DEFUSING
Din mentaIe sundhed på arbejdspladsen
Camilla Ahrensbach
Defusing
Din mentale sundhed på arbejdspladsen
Gads Forlag
Defusing – din mentale sundhed på arbejdspladsen
Af Camilla Ahrensbach
© Forfatteren og Gads Forlag 2025
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-07958-3
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Tekstredaktion: Hanne Godtfeldt
Omslag: Rasmus Funder
Sats og grafisk tilrettelæggelse: LYMI DTP Service
Tryk: ScandBook
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
G.E.C. Gads Forlag A/S
Fiolstræde 31-33
1171 København K
Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Eksempler på vellykket implementering af defusing
Kapitel 9: 10 hurtige svar om defusing
“Der er simpelthen ikke tid til at defuse hele tiden.” ... 94
“Jeg vil hellere tale om det, der påvirker mig, med de kolleger, der kender mig bedst.” ................ 95
“Jeg har ikke tillid til, at min leder kan defuse mig.” ... 95
“Jeg vil hellere tale med min familie.” .............. 96
“Jeg bliver allerede defuset af mine kolleger, vi kalder det bare noget andet.” .......................... 97
“Er defusing ikke bare det samme som debriefing?” .... 98
“Jeg synes, det er kunstigt at bruge ordet defusing.” .... 99
“Kan defusing bruges, når jeg har konflikter med mine kolleger?” ............................... 100
“Defusing er et fortroligt rum, så hvad gør jeg som defuser, hvis jeg hører noget, der skal rapporteres videre?” ..................................... 100
“Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan afslutte defusingen
Afslutning
Tak
Litteraturliste
Introduktion
Kære du, der er sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, ambulancebehandler, paramediciner, læge, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, psykoterapeut, lægesekretær, socialrådgiver, socialpædagog, portør –eller andet, hvor du er i tæt kontakt med mennesker med en sundhedsudfordring.
Jeg har i mange år arbejdet med at styrke den mentale trivsel på velfærdsarbejdspladser i Danmark både i stat, region og kommune, og mødet med mennesker som dig har gjort et dybt indtryk på mig.
Du arbejder hårdt i både somatik og psykiatri med at passe på os andre og dem, vi holder af.
Du arbejder med mennesker, der har brug for din faglighed og din evne til at vise empati.
Du skal hver eneste dag på arbejdet være klar med en velafbalanceret cocktail af fornuft og følelser, når du møder mennesker i sorg, afmagt, vrede, glæde, frustration og angst.
Møderne er ofte intense, når borgere, patienter og pårørende lader alle deres frustrationer vælte ud over dig, fuld af følelser, der kan ramme og ryste dig.
Skældud, råb, nedsættende ord, chikane og sågar trusler opleves ikke sjældent på en helt almindelig arbejdsdag.
Du ved, at ventetiden på stuen, i telefonen, venteværelset, modtagelsen, opholdsstuen bringer frustrationerne frem, ligesom det sker ved afslag eller ændringer i den forventede behandling, de bookede samtaler eller det aftalte tilbud.
Samtidig med disse følelsesintense møder arbejder du under rammer, som gennem mange år er blevet forringet i forhold til både tid, penge og prestige.
Skiftende styringsparadigmer, ledelsesstrategier eller pludselige opståede politiske dagsordener har gjort organisationsændringer og ikke mindst besparelser til hverdagskost. Det har betydet, at der mangler tid, samtidig med at du måles på tid fremfor på indhold.
Du har brug for tid til at komme til dig selv ovenpå de mange møder, du har med vrede, frustrerede eller ulykkelige mennesker på en helt almindelig arbejdsdag, men den findes ikke.
På mange arbejdspladser har du hverken den organisatoriske ramme eller det personlige rum til at tale disse følelsesintense møder igennem på en professionel og ordentlig måde.
Hvis andre erhverv kunne se, hvad du arbejder med og under hvilke forhold, ville de få et mindre chok og samtidig beundre dig og tænke, at det ville de aldrig selv kunne klare. Det er vigtigt at huske, at det, du arbejder med, ikke er noget, alle kan.
Jeg er selv fuld af beundring over det, du gør for os alle sammen. Men beundring er ikke nok til at kompensere for de mentale belastningssituationer, som du står i. De skal anerkendes, forebygges og håndteres, og det kræver en afgørende ændring.
Du skal ikke længere betragtes som en art maskine på arbejde, du er et menneske. Et menneske med kompetencer, personlighed, værdier og følelser, der sættes i spil og under pres under arbejdet.
Som teolog ved jeg, at for mennesker er det helt grundlæggende og selvfølgeligt at spørge sig selv: Hvad er vigtigt og rigtigt for mig som menneske? Hvordan skal jeg være menneske sammen med andre mennesker? Hvad er mine værdier?
Disse spørgsmål gælder for privatlivet såvel som for det professionelle liv.
Så hvordan er det at være menneske på dit arbejde, sammen med kolleger og ledelse?
Bliver du passet ordentligt på som menneske på din arbejdsplads? Passer du og dine kolleger på hinanden, passer du og din ledelse på hinanden?
Det er helt naturlige spørgsmål at stille.
Spørgsmålene har grund i etik- og religionsfilosofien, der har eksisteret længe før New Public Management, LEAN, personlighedstyper, trivselsmålinger, GRUS, MUS, LUS, LUP, pyt-knapper og ja-hatte.
Jeg kan spørge sådan:
• Bliver du på din uddannelse introduceret til samtaler, der forebygger mentale belastninger som stress, udbrændthed, omsorgstræthed, depression, angst eller PTSD i dit fremtidige arbejdsliv?
• Bliver den slags samtaler brugt på din arbejdsplads i forhold til dig selv og dine kolleger eller andre ansatte?
Min erfaring er, at svarene næsten altid lyder: Slet ikke nok, slet ikke systematisk og slet ikke i sammenhæng med kerneopgaven.
Derfor vil jeg præsentere dig for en gamechanger, der kan forebygge mentale belastninger og sikre din mentale sundhed på arbejdspladsen, nemlig: