At studere sygepleje

REDIGERET AF E VA HOFFMANN OG KIT T VESTERGAARD

Denne nye udgave er revideret og opdateret med afsæt i bekendtgørelsen fra 2016, og der gives et indblik i uddannelsens opbygning, herunder studietekniske elementer som fx ECTS-point, studieplaner og semesterbeskrivelser.

Bogen indeholder praktiske råd til studie- og eksamensteknik, studiegruppedannelse og hvordan den studerende kan arbejde med at opnå viden, færdigheder og kompetencer i sygepleje i tæt samspil med patienter, medstuderende og undervisere.

Den primære målgruppe er studerende på første studieår, men bogen vil også kunne finde anvendelse hos studerende, som er længere i uddannelsen.

Forfatterne er alle sygeplejersker med mange års erfaring fra teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning i sygeplejerskeuddannelsen.

AT STUDERE SYGEPLEJE

At studere sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen tydeliggør en række af de forventninger og krav, der er forbundet med det at påbegynde sygeplejerskeuddannelsen.

Formålet er at hjælpe den studerende til at få det bedst mulige faglige og personlige læringsudbytte af såvel den teoretiske som den kliniske del af uddannelsen.

REDIGERET AF EVA HOFFMANN OG KIT T VESTERGAARD

AT STUDERE

SYGEPLEJE – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen 2. udgave

www.gad.dk

9 788712 055198

Omslag_Farmako-rød.indd 1

GA DS FO RL AG

22/05/17 09:47

REDIGERET AF EVA HOFFMANN OG KIT T VESTERGAARD

AT STUDERE

SYGEPLEJE – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen 2. udgave

GA DS FO RL AG

Indhold

Forfatterpræsentation 9 Forord 11

Kapitel 1 · At blive sygeplejestuderende 14 Af Kitt Vestergaard

Fra elev til studerende 15 Hvorfor skal jeg være med i en studiegruppe? 16 Hvad vil det sige at lære noget? 23 Hvordan arbejder jeg med læringsudbytte? 27 En semesteropdelt uddannelse 31 Forskellige undervisningsformer og deres betydning for min læring 33 Hvordan tager jeg ansvar for og bliver bevidst om egen læring? 37 Hvordan kan jeg tage mig selv som person med ind i studiet? 41

Uddannelsen til sygeplejerske 43 Professionsbacheloruddannelse i sygepleje 43 Hvorfor vil jeg være sygeplejerske? 45 En professionel identitet 47 Tavshedspligt og sociale medier 49 Referencer 51

Overordnede rammer for uddannelsen 53

INDHOLD

5

Kapitel 2 · Teoretiske studier 53 Af Trine ungermann fredskild

Overordnede rammer for uddannelsen 53 ECTS-point 54 De professionsfaglige indholdselementer 56 Valgfri elementer 58 Tværprofessionelle forløb 58 Det internationale perspektiv 59 Forskningsbaseret viden – hvorfor og hvordan? 59

Læringsudbytte, studieaktivitet og selvledelse 60 Læringsudbytte 60 Studieaktivitet 62 Selvledelse 64

Evaluering og selvevaluering 66 Evaluering – formativ læring, evaluering og vurdering 68 Bedømmelser – summativ evaluering og vurdering 69 Forberedelse til undervisningen, opsøge viden – hvad vil det sige? 71 At være netstuderende 74

Studieplanlægning (semesterbeskrivelser) 76 Strukturering af tid 79

Studiemetodik – teknikker og redskaber 80 Optimering af læseteknikker, notatteknik og husketeknikker 81 Notatteknik og husketeknikker 83 Forskellige former for notater 87 Mindmaps som studieteknisk redskab 87 Hvor kan jeg søge hjælp om studiemetodik? 88

Portfolio 89 Den elektroniske portfolio 91 Referencer 92

6

INDHOLD

Kapitel 3 · Kliniske studier 94 Af bente rindom

Forventninger og krav til det kliniske uddannelsesforløb 94 Omsorg, etisk refleksion og handlen i klinisk sygepleje 100 Rollen som sygeplejerske i samspillet med patient og pårørende 106 Faglig vejledning 112

Klinisk beslutningstagen 118 Klinisk observation 119 Klinisk vurdering 125

Studieredskaber 131 Samtaler i kliniske uddannelsesforløb 132 Studieplan 135 Portfolio 136 Eksempler på skriftlige studieredskaber 139

