Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet

170 mm

16,3 mm

Udviklingen inden for digitalisering, sociale medier og ny teknologi kommer således til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen. I denne nye udgave af Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet inddrages de nyeste tiltag på området, og der beskrives nogle af de menneskelige, økonomiske samt teknologiske problemstillinger og udfordringer, som sundhedsprofessionelle står overfor.

9 788712 053217

TRINE UNGERMANN FREDSKILD

gad.dk

(RED.)

Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, men bogen vil også kunne anvendes af mange andre faggrupper, der interesserer sig for eller beskæftiger sig med velfærds­ teknologi og innovation.

D O R T E D A L KJÆ R

19 forskellige forfattere bidrager i bogen med deres viden og erfaring inden for området, og bogen er redigeret af Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær, der begge i mange år har beskæftiget sig med velfærdsteknologi og sundhedsinnovation inden for uddannelsesområdet og i klinisk praksis.

Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet TRINE UNGERMANN FREDSKILD R AY M O N D K O L B Æ K ANNE SORNÆS ULLA GARS JENSEN (RED.)

Gads forlag

240 mm

Bogen skal ses i sammenhæng med Innovation i sundhedsvæsnet (2017) samt Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet (på vej). Disse tre bøger rummer såvel udviklings- som implementeringsaspektet i forhold til anvendelse af teknologiske løsninger i sundhedsvæsnet.

Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet

I Danmark har man gennem mange års politisk arbejde med bl.a. digitaliserings- og innovationsstrategier for det offentlige opnået et solidt fundament for implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Den hastige digitale udvikling har skabt ændringer i både erhvervs- og hverdagslivet og givet muligheder, de færreste ville undvære i dag.

Samtidig har den forandret den måde, den offentlige sektor yder service og velfærd på.

170 mm

Indhold Forfatterpræsentationer 7 Forord 11 Indledning med introduktion til begrebet sundhedsinformatik 14 Af Ulla Gars, Raymond Kolbæk og Trine Ungermann Fredskild

DEL 1

DEL 2

sundhedsinformatikkens grundlag – forståelses­ rammer og reaktioner 23

administration, implementering og evaluering

Kapitel 1

Kapitel 5

De politiske og administrative rammer for den sundheds­informatiske udvikling 23

Ledelse og implementering af digitale forandringer 131

Af Anne Dichmann Sorknæs, Raymond Kolbæk og Trine Fredskild

Af Trine Ungermann Fredskild

131

Kapitel 6 Kapitel 2

Dataansvar og databehandlingsregler 153

Teknologiforståelsen former teknologianvendelsen 45

Af Kent Kristensen

Af Finn Olesen

Kapitel 7 Evaluering af sundhedsinformatik 173

Kapitel 3 Teknostress og teknologiforståelse 77

Af Kristian Kidholm

Af Ulla Gars og Hanne Skov

Kapitel 8

Kapitel 4 Etik og sundhedsinformatik 105

Begrebet e-sundheds­kompetence­ som redskab ved udvikling, implementering og evaluering 191

Af Annette Hegelund

Af Astrid Karnøe og Lars Kayser Indhold

5

DEL 3

sundhedsinformatik i praksis

209

Kapitel 9 Telemedicin og kommunikationsteknologi 209 Af Anne Dichmann Sorknæs

Kapitel 10 Robotter i sundhedspraksis 233 Af Conny Heidtmann

Kapitel 11 Apps i sundhedspraksis 251 Af Karen Grønkjær og Trine Ungermann Fredskild

Kapitel 12 Sundhedsportalen sundhed.dk 265 Af Morten Elbæk Petersen

Kapitel 13 Fælles Medicinkort 279 Af Lene Ærbo Pedersen

Kapitel 14 Elektroniske patient- og borgerjournaler 299 Af Kirstine Rosenbeck Gøeg

Kapitel 15 Ny Naturlighed – digitale trends i sundhedssektoren 327 Af Mads Thimmer

Register 349

6

Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet

Forord

Det danske sundhedsvæsen gennemgår markante forandringer i disse år og i et stadigt stigende tempo, idet sundhedssektoren mærker effek‑ terne af større demografiske, strukturelle og teknologiske bevægelser.

Sygehusene specialiseres og samles på færre og større enheder, der bygges nye supersygehuse, der lukkes sengepladser, og flere opgaver flyttes fra sekundærsektoren til primærsektoren. Der bliver flere ældre borgere, patientforløb effektiveres, der sættes fokus på sammenhæn‑ gende patientforløb og brugerinddragelse, og ny avanceret teknologi tages i brug med henblik på at imødegå nogle af disse udfordringer.

Data skal deles mellem faggrupper, med patienter/pårørende og over sektorgrænser.

Alt dette medfører ændringer i de måder, der arbejdes på i sund‑ hedssektoren, og der stilles derfor krav om nye kompetencer hos de sundhedsprofessionelle.

I 2016 forfattede Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner i samarbejde med daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde otte nationale mål for kvalitetsudviklingen af det danske sundhedsvæsen. Målene omfatter bedre sammenhængende patientfor‑ løb, styrket indsats for kronikere og ældre patienter, forbedret overlevelse og patientsikkerhed, behandling af høj kvalitet, hurtig udredning og behandling, øget patientinddragelse, flere sunde leveår samt et mere effektivt og digitaliseret sundhedsvæsen.

Et af oplæggene i relation hertil er, at den bedste behandling af patienterne sikres gennem effektiv deling af data, og derfor er det regeringens ambition at skabe bedre sundhed gennem bedre brug af data. Ovenstående mål for kvalitetsudvikling står stærkt på både den politiske og sundhedsfaglige dagsorden. Der er bred enighed om, at ovenstående skal understøttes, bl.a. med digitale midler for at styre mod et sundhedsvæsen af høj kvalitet. Men vejen dertil er ikke tydelig.

I denne bog foretager vi en række nedslag i, hvordan arbejdet med ny avanceret teknologi kan tages i brug med henblik på at imødegå nogle af ovenstående udfordringer.Vi beskriver, hvordan data skal deles mellem faggrupper og over sektorgrænser, men også og ikke mindst Forord

11

hvordan vi sikrer, at de data, der deles, er korrekte, ajourført og ikke mindst sikre.

I disse år er der ikke kun én måde at arbejde med sundhedsdata i sundhedsvæsnet eller på tværs af sektorer på, og bogens kapitler afspejler da også den mangfoldighed, der er i måden at arbejde med sundhedsdata på i dag.

I stedet for blot at præsentere nogle få løsninger har vi valgt at præsentere læseren for flere perspektiver på området. Bogen spænder således fra de nyeste trends inden for informationsbehandling og sund‑ hedsinformatik til jura og etik på området. Det gør vi bl.a. ud fra den betragtning, at området kontinuerligt er under udvikling og derfor ikke kan eller skal indfanges i en samlet beskrivelse eller betegnelse. Bogen vil på denne måde med sine mange vinkler på sundhedsinformatik knytte sig til de initiativer, programmer og metoder, der anvendes i den lokale kontekst.

Formålet med bogen er at bidrage til et øget fokus på de mekanis‑ mer, der er til stede ved delingen af sundhedsdata, samt på sikkerheden omkring dette.

Sundhedsinformatik er i en nutidig forståelse i uddannelsessam‑ menhæng ikke et separat fag, som den studerende kan tilegne sig i den teoretiske del af uddannelsen, men skal ses som en integreret del af professionsfagligheden. Sundhedsinformatik skal derfor understøtte de sundhedsprofessionelles viden om, hvordan de skal agere i relation til deres profession, når udgangspunktet er deling af data internt såvel som eksternt i sundhedsvæsnet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, hvad skal man overveje, og ikke mindst hvilke regler gælder på området? Det er alt sammen viden, som den sundhedsprofessionelle har brug for i dag.

Bogen bygger på forskellige typer af viden. Der er tale om både erfarings‑, udviklings‑ og forskningsbaseret viden, der ligger inden for de naturvidenskabelige, humanvidenskabelige og samfundsfaglige videnstraditioner.

Formålet med inddragelsen af disse forskellige videnstraditioner er at give et nuanceret billede af nogle af de mange tilgange, der kan anlægges på området, samt at skabe et grundlag for kritisk refleksion hos læseren i forhold til anvendelsen af sundhedsinformatik i sund‑ hedsvæsnet.

Bogen har flere steder en sygeplejefaglig vinkel på stoffet eller benytter sig af sygeplejefaglige eksempler. Dette skyldes primært for‑ fatternes faglige afsæt. Eksemplerne kan dog let omsættes til andre

12

Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet

sundhedsfaglige områder, og bogen kan derfor med fordel læses af andre sundhedsfaglige professioner.

Fagfeltet, der omhandler sundhedsinformatik og anvendelse af data i sundhedsvæsnet, er i kontinuerlig udvikling i praksis, og vi håber, at bogen kan bidrage med viden samt give inspiration til arbejdet på området. Det er med afsæt heri, at kapitlerne i bogen i det følgende beskrives. Vi er dog bevidste om, at udviklingen inden for det sund‑ hedsinformatiske område går så stærkt, at det er umuligt at dække alle felter i denne bog.

Oktober 2018 Raymond Kolbæk, Anne Dichmann Sorknæs, Ulla Gars og Trine Ungermann Fredskild

Forord

13

Indledning med introduktion til begrebet sundhedsinformatik Af Ulla Gars, Raymond Kolbæk og Trine Ungermann Fredskild

Som nævnt i bogens forord har denne bog mange vinkler på sundheds‑ informatik og vil samlet etablere et fundament at tage udgangspunkt i med henblik på, at de sundhedsprofessionelle kan opnå den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer i arbejdet med de teknologier, de møder i deres arbejdsliv.

Bogen indgår i en serie af bøger, der dækker andre vinkler på om‑ rådet. De to tidligere udkomne bøger i serien er Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet og Innovation i sundhedsvæsnet.

Definition af begrebet sundhedsinformatik Sundhedsinformatik beskæftiger sig med informationsbehandling, dvs. indsamling, bearbejdning, opbevaring, kommunikation og anvendelse af data/information i sundhedsvæsnet.

Begrebet informatik er en sammensætning af begreberne infor‑ mation og automatik. Begrebet dækker over en række metoder for automatiseret indsamling, lagring, bearbejdning, præsentation, brug, overføring og kommunikation af data (Jacobsen 2007). Sætter man begrebet informatik i relation til sundhed, kan man kort sige, at det handler om informationsbehandling i sundhedsvæsnet. Sundhedsin‑ formatik er derfor et felt, der ligger i skæringspunktet mellem viden, teknologi, organisation og produkt.

I den nyeste udgave af Enrico Coieras lærebog defineres sundheds‑ informatik som studiet af informations- og kommunikationsprocesser og -systemer i sundhedsvæsnet. Sundhedsinformatik arbejder således på at forstå den grundlæggende karakter af disse informations- og kom‑ munikationsprocesser samt at beskrive de principper, der er med til at forme dem. Endvidere handler sundhedsinformatik om at udvikle tiltag og metoder, der kan forbedre eksisterende informations- og kommu‑ nikationsprocesser, og endelig handler det om at evaluere virkningen

af disse tiltag og metoder både organisatorisk, på det konkrete arbejde og på enkeltpersoner (Coiera 2016) Som det sikkert allerede nu er tydeligt for læseren, er det en vanske‑ lige opgave at skille tingene ad i det sundhedsinformatiske felt. Hvordan skal man eksempelvis forstå sundhedsteknologi og velfærdsteknologi i relation hertil?

For at forsøge at svare på disse spørgsmål har vi valgt at lægge en ret pragmatisk skelnen mellem kategorierne „Velfærdsteknologi“, „Sundhedsteknologi“ og „Sundhedsinformatik“ til grund for bogen.

Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes vi i bogen skelner mel‑ lem begreberne: Velfærdsteknologi

vs.

Sundhedsinformatik

vs.

Sundhedsteknologi

Velfærdsteknologi dækker over en række teknologier og intelligente systemer, der er med til at understøtte og levere samfundets velfærdsydelser.

Inden for social- og sundhedsområdet er velfærdsteknologi teknologiske ydelser og produkter, som kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet samt øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere.

Sundhedsinformatik beskæftiger sig med informationsbehandling, dvs. indsamling, bearbejdning, opbevaring, visning, kommunikation og anvendelse af information i sundhedsvæsenet.

Anvendelse af medicoteknologiske apparaturer og systemer sammen med dertilhørende viden og kompetence med henblik på at løse sundhedsproblemer eller forbedre livskvalitet.

Fællesbetegnelse for en række teknologier.

Eksempler:

Eksempler:

Eksempler:

Robotter (støvsuger-, spise- og lærings-robotter, samt sociale robotter), apps, toiletter, intelligente senge og bleer.

