Verdens bedste barndom

Verdens bedste barndom.indd 2

07.10.2020 12.59

VERDENS ­BEDSTE ­BARNDOM?

RASMUS KJELDAHL

GADS FORLAG

Verdens bedste barndom.indd 3

07.10.2020 12.59

Verdens bedste barndom?

Af Rasmus Kjeldahl i samarbejde med Kristoffer Flakstad Copyright © 2020 Rasmus Kjeldahl, Kristoffer Flakstad og Gads Forlag 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk og indbinding: ScandBook Printed in: Sweden ISBN: 978-87-12-06043-7 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.gad.dk

Verdens bedste barndom.indd 4

07.10.2020 12.59

INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Del I – Barndommen under pres Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 1 De nye udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 2 Den vigtige tilknytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 3 De fraværende voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Del II – 10 udfordringer 4 Børn med angst og lavt selvværd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 5 Det fyger med diagnoser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 6 Den skræmmende selvskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 7 Fysisk og psykisk vold findes i mange hjem . . . . . . . . . . . . . 103 8 Druk og misbrug blandt unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 9 Den uperfekte krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 11 Når far og mor bliver skilt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 12 Unges ensomhed stiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 13 Skærmen truer fællesskab og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 14 Overbeskyttelse og tiltrængte puf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Gode råd og opfordringer – et efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213

Verdens bedste barndom.indd 5

07.10.2020 12.59

Verdens bedste barndom.indd 6

07.10.2020 12.59

FORORD Vores barndom former os og er afgørende for, hvilken person vi udvikler os til at blive. Nogle kommer trygt og sikkert gennem deres første år, men en del danske børn og unge gør ikke – og tallene er begyndt at pege i en forkert retning. Flere børn mistrives. Flere diagnosticeres med angst. Selvskade, ensomhed og præstationspres er blevet en del af hverdagen for børn og unge i Danmark – også fra samfundslag, hvor man ville forvente større trivsel. Det handler denne bog om, og jeg ønsker at rejse en debat om, hvad vi som samfund kan og må gøre for at rette op på en skude, der er på vej ud af kurs.

Jeg er ikke forsker i børns adfærd og har hverken studeret børnepsykologi eller pædagogik. Jeg er heller ikke specialist i opdragelse og er ikke nogen ekspert-far med et ønske om at løfte pegefingre ad den enkelte danske forælder. Jeg er selv far til tre og har været gennem to skilsmisser og ser ikke mig selv som en rollemodel. Jeg ved af erfaring, hvor svært det kan være at forene virkeligheden med idealerne, så når jeg indimellem i denne bog både trækker tråde til min opvækst og min egen forældrerolle – og kommer med bud på, hvad der kan være en god hjælp til det enkelte barn – er det også for at vise, at ingen er ufejlbarlige. Vi kan gøre fremskridt, hvis vi er bevidste om, hvad vi vil bringe med videre fra vores egen barndom, og hvad der helst skal være anderledes i fremtiden. Det gælder både på samfundsplan og på individuelt plan. Hvis hver generation kan gøre det bare 7

Verdens bedste barndom.indd 7

07.10.2020 12.59

lidt bedre, kan vi nærme os verdens bedste barndom for fremtidens børn. Pædagogik- og socialforskning har samtidig bibragt os mange gode indsigter, som det er vigtigt at holde fast i. Det samme gælder de store landvindinger, som vi i Danmark gennem opbygningen af vores institutioner har gjort. Dem må vi ikke sende i glemmebogen.

Selv om jeg ikke er forsker eller ekspert i børns adfærd, så sidder jeg på syvende år som direktør i Børns Vilkår i en position, hvor jeg får et dybt indblik i danske børns problemer. Det er for at hjælpe disse ramte børn og andre – herunder fremtidens – børn og unge, jeg gerne vil bringe bogens temaer til debat og komme med bud på gode løsninger – både på de store samfundslinjer og ude i de danske hjem. BørneTelefonen, som Børns Vilkår driver, modtager over 200.000 henvendelser årligt og gennemfører mere end 50.000 rådgivninger. Hver dag året rundt rådgiver vi i gennemsnit 150 børn og unge, der befinder sig i en krise eller på anden vis har brug for støtte og kontakt til en klog voksen. Vi hører fra stadig flere børn, der føler sig ensomme, fra børn, der udsættes for systematisk vold i hjemmet, og fra børn, der mobbes – selv af deres egne forældre. Vi hører fra børn, der er usikre på deres seksualitet, kønsidentitet og deres krops udvikling, og fra børn, der lider voldsomt af angst. Hver femte henvendelse drejer sig om psykisk mistrivsel – det bliver til mere end 10.000 af den slags samtaler om året, og langt de fleste er med børn fra det, vi definerer som middelklassen. Helt konkret viser vores seneste undersøgelse, at 17 procent af BørneTelefonens brugere er ”socioøkonomisk udfordret”, mens hele 83 procent kommer fra familier med ”almindelige socioøkonomiske ressourcer”.

Min hverdag er med andre ord præget af børnenes stemmer og temaer, og de fortjener i den grad at blive belyst og debatteret i offentligheden. Jeg ønsker ikke at tage patent på sandheden – eller fastlægge, hvad god opdragelse er – men vi skylder både de børn, der mistrives, og hele vores samfund, at mest mulig viden 8

Verdens bedste barndom.indd 8

07.10.2020 12.59

om, hvad der skaber en god barndom, bringes frem. Som forældre eller samfundsborgere må vi hver især overveje, hvordan vi kan gøre det en smule bedre at vokse op i Danmark. Mit håb er, at de temaer, jeg sætter fokus på i denne bog, vil blive drøftet både blandt danske forældre og på landets lærerværelser og i daginstitutionernes personalerum. Det vil bestemt heller ikke gøre noget, hvis vores politikere på Christiansborg og ude i kommunerne også læser grundigt med.

Bogen her dedikeres til BørneTelefonens frivillige, og et eventuelt overskud fra salg af bogen doneres i sin helhed til BørneTelefonens arbejde.

Alle fejl og mangler er 100 procent mit eget ansvar. Synspunkterne er også udtryk for min personlige holdning og forpligter ikke Børns Vilkår.

Rasmus Kjeldahl, København, september 2020

Verdens bedste barndom.indd 9

07.10.2020 12.59

Verdens bedste barndom.indd 10

07.10.2020 12.59

DEL I BARNDOMMEN UNDER PRES

Verdens bedste barndom.indd 11

07.10.2020 12.59

Verdens bedste barndom.indd 12

07.10.2020 12.59

INDLEDNING I Danmark har vi stort set alle forudsætninger for at kunne give vores børn verdens bedste barndom. Gennem flere generationer har vi opbygget et rigt og forholdsvis velfungerende samfund, der tilstræber at sikre sine borgere økonomisk med børnebidrag, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og SU. Det er sikkerhedsnet og ydelser, der understøtter den sociale mobilitet og tryghed. Vi har et godt sundhedsvæsen, og vi har kvalificeret viden om pædagogik, børnepsykologi og ernæring. Vi har en bred vifte af højt uddannede specialister som læger og sundhedsplejersker, og vi har godt uddannede pædagoger og lærere i de danske institutioner og skoler. Desuden har vi myndigheder og love, som sikrer, at der blandt andet er undervisningspligt, forbud mod børnearbejde og mod at slå børn, ligestilling mellem kønnene samt barsel til alle nybagte forældre.

Få lande i verden har mulighed for at give et nyfødt barn så god en start på livet som Danmark. Og få lande har indrettet et samfund, der bærer sine borgere så trygt og godt gennem barndom og ungdom som os. Alligevel kan vi se, at barndommen er under pres, samtidig med at store dele af velfærdsstaten er kommet det. Danske børn trives ikke nær så godt, som de burde, og som mange måske går rundt og tror. Det halter gevaldigt med normeringerne i landets daginstitutioner, og folkeskolen lider under besparelser, fejlslagen inklusion, høje klassekvotienter, skolereform og nedslidte bygninger. Arbejdsmarkedet sender 13

Verdens bedste barndom.indd 13

07.10.2020 12.59

stadig flere forældre til tælling med stress, og for den enkelte familie har det alvorlige konsekvenser. Samtidig prøver både forældre og børn at vinde den daglige kamp på de sociale medier om at fremstå som noget nær perfekte. Der er kort sagt mange fænomener, som i disse år udgør en trussel mod, at børnene i Danmark rent faktisk får verdens bedste barndom.

Siden man tog de første spadestik til den moderne velfærdsstat i mellemkrigstiden, er der blevet bygget lag på lag af forudsætninger for at sikre danske børn de bedste rammer. Ikke mindst har det 20. århundredes store reduktion af børnefattigdom betydet et kæmpespring fremad i trivslen . Vi har i Danmark været tæt på at nå målet om verdens bedste barndom, men i de seneste 20 år er en række indikatorer begyndt at pege på, at det går en anden vej. Jeg er alvorligt bekymret for barndommen, og at vi taber målet af syne, hvis ikke vi sætter kraftigt ind. Fra mit udsigtspunkt virker det, som om meget af det, vi har opnået, er begyndt at skride. Eksempelvis stiger antallet af børn, der lever i fattigdom, hvilket er en alvorlig risikofaktor, der klart udfordrer forudsætningerne for en god og tryg barndom.

