Vilde vidunderlige Danmark

VILDE VIDUND­ERLIGE DANMARK

Michael Stoltze · Søren Olsen · Lone Thybo Mouritsen Torben Gang Rasmussen · Allan Gudio Nielsen

DEN DANSKE NATUR Michael Stoltze 8

SKOVEN Søren Olsen 44

HAVET OG KYSTEN Lone Thybo Mouritsen 78

DET ÅBNE LAND Torben Gang Rasmussen 112

VANDLØB OG SØER Michael Stoltze 156

BYEN Allan Gudio Nielsen 188

VILD, VIDUNDERLIG OG GENOPDAGET Kongeørnen og havørnen er to af verdens største og stærkeste ørne med vingefang på op mellem to og to en halv meter. De statelige rovfugle har været skudt væk i næsten hele det 1900-tallet, men har nu gode leveforhold i Danmark. I 1995 vendte havørnen til­ bage som ynglefugl, og i 2020 nåede bestanden op på omkring 100 ynglepar. Danmark bliver vildere. Her ses en ung havørn, som kendes på, at halen ikke er snehvid som hos kønsmodne havørne.

S. 2: Fiskehejre.

S. 4 øverst: Klydeflok.

S. 4 nederst: Toppet lappedykker med unger.

7

Det er næppe noget andet land i verden, der på så lille et areal som Danmarks har så varieret et landskab; en mosaik af grønne og blå ­pletter i form af små og store skove, marker, enge, moser og overdrev, søer og vandløb, kyster og hav. Selv vores byer byder på overraskende naturoplevelser.

Danmark er et kulturland, og naturen er stærkt præget af menneskelige aktiviteter, der praktisk taget har påvirket næsten hver eneste kvadratmeter. Gennem de seneste århundreder er en række dyr og planter blevet udryddet eller trængt voldsom tilbage. Tidligere fugle- og naturrige enge, moser, søer og lavvandede fjorde er blevet drænet væk, inddæmmet eller pløjet op og forsvundet fra danmarkskortet. I løbet af forrige århundrede begyndte man også at anvende store mængder kunstgødning og sprøjtemidler for at producere stadig mere føde og foder. Alt sammen til skade for naturen, miljøet og vores egen livskvalitet.

Men i de seneste årtier er der blevet arbejdet på at vende denne situ­ ation gennem en bedre lovgivning omkring natur- og miljøbeskyttelse, genopretning af søer og vandløb, oprettelse af vildt- og naturreservater, udlægning af urørt skov, samt udsætning af såkaldte store græssende patte­dyr, som heste, bisoner og elge. Og det har i den grad båret frugt, eller givet pote, når man tænker på, at ulven af egen drift er genindvandret til Danmark efter 200 års fravær.

Krondyr, odder, sæler og skarver har bredt sig, og mange af rov­ fuglene er gået frem eller genindvandret. Vandrefisk som havørred og laks har fået det betydeligt bedre, og sort sol med tusindvis af stære har nu fået følgeskab af grå sol med tusindvis af gæs. De langbenede traners dans og trompeteren kan opleves stadig flere steder, og efter næsten 100 års fravær, har de enorme havørne genindtaget Danmark, hvor der nu er omkring 100 ynglepar. Danmark er blevet vildere.

Alt det skyldes mindre jagt, fredninger, oprettelse af reservater og stigende accept af store dyr i kulturlandskabet, hvor de klarer sig fint. Det gør Danmarks vilde planter, sommerfugle, vilde bier og andre insekter ikke.

De har brug for mere vild natur, naturlig vandstand, masser af plads og om­ råder uden overflod af gødning. Genindvandringen af de store dyr, klimakrisen og insekternes og den øvrige naturs krise, har de seneste år ført til en sand genopdagelse af den vilde natur. Vi har i stigende grad indset naturens betydning for os selv, og at vi trods alt stadig har vidunderlig natur i Danmark. Det er et godt udgangspunkt for mere.

Danmark er et kulturland, men naturen er vores fundament. Plads til vild, rig og ren natur kendetegner et godt land og giver velvære. Da Corona­ krisen lukkede samfundet, søgte vi ud i det fri, hvor vi for alvor fik øje på skønheden og dramaet. Vi har genopdaget glæden, inspirationen og eventyret ved at være i naturen.

Denne bog udgives i forlængelse af tv-serien af samme navn, som blev sendt første gang på DR i foråret 2020. Men bogen håber vi at inspirere til flere store danske naturoplevelser.

Velkommen i vilde, vidunderlige Danmark!