Telemedicin.

EPJ, FMK, Sundhedsportalen sundhed.dk, lægehåndbogen, promedicin (lmk.dk).

Medico-teknisk udstyr som eksempelvis operationsrobotter, dialyseapparater, dråbetællere

Sundhedsinformatik kan med afsæt i ovenstående beskrives som både et forskningsfelt og en sundhedsfaglig praksis, der beskæftiger sig med informationsprocesser, dvs. indsamling, bearbejdning, opbevaring, kom‑ munikation og anvendelse af data/information i sundhedsvæsnet. Det gør sundhedsinformatik til et multidisciplinært felt, der trækker på viden fra mange andre discipliner. Dette bærer bogen også præg af, idet mange forskellige specialister har bidraget til at dække mange forskellige vinkler på emnet.

Tabel 1. Afklaring af begreber inden for felterne sundhed og (informations) teknologi.

Indledning med introduktion til begrebet sundhedsinformatik

15

Denne bog er delt i tre dele, hvoraf første del giver en række grund‑ lagskapitler, der tilsammen skaber en forståelse af begrebet samt en indføring i de rammer, der ligger omkring sundhedsinformatik i sund‑ hedsvæsnet. Bogens anden del beskriver derefter en række admini‑ strative implikationer ved indførelse af sundhedsinformatik, herunder implementering og evaluering. I tredje del beskrives sundhedsinforma‑ tik i praksis med konkrete eksempler på sundhedsinformatik i sund‑ hedsvæsnet med fokus på informationsbehandling, dvs. indsamling, bearbejdning, opbevaring, kommunikation og anvendelse af data/ information i sundhedsvæsnet.

Der vil i bogens kapitler blive anvendt en variation af termer, eftersom det er specialister, der har skrevet bogen, og de anvender sprogbrugen inden for hver deres specialistgren. Begreberne ‘borger’ og ‘patient’ vil ofte kunne bruges eller forstås synonymt, og eftersom begge ord er udtryk for en privatperson, der er i kontakt med sund‑ hedsvæsnet, vil de to termer blive brugt sideløbende. Der er ikke gjort forsøg på at nævne begge termer ved hver mulige forekomst.

Bogens første del Kapitel 1 omhandler de politiske og administrative rammer, der er styrende for sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet i dag.

Kapitlet berører de politiske udspil samt digitaliseringsstrategierne fra 2001‑2018. Kapitlet berører også de forskellige faggruppers syn på anvendelse af bl.a. telemedicinske løsninger i sundhedsvæsnet i dag og præsenterer en række af de politiske dokumenter og initiativer, der igennem en årrække har sat fokus på anvendelsen af data i sundheds‑ væsnet. Derudover præsenteres forskellige eksempler samt de forskellige faglige og politiske begrundelser for i det hele taget at arbejde med sundhedsinformatik.

Kapitel 2 sætter fokus på, hvordan teknologiforståelsen former teknologianvendelsen. Gennem praksisfilosofiske betragtninger over teknologiske modeller beskrives det, at der formentlig ikke er noget hjørne af vores liv, der ikke er præget af teknologiske artefakter og systemer, og spørgsmålet rejses, om der fortsat findes ‘teknologifri zo‑ ner’ i det moderne liv.

Det beskrives i kapitlet, hvordan teknologierne på den ene side præger vores liv, men at teknologiernes rolle på den anden side også afhænger af, hvordan vi bruger dem, hvor og til hvad.Teknologiforstå‑

16

Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet

else kan derfor være et værktøj til at tænke over og diskutere brugen af teknologi i egen praksis. I kapitlet præsenteres og diskuteres tre vigtige teknologifilosofiske opfattelser af, hvad teknologi er og gør: instrumentalisme, determinisme og kontekstualisme. Det er tre mo‑ deller eller tilgange til at forstå teknologi i en praktisk ramme, hvori mennesket selv er på banen.

Kapitlet er omfangsrigt, men dette er et bevidst valg fra fagredaktører­ nes side, idet kapitlet ud fra sine praksisfilosofiske betragtninger giver et godt afsæt for at forholde sig kritisk reflekterende til teknologiforståelse.

Kapitel 3 sætter fokus på begreberne teknostress og teknologifor‑ ståelse – når teknologier opleves som forandringsagenter i arbejdslivet.

I kapitlet introduceres til international forskning, der viser, at infor‑ mations- og kommunikationsteknologier har potentiale til at skabe teknostress, og hvordan en større opmærksomhed på teknologiforståelse kan være med til at dæmpe oplevelsen af teknostress i arbejdslivet.

Teknologiforståelse som ny kompetence hos de sundhedsprofessio‑ nelle beskrives gennem anvendelse af TEKU-modellen, der er en kom‑ pleks teori om teknologiforståelse, der kan anvendes som analysemo‑ del til at reflektere over teknologiernes indflydelse på arbejdslivet. Med udgangspunkt i TEKU-modellens fire fokusfelter (ny Teknologi, Enga‑ gement i situeret praksis, Komplekse veje og Udvikling af professions‑ faglighed) vises, hvordan modellen kan anvendes som et fælles sprog til at forstå, tænke og tale om informationsbehandling og informationsin‑ formatiks indflydelse på de sundhedsprofessionelles arbejdsliv.

Kapitel 4 omhandler den etiske stemme i sundhedsinformatik. Her beskrives, hvordan sundhedspraksis er præget af en kraftig udvikling i information og teknologi, som kan være svær at kontrollere. Dette kan gøre det vanskeligt at gennemskue hensigterne med og konsekvenserne af fx data og dataflow.

Formålet med kapitlet er med fokus på professionsetikken at in‑ troducere til de etiske problemstillinger og dilemmaer, der kan opstå i hverdagens sundhedspraksis, hvor sundhedsinformatik er til stede.

Læseren introduceres til etiske begreber og teorier, som relateres til konkrete praksiseksempler, hvor sundhedsinformatik indgår og kan få betydning for patienterne og de sundhedsprofessionelle. Endvi‑ dere beskriver kapitlet, hvordan sundhedsinformatik kan påvirke de sundhedsprofessionelles værdier og måder at udføre arbejdet på. Der fokuseres også på datadeling og videregivelse af data samt sundhedsin‑ formatikkens pålæggelse af ansvar og/eller forpligtigelse hos patienter og sundhedsprofessionelle.

Indledning med introduktion til begrebet sundhedsinformatik

17

Bogens anden del Kapitel 5 sætter fokus på digital ledelse og implementering af digitale forandringer. Her findes en beskrivelse af det forandringsledelsesfo‑ kus, der kan understøtte implementeringen af sundhedsinformatiske løsninger i sundhedsvæsnet.

Kapitlet har fokus på systemernes datastrøm og på den opmærk‑ somhed, der bør være på dette ledelsesmæssigt. Med afsæt i forskellige forandringsteorier og ramme- og procesmodeller præsenterer kapitlet således det forandringsledelsesfokus, der kan understøtte implemente‑ ringen af digitalisering generelt og af de sundhedsinformatiske løsninger i sundhedsvæsnet specifikt.

Kapitel 6 omhandler reglerne for sundhedsvæsnets brug af sund‑ hedsdata og gennemgår de grundlæggende regler om dataansvar i per‑ sondataforordningen og reglerne for behandling af helbredsoplysninger.

De tidligere regler om behandling af personoplysninger er fra 2018 erstattet af en fælles europæisk persondataforordning. Kapitlet indledes med en beskrivelse af de forskellige teknologier, og derefter beskrives problemstillinger omkring retten til fortrolighed og de grundlæggende beskyttelseshensyn. I kapitlet beskrives også reglerne for anvendelse af ny teknologi som apps på mobiltelefoner, kropsbåret måleudstyr og/ eller telemedicinske løsninger, der gør brug af sundhedsdata. Endelig beskriver kapitlet reglerne for indsamling og videregivelse af sund‑ hedsdata imellem forskellige elektroniske platforme.

Kapitel 7 beskriver nogle sundhedsøkonomiske perspektiver på sundhedsinformatik og telemedicinske løsninger.

Kapitlet indledes med at introducere nogle sundhedsøkonomiske begreber som produktivitet, omkostninger og sundhedsøkonomiske evalueringer. Dernæst beskriver kapitlet evalueringen af sundhedsin‑ formatik og telemedicinske løsninger. Denne del introducerer begreber­ som business case, Medicinsk Teknologivurdering (MTV) samt MAST (Model for Assessment of Telemedicine). Kapitlet har fokus­på an‑ vendelsen af sundheds-it til at understøtte nogle sundhedspolitiske­ målsætninger: Frit valg, kvalitetssikring, afregning af og mellem sundheds­udbydere, patient empowerment, ambitionen om integrated care samt sammenhængende patientforløb. Alt sammen områder af høj aktualitet i sundhedsvæsnet i dag.

Kapitel 8 har fokus på brugen af begrebet e-sundhedskompetence (eller e-Health Literacy) i sundhedssektoren. Kapitlet beskriver, hvordan vellykkede projekter i sundhedssektoren kræver et design med forståelse

18

Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet

for brugernes kompetencer og ressourcer, og at det også gælder for implementeringen af nye løsninger med et digitalt indhold.

Kapitlet beskriver ud fra eHLF-modellen, hvordan man kan udar‑ bejde kravsspecifikationer og inkludere brugerne og deres perspektiv ud fra en e-sundhedskompetencevinkel. Endelig beskriver kapitlet ved brug af cases, hvordan man kan finde instrumenter til at se på e-sundhedskompetence, og diskuterer, hvordan spørgeskemaer kan anvendes og suppleres med interviews etc.

Bogens tredje del Kapitel 9 omhandler telemedicin og informations- og kommunika‑ tionsteknologi. Her beskrives det, hvordan en øget anvendelse af tele‑ medicin kan være med til at takle de udfordringer, sundhedsvæsnet står over for. Læseren tages med ind i et historisk rids over udviklingen på området og får indsigt i den ramme, begrebet telemedicin dækker over.

Endelig beskæftiger kapitlet sig med, at telemedicinske ydelser kan klassificeres i forskellige typer og at disse ydelser kan foregå i forskel‑ lige konstellationer. Kapitlet har en meget lang referenceliste, hvilket skal ses som et udtryk for, at det er et felt i udvikling.

Kapitel 10 handler om robotternes ‘indtog’ i det danske sundheds‑ væsen med fokus på, hvordan den information og viden, robottek‑ nologien leverer, bringes i anvendelse af de sundhedsprofessionelle og derigennem får indflydelse på kvaliteten af behandlingen af patienterne.

Kapitlet omhandler især robotteknologi i hospitalsregi, da robottek‑ nologien er mest udbredt dér, men der vil også være eksempler fra plejecentre, som anvender robotter.

Kapitlet indledes med et kort historisk tilbageblik på robottek‑ nologien, idet eksempelvis laboratorierne på sygehusene er et af de centrale områder, hvor robotteknologien har haft en positiv effekt for patienterne fx i form af væsentligt hurtigere blodprøvesvar, hvilket medfører hurtigere diagnostik og dermed behandling. Kapitlet afsluttes med et blik i krystalkuglen i forhold til, hvad vi kan forvente inden for robotteknologi i de kommende år.

I kapitel 11 er der fokus på, hvordan apps har vundet indpas på sundhedsområdet. I kapitlet defineres apps som softwareapplikationer udviklet til mobile enheder som fx smartphones og tablets.

Kapitlet beskriver, hvordan anvendelsen af apps kan være med, når der tages beslutninger relateret til sundhed, eftersom smartphones er hos Indledning med introduktion til begrebet sundhedsinformatik

19

ejeren hele dagen og i alle hverdagssituationer. Derfor er der i dag derfor også udviklet et stort antal sundhedsrelaterede apps. Kapitlet beskriver apps som et medie til adfærdsmæssig intervention og behandler desuden, hvordan apps beskæftiger sig med informationsbehandling, dvs. indsam‑ ling, bearbejdning, opbevaring, kommunikation og anvendelse­af de in‑ formationer, der kan være involveret i de forskellige apps. Kapitlet afslut‑ tes med at beskrive, hvorledes de internationale kliniske guidelines for kroniske lidelser anbefaler apps til uddannelse af patienter i egenomsorg, da mobile enheder og apps har vist sig som egnede til netop dette.

Kapitel 12 sætter fokus på den digitale platform sundhed.dk, der samler og fremviser sundhedsdata fra 120 kilder i sundhedssystemet på tværs af landet. Kapitlet beskriver, hvordan portalen faciliterer kom‑ munikationen sundhedsfaglige imellem og mellem patienter og sund‑ hedsfaglige. Portalen er på denne måde med til at sikre, at patienten får en oplevelse af sundhedssystemet som sammenhængende, ved at personlige sundhedsdata er tilgængelige for de forskellige sundheds‑ faglige behandlere, der er en del af sygdomsforløbet.