Mens middelklassen og dens relativt gode kår har bredt sig, er der ikke sket en tilsvarende stigning i trivslen hos de danske børn. Samlet set er det godt hvert femte danske barn, der mistrives i enten høj eller nogen grad. Omkring 10 procent af alle danske børn lever fortsat i udsatte familier på bunden af den sociale rangstige, og 10-15 procent af de danske børn, der er opvokset i den ’trygge’ middelklasse, er i risiko for at blive udsatte borgere. Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet offentliggjorde for nylig en registerundersøgelse, der påviste, at 35.000 danske børn (0-18 år), det vil sige godt 3 procent af alle børn, er udsat for så mange belastninger i deres barndom, at de har 4,5 gange så høj risiko som andre for at dø af sygdom, selvmord, overdosis eller i ulykker, inden de er fyldt 35 år. Vi må som samfund sætte ind på at vende udviklingen, så 14

Verdens bedste barndom.indd 14

07.10.2020 12.59

denne gruppe af særligt udsatte børn ikke stiger markant i de kommende år.

Finansministeriet bør læse med Under coronakrisens lockdown i foråret 2020 oplevede nogle familier det som positivt at være nede i gear og have mere tid sammen. Skærme blev udskiftet med brætspil. Nystrøgede skjorter og morgenstress blev erstattet med joggingtøj og snak, og der blev gjort plads til både skolegang, zoom-møder og nærvær inden for hjemmets fire vægge. For andre børn var coronakrisen omvendt et mareridt med isolation i familien, mere vold og flere ydmygelser i hjemmet end ellers og stærkt forringede muligheder for at få hjælp. Både de positive og negative aspekter kan føde ny viden og erfaring ind i debatten. Har vi det samfund, vi gerne vil have, og som kan give vores børn den barndom, de fortjener, og som vi ønsker for dem? Hvordan undgår vi at skabe en generation med dårligere trivsel end den foregående? Vi kan ikke leve med, at hvert femte barn ikke trives og på grund af udsathed eller psykisk mistrivsel forhindres i at bidrage til samfundet og fællesskabet og udvikle sit potentiale. Det er ikke kun den enkelte families problem. Det er et samfundsproblem, der vedrører os alle, og som meget hurtigt kan komme til at få stor indflydelse på morgendagens Danmark.

Når børn trives dårligt, er de mindre motiverede for at uddanne sig, de får sværere ved at få et job, og de bidrager i mindre grad til værdiskabelse i samfundet. Det er i sig selv et alvorligt problem. Vi kommer til at mangle vigtige bidrag fra mennesker, der kunne have hjulpet med til at løse fremtidens store udfordringer inden for eksempelvis grøn omstilling, sundhed, globale konfliktløsninger og ny teknologi. De børn, der ikke klarer sig godt, kan let komme til at koste millioner af kroner som følge af anbringelser, behandlinger og kriminalitet. Personalestaben i Finansministeriet med ministeren i spidsen bør af samme grund 15

Verdens bedste barndom.indd 15

07.10.2020 12.59

også læse grundigt med i denne bog. For en god barndom er ikke bare en gevinst for den enkelte, men betyder også god økonomi for hele samfundet.

Men hvad er så den bedste barndom?

Hvis vi skal give danske børn verdens bedste barndom, må vi forsøge at definere, hvad det egentlig er? Det findes der naturligvis ikke et entydigt svar på. Mange børn kan på trods af forskellig opvækst opleve en fantastisk barndom, og vi lægger hver især forskellig vægt på, hvad der er vigtigt. Vi kan dog ikke per definition sidestille økonomisk velstand med en god barndom. Børn kan trods gode materielle kår opleve en trist og utryg opvækst.

Selv om det kan være svært at definere på individuelt plan, hvad verdens bedste barndom er, så har samfundet en juridisk bindende pligt til at sikre de rettigheder, der er indskrevet i FN’s børnekonvention. Den bandt Danmark sig til at efterleve i 1991, selv om skiftende regeringer endnu ikke har taget sig sammen til direkte at inkorporere den i dansk lov. Konventionen fastsætter en række områder, som samfundet skal beskytte, herunder: • Børns grundlæggende rettigheder, for eksempel mad, sundhed og et sted at bo.

• Børns ret til udvikling, for eksempel skolegang, fritid, leg og information.

• Børns ret til beskyttelse, for eksempel mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.