Forfatterne, maj 2021

DEN DANSKE NATUR Den danske natur har gennemgået kolossale forandringer på forholdsvis kort tid. For flere tusind år siden fandtes der mammutter og uld­ hårede næsehorn i det område, hvor isbræerne bredte sig, og som i dag udgør Danmark. Da isen smeltede, blev landet dækket af sumpe, moser og skove, og siden indtog mennesket landet og skabte en stor del af den natur, vi ser i dag.

Knopsvanen var tæt på at bliver udryddet i 1920’erne i Danmark, men nu er nationalfuglen atter en alminde­ lig og karakteristisk fugl. Her flyver en flok knopsvaner over landskabet en tidlig, stille sommer­morgen med mosekonebryg i alle lavninger. De stumme knop­ svaner kan kendes fra sangsvaner på deres høje vingelyd, som fremkommer ved at deres svingfjer vibrerer i flugten.

Danmarks samlede areal er 43.094 km2, hvoraf vandarealet er på cirka 700 km2 søer og vandløb. Hertil godt 106.000 km2 hav. Det meste af vores landskaber er marker, plantager, byer og anlæg, mens det, vi kan kalde vild natur, kun udgør en lille andel af det totale areal.

Udnyttelsen af landet har ført til store forandringer i plante- og dyrelivet. Nogle arter er helt forsvundet, og resten af de oprindelige arter er næsten uden undtagelse blevet mere fåtallige. Til gengæld er en del plante- og dyrearter indvandret som følge af vores intensive brug af landet, og alene siden 1990 er mere end 1.000 insektarter indvandret til Danmark fra syd og øst som følge af den menneskeskabte opvarmning.

På trods af menneskets store påvirkning af landskabet, rummer den danske natur stadig stor variation. Med en kystlinje på over 8.700 km er Danmark en stormagt i forskelligartet kystnatur, og både dér og andre steder har pletter af vild natur overlevet. Med bevidst og målrettet beskyttelse og genopretning af natur vil vildskaben og en del af de fortrængte og forfulgte arter vende tilbage.

Vores største og stærkeste rovfugl, havørnen, er et godt eksempel.

Det meste af 1900-tallet ynglede den slet ikke i Danmark, men i 1995 lykkedes det for det første par at få unger, og i 2020 fandtes der omkring 100 ynglende par.

Danmarks vilde natur

8

Danmark er et lavland, da det højeste naturlige punkt kun er 170 meter og 86 centimeter over havets overflade. Det er toppunktet af det oprinde­ lige terræn under Møllehøj i Jylland tæt på de mere kendte, men lidt lavere Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj, der længe blev anset som landets højeste natur­lige punkter. Ejer Bavnehøj er på sit højeste 170 meter og 35 centimeter over havets overflade, og Yding Skovhøj når med 170 meter og 77 centimeter naturligt op i en højde, der blot er ni centimeter under Møllehøj.

Danmark mangler bjerge, men “det bugter sig i bakke, dal”, som Oehlen­schläger skriver i nationalsangen “Der er et yndigt land”. Mange millioner års geologiske processer i jordskorpen, istider, vejr, hav og liv har

Øverst: Udsigt fra Himmelbjerget over Julsø nær Silkeborg. Trods navnet er Himmelbjerget langtfra Danmarks højeste punkt, selv om man indtil engang i 1800-tallet troede det. Men der er flot udsigt mod nord på grund af højdeforskellen på godt 125 meter fra søens overflade til bakketoppen.

Nederst: Korttidsholdbart land. Ved Rubjerg Knude i Nordjylland æder havet omkring to meter af kystklinten hvert år. Det er et af de steder i Danmark, hvor landet hurtigst bliver skyllet i havet. I 2019 blev hele Rubjerg Knude Fyr trukket 70 meter ind i land for at sikre, at det ikke styrter i havet.

Næste opslag: Høj, naturlig vandstand skaber variation og livsbetingelser for mange flere arter end et drænet landskab. Her står vandet højt i en del af den østsjællandske Allindelille Fredskov. Den kalkrige skov er også kendt for sine blå anemoner og mange sjældne orkidéer og andre planter.

formet landet og gør det endnu. Gennem de sidste 2-3 millioner år har Danmark været præget af tilbagevendende istider, som har eroderet landet og overalt efterladt moræne af ler, sand, grus og sten. Det har bidraget til et landskab med bakker og dale, søer og vandløb, fjorde og øer.

Da der falder mere nedbør end der fordamper, bliver lavninger til søer, og der er næsten alle tænkelige størrelser og former for kilder og vandløb, hvor det overskydende vand strømmer mod havet. Undervejs river vandet materiale med sig, så der opstår raviner og ådale. Mange dale er dog skabt af isbræer og smeltevand tilbage i sidste istid.

Ved kysten gnaver havet konstant af landet mange steder, og det transporterer ler, sand, grus og sten og opbygger land andre steder. Hvor det gnaver af landet, opstår der klinter af mange slags, og hvis havet er voldsomt, vinden er stærk og undergrunden er løs, kan nedbrydningen gå hurtigt. Det er tilfældet ved Jyllands nordvestvendte ryg ved Rubjerg ­Knude, hvor havet æder omkring to meter af kysten om året.

På Stevns Klint på Sjælland tager havet i gennemsnit kun omkring 10 centimeter om året, men alt i alt vaskes Danmark i havet og forandres relativt hurtigt, så det om 10.000 år vil se meget anderledes ud end i dag. Ertholmene og det meste af Bornholm er de eneste virkelig langtidsholdbare dele af Danmark på grund af den hårde undergrund af granit.

Andre steder aflejrer havet materiale, så der opstår nyt land. Det er særlig påfaldende i den nordlige del af Jylland, som stadig hæver sig lige så langsomt efter at have været trykket ned af kilometertykke bræer under sidste istid. På østkysten nord for Limfjordens munding og op til Skagen kan man derfor se et imponerende system af såkaldte rullestensstrand­ volde, der stækker sig mange kilometer ind i landet parallelt med kysten.

Og kattegatøen Læsø vokser sig stadig større.

Danmarks mange fjorde og over 400 øer gør, at kystlinjen sammenlagt er længere end Italiens, og de danske kyster er rige på fugleliv og varieret natur. Omkring landet ligger de danske farvande, som udgør cirka 106.000 km2. Det meste af havet har vanddybder på under 40 meter, og mange steder er der banker og rev af ler, sand eller sten med dybder fra få centimeter op til 15 meter. Sådanne steder er der masser af liv på havbunden, og derfor holder mange millioner dykænder til i de danske farvande om vinteren, hvor de dykker efter muslinger og andre dyr på bunden.

Danmark ligger som en prop mellem verdens største brakvandshav, Østersøen, og Nordsøen med Lillebælt, Storebælt og Øresund som brede forbindelseskanaler. Vandet strømmer normalt langsomt mod nord som kæmpe floder ud gennem sundet og bælterne, men blæst sender jævnligt saltvand ind i den vestlige del af Østersøen.

Derfor stiger havets saltholdighed fra knap 1 procent ved Bornholm til over 3 procent i Nordsøen, hvor saltholdigheden nærmer sig de åbne oceaners indhold på 3,5 procent. Mange havdyr tåler ikke lavt saltindhold, så fra Læsø til Bornholm falder antallet af arter af saltvandsfisk med over 80 procent. Til gengæld kan ferskvandsfisk som gedde og aborre leve i havet ved Bornholm.

De danske naturtyper

11

Danmarks natur kan opdeles i fem overordnede kategorier: skoven, havet og kysten, det åbne land, vandløb og søer, og endelig byer. Denne opdeling er en god hjælp til at kunne overskue alt det, naturen er, men i virkeligheden er der mange overgange. Nogle af disse vil også blive nævnt i det følgende.

Øverst: Edderfuglens hvide, sorte og pastelgrønne han lyser op på vandet. Edderfugle og andre dyk­ ænder har ideelle forhold i Danmark på grund af de lavvandede banker med muslinger og andre dyr, som ænder æder.

Nederst: Langtidsholdbart land. Havet angriber Løvehovedet og Kamelhovederne neden for Hammershus på Bornholm, men nedbrydningen af den bestandige granit går langsomt. Nordbornholm og øgruppen Ertholmene består af hårde klipper og er de eneste slidstærke dele af Danmark.

Næste opslag: Havet har enorme kræfter, som man får indtryk af her ved Roshagemolen i Hanstholm. Det er et af de mest blæsende områder i Danmark, og hvert år gnaver havet sig mange steder mere end en meter ind i landet.

15

Skoven Består i Danmark helt overvejende af blandet løvskov. Der er fire vildtvoksende arter af nåletræer i Danmark: taks, enebær, skovfyr og rødgran. Taks og enebær vokser stadig vildt, men skovfyrren og rødgranen blev udryddet i naturen i 1700-tallet og er siden genindført. Langt de fleste skove i Danmark er i virkeligheden plantede med store mængder douglasgran, lærk og andre indførte arter af nåletræer.

Der findes mange typer skov, og man skal forestille sig, at de ur­skove, som måske dækkede 70-80 procent af Danmark for 7-8.000 år siden, havde mange lysninger, der blev holdt åbne af store, planteædende dyr som elg, krondyr, urokse, bison og vildhest, samt bæver. Der har været mange skovtyper fra tørre bakketoppe til sumpede lavninger med udbredte ellesumpe med vand og engvegetation mellem træerne. Ur­skoven har derfor været ganske varieret og meget langt fra at ligne nutidens tætte plantageskove.

Havet og kysten De danske farvande dækker et areal, som er omtrent 2 ½ gange større end Danmarks landareal.

Havet omkring Danmark er lavvandet og kun få steder over 50 meter dybt. I store områder er vanddybden under 15 meter, og det er så lavt, at lyset når ned til bunden, og at dykænder kan nå derned og søge føde. Kun i en lille del af Skagerrak er det virkelig dybt med op til 480 meter til havbunden, som befinder sig i totalt mørke bortset fra selvlysende dybhavsfisk og andre lysende organismer.

Det lave hav er rigt på ålegræs, havalger, smådyr og fisk, og havbunden er uhyre varieret med sandbund, stenbund, stenrev og mudderbund.

Ved Bornholm og omkring Ertholmene er der klippebund, og i Kattegat er der besynderlige og meget artsrige boblerev, som er stensøjler, der opstår på steder, hvor der siver gas frem fra undergrunden.

På grund af overskuddet af nedbør og de mange floder og andre vandløb, der munder ud i Østersøen, varierer saltholdigheden fra omkring 1 procent i brakvandet ved Bornholm til over 3 procent i Skagerrak.

Da de fleste havdyr er tilpasset og kræver højt saltindhold i vandet, er artsrigdommen mange gange højere i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat end ved Bornholm. Visser arter kan godt leve i brakvand, men bliver så meget mindre. Det er især påfaldende hos blåmuslinger, som er rene dværge på højst to centimeter ved Bornholm, mens de bliver 10 centimeter lange i Kattegat.

Havet omkring Danmark er hårdt prøvet af mange års forurening og intenst fiskeri. Forureningen giver stærk algevækst med efterfølgende bunddød på grund af forrådnelse og iltsvind. Og fiskeriet med især bundskrabende redskaber medfører skader på havbunden i store arealer.

De danske kyster er godt beskyttet mod byggeri, idet der overalt findes en kystbeskyttelseslinje. Hvor det er muligt, ligger den 300 meter inde i landet, og mellem linjen og havet må der ikke bygges. Desuden er der offentlig adgang til kysterne bortset fra ganske få strækninger, hvor for eksempel privat ejendomsret eller særlige fredninger eller reservatbestemmelser ikke tillader det.

De tilgængelige og godt beskyttede vilde kyster er en gave til alle.

Hav, vind og vejr slider af kysterne og former dem dagligt, når landet skyller i havet og ler, sand, grus og sten flyttes omkring, bearbejdes, slibes og

Haren er overvejende et steppedyr, som fik ­kronede dage i Danmark, da vi begyndte at rydde skov og dyrke jorden. De seneste årtier er landbruget blevet så intensivt, at haren er blevet markant mere fåtallig.

Genopretning af enge, overdrev og udyrkede arealer og markskel kan dog hurtigt bringe haren tilbage. Øverst tv: De lerede kystklinter på Æbleø skrider i havet.

Nederst tv: Skagen Odde set fra luften. Den dominerende vestenvind får sandet til at vandre langs oddens nordvestkyst, hvor en del til sidst ender i vandet omkring spidsen, der år for år vokser mod øst.

Naturkræfterne forandrer Danmark hele tiden.

sorteres, så kysterne hele tiden skifter karakter. Både moræne fra sidste istid og meget ældre geologiske lag blotlægges ved kysterne, og hvis man bare ved en smule, er kysterne med deres kridtklinter, lerklinter, molers­ klinter, stenstrande, rullestensstrande, grus-, sand- og lerstrande som en åben bog fuld af eventyrlige fortællinger.

19

Det åbne land Omfatter alle de landarealer, der ikke er skov, vandløb, søer eller byer. Det er med andre ord en meget blandet kategori, som omfatter dyrkede marker, våde enge, strandenge, tørre enge, overdrev, heder, klitter, kær, sumpe, rørskove og moser.

Det åbne land udgør omkring tre fjerdedele af Danmark, og det er langt mere, end det ville være, hvis her ikke var mennesker. Hovedparten er intensivt dyrkede marker og altså meget langt fra at være vild natur. Men der findes også naturlig, åben, vild natur i Danmark, og før menneskene begyndte at opdyrke landet og blive mange, udgjorde det åbne land nok 10-20 procent af arealet.