Samarbejde med vejleder 152 Referencer 159

Kapitel 4 · Mundtlige og skriftlige prøver 163 Af Eva Hoffmann

Opgavekriterier – knæk koden 163 Ord og begreber i opgavekriterierne 165

Opgaveskrivningens forskellige faser 176 Faglig argumentation 179 Vejledning 183 Gode grunde til at vælge at bruge tilbuddet om vejledning 184 Grunde til, at du måske overvejer ikke at bruge tilbuddet om vejledning 185 Hvis der opstår konflikter 187

Forberedelse og afholdelse af et mundtligt oplæg 189 Håndtering af eksamensangst 192

INDHOLD

7

Forskel på nervøsitet og angst 192 Eksamensmonsteret 193 Inspiration til konkrete tips i forhold til eksamen 197 Særlige råd til dig, der skal til skriftlig prøve 198 Særlige råd til dig, der skal til mundtlig prøve 199 Stopteknikker – hvis klappen truer med at gå ned 199 Bliv bedre til at være til stede i nuet 200

Hjælp mod eksamensangst 201

Referencer 201

Register 204

8

INDHOLD

Forfatterpræsentation

Trine Ungermann Fredskild Ph.d., cand.cur., ekstern lektor ved Aarhus Universitet og udviklingskonsulent i Sønderborg kommune. Trine Ungermann Fredskild har tidligere igennem mange år været ansat som både leder og lektor ved UC SYD ved Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg. Trine Ungermann Fredskild har i sin forskning beskæftiget sig med studieformer i sygeplejerskeuddannelsen, med fokus på netstudieformen, og har siden erhvervelsen af sin ph.d.-grad arbejdet med fokus på teknologi i uddannelse og på velfærdsteknologi og innovation.

Eva Hoffmann Cand.cur. og Master i Klinisk Sygepleje, ansat som lektor ved UC SYD, Sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa. Eva Hoffmann har siden 2001 været ansat som underviser ved UC SYD. Hendes hovedopgaver er undervisning og vejledning af studerende.

FORFATTERPRÆSENTATION

9

Bente Rindom Master i Voksenuddannelse, lektor og studieårskoordinator ved Institut for sygepleje, Professionshøjskolen Metropol.

Bente Rindom har igennem flere år haft fokus på udvikling og kvalificering af den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen, herunder at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske del af uddannelsen i en kombinationsstilling mellem Professionshøjskolen Metropol og Center for HR, Region Hovedstaden. Bente Rindom har mange års klinisk erfaring som sygeplejerske og klinisk underviser for sygeplejestuderende.

Kitt Vestergaard Cand.cur., lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon, ph.d.-studerende, Kitt Vestergaard har siden 1998 i sin undervisning og forskning haft et særligt fokus på læreprocesser samt sygeplejefagets værdimæssige udvikling og har sidenhen som studievejleder arbejdet med sygeplejestuderende med behov for særlig støtte under uddannelsen. I de seneste år har Kitt Vestergaard forsket i sundhedsprofessionelles læring i praksisser med telemedicin. Kitt Vestergaards undervisning og forskning centrerer sig om teknologi, læring og professionsidentitet.

10

FORFATTERPRÆSENTATION

Forord

Den danske sygeplejerskeuddannelse blev revideret i 2016 og har givet anledning til at revidere denne bog. Da første udgave af bogen udkom i 2012 var den tænkt som andet og mere end en studiehåndbog. Det er den stadig!

Bogen retter sig fortsat specifikt mod dig som studerende i sygeplejerskeuddannelsen og er tænkt som en hjælp til at navigere igennem uddannelsen – særligt i de første studieår. Den tydeliggør de forventninger og krav, der er til dig som studerende på en videregående uddannelse, og den rolle, du har i de forskellige sammenhænge, som du vil indgå i under dit studie.

Bogens fire kapitler bidrager med praktisk information, idéer, gode råd og vejledning til, hvordan du kan optimere din studiefaglige indsats og trivsel i studiet. Der er bl.a. fokus på udfordringer i planlægning af selve studiet, studierne i teoretisk og klinisk undervisning og på håndtering af mulige konflikter, der kan opstå undervejs i uddannelsen, både i forhold til den personlige og faglige læring og udvikling. ’At studere sygepleje’ er bogens fokus, og formålet er at gøre dig bedre klædt på til at arbejde med de teoretiske og kliniske studier i sygepleje, og den behandler helt centrale spørgsmål som: Hvordan møder jeg en patient? Hvordan samarbejder jeg med en vejleder? Hvordan bliver jeg bevidst om min måde at lære på, dvs. hvilke metoder er centrale for min

FORORD

11

læring? Hvilken betydning har en studiegruppe for min læring og trivsel? Hvordan håndterer jeg dét at gå til eksamen?

Bogen er delt ind i fire kapitler. Første kapitel handler om dét at være sygeplejestuderende og de forventninger, der kan være til såvel selve uddannelsen som til din personlige og faglige udvikling. Der gives gode råd til, hvordan du bedst indføres til studielivet og skaber din egen rolle som studerende.

I andet kapitel præsenteres den teoretiske del af uddannelsen, mens der i tredje kapitel gives bud på, hvordan du kan arbejde med at udvikle dine fagspecifikke kompetencer i klinikken. Studier i det kliniske felt er for mange studerende forbundet med store forventninger, glæde og nysgerrighed, men også med en uro for ikke at kunne leve op til det ansvar, der er indlejret i sygeplejerskers funktions- og virksomhedsområde.

Sygeplejerskeuddannelsens struktur betyder, at du skal igennem en række interne og eksterne prøver i løbet af studiet, hvilket er omdrejningspunktet for bogens fjerde og sidste kapitel. Det er forfatternes erfaringer, at prøver for en del studerende kan være forbundet med en vis nervøsitet og for nogen konkret eksamensangst.

Bogen kan læses fra ende til anden eller anvendes som opslagsbog, hvorfor der kan forekomme overlap de enkelte kapitler imellem. Det er bogens intention at være en brugbar og let tilgængelig bog, og der er i fremstillingen lagt vægt på læsevenlighed og en genkendelig struktur, der kan gøre den til en personlig bog, som du kan hente støtte og vejledning i, når du føler dig udfordret eller blot nysgerrig.

Der anvendes i bogen betegnelsen ’patient’ om den person, der modtager pleje eller hjælp såvel på en somatisk eller psykiatrisk afdeling som i eget hjem eller det nære sundhedsvæsen.

Målgruppen er dig som sygeplejestuderende, mens også undervisere, studievejledere og kliniske undervisere/kliniske vejledere, som uddanner sygeplejestuderende, helt sikkert vil kunne finde inspiration i bogen mhp. at understøtte den studerendes læring og trivsel.

Forfatterne er alle sygeplejersker, som har en særlig viden

12

FORORD

om og erfaringer med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning gennem mange ĂĽr i sygeplejerskeuddannelsen.

København, april 2017 Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard

FORORD

13

1 At blive sygeplejestuderende AF KITT VESTERGAARD

Tillykke med din nye rolle som sygeplejestuderende! Studieårene, det kapitel i dit liv du nu påbegynder, vil du formentlig kunne se tilbage på som et helt særligt kapitel i dit liv. Studietiden er for mange en helt speciel tid, fordi du ud over at opnå autorisation som professionel sygeplejerske gennemgår en faglig og personlig udvikling og får mulighed for at danne netværk for livet. Studiestart betyder møde med nye mennesker, steder, kulturer, måder at forstå verden på, fagtermer og særlige måder at tale om det faglige på. I alt det nye starter din egen proces med at blive studerende. Du kan gribe din studieproces konstruktivt an ved at være bevidst om egen læring, mål, fagligt indhold, krav og studieteknikker, så du har noget at navigere og prioritere dine studier ud fra.

Måske har du allerede en fornemmelse af, hvordan du vil prioritere og håndtere dine forventninger til studiet og til dig selv, og hvilken indsats du vurderer, at der skal til, for at du kan indfri disse forventninger. Måske er du nysgerrig efter at få nogle ”staldtips“, som kan lette overgangen til studielivet – altså at finde din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen.

I dette kapitel vil du blive indført i, hvordan du kan arbejde med at skabe din egen måde at være studerende på. Der er også hjælp at hente for dig, der allerede har gennemgået en del af sygeplejestudiet. Det kan fx være om læring samt

14

KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERENDE

faglig og personlig udvikling, som er processer, der løbende finder sted.

Fra elev til studerende Din nye rolle som studerende betyder nye udfordringer, forandringer og ansvar. Rollen som studerende adskiller sig fra rollen som elev under en gymnasial uddannelse. Da du var elev, var det primært din lærer, der var ansvarlig for at give dig lektier for. De opgaver, du skulle løse, havde fokus på forskellige emner inden for mange forskellige områder.

