True Stories Mille – min vej væk fra stofferne Fortalt til Louise Roholte Tekst © 2020 Louise Roholte, Ungdommens Røde Kors og Gads Forlag A/S Omslag: Malene Henssel Grafisk tilrettelæggelse: Flemmer Grafisk Design 1. oplag, 1. udgave ISBN 978-87-627-3435-7 Trykt i Polen 2020 Gads Børnebøger | Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 DK – 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk
Ungdommens Røde Kors - URK Hejrevej 30, 2. sal 2400 København NV 35 37 25 55 Mail: info@urk.dk www.urk.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Mille_ins.indd 2
03.11.2020 13.35
True Stories
Mille børnebøger
– Min vej vÌkbørnebøger fra stofferne børnebøger
børnebøger børnebøger Fortalt til Louise Roholte børnebøger
Š 2019 Gads Børnebøger Gads Forlag A/S
børnebøger børnebøger børnebøger børnebøger
Gads Børnebøger Gads Forlag A/S FiolstrÌde 31-33 DK – 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk
børnebøger børnebøger børnebøger
Mille_ins.indd 3
03.11.2020 13.35
Mille_ins.indd 4
03.11.2020 13.35
Maj 1998,
6 år gammel Kondiskoene er sølvfarvede med blanke, lyserøde striber på siderne. De står som det yderste par på skohylden i gangen, og de er nemme at få på, for de skal bare lukkes med to brede stykker velcro. Mille maser fødderne ned i dem, og hun rykker i hundesnoren, som hænger på knagerækken. Den er i læder, og den bliver glat og fedtet, når det regner. Det gør det ikke nu. Karabinhagen føles hård og kold i hånden, og hun spidser ører, da hun trykker fjederen ned med tommelfingeren. Den laver et metallisk og lidt raspende klik. Som om der er grus i den. Mille klikker med den et par gange, og hun fniser af spænding, da hun hører, at Bamse vælter ud af kurven i stuen. Hans kløer skraber mod de glatte gulvbrædder, og han er lige ved at glide i svinget, da han tumler rundt om hjørnet. “Skal Bamse gå tur?” spørger hun ivrigt. “Over til mormor og morfar?” Bamse logrer så voldsomt med halen, at resten af kroppen kommer i svingninger. Det er svært at få snoren på, når han hopper sådan rundt, men det lykkes, da
5
Mille_ins.indd 5
03.11.2020 13.35
hun bruger begge hænder. Hendes mor stikker hovedet ud fra kontoret. “Går du nu?” “Ja,” nikker hun. Mor skærer en grimasse, da hun presser hænderne mod sin lænd, og hun puster ud, mens hun læner sig lidt bagover. “Kun over til mormor og morfar,” siger hun. “Den direkte vej.” “Ja, det ved jeg godt.” Mors hoved forsvinder, da der lyder et pling fra computeren. “God tur.” “Tak.” Mille misser med øjnene, da hun står på trappen i den skarpe forårssol, og hun spænder i kroppen for at holde Bamse tilbage, mens hun lukker døren. “Vent nu, Bamse.” Hendes blik lander på den skinnende bil i indkørslen. Det er vel en uge siden, de fik den, men hun har ikke rigtig vænnet sig til den endnu. Deres gamle bil var rød. Den nye er sort, og det er en stationcar, for de skal have plads til barnevognen og den slags. Mor har termin i næste uge. Det betyder, at Mille når at blive storesøster, inden hun skal begynde i skole. Mille vikler snoren rundt om håndleddet, da Bamse tripper ned mod vejen. Måske ved han allerede, hvor de
6
Mille_ins.indd 6
03.11.2020 13.35
skal hen. I hvert fald drejer han til venstre ved postkassen. Det er altid det samme, når det er hende, der går med ham, for hun må kun gå hjem til mormor og morfar. De bor tre veje væk, og hun har gået turen så mange gange, at hun kunne gøre det med bind for øjnene. Mormor og morfars hus minder om det, hun bor i sammen med mor og far. Det er bare mindre, og der lugter lidt støvet af kaffe, vaskepulver og tryksværte, men deres have er pænere med en kridhvid flagstang og en masse blomster i små bede. Hendes farmor og farfar bor på den anden side af det grønne område. Det er for langt væk til, at hun selv kan gå derhen, men det gør ikke