Dansk løgavl 1 2017 by Dansk Løgavl

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 1 - marts 2017 - 63. årgang

DANSK LØGAVL

WOrld claSS VeGetaBLe harVesters FOr YOUr BUSineSS

SpecialtilpaSSede GrøntsaGshøstere i verdenS klaSSe

asa-LIFt a/s · Metalvej 2 · DK-4180 Sorø · Telefon 5786 0700 · www.asa-lift.com

DANSK LØGAVL Et bjerg af løg Nr. 1 - marts 2017 - 63. årgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG

Tak for sidst. Som altid et velbesøgt årsmøde, som igen bekræfter, at vi har en forening, vi kan være stolte af.

Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57

Som afsætningen se ud nu, så er det noget op ad bakke. Alle arbejder målbevist på at finde kunder. Vi må håbe, at der er tilstrækkelige evner til at finde så mange kanaler som muligt for at få så spredt en afsætning som muligt, så der ikke opstår unødvendig konkurrence. Vi må bede til, at de 80 millioner nye ”verdens borgere” i en vis grad vil kaste sig over det danske bjerg af løg!

Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård GartneriRådgivningen A/S Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@seges.dk

Som verdensmarkedet ligger nu, så er alle de større landbrugsafgrøder desværre under pres. Til trods for en gentagende udmelding om, at der kommer til at mangle mad, så er der forsat tilvækst på lagerbeholdningen af de store afgrøder globalt. Det kan dog hurtigt ændre sig i en uvis fremtid. Med de nuværende klimaprofetier, så vil der i løbet af de næste 10 år komme global misvækst på en eller flere af de store afgrøder: hvede, ris, soja eller majs. Dette vil kunne bevirke et nyt ”arabisk” forår. Denne gang kunne vi frygte, at det blev i et af de folkerige lande i Asien. Vi må naturligvis bede til, at det ikke sker med udviklingen som i de arabiske lande i nær erindring.

Redaktør af »DANSK LØGAVL«: Konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@seges.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60 Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10 Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06 Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10 Forsidefoto: Tomasz og Marzena på Krogsgaard Grønt kontrollerer kvaliteten af løgene en sidste gang ved lige at vende nettene, inden de bliver lagt ned i plastikkasserne. Foto: Stig F. Nielsen ISSN 1904-9374

At klimaet ændrer sig er ganske vist. Vi må dog huske at slå koldt vand i blodet: Vejret er blevet nyhedsstof af første klasse. Der skal sensationer til hele døgnet, så hver gang det blæser, er det jo klimaændringer. Det er rigtigt, der er sket ændringer siden i går! Som det fremgik under årsmødet, så vinder rødløg forsat afsætningsomfang. Det er fint, men vi ved alle, at rødløg er noget mere besværlige at dyrke og lagre. Der er derfor forsat brug for sortsfremgang, ændrede dyrkningstiltag og fokus på lagering. Samlet er et stigende salg intet værd, hvis der ikke kommer mere bundlinje. Det har ofte været vanskeligt i rødløgsavl. Vores erfa-gruppesystem må udnyttes til en forsat optimering. Vi har alle et behov for at flytte os i produktionen. Dette i bestræbelserne for flottere, større og sundere løg. Dette for at produktionsomkostningerne kan holdes nede på et konkurrencedygtigt niveau, hvor en større del af vores løg skal gå til eksport. Med disse ord er det mit håb, at vi alle får muligheden for etablering af nogle flotte løgmarker, som giver grundlag for en god høst i 2017. Alle ønskes et godt forår.

Jens Kristian Kjeldahl

Samsø Indhold: - Årsmøde i Avlerforeningen - Hardy Hansen har de største løg - Danmarks dygtigste løgavlere - Samsø laver de flotteste løg - Firmaernes to minutter - Formandens beretning - Årets regnskab - Kvalitet er vores varemærke - Styring af kvælstof med KNS - Krakaløg - Konsulent med speciale i GLOBALG.A.P. - Kalender

Læs mere inde i bladet

Peter Hartvig, AU Flakkebjerg.

Jørn Nygaard Sørensen, AU Årslev.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S, sfn@seges.dk

Årsmøde i Avlerforeningen af Danske Spiseløg 2017 Socialt samvær, positiv stemning, flotte løg, nyheder, opdatering af viden, god mad og vin er nogle af de faste holdepunkter, når Avlerforeningen af Danske Spiseløg holder årsmøde. 69 deltagere var med, da foreningen kårede årets løgavlere i Vejle den 24.-25. januar. Der er mange gode, faste traditioner og holdpunkter, når Avlerforeningen af Danske Spiseløg holder årsmøde og generalforsamling. Igen i år dannede Vejle Center Hotel rammerne, da årsmødet blev afholdt den 24.-25. januar. Sædvanen tro, var der på førstedagen et tema, som i år var økologi med titlen ”Hvor er den økologiske løgproduktion på vej hen?” Derudover blev deltagerne opdateret med det nyeste indenfor forsøg og planteværn. Årsmødets hovedtaler var meteorolog Jesper Theilgaard, DMI, som fortalte om fremtidens udfordringer på grund af klimaændringerne. Hverken planteværnssituationen eller klimaændringerne gav anledning til den store optimisme – nok snarere tværtimod. Der er ingen tvivl om, at løgavlere – og mange andre specialafgrødeproducenter - kommer til at stå med en række udfordringer i de kommende år. Årets forsøgsarbejder Jørn Nygaard Sørensen, AU Årslev, fortalte kort om to forsøgsserier: Sortsforsøget fra 2014 og 2015, som er afrapporteret i Dansk Løgavl, og så et nyt forsøg omkring skalkvalitet. Konklusionerne på sortsforsøget er: • De tidligste sorter er Medaillon, SV3557ND og Hytech – i begge år • Der er kun små angreb af løgskimmel i sprøjtede parceller • Største udbytte i 2014 blev opnået i: Hyfive, Hytech, Hysky og Motion • Største udbytte i 2015 blev opnået i: Hyfive, Hytech, Hysky og Donna • Der er kun en lille frasortering efter kølelagring i seks måneder • Bedste skalkvalitet er opnået i Motion og Rockito • Der er mindst spiring i Hysky Skalkvalitetsforsøget er iværksat for at se, om man kan øge skalkvaliteten på løg ved at kalke (Ca) og eller give større mængder bor (B). Begge næringsstoffer – calcium og bor - har betydning for cellevæggenes styrke. Forsøget er gennemført på to forskellige jordtyper, en let sandjord i Brande og en lerjord på Stevns. Konklusionerne efter første års forsøg er: • Der er kun lille effekt af kalk og Solubor på udbytte og kvalitet • Der er tendens til flest fejlfrie løg uden bor-sprøjtning • Der ses ingen effekt af kalk og Solobor på antal løgskaller eller skaltykkelse. Forsøget gentages i 2017, men kun ved ét forsøgssted (let sandjord).

Kan Acrobat undværes? Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, har i 2016 fortsat en forsøgsserie med forskellige svampemidler til løg. Det ene aktivstof i svampemidlet Acrobat, mancozeb, står foran en revurdering pr. den 31. januar 2018, og der er p.t. usikkerhed, om det kan gå igennem. Derfor har Flakkebjerg i en årrække afprøvet forskellige strategier mod løgskimmel med en række svampemidler for at finde alternativer. Udfordringen i disse forsøg er, at der ofte ikke kommer angreb eller kun kommer sene eller svage angreb af løgskimmel. Derfor har man fra 2016 indført en ny forsøgsteknik, hvor man sikrer smitte i forsøgsparcellerne ved hjælp af udplantning af en smittet løgplante per parcel i forsøgsmarken. Det gav i 2016 bonus i form af kraftig smitte og dermed også mulighed for klart at se forskelle mellem strategier og dermed forskellige svampemidler imellem. Ud fra en rangering af de forskellige sprøjtestrategier kan man se, at dér, hvor Acrobat indgår enten alene med fem behandlinger, eller hvor Acrobat indgår i strategier med to behandlinger ud af fem, klarer løgene sig bedst. Derfor er Peter Hartvigs konklusion kort og klar: Acrobat kan ikke undværes – på nuværende tidspunkt! Usikkerhed omkring svampemidler Sören Pagh, BASF, gjorde status over BASFs produkter til løg. Produktionen af Acrobat WG 75, som bliver markedsført i Danmark og Belgien, er stoppet i 2015. Alternativt har de Acrobat WG 90, som bliver markedsført i de andre nordiske lande samt i Baltikum. Spørgsmålet er, om denne formulering kan godkendes i Danmark. Det ene aktivstof i Acrobat, mancozeb, skal revurderes i EU pr. 31. januar 2018. Sören Paghs forventninger er, at aktivstoffet bliver forbudt med mulighed for en-årige godkendelse i en periode. Det andet aktivstof i Acrobat, dimethomorph, skal revurderes pr. 31. juli 2018. Her er det Sörens forventninger, at der er 60 procent chance for, at det bliver godkendt. Svampemidlet Cabrio Duo indeholder pyraclostrobin og dimetheomorph. Førstnævnte aktivstof skal nok klare sig igennem revurSören Pagh, BASF. deringen i 2018, mens dimetheomorph som tidligere nævnt er usikkert. Dermed har Cabrio Due sandsynligvis en forholdsvis kort fremtid. Focus Ultra forventes at fortsætte ligesom Signum forventes at gøre det, men der er store resistensudfordringer med sidstnævnte, hvilket er et kæmpe problem. - Man skal veksle mellem produkterne, - men når der er færre godkendte produkter på markedet, så bliver det svært, erkender Sören Pagh. Intet nyt i pipelinen Stomp SC skal revurderes pr. 31. januar 2017, og der skal være afstemning om aktivstoffets fremtid i løbet af 2017. Sören Pagh forventer ikke, at midlet fortsætter. Hvis det bliver genregistreret i EU, så bliver det med de begrænsninger, vi allerede har i Danmark. - Køb ikke Stomp SC til lager, advarer Sören Pagh, som samtidig beroliger: - Peter Hartvig har vist, at der er mulige alternative løsninger. Når Sören kigger i pipelinen, ser det ikke for optimistisk ud. Da løg ikke er en prioriteret afgrøde, er man afhængig af, at nogle af de produkter, som udvikles til for eksempel vin, solsikke og korn, kan anvendes via en mindre anvendelse. Men der er ingen nye ukrudtsmidler eller svampemidler på vej før efter 2022, og på insektmiddelsiden ser det endnu mere sort ud: Her er der nok først noget nyt i 2025! På insektsiden har BASF et biologisk produkt, Nemasys, som kan være et alternativ til de kemiske insektmidler. Nemasys indeholder en alsidig nematodeart, som blandt andet bekæmper løgfluer og trips. Men nematoderne er meget små og følsomme, så betingelserne skal være optimale for at opnå en passende effekt: Det må ikke være for tørt, og nematoderne må ikke udsættes for UV-lys. Der skal udbringes cirka 35.000 nematoder pr. plante, hvilket kan ske ved en spotsprøjtning på hver enkelt plante. For eksempel har Garford teknikken til at kunne gøre det. - Det er en helt anden metode og princip, men Nemasys virker, når der er optimale forhold, fastslår Sören Pagh.

Anvendes med forsigtighed! Flemming Larsen, Bayer, forventede, at ukrudtsmidlet Buctril vil blive godkendt til mindre anvendelse i blandt andet løg (kepa-, skalotte-, hvid- og forårsløg) i 2017. Buctril, som indeholder bromoxynil, er Totrils afløser og er et søsterprodukt til Xinca – og så alligevel ikke helt! Buctril er formuleret som octanoat (EC), der er mere aktivt end butyrat, den form som Xinca er formuleret på. Det betyder i praksis, at Buctril er noget hårdere overfor ukrudt og afgrøde end Xinca er. Buctril må max anvendes fire gange og med max 1,0 liter i alt pr. ha pr. år. Doseringen i løg er 0,20-0,35 liter pr. ha, og man kan bruge huskereglen: ¾ dosering af Totril. Risiko for skader er størst ved varmt vejr og høj lysindstråling, en risiko der kan reduceres ved at køre med store dråber. Bayer skriver: Midlet bør anvendes med forsigtighed, indtil der er opnået flere erfaringer med midlet på forskellige jordtyper og under forskellige vækstbetingelser! Flemming Larsen, Bayer.

Winnie Olsen, Bayer.