Sygeplejerskeuddannelsen er et studie, dvs. de opgaver, du skal arbejde med, vil i høj grad handle om at fordybe sig i forskellige faglige problemstillinger, som inddrager den viden og de fagområder, som er direkte relateret til sygeplejeprofessionen. Det er viden og metoder, du skal kunne mestre for at blive professionel sygeplejerske. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde med det faglige stof på en problemorienteret måde, hvorved forstås, at et fagligt problem undersøges og argumenteres for med inddragelse af relevante metoder, teorier og begreber fra sygeplejefagets kundskabsområder. Når du skal finde din vej gennem sygeplejestudiet, vil du i processen fra elev til studerende skulle lære at analysere og understøtte din argumentation med faglig viden og metoder fra teori og praksis. Det er ikke længere nok blot at have en mening om eller at diskutere tingene, som da du var elev.

Som studerende lægges ansvaret for forberedelse og læring over til dig. Ofte må du fx selv søge litteratur, forskningsresultater og undersøgelser, der kan understøtte det aktuelle læringsfokus. Emnet litteratursøgning vil blive uddybet i kapitel 2.

Ser du på de fastlagte studieaktiviteter, som din uddannelsesinstitution har planlagt for dig, kan det måske umiddelbart virke som om, at du har meget fritid. For at få det rette billede af studiebelastningsgraden skal du imidlertid medtænke, at der til de planlagte og synlige studieaktiviteter knytter sig forskellige andre læringsaktiviteter, som du selv har ansvaret

FRA ELEV TIL STUDERENDE

15

for at planlægge. Det kan være litteratursøgning, biblioteksbesøg, læsning, notater, e-læringsaktiviteter, refleksioner og studiegruppearbejde. Regn med, at en studieuge gennemsnitlig svarer til ca. 40 timers studieaktivitet. Dertil kommer sociale aktiviteter med studiekammerater, venner og familie samt evt. studiejob og fritidsaktiviteter.

Det er dig, der har ansvaret for at planlægge din tid. Det kan derfor være en rigtig god idé, at du bevidst foretager prioriteringer mellem tid til studiet, studiejob og fritidsliv – især i den første studietid.

Opsummerende går du nu fra: • At være elev til at være studerende • At have lektier for til at studere selvstændigt • At arbejde emneorienteret til at arbejde problemorienteret.

Det vil gavne dit studium: • • • •

At du prioriterer studiet højt At du begrænser fritidsjob – især i det første studieår At du er klar og forberedt til undervisningen At du kalkulerer med en studieuge på omkring 40 timer.

Hvorfor skal jeg være med i en studiegruppe?

Du vil ved studiestart opleve at blive en del af en studiegruppe. Studiegruppen er tænkt som en forlængelse af de planlagte studieaktiviteter, hvor I som studerende: • Kan fordybe jer i forskellige sygeplejefaglige temaer • Kan gøre jer erfaringer med samarbejde • Kan danne netværk med hinanden.

En studiegruppe består af færre studerende end det samlede hold og er et gruppebaseret læringsforum, hvor faglige emner og opgaver kan studeres, analyseres, diskuteres og løses i en fælles læreproces. Fordelen ved studiegruppen er, at den understøtter

16

KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERENDE

såvel den individuelle som den kollektive læreproces.

Når du arbejder i studiegruppen, lærer du at formulere dig fagligt, artikulere faglige termer i rette sammenhænge og at argumentere fagligt for sygeplejefaglige problemstillinger. Det understøtter din læring. Samtidigt styrker I hinandens læring, når I stiller uddybende konstruktive spørgsmål til hinanden, ligesom du kan øve dig på og lære at formidle sygeplejefaglig viden til andre. Samarbejdet med de andre i studiegruppen kan give dig en indikator på, om du kan gøre rede for og har lært det faglige indhold på et niveau, som du selv er tilfreds med.

Du får erfaringer med at samarbejde med andre mennesker, når du deltager i studiegruppen. At kunne samarbejde med andre er et vigtigt element i studiet, da du i din sygeplejepraksis skal kunne samarbejde med mange slags mennesker om forskellige opgaver. Det kan være samarbejde med andre fagpersoner samt med patienter og pårørende. Samarbejdet i studiegruppen kan give dig indsigt i gruppeprocesser og samarbejdssituationer. Det kan derfor være en god idé at arbejde med at have fokus på hinandens styrker og sørge for, at alle bliver hørt og anerkendt i gruppen. Du har som studerende et medansvar for, at gruppen fungerer.