• Børns ret til medbestemmelse, for eksempel indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Alle disse rettigheder bidrager til en god barndom og er et fantastisk fundament. Men respekt for konventionen gør det ikke alene. Meget af barndommen udspiller sig i tæt samspil med 16

Verdens bedste barndom.indd 16

07.10.2020 12.59

voksne og andre børn, og kvaliteten af det samvær kan ikke sikres alene gennem juridiske formuleringer, men kræver, at vi som voksne har god viden om, hvordan vi bedst muligt imødekommer børns behov, understøtter læring og udvikling samt hjælper børn ind i gode fællesskaber.

I verdens bedste barndom skal det nyfødte barn opleve at blive mødt, set og guidet af nærværende, kærlige voksne, og at det bliver støttet af både forældre og institutioner i sin indlæring og udvikling. Det lever i trygge og sunde fysiske rammer og får den rette ernæring. Efterhånden som barnet vokser, skal verden omkring det udvides, og barnets udvikling og læring skal ske i samspil med positive fællesskaber, der bliver stadig større – det vil sige relationer, der rækker ud over familien. Tryghed og nærvær er vigtigt også for det større barn, men samtidig skal barnet udfordres, og intet barn kommer gennem en god opvækst uden også at møde modstand og slå sig lidt en gang imellem. At give et barn en tryg barndom er ikke det samme som at pakke det ind i vat. Tværtimod. Børn skal udfordres alderssvarende og opleve, at de kan overvinde problemer, og at de kan etablere sig socialt i andre miljøer end deres eget oprindelige nærmiljø.

I verdens bedste barndom er der selvklart ingen fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb, men derimod masser af forståelse og inddragelse. Børn skal høres og have mulighed for at påvirke deres eget liv. Vi voksne skal også lære dem at bidrage til fællesskabet på en måde, der får livet til at virke meningsfyldt.

Sidst men ikke mindst skal der være håb om et godt voksenliv og et langtidsperspektiv for global udvikling. Verdens bedste barndom er umulig at opnå, hvis man sidder indespærret på et flygtningecenter eller bor isoleret med sin familie uden nævneværdig social kontakt med andre mennesker. Den er også svær at opnå, hvis den præges af frygt for eksempelvis klimatruslen, og for at verden, som man kender den, bevæger sig mod en uoverskuelig krise, uden at de voksne tager ansvar.

17

Verdens bedste barndom.indd 17

07.10.2020 12.59

Det siger sig selv, at vi alle gerne vil give vores børn den allerbedste opvækst. Det er den ultimative gave til den nyfødte.

Desværre kan det gå galt undervejs, hvilket vi skal se adskillige eksempler på senere i denne bog. Flere og flere danske børn lider af angst og føler sig ensomme. Flere og flere danske børn føler sig usikre over deres krop. Og flere og flere danske unge har en for tidlig alkoholdebut og dermed risiko for senere afhængighed og eventuelt stofmisbrug. Jeg er dog overbevist om, at vi ved fælles indsats – på Christiansborg, i kommunerne, på landets skoler og i daginstitutioner samt i den enkelte familie – kan imødegå truslerne mod barndommen og få kursen rettet ind på igen at komme stadig tættere på at give nuværende og kommende børn verdens bedste barndom. Det er en opgave, vi skal tage på os for vores børns og børnebørns skyld, og som vil bidrage positivt til stort set alle aspekter af udviklingen af det danske samfund.

Barndommen begynder længe før, vi bliver født Da jeg var 42 år, fik jeg en storebror. Det er ikke mange, der får en fem år ældre bror ind i sit liv i så høj en alder, og i min jagt på at forstå, hvad der var gået forud for denne livsændring, blev det meget konkret for mig, at min barndom ikke begyndte, da jeg blev født. Den blev indledt mindst 50 år tidligere. Vi skal dermed tilbage til tiden omkring første verdenskrig og den voldsomme pandemi, der opstod i kølvandet på krigen, nemlig den spanske syge, som mange igen blev bekendt med fra medierne under coronakrisen. Det var en særlig aggressiv influenza, der på verdensplan slog mere end 50 millioner mennesker ihjel over en treårig periode. Danmark var et af de lande, der slap nådigst fra den uhyggelige sygdom, men i løbet af 1918-1919 døde der alligevel over 14.000 danskere af den spanske syge. Til sammenligning døde mindre end 1.000 danskere i det første halve års tid med corona. I modsætning til covid-19 ramte den spanske syge 18

Verdens bedste barndom.indd 18

07.10.2020 12.59

ikke overvejende de ældre og svagelige, men i høj grad de unge og raske. En af dem, der døde i efteråret 1919, var min oldemor, som på det tidspunkt var en ung kvinde, der troede, hun havde livet foran sig.

Få uger før hun blev syg, fødte hun min farmor, som i skrivende stund er 101 år gammel. Min farmor husker stadig fortiden godt, men tiden omkring sin mors død har hun selvsagt ingen erindringer om. Faktisk vidste min farmor slet ikke, at hendes mor var død, før hun fik det at vide på en helt forkert måde. Min oldefar giftede sig ret hurtigt igen med en kvinde, der var en nær veninde af min oldemor, og som hun på sit dødsleje havde anbefalet min oldefar at gifte sig med. Min farmor troede som barn, at denne kvinde var hendes mor, og ingen derhjemme fortalte hende, at hendes rigtige mor var død og borte.

Min farmor begyndte i skole, og her var der klassekammerater, hvis familier kendte til sandheden om min oldemor. Da hun nåede tiårsalderen, blev min farmor en dag i skolen drillet med, at hendes mor ikke var hendes rigtige mor. Det blev hun selvsagt meget urolig over, men hendes storesøster, som kendte lidt mere til den sande historie, måtte medgive, at det var sandt.

Oprørt gik min farmor nu til den kvinde, hun troede var hendes mor – som først benægtede, men senere endelig fortalte hende sandheden om den tragedie, der havde udspillet sig, da min farmor var nyfødt.

Den besked var naturligvis et chok for min farmor. At skjule sandheden var sikkert gjort i bedste mening, men min farmor følte, hun var blevet ført bag lyset. Der var stillet en falsk præmis op for hende af hendes allernærmeste. Min farmor har siden betroet mig, at det var, som om hun dengang fik et knæk, blev mindre selvsikker og fra da af let kom til at føle sig underlegen og mindre værd end andre. Det hjalp næppe på dette, at hendes far udviklede et alkoholmisbrug og dermed svigtede sin familie i lange perioder, men trods denne barske baggrund blev min far19

Verdens bedste barndom.indd 19

07.10.2020 12.59

mor i mange henseender en stærk og beundringsværdig kvinde.

For sin generation af kvinder blev hun faktisk lidt af en pioner på arbejdsmarkedet, hvor hun endte i en lederstilling i Aarhus Kommune indtil sin pensionering i 1980’erne.

Vi har et andet og bedre kendskab til børns psykologi end for hundrede år siden, og for os i dag er det tydeligt, at min farmors usikkerhed og hendes ramte selvværd er en logisk reaktion på de svigt og fortielser, hun havde været udsat for. Min farmor bragte naturligvis denne usikkerhed med sig videre ind i voksenlivet, og selv om den måske med tiden betød mindre i hverdagen, mener hun selv, at det – på trods af at hun har fået et godt liv – var med til at forme historien om min forsvundne storebror.

Familiehistorien gentager sig I slutningen af 1930’erne mødte min farmor og farfar hinanden, og de to blev gift nogle år senere. Han var maskinarbejder og blev sidenhen lokomotivfører. Ligesom min farmor kom min farfar fra simple kår. Min far kom til verden i 1941, mens Danmark var besat af Tyskland, og han havde sine teenageår i et nyt, spirende samfund fuld af strømninger udefra. Han var begavet, arbejdsom og talentfuld og fik mulighed for at læse til ingeniør i København. Min far havde nok i højere grad sin mors end sin fars støtte til dette, men planerne kom pludselig i fare, da hans kæreste viste sig at være gravid inden studiestarten i 1959. I tidens ånd valgte de to unge mennesker at gifte sig og flyttede sammen til København.

Min storebror kom til verden nytårsaften, og ifølge min farmor var hun lykkelig for barnebarnet, ligesom hun også holdt af min fars kone. Kort tid efter fik historien imidlertid en uventet drejning, da pigens forældre besluttede sig for at hente såvel datter som barnebarn tilbage til Aarhus og dermed reelt afskar min far fra både sin lille, nyfødte søn og sin hustru. Kort tid efter blev det unge par også skilt på initiativ af min fars svigerforældre 20

Verdens bedste barndom.indd 20

07.10.2020 12.59

i Aarhus. Det blev til en adskillelse, der skulle vare de næste 50 år, før kontakten med min storebror altså blev etableret.

Min farmor fortalte mig sidenhen, at min far var dybt ulykkelig, og at de i familien var bange for, om studierne måtte afbrydes. Hans lille søn var i realiteten blevet tvangsfjernet og bortadopteret til pigens forældre. Kvindens forældre afbrød herefter al kontakt til min far, og det lå i luften, at han måtte tage bruddet som en mand og se at komme videre i livet.