Da der ikke var drænet, var der mange våde lavninger, som groede til med tørvemos og blev til moser. Mosens levende overflade af planter som mos og kæruld skabte surt vand, der slog træerne ihjel og på den måde skabte de bedre forhold for sig selv samt tranebær, soldug, hedelyng og enkelte andre plantearter, som tåler det sure miljø. På den måde bredte moserne sig, groede opad og døde nedad, hvor de døde plantedele blev konserveret i det sure vand og hobede sig op til tørvelag på mange meters tykkelse.

På steder med bævere og store planteædere opstod små enge, overdrev og heder, og mange steder ved kysten blev der dannet åbne strandenge og klitheder, hvor skoven aldrig fik fat. En stor del af klithederne i Thy og ved den nordvestjyske kyst er sådanne områder, hvor der ikke har været skov, før mennesket begyndte at etablere plantager.

Der er altså naturligt åbent land i Danmark i form af bevarede strand­ enge, klitheder og moser, hvor der aldrig har været skov, men ellers er de

Vandløb er fulde af overraskende dyr. Her er det en vandmyreløve, der glinser som en sæbeboble i solen.

20

fleste enge, heder og overdrev rester af de græssede landskaber, hvor husdyr tog over, efter at mennesket havde udryddet de store, vilde planteædere.

I tiden før år 3900 før vores tidsregning, i jægerstenalderen, som man kalder tiden, før landbruget begyndte i Danmark, var der uden tvivl mange små enge og overdrev i urskovene på grund af de store planteædere.

Og fordi der ikke var drænet, stod vandet højt og vældede frem fra jorden mange steder mange.

Man regner med, at lysningerne har været rige på lyskrævende planter og dyr. På fugtige steder med kalk i undergrunden taler man om rigkær, som er små og meget blomsterrige enge med mange sjældne planter og insekter. Hvis undergrunden er sur, taler man om fattigkær. Kær er enge, hvor grundvandet træder frem, og de findes stadig i Danmark og rummer natur af stor værdi.

Tørre enge kaldes overdrev, fordi de ofte har været brugt som fælles græsningsarealer før i tiden; heraf kommer udtrykket “ude på overdrevet”.

Overdrev kan være yderst blomsterrige med mange sjældne orkidéer og andre plantearter, fugle, sommerfugle og andre insekter, især hvis der er kalk i undergrunden. På sandede og sure områder opstår der let lynghede, som også er en slags overdrev, men med en anden plantekombination på grund af lavere pH. Ved sandede kyster kan der opstå sandfygning, så der dannes klitter. Det kan både ske naturligt og som følge af, at jordbrug og husdyrbrug blotter sandet jord, så vinden begynder at løsne den. Især i Vestjylland har heder, sandflugt og klitdannelse været meget udbredt, fordi man brændte og opdyrkede den lette jord.

Mursejleren hører især til byerne, hvor den jager ­insekter og skriger over byens tage om sommeren.

Den tilbringer vinteren i troperne, hvor den kan holde sig i luften i ni måneder i træk uden at lande. Her hapser mursejleren et insekt i luften.

21

Vandløb og søer Dækker alt fra kilder, småbække og større åer til vandhuller og store søer.

Også her er der stor variation. Vandløb kan være små bække med stort fald, de kan strømme hele året eller tørre ud om sommeren, og de kan være vældige, langsomt flydende åer, der slynger sig gennem landskabet og med nogen ret kunne kaldes floder.

Søer kan være alt fra små vandhuller til store søer på mange kvadratkilometer. En del små og lavvandede søer tørrer tit ud om sommeren og har ingen fisk, men kan til gengæld være gode levesteder for salamandre, frøer, tudser og vandinsekter, der tåler perioder uden åbent vand. Søernes liv er meget afhængigt af jordbund og vegetation, som påvirker vandets surhedsgrad.

Ude i det åbne land bliver søer let påvirket af næringsstoffer og jordpartikler fra dyrkede marker. Det kan betyde, at vandet bliver uklart på grund af både jord og stærk algevækst. Søer i områder med permanent plantedække er mere klare, da udvaskning af næringsstoffer og jord til ­søerne er langt mindre.

Byer Er nok det fjerneste, man kommer fra vild natur. Her er alt ændret radikalt, og det er nok de færreste, der overhovedet vil tænke natur om byer. Men naturen findes alle steder, også i byer, og overraskende mange vilde arter har tilpasset sig og lever sammen med menneskene i tætte bebyggelser.

De hurtige mursejlere, der kommer til Danmark hver sommer fra troperne, er et godt eksempel. De opfatter byen som et bjerglandskab og yngler i hulrum under tage og udhæng på høje bygninger.