Hvordan kan en studiegruppe sammensættes på en hensigtsmæssig måde? I nogle tilfælde vil studiegruppen blive sammensat af studiestedet. I andre tilfælde vil du selv kunne påvirke sammensætningen. Når studiegruppen skal sammensættes, kan det være fristende at sammensætte den ud fra, hvem der har en god relation til hvem på holdet. Der kan dog være ulemper ved udelukkende at have fokus på relationer, når studiegruppen sammensættes, da du ikke nødvendigvis får et konstruktivt fagligt læringssamarbejde med dem, som du har det socialt godt sammen med. Hvis du alene vælger gruppe ud fra, hvem du harmonerer godt med socialt, kan relationen komme til at fylde for meget i forhold til det faglige, og der kan opstå uenigheder, som let kan blive personlige i stedet for faglige.

Det netværk, du opbygger i studiegruppen, er værdifuldt i

FRA ELEV TIL STUDERENDE

17

forhold til at finde din vej gennem sygeplejestudiet. Gennem studiegruppen kan du få større tilknytning til det sociale miljø på dit studiested, når I fx følges rundt og møder studerende på gangene eller i kantinen, som de andre i studiegruppen kender. Studiegruppen kan ligeledes holde dig orienteret, hvis du har været fraværende, eller du kan medvirke til, at andre gruppemedlemmer, der har været fraværende, kan blive opdaterede. Du kan tage noter, som du kan dele med de andre. Du kan videregive vigtige beskeder. Du kan spise frokost sammen med din studiegruppe. Du kan søge litteratur eller gå på biblioteket med din studiegruppe. Som del af gruppen er du selv med til at bestemme, hvor langt aktiviteterne skal række ud over det faglige indhold og samarbejde.

Du vil opleve, at dine medstuderende er ret forskellige, og at I har forskellig baggrund, alder, holdninger, værdier eller ambitionsniveau. Du harmonerer formentlig ikke lige godt socialt med alle i studiegruppen. Vær opmærksom på, at det er et læringspotentiale og ikke en hæmsko. Forskellene kan give gode muligheder for at få forskellige vinkler på problemfelterne, når du arbejder i studiegruppen. Du kan lære af at lytte til andres argumentation, og de kan lære af dine argumenter.

Når der udveksles argumenter, kommer den enkeltes værdisæt ofte frem. Det er ikke sikkert, at alle værdisæt matcher dine personlige værdier, og det kan være en udfordring at være rummelig over for forskelligheden, især over for en person, du måske ikke synes specielt godt om.

Da patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere alle er forskellige som mennesker, er netop håndteringen af forskelligheden en gennemgående faktor i dit fremtidige arbejde som professionel sygeplejerske. Derfor er det både relevant og nødvendigt at udvikle en rummelighed om forskellighed på din vej gennem sygeplejestudiet, da det er forudsætningen for et konstruktivt samarbejde. Ved aktiviteter, der ligger uden for studiegruppen, har du mulighed for at være sammen med lige, hvem du ønsker – også din bedste ven/veninde på studiet.

18

KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERENDE

Du kan udvikle rummelighed ved at forholde dig konstruktivt til andres forskelligheder.

At du og dine medstuderende ikke altid har samme værdier og holdninger, betyder ikke, at du ikke skal give udtryk for, hvad du mener og tænker. Du kan inddrage dine synspunkter og lade dem være gennemgående i individuelle studieaktiviteter.

Modsat må du være forberedt på og åben over for, at der på din vej gennem sygeplejestudiet vil være gruppeopgaver og fælles produkter, hvor det ikke nødvendigvis er dine værdier eller argumenter, der har eller får størst fylde. Hvis dine synspunkter og værdier skal indgå i det fælles produkt, må du overbevise dine gruppemedlemmer med argumenter.

Du kan måske opleve, at arbejdet og samarbejdet i studiegruppen kan være en udfordring, og at der opstår konflikter.

Det kan fx være uenighed om det faglige indhold eller om arbejdsprocessen. Dialog er en konstruktiv måde at forsøge at nå frem til en enighed på eller til en fælles forståelse af og løsning på problemet. Som et redskab til denne dialog kan det være en stor hjælp, at studiegruppen har en samarbejdsaftale.