noget, og hun er glad for, at det er mormor og morfar, der bor tættest på. Farmor og farfar er søde nok. Der er bare anderledes, og hun føler sig ikke hjemme, som hun gør i mormor og morfars hus. Moster og hendes mand, Jesper, har en hvid villa i to etager i kvarteret bag skolen, men de bor alle sammen så tæt på hinanden, at det er hurtigere at cykle mellem husene, end det er at køre i bil. På cykel kan de nemlig tage stien i udkanten af det grønne område, og der er små stikveje, der fører ind til de forskellige kvarterer. Mille drejer hovedet, da hun går forbi Stines hus, men der er vist ingen hjemme, for indkørslen er tom. De er næsten naboer, og de har aftalt, at de skal cykle sammen om morgenen, når de skal begynde i skole. Det
7
Mille_ins.indd 7
03.11.2020 13.35
er ikke, fordi de leger sammen særlig tit. Mille foretrækker at spille fodbold og klatre i træer, og Stine leger med dukker og den slags, men det er rart, at hun har en at følges med. Det kan endda være, at de kommer til at gå i samme klasse. Ved krydset vikler hun sig fri af snoren, og hun strækker hals, da spidsen af taget kommer til syne over hækken. Mille mærker, at hendes fødder slår hurtigere mod fliserne, men hun ved ikke, om det er hende eller hunden, der har sat farten op. “Mormor?” Maven suger sig sammen, da hun banker på igen. Måske er mormor ikke hjemme? Mille banker lidt hårdere, og maven slapper af, da hun ser skyggen på den anden side af den matterede rude. “Hej, søde skat,” smiler mormor. “Hvor er det hyggeligt, at du kommer forbi med Bamse.” Mormor ligner sig selv i en farverig bluse og med brillerne med det røde stel. Det korte, grå hår sidder præcis, som det plejer. “Kom ind, kom ind.” Mormor hjælper Mille med at klikke Bamse fri af snoren, og hun synker ned i knæ med et tilbageholdt støn for at trække hende ind i et kram, da hunden nysgerrigt lunter ned ad gangen. “Lille Mille.” Mille borer sin kolde næse ned i fordybningen
8
Mille_ins.indd 8
03.11.2020 13.35
mellem mormors hals og skulder, og hun suger grådigt den trygge duft til sig. En boblende latter får mormors krop til at ryste, men hun forsøger ikke at gøre sig fri af omfavnelsen, og Mille knuger mormor tættere ind til sig med en følelse af, at hun aldrig vil slippe. “Lille Mille,” klukker mormor igen. “Vil du have en bolle og en kop kakao at varme dig på?” “Ja tak.” Mille løsner grebet, og mormor napper hende blidt i hagen med to fingre, inden hun med besvær kommer op at stå. “Og så kommer lillebror snart,” pruster hun. “Det bliver spændende, hva’?” “Hmm.” Mille sparker skoene af og danser efter mormor og Bamse ud i køkkenet, hvor mormor skramler rundt i underskabet efter den rigtige kasserolle. “Jeg talte lige med moster Sus om, at jeg snart vil tage dig, Anna og Rasmus med i svømmehallen igen, og …” “Ja,” afbryder Mille. “Ja, det vil jeg rigtig gerne.” Mormor smiler til hende over skulderen og giver hende et kærligt klap bagi, da hun lirker kasserollen fri af de andre gryder og pander. “Det er dejligt, at du gerne vil med,” smiler hun. “Jeg finder ud af, hvordan det passer med dine forældre.” Mille nikker. “Kan det blive snart?”
9
Mille_ins.indd 9
03.11.2020 13.35
“Jeg tænker, at vi gør det lørdag formiddag, medmindre lillebror synes, at han skal melde sin ankomst inden.” Mormor hjælper Mille med at komme op på bordet ved siden af vasken, mens hun hælder mælk i kasserollen. Det er torsdag i dag, og det kribler i hende ved tanken om, at hun skal være sammen med fætter Rasmus i weekenden. Rasmus er ni år gammel, og han går i 2. klasse, men han rykker op i 3. klasse, når hun begynder på skolen efter sommerferien. Og så er han bare den sejeste, hun kender. Anna er Rasmus’ lillesøster, og hun er lige fyldt syv, men det er Rasmus, Mille bedst kan lide. Seje, sjove, frække fætter Rasmus.