Kapitel 13 giver et bredt indblik i digitaliseringsprogrammet Fæl‑ les Medicinkort (FMK) og behandler herunder emner som formål, funktionalitet, teknisk setup, programorganisering, metode til imple‑ mentering og monitorering.

Der er i kapitlet specielt fokus på informationsbehandling, dvs. indsamling, bearbejdning, opbevaring, kommunikation og anvendelse af information i programmet. FMK var den første digitaliseringsløsning, der skulle anvendes i hele sundhedsvæsnet og dermed være med til at sikre et tidstro og fuldt overblik over borgernes aktuelle sundheds‑ data – i dette tilfælde de medicinske. Implementeringen af FMK var en spændende udfordring med mange organisationer, politiske interes‑ ser og lokale brugere, og kapitlet beskriver, hvordan programmet fra start har haft fokus på patient empowerment ved at give borgerne online adgang til egne medicinoplysninger og mulighed for at følge, hvilke sundhedsfaglige der har haft adgang til data.

Kapitel 14 beskriver, hvad en elektronisk patientjournal (EPJ) er.

Der gives gennem kapitlet et overblik over hvilke funktionaliteter, der forbindes med patientjournaler, og hvad deres relation er til de forskellige støttesystemer, herunder parakliniske og nationale systemer som fx Fælles Medicin Kort (FMK). Derefter beskrives de forskellige patientjournaler i relation til den kontekst, hvori de forekommer, fx hospitaler, alment praktiserende læger, kommuner osv.

Kapitlet afsluttes med fremtidsscenarier for patientjournaler og en

20

Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet

vurdering af, at en indholdsmæssig standardisering er forudsætning for integrerede nationale services og nedbringelse af klinikernes do‑ kumentationsbyrde.

Kapitel 15 beskriver, hvordan digitaliseringen i disse år erstatter industrialiseringen med massive omvæltninger på arbejdsmarkedet til følge. Kapitlet beskriver, hvordan en ny infrastruktur er på plads og bredbåndsforbindelser i både fast og mobil form skaber en ny og di‑ stribueret grundstruktur, som erstatter den centrale/decentrale model, vi ellers har bygget vore infrastrukturer og selvforståelser på.

Kapitlet beskriver, hvordan den nye model sætter sig igennem in‑ den for sundhedssektoren som et nyt paradigme med et nyt, patient‑ centrisk og databaseret verdensbillede, der bl.a. resulterer i nye og virkelighedsnære forskningsmetoder, samt nye kommunikationsveje, organisationsformer, behandlingsmetoder og forebyggelsesredskaber.

I kapitlet gennemgås ti digitale grundtræk (Åbenhed, Socialitet,Trans‑ parens, Bottom-up, Feedback-loop, Agilitet, Realtid, Barrierefrihed­, Di‑ versitet, Entreprenørskab) med fokus på at forklare overgangen og give internationale eksempler på nye skud inden for sundhedssektoren, hvor de nye grundtræk i særlig grad viser en ny vej frem, en ny naturlighed.

Bogen kan læses i sammenhæng, men kapitlerne kan også læses en‑ keltvis. Det anbefales dog, at man læser hele bogen, hvis man ønsker et nuanceret perspektiv på sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet. I kraft af bogens bredde og forfatternes forskellige faglige fundamenter som udgangspunkt for deres kapitler giver bogen samlet en bred indføring i sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet.

Bogen er anvendelig som lærebog i de sundhedsprofessionelle ud‑ dannelser på alle semestre, idet de enkelte kapitler kan bibringe ny viden og perspektiver på traditionelle undervisningsfag som sundheds‑ jura, sygepleje, ledelse og administration og kommunikation for blot at nævne nogle få muligheder.

Referencer Coiera E 2016. Introduction to Health Informatics – the Systems Science of Healthcare. www.coiera.com Jacobsen K 2007. Sundhedsinformatik. www.kimwjacobsen.dk/si/a_informatik. dk

Indledning med introduktion til begrebet sundhedsinformatik

21

Kapitel 1

De politiske og administrative rammer for den sundheds­ informatiske udvikling Af Anne Dichmann Sorknæs, Raymond Kolbæk og Trine Fredskild

Indledning Sundhedsvæsnet har i mange år stået over for udfordringer. Udgifterne stiger på grund af nye og dyrere behandlingsformer, og der indføres nye teknologier og ny medicin, der gør, at vi kan behandle flere lidelser end tidligere.Vi lever længere, men der fødes færre, hvilket medfører, at der bliver flere ældre og færre unge og dermed mangel på arbejds‑ kraft overalt i samfundet.

Da risikoen for at få en kronisk sygdom stiger med alderen, betyder et stigende antal ældre, at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil stige. Det anslås, at ca. 1,8 mio. danskere eller ca. 1/3 af alle ­danskere i dag har én eller flere kroniske sygdomme såsom diabetes eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (Sundhedsstyrel­sen 2017).

Dette kapitel handler med afsæt i ovenstående om, at denne udvikling stiller krav om nytænkning af opgaveløsningen i sundhedsvæsnet, så vi får mere ud af de ressourcer, der allerede i dag anvendes på området.

Kapitlet gennemgår de politiske initiativer og den politiske forvent‑ ning om, at digitaliseringen kan være med til at håndtere udfordrin‑ gerne på forskellig vis. Dels ved at understøtte patienter/borgere og medarbejdere, dels ved at arbejdet organiseres på nye måder, og dels ved at sundhedsvæsnets struktur tilpasses de teknologiske muligheder.

Ifølge de forskellige strategier på området skal digitaliseringen nemlig tænkes med i alle fremtidige tiltag inden for sundhedsvæsnet, herun‑ der organiseringen af sundhedsvæsnet, udbygningen og fornyelsen af sygehusene, indkøbet af apparatur samt udviklingen af den digitale infrastruktur (Sundheds- og Ældreministeriet et al. 2018).

Kapitel 1 • De politiske og administrative rammer for den sundheds­informatiske udvikling

23

0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 1.1 Befolkningsudviklingen 2015‑2025 (Fremforsk/Danmarks Statistik 2015).