Nyt insektmiddel på vej Winnie Olsen, Bayer, forventer, at insektmidlet Movento (spirotetramat) vil blive godkendt til mindre anvendelse i blandt andet løg (kepa og skalotte) til bekæmpelse af trips og bladlus med 0,75 liter pr. ha med max to behandlinger med syv dages interval og med en behandlingsfrist på syv dage. Det anbefales, at man ved sprøjtning i løg tilsætter olie for at forbedre optagelsen af det dobbelt systemiske middel. Midlet optages primært gennem bladene og bliver ført ned i rødderne via sikarene, hvorefter der sker en opadgående transport til skud, knopper mv., så hele planten bliver beskyttet. Midlet har således hverken kontakteller knockdown effekt men optages kun, når insekterne suger på bladene. Det er vigtigt at starte tidligt med sprøjtning, så snart de første trips registreres i afgrøden. Der kan blive tale om en 2. behandling ved højt tryk af trips og eller bladlus. Er man kommet for sent ud med første sprøjtning, kan det blive nødvendigt at bruge et insektmiddel med knockdown-effekt først, fx Karate 2,5 WG. Biologisk svampemiddel – også til øko Winnie Olsen fortalte også om Serenade ASO, som er blevet godkendt til mindre anvendelse i løg mod løggråskimmel på vækststadie 16-47 med 4,0-8,0 liter pr. ha og maksimalt seks behandlinger pr. sæson og uden behandlingsfrist. Serenade ASO må også anvendes i økologisk produktion. Det er p.t. usikkert, om midlet også har en sideeffekt på bakterieråd. Serenade indeholder en bakterie, Bacillus subtilis QST 713, som aktivstof. Det virker som kontaktmiddel, og det anbefales at iblande et klæbemiddel, fx Designer. Serenade ASO virker på flere måder: Ved at inducere resistens i planterne, det vil sige øge modstandskraften overfor skadegørere, og ved at bakteriens aktive stoffer (lipopeptider) direkte hæmmer væksten af skadevolderens cellemembraner. Ved ”jordbehandling” sker der en kolonisering af planternes rødder, som dels beskytter mod fx rodsygdomme, dels giver en vækststimulering af planten. Midlet skal altid anvendes forebyggende!

Richard de Visser, GartneriRådgivningen A/S.

Martin Beck, selvstændig økologikonsulent.

Omlægning til økologi Årets tema blev behandlet ved fire forskellige indlæg. Richard de Visser, GartneriRådgivningen A/S, fortalte om reglerne omkring økologisk produktion, herunder omlægning, begrænsningerne i Ntilførsel, krav om journalføring i planteavlslogbogen samt brugen af plantebeskyttelsesmidler. P.t. er kun Serenade ASO og DiPel DF godkendt til løg i Danmark. GartneriRådgivningen kan hjælpe med et gratis omlægningstjek – og i øvrigt med hjælp til ansøgning og rådgivning. Martin Beck, som selvstændig rådgiver indenfor økologi og biodynamik, var kommet på en svær opgave, idet der kun var afsat 30 minutter til et foredrag om, hvordan man kan øge jordens indhold af humus og dermed øge jordens frugtbarhed. Ifølge Martin Beck er et meget vigtigt princip at holde marken grøn hele året rundt og med et plantedække med høj artsdiversitet. Gødskning skal altid foregå oven på jorden og altid på et grønt plantedække i vækst – og det gælder både organiske gødninger (kompost, gylle, staldmøg) og mineralske gødninger (kalk, svovl, kali m.fl.). Et andet meget vigtigt princip er, at en grøn afgrøde skal omsættes ved en fladekompostering, hvilket vil sige, at grønmassen kun skal nedbringens i de øverste to til tre centimer af jorden ved en skrælpløjning eller fræsning. På den måde sker omsætningen lyn hurtigt. For at fremme omsætningen kan man udsprøjte et mælkesyreprodukt på afgrøden umiddelbart før eller samtidig med nedbringningen af grønmassen for at fremme og styre processerne (mælkesyregæring) i den rigtige retning.

Forbrug skruet kunstigt op Peter Bay, Skiftekær Økologi, fortalte kort om sin produktion, hvor godt 90 procent afsættes til Coop. Derudover har han et læggekartoffelfirma. Produktionen er på 250 hektar og med en omsætning på cirka 30 mio. kroner. I 2017 bliver arealet med løg øget lidt til 40 hektar. Indtil nu har de kun brugt planteløg, men de vil til at se på såløg, som de gør det i Holland. Kvaliteten af økologiske løg er en stor udfordring, løgene bliver ofte ramt af løggråskimmel med 30 til 40 procent frasortering til følge – og så kan det ikke betale sig at dyrke økoløg! Et Vacctec tørre- og ventilationsanlæg har givet bedre styr på lagringen, men der er tale om en hårfin balance, hvor det nemt kan gå galt. Med Coop’s initiativ med lave priser på økologi fra januar 2015 satte de dagsordenen i detailhandlen. På det tidspunkt bestilte de produkterne og betalte prisen, og det Peter Bay, Skiftekær Økologi. er gået godt indtil nu. Men de andre kæder er ”hoppet på vognen” og gør alt for at ”drille” Coop ved at gå ud med meget lave priser på enkelte produkter. Det har betydet, at forhandlingerne med Coop ikke er gået så nemt til den kommende sæson. - Spørgsmålet er, om Coop har skabt en situation, hvor efterspørgslen og forbruget er skruet kunstigt op, fordi de økologiske produkter er solgt til en billigere pris, end de burde. Er det et reelt salg, eller er det kunstigt, spørger Peter Bay. Der er flere udfordringer med de økologiske løg. I Danmark bliver der rundt regnet produceret 5.000 ton økologiske løg ved et udbytte på 20 ton pr. ha, mens forbruget er 6-7.000 ton. Det vil sige, at der mangler 1.500 – 2.000 ton løg, hvis der skal leveres danske løg hele året. Dog kan man ikke levere spirefri løg i majjuli - med mindre kvalitetsnormerne ændres. Udbytterne svinger meget fra år til år, og hvis nu udbyttet bliver 30 ton pr. ha, så er der pludselig for mange økologiske løg på markedet. En anden udfordring er, at de hollandske økologiske producenter kan producere løg til en lavere pris.

Bare gå i gang! For yderligere at illustrere, hvor følsomt det økologiske marked er, fortalte Peter Bay, at han på blot 30 hektar producerer alle de rødbeder, Coop kan afsætte. Hans Erik Risbjerg, Økologisk Landsforening, fortalte om økologiens udvikling, hvordan de forskellige varegrupper klarer sig, og hvorfor forbrugerne vælger økologi. Ifølge Hans Erik Risbjerg er der gode vækstudsigter på alle økologiens markeder, det gælder både foodservice, detail og eksport. Produktionen i Danmark kan slet ikke følge med efterspørgslen, og der mangler specielt produkter indenfor frugt, grønt, svinekød, oksekød og fjerkræ. - Så det er bare med at gå i gang, opfordrede Hans Erik Risbjerg.

Hans Erik Risbjerg, Økologisk Landsforening.

Klimaet har altid ændret sig, men … - Uanset hvad vi gør, så ændrer klimaet sig, understregede Jesper Theilgaard, DMI i sit indlæg om udfordringer omkring dyrkning af afgrøder i fremtiden. – Hvis vi ikke passer på jorden og klimaet, så ender det med, at vi ikke kan dyrke noget og dermed få mad. Luftens indhold af CO2 er øget fra 280 ppm til 400 ppm, en grænse som nogle benævner som den ”magiske grænse”: Når man runder de 400 ppm, så er chancen for at holde temperaturstigningen under 2 grader endegyldig væk. Det er ikke kun CO2, som er problemet, også mængden af metan og lattergas er stigende, og de to gasser er henholdsvis 30 og 300 gange stærkere end CO2. Her er risdyrkning og køer de to store syndere. Konsekvenserne har vi allerede set i form at mere ekstremt vejr. De såkaldte 100-års hændelser går hen og bliver 50- eller 20-års hændelser. Som Jesper Theilgaard, DMI. eksempel nævnte Jesper Theilgaard skybruddet i Horsens i 2016. For 15 år siden var skybrud en sjældenhed, i dag er det blevet almindeligt. Ændringerne i nedbørsmængden og tidspunktet for, hvornår den falder, øger risikoen for vores afgrøder og for jorden. - Klimaet har altid forandret sig, men langsomt. Nu går forandringerne hurtigt, fastslår Jesper Theilgaard. – Derfor må vi tilpasse os ændringerne, som betyder, at der vil være områder, hvor man ikke længere kan bo, hvilket vil give anledning til mange klimaflygtninge. Der er nu lavet aftaler Jesper Theilgaard kunne ridse mange negative ting op omkring de tiltag eller manglende tiltag, der bør sættes i værk for at forebygge, at temperaturen stiger yderligere. Valg af Donald Trump som USA’s præsident er ligefrem bekymrende. Jesper Theilgaard er dog fortrøstningsfuld: Der er lavet aftaler ved COP21 mødet i Paris for indsatsområder, og selvom de ikke er tilstrækkelige og eller bliver iværksat hurtigt nok, så er det dét, man er blevet enige om og arbejder frem efter. Priserne på solceller falder meget, at den vedvarende energi blive konkurrencedygtig i forhold til de fossile brændstoffer. Forskning og innovation går også i én retning, så den teknologiske udvikling kan gå meget stærkt. Landbruget kan ikke ændre sig på kort sigt men må prøve at tilpasse sig og løse udfordringerne hen ad vejen.

>>>

Deltagerne på årsmødet lyttede meget opmærksomt til Jesper Theilgaards indlæg.

Ingen ændringer i bestyrelsen Som sædvanlig leverede formand Jens Kristian Kjeldahl en meget fyldestgørende beretning, der hverken gav anledning til bemærkninger eller debat, hvilket regnskabet, som blev fremlagt af kasserer Peder Krogsgård, heller ikke gjorde. Dog – efter regnskabet var blevet godkendt – kunne Peder Krogsgård tilføje, at Niels Chr. Hansen under revision af regnskabet havde opdaget en fejl: Indestående/indlån plus tilgodehavende var kr. 1.109,48 større end egenkapital + årets driftsresultat, og ved en nærmere gennemgang kunne han se, at der var en tilsvarende difference i opgørelsen for 2015. Fejlen er rettet! Der var genvalg til alle dem i bestyrelsen, som var på valg: Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, Hardy Hansen, Sandved og Claus B. Jacobsen, Assens. Bestyrelsen har efterfølgende konstituereret sig, og her skete der heller ikke ændringer: Jens Kristian Kjeldhal er formand, og Hans Ingemann Nielsen er næstformand.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til ASA-Lift for sponsering af drikkevarerne til middagen. Årsmødet 2017 Husk, at du kan finde alle præsentationerne fra Årsmødet på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs hjemmeside (kræver login).

Planteværn i spiseløg Husk, at du på hjemmesiden kan finde en opdateret oversigt ”Planteværn i spiseløg 2017” (kræver login). Hvis der skulle ske ændringer i løbet af sæsonen, vil du få besked i Løgnyt om, at der er lagt en ny udgave af oversigten ud på hjemmesiden.

Medallion F1: Meget fin kombination af tidlighed og lagerfasthed. Toppen er frisk grøn og sund. Medallion har et stærkt rodsystem som velegner sorten til dyrkning på lettere jorder og arealer hvor vandtilførselen ikke er optimal. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Giver et relativt højt udbytte.

LØGSORTER F

OLSSONS FRØ

Sunskin F1: Hovedsort som forener meget højt udbytte og kvalitet. Skallen er meget fast og relativ lys. Giver store løg, som er overvejende runde. Stor spiretræghed efter opbevaring. Sunskin har et meget højt udbytte potentiale.

SORTER HÅRDE, RUNDEPROFESSIONELLE Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed. Tidlighed som Sunskin. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under OG SKALFASTE ogPROFESSIONELLE AVLER efter lagring. OP SORTER

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er egenskaber. Faste fine løg med god skal. M Rolex F1: Meget tidlig Højtstraks udbytte af runde pæne Velegnet gulbrun. Pakkes og sort. afsættes efter stikløgene. til planteproduktion. lig for langtidslagring. Spire utrolig sent e løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter Julia: Sort som velegnet til den tidligste høst af såløg. Modner ca.lagringsresultater en uge før Donna.fra udlande Megetaf fine stikløgene. Kan dogerlagres til jul. God kvalitet til den tidlige afsætning og middellang opbevaring. Skallen er lys brun. Profit F1: Middeltidlig løg som forener tid Bughatti F1: Middeltidlig sort med meget stærk skal. Donna: Middeltidlig sort til langogopbevaring. højt udbytte af rundeog faste Skallen stort udbytte godeløg. lageregenskaber. I Bughatti lagre godt. Storfaldende meget højtMeget udbytte. er lys brun og fast. Giver lige så god kvalitet og udbytte som de bedste F1 sorter! I Holland Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti ligman set, at Profit har høj har Donna I flere år været den sort som giver det bedste nettoresultat ud af lager I april. ger iVelegnet top i Öland tolerance overfor løgskimsomforsøgene hovedsort!og tegner meget lovende. mel. Flotte resultater fra praktisk dyrkning. Bingo: Saskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarve og endnu højere udbytte. Saskia dyrkes Gul hvor åbenpollineret som højt udbytte kombineret med middellang lagring. man ønskerløg meget Kamal F1: Rødløg, meget giver godt udbytte og er Hoza: Sen sort som giver et meget højt udbytte af kvalitetsensartet løg til lang sortopbevaring. som kan er-Meget sund. på arealer, hvor man er lidt underforsynet med vand. Hoza et hårdt løg med statte RederBaron. Tyndere Godvelegnet skal og lagerholdbarmeget fin skalkvalitet. Skallen er lys brun. Hoza er det løg på markedet som har det højste hals og betydelig bedre hed. Bør prøves 2010! andel af single centre. En af de bedste lagerløg som er på markedet! indvendig farve. Arenal F1: Middelsen sort, Rolein: Tidligt rødløg med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemtidlighed somModner Bristol af , men farvning. ca. en uge før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning. medGiver meget fine lagringslidt lavere udbytte end Romy. Romy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort!