Jeg har haft en lang snak med min farmor om, hvorfor hun ikke greb ind og sikrede kontakten – det var jo også hendes barnebarn, der var blevet fjernet fra familien. I løbet af den samtale fortalte min farmor mig, at det var den samme usikkerhed, som hun havde med fra sin egen opvækst, der gjorde, at hun ikke turde tage konflikten med den anden – og i øvrigt lidt finere – familie.

Hun følte sig ydmyget og skamfuld. Så min storebror endte med at vokse op i en familie, hvor hans rigtige mor i realiteten var sat fra bestillingen, og hans bedsteforældre fik forældrerollen. Konsekvenserne af fortielserne i min farmors opvækst førte dermed på sin vis til, at historien gentog sig. Et barn – min storebror – mistede sin mor og i hans tilfælde også sin far .

Selv om det var et hårdt slag, kom min far videre og fandt sammen med min mor, og de fik mig i 1965. Min søster kom til verden to år efter. I 1970, da jeg var fem år gammel, blev mine forældre imidlertid skilt, og noget usædvanligt for den tid rykkede jeg med min far til Jylland og blev dermed adskilt fra såvel min mor som min søster. Vi flyttede fra København til Skanderborg, og min kontakt til min mor og søster blev henlagt til ferierne. Set med nutidens briller kan det være svært at forstå, at mine forældre valgte at skille os søskende – det gør man heldigvis sjældent i dag. Jeg har især talt med min mor om, hvad der fik mine forældre til at træffe denne beslutning. Hun har fortalt mig, at dels var hun tæt på at bryde sammen ved udsigten til at være alenemor til to børn med et fuldtidsjob oveni, og dels var 21

Verdens bedste barndom.indd 21

07.10.2020 12.59

det min fars holdning, at han ikke én gang til ville miste en søn – så han tog mig med.

Pointen, jeg vil fremhæve her, er, at først da min storebror kom tilbage i familien, og jeg dermed som 42-årig fik meget større indsigt i familiehistorien og i min farmors fortælling, faldt brikkerne på plads for mig. Nu forstod jeg, hvorfor jeg som et særsyn i den jyske by, jeg voksede op i som skilsmissebarn, boede hos min far og ikke hos min mor. Begivenhederne langt tilbage i historien havde ført til disse valg og min opvækst hos min far. Det er i hvert fald min personlige fortolkning. Måske har andre aktører i familiefortællingen egne og andre vinkler på begivenhederne, men det er denne udlægning, der giver mest mening for mig, og som bidrager til min egen forståelse af, hvorfor jeg er blevet den, jeg er.

Trods den lange og på sin vis dramatiske forhistorie og det savn, som jeg havde efter min mor og min søster, er jeg glad for den opvækst, jeg fik. Jeg tror, min mor så rigtigt med hensyn til, hvad hun kunne – og ikke kunne – og opvæksten hos min far og hans nye partner har givet mig store muligheder og færdigheder, som jeg formentlig ellers ikke havde fået. Jeg tænker selv, at jeg har været igennem en temmelig ’far-præget’ opdragelse med vægt på færdigheder til at klare mange ting selv i en tidlig alder. Jeg kan også se, at egenskaber, der forbindes med at lede andre, blev stimuleret kraftigt. Jeg lærte at håndtere modgang og bevare roen – selv i krisesituationer, og det er bestemt ikke dårlige egenskaber, når man, som jeg, har valgt at gå ledervejen.

I ingeniørhjemmet i Skanderborg blev der i mindre grad talt om følelser – det var ligesom min mors domæne – og jeg har som voksen måttet sande, at jeg har haft behov for at træne denne side af mig selv – altså evnen til at tale om og mærke mine egne følelser og at drage konsekvenserne af dem. Det er ikke mindst vigtigt for ens børn, hvilket jeg kommer ind på senere i bogen.

22

Verdens bedste barndom.indd 22

07.10.2020 12.59

Det er dog ikke kun som forælder, men også som leder, at man har god brug for empati og en følelsesmæssig indsigt. Netop på disse områder gik jeg i mine tidlige leder-år jævnligt galt i byen.

Sidenhen – og med den modenhed, som livet også giver – har jeg trænet evnen til at lytte til både mine egne og andres følelser og bruger i dag aktivt empati som en vigtig del af mit private og professionelle liv. Ellers var Børns Vilkår næppe heller blevet min arbejdsplads.