En samarbejdsaftale kan bevirke, at dialogen bliver lettere at håndtere, og fordi aftalen er indgået netop af studiegruppens medlemmer, kan den fungere som et problemløsningsredskab ved uenighed. Det kan derfor anbefales, at samarbejdsaftalen er noget af det første, studiegruppen udarbejder. Det er altid lettere at blive enige i fredstid, end når konflikterne først er opstået. Efter en måned eller to kan det være en god idé at evaluere og evt. justere samarbejdsaftalen, da behov kan have ændret sig, ligesom studiegruppen har høstet forskellige erfaringer med samarbejdet i gruppen.

Samarbejdsaftalen kan fx tage udgangspunkt i: • Hvilke forventninger I hver især har til hinanden og til arbejdet i studiegruppen

FRA ELEV TIL STUDERENDE

19

• Hvordan I vil arbejde • Hvornår I vil arbejde • Hvor ofte I vil mødes • Hvor lange møderne skal være • Hvilken type studieaktiviteter I vil arbejde sammen om • Hvilke mål I vil arbejde henimod • Hvordan I kan udfordre hinanden fagligt i studiegruppen • Om det er i orden at uddelegere opgaverne, eller om det skal være en gruppeproces fra start til slut • Om det er i orden at modtage vejledning, arbejde i gruppen eller fremlægge, hvis ikke alle gruppemedlemmer er til stede • Hvornår det er acceptabelt at være fraværende fra studiegruppen – fx ved sygdom, lægebesøg, studiejob • Hvordan og hvornår man melder sit fravær til studiegruppen • Hvornår man kan få sit navn på et afleveringsprodukt.

Overvej også, om og hvordan I vil markere opnåede mål eller milepæle i studiet. Er det fx, når I har fået godkendt et projekt eller gennemført et prøveforløb?

Som forberedelse til udarbejdelse af studiegruppens samarbejdsaftale kan du i din logbog (kapitel 3, s. 147) nedskrive egne forventninger til studiegruppen, og hvordan du synes, at I skal samarbejde. Sørg for, at samarbejdsaftalen foreligger skriftligt, og gem din kopi af samarbejdsaftalen.

I studiegruppen vil du opleve, at alle har forskellige styrker og svagheder fagligt, socialt og personligt. Brug disse forskelligheder konstruktivt. Find frem til dine og de andres styrker i gruppesammenhæng. Hvad er det, du og de andre er dygtige til? Ved at være bevidst om hinandens styrker og ressourcer kan studiegruppen få det optimale udbytte af samarbejdet.

Hvis gruppens styrker er tydelige, er det nemmere at få øje på svagheder og udfordringer, som kræver dit udviklingspotentiale. Det kan indimellem være lærerigt og udviklende at påtage sig opgaver eller roller inden for et område, som du føler dig mindre sikker i. At kaste sig ud i noget, man ikke føler sig god til, er lettest, hvis man føler sig tryg i gruppen. Styrk derfor hinandens selvtillid. Ros og anerkend hinanden.

20

KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERENDE

At komme til orde kan være udviklende for udtale og brug af fagtermer, for faglig argumentation og for selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle medlemmer af studiegruppen kommer til orde. Nogle kan være meget hurtige til at tage ordet, mens andre har brug for at overveje et svar, før de kommer med det.

Nogle holder sig måske tilbage, hvis de føler sig generte. Det er ikke alle, der kan lide, at tage ordet i en gruppe. Studiegruppen er et forum, hvor du kan træne dig i at tage ordet. Og er der fx nogen i gruppen, der har svært ved at tage ordet, kan du og andre understøtte læringsprocessen for gruppemedlemmet ved at give tid, ved at lytte og ved at opfordre vedkommende til at komme med sin argumentation. Skal studiegruppen træffe beslutninger, kan der fx indføres en fast arbejdsgang i gruppen, hvor der tages en runde, hvor alle bliver hørt.

For nogle studerende virker det godt at udarbejde en fast struktur for møderne i studiegruppen. På den måde ved alle, hvad fokus og mål er. Strukturen kan blive et redskab til at holde gruppen fast i fokus og mål, hvorved der kan studeres målrettet i forhold til konkrete læringsmål. Efterhånden som samarbejdet i studiegruppen har fundet en god struktur og rytme, kan I måske arbejde efter mere løse former og slippe den helt faste mødestruktur.