Kapitlet handler således om, hvorledes de aktuelle udfordringer kan anvendes som afsæt for udviklingen af et sundhedsvæsen, hvor man udnytter digitaliseringens potentiale til at skabe kvalitet og ef‑ fektivitet, øge servicen til og inddragelsen af borgere og patienter og skabe samarbejde og sammenhæng på tværs.

Selvom antallet af sygehuse er mere end halveret siden 1973, er effektiviteten steget og indlæggelsestiderne mindsket fra i gennemsnit 7 dage for ældre i 1990 til 3,5 dage i 2014 (Folketinget 2007). Baseret på de strategier, der udkommer fra regeringen (Fonden for Velfærds‑ teknologi 2012; Regeringen, KL, Danske Regioner 2013), regionerne (Danske Regioner 2013; Danske Regioner 2011) og kommunerne (Kommunernes Landsforening 2013; Kommunernes Landsforening 2016), er der store forventninger til, at en øget digitalisering kan re‑ ducere udgifterne og effektivisere sundhedsvæsnet yderligere.

Kapitlets eksempler vil fortrinsvis handle om forskellige teleme‑ dicinske løsninger, da netop anvendelsen af telemedicin er et af de områder, man satser på at udrulle på nationalt plan.

24

DEL 1 • SUNDHEDSINFORMATIKKENS GRUNDLAG

70%

Den politiske interesse for anvendelse af sundhedsinformatik er ikke ny Kapitlet vil ikke gennemgå alle de digitale strategier, der er udkommet, men blot foretage et par nedslag, der illustrerer, at implementeringen af teknologi i sundhedssektoren har været på den politiske dagsorden i mere end 20 år og dermed blev formuleret, før begreberne sund‑ hedsinformatik og digitalisering blev introduceret. Nedslagene her har blandt andet basis i Kolbæk (2013), men ønsker du at læse mere om digitaliseringsstrategierne og deres betydning for bl.a. brug af vel‑ færdsteknologi og innovative metoder i sundhedsvæsnet, kan du læse mere om strategierne i de to øvrige bøger i den serie, denne bog er en del af (Dalkjær og Fredskild 2017; Dalkjær et al. 2017).

Rapporten „Info-samfundet 2000“ (også kaldet Dybkjærrapporten), der udkom i 1994, satte for første gang for alvor digitaliseringen på den politiske dagsorden. Her skrev man følgende: Rapporten er et oplæg til regeringen til et projekt, som med moderne informationsteknologi skal sammenbinde danske offentlige institutioner og virksomheder og være et tilbud til borgerne. Projektoplægget: úú tegner et billede af danskernes muligheder i det kommende informationssamfund úú formulerer en overordnet dansk informatikpolitik úú identificerer særlige indsatsområder for de nærmeste år og peger på behovet for eventuelle lovændringer.

Ud over at være et oplæg til regeringen er rapporten også tænkt som et oplæg til den videre debat om emnet (Dybkjær og Christensen 1994).

I 1999 udkom rapporten „DDD – Det Digitale Danmark – omstilling til netværkssamfundet“ (Dybkjær og Lindegaard 1999). Den havde til formål at præsentere en samlet strategi for Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Rapporten satte fokus på kompetenceudvikling, erhvervslivets omstilling, digitaliseringen af den offentlige sektor og særlige danske indsatsområder. Den indeholdt konkrete mål og anbe‑ falinger med henblik på at svare på, hvordan det danske velfærdssam‑ fund kunne omstilles til et netværkssamfund. Anvendelsen af moderne informationsteknologi skulle fremmes mest muligt på sygehusene i Danmark, og der skulle udformes en national it-strategi for sygehus‑ væsnet. Begrundelsen for strategien var, at varetagelsen af sundheds‑ Kapitel 1 • De politiske og administrative rammer for den sundheds­informatiske udvikling

25

væsnets kerneopgaver forudsatte, at der blev fremskaffet og formidlet information om patienten. Denne opgave forventede man kun at kunne løse effektivt med en hensigtsmæssig anvendelse af moderne, elektronisk informationsteknologi (IT). Dette førte til udarbejdelsen af „National strategi for IT-anvendelse i sygehusvæsnet 2000‑2002“ (Sundhedsministeriet 1999).

Strategien omfattede konkrete initiativer inden for tre hovedområ‑ der af sygehusvæsnet, som direkte vedrørte udviklingen og anvendelsen af it-systemer. Det drejede sig dels om udviklingen og indførelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ) i sygehusvæsnet. Dels omfat‑ tede strategien initiativer, der skulle fremme kommunikation på tværs mellem sundhedsvæsnets parter som for eksempel opbygningen af et patientindeks, udviklingen af kommunikationsstandarder, anvendelsen af telemedicin, opbygning af bookingsystemer og udviklingen af en sundhedsportal. Og dels omfattede strategien initiativer for udviklin‑ gen af organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger for it-anvendelsen i form af uddannelse, sikkerhed, integration og inve‑ steringer. Sygehusenes it-anvendelse skulle understøtte arbejdet med at realisere de overordnede mål, som var bedre sundhedsfaglig kvalitet, højere brugertilfredshed og bedre information/kommunikation mel‑ lem væsen og brugere.

Strategien blev fulgt op af „National IT-strategi for sundhedsvæsnet 2003‑2007“ (Sundhedsministeriet 2002). Denne gang havde man fokus på det samlede sundhedsvæsen for at skabe en fælles ramme for den fulde digitalisering af det danske sundhedsvæsen i perioden 2003‑2007.

Man fandt, at en målrettet og effektiv udnyttelse af moderne infor‑ mationsteknologi var afgørende for at kunne imødekomme de vok‑ sende krav og politiske målsætninger. Det var krav om høj kvalitet, information, indflydelse og deltagelse i sundhedsvæsnet, ligesom der blev rejst krav om sammenhæng og koordinering mellem de personer og institutioner, der i stigende omfang samarbejder om den enkelte patients behandlingsforløb.

Strategien sigtede på at give den enkelte borger/patient en kvalitativt bedre og mere sammenhængende behandling og skabe fundamentet for at give den enkelte bedre muligheder for at få indflydelse på og at kunne deltage aktivt i egen behandling. Strategien skulle styrke den centrale koordinering af it-indsatsen og skabe forudsætningerne for effektiv brug af IT i sygehusvæsnet, praksissektoren og det kommunale sundhedsvæsen, herunder:

26

DEL 1 • SUNDHEDSINFORMATIKKENS GRUNDLAG

• Bidrage direkte til forbedringer af kvalitet, service og sammenhæng i selve patientbehandlingen.