Mille_ins.indd 10
03.11.2020 13.35
September 1998, 6 år gammel
Solen er fremme i glimt, når den finder et hul i det tætte skydække, men det er koldt, og Mille frøs, da hun kom ud i gården. Det gør hun ikke mere, for de sjipper, og hun hopper op og ned på stedet, mens hun venter på, at det bliver hendes tur. Neela kæmper for at holde takten i buen, og hun hiver sin lilla hue af, da den glider ned i panden. Laura holder i den ene ende af sjippetovet, og Filippa holder i den anden. “Nu, og nu, og nu …” messer de i kor. Tovet stopper brat, da Neela misser et hop, og hun kyler ærgerligt huen fra sig. “Jeg fik næsten tyve,” mukker hun. “Kun to fra min egen personlige rekord.” Milles rekord er 57, men det holder hun for sig selv, for Neela er tungere, og hun vil ikke gøre hende ked af det. “Næste,” råber Laura. Mille trækker vejret dybt, da hun lægger vægten på det forreste ben, og hun presser læberne sammen. “Og nu, og nu …”
11
Mille_ins.indd 11
03.11.2020 13.35
Det lykkes hende at komme ind i buen, og hun prøver at holde takten i de tunge støvler, mens hun tæller i hovedet. “28,” siger Filippa, da Milles hånd rammer sjippetovet. “Næste.” Mille stiller sig bag Neela i køen, men hun gider egentlig ikke sjippe mere, så hun springer ned i sandkassen med samlede ben. Det giver et stød op gennem ryggen, da hun lander tungt i det hårde sand, og hun møver sig uden om de grupper, som graver gange og bygger slotte. “Mille?” lyder det bag hende. “Hey, Mille?” Et stort smil breder sig om hendes mund, da hun genkender stemmen. “Hej, Rasmus,” råber hun og snurrer lynhurtigt omkring. “Og hej, Noah.” Rasmus vinker tilbage, og Noah svarer med et næsten umærkeligt nik. De sidder på det sædvanlige bord i hjørnet af gården med fødderne på bænken. Det må de ikke. Når gårdvagten kommer, får de besked på, at de skal fjerne deres beskidte sko fra sædet. Det sker næsten hvert frikvarter, og Ulla sendte dem op til rektor i sidste uge, fordi de bare bliver ved. Rundt om dem står ti-femten drenge og et par enkelte piger. To af drengene sidder på samme måde med fødderne på bænken, men hun kan se, hvordan deres øjne flakker nervøst mod den store gård og legepladsen foran SFO’en. Sådan er det
12
Mille_ins.indd 12
03.11.2020 13.35
ikke med Rasmus og Noah. Hvis de er bekymrede for at blive taget på fersk gerning, skjuler de det godt, men det er mere sandsynligt, at de er skideligeglade. Noah er Rasmus’ bedste ven, og de går i samme klasse. De har næsten altid en hale af børn efter sig. Det er en blanding af drenge og piger fra hele mellemtrinnet, og hun er stolt over, at hun og Rasmus er i familie. Mille drejer hovedet, da hun hører, at nogen dribler med en bold. Det er Jasper og Simon fra hendes klasse, som skyder til hinanden, og hun ser, at Jasper skæver til Rasmus og Noah, da han laver tunnel på Simon. “Skal du med ned på banen?” spørger Jasper. “Okay,” svarer hun. Simon sender bolden til hende med et hårdt skud, men hun sparker den mindst lige så hårdt tilbage, og han griner, mens han ømmer sig over sit skinneben. “Kom nu bare,” siger Jasper. Rasmus læner sig ud til siden, da hun løber forbi, og hun klasker sin håndflade mod hans. “Hey, Mille,” siger han. “Du kommer til mig, hvis der er noget, ik’?” “Jo.” “Godt,” blinker han. “Ses.” “Ses.” Det føles, som om hun flyver, da hun tager trappen tre trin ad gangen.