Eksempel på at arbejde efter en fast struktur i studiegruppen: • • • • •

Udarbejd en dagsorden og en tidshorisont Vælg en ordstyrer, som holder øje med tiden og dagsordenen Vælg en eller flere ”sekretærer”, der tager noter Skab overblik og fokus over opgavens krav og omfang Prioritér og find ud af, hvad der er vigtigst, og udarbejd en dagsorden ud fra dette • Find den bedste arbejdsform for jer, og fordel opgaver og ansvar • Del evt. arbejdet op og arbejd i mindre grupper, da det ofte kan være effektivt

FRA ELEV TIL STUDERENDE

21

• Ved mødets afslutning formidles, gennemgås og diskuteres det fælles produkt, hvor langt I er nået, og næste proces i arbejdet planlægges • Næste mødes indhold diskuteres, og forberedelser til næste møde aftales. Hvem har ansvaret for hvad?

• Mødet evalueres kort. Overvej evt. om der er noget, der kan gøres bedre næste gang?

Hvad kan jeg selv gøre for at få studiegruppen til at fungere?

• Jeg kan påtage mig ansvar i gruppen i forhold til det faglige indhold og samarbejdsaftalen • Jeg kan komme til aftalt tid • Jeg kan være fagligt forberedt • Jeg kan være medvirkende til at skabe et konstruktivt miljø, hvor alle kan være trygge ved at ytre sig, idet tryghed giver et bedre grundlag for læring • Jeg kan være konstruktiv og anerkendende i dialogen i studiegruppen, når der argumenteres og diskuteres • Jeg kan være opmærksom på, at der både skal være plads til proces og produkt. Det gælder ikke kun om at levere et produkt.

Det handler først og fremmest om læring i forhold til modulets mål • Jeg kan foreslå, at studiegruppen en gang imellem foretager sig noget sammen, som ikke nødvendigvis er studierettet, men mere af social karakter.

Hvis samarbejdsaftalen ikke bliver overholdt, eller hvis der af anden grund opstår uenighed, som får lov til at udvikle sig til en konflikt, må I gå i dialog om det. Hvis ikke I selv kan håndtere konflikten gennem dialog, er det vigtigt at I søger hjælp.

Find ud af, hvem der kan hjælpe jer. Det vil ofte være jeres vejleder eller underviser. Der er også gode råd at hente om gruppeprocesser m.v. i Studenterrådgivningen, www.srg.dk.

22

KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERENDE

Ingen af jer vil være ens – men I har det fælles mål, at I gerne vil være sygeplejersker – I skal samme vej. Derfor: • • • • • • • • • •

Bak op om hinanden Hold hinanden orienteret Tag notater til hinanden Diskutér med hinanden Argumentér over for hinanden Forklar hinanden Prøv ting af på hinanden Tegn for hinanden Vis hinanden Vær opmærksom på, at ingen i studiegruppen må være ensomme og alene • Vær hinandens netværk.

Hvad vil det sige at lære noget?

Som tidligere nævnt vil du i overvejende grad møde en problemorienteret tilgang til arbejdet med fagområder og fag på sygeplejestudiet. At arbejde problemorienteret understøtter en pædagogisk tankegang om, at læring er noget, der foregår inde i dig (Illeris 2007a; 2007b).

Det betyder, at læring er en proces, som foregår i den enkelte, altså i dig som individ. Læring indebærer en ændring, som lagres inden i dig (se også kapitel 2, s. 60). Læringen kan du bygge videre på eller glemme, hvis du ikke gør brug af den.

Læring er en kompliceret proces. Forskning om læring viser, at mange forskellige faktorer har betydning herfor, fx spiller psykologiske, sociologiske, biologiske og samfundsmæssige forhold ind på læreprocessen.

FRA ELEV TIL STUDERENDE

23

Al læring omfatter to forskellige processer, og det er dem, du gør brug af, når du lærer noget: • En samspilsproces mellem dig og dine omgivelser • En indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces, hvor impulserne fra samspillet forenes med resultater af tidligere læring.

Jf. Illeris (2007a; 2007b), findes der tre dimensioner i læreprocessen; • Indhold • Drivkraft • Samspil.

SAMFUND

INDHOLD

DRIVKRAFT

SAMSPIL

Figur 1.1. Læringstrekanten (Illeris 2007a; 2007b).

24

KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERENDE