridiske enhed, afgrænset fra omkringliggende landområder med volde, plankeværker eller hegn. For at komme ind i byen med handelsvarer skulle bønder og købmænd betale accise, en særlig afgift, der blev pålagt de varer, de ville sælge på byens torv. I byporten eller acciseboden stod konsumtionsbetjenten klar til at opkræve afgifter. Det var i øvrigt et krav, at bønderne skulle lægge deres handel i købstaden, så for dem var der i teorien tale om dobbelt tvang – tvungen handel og tvungne afgifter.

Bønderne havde dog andre muligheder end at følge lovens bogstav. Byportene var ikke de eneste indgange til byerne. Ofte brugte bønderne små gader i købstadens udkant til at snige sig ind efter mørkets frem brud. H.C. Andersen nævnte i sin dagbog 5. august 1830 under sit op hold i Svendborg ”Hulgaden, her Smuglerie og Stevnemøder”. Begge ting skulle helst gøres uset. I Aarhus havde Posthussmøgen samme funktion.

I stiftsrelationerne fra 1735 er omgåelsen af toldlovens bogstav evi dent. Her blev myndigheder over hele landet bedt om at svare på otte spørgsmål om deres egn og by – stiftsrelationerne var en art tidlig spør geskemaundersøgelse. I Rødby klager magistraten i sin indberetning over smugleriet ved småhavnene og ved øerne. Både fra Ærø, som den gang hørte under Slesvig, lod om dagen, som om de fiskede, mens de om natten søgte i land for at afsætte indsmuglede varer og købe bøndernes produkter. I Rudkøbing på Langeland stod det virkelig grelt til. Her var tonen i magistratens indberetning direkte opgivende over for smugleriet: ”intet kand giøres Reede for”. De lokale købmænd kunne ikke konkurrere med smuglerpriserne, og byen tabte indtægter i en sådan grad, at købsta den beskrives som armodsramt og fyldt med forladte huse.