Mille_ins.indd 13
03.11.2020 13.35
Februar 2001, 8 år gammel
Der er stille omkring bordet, og hun løfter blikket fra sin tallerken og søger øjenkontakt med far, da han rækker ud efter skålen med kartofler. Et smil flimrer over hans ansigt, men det er så flygtigt, at hun bliver i tvivl om, om hun så rigtigt. Mor sidder ved siden af, og hun sukker, da far kommer til at rage sin kniv på gulvet med skjorteærmet. Det lyder højt i den stille stue. Far trækker vejret meget dybt, inden han bøjer sig efter kniven, men han knalder baghovedet op i bordkanten, da han vil rette sig op. Stødet får skeen i skålen med kartofler til at klirre mod porcelænet, og mors kniv glider ned på dugen fra kanten af tallerkenen. Der er et aftryk af sovs på den grønne dug, da mor tager kniven og trækker stolen ud uden at sige et ord. Mille kigger på sin far, da mor vrider en klud op, men han sidder ubevægelig med ret ryg og stirrer ud i luften. Nu hører hun det også. Et utilfreds klynk fra gangen. Det er Emil. Kluden lander i bunden af vasken med et tungt klask, da mor slipper den, og far rejser sig med et ryk. “Jeg tager ham.”
14
Mille_ins.indd 14
03.11.2020 13.35
Mor samler kluden op igen med en træt bevægelse og træder et skridt tættere på køkkenbordet for at gøre plads til, at far kan komme forbi hende i den smalle passage mellem vasken og de høje skabe. De kommer til at stå i vejen for hinanden, da far træder til samme side, og de lægger begge vægten på det andet ben. Far tager sig til hovedet, da mor igen spærrer for ham, og han stiller sig med ryggen mod skabet, indtil hun er kommet forbi. De ser ikke på hinanden en eneste gang. Vandspejlet i Milles glas ryster, da mor giver sig til at gnubbe på dugen. Mille løfter glasset med et prøvende smil, men mor er travlt optaget af at få sovsen af, og hun kigger ikke op. “Mor?” “Hvad?” Mille gør sig skeløjet over kanten af glasset, og mor bøjer sig over pletterne igen. “Du må gerne sige tak for mad og rejse dig, hvis du er færdig med at spise.” Mille bider sig i kinden, da hun bærer sin tallerken over til vasken. “Tak for mad,” mumler hun. “Velbekomme.” Lågen til opvaskemaskinen åbner med et svup, da hun trækker i den, og hun skæver til mors ryg, mens hun sætter bestikket og tallerkenen ned. “Far og jeg skal for resten arbejde til sent i morgen, og det er mormor, der henter jer,” siger mor. “Jeg tror, at
15
Mille_ins.indd 15
03.11.2020 13.35
hun henter dig først, og du må være stor og hjælpe hende med Emil, ikke?” “Jo, det skal jeg nok.” Mille lader opvaskemaskinens låge glide i igen, og både hun og mor kigger ned ad gangen, da Emil stikker i et hyl. “Årh, altså,” vrisser mor. Kluden rammer fliserne bag vasken med et vådt klask, da hun kyler den fra sig, og Mille hører sine forældre udveksle nogle ord på Emils værelse, inden de bytter. Far kommer til syne i den mørke gang, og hun laver fjollede ansigter, da hun danser ham i møde. “Lad nu være,” sukker han. “Jeg skal rydde op efter aftensmaden, og du må løbe en tur rundt om huset, hvis du har for meget energi.” Mille folder armene om sig selv, men hun trasker først ind på sit værelse, da han kanter sig forbi uden at røre hende.
Mille_ins.indd 16
03.11.2020 13.35
Juni 2001,
9 år gammel, 2. klasse Blyanten glider let på det ru papir i kladdehæftet, men spidsen pløjer sig gennem siden, da hun vil lave stregen over t’et. Nu er der et aflangt hul i papiret. Mille dupper pegefingeren mod tungen, og hun fniser til Jasper, som sidder ved bordet skråt bag hende, da hun prøver at lappe hullet med spyt. Det er anden gang, at hun laver et hul i siden, og hun er kun i gang med sin fjerde linje med t’er. Jasper spørger med en række fagter og et lille spark, om de skal spille fodbold i frikvarteret, og hun nikker. “Målmandshandsker?” hvisker hun. “Har du dem med?” Jasper løfter en tommelfinger og peger på tasken. “Mille?” siger Lisbeth fra sin plads bag katederet. “Du skal koncentrere dig om opgaverne i stedet for at fjolle med Jasper.” “Ja, ja, det gør jeg også.” Mille bøjer sig over siden, men det varer kun et øjeblik, inden hun igen læner sig tilbage mod det hårde ryglæn. Der er stille i klassen, bortset fra når nogen
17
Mille_ins.indd 17
03.11.2020 13.35
hvisker ud eller skifter stilling. Snørebåndet er gået op på den ene sko, og hun bruger den anden fod til at skubbe skoen af. Det lykkes hende at få skoen til at balancere på storetåen. En eller anden hoster bag hende, og hun tilter hovedet bagover for at finde ud af, hvem det er. Der er tre rækker med borde, og hun sidder ved et af dem tættest på tavlen, for lærerne mener, at hun har brug for at blive holdt i ørerne. Det er nok også derfor, at hun sidder ved siden af Neela. Der er åbenbart for meget ballade, når hun har en af drengene som sidemakker. Mille puster luft i kinderne for at få en af dem til at kigge op, men hun læner sig hurtigt frem igen, da Lisbeth rømmer sig. Sorte prikker danser for hendes øjne, og hun griber ud i luften, som om hun kan fange dem. Prikkerne svinder ind, og hun sætter blyanten i klemme mellem næsen og overlæben. Neela skriver omhyggeligt det ene t efter det andet uden at prikke hul i kladdehæftet, og hun ligner en, der kunne lave skriveøvelser resten af dagen, hvis det skulle være. “De er flotte,” hvisker Mille. “Dine t’er er rigtig pæne.” “Mille,” brummer Lisbeth advarende. “Jeg siger jo bare til Neela, at hendes t’er er flotte.” “Det kan godt være, men det er ikke okay, at du forstyrrer hende,” skænder Lisbeth. “Pas dine egne t’er.” Mille skriver et t, mens hun ligger hen over bordet, og hun løfter hovedet for at se, hvordan det blev. Det er
18
Mille_ins.indd 18
03.11.2020 13.35
faktisk okay, og hun skriver et mere med lukkede øjne. Blyanten pløjer gennem papiret, og Jasper ryster grinende på hovedet, da hun fniser til ham. “Mille, er du sød at gå ud?” siger Lisbeth. “Jeg vil ikke have, at du bliver ved med at ødelægge det for de andre.” Mille skærer en grimasse til Jasper, da hun går mod døren med slæbende skridt. Det sker tit, at hun bliver sendt udenfor. Første gang blev hun bange. Nu er hun ligeglad. Mille drejer hovedet, da nogen pifter, og hun vinker til Rasmus, som sidder i vinduet længere nede ad gangen. “Hva’ fanden, kusine,” ler han. “Er du også blevet smidt ud?” Mille kaster et hurtigt blik mod døren, inden hun løber ned til ham, for Lisbeth synes jo nok, at hun skal blive lige ude foran klasselokalet. “Kom.” Rasmus klapper på vindueskarmen, og hun løfter sig op i begge arme. “Er du okay?” “Ja.” “Hvad har du så lavet, siden du er her?” “Jeg forstyrrer i timen,” svarer hun. “De er latterlige, ik’ os’?” siger han. “Jeg hader skolen, og det er så sygt spild af tid, at vi skal lave alle de lortelektier.”
19
Mille_ins.indd 19
03.11.2020 13.35
“Ja.” Rasmus tjatter til hende med et fnis. “Det er sgu fedt nok, at du også tager pis på dem,” griner han. “Fuck dem, ik’?” “Ja, fuck dem.” Mille smiler og tjatter tilbage med albuen. “Hvad har du selv lavet?” Et stort smil breder sig i hans ansigt. “Arhmen, for helvede altså,” griner han. “Gert afprøver en ny strategi af en slags, hvor han skriver vores navne på tavlen, når vi gør noget forkert, ik’?” “Jo, det gjorde han også med os, da vi havde ham i matematik,” nikker hun. “Jeg kom så til at kaste et viskelæder på Lasse, fordi han er sådan en lille taber, og det ramte ham lige på kinden,” siger han. “Det opdagede Gert ikke, men han så, at Lasse kastede det tilbage på mig, og så skrev han Lasses navn på tavlen.” “Og hvad så?” “Ja, tror du så ikke, at den grimme unge begyndte at tude!” himler Rasmus, mens han prikker en finger mod tindingen. “Hold nu kæft, så knækkede jeg jo sammen af grin, og det endte med, at jeg fik besked på at skride, fordi jeg drillede.” Mille prikker også en finger mod siden af hovedet, mens han ruller med øjnene. “Kukkuk,” griner hun.
20
Mille_ins.indd 20
03.11.2020 13.35
“Nå, fuck det,” fnyser han. “I det mindste blev jeg sgu da ikke sendt op til rektor.”
Mille_ins.indd 21
03.11.2020 13.35