Sort

Tidlighed, Udbytte, Skalkvalitet dage relativ 9 = bedst Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde løg som er rosafarvet indvendig løgringene. Skalfarven er rosa/brun. Højt tørstof indhold. Smager som almindelige løg. Rolex 115 100 6 Relativt stort udbytte. Bughatti 120 103 7 Tidlighed Udbytte Skalkvalitet Spiring på Lagring Sort Profit 123 105 dage relativ 9=bedst lager 9=bedst9 9=bedst Arenal Mika 125115 1017 9 101 7 7 Bingo 125117 1007 8 Julia 102 7 7 Motion F1

124

105

Medallion F1

125

104

Sunskin F1

125

105

125

106

Donna STIKLØG:

Stikløg: Hør nærmere om kvalitet og priser!

Lag 9=b

Cupido F1: Tidlig af faste Saskia sort, som både 126 kan bundtes 108 og høstes 7 til tørrede løg. 7 Giver højt udbytte 9 Hør nærmere om kvalitet og priser!

Kontakt: Poul Erik Ølgaard 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss pe.oelgaard@ol

Hoza

130

106

Rolein (rødløg)

122

Romy (rødløg)

126

100

Interesseret i flotte til 20 Rosalie (rosa) 126 102 løg - 8og stort 7 udbytte 8 Kontakt:

Poul Erik Ølgaard Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Hardy Hansen har årets største løg

De indleverede løg til konkurrencen om årets største løg.

Hardy Hansen, Højvang, vandt konkurrencen om årets største løg med et forspring på 23 gram ned til Hans Ingemann Nielsen på andenpladsen. Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk Konkurrencen om årets største løg blev afholdt for andet år i træk på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i Vejle. En konkurrence, som er lidt mere for sjov i forhold til de mere ”fagligt alvorlige” konkurrencer om årets dygtigste løgavler og kvalitetskonkurrencen. Vinderen blev Hardy Hansen, Højvang i Sandved, med et løg på 760 gram - hvilket var 23 gram mindre end vinderløget fra Claus Hunsballe sidste år. Løget, som var af sorten Dormo fra Hazera, dukkede op på sorterbåndet godt 14 dage før årsmødet. Hans Ingemann Nielsen, Hårlev, kom ind på andenpladsen med et løg på 737 gram. Igen i år deltog fem avlere i konkurrencen med løg, som vejede mellem 535 og 760 gram, herunder et økologisk løg som var det mindste. Præmien var et stort chokoladeløg på 1,27 kilo pyntet med bladguld sponseret af SeedCom A/S. Indleverede løg til konkurrencen om årets største løg. 1 2 3 4 5

Avler Hardy Hansen, Højvang, Sandved Hans Ingemann Nielsen, Hårlev ved Stevns Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl, Samsø Axel Månsson, Månsson A/S, Brande Axel Månsson Øko ApS, Brande

Størrelse i gram 760 737 700 629 535

Konsulent Peder Krogsgård vejer løgene.

Kartoffelog løgkasser Vinderen af konkurrencen om årets største løg blev Hardy Hansen, Højvang. Lis Jespersen, SeedCom A/S, overrakte præmien: et 1,27 kilo stort chokoladeløg drysset med bladguld.

Fremstilling og salg af kraftige og solide kasser i alle størrelser

Utoft Savværk • Løvlund 7190 Billund • Telefon 75 35 33 44

Knowledge grows

Ny gødningsspecialist hos Yara

Kvalitetsløg Få størst udbytte og sikkerhed for kvalitet i dine løg

Niels Holmenlund er pr. 1. februar 2017 tiltrådt stillingen som gødningsspecialist i Danmark og Norge. Niels har arbejdet i branchen i mere end 30 år og er nok et kendt ansigt for mange. Niels er ekspert i gødning, vanding og substrat - en ekspertise han bl.a. har opnået gennem 25 års erfaring fra sit arbejde indenfor dette område. Du kan kontakte Niels på: +45 22 21 93 05 eller niels.holmenlund@yara.com

www.yara.dk

BULK-LINE VARIO Arjen Baars

NEW

Rådgivning/ salg 4028 1361 ab@grimme.dk

- 10-70 Kw - ∆ Delta 4 teknologi

www.grimme.dk Løvhegnet 9-11 │ Rødkærsbro Tlf. +45 8665 8499 │ grimme@grimme.dk

TS E R Å V L ER A LØG

Danmarks dygtigste løgavlere Danmarks dygtigste løgavlere 2016 blev kåret på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde. Vinderen af den konventionelle del blev for andet år i træk Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, mens Erik Andersen, Øster Tørslev, vandt den økologiske del af konkurrencen for første gang. Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

Henrik Jørgensen (tv.), SeedCom, overrækker blomster og lykønskninger til årets løgavler 2016 Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund. Det var en erfaren vinder, som vandt prisen som årets løgavler 2016, idet Claus B. Jacobsen også vandt titlen sidste år samt for tre år siden. Han har desuden flere anden- og tredjepladser på cv’et. Til gengæld var det første gang, at Erik Andersen vandt den økologiske del af konkurrencen, som i mange år har været domineret og vundet af henholdsvis Axel Månsson Øko ApS og Skiftekær Økologi. Årets konventionelle avler Claus B. Jacobsen vandt med 78,2 ton løg pr. hektar, hvilket var det højeste udbytte i 2016. Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, kom på andenpladsen med 74,1 ton løg pr. hektar. Udover hæderen modtog Claus B. Jacobsen 8.000 kroner, en buket blomster og en vandrepokal.

>>>

Frisk jord og fokus på vand - Vindermarken i år var igen på frisk jord, hvor der ikke tidligere har været dyrket løg, hvilket er en god forudsætning for at godt udbytte, fortæller Claus B. Jacobsen. – Og så har vi haft meget fokus på vandingen. Der har dog også været udfordringer i vindermarken, blandt andet skulle der kæmpes lidt for at få bugt med ukrudtet, men det lykkedes til sidst. - Vi har kun haft lidt løgskimmel i marken i år belært af erfaringerne fra sidste år, hvor vi ikke var helt skarpe nok med de forebyggende behandlinger, forklarer Claus B. Jacobsen. Den glade vinder har mere end 20 års erfaring som løgproducent. Arealet med løg ligger på 130 hektar. Vindermarken var tilsået med Hybelle fra Bejo. Årets økologiske avler Erik Andersen, Øster Tørslev, vandt den økologiske del af konkurrencen med et udbytte på 31,1 ton pr. hektar, hvilket var det laveste udbytte af de tre deltagere, men da kvaliteten var høj og uden frasortering, opnåede Erik Andersen det højeste antal point. Han vandt dermed foran Peter Bay, Skiftekær Økologi, som godt nok høstede 39,2 ton løg pr. hektar men havde en betydelig frasortering. Udover hæderen modtog Erik Andersen, som var repræsenteret ved Uffe Bach Søgaard, en check på 5.000 kroner, blomster og en vandrepokal.

Henrik Sørensen (tv.), SW Horto, har overrakt blomster og lykønskninger til Axel Månsson A/S repræsenteret af teamleder Jørgen Gylling Jensen, som blev nummer to i konkurrencen om at blive årets løgavler 2016.

Over ukrudtet hele sommeren - Vindermarken var på jomfruelig jord, fortæller Uffe Bach Søgaard, som også fremhæver sorten, Hylander fra Bejo, som en medvirkende årsag til det flotte resultat. En årsag til den gode kvalitet og dermed ingen frasortering i 2016 er, at de bruger en større rækkeafstand og et mindre plantetal, end mange andre løgavlere. På den måde er der mere plads og luft mellem løgene i marken, som dermed er mindre udsatte for svampeangreb. Der er stor fokus på ukrudtsbekæmpelsen, som foregår ved radrensninger igennem hele Poul-Erik Ølgaard (th.), Olssons Frø, har overrakt blomster vækstsæsonen, helt frem til at de ikke kan køre i og lykønskninger til Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl marken, og suppleret med et par håndlugninger. på Samsø, som blev nummer tre i konkurrencen om årets - Det gælder om ikke at have et større areal, end løgavler 2016. man kan passe, fastslår Uffe Bach Søgaard. Erik Andersen, som har mere end 30 års erfaringer med dyrkning af løg, driver 70 hektar hvoraf 40 hektar er grønsager herunder 24 hektar gule løg. Vigtig viden indsamles Der er stadigvæk god opbakning til konkurrencen, som kunne fejre 11 års jubilæum i år. Otte konventionelle og tre økologiske løgavlere havde valgt at stille op. Det vigtigste formål med konkurrencen er at få sat fokus på dyrkningen af løg, hvilket de mange informationer fra deltagerne giver mulighed for. Kun ved rettighed og omhyggelighed i alle arbejdsgange opnår man høje udbytter og flot kvalitet.

>>>

Årets konklusioner Ved præsentation af dyrkningsoplysningerne kunne konsulent Peder Krogsgård give følgende konklusioner for konventionelle løg: • Jo flere af de udsåede frø, der bliver til gavn, jo bedre • Tidlig såning gav i 2016 det bedste udbytte • Hvis der er grundlag for høje udbytter, skal der bruges større udsædsmængder (800.000 frø/ha) • Igen i 2016 var vand en begrænsning - dog ikke så udpræget som i 2015 • I mange af markerne i konkurrencen har der ikke været løg tidligere • Ved 50 ton løg pr. ha koster det 1,30 krone at producere et kilo konventionelle løg!

Steen Møller Madsen (tv.), Hazera, overrækker blomster og lykønskninger til årets økologiske løgavler 2016 Erik Andersen, Øster Tørslev, repræsenteret ved Uffe Bach Søgaard.

og for økologiske løg: • Ukrudt har været begrænsende i 2016 • Stor frasortering på grund af svampesygdomme • Mange planter pr. hektar gav meget mere frasortering • Ved 20 ton løg pr. ha koster det 4,60 kroner at producere et kilo økologiske løg!

Konkurrencen om årets løgavler ville ikke kunne lade sig gøre, uden at frøfirmaerne SeedCom, Hazera, Olssons Frö og SW Horto endnu engang har stillet op som velvillige sponsorer!

Carsten Worsøe (tv.), SeedCom, overrækker blomster og lykønskninger til Peter Bay, Skiftekær Økologi, som blev nummer to i konkurrencen om årets økologiske løgavler 2016.

