170 mm 240 mm
Flere og flere børn og unge et nervesystem på overarbejde.
De har ondt i maven, sover dårligt, ryster, har svært eller har måske ikke lyst til at komme i skole. Denne nem og forståelig forklaring på de fysiologiske fodspor, nervesystem sætter i kroppen. Der er særligt fokus angst, autisme og ADHD, og hvordan de voksne, der kan berolige det ophedede barnesind. Hippocampus – der betyder søhest på græsk – er et trale områder i hjernen. Den er bl.a. ansvarlig for følelses hukommelse og regulering. Hvis børn og unge udsættes over tid, begynder søhesten (hippocampus) at fungere i værste fald skrumper den. Ved at nedsætte presset met gennem bl.a. fysisk aktivitet kan den komme til vokse igen.
Bogen henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger, psykologer og alle andre, der gerne vil have indsigt i, hvad et overbelastet nervesystem gør ved et barn.
Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap
Gads Forlag
Pernille Thomsen
Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap
Af Pernille Thomsen
© forfatteren og Gads Forlag
www.gad.dk
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-07164-8
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Illustrationer: Thomas Hjorthaab
Omslag: Rasmus Funder
Sats: LYMI DTP Service
Tryk: ScandBook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder blandt andet, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad
Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
[FSC-mærket]
Indholdsfortegnelse Forord ................................................ 7 Indledning ............................................ 11 Et historisk tilbageblik .................................. 15 Sundhed og trivsel ...................................... 21 Den bio-psyko-sociale tilgang til sundhed ................. 24 Det psykosociale perspektiv på sundhed .................. 37 Den sundhedspædagogiske tilgang ....................... 63 Fællesskabers betydning for sundhed .................... 73 Rollen som pædagogisk sundhedsvejleder ................. 87 Børn og voksne med multiple funktionsnedsættelser ........ 96 Afsluttende bemærkninger .............................. 103 Kapitlet til dig, der har et udviklingshandicap ............. 107 Litteratur.............................................. 109
Forord
Man kan se holdet af spændte hå ndboldspillere for sig, der dribler ned i den ene ende af banen og score det afgørende må l i kampen. Se de store smil og se spillerne kramme livet af hinanden og fejre sejren med publikum, trænerne og de spillere, der sidder på bænken. Det er præcis, hvad der skete i Berlin under tilblivelsen af denne bog: Special Olympics Danmark vandt sølv. Det fremkalder et skønt indre scenarie af fællesskab, aktivitet og glæde. I stærk kontrast til fastspænding, tvangsanbringelse og fællesspulinger, som var almindelig praksis for de samme mennesker i en anden tid, der egentlig ikke ligger så langt væk.
I disse å r bliver der kastet lys på mange sorte kapitler i historien og på samfundets medvirken til, at bestemte grupper før i tiden er blevet udelukket eller undertrykt. Det er naturligvis ikke rart at blive mindet om, men det er vigtigt for historieskrivningen og for vores fulde forståelse at få den del med også. Historien minder os om, at vi heldigvis har ændret opfattelse af mennesker med udviklingshandicap, og af hvilke muligheder denne gruppe har for at leve et godt, meningsfuldt og ikke mindst langt liv.
At Pernille Thomsens bog kommer nu, er ikke noget tilfælde, har jeg lyst til at sige. Det er et tegn. Der sker en masse i tiden og i den generelle opfattelse af udviklingshandicap. Netop derfor bliver der skrevet bøger som denne og lavet film om emnet lige nu.
7
Der er selvfølgelig stadig mange udfordringer, men ”Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap” er en guide til de første skridt. I dag ved vi mere om, hvad der skal til for, at mennesker føler sig inkluderede og værdsatte af verden omkring dem, end man gjorde for blot 50 å r siden. Vi er imidlertid også k lar over, at så længe statistikken stadigvæk viser, at mennesker med udviklingshandicap og psykisk sygdom lever op til tyve å r kortere liv end andre, er der et stykke vej endnu. Bogen peger på de fysiske fordele ved et aktivt liv, som kan nedsætte risikoen for livsstilsygdomme hos mennesker med udviklingshandicap. Men den har også øje for den psykologiske komponent, hvor det at være ’en på holdet’ og ’gøre normale ting’ er afgørende for at styrke selvværd, glæde og handlekompetence.
Forskning viser, at hvis man føler, at man mestrer livet og overvejende er glad og har overskud til at være med, nedsættes risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme. Det er selvfølgelig ikke altid nemt at blive danser eller fodboldspiller, nå r ma n har et udviklingshandicap, eller at komme ned i hallen og spille badminton. Det kræver overskud og støtte. Inspirationen og gejsten skal omgivelserne være med til at løfte, indtil mennesket med udviklingshandicap en dag siger ”jeg kan selv”.
Som fysioterapeut og hå ndboldtræner arbejder Pernille Thomsen med både praksis og teori. Det teoretiske henter hun blandt andet i den bio-psyko-sociale tilgang, som kort fortalt handler om at se det hele menneske. Fra mange vinkler, som én, der bliver spillet god – som man kan se både f remtid og masser af potentiale i.
Pernille Thomsens budskab er, at selv om man ikke kan ret meget, så kan man noget. Alle kan noget. Især, hvis alle omkring personen –trænere, lærere, behandlere, pædagoger og hjælpere – er med til at in-
8
spirere og motivere til et sundere liv. Fysisk aktivitet er kongevejen til trivsel, forstå r ma n i denne bog. Men i virkeligheden handler de næste sider lige så meget om kærlighed og nærhed mellem mennesker. Det er svært ikke at blive rørt, nå r Pernille Thomsen bagest i bogen ’læser’ sin mission højt for de læsere, den er særlig henvendt til, men som ikke nødvendigvis kan læse bogen selv, fordi de har et udviklingshandicap. Til dem er der kun at sige: Ønsk dig bogen til dine forældre og pædagoger.
Christina Bølling
Chefredaktør på magasinet Psykologi og forfatter
Indledning
Denne bog handler om nogle af de fysiske og mentale sundhedsudfordringer børn og voksne, som lever med et udviklingshandicap, kan have, og hvordan voksne, der er tæt på disse, f.eks. forældre, pædagoger, hjælpere og terapeuter, ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv kan øge deres sundhed og trivsel.
At have et udviklingshandicap betyder, at man har nedsat funktionsevne, både motorisk, mentalt og socialt. Det kan være diagnoser som f.eks. Downs syndrom, autisme spektrum forstyrrelse grad 3 (med lav IQ og begrænset talesprog), og hjerne- eller centralnervesystemslidelse, der kan være opstået pga. iltmangel under fødslen. Det kan også være tale kromosomfejl eller en pådraget hjerneskade pga. en ulykke, en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Fælles for mennesker med udviklingshandicap er, at de har indlæringsvanskeligheder, har svært ved at klare sig selv i hverdagen og har brug for pædagogisk støtte. Jeg har her i bogen valgt at bruge både betegnelsen ’mennesker med udviklingshandicap’ og ’særlige behov’ for at beskrive den gruppe af børn, unge og voksne, som denne bog handler om.
Begrebet IQ er ofte i fokus i forhold til mennesker med udviklingshandicap. Op til 1980’erne betød en IQ under 75, at man fik diagnosen udviklingshæmmet eller å ndssvag. Denne IQ-grænse siger imidlertid ikke noget om ens evner til at klare f.eks. personlig hygiejne, indgå i samvær med andre eller hå ndtere praktiske gøremå l som f.eks. at lave med eller købe ind.
11
Som udviklingshandicappet med særlige behov vil man ofte være en del af det specialpædagogiske område, gå i en specialbørnehave, i specialskole, på særligt tilrettelagte uddannelser/STU’er, være i beskyttet beskæftigelse og have daglig kontakt med en vejleder.
Bogen er primært skrevet til dem, der arbejder med børn og voksne med udviklingshandicap, til på rørende samt til alle dem, der har interesse i at vide mere om denne gruppe. Det kan være trænere i idrætsklubber, arrangører af musikfestivaler og camps for mennesker med udviklingshandicap eller chauffører, der sørger for, at børn og voksne med udviklingshandicap kommer sikkert frem og tilbage mellem deres bopæl og skolen eller den beskyttede beskæftigelse.
Forskning viser desværre, at det ikke stå r godt til med sundhed og trivsel hos mennesker med udviklingshandicap. De dør 20 år tidligere end almenbefolkningen, og en stor del af disse dødsfald er koblet til livsstilssygdomme som f.eks. overvægt og hjerte-kar-sygdomme. Forskning viser også, at mennesker med udviklingshandicap er mere udsatte i forhold til ensomhed og depression. I bogen vil jeg pege på nogle af de sundhedsmæssige problemstillinger, mennesker med særlige behov har, og hvordan voksne, der er tæt på dem, gennem et bio-psyko-socialt perspektiv kan være med til at fremme deres sundhed og trivsel.
Trivsel og sundhed handler i høj grad om biologi, dvs. faktorer, der påvirker vores kredsløb, hjerne og immunforsvar. De livsstilsrelaterede sygdomme, mennesker med udviklingshandicap er særligt udsatte for, kan imidlertid forebygges gennem fysisk aktivitet og afhjælpe nogle af de problematikker som overvægt og hjerte-kar-sygdomme fører med sig.
12
Trivsel og sundhed har også en psykologisk komponent, hvorfor det er afgørende at styrke selvværd, glæde, mestring og handlekompetence. Som fysioterapeut og hå ndboldtræner arbejder jeg ud fra en sundhedspædagogisk tilgang til trivsel. Forskning viser, at hvis man føler, at man mestrer livet, er overvejende glad og tilfreds, og føler, at livet er meningsfuldt, så nedsættes risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme. I bogen kommer jeg derfor ind på, hvordan man støtter mennesker med udviklingshandicap i, at livet kan opleves meningsfuldt, begribeligt og hå ndterbart.
Trivsel og sundhed påvirkes også a f gode sociale fællesskaber. Forskning i social kapital og gode sociale relationer viser meget tydeligt, at sundhed skabes og fremmes i stærke, trygge og forpligtende fællesskaber. Denne bog vil beskrive den fysiologiske tilgang til sundhed og trivsel, dvs. den måde k roppen fungerer på, nå r den udsættes for fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er den aktivitet, der kan påvirke os allermest –både fysisk og psykisk. Det styrker hjernen og f å r områder i hjernen til at vokse, blandt andet hippocampus, der er med til at regulere følelser, og som er vigtig for vores indlæringsevne. Fysisk aktivitet kan endvidere fremme signalstoffer i hjernen, så v i føler os glade, godt tilpas og indlæringsparate. Fysisk aktivitet træner indirekte vores hukommelse og hjælper os med at overskue hverdagen.
Fysisk aktivitet kan forebygge alle de livsstilrelaterede sygdomme, vi ser i stort antal hos mennesker med udviklingshandicap, herunder overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, depression, angst og nedsmeltninger.
13
Fysisk aktivitet er med andre ord nøglen til trivsel og sundhed og er omdrejningspunktet i denne bog.
Som fysioterapeut og hå ndboldtræner for en gruppe voksne med særlige behov, både A B i Gladsaxe og som landstræner for damelandsholdet i Special Olympics Danmark, har jeg personlig erfaring med, hvordan man gennem fysisk aktivitet, fællesskaber og bevægelse kan påvirke sundhed og trivsel.
Special Olympics er en verdensomspændende organisation, der blev stiftet af Kennedy-familien i 1968. Familien havde selv et familiemedlem med udviklingshandicap, og særligt Eunice Kennedy Shriver var foregangskvinde for at udvikle idrætsmuligheder til mennesker med særlige behov.
I 2021 blev jeg landstræner for damelandsholdet i Special Olympics
Danmark. Special Olympics Danmark er den organisation under Dansk Idræts Forbund, der organiserer og faciliterer idræt for mennesker med særlige behov, og det er et stort privilegium at være en del af den. Jeg er træner for 12 dygtige damespillere i Danmark og en del af landstrænerteamet, der deltager i internationale turneringer.
Om man kan lide hå ndbold eller er mere til fodbold, gymnastik, svømning, ridning, boccia, badminton, atletik, gå en tur, danse, sjippe, lege tag fat, skyde med nerf guns eller andet, spiller ingen rolle. Jeg håber, at denne bog – uanset hvad man kan lide – kan være med til at sætte fokus på, hvordan man gennem leg, sved og gode relationer kan få bedre sundhed og trivsel sammen med mennesker med særlige behov.