Store hemmeligheder – også på min mors side Min familiefortælling har her taget mest udgangspunkt i min fars og farmors historier, men det skal med, at der også i min mors familie har været fortielser, som har sat sine spor. Min mormor, der blev født i 1911, voksede op i gode kår på en mindre gård på Møn. Hun havde en noget ældre storesøster – en nærmest voksen kvinde, eller det var i hvert fald, hvad min mormor voksede op med at tro, for senere viste det sig, at storesøsteren faktisk var hendes mor og altså min oldemor.

Min ugifte oldemor var blevet gravid i en ung alder, og faderen var søn af en større gårdmand, der ikke fandt min oldemor fin nok til at blive gift med hans søn. Kontakten til den mere velhavende landmandssøn blev afskåret, og man lod, som om babyen blot var en efternøler, og bedsteforældrene overtog nu forældrerollen. Min rigtige oldemor giftede sig aldrig siden, men spillede rollen som den ugifte, barnløse storesøster hele sit liv – hvilket uden tvivl må have været et stort personligt offer.

Først som voksen fandt min mormor ud af, hvordan tingene hang sammen. Det lykkedes hende at etablere en kontakt til sin biologiske far, hvilket dog kun stod på i et par år, før han døde alt for ung lidt tid før anden verdenskrig. På samme vis var det først sent i min mors liv, at hun indså, at hendes moster i virkeligheden var hendes mormor. Min mor har fortalt mig om sin skuffelse over, at hun ikke vidste, at hendes moster var hendes 23

Verdens bedste barndom.indd 23

07.10.2020 12.59

mormor, og at man selv mange år efter fandt hele situationen så skamfuld, at man fortsatte med at leve på en løgn.

Sådanne historier – og dem, der er meget værre – findes i mange danske familier og præger ikke så få både individer og familierelationer langt mere, end de fleste forestiller sig, men hemmeligheder og fortielser er usunde for relationen mellem forældre og børn og kan blive en tung, ubearbejdet byrde, som nemt nedarves i flere generationer. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at mit liv og især min barndom i væsentlig grad er formet af de hændelser, der fandt sted for over 100 år siden. De har skubbet til mine forældres værdier og selvopfattelse og påvirket de beslutninger, der har formet mig. Jeg er taknemmelig for, at jeg som voksen har fået indsigt i, hvad der ligger i min bagage – uanset om det har bragt mig frem i livet eller har spændt ben for, at jeg kunne blive, som jeg helst ville. Familiens psykiske og værdimæssige arvegods er noget, vi har med os på godt og ondt. Det, der bidrager til at give os hver især vores styrke, kan samtidig i andre situationer blive vores største svaghed.

Barndommens pakke Med fortællingen om min oldemors alt for tidlige død og min fars første ægteskab – og med historien om hemmeligheden i min mors slægt – vil jeg vise, at vi alle har en historie med i bagagen, når vi bliver født. Vi fødes ind i en familie, der har en særlig fortælling, et mentalt klima, som kan være godt, mindre godt eller dårligt. På den måde kan man sige, at vi både er genetisk og historisk kodet. Man har som nyfødt barn ikke selv indflydelse på – eller ansvar for – de vilkår, man fødes ind i, men der står en pakke klar til os alle fuld af både genetik og psykomentale forhold. I nogle familier er den pakke så sprængfyldt af triste historier om vold, misbrug og svigt, at familien er blevet dysfunktionel – og dét nogle gange i et omfang, så man fra myndighedernes side ser sig nødsaget til at anbringe det nyfødte barn 24

Verdens bedste barndom.indd 24

07.10.2020 12.59

helt fra fødslen. De fleste nyfødte i Danmark får dog ’pakken’ under armen og må stille og roligt i gang med at åbne den inden for familiens rammer.

Jeg mener selv, jeg har haft en god barndom og er blevet en robust person, der kan modstå mange udfordringer og meget pres. På trods af mine forældres skilsmisse har jeg været heldig at vokse op i trygge kår. Bevidstheden om dette privilegium er blevet endnu tydeligere for mig efter min ansættelse i Børns Vilkår, hvor vi modtager tusindvis af beretninger og nødråb fra børn, der befinder sig i en knibe. Jeg er ikke blevet udsat for psykisk eller fysisk vold eller anden form for omsorgssvigt. Der var mad på bordet hver dag og et fysisk og intellektuelt stimulerende miljø med mange andre børn at lege med. Når disse rammer er fastsat, så er man faktisk allerede kommet rigtig langt i forhold til et barn i en udsat familie.

Det er med tiden gået op for mig, at min opvækst har givet mig meget af det, som man med et fagudtryk i dag kalder resiliens, hvilket vil sige, at jeg kommer hurtigt tilbage på sporet efter modgang, og at jeg ikke giver op så let. Jeg er bevidst om, at jeg har udviklet både stærke og svage sider, og som tidligere nævnt har forstanden ofte fået forrang for følelserne. Jeg er heller ikke altid jordens mest tålmodige person – et karaktertræk, jeg har arvet fra min far – og det har jævnligt vist sig som en svaghed, men dog somme tider også som en styrke. Min evne til at håndtere mit privatliv og min rolle som far er også tæt knyttet til det, jeg har lært under min egen opvækst. Meget er gået rigtigt godt – også med hensyn til mine børn – men med to skilsmisser i bagagen er der også klare tegn på, at jeg har haft svært ved at mestre alle aspekter af og relationer i privatlivet.

Min egen opvækst er måske ikke rosenrød, men den er heller ikke det modsatte. Min generation var for de flestes vedkommende heldigere end den foregående generation. Børn i min fars generation fik ofte et lag tæsk hjemme og prygl med spanskrøret 25

Verdens bedste barndom.indd 25

07.10.2020 12.59

i skolen. De måtte lide under fysiske og psykiske korporligheder, samtidig med at de skulle opfylde ambitioner om social opstigning og klare sig bedre end den foregående generation. Jeg tror, mine forældre også her har delt skæbne med deres jævnaldrende. Der var meget mindre fokus på børns emotionelle behov dengang, og kontakten mellem fædre og børn var generelt svagere og mere underprioriteret end i dag. Det var en tid, hvor mænd lærte ikke at vise følelser, og hvor skilsmisser oftest betød, at faderen forsvandt ud af barnets liv og nærmest kun eksisterede i form af børnebidrag.

Jeg har igennem mange år været medlem af mandegrupper, hvor vi blandt andet har meget ærlige drøftelser af både arbejde og privatliv. En hyppig fortælling rundtom i kredsen er, at vores fædre – generationen, der blev født omkring anden verdenskrig – har været gode til at fremme vores præstationer og tale om de ydre forhold i livet som politik, historie, teknik og sport, men kun sjældent om følelser. Vi har forsøgt at forstå dem gennem hele vores opvækst og voksne liv, og konklusionen er for nogle, at de kunne have fået mere ud af deres fædre, hvis de havde lært at være i bedre kontakt med deres følelser. Jeg synes dog, det skal med, at fædrene fra den generation ofte har gjort det langt bedre, end deres medfødte ’pakke’ eller udgangspunkt tilsagde.

Trods en barndom, hvor prygl var et almindeligt opdragelsesmiddel, har de opdraget min generation langt mere humant. De har været mere nærværende fædre, end deres egne var, og for mange er det samtidig lykkedes at få gode uddannelser og den medfølgende sociale opstigning.

Også mødrene i denne generation har gjort det bedre. De var den første generation af kvinder, af hvem det forventedes, at de både var på arbejdsmarkedet og varetog rollen som husmødre. Det har været en byrde for mange kvinder, men alligevel har de formået at frigøre sig fra de opdragelsesmønstre, de selv blev udsat for, i et ønske om at give deres børn en bedre barn26

Verdens bedste barndom.indd 26

07.10.2020 12.59

dom. Kort sagt har min generations forældre i forhold til børn og familie som hovedregel gjort mange ting bedre end deres forældre, og dét er en vigtig pointe.

Min egen generation er fortsat med til at bygge oven på disse forbedringer og har dermed bidraget til yderligere at forbedre vores egne børns opvækst på en del punkter. Vi har fået – og forstår at anvende – langt mere viden om pædagogik og børnepsykologi end for blot et par generationer siden. På samfundsplan har det siden 1997 været forbudt forældre at udøve vold mod deres børn, og vi er blevet dygtigere til at håndtere skilsmisser.

Fædre har mere kontakt med deres børn, og vi har med serviceloven fået en lovgivning, som i vidt omfang beskytter danske børns rettigheder.

Det, at hver generation gør det en smule bedre end den foregående, er vel i bund og grund ønskescenariet for menneskehedens udvikling. Det har også været dette scenarie, jeg satte op som mål for min egen forælderrolle. Jeg har ønsket at give det gode, jeg selv har fået, videre til mine egne børn. Samtidig har jeg over for mine børn bestræbt mig på at gøre en hel del ting anderledes og bedre end det, jeg selv oplevede i min opvækst. Jeg er langtfra blevet en perfekt far – endsige et forbillede – af den grund, så der er rigeligt med forbedringspotentiale at arbejde med for mine børn, når/hvis de selv bliver forældre en skønne dag.

Verdens bedste barndom.indd 27

07.10.2020 12.59