Jordløse Møllevej 27

DK-5683 Haarby

Tlf.: 64 73 12 59

Fax: 64 73 15 79

bk-pack@bk-pack.dk bk-pack.dk / butik.bk-pack.dk

Emballagenet ET Netsække med og uden snøre N S ET Netsække med banderole T I L Netsække i ruller K VA Pallenet Lukketråd - Sygarn til ethvert formål....... Etiketter Flexotryk

Kontakt os og få et tilbud

Løgkvaliteten bliver bedømt af specialister, nemlig løgavlerne selv, frøfirmakonsulenter samt andre med tilknytning til branchen. Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

Samsø laver de flotteste gule løg For femte år afholdt Avlerforeningen af Danske Spiseløg en kvalitetskonkurrence for gule og røde løg. Rasmus Bager, Sildeballe på Samsø, vandt konkurrencen for de gule løg, og Hans Ingemann Nielsen, Hårlev på Stevns, vandt konkurrencen for de røde løg. Kvalitet er en meget vigtig parameter, specielt når man vil eksportere sine løg. Derfor kårer løgavlerne sæsonens flotteste løg. Ikke mindre end 13 forskellige prøver – otte gule og fem røde – blev bedømt på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i Vejle. Løgene bliver bedømt af specialister, nemlig løgavlerne selv, frøfirmakonsulenter og andre med tilknytning til branchen. Løgene bliver bedømt på skalfarve, skalkvalitet, hårdhed og helhedsindtryk. 38 stemte på de gule løg, mens 37 stemte på de røde løg. Årets gule løg var flotte, men der har også været optimale forhold til frilægning og høst i efteråret 2016. De røde løg var knapt så flotte, hvilket sandsynligvis skyldes, at der er blevet sparet for meget på tørringen, idet mange troede, at løgene var tørre nok, da man stoppede tørringen. Vinderne bliver udover hæderen belønnet med 3.000 kroner samt en buket blomster, mens andenpladserne fik 1.000 kroner og en buket blomster. Flotteste gule Vinderen af konkurrencen for de gule løg blev Rasmus og Ejnar Bager, Sildeballe på Samsø, med 591 point. Løgene, som var af sorten Hyfive, blev bedømt som de bedste i alle fire kategorier med et forspring på 49 point ned til Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, som opnåede 542 point. Her var det sorten Hybound. Igen i år var der rimelig stor spredning i bedømmelsen af de gule løg, idet antal point gik fra 469 og op til 591 point. >>>

Flotteste røde Hans Ingemann Nielsen, Hårlev på Stevns, vandt konkurrencen for de røde løg med 529 point, hvilket var et forspring på 30 point ned til Henrik Pedersen, Hasmark Vestergård, som fik 499 point. I denne del af konkurrencen var der meget stor spredning i bedømmelsen, idet antal point gik fra 342 og op til 529 point. Som nævnt var kvaliteten af de røde løg knapt så god i 2016, og selvom 2015 langt fra var optimalt, opnåede vinderen sidste år, Henrik Pedersen, 581 point - og det endda med en bedømmelse mindre (36 mod 37). Hans Ingemann Nielsen havde taget Red Spark med, mens Henrik Pedersen havde taget Red Tide med. Konklusioner fra konkurrencen Deltagerne i konkurrencen skal give informationer om, hvordan de behandler løgene høst og under lagring. Informationerne bliver indsamlet og behandlet af konsulent Peder Krogsgård. Konklusionerne fra kvalitetskonkurrencen 2016/2017 er: • Perfekt frilægning og høst • Dette betød, at der blev sparet på tørring – især i de røde løg, hvilket har vist sig at være en fejl! • Høst, når løgene er væltet 70-80 procent • Overfladetørring skal overstås hurtigt Kvalitetskonkurrencen er sponseret af Frigortek • Vælg enten 20˚C eller 30˚C til halstørring Cooling Systems, Grimme Skandinavien, • Røde løg er en udfordring SeedCom A/S og Hazera. • Ensartet lagertemperatur på 5 ˚C eller 0,5 ˚C • Lagerkontrol!

Bøje V. Olesen (tv.), Skals Maskinfabrik, har overrakt blomster og lykønskninger til Rasmus Bager, Samsø, som vandt konkurrencen om årets flotteste gule løg.

Steen Møller Madsen (tv.), Hazera, lykønsker Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, med andenpladsen i konkurrencen om årets flotteste gule løg.

Søren Sixhøj (th.), SeedCom A/S, lykønsker Hans Ingemann Nielsen, Hårlev på Stevns, som vandt konkurrencen om årets flotteste røde løg.

Arjen Baars (th.), Grimme, har overrakt blomster og lykønskninger til Henrik Petersen, Hasmark Vestergård, som løb med andenpladsen i konkurrencen om årets flotteste røde løg.

Opbevaring og lægning af stikløg

Den vigtigste grund til at bruge stikløg til løgproduktion er, at afgrøden er tidligere høstklar end løg dyrket ved direkte såning.

I Holland kan stikløg kun leveres I overensstemmelse med reglerne i stikløgsregulativerne, som kontrolleres af Naktuinbouw.

Men der er også andre fordele. For eksempel, udbyttet ved dyrkning af løg fra stikløg synes at være højere, løgene er større, de har et højere tørstofindhold, og stikløg er bedre i stand til at etablere sig under ringere vilkår end løg dyrket fra frø.

Disse regulativer ligger til grund for Bejo´s og De Groot en Slots Quality Inside-stikløgsprogram.

Stikløg er også mindre følsomme for daglængden end direkte såede løg; derfor kan stikløgssorter dyrkes længere mod nord, end de samme sorter dyrket fra frø.

Quality Inside stikløg bliver opbevaret under optimale lagerbetingelser helt op til det øjeblik de afsendes. Kvaliteten af produktet vil dog forringes, hvis det ikke håndteres korrekt ved læsning, transport og ved ankomst til kunden. Vi anbefaler at benytte klimastyrede lastbiler for at undgå variationer i temperaturen under transporten, da dette resulterer i kondensering i stikløgene. God ventilation og kortest mulig transporttid er meget vigtig. Efter leveringen skal stikløgene opbevares på et tørt, ventileret og frostfrit lager, helst i ventilerede bokse. Det er også vigtigt at gøre perioden fra modtagelsen af stikløgene til plantning så kort som mulig.

Tabel: Vægt af stikløg (kg) i relation til plantetæthed og stikløgsstørrelse ANTAL STIKLØG PR. HEKTAR Stikløgsstørrelse

Antal løg pr. kg

Størrelse 10/14

625

480

640

800

Størrelse 14/17

350

857

1.143

Størrelse 17/21

200

1.500

Størrelse 21/24

130

Størrelse 10/21 mm

400

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000 1.000.000 1.200.000 1.400.000

960

1.120

1.280

1.440

1.600

1.920

2.240

1.429

1.714

2.000

2.286

2.571

2.857

3.429

4.000

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

6.000

7.000

2.308

3.077

3.846

4.615

5.385

6.154

6.923

7.692

9.231

10.769

750

1.000

1.250

1.500

1.750

2.000

2.250

2.500

3.000

3.500

Du kan brug tabellen til at udregne, hvor mange kilo stikløg du skal plante i de forskellige størrelser. PLANTNING Fordel stikløgene jævnt. Kør ikke for stærkt. Indstil maskinen omhyggeligt. Brug altid tørre stikløg. Når du modtager dine stikløg, er det vigtigt at kontrollere, om stikløgene er tørre nok, ellers skal de tørres yderligere i kasser. Jo tættere du planter dine stikløg, jo tidligere vil løgene være klar til høst. En lavere tæthed vil resultere i en senere modning og større løg. Tæl stikløgene undervejs i plantningen for at kontrollere plantetætheden. Dæk stikløgene med 3-4 cm jord.

Vi ønsker alle vore kunder en god sæson!

Energivej 7 • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00 • www.seedcom.dk

DE Ø M Å RS 017 2

Firmaernes to minutter Traditionen tro fik de firmaer, som havde en udstilling på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde, to minutter hver til at præsentere virksomheden og eller årets nyheder. Tekst og foto: Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S, sfn@seges.dk Med 69 deltagere og 16 firmastande til Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde 2017 var rummet med firmastandene godt pakket. Hvert enkelt firma har maksimalt to minutter til at præsentere virksomheden og eller nyheder. Foreningens sekretær, konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, styrede som sædvanlig med hård hånd tiden ved hjælp af stopur og et gult og et rødt kort til at signalere, når der er gået henholdsvis 1½ og 2 minutter. I år var firmaerne rigtig gode til at få afleveret sine budskaber indenfor den aftalte tid, men Peder Krogsgård måtte dog have det røde kort frem en enkelt gang. Nedenfor er der korte sammendrag af præsentationerne, som den fotograferende redaktør hørte dem.

Hazera - Jeg vil gøre det kort, men godt, indledte Steen Møller Madsen, da han præsentere en helt ny løgsort, Fasto. Navnet kommer fra det engelske ord ”fast” (hurtig), og sorten er netop hurtig. Fasto har været afprøvet i England, hvor den har klaret sig godt. Fasto skal nu afprøves i større stil i den kommende sæson i Danmark, og der er stadigvæk frø til rådighed til en afprøvning – hvis man er hurtig! Steen Møller Madsen fremhævede også en gammel nyhed, Dormo, som i hollandske forsøg har haft den suverænt bedste lagerevne. - Så det var både en ny og en gammel nyhed, afrundede Steen Møller Madsen. Hazera Sønderup Maskinhandel A/S Finn Krebs fortalte kort om udviklingen af Muratori stennedlægningsfræsere, som i nogle år har haft træk i begge sider, hvilket betyder, at de har en lang holdbarhed. Stennedlægningsfræserne sorterer stenene fra inden etablering af løgene, og de kan køre helt ned i 35 centimeters dybde. Muratori stennedlægningsfræsere findes i både en tre og en fire meter udgave. Sønderup Maskinhandel A/S ASA-Lift Uffe Jensen var godt tilfreds, idet ASA-Lift er i den heldige situation, at markedet for deres maskiner vokser i hele verden, herunder også maskinerne til løg. Løgmaskiner udgør i dag knapt 15 procent af virksomhedens aktiviteter. Produktionen af løg rykker for alvor i Rusland, hvor arealet øges, og her får ASA-Lift lov til at levere maskiner. I øvrigt er der en generel tendens med, at bedbredden øges: Fra 1,5 til 1,80 meter, fra 1,80 til 2,00 meter, fra 2,00 til 2,25 meter og så fremdeles.

NZZ

ASA-Lift

Birgitte Chrintz præsenterede et udvalg af virksomhedens sortiment: alt fra traditionel emballage, løgnet, big bags, diverse net over til udvikling af nye emballager. Hun fremhævede et lille net til løg, som de er begyndt at bruge en del i Norge, hvor man snakker om mindre emballager og pakninger i relation til madspild. Selvom det er en dyrere løsning, er forbrugerne begyndt at se anderledes på det: De vil hellere købe tre løg i et net end en pose med et kilo, hvor de ender med at smide nogle ud. En anden tendens er sampakning med forskellige typer løg. - Det, som rør sig lige for tiden, er mindre forpakninger, fastslår Birgitte Chrintz. NZZ

Haarby Smedie Michael Christiansen præsenterede kort to af sine maskinmærker: Samon løgudstyr til optagning og aftopning, hvor der er kommet flere nye spændende løsninger, og Monosem såmaskiner. Sidstnævnte har udviklet en app, man kan downloade nu. Her indtaster man forskellige informationer om udsædmængde mv., så fortælle den, hvordan indstillingen skal være på gearkassen og gødningsgearkassen. Til Monosem MS er der er kommet et nyt smallere skær, som fylder knapt så meget. Haarby Smedie IntroCert Lis Sørensen kommer rundt og hjælper folk med assistance, så de kan komme i gang med GlobalG.A.P. Til det formål har hun lavet en række tjeklister og mapper, så man får styr på det. Lis har også en standard for pakkerier, hvis man skal have lavet en sporbarhedscertificering. - Kig forbi, jeg har tjeklister og hjælpeskemaer på computeren, så den enkelte ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til, opfordrer Lis Sørensen.

Bionutria

IntoCert Bionutria Jens Bach Andersen fortalte blandt andet, at virksomheden laver flydende startgødninger til mange forskellige afgrøder, og at de er den eneste, som laver pH-neutral startgødning, som ikke slider så hårdt på udstyret. I øvrigt kan man få lavet lige den startgødningssammensætning, som man vil. Bionutria har mange typer mangangødninger, fx også med fosfor, kobber mv. Alle er dog baseret på mangansulfat og er tilsat klæbemidler og er lige klar til brug og er bladbar med det, man kører med i forvejen. Som de eneste har de en flydende økomangan bladgødning – husk konsulenterklæring! - Bionutria har mikronæringsstofblandinger og rene mikronæringsstofer, du kan få lige, hvad du vil, tilbyder Jens Bach Andersen.

Olssons Frø Poul Erik Ølgaard fremviste det nye frøkatalog vedrørende grønsager, blomster og diverse. Årets løgnyhed, Saskia, fortalte han allerede om sidste år, men da havde han ikke nok frø, det har han i år. Saskia har vist gode resultater i 2016 med hensyn til udbytte og kvalitet. Ellers fremhævede Poul Erik Ølgaard nogle af de øvrige hovedsorter: Motion og Donna, som begge blev nævnt under gennemgang af sortsforsøgene, og Hoza samt rødløgssorten Romy.

Olssons Frø Skals Maskinfabrik Bøje V. Olsen fortalte, at virksomheden havde udviklet en ny sorterer til løg og kartofler for nogle år siden, og at den er kåret som en af de mest skånsomme maskiner på markedet. Ellers er Skals Maskinfabrik behjælpelige med alt indenfor siloer, transportbånd og komplette anlæg.

Skals Maskinfabrik Jelling VVS & Maskinteknik ApS Kim Madsen fortalte, at virksomheden repræsenterer Simone og Briand fra Frankrig. Simone laver blandt andet frilæggere og aftoppere, og Briand laver linjer til friske løg med top – også i mindre udgaver. Derudover har de affaldsbånd, bure og alt til bundtevarer i det hele taget. Kim fortalte om et projekt ved Axel Månsson, hvor de havde lavet spildrende med affaldsbånd til transport hen til vogn, som står udenfor. Jelling VVS & Maskinteknik ApS

Grimme Skandinavien Arjen Baars nævnte, at virksomheden er kendt for sin import af tyske maskiner til kartofler og løg, hvor de har forhandlingen i hele Skandinavien. Selv arbejder Arjen i Skandinavien med ventilation, køl og isolering. I virksomhedens program har de følere fra Kongskilde, som kan bruges til temperatur- og fugtighedsovervågning i kasser, løglager, løslager, kølerum, ja alle steder hvor man skal kontrollere temperatur og fugtighed. En nyhed fra sidste år er, at målerne arbejder med større nøjagtighed, tidligere 0,4 grader nu 0,2 grader. I programmet indgår også forhandling af Frigortek-anlæg, herunder Vacc-Tek og Bulk-line Vario – mange spændende løsninger. Grimme Skandinavien Quality Grading Technology Arne Urskov repræsenterer Onion Tech Alliance, som er en gruppe virksomheder, der er specialiseret i alt indenfor løg fra det øjeblik de rammer huset/lageret: Indslag, sortering, transportbånd, hoppere - alt hvad der bruges inkl. udsugning, pakkemaskiner - ja, det hele! Quality Grading Technology Northern Greens A/S Palle Juhl Lund fortalte, at Northern Greens er et handelsselskab, som handler med alle grønsager - også løg. Det er en virksomhed med rigtig god vækst, og de har netop fået to nye kollager: en fra Tyskland og en fra Italien. De handler med 21 lande i Europa og har mange gode kontakter. - Så hvis nogen har mod på at levere løg til eksport, så er I hjertelig velkomne, inviterede Palle Juhl Lund. Northern Greens A/S

Sofi-Trade ApS - Nyheden fra min side er nærmest, at der ikke er nogen nyhed, indledte Thorkild Bruun Jensen. - Der er ingen efterspørgsel på noget som helst for øjeblikket. Og jeg er bange for, at der først sker noget henne i marts april. Det, der nok sker noget med først, er på rødløg og så store løg. Sofi-Trade ApS SeedCom A/S Henrik Jørgensen præsenterede et par nye løgsorter: Hytune, som er et meget tidligt løg, og er en fantastisk sund og opret plante. Sidstnævnte betyder, at den langt bedre modstår ukrudtssprøjtningerne uden at tage skade. Sorten er ikke til langtidslagring. Den anden sort er Hyfive, som er fusariumresistent. Den har været ude i et par år og har givet et godt udbytte og klaret sig godt lagermæssigt, idet den har antispiringsegenskaber - en egenskab Bejo vil kigge mere på fremadrettet. Fås også som stikløg. Der er masser af Hylander i år, hvilket er godt nyt specielt for økologer. SeedCom A/S

SW Horto

Henrik Sørensen understregede, at der kun var tale om en ren navneændring til SW Horto, og at de er de samme personer hele vejen rundt. Han fremhævede tre løgsorter: SV1481ND, SV3557ND og en ny SV1332ND, som ser interessant ud på grund af en høj andel 60-80 mm. Generelt har sorterne et stærkere rodnet, hvilket betyder, at de klarer sig bedre på arealer, hvor der ikke kan vandes. Henrik fremhævede også et net til at lægge over afgrøden eller fiberdugen, hvis man var plaget af rådyr.

SW Horto

NYHED

VACC-TEK LØG TØRRING 80% ENERGIBEPARELSE & OPTIMAL LAGRING

80% ENERGIBESPARELSE & OPTIMAL LAGRING

2017 – op til 65% energitilskud til erstatning af

Op til 30 % tilskud i 2017 eksisterende olie-fra ogenergisparefondene gasfyrede anlæg fra VE-Puljen

www.ens.dk/ve-process TØRRING OPVARMNING l KØLING l VENTILERING l EFTERTØRRING l

Anlæg leveres nu også som BULK-LINE systeme r Beregnet for løslagring og tryk væg systemer/kasser Dermed kan eksisterende kasser og installationer for overtryksventilation fortsat anvendes til stor besparelse i investering

FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT :

FRIGORTEK Cooling Systems Per Guldbrand 70 23 48 11 GRIMME Skandinavien Arjen Baars 40 28 13 61

100% Kvalitet - 100% Hazera Firmo F1 Contado F1

d he

Retano F1 Dormo F1

Paradiso F1 Centro F1

Kontakt for flere oplysninger: Steen Moller Madsen E-mail: steen.moller.madsen@hazera.com Tel: +45 40 36 02 37 Hazera Seeds B.V.

ADV Hazera Onion Denmark 2016 185x125.indd 1

+ 31 162 690 900

www.hazera.com

4-10-2016 12:20:37

Dyrkningsåret 2016 For 2016 kan man nok sige, at det igen var et anderledes år. Peder Krogsgård har tidligere gennemgået de vigtigste punkter med hans ganske flotte billedserie. Vækstsæsonen 2016 må nok betragtes som et udfordrende dyrkningsår. Et meget uens forår set over landet betød en langstrakt såning og fremspiring. En kold juni og til dels også juli satte tilvæksten under pres. Uheldigvis blev flere løgavlere ramt af udbredt løgskimmelangreb, som desværre satte vækst næsten helt i stå på flere marker. Først i juli var der nok mange, som var af den klare overbevisning, at det på ingen måde ville blive et rekordår, nok snarere et normalt år, hvad det så end er? Vi blev dog klogere. Efter en normal august, så kom der ”tropevarme” i september med op til 30 grader! Efteråret viste sig fra den flotteste side med varme i september og tørt vejr i oktober med kun beskeden mængder nedbør. Avlerne fik reddet alle løg i hus på trods af, at enkelte marker lå meget, meget længe ude.

Formandens beretning Jens Kristian Kjeldahl fremlagde sin beretning for 2016 ved generalforsamlingen og årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, som blev afholdt den 24.-25. januar 2017 på Vejle Center Hotel. Det var formandens fjerde beretning. Tekst: Jens Kristian Kjeldahl Formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg jjk.kjeldahl@samso.com Foto: Stig F. Nielsen Velkommen til dette års generalforsamling i Avlerforeningen for Danske Spiseløg. Jeg er stolt over det flotte fremmøde til et spændende program, som strækker sig over et par dage. Det er specielt en glæde at se flere nye ansigter blandt deltagerne, og det er mit håb, at der blandt Jer er fremtidens danske løgavlere.

Konventionel produktion Kvaliteten på den store produktion i 2016 er jævnfør løgkvalitetskonkurrencen et af de bedre år. Vi er alle blevet målt og vejet med størst udbytte pr. hektar. Som helhed er der i 2016 blevet indhøstet en rigtig flot kvalitet primært grundet flot høstvejr. Økologisk produktion ”I love Øko” er blevet et folkemundhel. Samfundstendensen er klar. Dette har igen i 2016 givet økosalget vind i sejlene. Det fortjener alle, som tager risikoen. Vi ved alle, at det er ude i marken, at hele risikoen ligger, og dét skal der betales for. Vi kan dog også ud af løgkonkurrencen se, at 2016 ikke har været noget let år med store frasorteringer, som ikke kommer til at give avleren bundlinje! Vi ser stadig en stigende tendens på det økologiske areal. Så længe afsætningen er med, så er det til alles gavn. Afsætning af løg Afsætningen har i forårsmånederne gået rigtigt fint. Det er mit indtryk, at der i den periode har været et fint afsæt af løg. Den situation er nu uheldigvis blevet afløst af et udbud i overflod. Nu her efter jul er oparbejdningen af løg omtrent gået helt i stå. Lige nu vil ingen på eksportmarkedet købe løg, så det er ikke sikkert, at alle løgpartier kan finde den rigtige aftager. Jeg vil igen påpege, at produktion af løg er

et håndværk, noget som ikke er givet. Det kræver bedst mulig rådgivning, rigtig fokus og en lille smule held, hvis alt skal lykkes. Jeg vil gerne endnu engang slå et slag for, at vi alle tænker os om endnu engang, når et af de såkaldte ”udbud” er i gang. Jeg er sikker på, at det lille ord ”nej” i nogle sammenhænge vil have den rigtige virkning. Det er ikke altid sikkert, at de sidste 50 tons til en ny kunde på hjemmemarkedet giver fornuft. Tænk på det! Eksport af løg Skal arealet med løg udvides nævneværdigt i Danmark, så skal der satses på eksport. Om det er økologisk eller konventionelt er i den sammenhæng ligegyldigt. Vi skal dog grundlæggende tænke på, at vores omkostninger skal ligge på et leje, så afsætningen kan give overskud over en årrække. Det kræver, at alle led i produktionen ser, om deres prisleje nu også passer til det. Vi kan jo hver især stille os det spørgsmål.

kæmper med ulige vilkår. Hvad med pesticidafgift, PSO-afgift og ejendomsskatter, dem kunne vi godt være foruden. Her har vi så fået international hjælp. Jo, når et af de ”multinationale firmaer” kommer på banen og vil give teknologiarbejdspladser, så springer de – politikerne - om kap for at vise velvilje. Så det, som hjælper alle, kommer nu i små bidder. Landbrugsrapporten fra CBS bliver forsat sablet ned af uvildige personer, som kun ønsker at mele til egen kage. Ingen i Dansk Landbrug eller Bæredygtigt Landbrug har tilstrækkelige evner til at kaste udfaldet tilbage. Det viser, at de kære politikere, embedsmænd og journalister forsat sidder stærkt på PCerne og giver indspil ud fra årtiers ”normalpraksis”. Pesticidsituationen Flere af vore ”tro” hjælpere på pesticidområdet står til revurdering i EU og i Danmark. Totril var som bekendt ”på besøg” for sidste gang i 2016. Der er flere midler, som er ved at nå sidste udløbsdato, og sager om alverdens uheldigheder med flere af de øvrige produkter sætter en meget svær dagsorden for revurderingen. I skrivende stund er Antagon på vej igennem EU-systemet. Midlet er under behandling i disse dage, så jeg venter spændt på udfaldet. Hvis det bliver et nej til revurdering, vil det få omfattende konsekvenser for hele løgproduktionen i Europa og ikke mindst i Danmark, hvor halvdelen af løgproduktionen må stoppe. Eller der skal nye standarter for, hvilket løg der kan sælges, og hvor grønne de må være.

Markvandringer Vi har i 2016 afholdt en markvandring den 26. maj, hvor vi besøgte Samsø. Markvandringen blev rigtigt flot besøgt. Jeg vil gerne personligt sige tak til alle, som valgte at besøge vores dejlige ø. Markvandringen står beskrevet i Løgnyt og Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på den, men blot sige sponsorer, Danish Agro og AsaLift, tak for Jeres bidrag ved besøg og bespisning. Udenlandstur 2016 I 2016 gik sommerudflugten til Tyskland. Det blev en vellykket tur med lidt mere benplads og mulighed for lidt smal talk rundt i bussen. Det er min opfattelse, at turen med en fin blanding af fagligt og mindre fagligt var vellykket. Det politiske klima - blå blok Ny fødevare- og miljøminister endnu engang! Det er simpelthen utroligt. Men et par journalister fra Politiken kan jo holde hovedet højt: Jo, de kan jo skrive på deres CV, at de fik væltet en minister, som set med vores øjne forsøgte at hjælpe et erhverv, som

Flora Dania Vi har indarbejdet en ny indberetningsvej for løg. Vi har ved kontakt til alle avlere fået en mere rigtig pris og lagerbeholdningsopgørelse. Jeg er sikker på, at tingene stemmer langt bedre nu end tidligere. Ud fra prisregistreringerne kan vi desværre se, at prisniveauet på løgene er lavere i denne sæson. Det er desværre det, de fleste har oplevet. Lad os håbe, at prisstigningen kommer frem til ny høst. Vi må så se, hvordan vejrlig bliver på den sydlige halvkugle frem til ny høst. Der kunne vi håbe på lidt tiltrængt hjælp.

Euronion I 2016 deltog Avlerforeningen af Danske Spiseløg igen i Euronion mødet, som denne gang blev afholdt i England. I år kunne foreningen fejre 20 års jubilæum. Den danske deltagelse bestod af Peder Krogsgård, Peter Hartvig og undertegnede. Der står et længere referat af Euronionmødet i det seneste Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her gå i detaljer. Én ting finder jeg dog vigtigt at påpege: Euronion blev grundlagt som en samlende organisation, vi må så finde en overlevelsesvej med England uden for EU. David O`Connor laver et stort arbejde for foreningen, det er ud fra hans interesse og virke som aktiv deltager i udviklingen af engelsk løgproduktion. Løgkonkurrencen Vi kender nu resultatet af konkurrencen om årets løgavlere. Konkurrencen bidrager ikke kun med, hvem der høster flest løg på et enkelt udvalgt areal, konkurrencen giver forsat en stor viden omkring, hvad vi løgavlere gør, og de forskelle der ligger til grund for resultatet. Men det vigtigste er nok det stigende ejerskab, som Peder Krogsgård oplever ude på de forskellige bedrifter, når ”pletten” skal findes. Det er meget mere værd end de 8.000 kroner. Et stort tillykke til dette års vindere. Der skal også lyde en stor tak til alle vores sponsorer: SeedCom, Hazera, Olssons Frø og SW Horto.

Kvalitetskonkurrencen Det, vi står med på dette årsmøde, er det bedste vi kunne præstere i 2016. Målet må være, at vi flytter os på samme måde som i løgkonkurrencen mod større salgsprocenter og flottere løg. Hvis vi kan det, så er vi klar til at tage kampen op med de New Zealandske løg og derigennem vinde markedsandele i Tyskland til eksport. Her kender vi nu også resultatet. Jeg syntes, at det er tæt løb. Et stort tillykke til dette års vindere. Der skal ligeledes ydes en stor tak til sponsorerne: Frigortek, Grimme, SeedCom og Hazera.

Største løg konkurrencen Vi har igen i år forsøgt at finde det største løg, som er avlet i 2016. Igen skal vinderen skal nok være lidt varsom med at prale alt for meget med sin kunnen, det kan forsat godt blive misforstået! Der skal også lyde en stor tak til sponsoren SeedCom. Dansk Løgavl I 2016 udkom Dansk Løgavl med tre numre. Vi skylder igen Stig en stor tak som en god redaktør, der med gode artikler og god researchs igen har lavet et flot blad. Vi håber, at du forsætter dit arbejde med bladet. I 2017 kan vi kun få to numre til den nuværende pris. Omkostningerne stiger, så det er tid til at tænke anderledes. Vi arbejder på et fælles løgblad med Norge, og hvis det lykkes, er der mulighed for udvikling frem for afvikling. Der skal lyde en stor tak til vores annoncører i Dansk Løgavl: Uden Jeres støtte ville det ikke være muligt at opretholde sådant et flot blad til så lille en forening. Forsøg I 2016 er der blev gennemført et forsøg omkring pH, kalk og bor hos Hans Ingemann Nielsen og Axel Månsson. Jørgen Nygaard Sørensen, Aarhus Universitet, er tovholder på forsøget, og så ved vi, at det er i sikre hænder. Om noget er det vigtigt med den bedst mulig ydre kvalitet. Peter Hartvig arbejder forsat med afprøvning af ukrudtsstrategier både i Danmark men også i samarbejde med Sverige. Peter Hartvig har i 2016 også arbejdet med forsøg med svampemidler. Alle forsøg er delvist medfinansieret af GAU- midler. Teknologisk Institut/AgroTech har i 2016 arbejdet videre med det store projekt om kvalitet og madspild. Et noget anderledes forsøg og udviklingsprojekt som kan bane vejen for ny viden. Indtil videre viser ”ny” viden, at dårlige løg udskiller duftstoffer, som fortæller om den indre kvalitet giver spild. Nu skal vi så blot lære at ”lugte” rigtig! Alle forsøgene vil blive beskrevet i Dansk Løgavl, så følg med i artiklerne omkring forsøget og de konklusioner, der kan uddrages derfra. Til 2017 har Årslev fået GAU-tilsagn om igangsætning af et forsøgsarbejde omkring mål for en flottere ydre kvalitet. Dette vil der blive mere om i 2017 og fremover. Forsøget bliver gennemført under ledelse af Jørn Nygaard Sørensen. Jeg vil forsat opfordre alle dem, som har ideer til forsøg, til at henvende sig til Peder Krogsgård. Vi vil i Avlerforeningen af Danske Spiseløg forsat gerne hjælpe projekter i gang både med sparing og eventuel økonomi. Vi vil i bestyrelsen behandle alle projekter med interesse.

Erfa-grupper De tre erfa-grupper virker stadig til gavn for løgproduktionen. Der er udfordringer med at få ansøgt om penge til tiden, så vi også får nogle penge retur. Her er nok brug for en forenkling, så vi bliver hurtige på knapperne, så også den del af erfa-arbejdet kan virke. Der skal lyde en tak til Peder Krogsgård og Karina Frandsen for Jeres indspil, og for at I altid er klar med seneste nyt. Rådgivning 2016 har vi igen modtaget ikke mindre end 19 Løgnyt. Alle har været spækket med informationer, nyttige links, flotte billeder og remindere om alt som vedrørende løgdyrkning. Med Peder og Karina på løgrådgivningen til 2017 har vi forsat et godt makkerpar, som kan sætte os i stand til at løse alle de opgaver, året vil byde. Økonomi Foreningens regnskab udviser et lille overskud. Vi skal ikke drive en forening, ”som samler til huse”. Vi har derfor besluttet at igangsætte nye initiativer, og det vil koster penge. Kasseren vil efterfølgende fremlægge regnskabet til godkendelse.

G LØ & ØG L D Ø R KØBES & SÆLGES Kontakt:

SOFI-TRADE ApS Thorkild Bruun Jensen ”Sofienhøj”

Kosterslevvej 143 • DK-5471 Søndersø Tlf. +45 2179 7105 • Fax +45 6489 3261 thorkildbruun@jensen.mail.dk • DK-VAT 31745632

Medlemmer Der er 107 medlemmer i foreningen, hvilet er tre mindre end sidste år. De 107 medlemmer dækker over 34 aktive medlemmer, fire passive, 18 nordiske, 13 medlemmer i Ålands-gruppen og 38 firmamedlemmer. Andelen af aktive medlemmer steget med tre procent! Foreningen har en meget flot andel af den danske løgproduktion, hele 95 procent af det dyrkede løgareal. Antallet af aktive danske medlemmer viser en stabilisering eller en stigning. Jeg er dog af den helt klare opfattelse, at foreningen har en berettigelse, som vi skal kæmpe for. De fleste af vores nordiske medlemmer er forsat aktive medlemmer. Bestyrelsesmøder Vi har afholdt to bestyrelsesmøder og tre telefonmøder i 2016. Til sidst skal naturligvis også lyde en stor tak til Peder Krogsgaard for din indsats i foreningen. Der skal også lyde en stor tak til bestyrelsen for den store opbakning og jeres kontakt til de øvrige medlemmer af Avlerforeningen af Danske Spiseløg.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg

AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG

Regnskab for perioden 1. januar - 31. december 2016 Regnskab Regnskab Indtægter: 2016 2015 Medlemskontingent 2016, indland 215.526,60 201.948,70 Medlemskontingent 2016, udland 42.320,00 41.670,00 Renteindtægter 1.900,00 1.207,94 Løgkonkurrence 122.500,00 115.000,00 Sponsorater 13.250,00 12.736,75 Møde- & kursusindtægter 92.422,00 113.286,00

Budget 2017 215.000 42.000 1.900 120.000 13.000 95.000

Indtægter i alt: Udgifter: Sekretariatsudgifter Nyhedsbreve sms, tlf.rådg. Flora-Dania Marketing/ZMP/AMI Forsøgstilskud Bestyrelsesudg. Årsmøde,markvandr. Udgifter Euronien Repræsentation Porto/gebyrer Kontorudgifter, telefon, papir m.m. Formandsudgifter Regnskab/revision Løgkonkurrrence Internet - facebook Løgbladet Udgifter i alt: Årets driftsresultat ………………………………… Status pr. 31. december 2016 Aktiver: Indestående i Nordea Bank 0123 305 442 Indlån særaftale 4385 612 759

28.522,55 301.900,00

487.918,60

485.849,39

486.900,00

76.000,00 35.000,00 64.840,00

78.000 36.000 65.000

122.012,80 13.403,40 879,00 100,00 2.788,00 10.000,00 5.474,00 119.333,00 9.000,00 20.000,00 478.830,20

74.000,00 34.000,00 64.135,05 7.500,00 128.634,12 12.663,96 2.884,27 100,00 2.681,00 10.000,00 5.214,00 104.325,50 12.000,00 20.000,00 478.137,90

125.000 15.000 1.500 100 2.800 10.000 5.600 120.000 10.000 20.000 489.000,00

9.088,40

7.711,49

-2.100,00

330.422,55

Tilgodehavende i GartneriRådgivningen

106.302,47

Egenkapital: Saldo ved årets begyndelse 427.636,62 Årets Driftsresultat 9.088,40 Egenkapital ved årets slutning: Balance…………………………………………………..

436.725,02

Arv efter Dyrkerforeningen for industrigrønsager 14.12.2011

Indsat i Nordea

Reg. Nr. 2011 konto 0123305442

26.12.2011

Forsøg 2011, Udgifter vedr. løgforsøg

Indtægt

436.725,02

Udgift

Saldo

43.997,30 5.000,00

38.997,30

(Hasmark Vestergaard v/Henrik Petersen) 24.01.2012

Indsat i Nordea - rest af arv

31.12.2012

CTF forsøg 2012

1254,28 6.875,00

40.251,58 33.376,58

09-12-2013

Forsøgstilskud

1.700,00

31.676,58

27-12-2014 11-03-2015

Forsøgstilskud 2014 Forsøgstilskud 2015 - Henrik Petersen

7.500,00 7.500,00

24.176,58 16.676,58

Kvalitet er vores varemærke Erik Andersen, som blev Årets Økologiske Løgavler 2016, har kvalitet som varemærke, hvilket styrer løgproduktionen lige fra planlægning til de ligger ude ved kunderne. Derfor er der fokus på at skabe de bedste betingelser fra start til slut.

Erik Andersen, Krogsgaard Grønt.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

Da Coop for nogle år siden ændrede emballagen, så der kom fotos af le verandørerne på, st eg salget af hovedkålene marka nt.

– Vi var en lille flok økologer, som i sin tid holdt nogle spisebordsmøder, hvor vi aftalte, hvem der skulle

producere og levere hvad til dét, der den gang hed FDB, fortæller Erik Andersen, Krogsgaard. – Da løg er en spændende og vanskelig afgrøde, valgte jeg den. I starten skulle Krogsgaard levere 20 tons løg i alt til FDB, i dag leverer de 25 tons løg om ugen til Coop. Selvlært landmand Erik Andersen har altid interesseret sig for natur og landbrug, men han er uddannet i Forsvaret og har arbejdet der som konstabel i 11 år. Sideløbende drev han lidt fritidslandbrug. I 1982 overtog han sammen med Bodil hendes barndomshjem, Krogsgaard i Øster Tørslev ved Gjerslev. - Jeg valgte at blive økologisk landmand, fordi der ligger langt flere udfordringer her end ved konventionel produktion, forklarer Erik Andersen. Samtidig med omlægningen i 1985 besluttede han sig for at lave økologiske grønsager. Som nævnt startede Erik op med løg til FDB, og sidenhen er produktionen udvidet med grønkål og lidt hovedkål. Grønkålene afsættes dels til Coop, dels til Sønderjysk Kål i Haderslev. Stor rækkeafstand, lavt plantetal Erik laver en del af sine småplanter selv, men køber også otte til ni millioner småplanter ved JH Planter. Småplanterne står til afhærdning på en plads og bliver dækket med fiberdug ved udsigt til frost. Erfaringen har lært ham, at man endelig skal huske at tage fiberdugen af om dagen, ellers bliver bladene alt for lange og vikler sig ind i hinanden. Udplantning sker omkring den 20. april for at forebygge frostskader på de nyetablerede småplanter. Det specielle ved Eriks dyrkningssystem er, at han bruger 62 centimeter rækkeafstand og 17 centimeter mellem planteklumperne. Plantetallet ligger omkring 550.000 løg per hektar, hvilket er godt 200.000 færre end ”normalt”. - Den store rækkeafstand giver mere luft mellem rækkerne og dermed færre problemer med svampe, en teknik man har kendt i mere end 80 år, fortæller Erik Andersen. – Dermed er det også muligt at rense i løgene i længere tid, selv når der er pænt store løg under toppen. Bruttoudbyttet i løgene ligger ikke blandt de højeste, men til gengæld er nettoudbyttet på niveau med eller over de øvrige økologiske løgproducenter. I år vandt Erik Andersen prisen som Årets Løgavler 2016 med et udbytte på 31 ton mod andenpladsen med et udbytte på 39 tons. Men når dårlige løg og løg med forkert størrelse var sorteret fra, vandt Erik konkurrencen med flest point. Kvalitet er en lidenskab - Vi har stort set ingen frasortering, det er virkelig en flot kvalitet løg, vi har liggende på lageret, fastslår Erik Andersen. – Hvis der er et dårligt hjørne i en mark, så bliver de lagt på lageret, således at de kommer først ud. Kvalitet er et nøglepunkt for virksomheden og gennemsyrer løgproduktionen fra planlægning til de ligger ude ved kunderne. Derfor er der fokus på at skabe de bedste betingelser fra start til slut. Jorderne i området er stærke lerjorder med en god vandholdende evne. Det betyder dels, at det sjældent er nødvendigt at vande, hvorved risikoen for svampeangreb mindskes, dels at skalkvaliteten er flot i form af god skalfasthed og en smuk gylden farve. Pakning af løg til Coop. Læg mærke til, at der på bordet Løgmarkerne bliver efterårspløjet og harvet op under båndet ligger en tyk skumgummimåtte, for at løgene til plantebed, når jorden er klar. Som Erik siger ikke skal få stød! Erik Andersen regner med at have løg til og det: Jorden bliver tjenlig i stedet for at blive med uge 9. gjort tjenlig ved forårspløjning. Der tilføres 60 kilo N pr. hektar i form af svinegylle nedharvet før plantning. Totalt får løgene op til 133 kilo N fra egen besætning af ammekøer i form af nedpløjet komøg fra løsdrift (dybstrøelse). Nogla løgarealer gødes udelukkende med økologisk kvæggylle nedharvet før plantning (124 N pr. ha).

Jomfruelig løgjord Kvik er ikke et problem på ejendommen. Det handler simpelthen om at være over kvikken, lige så snart man ser de første grønne spirer. Teknikken med at udtørre kvikken ved opharvning af udløberne duer ikke i Danmark, idet efterårsmånederne ofte er for fugtige. Derimod kan kvikken udsultes ved at stubharve cirka hver 10. dag. Løgene dyrkes på forpagtet jord og bliver altid etableret på jomfruelig løgjord. Derudover spreder de løgmarkerne over et stort areal, så der ikke så nemt og hurtigt sker smitte fra den ene løgmark til den anden. For at sikre et godt udbytte og en flot kvalitet, bruger Erik helst skimmelresistente løgsorter, og i 2017 er det lykkedes at få alle de Hylander, han ville have.

Uffe Bach Søgaard, som er ”daglejer”, ved de sidste løg: Kvaliteten er flot og kan pakkes stort set uden frasortering.

”Biologisk bekæmpelse” Renholdelsen foregår med en frontmonteret renser med stjernehjul og skær, så strategien er at fjerne jord i rækken for så øjeblikket efter at kaste jord tilbage ind i rækken igen. De kører første gang så snart rødderne er ude af potterne, hvilket typisk er 10 dage efter udplantning. - Vi kører alt det vi kan, forklarer Erik Andersen, der deler denne opgave med en af fastansatte. – Den største udfordring er, hvis vejret driller os Normalt kører de fem til seks gange per sæson og håndluger en enkelt gang, måske to hvis de kan nå det. - Vi har det mål at kunne beholde vores ansatte hele året rundt, der er vigtigt for os. Vi har også haft de samme folk i mange år, fortæller Erik Andersen. I 2016 fik de hjælp til ukrudtsbekæmpelsen fra en helt uventet side. Agerkål er et generende ukrudt i området, men det blev simpelthen bekæmpet af kålmøllets larver, som optrådte med massive angreb i 2016. Til gengæld gav kålmøllet store udfordringer i grøn- og hovedkålene, hvor en intensiv behandling med et Bacillus thuringiensis-middel til sidst fik gjort ”kål” på skadegøreren. Fem sæt øjne kontrollerer Når løgene bliver pakket, læsses de med en teleskoplæsser fra planlageret. Der står ansatte ved alle maskiner og arbejdsprocesser i pakkeriet for at håndsortere eventuelle dårlige løg fra: Ved stenfælden, før størrelsessortereren og lige før løgene går op i pakkemaskinen. Til sidst bliver hvert enkelt net vendt i hånden og kontrolleret, før det bliver lagt ned i kassen. Således har fem par øjne set og kontrolleret løgene, inden de forlader virksomheden. - Sådan laver vi kontrol - egenkontrol. Jeg vil ikke komme ud i en butik og se, at vores løg ikke er OK. Kvalitet er vores varemærke, fastslår Bodil Andersen. Gammel og ny teknik Pakkemaskinerne er af ældre dato men er stadigvæk velfungerende. Erik vil hellere ansætte mennesker, som han kan beholde året rundt, end at investere i for meget smart teknik og robotter. - Man skal være varsom med at ændre noget, som fungerer, mener Erik Andersen. Maskinparken til marken bliver løbende fornyet og opdateret. De har blandt andet en fuldautomatisk plantemaskine til jordpotter og en halvautomatisk til speedling. I 2016 blev der indkøbt to sæt kærretræk fra Richard Western til hjemkørsel af løg og udkørsel af jordpotter. Med op til 12 kilometer ud til markerne er det vigtigt med en god kapacitet og en teknik som virker. Derudover har de købt en ny teleskoplæsser til læsning af løg på planlageret. Vil gøre del hele lidt bedre Her i slutningen af februar går en del af tiden med planlægning samt reparation og service af maskiner, så alt er klart til den nye sæson. I perioden oktober og indtil løgplanterne er i jorden, har han ”daglejer” Uffe Bach Søgaard som medhjælper, og Uffe kan supplere og eller erstatte Erik ved alle arbejdsopgaver på ejendommen. Erik har – ifølge Bodil – været ekstrem dårlig til at uddelegere opgaverne, hvilket har givet mange lange arbejdsdage: - Erik er blevet lidt bedre til det, roser Bodil. - Her i 2017 vil vi gøre det hele lidt bedre, end vi plejer at gøre det. For eksempel vil vi ikke vente med at rense løg til næste dag, hvis der kun er få timer tilbage af dagen. Så kører vi færdig og bruger den tid, der skal til, afrunder Erik Andersen.

FAKTA Krogsgaard Grønt Erik og Bodil Andersen overtog Krogsgaard i 1982 efter Bodils forældre. Bodil er 13. generation på ejendommen, som ligger i Øster Tørslev ved Gjerlev mellem Randers og Hadsund. De har to børn. Erik er uddannet indenfor Forsvaret og har derfor ikke en landmandsuddannelse. Bodil er uddannet pædagog. Familien har gennem mange år været plejefamilie og fungerer stadig som midlertidigt bosted for en ung pige. Bodil har ikke tidligere arbejdet med i bedriften, men har altid fulgt nøje med på sidelinjen. I de senere år er hun mere inddraget i arbejdet. Erik har tidligere været meget involveret i forskelligt bestyrelsesarbejder samt gået en del på jagt men har lagt begge dele på hylden, idet arbejdet på bedriften fylder meget. Erik Andersen har dog et ”frirum”: Hver skoledag mellem klokken 7 og 8 – igennem nu 30 år – kører han skolebus for den lokale friskole. Ejendommen, som er på 50 hektar, blev lagt om i 1985 med løg som første grønsagsafgrøde. Siden hen er der kommet hvid-, rød- og grønkål til og har også afprøvet porrer, selleri og kålrabi. De 14 hektar ligger ned til Randers Fjord, men omhyggelig dræning og jordbehandling gør, at jorden er tør og indgår i sædskiftet. En flok ammekøer (30-40 dyr inkl. opdræt) leverer dybstrøelse til grønsagerne. Derudover forpagter de 40 hektar, så de driver 89 hektar i alt. Løgene tørres og opbevares på et planlager (1.000 ton). Markplan 2017: Afgrøde Løg, gule Grønkål Hvid- og rødkål Kløvergræs Vinterhvede Rug Græs I alt

Areal, ha 24 14 2 20 10 21 19 89

Erik Andersen har et par tunneller, hvor han selv laver speedlingsmåplanter.

Ansatte: Seks fuldtidsansatte inkl. Uffe Bach Søgaard, som primært arbejder i bedriften fra oktober og indtil løgene er etableret. Afsætning: Coop og Sønderjydsk Kål. Certificering: GlobalG.A.P.

I 2016 blev der købt to sæt to sæt kærretræk fra Richard Western til hjemkørsel af løg, hvilket giver et vogntog på 22 meter. Løgmarkerne kan ligge op til 12 kilometer væk. > > > Et areal af grønkål, som ikke nåede at blive høstet og afsat inden kvaliteten blev for dårlig, til at Coop ville have den.

Dansk navn

Latinsk navn

Løgskimmel

Peronospora destructor

Løgbladgråskimmel

Botrytis squamosa

Purpurskimmel

Alternaria porri

= Lav

= Moderat

= God

Signum

= Meget god

Crop Protection Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 Just Bach Andersen 24 81 30 07

www.agro.basf.dk

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Tekst: Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, kfr@seges.dk Foto: Lars Møller og Peder Krogsgård

I forsøget er der anvendt en RQeasy nitrattester til at bestemme jordens nitratindhold, hvilket er tilstrækkeligt under normale omstændigheder. Ved brug af husdyrgødning og efterafgrøder samt under specielle vejrforhold, fx tørke, bør man også måle ammoniumindholdet, hvilket kræver et andet og dyrere apparat.

Styring af kvælstof med KNS KNS-systemet er velegnet til løbende at styre N-tildelingen i frilandsgrønsager, men under specielle forhold for eksempel tørke skal nitratmålingen suppleres med en måling af ammoniumindholdet. I produktion af frilandsgrønsager er der til stadighed opmærksomhed på optimal kvælstofudnyttelse og reduktion af udvaskning og tab til omgivelserne samtidig med at opnå det højest mulige udbytte med bedst mulig kvalitet. Ved hjælp af kvælstofberegningsværktøjet KNS (KNS: Kulturbegleitenden-Nmin-Sollwert-System) er det muligt at udregne og tilføre netop den mængde kvælstof, som planten har brug for på det mest optimale tidspunkt. Ikke blot i begyndelsen af kulturen, men på vilkårlige tidspunkter under væksten, så kvælstofgødskningen kan beregnes og justeres løbende efter afgrødernes behov. Ændret tæthed, andet N-behov Sætteløg bliver lagt med forskellig afstand per løbende meter for at styre tidligheden af høst. I dag gøder man ens, uanset plantetallet. Udover en potentiel over-/undergødskning vil de tidligt afgroede/modne løg have en ringe holdbarhed. De løg, som står længst, vil ofte gro for tidligt af, eftersom de mangler kvælstof til sidst i kulturperioden. I KNS-systemet ligger implicit en tæt sammenhæng mellem planternes N-behov i forhold til vækststadie og plantetæthed, som vil kunne give såvel kvalitetsfordele som kvantitetsforøgelser. KNS i sætteløg I 2016 kom foråret relativt sent. Jorden var våd og ubekvem men relativt varm i forhold til de sidste tre år. Sætteløgene kom godt i gang på en let og bekvem jord, hvor der overvintrede en fin efterafgrøde. KNS-modellen blev afprøvet i sætteløg i 2016 med to forskellige plantetætheder, henholdsvis 20 stk./ meter (600.000 stk./ha) og 23 stk./meter (690.000 stk./ha). Ud fra målinger, som er sammenholdt med modellen, kunne man konstatere, at der var stor forskel på, hvornår planterne begyndte at optage N, og at behovet for N steg i forhold til plantetallet pr hektar. >>>

I praksis gøder vi efter en fast norm, som passer godt med et plantetal på 600.000 styk pr hektar. Tildelingstidspunktet passer også. Hvis man derimod ønsker tidlige løg, vil man typisk etablere 20 styk per meter. Den naturlige mineralisering vil ofte være tilstrækkelig i længere tid, og man skal derfor flytte sin eftergødskning 14 dage frem i kulturtiden. Ved 23 styk per meter skal man omvendt tildele sin eftergødskning syv dage før end normalt, og man må forvente at skulle tildele 15 procent mere N (afhængig af eftervirkning), end man normalt vil gøre. Mineralisering hvis jordfugt Målinger igennem hele kulturtiden har vist, at mineraliseringen af N i jorden langt hen ad vejen er nok til at forsyne kulturen, hvis jordtemperatur er optimal, og der er jordfugt. Mineraliseringen stopper eller nedsættes, hvis dyrkningslaget udsættes for tørke. Fra kulturstart og frem til 2. eftergødskning er der blevet anvendt 89 kilo kævlstof per hektar. Ved 2. eftergødskning blev der tilført 41 kilo kvælstof pr. hektar, så der i alt er tilført 130 kilo kvælstof per hektar. Løgene blev undervejs i kulturtiden delvist udsat for en sprøjteskade, derfor har det ikke været muligt at opgøre udbytte og kvalitet i forsøget. KNS-systemet virker, men .. KNS-systemet kan fungere i praksis, men man skal have jordtemperatur og jordfugt med som parametre. Ved brug af systemet får man overblik over kvælstoftildelingen i forhold til N-mineraliseringen på arealet. Når man bruger nitrattest, får man kun et overblik over, om mineraliseringen kører, og hvor hurtigt den kører. For at opnå det totale overblik vil det være nødvendigt at bruge en hurtigtest på ammoniumdelen også. På begge arealer var der etableret kraftige Man får halsløg, når løgene står med for stor efterafgrøder, som blev nedmuldet inden kulturerne afstand og derfor får meget N. blev etableret. Anslået ville der være cirka 100 kilo kvælstof per hektar bundet i disse efterafgrøder, men dem har jeg ikke kunnet genfinde i løbet af kulturperioden, formentlig fordi at kvælstof har været bundet på ammoniumform. Mål både nitrat og ammonium Hvis man kunne teste/måle ammonium også, ville man i praksis kunne skære ned på N-tildelingen, hvis der er ”gammel strøm” i jorden (tildelt meget organisk stof). Derved kunne man undgå udfordringer med manglende afgroning i løg samt halsløg og som følge heraf gråskimmel. Omvendt kan man ved en vurdering af arealet også tildele mere kvælstof, hvis der er potentiale på arealet til et højere udbytte. Det er muligt at udvikle programmer i for eksempel Excel, som vil lette beregningerne. Der ligger en udfordring i, at der er flere typer af nitrattestapparater på markedet. Selve udførelsen af målingerne er den samme, men målingerne med de forskellige apparater giver forskellige resultater, som efterfølgende skal beregnes på hver deres måde.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget (GAU).