• Sikre en bedre kommunikation mellem alle sundhedsvæsnets parter.

• Bidrage til at give den enkelte borger/patient hurtig og sikker adgang til egne journaloplysninger samt information om sundhedsvæsnets kvalitet og service.

• Være et redskab til at sikre en bedre administration og styring af sundhedsvæsnet.

• Sikre sammenhængen med de generelle målsætninger vedrørende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark.

(Sundhedsministeriet 2002)

IT skulle være med til at sikre borgernes interesser, samt de sundheds‑ professionelles og samfundsmæssige hensyn i bredere forstand. Det skulle ganske enkelt være midlet til at fremme de overordnede mål for sundhedsvæsnet, som var: • • • •

Høj sundhedsfaglig kvalitet Klar besked og korte ventetider Høj brugertilfredshed Bedre information om service og kvalitet

• Effektiv ressourceanvendelse • Frit valg

(Sundhedsministeriet 2002)

Strategien var delt op i to tidsperioder. Hovedfokus for den første pe‑ riode (2003‑2005) vedrørte udvikling og indførelse af EPJ, udvikling af fælles standarder, begreber og klassifikationer, samt initiativer der skulle sikre integration mellem EPJ og sundhedsvæsnets øvrige it-systemer. I økonomiaftalen for 2003 mellem regeringen og amterne blev der aftalt en fælles målsætning om, at landets sygehuse inden udgangen af 2005 havde indført elektroniske patientjournaler baseret på fælles standarder som beskrevet i strategien (Sundhedsministeriet 2002).

Parallelt med strategierne for sundhedsvæsnet blev der også udarbejdet strategier for digitalisering af den offentlige sektor, og den første af slagsen, der dækkede perioden 2001­‑2004, markerede først og fremmest opstarten til det fælles samarbejde mellem de tre forvaltningsniveauer for digitalisering, som stadig ligger til grund for den danske tilgang til digitalisering (Den Digitale Taskforce 2002).

Kapitel 1 • De politiske og administrative rammer for den sundheds­informatiske udvikling

27

Figur 1.2 Collage over digitaliseringsrapporter.

2001 DIGITALT SAMARBEJDE

2004 EFFEKTIVE­ BETALIN­ GER OG INTERN ­DIGITALISERING

2007 FÆLLES ­INFRASTRUKTUR

2011 DIGITAL ­KOMMUNIKATION

• Digital signatur

• NemKonto og ­eFakturering

• NemID, NemLog-in, ­eIndkomst

• Digital Post til borgere og virksomheder

• Borgere kan sende ­e-mail til det offentlige

• Virk og Sundhed.dk

• Digital Post, NemSMS, Borger.dk

• Borgere og virksom­ heder betjener sig selv på nettet

• Myndigheder ­kommunikerer digitalt

• Sikker e-mail mellem myndigheder

• Myndigheder skal benyt­te fælles it-infra­ struktur

• Udbredelse af digital velfærd • Grunddataprogrammet

Figur 1.3 Oversigt over de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier (Regeringen, KL og Danske Regioner 2016).

Strategien for den anden hovedperiode, 2004‑2006, fik sat skub i udviklingen af den interne digitalisering af den offentlige sektor.

Målsætningerne for den nye strategiperiode løftede igen ambitions­­ ni­veau­­et og satte nye standarder for udviklingen af borgerservice og en god sammenhæng på tværs af det offentlige. Den nye strategi indebar bedre og mere forpligtende samarbejde og understregede, at gen­nemførelsen af de konkrete digitaliseringstiltag fortsat ville være forankret i de enkelte offentlige myndigheder (Den Digitale Taskforce 2004).

28

DEL 1 • SUNDHEDSINFORMATIKKENS GRUNDLAG

Strategier for digitalisering af den offentlige sektor Regeringen, KL og Danske Regioner afsatte 270 mio. kr. til en ny strategi for digitalisering i den offentlige sektor 2007‑2010. Med den nye strategi gik regeringen, KL og Danske Regioner for tredje gang sammen om at sætte fælles mål og tage fælles initiativer for en øget og effektiv digitalisering i den offentlige sektor frem mod 2010 (Den Digitale Taskforce 2007).

Strategien satte fokus på gevinsterne ved digitalisering gennem: • digitalisering, der er målrettet mod at skabe forbedringer i servicen til borgere og virksomheder • digitalisering, der flytter ressourcer fra administration til borgernær service • koordinering og prioritering af digitaliseringsindsatsen i den offentlige sektor gennem mere forpligtende tværgående samarbejde på alle niveauer.

Strategien understøttede en langsigtet udvikling mod en sammenhæn‑ gende og effektiv digitalisering af den offentlige sektor. Med strategien fik de enkelte myndigheder en ny ramme for digitaliseringsindsatsen frem til 2010 (ibid.).

De næste fire års indsats skulle derfor tegnes gennem en national strategi for digitalisering af den offentlige sektor med tre overordnede strategiske indsatsområder: Bedre digital service, Øget effektivisering og Stærkere samarbejde. Strategien byggede videre på de to tidligere strategier for digital forvaltning.

I 2008 udkom „National strategi for digitalisering af sundheds‑ væsnet 2008‑2012“. Den byggede på de overordnede mål i digitalise‑ ringsstrategien for den offentlige sektor 2007‑2010 og understøttede dermed udviklingen mod en stadig mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor. Man forudså, at sundhedsvæsnet ligesom store dele af den øvrige offentlige sektor ville blive udsat for pres og betydelige udfordringer. Digitaliseringen skulle være med til at håndtere udfor‑ dringerne ved at understøtte, at arbejdet organiseredes på nye måder og sundhedsvæsnets struktur tilpassedes (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark 2008).

Kapitel 1 • De politiske og administrative rammer for den sundheds­informatiske udvikling

29

Figur 1.4 Collage over digitaliseringsrapporter for sundhedssektoren.

Scan her med Gad Ekstra, og læs „Digitalisering med effekt – National strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet 2013‑2017“.

Scan her med Gad Ekstra, og læs „Et sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen for alle.

Strategi for digital sundhed 2018‑2022“.

De seneste strategier, der er tilkommet, er „Digitalisering med effekt – National strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet 2013‑2017“ (Regeringen, KL og Danske Regioner 2013) og den politiske stra‑ tegi for digital sundhed vedtaget i januar 2018. Af sidstnævnte frem‑ går det, at sundhedsvæsenet skal fremtræde mere sammenhængende, og at patienterne skal være mere aktive, f.eks. gennem anvendelse af støtteværktøjer og apps (Sundheds- og Ældreministeriet et al. 2018).

Områder som anvendelse af velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger samt adgang til egne data ses her som vigtige redskaber til at understøtte, at patienterne opnår en aktiv deltagelse i eget forløb.

Ikke mindst efter ikrafttræden af GDPR-forordningen i maj 2018 (se kap. 6) er der kommet endnu mere fokus på bedre brug af sund‑ hedsdata, på datasikkerhed og på, hvordan patienterne får mest mu‑ lig gavn af de tilgængelige data (Regeringen 2018). Med rapporten „Sundhed i fremtiden. Ansvarlig brug af data til gavn for patienten“ kommer regeringen ind på nogle af de områder, som vi i Danmark skal sætte fokus på fremover (Sundheds- og Ældreministeriet 2018).

Danskernes it-anvendelse For mange danskere, unge som ældre, er de digitale teknologier for længst blevet en del af hverdagen. Danskerne køber varer, orienterer sig i nyhedsstrømmen og kommunikerer med venner og familie over nettet, og i 2015 skete 80 % af kommunikationen mellem borgere/

30

DEL 1 • SUNDHEDSINFORMATIKKENS GRUNDLAG

virksomheder og de offentlige myndigheder på nettet (Digitaliserings‑ styrelsen 2013).

Langt størstedelen af danskerne (91 %) har i tal fra 2016 adgang til internet i hjemmet, og 96 % af disse har både mobiltelefon og pc. Det, man anvender internettet mest til, er sociale medier og bankaktiviteter (Danmarks Statistik 2016).

E-mail er en af de anvendelsesformer, der har været tilgængelig i længst tid, og 90 % af befolkningen sender og modtager e-mails. Hver anden borger mellem 75‑89 år anvender denne kommunikationsform.

Målt som andel af internetbrugere i gruppen af 75‑89-årige er det 82 %, der bruger e-mail. Af borgerne mellem 75‑89 år har 64 % været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 34 procentpoint i forhold til 2011. Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon (ibid.).

100 % af de unge mellem 15‑18 år er online mindst én gang om ugen, og 98 % går på internettet via en smartphone. De fleste unge har en profil på mindst tre sociale medier, og kun 3 % i aldersgruppen 15‑18 år fravælger at bruge sociale medier (ibid.).

Borgernes kommunikation med det offentlige bliver stadig mere digital, således har 94 % af befolkningen oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse Digital Post fra det offentlige. Fire ud af fem borgere mellem 16‑89 år har anvendt internettet til at finde oplysninger på offentlige myndigheders hjemmesider, og to ud af tre har indsendt oplysninger via digitale selvbetjeningsløsninger (ibid.).

I de seneste år er der sket en stigning blandt alle aldersgrupper i andelen af mennesker, der finder oplysninger om skader, sygdom, ernæring eller sund livsstil på nettet. To ud af tre danskere benyttede i 2016 internettet til at søge information om sygdom, ernæring og andre helbredsmæssige oplysninger. Andelen var 25 % i 2011. Sund‑ hedsrelaterede internetaktiviteter er mest populære hos kvindelige internetbrugere, hvor tre ud af fire kvinder bruger internettet (ibid.).

Ulighed i adgang til og anvendelse af IT Der er en vis ulighed i adgangen til og anvendelsen af IT i Danmark.

På fem år er andelen af mennesker, der aldrig anvender internet, faldet fra 12 % til 5 %. Blandt de 65‑89-årige forsvandt mere end halvde‑ len af ikke-brugerne på bare fem år (Danmarks Statistik 2016). Der er således sket et fald fra 44 % i 2011 til i alt 19 % eller ca. 200.000 Kapitel 1 • De politiske og administrative rammer for den sundheds­informatiske udvikling

31

personer i 2016, der aldrig har brugt internettet og ikke har planer om at gøre det i fremtiden. Størst er andelen af kvinder (23 %) mod 18 % blandt mænd (ibid.).

Halvdelen af danskerne (16‑89 år) angiver, at de i høj grad føler sig rustet til at bruge internettet med deres it-færdigheder. Andelen er dog kun 13 % hos de 75‑89-årige. Hele 40 % af de 75‑89-årige mener, at de ikke med deres it-kompetencer føler sig rustet til at bruge internettet, og de angiver, at deres manglende it-kompetencer er den vigtigste grund til, at de ikke har internetadgang i deres hjem. Kun meget få peger på høje omkostninger, bekymringer for it-sikkerhed eller privatlivets fred som den vigtigste årsag til at fravælge internet­ adgang i hjemmet. Andelen er størst blandt kvinder (55 %) mod 45 % blandt mænd. Den tilsvarende andel er under 3 % hos de 16‑54-årige og 13 % hos de 65‑74-årige (ibid.).

De ældste borgere oplever størst behov for at kunne give andre fuldmagt i forbindelse med digital selvbetjening. Næsten hver anden borger over 74 år er fritaget for Digital Post. For hele befolkningen er der 18 % der angiver, at de ønsker at give fuldmagt. Andelen af borgere, der er fritaget for Digital Post, er lavest hos de 35‑44-årige. I modsætning til alder gør køn ikke en forskel, idet ca. den samme andel blandt kvinder og mænd er fritaget for Digital Post (ibid.). Oprindelse synes også at spille en rolle i tilmeldingen til eller fritagelsen fra Digital Post. Hver fjerde indvandrer eller efterkommer er fritaget for Digital Post mod kun hver tiende med dansk oprindelse.

I forhold til adgang til internettet viser statistikken en tydelig sam‑ menhæng mellem familiens indkomst og uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse og jo større indkomst borgeren har, jo mindre er sandsyn‑ ligheden for at være fritaget for Digital Post (ibid.).

Familieindkomsten er her summen af personindkomster før skat for alle personer i familien. Andelen af familier uden internetforbindelse i deres hjem er 17 % i den laveste indkomstgruppe. Der er stort set ingen familier uden internetopkobling i den højeste indkomstgruppe.

Brugen af digital adgang til sundhed er også mest udbredt hos de højtuddannede. 54 % af de 16‑89-årige borgere med langvarig ud‑ dannelse opretter lægeaftaler på nettet mod kun 25 % med grundskole som højest fuldførte uddannelse (ibid.).

32

DEL 1 • SUNDHEDSINFORMATIKKENS GRUNDLAG