Kraka Løg I 1949 blev der ansat en havebrugskonsulent under landbo- og husmandsforeningen. Ejsing hed han. Udover anlæg af prydhaver havde han klare tanker om mulighederne for dyrkning af specialafgrøder i Thy. Specielt skalotteløgsdyrkning har her klimatiske fordele. Ved et møde opfordrede han kraftigt interesserede til at danne en avlerforening. Thyboerne var afventende, men da Ejsing selv gik ind med dyrkning af 1 hektar, turde de andre også og Nordthy Løgsektion blev stiftet i -57 med 10 avlere og et forventet salg på ca. 60 t. og med en samlet kaution på 15.000 kr. Allerede næste år var der 28 avlere med 14,5 ha. og en omsætning på 231.000 kr. Avlerne adskilte og tørrede løgene bl.a. i rugemaskiner, men efterhånden med central tørring, sortering og salg. Vi tabte i første omgang en sag mod Landbrugsministeriet, der havde kasseret et stort parti løg fra Vesthimmerlands Løgsektion med den frygtede løgsygdom, ”Løgål”, der var ukendt her i landet. Men trods opfordring fra os forlangte de ikke destruktion af løgene. Dette krav blev dog på vores foranledning gennemført året efter. Forsøg i Holland viste, at en kølepræparering af sætteløgene ved -2 grader gav et merudbytte på ca. 50%. Hollænderne reagerede tilsyneladende ikke, men vi gennemførte straks præpareringen af sætteløgene som vort varemærke. Vi lejede os ind i kølerum i Århus og Thisted. Vi gennemførte en selskabsdannelse med vedtægter og en 5-mands bestyrelse, med mig som formand. Planerne om nybyggeri af tørre-, fryse- og sorteringsanlæg på Kornborgvej krævede mange undersøgelser og forhandlinger – og en fin studierejse til Holland. Også salgsarbejdet af en forventet høst af dobbelt omfang krævede ansættelse af kontorhjælp – og direktørløn til Ejsing. Vi lancerede navnet KRAKA-LØG amba, med et bomærke tegnet af Ellen Rådal.

Løghuset ved Ringvejen efter byggeriet i -60. I -60 gennemførtes et byggeri på ca. 1700 m2, med alt, hvad der kunne tænkes til et moderne løghus. Løgene blev transporteret med en gaffeltruck fra lastbil til tørrerum og videre til kølerum og sortering i blokke af 33 løgkasser på en palle. Afpudsning, sortering og pakning blev rationaliseret. >>>

Byggeriet blev forsinket og høsten faldt tidlig. Den forsinkede tørring gav ekstra arbejde og en kvalitet under middel. 5 avlere ophørte, men nye kom til, så det samlede areal steg fra 24 til 32 ha. og omsætningen til ca. 400 t. solgt for 1,2 million. I -64 fik 41 avlere et nettoudbytte på 13.500 kr. pr. ha. Kapaciteten blev øget ved tilbygning og teknik. Avlen var ved at sprænge alle rammer, men markedsudsigterne for hjemmemarked og eksport var dårlige. Der var gennemført en velfungerende udbyttedelingsordning for medarbejderne. Håb og tvivl. Opture og nedture de næste 14 år. Det var vilkårene for en specialafgrøde, der er afhængig af vejr og marked. 1971 blev katastrofeåret. Tørke bevirkede, at løgene delte sig en ekstra gang i det efterfølgende varme og våde vejr med et voldsomt angreb af gråskimmel til følge. Store sorteringsomkostninger og dårlig kvalitet. Salget gav ikke basis for udbetaling til avlerne udover de modtagne sætteløg. Noget måtte gøres. Andelskontoen var stor efter de gode år, så vi besluttede at udbetale 2 gange sætteløgenes værdi til avlerne og fortsætte virksomheden trods en del udmeldelser. Vi søgte nye avlere, og kom næsten op på fuld kapacitetsudnyttelse. 4 gode år gav nogen optimisme og konsolidering af selskabet, så vi stod godt rustet til at afvikle selskabet og sælge bygningerne – uden tab – i 1978. Hovedårsagen til afviklingen var EF reglerne om fri bevægelighed for statsstøttede og sygdomsbefængte hollandske løg. De blev udbudt til frøfirmaer og grossister til ca. 2 kr. under vores pris. En anden årsag var, at nogle avlere var trætte af det omfattende håndarbejde i marken med sætning, lugning, optagning og adskillelse. Dertil kom fyldning af kasserne og læsning på lastbil. Arbejdet var vel blevet rationaliseret med en ”sættemaskine” hvor 7 personer sad bagpå en langsomtgående traktor og satte løgene retvendt i rillerne. Lugning og ”luftning” af løgene foregik i samme fart, men nu med 7 personer liggende på en sejldug og skumgummi og med begge hænder fri. Men det var stadigvæk hårdt arbejde til stærkt stigende lønninger. Engang kom en betjent på besøg i marken og udspurgte chaufføren – på 6 år – om kobling og bremser og sådant. Hanne koblede straks ud, og svarede frejdigt på spørgsmålene. Jeg Sådan så det ud, når familien satte løg. gjorde opmærksom på, at farten var på 200 meter i timen. Jeg kunne være til hjælp, før traktoren havde kørt 5 cm. Han lod sig overbevise. En opmuntrende side ved dette Kraka-eventyr var den entusiasme og pionerånd, der kunne mærkes blandt andelshaverne. Vi gjorde den iagttagelse, at de fleste løgavlere havde mange børn. (Direktør og formand hver 7) Mon det kun var et spørgsmål om arbejdskraft, eller er løg godt for avlekraft og frugtbarhed? Ejsing var vel hjernen og viljen bag hele sagen med barske udmeldinger, men også med høj moral og et socialt syn. Han var den festlige tilrettelægger og leder af den årlige udflugt, (altid med godt vejr). De første år til jyske grønsagsavlere og seværdigheder.

>>>

Efter en fin 10 ĂĽrs fĂ¸dselsdagsfest tog vi pĂĽ 3 dages jubi-tur i Ejsings og vores minibusser. FĂ¸rst til Fyn med forsĂ¸gsstationen BlangstedgĂĽrds bugnede kirsebĂŚrtrĂŚer. Til Lolland med sejltur til FejĂ¸ og FemĂ¸. Frugt og grĂ¸nsager og skĂ¸n natur overalt. Jeg tabte et vĂŚddelĂ¸b til en FejĂ¸-pige, og Ejsing blev sĂĽ rundtosset efter et natklubbesĂ¸g, at han faldt af sengen. OgsĂĽ hjemturen blev dramatisk med to punkteringer â&#x20AC;&#x201C; og kĂ¸b af nyt dĂŚk - midt om natten. Dertil tĂŚt tĂĽge pĂĽ den sidste del af turen. Ejsings gode lĂ¸n gav ham rĂĽd til at investere i en gĂĽrd med udsigt over Limfjorden og avl af Trakenerheste. Sine sidste ĂĽr var han plaget af Parkinsonisme, men mandede sig op til et festligt guldbryllup med sin kĂŚre kone, Ella. Det tĂŚtte samarbejde mellem â&#x20AC;?kommunistenâ&#x20AC;? Ejsing og mig â&#x20AC;&#x201C; vel nĂŚrmest â&#x20AC;?bondeliberalâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; udviklede sig til venskab.

LĂ¸gbonden inspicerer.

%UXJ for IRU storkasser VWRUNDVVHU Brug storkasser Lii " 2011? 2017? +MÂ OS RV KMÂ OS GLJ VHOY ĂŚller om LĂ¸gudflugt til Husby â&#x20AC;&#x201C; Huel. Ejsing fort Thy â&#x20AC;&#x201C; og de de flygtende forrĂŚdere fra Mors og ĂŚdle vendelboere som ikke ville fly. Tak til direktĂ¸r Jan Jensen Hass, GartneriRĂĽdgivningen A/S, for at tĂŚnke pĂĽ Avlerforeningen af Danske SpiselĂ¸g med dette uddrag fra Tom Kirks bog: Som jeg husker. Fra et liv med rod i det folkelige. ISBN NR. 978-87-87790-51-2. Udgivet af Dansk Friskoleforenings forlag med stĂ¸tte fra Grundtvigsk Forum, Vartov Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Ollerup Sparekassen Thy, 7700 Thisted

%HVWLO L JRG WLG

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg %DQHYHM +DDVWUXS )DDERUJ 7OI Telefon: 70 251 251 7ÂĄQGHUYHM -5LEH 7OI www.dte.dk mail:dte@dte.dk

Velkommen til nyt firmamedlem

Konsulent med speciale i GLOBALG.A.P. IntroCert ved Lis Sørensen tilbyder uvildig rådgivning omkring opstart og vedligeholdelse af GLOBALG.A.P. standarden hos frugt-, grønsags-, kartoffelog juletræsproducenter. Lis Sørensen har beskæftiget sig med GLOBALG.A.P. siden 2007 og har i dag en betydelig erfaring at trække på, når producenter ønsker assistance til at få indført eller ajourført deres GLOBALG.A.P. certificering. Den første i Danmark - Jeg er den første konsulent, som er godkendt i Danmark som rådgiver af GLOBALG.A.P., fortæller Lis Sørensen. - Det betyder, at jeg har et indgående kendskab til standarden og således kan formidle og forberede producenterne på de mange krav, som standarden omfatter. Kunderne er især producenter med egen GLOBALG.A.P. certificering, men også virksomheder, der har valgt at have en GLOBALG.A.P. gruppecertificering. I disse grupper deltager Lis Sørensen i arbejdet i kvalitetsafdelingen og udfører interne gennemgange hos gruppens deltagere. Nøgleord hos IntroCert er: • Fleksibilitet i opgaveløsning hos producenten • Tilpasning af GLOBALG.A.P.-systemet til producentens hverdag Normalt to besøg Størstedelen af producenterne vælger at få assistance i cirka 10 timer bestående af to besøg, hvor første besøg bruges til udarbejdelse af risikovurdering, gennemgang af faciliteter (bygninger, maskiner/ udstyr) og udfærdigelse af nødvendige hjælpeskemaer. Ved andet besøg gennemgås hele GLOBALG.A.P. standarden, således at producenten er klar til ekstern audit. Det er også muligt at tilknytte Lis Sørensen i en længere periode, hvor GLOBALG.A.P. skal indføres, eller man kan vælge en enkelt times telefonrådgivning, hvis der er brug for sparring i arbejdet med GLOBALG.A.P. Tilpasning efter den enkelte virksomhed En af forudsætningerne for, at GLOBALG.A.P. bliver en integreret del af hverdagen hos producenten, er, at systemet er bedst muligt tilpasset den måde, den enkelte producent arbejder på. Der er derfor fokus på, at registreringer let kan tilpasses den enkelte producent. Registreringer kan foretages manuelt, elektronisk, eller i en kombination. IntroCert kan være behjælpelig med, hvordan dette lettest passes ind i virksomheden. IntroCert kører i hele Danmark, så hvis GLOBALG.A.P. rådgivning i din løgproduktion har interesse, så kontakt venligst IntroCert | Lis Sørensen | Langstedvej 61 | 5690 Tommerup Mobil: 40 68 20 30 | lis@introcert.dk

Lis Sørensen, IntroCert, har blandt andet fokus på at tilpasse registreringer til den enkelte producent ved hjælp af en række hjælpeskemaer. Foto: Colourbox.

Kalender 2017 18. maj: Ukrudtsmarkvandring ved Leif Søndergaard og Axel Månsson. 28.-29. juni: Borgeby Fältdagar 24. august: Uiendag, Holland 1.-3. september: Food Festival, Aarhus 2.-3. september: Økologisk Høstmarked 17. september: Åbent Landbrug 26.-29. september: Open Days i Holland 8.-10. november: Euronion 12.-18. november: AgriTechnica, Hannover. 14.-15. november: The UK Onion & Carrot Conference & Exhibition 2017